BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Opfordringsbrev om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i offentlige udbud, fra erhverv- og vækstministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 285
Offentligt

Vejledning om

sociale klausuler i

udbud

September 2016

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Opfordringsbrev om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i offentlige udbud, fra erhverv- og vækstministeren

Vejledning om sociale klausuler i udbud

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf.: +45 41 71 50 00

E-mail: [email protected]

Online ISBN 978-87-7029-632-8

Vejledningen er udarbejdet af

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

September 2016 (2. version)

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Opfordringsbrev om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i offentlige udbud, fra erhverv- og vækstministeren

Indhold

Kapitel 1

Indledning og opsummering ..................................................................................................................... 4

1.1

Vejledningens struktur ....................................................................................................................................... 6

Kapitel 2

”Følg eller forklar”-princippet ................................................................................................................. 7

2.1

2.2

2.3

2.4

Hvad indebærer princippet? ............................................................................................................................ 7

Hvilke ordregivere er omfattet? ..................................................................................................................... 8

Hvilke kontrakter er omfattet? ....................................................................................................................... 8

Indberetning til Erhvervs- og Vækstministeriet for alle ministerier ......................................

109

Kapitel 3

Hvilke regler gælder? ............................................................................................................................... 11

3.1

3.2

3.3

3.4

Tre betingelser for at anvende social klausul ....................................................................................... 11

Vilkåret skal overholde udbudsreglernes grundlæggende principper ..................................... 11

Vilkåret skal være forbundet med kontraktens genstand............................................................... 15

Vilkåret skal fremgå af udbudsbekendtgørelsen eller det øvrige udbudsmateriale ......1615

Kapitel 4

Formulering af kontraktvilkår ............................................................................................................. 17

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

Afgrænsning af persongruppe ...................................................................................................................... 17

Overførsel af allerede ansatte elever til opgaven eller krav om ny-ansættelse .................... 18

Mangel på elever ................................................................................................................................................. 19

Kontraktopfølgning ........................................................................................................................................... 19

Håndhævelse ........................................................................................................................................................ 20

Kapitel 5

Læs mere ....................................................................................................................................................... 22

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Opfordringsbrev om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i offentlige udbud, fra erhverv- og vækstministeren

SIDE 4

KAPITEL 1 INDLEDNING OG OPSUMMERING

Kapitel 1

Indledning og opsummering

Med finanslovsaftale 2013 og aftalerne om kommunerne og regionernes økonomi for 2014

blev der indført en forpligtelse for offentlige ordregivere til at overveje sociale klausuler om

uddannelses- og praktikaftaler i offentlige udbud efter et ”følg eller forklar”-princip. Klausu-

lerne indebærer, at leverandøren, der vinder udbuddet, forpligtes til at anvende elever i for-

bindelse med udførelsen af den udbudte opgave.

Ordregiverne har ikke en pligt til at anvende sociale klausuler. ”Følg-eller-forklar”-princippet

betyder, at de offentlige ordregivere i relevante udbud enten skal anvende sociale klausuler

eller forklare hvorfor de ikke gør det. Relevante forklaringer på at klausulerne fravælges kan

fx være hensynet til økonomi, eller at den offentlige institution i forvejen har indgået såkaldte

partnerskabsaftaler om at anvende elever .

Formålet med de sociale klausuler er at skabe flere praktikpladser i Danmark. Men ordregive-

re skal samtidig være opmærksomme på, at klausulerne kan forøge leverandørernes omkost-

ninger og dermed prisen på opgaven.

Boks 1.1

Hvad er en social klau-

sul om uddannelses- og

praktikaftaler?

En social klausul om uddannelses- og praktikaftaler er et frivilligt kontraktvilkår, som den

ordregivende myndighed kan vælge at stille i forbindelse med udbud af bygge- og anlægskon-

trakter og tjenesteydelseskontrakter. Den sociale klausul fastlægger, at leverandøren skal

benytte elever i opgaveløsningen.

Ved elever forstås en arbejdstager, som leverandøren eller dennes underleverandør ind-

går/har indgået en uddannelsesaftale om et uddannelsesforløb med.

Kontraktvilkåret er ikke et af de elementer, som tilbudsgiverne kan konkurrere om. Det vil

sige, at vilkåret er gældende uanset hvilken leverandør, der vinder opgaven.

Hvis en tilbudsgiver ikke accepterer vilkåret, fx ved at tage forbehold, er tilbuddet ikke i over-

ensstemmelse med udbudsbetingelserne og er dermed konditionsmæssigt. Ordregiver er i

givet fald som udgangspunkt forpligtet til at afvise ansøgningen/tilbuddet.

Denne vejledning har til formål at hjælpe offentlige indkøbere og udbudskonsulenter med at

anvende sociale klausuler inden for de rammer, som sættes med finanslovsaftalerne m.v. fra

2013/2014. Konkret anviser vejledningen, hvad følg-eller-forklar princippet indebærer, og

hvordan en social klausul om uddannelses- og praktikaftaler kan formuleres og indgå i et

udbud. Desuden gennemgår vejledningen de retlige rammer for brugen af klausulerne i offent-

lige kontrakter.

__________________

Personer omfattet af de danske uddannelsesordninger omtales i forskellige sammenhænge på forskellig vis – som lærlin-

ge/elever (erhvervsuddannelser) eller egu-elever/egu-praktikanter (erhvervsgrunduddannelse), eller som elever, praktikanter

og lærlinge. I denne vejledning anvendes begrebet ”elever” som en fællesbetegnelse uafhængigt af om eleven tager en er-

hvervsuddannelse eller erhvervsgrunduddannelse.

Jf. aftaler om finansloven for 2013 side 29: Øget brug af sociale klausuler om uddannelses- og praktikpladser

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Opfordringsbrev om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i offentlige udbud, fra erhverv- og vækstministeren

SIDE 5

UDBUD

Vejledningens målgruppe er primært offentlige indkøbere og udbudskonsulenter i statslige,

regionale og kommunale myndigheder. Alle parter er omfattet af ”følg eller forklar”-

princippet.

Brugen af sociale klausuler skal, som al øvrig forvaltningsvirksomhed, have hjemmel i lovgiv-

ningen eller anden retskilde . Afgrænsningen af den persongruppe, der skal omfattes af en

social klausul, skal være objektiv og i overensstemmelse med kriterierne i den pågældende

ordning . Vejledningen fokuserer derfor alene på praktikpladser, der er omfattet af lov om

erhvervsuddannelser og lov om erhvervsgrunduddannelser m.v. eller lignende ordninger i

andre EU/EØS-lande. Dette skyldes, at de to love er de eneste lovregulerede ungdomsuddan-

nelser med et praktikforløb. Begge uddannelsesordninger omfatter flere uddannelser inden

for bl.a. byggeri, transport, medier, sundhed, elektricitet, service m.v. Et praktikforløb beror på

en uddannelsesaftale mellem en elev under uddannelse og en arbejdsgiver.

