BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 272: Lovudkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Bedre vilkår for etablering af virksomhedsinstitutioner og internationale dagtilbud), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 272
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af dagtilbudsloven

(Bedre vilkår for etablering af virksomhedsinstitutioner og internationale dagtilbud)

§1

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 167 af 20. februar 2015, som ændret ved § 5 i lov nr. 296 af 22.

marts 2016 og § 7 i lov nr. 665 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

Efter § 22 indsættes:

Hovedsprog i dagtilbud

§ 22 a.

Hovedsproget i daginstitutioner efter § 19, stk. 2-5, og dagpleje efter § 21, stk. 2 og 3, skal være

dansk.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at hovedsproget i daginstitutioner efter § 19, stk. 2-5, og

dagpleje efter § 21, stk. 2 og 3, kan være engelsk, tysk eller fransk, hvis kommunalbestyrelsen efter en konkret

vurdering skønner, at det ikke medfører integrationsmæssige problemer.

Stk. 3.

For selvejende og udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 3 og 4, samt privat dagpleje efter § 21,

stk. 3, skal kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 2, ske i forbindelse med indgåelsen af aftalen eller senere

ændringer heraf.

Stk. 4.

For privatinstitutioner efter § 19, stk. 5, skal kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 2, ske som led i

godkendelsen af institutionen eller i forbindelse med en senere fornyelse af godkendelsen.«

§ 23, stk. 3,

indsættes efter »§ 21, stk. 2 og 3,«: »dog ikke dagtilbud, hvor hovedsproget efter

kommunalbestyrelsens beslutning, jf. § 22 a, stk. 2, er engelsk, tysk eller fransk,«.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 272: Lovudkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Bedre vilkår for etablering af virksomhedsinstitutioner og internationale dagtilbud), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

§ 27, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.

»Selvejende og udliciterede daginstitutioner som nævnt i 1. punktum, af hvis vedtægter det fremgår, at

institutionen drives med det formål at tilgodese en eller flere virksomheders medarbejdere, kan efter aftale med

kommunalbestyrelsen forbeholde pladserne i institutionen for medarbejdernes børn.«

§ 27, stk. 4

, indsættes som

2. pkt.

»Privatinstitutioner, af hvis vedtægter det fremgår, at institutionen drives med det formål at tilgodese en eller flere

virksomheders medarbejdere, er ikke omfattet af 1. punktum.«

§ 29

indsættes som nyt

stk. 3.

Stk. 3.

For selvejende og udliciterede daginstitutioner omfattet af § 27, stk. 2, 2. pkt., samt privatinstitutioner

omfattet af § 27, stk. 3, 2. pkt., gælder, at et barn ikke kan opsiges fra en plads i institutionen mod forældrenes

ønske, alene fordi barnets forælder stopper i den virksomhed, som institutionen har til formål at tilgodese

medarbejderne i.«

Stk. 3 og 4, bliver herefter stk. 4 og 5.

§§ 44, 64 og 77

udgår: »nr. 403 af 8. maj 2006«.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Lovforslagets indledning og baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Forbedrede vilkår for virksomhedsinstitutioner

2.1.1. Gældende ret

2.2.2. Den foreslåede ordning

2.2. Forbedrede vilkår for internationale dagtilbud

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Lovforslagets indledning og baggrund

Lovforslaget er del af udmøntningen af regeringens udspil ”Vækst og udvikling i hele Danmark”, som blev

offentliggjort den 23. november 2015.

Regeringen finder det afgørende for væksten i Danmark, at kommuner og virksomheder har gode muligheder for

at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Det er samtidig vigtigt, at vækst og udvikling fremadrettet sker i

et sammenhængende Danmark, så det sikres, at landet ikke bliver delt op i områder med udvikling og områder

med afvikling.

En betydelig del af arbejdskraften i Danmark består af børnefamilier, hvoraf mange har et eller flere børn, som går

i dagtilbud. Derfor er det vigtigt, at kommuner og virksomheder kan tilbyde gode rammer, der lever op til de

ønsker og behov, som medarbejderne i virksomhederne måtte have.

Lovforslaget har til formål at understøtte dette ved at sikre bedre vilkår for etablering og drift af henholdsvis

virksomhedsinstitutioner og internationale dagtilbud. Med forslaget gives der på den ene side mulighed for, at

selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence samt privatinstitutioner, der etableres af

eller i tilknytning til en eller flere virksomheder med det formål at tilgodese virksomhedernes medarbejdere, kan

forbeholde pladserne for medarbejdernes børn. For det andet foreslås det, at der skabes en klar hjemmel i loven

til, at der kan etableres internationale dagtilbud, hvor hovedsproget kan være enten engelsk, tysk eller fransk.

