Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 286
Offentligt
1668706_0001.png
Næstved Kommunes kriterier for godkendelse som private børnepassere iht. Dagtilbudsloven § 78
Ifølge Dagtilbudslovens § 78 skal kommunen give tilladelse, hvis der modtages mere end 2 børn under 3 år i
pasningsordningen. Der kan som maksimum passes 5 børn i eget privat hjem - hvis der er flere personer ansat til
pasningen, kan der udvides til 10 pladser.
Privat børnepasning, der benyttes af forældre, som modtager tilskud til pasningen efter Dagtilbudslovens
§ 80, er ikke et dagtilbud. Privat børnepasning er omfattet af dagtilbudslovens overordnede
formålsbestemmelse § 1.
Privat børnepasning skal ikke leve op til det kommunalpolitisk fastsatte serviceniveau for dagtilbudsområdet, men
er underlagt Næstved Kommunes børne- og unge politik samt de fysiske og psykiske kriterier for pasning i
Dagplejens regi.
Godkendelses proceduren
Godkendelsen omfatter godkendelse af de fysiske rammer, børnepasserens personlige kvalifikationer samt
hvorvidt forholdene i hjemmet er egnet til at der passes børn i hjemmet.
Den private selvstændige børnepassers fysiske rammer og passerens personlige og faglige kvalifikationer skal
godkendes ud fra hensynet om, at sikre barnet der passes. Tryghed, trivsel og udvikling, samt en forsvarlig
pasning tilskrives som væsentlige kriterier – Dagtilbudslovens vejledning, afsnit 5, kap. 33.4.1
Ansøgeren skal henvende sig til godkendelsesmyndigheden i Næstved Kommune. Dagplejen varetager denne
funktion. I forbindelse med henvendelsen downloades og udfyldes et ansøgningsskema samt der indhentes straffe
– og børneattest på ansøger og børneattester på ansøgers ægtefælle/samlever og hjemmeboende børn over 15
år.
Når Dagplejekontoret har modtaget ansøgning og straffe / og børneattest aftales et besøg i hjemmet.
Ansøgeren skal ved hjemmebesøget fremvise et udkast til den pasningsaftale, som forældre til børn i
pasningsordningen skal underskrive.
En privat børnepasser kan godkendes til pasning op til 5 børn i eget hjem. Der kan dog gives tilladelse til pasning
af op til 10 børn, hvis pasningen varetages af mere end én person, d og afhængig af pladsforholdende.
Ansøgeren vil på besøget få oplysning om godkendelsesproceduren kan fortsætte.
Det er den tilsynsførende myndighed der vurderer, hvor mange børn personen kan godkendes til at passe.
Der er udarbejdet et skema til gennemgang af hjemmet og lokalernes sikkerhed.
Evtuelle anvisninger skal følges for at blive godkendt.
Godkendelsesproceduren kan tage op til 2 måneder.
Kriterier godkendelse
En privat børnepasser skal have:
Fysisk overskud
til at passe børn – det vil sige at personen skal kunne løfte
børnene og bære op af for eksempel trapper.
Psykisk overskud
til at passe børn – være nærværende og have en god mimik,
kontakt- og kommunikationsevne så børnenes trivsel og udvikling sikres.
Overblik
og være i stand til at få en hverdag til at kunne fungere med børnegruppen.
Juli 2014
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 286: Materiale til oplæg af Per B. Christensen, Næstved Kommune forud for høring om private pasningsordninger den 28/9-2016
1668706_0002.png
En privat børnepasser skal kunne:
Stimulere
børnenes motoriske og sproglige udvikling.
Give
børnene omsorg og tryghed.
Møde
barnet med respekt.
Tale
dansk og kunne understøtte børnenes integration.
Tage
imod råd og vejledning fra den tilsynsførende og bruge vejledningen i dagligdagen.
Godkendelsesskemaet indeholder blandt andet krav om at:
Hjemmet
skal være røgfrit i arbejdstiden
Ansøgeren
skal have kendskab til sund kost.
Boligens
beskaffenhed skal være af en sådan karakter, at børns behov for at lege og udfolde sig i
naturen kan imødekommes i nærhed af hjemmet.
Evt.
have skal være indhegnet. Der må ikke være åbent vand eller bassin i haven.
Sandkassen
skal kunne overdækkes – udskiftning af sand hvert år
Rengøringsmidler,
vaskemiddel, medicin og plastikposer, må ikke være i børnehøjde.
Trapper
skal være sikret.
Brændeovne
skal være afskærmet.
Røgalarmer
skal opsættes i de rum der er godkendt til pasning af børn.
Pædagogisk tilsyn efter godkendelse
Ifølge Dagtilbudsloven skal kommunalbestyrelsen godkende og føre tilsyn med pasningsordninger der er
godkendt efter § 78. Formålet er at føre tilsyn med forholdene i den private selvstændige
børnepasningsordning samt at støtte, rådgive og vejlede børnepasseren.
Kommunalbestyrelsen i Næstved Kommune har besluttet, at der som minimum i hver ordning skal være et
anmeldt og et uanmeldt tilsynsbesøg om året. Dagplejekontoret fører tilsyn med de private selvstændige
pasningsordninger.
Se link:
Ansøgningsskema til godkendelse som privat børnepasser i Næstved Kommune.
Se link: Skema til godkendelse af privat børnepasser i eget hjem, jævnført med Dagtilbudslovens §§ 78 og 79
Se link:
Indholdsdelen ved anmeldt og uanmeldt tilsyn.
Se link: Underretningspligt
Se link: Tavshedspligt
Juli 2014