Vejledningen er en opdatering af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om ”Sociale

klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med udbud” fra 2013. Opdateringen

sker som følge af udbudslovens ikrafttrædelse 1. januar 2016 . Vejledningen indeholder alene

en opdatering af det retlige grundlag for anvendelse af sociale klausuler. Derimod indeholder

vejledningen ingen ændringer til det materielle indhold af ”følg-eller-forklar”-princippet.

Boks 1.2 opsummerer de væsentligste konklusioner fra vejledningen.

Boks 1.2

Hovedkonklusioner

Statslige, regionale og kommunale ordregivere er ”forpligtet til i relevante udbud at overveje

at bruge sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler” samt at give en begrundelse,

hvis der ikke anvendes sociale klausuler, se kapitel 2.

De ”relevante udbud” er:

Bygge- og anlægskontrakter, hvor kontrakten udføres i Danmark, og har en varighed på mini-

mum 6 måneder og en kontraktværdi på mindst 10 mio. kr. ekskl. moms og/eller en lønsum

på 4 mio. kr.

Tjenesteydelseskontrakter, hvor kontrakten udføres i Danmark, og har et driftselement (fx

rengøring eller kantinedrift), en varighed på minimum 6 måneder og en kontraktværdi på

mindst 10 mio. kr. ekskl. moms og/eller en lønsum på 4. mio. kr.

Ordregiver kan lovligt anvende sociale klausuler, når tre betingelser er opfyldt

se kapitel 3:

Kravet overholder principperne om ikke-forskelsbehandling, ligebehandling, gennemsig-

tighed og proportionalitet

Kravet er forbundet til kontraktens genstand

Kravet er angivet i udbudsbekendtgørelsen eller det øvrige udbudsmateriale.

__________________

Se ”Rapport om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med udbud” (december 2012), hvoraf det

fremgår, at det er en alment gældende betingelse i dansk ret, at forvaltningens virksomhed skal være legitimeret i en lov eller

anden relevant retskilde. Endvidere må offentlige myndigheder kun forfølge saglige formål. Den persongruppe, der skal omfat-

tes af den sociale klausul, skal afgrænses objektivt og i overensstemmelse med kriterierne i den pågældende ordning. Endvidere

er der i udbudslovens § 54 hjemmel til at varetage sociale hensyn i udbud.

Jf. ”Rapport om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med udbud” (december 2012): hovedbetin-

gelse 1, afsnit 2.3, s. 11

Lov nr. 1564 af 15. december 2015

Jf. ”Rapport om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med udbud” (december 2012): boks 2.1De

fire hovedbetingelser for kontraktvilkår om ansættelse af elever, side 10. samt de udbudsretlige principper i udbudsloven § 2

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Opfordringsbrev om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i offentlige udbud, fra erhverv- og vækstministeren

SIDE 6

KAPITEL 1 INDLEDNING OG OPSUMMERING

Den førstnævnte betingelse indebærer bl.a., at det ikke er tilladt at stille krav om at elever fx

skal komme fra Danmark eller et andet specifikt EU-land, fra en bestemt erhvervsskole eller et

særligt geografisk område. Elever fra andre EU/EØS-lande, der er omfattet af tilsvarende ord-

ninger, dvs. ordninger med et uddannelsesmæssigt formål, opfylder klausulerne på samme

måde som danske elever (se kapitel 3).

I forbindelse med den konkrete formulering af kravet (kontraktvilkåret) om anvendelse af

elever, skal ordregiver bl.a. overveje, hvorvidt leverandøren kan overføre allerede ansatte

elever til opgaven, og hvordan opfølgning og håndhævelse skal gennemføres se kapitel 4.

Hvis ordregiver i et relevant udbud vælger ikke at anvende en social klausul, skal ordregiver

forklare grunden hertil på ordregivers hjemmeside.

1.1

Vejledningens struktur

Vejledningen består af 5 kapitler.

Kapitel 2 redegør for ”følg eller forklar”-princippet”

Kapitel 3 redegør for de juridiske rammer for, hvornår sociale klausuler om uddannelses-

og praktikaftaler lovligt kan anvendes.

Kapitel 4 giver konkrete forslag til, hvordan en social klausul om uddannelses- og praktikaf-

taler kan udformes.

Kapitel 5 giver en oversigt over, hvor der kan læses mere om emnet.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Opfordringsbrev om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i offentlige udbud, fra erhverv- og vækstministeren

SIDE 7

UDBUD

Kapitel 2

”Følg eller forklar”-princippet

Statslige, regionale og kommunale ordregivere er forpligtet til i relevante udbud at overveje

brugen af sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler, samt at forklare, hvis der ikke

anvendes sociale klausuler . Forpligtelsen at overveje sociale klausuler efter et ”følg eller

forklar”-princip følger af finanslovsaftale 2013 og aftalerne om kommunerne og regionernes

økonomi for 2014 .

I dette kapitel gennemgås, hvad ”følg eller forklar”-princippet indebærer, hvilke ordregivere

der er omfattet, og hvad der forstås ved et relevant udbud.

2.1

Hvad indebærer princippet?

”Følg eller forklar”-princippet indebærer en pligt for offentlige ordregivere til enten at anven-

de klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i relevante udbud eller offentligt forklare,

hvorfor de ikke bruger klausulerne.

Falder kontrakten ind under kategorien relevante udbud (jf. afsnit 2.3), skal ordregiver fore-

tage en konkret vurdering af, om kontrakten egner sig til en social klausul om uddannelses –

og praktikaftaler. Baggrunden herfor er, at lovligheden af sociale klausuler i et offentligt ud-

bud altid beror på en konkret vurdering i forhold til de udbudsretlige principper. Ordregiver

skal bl.a. overveje, om en social klausul i et konkret udbud er proportional i forhold til opga-

ven, som skal udbydes, og om klausulen kan medføre en overtrædelse af ikke-forskelsbehand-

lings- og ligebehandlingsprincipperne (se kapitel 3).

Hvis ordregiver vælger ikke at bruge en social klausul om uddannelses- og praktikaftaler i det

relevante udbud, skal ordregiver forklare grunden hertil. Forklaringen skal fremgå af ordregi-

vers hjemmeside. Begrundelsen kan for eksempel være, at der ikke er mangel på praktikplad-

ser indenfor det uddannelsesområde, som er relevant for den konkrete kontrakt, eller at det

ikke vil være proportionalt at stille en social klausul i kontrakten. Har ordregiver indgået en

frivillig partnerskabsaftale med henblik på at skaffe praktikpladser indenfor det eller de om-

råder, som er relevante for den konkrete kontrakt, kan det også være en forklaring på, hvorfor

ordregiver ikke anvender en social klausul.

__________________

Regionale og kommunale ordregivere har fra 1. januar 2014 været forpligtet til i relevante udbud at overveje brugen af sociale

klausuler om uddannelses- og praktikaftaler. Statslige ordregivere har siden den 6. februar 2013 været omfattet af forpligtelsen.

Jf. aftaler om finansloven for 2013 side 29 og Aftale om regionernes økonomi for 2014, side 14.