Dette kræver dog, at kommunalbestyrelsen vurderer, at fravigelsen af kravet om dansk som hovedsprog ikke vil

medføre integrationsmæssige problemer.

Herudover indeholder lovforslaget en enkelt lovteknisk ændring i tre af lovens bemyndigelsesbestemmelser, hvor

en unødig henvisning med angivelse af nr. og dato til lov om et indkomstregister udgår.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Forbedrede vilkår for virksomhedsinstitutioner

2.1.1. Gældende ret

Der er efter gældende regler mulighed for, at private leverandører kan drive daginstitutioner med et særligt

formål, hvor der gives fortrinsret til bestemte grupper af børn. Det kan fx være institutioner, som er oprettet med

det formål at tilgodese medarbejdere i en eller flere virksomheder i lokalområdet. Private leverandører kan enten

drive institutionerne efter aftale med kommunalbestyrelsen som selvejende eller udliciterede daginstitutioner (§

19, stk. 3 og 4) eller som godkendte privatinstitutioner (§ 19, stk. 5).

Det er som udgangspunkt kommunalbestyrelsen, som træffer afgørelse om optagelse i selvejende og udliciterede

daginstitutioner. Kommunalbestyrelsen kan dog, jf. lovens § 26, stk. 2, beslutte, at selvejende og udliciterede

daginstitutioner helt eller delvist selv kan træffe afgørelse om optagelse. Kommunalbestyrelsen har i den

forbindelse mulighed for at fastsætte, at kommunen fortsat skal råde over et bestemt antal pladser i institutionen.

Selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence skal, jf. lovens § 27, stk. 2, fastsætte og

offentliggøre retningslinjer for optagelse i institutionen. Retningslinjerne skal fastsættes indenfor og i tråd med

kommunalbestyrelsens retningslinjer for optagelse, ligesom retningslinjerne for optagelse ikke må være i strid med

almindelige retsgrundsætninger, herunder lighedsgrundsætningen og forbuddet mod at diskriminere på grund af

race, køn, religion og lignende.

Selvejende og udliciterede daginstitutioner kan reservere pladser i henhold til deres vedtægter eller aftalen med

kommunalbestyrelsen og dermed give fortrinsret til visse grupper af børn. Dette skal fremgå af institutionens

vedtægter og af driftsaftalen med kommunalbestyrelsen. Selvejende og udliciterede daginstitutioner kan, jf.

lovens § 27, stk. 2, efter gældende regler ikke afvise at optage børn, medmindre der ikke er plads i institutionen.

Privatinstitutioner træffer selv afgørelse om optagelse i institutionen, jf. lovens § 26, stk. 3. Kommunalbestyrelsen

kan således ikke anvise pladser i privatinstitutioner. Privatinstitutioner skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer

for optagelse af børn i institutionen, jf. lovens § 27, stk. 3. Det gælder, ligesom for selvejende og udliciterede

daginstitutioner med optagelseskompetence, at retningslinjerne ikke må være i strid med almindelige

retsgrundsætninger, herunder lighedsgrundsætningen og forbuddet mod at diskriminere på grund af race, køn,

religion og lignende. Privatinstitutioner kan ligeledes være oprettet med et specielt formål, der gør, at der kan

gives fortrinsret til bestemte grupper af børn. Dette skal fremgå af institutionens vedtægter, ligesom det skal

fremgå, hvordan pladserne tildeles i institutionen. Der kan efter gældende regler ikke fastsættes optagelsesregler

eller udvikles en praksis, der formelt eller reelt udelukker visse grupper fra optagelse i en privatinstitution.

Privatinstitutioner kan - uanset om de har til formål at tilgodese medarbejdere fra en eller flere virksomheder –

efter gældende § 27, stk. 4, kun afvise at optage børn, såfremt der ikke er plads i institutionen.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at forbedre vilkårene for at etablere såkaldte virksomhedsinstitutioner, så det bliver nemmere at

tilbyde rammer, som matcher medarbejderes ønsker og behov. Med virksomhedsinstitutioner forstås i denne

sammenhæng selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence, jf. lovens § 26, stk. 2, samt

godkendte privatinstitutioner af hvis vedtægter, det fremgår, at den pågældende selvejende eller udliciterede

daginstitution eller privatinstitution har til formål at tilgodese en eller flere virksomheders medarbejdere. Det er i

den forbindelse ikke et krav, at den eller de pågældende virksomheder enten ejer institutionen eller finansierer

dele af institutionens udgifter.

