Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 289
Offentligt
1669090_0001.png
Hvordan arbejder I med læring
for 0-2-årige børn?
Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed
for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde
med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene giver jer
nogle spørgsmål, I kan bruge som udgangspunkt for faglig
refleksion på personalemøder, ledermøder eller andre
fora, hvor I taler sammen om jeres praksis. I kan bruge
dialogkortene til at lære af hinandens viden og erfaringer
og til at drøfte det pædagogiske arbejde med børnene.
Sådan bruges dialogkortene:
Sæt jer sammen i grupper på 3-5 deltagere
Beslut en tidsramme for øvelsen, gerne 30 minutter
eller mere
Udpeg en tovholder i hver gruppe, der læser teksten på
dialogkortene op og holder øje med tiden under øvelsen
Fordel dialogkortene mellem grupperne, og del jeres
refleksioner med de andre grupper efter øvelsen.
Hvert dialogkort handler om en metode i arbejdet med
0-2-årige børns læring. På forsiden er der spørgsmål til
refleksion og på bagsiden er der en forklaring på den
metode, dialogkortet handler om.
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 289: Publikation: Dialogkort til refleksion over arbejdet med 0-2-årige børns læring, fra Danmarks Evalueringsinstitut
1669090_0002.png
Baggrund
Dialogkortene tager afsæt i rapporten ”0-2-årige
børns læring. Tæt på det læringsorienterede arbejde
i dagtilbud”, hvor EVA har undersøgt, hvordan det
pædagogiske personale i dagtilbud arbejder med
0-2-årige børns læring. Undersøgelsen bygger på
interviews og observationer i dagplejer, vuggestuer
og vuggestuer i integrerede institutioner. Her deltog
dagplejere, pædagoger, medhjælpere og assistenter.
Undersøgelsen viser at der er syv metoder der går igen
i arbejdet med de små børns læring. Det er de syv
metoder der præsenteres på dialogkortene. Du kan læse
mere om de syv metoder og hele EVAs undersøgelse på
www.eva.dk/dagtilbud.
WWW.EVA.DK