Frivillige partnerskabsaftaler kan være i form af aftaler mellem kommuner, regioner, uddannelsesinstitutioner, større bygher-

rer og relevante interesseorganisationer. Ordningerne er typisk kendetegnet ved, at man gennem dialog, oplysningskampagner

og tættere samarbejde mellem kommuner, skoler og virksomheder søger at etablere praktikpladser i relevante virksomheder.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Opfordringsbrev om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i offentlige udbud, fra erhverv- og vækstministeren

SIDE 8

KAPITEL 2 ”FØLG ELLER FORKLAR”-PRINCIPPET

Boks 2.1

Hvor skal forklaring på

ikke at anvende social

klausul offentliggøres?

Hvis ordregiver i et relevant udbud ikke vil bruge en social klausul, skal ordregiver offentligt

forklare begrundelsen herfor.

Forklaringen skal fremgå af ordregivers hjemmeside.

Falder kontrakten ikke ind under ”relevante udbud”, kan ordregiver fortsat vælge at indføre

sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler så længe det sker indenfor de juridiske

rammer. Ordregiveren vil ikke være omfattet af ”følg- eller forklar”-princippet. Der er således

ikke pligt til at forklare, hvorfor udbuddet ikke omfatter en social klausul om uddannelses- og

praktikaftaler.

2.2

Hvilke ordregivere er omfattet?

”Følg eller forklar”-princippet gælder for alle statslige, regionale og kommunale ordregivere.

Ved statslige ordregivere skal forstås alle statslige myndigheder og dertil tilknyttede instituti-

oner samt selvejende institutioner såsom uddannelsesinstitutioner m.v. Eksempler på stats-

lige ordregivere er ministerier, domstolene, politiet, gymnasier, universiteter m.v.

Selskaber, som fuldt ud er ejet af offentlige myndigheder og ikke er i konkurrence er også

omfattet. Eksempler på statslige virksomheder er Sund og Bælt Holding A/S, Energinet.dk,

Metroselskabet I/S, Udviklingsselskabet By og Havn I/S, Statens Ejendomssalg A/S, Statens og

Kommunernes Indkøbsservice A/S, DSB samt Finansiel Stabilitet A/S.

Regionale og kommunale ordregivere omfatter alle regioner og kommuner, og dertil tilknytte-

de institutioner som fx folkeskoler og plejecentre.

Kommunale- og regionale sammenslutninger er også forpligtet til at følge ”følg eller forklar”-

princippet. Det omfatter bl.a. Danske Regioner og Kommunernes Landsforening.

Derimod er kommunale, regionale og statslige selskaber – med undtagelse af de oven for

nævnte – ikke omfattet af ”følg-eller-forklar”-princippet.

2.3

Hvilke kontrakter er omfattet?

”Følg-eller-forklar”-princippet gælder for alle kontrakter, der falder ind under afgrænsningen

relevante udbud. Princippet finder således potentielt anvendelse på kontrakter omfattet af

både udbudslovens afsnit II og III samt tilbudsloven.

Relevante udbud er afgrænset til bygge- og anlægskontrakter, og tjenesteydelseskontrakter,

som udføres i Danmark og opfylder nedenstående krav:

Bygge- og anlægskontrakter, som har en varighed af mindst 6 måneder samt en kontrakt-

værdi på mindst 10 mio. kr. ekskl. moms og/eller minimum lønsum på 4 mio. kr., eller

Tjenesteydelseskontrakter som har en varighed af mindst 6 måneder samt en kontrakt-

værdi på mindst 10 mio. kr. ekskl. og/eller minimum lønsum på 4 mio. kr. Derudover skal

__________________

Uddannelsesinstitutionernes forpligtelse til at anvende sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler følger af BEK nr.

20 af 13. januar 2014 om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med udbud på visse selvejende

uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Opfordringsbrev om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i offentlige udbud, fra erhverv- og vækstministeren

SIDE 9

UDBUD

tjenesteydelseskontrakter indeholde et driftselement. Som eksempel hertil kan nævnes

rengøringsydelseskontrakter og kantinedrift. Her vil henholdsvis serviceassistentuddan-

nelsen og gastronomuddannelsen (fx cater eller kok) kunne være relevant.

Det er kontraktlængden (varigheden for den fulde aftale) og ikke udførelsesperioden der læg-

ges vægt på i afgrænsningen. Der kan således forekomme kontrakter, hvor udførelsesperioden

er under 6 måneder, men hvor det alligevel er relevant at overveje klausuler efter ”følg- og

forklar” princippet, fordi kontraktlængden er over 6 måneder. Udførelsesperioden kan der-

imod have betydning i vurderingen af, om det konkret vil være proportionalt at kræve elever

ansat.

Rammeaftaler er ikke omfattet af ”følg eller forklar”-princippet.

Bygge- og anlægskontrakter er omfattet uanset, om der er tale om fagentrepriser, hoveden-

trepriser eller totalentrepriser.

Afgrænsningen af relevante udbud er ens for såvel statslige, regionale og kommunale ordregi-

vere.

Nedenfor findes en skematisk oversigt over sagsgangen i ”følg eller forklar”-princippet.

Figur 2.1

Skematisk oversigt over ”følg eller forklar”-princippet

Falder udbud

indenfor kate-

gorien ”rele-

vante udbud”?

(se kapitel 2)

Er de juridiske

betingelser for at

anvende en social

klausul opfyldt?

(se kapitel 13)

Overvej brug af

sociale klausuler.

Er der muligt ved

dette udbud?

Gennemfør udbuddet

med brug af klausuler

og overvej bl.a.

Nyansættelser v.s.

overførsler

konktraktopfølg-

ning (se kap. 4)

Gennemfør udbuddet uden brug

af klausuler og forklar på

hjemmesiden, hvorfor der ikke

er anvendt en klausul, fx fordi

der ikke er mangel på praktik-

pladser, eller fordi det ikke vil

være proportionalt.

(se kapitel 12)

Gennemfør udbuddet

uden brug af klausu-

ler. Det er ikke nød-

vendigt at angive en

forklaring på, hvorfor

der ikke

benyttes

sociale klausuler.

Anm.:

Har ordregiver indgået en frivillig partnerskabsaftale med henblik på at skaffe praktikpladser indenfor det eller de områder, som er relevante for den konkrete

kontrakt, kan det også være en forklaring på, hvorfor ordregiver ikke anvender en social klausul.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Opfordringsbrev om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i offentlige udbud, fra erhverv- og vækstministeren

SIDE 10

KAPITEL 2 ”FØLG ELLER FORKLAR”-PRINCIPPET

2.4

Indberetning til Erhvervs- og Vækstministeriet fra alle ministerier

I starten af 2017 skal alle ministerier udarbejde en status på anvendelsen af klausulerne i

2016 og sende den til Erhvervs- og Vækstministeriet. Status skal bl.a. indeholde information

om, hvor mange relevante udbud de har haft, og i hvilket omfang, der er anvendt sociale klau-

suler i udbuddene.

Kommunale og regionale ordregivere er ikke underlagt en indberetningspligt til Erhvervs- og

Vækstministeriet. Det anbefales dog, at kommuner og regioner ligeledes gør status over an-

vendelsen af klausulerne i 2017 .