Der ændres med den foreslåede ordning ikke på, at det er den enkelte kommune, som vælger, om de ønsker at

indgå aftale med en selvejende eller udliciteret daginstitution.

Det foreslås konkret at forbedre vilkårene via en ændring af lovens § 27, stk. 2 og 4, således at selvejende og

udliciterede daginstitutioner samt privatinstitutioner, som lever op til ovenstående definition af

virksomhedsinstitutioner, kan forbeholde pladserne for de pågældende medarbejderes børn. Dermed får

institutionerne bedre muligheder for at fastlægge bl.a. åbningstider og lukkedage, så de flugter med arbejdstider,

ferieperioder mv. i virksomhederne. Det kan fx være virksomheder, hvor en stor del af medarbejderne har aften-

eller nattearbejde eller weekendvagter. Det vil dog fortsat være muligt for institutionerne at optage børn ude fra,

hvis de selv ønsker det, og der er ledig plads i institutionen.

Hvis en institution ønsker, at pladserne alene skal forbeholdes børn af de ansatte, skal det fremgå af institutionens

vedtægter, og for de selvejende og udliciterede daginstitutioner ligeledes af aftalen med kommunalbestyrelsen.

Det foreslås samtidig, at det under hensyn til barnets tarv fastsættes, at et barn ikke kan opsiges fra en

virksomhedsinstitution mod forældrenes ønske, fordi forældrene afskediges eller på anden vis forlader den

pågældende virksomhed. Barnet kan således kun blive udmeldt af institutionen efter forældrenes eget ønske, eller

hvis barnet har nået en alder, hvor det fx skal rykke fra børnehave til fritidstilbud.

Dagtilbudslovens almindelige regler for dagtilbud i afsnit I og II finder i øvrigt anvendelse i forhold til

virksomhedsinstitutioner.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3-5, samt bemærkningerne hertil.

2.2. Forbedrede vilkår for internationale dagtilbud

2.2.1. Gældende ret

Efter gældende regler skal hovedsproget i alle dagtilbud som udgangspunkt være dansk. Der er dog mulighed for,

at kommunalbestyrelsen kan dispensere herfra, hvis de konkret skønner, at det ikke vil medføre

integrationsmæssige problemer. Der findes i dag eksempler på institutioner, hvor hovedsproget ikke er dansk. De

nuværende muligheder er dog ikke angivet eksplicit i dagtilbudsloven.

Kravet om at dansk skal være hovedsprog, samt at kommunalbestyrelsen under særlige omstændigheder kan

dispensere herfra, følger indirekte af lovens specifikke formål for dagtilbud. Her fremgår det, jf. lovens § 7, stk. 4,

at dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Det fremgår endvidere, at

dagtilbuddene som led heri skal bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende

fællesskaber samt samhørighed med og integration i det danske samfund. Ifølge bemærkningerne til

bestemmelsen, jf. lovforslag nr. L 170 fremsat den 28. februar 2007, folketingssamling 2006-07, indebærer dette,

at dansk er hovedsproget i alle dagtilbud, at børnene introduceres til danske traditioner, at børnene medinddrages

osv. Det fremgår videre, at hensigten med, at hovedsproget er dansk i dagtilbud, er at sikre alle børn introduktion

til og sprogstimulering i forhold til det danske sprog. Det følger endvidere af bemærkningerne, at

kommunalbestyrelsen, hvis den konkret skønner, at det ikke medfører integrationsmæssige problemer, at

hovedsproget i dagtilbuddet ikke er dansk, kan dispensere herfra.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at de nuværende muligheder for at etablere og drive internationale dagtilbud tydeliggøres og

præciseres i dagtilbudsloven. Formålet hermed er at styrke kommuners og virksomheders muligheder for at

tiltrække og fastholde kvalificeret udenlandsk arbejdskraft og tiltrække udenlandske virksomheder til landet.

Internationale dagtilbud defineres i denne sammenhæng som dagtilbud eller afdelinger heraf, hvor hovedsproget

ikke er dansk. Det kan fx være dagtilbud, der skal tilgodese børn af udlændinge, som har midlertidigt ophold her i

landet på grund af beskæftigelse eller forældre, der har været eller ved, at de skal udstationeres i udlandet, og

derfor ønsker, at deres børn skal gå i et internationalt dagtilbud.

