Til
Børne- og Undervisningsudvalget.
Aalborg, d. 8-9-2016
Som formand for Filosofilærerforeningen for Gymnasiet og HF i 00-erne og som menig gymnasielærer var
jeg efter 2005-reformen involveret i den vanskelige proces at implementere ”elementær videnskabsteori” i
Almen Studieforberedelse. Trods de godt ti år, der er gået siden den forrige reform, er det min vurdering,
hvilken jeg nok vil dele med langt de fleste gymnasielærere, at det ikke lykkedes at få videnskabsteorien
implementeret i gymnasiet på tilfredsstillende vis. For ikke at begå tidligere fejltagelser er det derfor vigtigt
at gøre brug af de erfaringer, vi har gjort os i de seneste ti år.
På denne baggrund vil jeg anmode om foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget med henblik på for
det første spørgsmålet om, hvordan vi sikrer fagligheden i den nye reforms krav om undervisning i ”basal
videnskabsteori”, og for det andet, hvorfor det er helt centralt at sikre kvalificeret undervisning i
videnskabsteori i et gymnasium, der fastholder dannelsesaspektet som et af sine centrale mål.
På vegne af Filosofilærerforeningen for Gymnasiet og HF
Uffe Steen