__________________

Jf. Aftale om regionernes økonomi 2014, s. 14: ” Regeringen og Danske Regioner er enige om at gøre status for udbredelsen af

arbejdsklausuler som led i økonomiforhandlingerne for 2015”.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Opfordringsbrev om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i offentlige udbud, fra erhverv- og vækstministeren

SIDE 11

UDBUD

Kapitel 3

Hvilke regler gælder?

3.1

Tre betingelser for at anvende sociale klausuler

Ordregiver kan lovligt stille krav til kontraktens gennemførelse (kontraktvilkår). Fx kan or-

dregiver stille en social klausul om, at leverandøren skal ansætte en eller flere elever til udfø-

relse af opgaven.

Når ordregiver anvender en social klausul, skal følgende betingelser dog være opfyldt:

Kravet overholder principperne om ikke-forskelsbehandling, ligebehandling, gennemsig-

tighed og proportionalitet.

Kravet er forbundet med kontraktens genstand.

Kravet er angivet i udbudsbekendtgørelsen eller det øvrige udbudsmateriale.

Essensen af betingelserne er, at ordregiver alene må stille krav om ansættelse af elever til

brug for leverandørens udførelse af den konkrete opgave, og at kravet skal være rimeligt

(proportionalt) i forhold til opgaven. Samtidig skal ordregiver acceptere, at leverandøren kan

ansætte elever fra et andet EU/EØS -land, som er omfattet af en ordning med et uddannel-

sesmæssigt formål.

Nedenfor er de tre betingelser nærmere beskrevet.

3.2

Vilkåret skal overholde udbudsreglernes grundlæggende principper

Det er en betingelse, at klausulen overholder principperne om ikke-forskelsbehandling, lige-

behandling, gennemsigtighed og proportionalitet.

Vilkåret skal være proportionalt

Proportionalitetsprincippet indebærer, at en ordregiver ikke må stille krav til leverandørerne,

som er uegnede eller går ud over, hvad der er nødvendigt i forhold til kontraktens udførelse.

Med andre ord skal kravet til leverandøren være rimeligt i forhold til den udbudte opgave.

Forpligtelsen til at ansætte elever skal dermed vurderes i forhold til den opgave, som ordregi-

ver udbyder. I vurderingen skal ordregiver inddrage følgende forhold:

Er kravet om elever relevant i forhold til de arbejdsopgaver kontrakten indeholder?

Ordregiver skal først og fremmest vurdere, om vilkåret er egnet til/relevant for udførelsen af

den pågældende kontrakt. Hvis kontrakten alene indebærer arbejdsopgaver, som ikke er rele-

vant for uddannelses- og praktikaftaler, vil det som udgangspunkt ikke være proportionalt at

stille krav om ansættelse af elever til at udføre opgaven.

__________________

Norge, Island og Liechtenstein har indgået en samarbejdsaftale med EU, den såkaldte EØS-aftale. EØS-aftalen betyder at EU´s

bestemmelser om det indre marked også gælder i disse lande. Derfor skal ordregiver også acceptere elever fra EØS-landene,

som er omfattet af en ordning med et uddannelsesmæssigt formål.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Opfordringsbrev om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i offentlige udbud, fra erhverv- og vækstministeren

SIDE 12

KAPITEL 3 HVILKE REGLER GÆLDER?

Uddannelsesguiden www.ug.dk indeholder oplysninger om de enkelte erhvervsuddannelser,

herunder hvilke erhvervsskoler, der udbyder de enkelte uddannelser og de enkelte kontaktop-

lysninger på skolerne. Ordregiver kan kontakte erhvervsskolerne for at høre, om området for

kontrakten er dækket af en erhvervsuddannelse.

Typisk vil håndværksarbejder (udførende fag, fx tømrer, snedker og murer) være relevante

for uddannelses- og praktikaftalerne, men kontrakten kan konkret indebære, at der primært

skal anvendes specialistviden. I sådanne situationer bør ordregiver overveje, om det er rele-

vant at inddrage elever i opgaveløsningen.

Når ordregiver har vurderet, at leverandøren skal anvende faglært arbejdskraft til udførelsen

af kontrakten, har ordregiver to muligheder:

1. Ordregiver kan overlade det til leverandøren at vælge hvilken slags elever, der skal ansæt-

tes til opgaven. Det vil således være leverandøren, der beslutter, om der skal ansættes ele-

ver i relation til eksempelvis tømrerarbejdet eller i relation til VVS arbejdet i den udbudte

kontrakt. Fremgangsmåden benyttes af Københavns Kommune. Metoden er fleksibel for le-

verandøren og kan med fordel anvendes i forbindelse med OPP-projekter, hvor ordregiver

som overvejende hovedregel anvender funktionskrav i kravspecifikationen, og hvor det i

høj grad er op til den private leverandør at tilrettelægge projektets anlægsfase. Det medfø-

rer, at ordregiver ikke altid på forhånd kan fastslå hvilken type arbejdskraft, der er nød-

vendig for kontraktens udførelse.

2. Ordregiver kan fastsætte, at stillinger som besættes med elever skal ske i relation til be-

stemte opgaver, der er knyttet til kontraktens udførelse – eksempelvis til tømrerarbejdet.

Hvor lang tid må kravet om uddannelses- og praktikaftaler gælde?

En klausul om ansættelse af elever må ikke forpligte leverandøren i længere tid, end den ud-

budte kontrakts løbetid. Løber kontrakten eksempelvis 10 måneder, må ordregiver ikke stille

krav om ansættelse af en elev i to år. Ordregiver skal i det hele taget vurdere leverandørernes

faktiske muligheder for at indgå uddannelses- og praktikaftaler, der ikke overstiger kontrak-

tens løbetid.

Hvor mange elever kan der kræves ansat?

Hvis den udbudte opgave vurderes egnet til en klausul om ansættelse af elever, skal antallet af

elever, der kræves beskæftiget under kontraktens udførelse, være proportional med opgavens

art og størrelse.

Kontraktværdien og den samlede lønsum kan være gode indikatorer for, hvor mange medar-

bejdere, der kræves for at løse opgaven. Kontraktværdien alene giver ikke nødvendigvis et

billede af, hvor mange medarbejdere opgaven kræver, bl.a. fordi materialeomkostninger kan

udgøre en væsentlig del heraf. På samme måde kan medarbejdergruppens sammensætning

have betydning for vurderingen.

Ordregiver skal derfor vurdere, hvor meget faguddannet arbejdskraft (med tilhørende er-

hvervsuddannelser) en leverandør må forventes at anvende på kontraktens udførelse og med

afsæt i dette vurdere, hvor mange elever, der kan stilles krav om. Hvor stor en andel af den

relevante faguddannede arbejdskraft eleverne kan udgøre, vil være en konkret vurdering,

hvor alle omstændigheder for udførelsen af den konkrete kontrakt inddrages. Det er derfor

ikke muligt at give en entydig rettesnor for vurderingen, eller at angive en bestemt procentan-

del. Arbejdets farlighed og uddannelsesvilkårene for arbejdspladsen kan fx have betydning

for vurderingen af, hvor mange elever man kan have i forhold til uddannet arbejdskraft på det

pågældende projekt.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Opfordringsbrev om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i offentlige udbud, fra erhverv- og vækstministeren

SIDE 13

UDBUD

Nedenfor findes et eksempel på, hvordan Københavns Kommune vurderer en kontrakts elev-

potentiale. Københavns Kommune tager udgangspunkt i, at det normalt vil være muligt at 10

pct. af det samlede timeantal for faglært arbejde på opgaven bliver udført at elever.