Det foreslås i den forbindelse, at det tydeliggøres i loven, at hovedsproget skal være dansk i alle dagtilbud.

Herudover foreslås det, at der indføres en klar selvstændig hjemmel til, at kommunalbestyrelsen, hvis det ikke

vurderes at medføre integrationsmæssige problemer, i konkrete tilfælde kan beslutte, at hovedsproget i

kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner, privatinstitutioner samt kommunal og privat dagpleje ikke

behøver at være dansk.

I stedet for dansk foreslås det, at sproget i dagtilbud herefter være engelsk, tysk eller fransk i lighed med sproget

i kommunale internationale grundskoler efter lov nr. 609 af 6. maj 2015 om kommunale internationale

grundskoler.

Herudover foreslås det, at pladser i internationale dagtilbud ikke skal indgå i det samlede antal pladser, som

kommunalbestyrelsen kan anvise børn til med henblik på at leve op til pasningsgarantien, jf. lovens § 23, stk. 3.

Det foreslås således, at optagelse i internationale dagtilbud alene kan ske efter forældrenes eget ønske, jf. § 27,

stk. 1, hvorefter forældre skal have mulighed for at tilkendegive ønsker om optagelse i konkrete dagtilbud.

Dagtilbudslovens almindelige regler for dagtilbud i afsnit I og II finder i øvrigt anvendelse i forhold til

internationale dagtilbud.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, samt bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget udvider den enkelte kommunes mulighed for at tilrettelægge dagtilbudsstrukturen ud fra lokale

ønsker og behov. Med forslaget bevares kommunernes mulighed for at styre dagtilbudsstrukturen i kommunen, da

forslaget ikke pålægger kommunerne en forpligtigelse til at indgå aftaler med selvejende eller udliciterede

daginstitutioner. Kommunernes tilskud til privatinstitutioner er fastsat ud fra objektive kriterier, som ikke ændres

med forslaget. Lovforslaget skønnes på denne baggrund ikke at give anledning til regulering af det kommunale

bloktilskud. Lovændringen er omfattet af DUT-princippet og skal forhandles med KL.

3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes ikke at medføre offentlige administrative konsekvenser.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget forventes at have positive konsekvenser for erhvervslivet, idet formålet med lovforslaget er at bidrage

til en styrkelse af virksomheders muligheder for at tilbyde rammer, som matcher de ansattes ønsker og behov og

derigennem forbedre mulighederne for at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den x. x 2016 til den x. x 2016 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer mv.:

KL, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Kulturchefforeningen (BKF),

Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), fobu, Det Centrale Handicapråd, Danske Handicaporganisationer

(DH), FOA - Fag og Arbejde, Børnerådet, Landsforeningen af forældre til børn i dagtilbud (FOLA), FTF og

Socialpædagogernes Landsforbund (SL), Børnesagens Fællesråd, Foreningen af Social-, Sundheds- og

Arbejdsmarkedschefer i Danmark.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/ besparelser

Økonomiske

Ingen.

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Negative konsekvenser/ merudgifter

Ingen.

Administrative

Ingen.

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske

Lovforslaget forventes at have positive

Ingen.

konsekvenser

for konsekvenser for erhvervslivet, idet formålet

erhvervslivet

med lovforslaget er at bidrage til en styrkelse af

virksomheders muligheder for at tilbyde

rammer, som matcher de ansattes ønsker og

behov og derigennem forbedre mulighederne

for at tiltrække og fastholde kvalificeret

arbejdskraft.

Administrative

Ingen.

konsekvenser

for

erhvervslivet

Miljømæssige

Ingen.

konsekvenser

Administrative

Ingen.

konsekvenser

for

borgerne

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende ret skal hovedsproget i alle dagtilbud være dansk. Det følger af forarbejderne til dagtilbudsloven,

jf. bemærkningerne til § 7, stk. 4, lovforslag nr. L 170 fremsat den 28. februar 2007, folketingssamling 2006-07.

Det fremgår endvidere, at kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering kan dispensere herfra, hvis det

vurderes ikke at have integrationsmæssige konsekvenser.

Det foreslås, at der med § 22 a, foretages en tydeliggørelse og præcisering af, hvilket sprog der kan tales i

dagtilbud, som drives efter lovens §§ 19, stk. 2-5, samt 21, stk. 2 og 3.

Med § 22 a, stk. 1, foreslås det tydeliggjort, at hovedsproget i alle dagtilbud efter lovens § 19, stk. 2-5, samt § 21,

stk. 2 og 3, skal være dansk.