Det vil altid være op til ordregiver at foretage en konkret vurdering af, hvor stor en andel

elever opgaven kan bære.

Boks 3.1

Case: Vurdering af elev-

potentialet for opgaven

I Københavns Kommune (Københavns Byggeri og Teknik- og Miljøforvaltningen) vurderer en

eksternt tilknyttet rådgiver antallet af elevårsværk i den konkrete kontrakt ud fra den forven-

tede mængde faglært arbejde (med tilhørende erhvervsuddannelse) i opgaven.

Opgavens potentiale vurderes ved anvendelse af nedenstående systematik, idet der benyttes

et entrepriseeksempel (hoved- og fagentrepriser).

Det samlede anlægsbudget opdeles i følgende hovedposter:

[Teks

Håndværkerudgifter

xx. kr.

Øvrige omkostninger

xx. kr.

Samlet anlægsbudget

xx. kr.

Håndværkerudgifterne opdeles pr. entreprise og eventuelt yderligere på bygningsdelsniveau

for en mere detaljeret vurdering.

Reserver og hensættelse til uforudsete udgifter medregnes ikke.

For hver entreprise angives den skønnede fagrelevante lønudgift, og på den baggrund vurde-

res potentialet for elever med udgangspunkt i, at 10 pct. af det samlede timetal beskæftiges af

praktikanter/elever.

Potentialet opgøres som antal årsværk (helårsstillinger), men kan i praksis være sammensat

af deltidsbeskæftigede på opgaven.

Der tages udgangspunkt i en gennemsnitsløn inkl. sociale ydelser og andre omkostninger til

medarbejderen.

Opgavens potentiale findes ved følgende formel:

∗ 10 %

Københavns Kommune vurderer hovedentrepriser samlet, mens fagentrepriser vurderes

enkeltvis i forhold til, hvor mange elevårsværk, der kan stilles krav om.

Grundet opgavernes forskellige indhold af faglært arbejde, er der stor variation i forholdet

mellem opgavens forventede størrelse og det krævede antal årsværk elever. Således har Kø-

benhavns Kommune stillet krav om et elevårsværk pr. 7 mio. kr. i projekt Plejecentret Sølund,

som indebærer en stor andel faglært arbejde, og krav om et elevårsværk pr. 45 mio.kr. i pro-

jekt Nordhavnsvej, som indebærer en mindre andel faglært arbejde.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Opfordringsbrev om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i offentlige udbud, fra erhverv- og vækstministeren

SIDE 14

KAPITEL 3 HVILKE REGLER GÆLDER?

Tilbudsgiverne skal behandles lige

Udbudsreglerne skal sikre, at alle virksomheder har lige adgang til offentlige kontrakter. Heri ligger

bl.a., at ordregiver skal udforme den sociale klausul således, at vilkåret skal opfyldes ens for alle,

uanset om leverandøren er en stor eller lille virksomhed. En klausul må derfor fx ikke fastsætte, at

små virksomheder vil kunne nøjes med at ansætte færre elever end en stor virksomhed.

At tilbudsgiverne skal behandles lige betyder dog ikke, at vilkåret skal være konkurrenceneutralt

for alle aktører i markedet. Hvis kravet til tilbudsgiverne ellers er stillet på et sagligt grundlag, har

ordregiver således ikke pligt til at lempe kravene, blot fordi de indebærer, at kun én eller nogle få

leverandører vil kunne levere det ønskede.

For ordregiver er det dog normalt en fordel med flere tilbudsgivere, fordi det øger konkurrencen,

og sænker prisen på opgaven.

Vilkåret skal være gennemsigtigt

Ordregiver skal sikre, at der er gennemsigtighed om vilkåret. Dette sikres gennem offentliggørelse

af vilkåret i udbudsbekendtgørelsen eller det øvrige udbudsmateriale..

Desuden skal ordregiver sikre, at vilkåret er beskrevet, så det et let at forstå for tilbudsgiverne. Det

skal således fremgå klart og tydeligt af udbudsmaterialet, hvilke vilkår ordregiver stiller til ansæt-

telse af elever.

Ordregiver kan i udbudsmaterialet fx anføre, at leverandøren skal sikre, at mindst x stillinger, der

anvendes til at opfylde kontrakten, skal besættes med elever. Det kan også være relevant at anføre,

om leverandøren kan opfylde klausulen ved at anvende allerede ansatte elever. Herudover bør

klausulen beskrive krav til kontraktopfølgning, samt hvad sanktionerne er ved manglende opfyldel-

se. Kapitel 4 indeholder eksempler på formulering af kontraktvilkår.

Vilkåret må ikke forskelsbehandle på grundlag af nationalitet

Det vil være i strid med reglerne, hvis ordregiver fastsætter en social klausul, og det vil være van-

skeligere for leverandører fra andre medlemslande at overholde kravet. En social klausul må heller

ikke diskriminere arbejdstagere fra andre medlemslande.

For at sikre at kravet om ansættelse af elever ikke diskriminerer leverandører og elever fra andre

EU/EØS-lande, skal ordregiver tage højde for følgende forhold i forbindelse med formuleringen af

klausulen:

Der må ikke stilles krav om danske elever eller elever fra danske uddannelser

Ordregiver kan som udgangspunkt lovligt forpligte leverandøren til at ansætte et bestemt

antal elever til udførelsen af den konkrete opgave.

Derimod vil det være ulovligt at stille krav om, at eleverne er omfattet af de danske uddannel-

sesordninger eller er danske elever. Det vil diskriminere elever fra andre EU/EØS-lande under

tilsvarende uddannelsesordninger. Det vil derfor også være ulovligt at stille krav om ansættel-

se af elever fra en bestemt erhvervsskole eller et særligt geografisk område. Leverandøren

skal frit kunne ansætte elever fra ethvert EU/EØS-land, som er omfattet af en uddannelses-

ordning svarende til den ordning, som søges fremmet med klausulen.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Opfordringsbrev om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i offentlige udbud, fra erhverv- og vækstministeren

SIDE 15

UDBUD

Ordregiver skal derfor acceptere elever omfattet af uddannelsesordninger i andre EU/EØS-

lande – også hvis ordningerne har en anden opbygning og indhold end den pågældende dan-

ske ordning. Ordregiver kan ikke kræve, at den udenlandske uddannelsesordning er identisk

med den danske . Det afgørende er, at den udenlandske ordning varetager et uddannelses-

mæssigt formål. Er det ikke tilfældet, vil ordningen ikke kunne tjene til at opfylde klausulen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er bekendt med, at Tyskland, Østrig, Nederlandene og

Norge har praktikforløb i deres uddannelsesordninger. Eventuelle yderligere ordninger i an-

dre EU/EØS-lande, der tilgodeser et uddannelsesmæssigt formål, vil som nævnt også kunne

anvendes til at opfylde klausulen.

Hvis det land, hvor leverandøren er hjemhørende ikke har en relevant uddannelsesordning,

kan leverandøren vælge mellem selv at finde eleverne i et andet EU/EØS-land eller få anvist

elever her i landet, som er omfattet af den danske uddannelsesordning, som klausulen er møn-

tet på.

Hvis leverandøren ikke selv har mulighed for eller ønske om at finde elever til opfyldelse af

den sociale klausul i et andet EU/EØS-land, kan ordregiver henvise leverandøren til en dansk

anvisningsenhed (en erhvervsskole) for at få anvist det antal elever, der kræves. Hvis det ikke

er muligt for anvisningsenheden at formidle elever, er leverandøren fritaget fra forpligtelsen

til at ansætte elever til udførelsen af den udbudte opgave.

Kravet skal formuleres uafhængigt af danske ordninger

Et kontraktvilkår om ansættelse af elever skal defineres uafhængigt af de danske uddannel-

sesordninger. Konkret betyder det, at den pågældende uddannelsesordning (og hermed den

omfattede persongruppe) skal beskrives på en sådan måde, at omfanget af uddannelsesord-

ningen og de krav, der ligger heri, kan læses og forstås selvstændigt (uden kendskab til den

pågældende danske uddannelsesordning). Det sikrer, at både danske og udenlandske ordregi-

vere kan gøre sig bekendt med klausulens omfang. Samtidig skal ordregiver udtrykkeligt anfø-

re, at leverandører fra andre EU/EØS-lande kan opfylde klausulen ved at anvende elever fra

andre EU/EØS-lande, der er omfattet af lignende uddannelsesordninger.

Se konkret eksempel på formulering i boks 4.1.

3.3

Vilkåret skal være forbundet med kontraktens genstand

En anden betingelse er, at en social klausul skal være forbundet med kontraktens genstand .

For at en social klausul er forbundet med kontraktens genstand, skal klausulen relatere sig til

de opgaver, som er nødvendige for at gennemføre det arbejde, som ordregiver vil udbyde. De

praktikpladser, der kræves oprettet, skal derfor oprettes i tilknytning til den udbudte opgave

og ikke i tilknytning til andre af virksomhedens opgaver. Det gælder også, hvis andre af virk-

somhedens opgaver, er opgaver der udføres for den pågældende ordregiver. Betingelsen er

tæt forbundet med betingelsen om, at klausulen skal være proportional.

__________________

De danske uddannelseslove indeholder særlige godkendelses- eller bopælskrav. Ordregiver må ikke kræve, at udenlandske

leverandører godkendes som praktikvirksomhed eller stille krav om, at eleven er bosat i Danmark, hvis leverandøren selv

medbringer elever fra andre EU-lande omfattet af tilsvarende uddannelsesordninger. Se nærmere herom i Rapport om sociale

klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med udbud”, side 17.

Jf. udbudslovens § 176, 2. pkt.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Opfordringsbrev om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i offentlige udbud, fra erhverv- og vækstministeren

SIDE 16

KAPITEL 3 HVILKE REGLER GÆLDER?

Boks 3.2

Eksempler på hvornår

en klausul ikke er knyt-

tet til kontraktens udfø-

relse

En social klausul er ikke forbundet med kontraktens genstand, hvis den fx fastsætter:

At en bestemt andel af leverandørens ansatte totalt set skal være elever.

At leverandøren allerede skal have oprettet et antal/en andel praktikpladser i virksomhe-

den for at komme i betragtning.

At leverandøren skal oprette et antal/en andel praktikpladser i forbindelse med en anden

kontrakt for ordregiver end den udbudte.

At leverandøren skal oprette et antal/en andel praktikpladser i forbindelse med udførelse

af andre opgaver i virksomheden.

3.4

Vilkåret skal fremgå af udbudsbekendtgørelsen eller i det øvrige udbudsmateriale

Det følger af udbudsloven, at en social klausul skal fremgå af udbudsbekendtgørelsen eller det

øvrige udbudsmateriale . Betingelsen er tæt forbundet med betingelsen om, at klausulen skal

være gennemsigtig. Det skal således være tydeligt for enhver virksomhed, at der er en social

klausul forbundet med udbuddet, så de kan vurdere, om de har tilstrækkelige forudsætninger

for at byde inden udbudsprocessen igangsættes.

En social klausul om ansættelse af elever må anses for at udgøre et byrdefuldt kontraktvilkår

for tilbudsgiverne. Det er derfor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opfattelse, at en social

klausul som udgangspunkt altid bør angives i udbudsbekendtgørelsen.

Hvis klausulen offentliggøres i udbudsbekendtgørelsen, kan der ske en henvisning til ordregi-

verens kontraktudkast i udbudsmaterialet for klausulens nærmere omfang. Ordregiver skal

være opmærksom på, at der skal være overensstemmelse mellem, hvad der angives i udbuds-

bekendtgørelsen og det øvrige udbudsmateriale.

Når ordregiver angiver klausulen i udbudsmaterialet anbefales det, at det sker i et ”udkast til

kontrakt” og ikke et vilkårligt sted i udbudsbetingelserne. Ordregiver gør hermed særligt op-

mærksom på, at der er tale om et kontraktvilkår, som leverandøren skal opfylde i forbindelse

med kontraktens gennemførelse.

__________________

Jf. udbudslovens § 176, 2. pkt.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Opfordringsbrev om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i offentlige udbud, fra erhverv- og vækstministeren

SIDE 17

UDBUD

Kapitel 4

Formulering af kontraktvilkår

Når ordregiver har fastlagt, at det vil være proportionalt at stille krav om beskæftigelse af en

eller flere elever, skal ordregiveren gøre sig overvejelser om formuleringen af klausulen som

et kontraktvilkår. Som gennemgået i forrige kapitel er det særligt vigtigt at formulere klausu-

len, så den ikke diskriminerer leverandører og elever fra andre EU/EØS-lande.

I dette kapitel redegøres for, hvilke overvejelser ordregiveren bør gøre sig i forbindelse med

formuleringen af klausulen, og der angives konkrete eksempler på, hvordan kontraktvilkåret

kan udformes.

4.1

Afgrænsning af persongruppe

Når ordregiver skal indsætte et vilkår i kontrakten om, at leverandøren skal beskæftige elever

til udførelsen af den udbudte opgave, er det vigtigt, at der sker en afgrænsning af den person-

gruppe, som skal være omfattet af vilkåret, og samtidig at vilkåret har tilknytning til kontrak-

tens genstand. Klausulen skal defineres og afgrænses ud fra de objektive kriterier, der fremgår

af den relevante uddannelsesordning.

Det betyder, at kontraktvilkåret skal formuleres således, at det samtidig med at være afledt af

de omtalte love, skal ligestille de danske uddannelsesordninger, som klausulen er baseret på

med tilsvarende uddannelsesordninger i andre EU/EØS-lande. Vilkåret skal desuden give

leverandørerne mulighed for at anvende elever fra andre EU/EØS-lande, der er omfattet af en

tilsvarende uddannelsesordning, som den sociale klausul sigter at fremme.

Eksempel på, hvordan vilkåret kan formuleres fremgår af boks 4.1.

Boks 4.1

Afgrænsning af person-

gruppe

Eksempel på formulering:

Leverandøren skal sikre, at mindst x stillinger, der anvendes til at opfylde denne kontrakt,

besættes med elever.

Ved elever forstås en arbejdstager, med hvem leverandøren eller dennes underleverandører

indgår eller har indgået en uddannelsesaftale. Uddannelsesaftalen skal indgås som led i et

uddannelsesforløb, som eleven følger, og skal være rettet mod, at eleven opnår personlige,

sociale og faglige kvalifikationer, som understøtter elevens uddannelsesforløb, og som giver

grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Uddannelsesforløb i medfør af lovbekendtgørelse nr. 987 af 16. august 2010 om erhvervs-

grunduddannelser m.v. og i medfør af lovbekendtgørelse nr. 789 af 16. juni 2015 om er-

hvervsuddannelser anses at opfylde ovenstående krav til uddannelsesforløb.

Leverandøren eller dennes underleverandører kan indgå uddannelsesaftaler om uddannelses-

forløb i medfør af andre tilsvarende uddannelsesordninger i EU/EØS, herunder med elever fra

andre EU/EØS-lande, som opfylder ovenstående krav til et uddannelsesforløb.

Eksemplet i boks 4.1 lader leverandøren bestemme hvilke opgaver under kontrakten, som

skal beskæftige elever. Hermed kan leverandøren vælge, om det er mest hensigtsmæssigt at

beskæftige en elev i relation til fx tømrerarbejdet eller VVS arbejdet.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Opfordringsbrev om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i offentlige udbud, fra erhverv- og vækstministeren

SIDE 18

KAPITEL 4 FORMULERING AF KONTRAKTVILKÅR

Ordregiver kan også vælge at fastslå, at elevansættelserne skal ske i relation til fx tømrerar-

bejde, jf. boks 4.2.

Boks 4.2

Elever i relation til be-

stemte opgaver knyttet

til kontraktens

udførelse

Eksempel på formulering:

Stillinger, som besættes med elever, skal ske i relation til følgende opgaver, der er knyttet til

kontraktens udførelse:

[Indsæt opgaver, fx tømrerarbejde, VVS arbejde m.v.].

Ordregiver kan som i eksemplet i boks 4.1. vælge at fastlægge, at leverandøren skal besætte et

bestemt antal stillinger med elever. Alternativt kan ordregiver anvende en mere fleksibel

model, hvor leverandøren kan vælge at beskæftige en eller flere elever i en kortere periode. I

boks 4.3 er sådan et eksempel angivet. I eksemplet stilles samtidig det krav, at det samlede

antal arbejdstimer, som udføres af elever, skal svare til et bestemt antal årsværk i kontraktens

løbetid.

Boks 4.3

Case: Kontraktvilkår,

Københavns Kommune

Uddrag af Københavns Kommunes kontraktvilkår om uddannelses- og praktikaftaler:

”Leverandøren skal sikre, at mindst x af de årsværk (svarende til 1924 arbejdstimer inkl. ferie

sygdom, skoleophold m.v.), der anvendes til at opfylde kontrakten, besættes med en eller flere

praktikanter.[…]Leverandøren kan vælge at beskæftige en eller flere praktikanter i en kortere

periode, forudsat at det samlede antal arbejdstimer, som udføres af praktikanter, svarer til

beskæftigelsen af x årsværk praktikanter i kontraktens løbetid”.

4.2

Overførsel af allerede ansatte elever til opgaven eller krav om nyansættelse

Når ordregiver har fået afgrænset persongruppen, er det dernæst vigtigt at overveje, om alle-

rede ansatte elever hos leverandøren kan overføres til den udbudte opgave, eller om der skal

ske nyansættelser.

Eksemplet i boks 4.1 giver leverandøren mulighed for at overføre allerede ansatte elever til

den konkrete opgave. Herved tager ordregiver hensyn til de leverandører, der allerede har

oprettet praktikpladser i virksomheden. Hvis leverandøren ikke har elever (indenfor person-

gruppen i klausulen), der kan overføres til opgaven, vil leverandøren være forpligtet til at

ansætte nye elever.

Ønsker ordregiver at sikre, at der er tale om egentlige nyansættelser, kan ordregiver fastsætte,

at leverandøren ikke kan opfylde klausulen ved at overføre elever fra en anden del af leveran-

dørens virksomhed, jf. boks 4.4.

Ordregiver kan kun kræve nyansættelser fra en leverandør, såfremt leverandøren er godkendt

til yderligere praktikpladser. Såfremt dette ikke er tilfældet, fordi leverandøren allerede har

besat alle dens godkendte praktikpladser, skal ordregiveren acceptere, at der sker overførsel

af allerede ansatte elever til opgaven.

Selvom et krav om nyansættelse medfører nye praktikpladser, skal ordregiver være opmærk-

som på, at kravet kan risikere at få den virkning, at leverandørerne er tilbageholdende med at

afgive tilbud og/eller at indgå uddannelses- og praktikaftaler på ”frivillig basis”, hvis de allige-

vel bliver forpligtet til at ansætte elever i forbindelse med indgåelse af kontrakter med offent-

lige myndigheder.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Opfordringsbrev om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i offentlige udbud, fra erhverv- og vækstministeren

SIDE 19

UDBUD

Boks 4.4

Krav om ny-ansættelser

Eksempel på formulering:

Leverandøren kan ikke opfylde sin forpligtelse til at beskæftige elever i henhold til pkt. x i

kontrakten ved at overføre personer, som ved kontraktens indgåelse er ansat hos leverandø-

ren, til den udbudte kontrakt.

4.3

Mangel på elever

Leverandøren har ansvaret for, at der anvendes elever i overensstemmelse med kontraktvil-

kåret. Såfremt det ikke er muligt for leverandøren at finde elever, er leverandøren berettiget

til at se bort fra klausulen. For at sikre, at dette står klart for leverandøren, kan det med fordel

indarbejdes i kontraktvilkåret jf. boks 4.5.

Boks 4.5

Mangel på elever

Eksempel på formulering:

Hvis leverandøren kan påvise, at denne ikke har kunnet indgå uddannelsesaftaler til besættel-

se af stillinger med elever, bortfalder vilkåret.

4.4

Kontraktopfølgning

Ovenfor er der givet eksempler på, hvordan uddannelses- og praktikaftaler kan formuleres

som kontraktvilkår, som leverandøren skal overholde.

Derudover bør ordregiveren anføre i kontrakten, hvordan ordregiver vil følge op på vilkåret,

og hvilke sanktionsmuligheder der vil være, såfremt leverandøren ikke overholder forpligtel-

sen.

Generelt bør ordregiver altid gennemføre en kontraktopfølgning for at sikre sig, at leverandø-

ren leverer ydelsen eller opgaven i overensstemmelse med det aftalte. Kontraktopfølgning er

særligt relevant i forbindelse med leverandørernes oprettelse af praktikpladser.

Københavns Kommune har gode erfaringer med, at opfølgningen sker ved, at leverandøren

bl.a. skal fremlægge en praktikantplan for beskæftigelse af elever på opgaven. Derudover er

den sociale klausul om praktikpladser et fast punkt på dagsordenen på de løbende byggemø-

der mellem kommunen og entreprenøren. På møderne forpligtes leverandøren til at oplyse

antallet af aktuelle beskæftigede elever. Se hertil boks 4.6, hvor Københavns Kommunes ek-

sempel er angivet. Teksten er et uddrag af kommunens vejledning til kommunens leverandø-

rer.

Boks 4.6

Case: Opfølgning,

Københavns Kommune

I forbindelse med projektets gennemførelse skal leverandøren godtgøre, at det krævede antal

praktikanter er beskæftiget på den aktuelle opgave. Det sker som følger:

Samtidig med fremlæggelse af arbejdsplan skal leverandøren fremlægge en praktikantplan

[Teks

for beskæftigelse af praktikanter på opgaven.

På byggemøder/projektmøder oplyser leverandøren antallet af aktuelt beskæftigede prak-

tikanter som er en særskilt del af den samlede bemanding, og dette noteres af byggelederen

i referatet.

Under udførelsen opdaterer leverandøren løbende praktikantplanen, når der sker ændrin-

ger i bemandingen, herunder eksempelvis i takt med at underleverandøren starter opga-

ven.

Praktikantplanen skal udformes principielt som nedenstående fiktive eksempel, idet det af

Københavns Kommune udarbejdede skema herfor kan anvendes.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Opfordringsbrev om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i offentlige udbud, fra erhverv- og vækstministeren

SIDE 20

KAPITEL 4 FORMULERING AF KONTRAKTVILKÅR

Bygherre: Kommune

Projekt: Ombygning af skole

Entreprise: Hovedentreprise

Entreprenør: A/S beton

Antal krævede praktikanter beskæftiget på opgaven: 2,6

Omregnet til månedlige fuldtidsstillinger: 2,6 x entreprisens længde(her 12 måneder) = 31

Projekt:

“Ombygning

af skole”

Entreprenør:

“A/S Beton“

Måned:

2,5

Måned:

…

Måned:

SUM

…

En måned kan der være 2,5 praktikanter beskæftigede ved, at 2 praktikanter er tilknyttet

opgaven hele måneden og 1 praktikant fx først tilknyttes opgaven fra midten af måneden.

Praktikantplanens opfyldelse følges løbende på byggemøderne, og håndtering af eventuelle

afvigelser aftales i overensstemmelse med entreprisens bestemmelser vedr. sanktioner m.v.

4.5

Håndhævelse

For så vidt angår håndhævelse af kontrakten, skal ordregiver være opmærksom på, at sociale

klausuler er en biforpligtelse til selve den udbudte kontrakt. Det betyder, at der ikke bør ind-

føres meget vidtgående misligholdelsesbeføjelser, hvis der er tale om enkelstående mislighol-

delse af de pligter, som aftalen omfatter.

Det er ordregiverens ansvar at skabe balance mellem ikke at være for restriktiv i forhold til

kontrol- og håndhævelsesmuligheder og samtidigt at sikre, at kravet opfyldes. I boks 4.7 er der

angivet et eksempel på, hvordan ordregiver kan indsætte et vilkår om kontrolmulighed.

Boks 4.7

Dokumentation

Eksempel på formulering:

Leverandøren skal på ordregiverens anmodning dokumentere, at kravet til beskæftigelse af x

stillinger er opfyldt.

For at sikre, at ordregiver holdes orienteret om beskæftigelse af elever til opfyldelse af kon-

trakten, kan det overvejes at indsætte en bestemmelse herom som i boks 4.8.

Boks 4.8

Oplysningspligt

Eksempel på formulering:

Leverandøren skal give meddelelse til ordregiveren, hvis en stilling som skal besættes med

elever, ikke har kunnet besættes i en periode på mere end x uger.

Såfremt ordregiver får mistanke til, at leverandøren ikke overholder sine forpligtelser, er det vig-

tigt, at der findes en sanktionsbestemmelse i kontrakten. Bestemmelsen bør afspejle, at opfyldelse

af kravet om ansættelse af elever er vigtigt for ordregiveren.

En økonomisk sanktion i form af bodbetaling er et effektivt middel hertil.

Et eksempel på, hvordan sanktionsbestemmelsen kan formuleres fremgår af boks 4.9.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Opfordringsbrev om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i offentlige udbud, fra erhverv- og vækstministeren

SIDE 21

UDBUD

Boks 4.9

Eksempel på, hvordan

sanktionsbestemmelsen

kan formuleres

Eksempel på formulering:

Hvis der opstår uenighed om, hvorvidt leverandørens manglende besættelse af stillinger med

elever er berettiget, kan ordregiveren forlange en uddybende redegørelse fra leverandøren.

Hvis ordregiveren fortsat finder leverandørens handling uberettiget, kan ordregiveren medde-

le dette til leverandøren med tilkendegivelse af, at manglende besættelse af stillinger med

elever vil blive betragtet som misligholdelse af kontrakten.

Tilsvarende gælder, hvis leverandøren ikke overholder pligten til at dokumentere, at kravet

om beskæftigelse af x stillinger er opfyldt.

Sker der fortsat misligholdelse fra leverandørens side, er ordregiver berettiget til efter påkrav

at kræve en bod på x kr. pr. begyndt uge, indtil leverandøren har dokumenteret, at kravet om

beskæftigelse af x stillinger er opfyldt.

I boks 4.10 findes eksempel på bodsbestemmelse fra Københavns Kommune.

Boks 4.10

Case: Bodsbestemmelse,

Københavns Kommune

Københavns Kommune kan kræve, at entreprenøren dokumenterer, at kravet om beskæftigel-

se af et vist antal årsværk elever er opfyldt. Manglende beskæftigelse af årsværk elever gør

kommunen berettiget til at opkræve bod ved opgaveafslutningen. Det fremgår af følgende

bodsbestemmelse, som Københavns Kommune anvender i deres klausuler om uddannelses-

og praktikaftaler:

”Såfremt det ved aflevering af opgaven kan konstateres, at leverandøren ikke fuldt ud har

beskæftiget det krævede antal årsværk praktikant(er), pålægges leverandøren en bod svaren-

de til DKK 100.000 pr. manglende årsværk praktikant. Såfremt leverandøren mangler at be-

skæftige 0,5 praktikant(er) ifalder denne altså en bod på DKK 50.000.”

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 285: Opfordringsbrev om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i offentlige udbud, fra erhverv- og vækstministeren

SIDE 22

KAPITEL 5 LÆS MERE

Kapitel 5

Læs mere

Her kan du læse mere om:

Sociale klausuler vedrørende uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med udbud:

Rapport om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med udbud

(2012) udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe.

De enkelte uddannelsesordninger og kontaktoplysninger på erhvervsskolerne m.v.:

www.ug.dk.

Sociale hensyn i udbud generelt: Europa-Kommissionens vejledning om sociale hensyn ved

indkøb – En vejledning i mulighederne for at tage sociale hensyn ved offentlige indkøb

(2011).

Dansk Byggeris partnerskabsaftaler: www.danskbyggeri.dk/partnerskabsaftaler.