Det foreslås endvidere med § 22 a, stk. 2, at kommunalbestyrelsen, hvis det vurderes ikke at have

integrationsmæssige konsekvenser, i konkrete tilfælde kan beslutte, at hovedsproget i dagtilbud kan være andet

end dansk. Som det fremgår af forslagets almindelige bemærkninger, jf. pkt. 2.2.2, kan dette fx være tilfældet i

dagtilbud, der skal tilgodese børn af udlændinge, som har midlertidigt ophold her i landet på grund af

beskæftigelse eller forældre, der har været eller ved, at de skal udstationeres i udlandet, og derfor ønsker, at

deres børn skal gå i et internationalt dagtilbud. Det foreslås samtidig fastsat, at kommunalbestyrelsen kan

beslutte, at det alternative hovedsprog i dagtilbuddene kan være enten engelsk, tysk eller fransk. Bestemmelsen

regulerer udtømmende mulighederne for alternative hovedsprog.

For selvejende daginstitutioner efter lovens § 19, stk. 3, og privatinstitutioner efter lovens § 19, stk. 5, kan

kommunalbestyrelsens beslutning om, at hovedsproget kan være enten engelsk, tysk eller fransk alene ske, hvis

den enkelte institution selv ønsker det.

Det foreslås med § 22 a, stk. 3, at kommunalbestyrelsens beslutning om, at hovedsproget kan være enten

engelsk, tysk eller fransk i selvejende og udliciterede daginstitutioner efter lovens § 19, stk. 3 og 4, samt private

dagpleje efter § 21, stk. 3, skal ske i forbindelse med indgåelsen af aftalen, ved senere ændringer heraf eller via

tillægsaftale til den eksisterende driftsaftale.

Endelig foreslås det med § 22 a, stk. 4, at kommunalbestyrelsens beslutning om, at hovedsproget kan være enten

engelsk, tysk eller fransk i privatinstitutioner efter lovens § 19, stk. 5, skal ske i forbindelse med godkendelsen af

privatinstitutionen eller ved en senere fornyelse af godkendelsen. For eksisterende privatinstitutioner kan

kommunalbestyrelsens beslutning desuden ske, uden at institutionen skal godkendes på ny, men ved et tillæg til

den eksisterende godkendelse.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.2.2.

Til nr. 2

Efter gældende ret skal kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 23, stk. 2, tilbyde pasningsgaranti i dagtilbud efter §

19, stk. 2-4 eller § 21, stk. 2 og 3. Af § 23, stk. 3, fremgår det, at pasningsgarantien indebærer, at

kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise plads i et alderssvarende dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk.

2 og 3, til alle børn i aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets skolestart.

Det foreslås, at optagelse i internationale dagtilbud alene kan ske efter forældrenes eget ønske. Dette betyder, at

kommunalbestyrelsen, som led i opfyldelsen af pasningsgarantien, ikke kan anvise pladser i dagtilbud, hvor der

tales enten engelsk, tysk eller fransk, hvis forældrene ikke selv ønsker det. Dette skal ses som en beskyttelse over

for de forældre, som ikke ønsker, at deres barn skal gå i et dagtilbud, hvor hovedsproget ikke er dansk.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.2.2.

Til nr. 3

Efter gældende regler skal selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence, jf. lovens § 27,

stk. 2, fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse i institutionen. Det følger heraf, at selvejende og

udliciterede daginstitutioner kan reservere pladser i henhold til deres vedtægter eller aftalen med

kommunalbestyrelsen og give fortrinsret til visse grupper af børn. Efter gældende regler er der ikke hjemmel til, at

institutionerne kan vælge helt at reservere pladserne til en bestemt målgruppe.

Det foreslås, at selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence, af hvis vedtægter det

fremgår, at institutionen drives med det formål at tilgodese en eller flere virksomheders medarbejdere,

fremadrettet efter aftale med kommunalbestyrelsen skal kunne vælge alene at forbeholde pladserne i institutionen

for medarbejdernes børn. Hvis en selvejende eller udliciterede daginstitution vælger, at pladserne skal forbeholdes

børn af medarbejderne fra den eller de pågældende virksomheder, skal dette fremgå af institutionens vedtægter

og aftalen med kommunalbestyrelsen.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.2.

Til nr. 4

Det følger af gældende ret, at privatinstitutioner selv træffer afgørelse om optagelse af børn i institutionen.

Privatinstitutioner skal efter lovens § 27, stk. 3, fastsætte og offentlige institutionens retningslinjer for optagelse.

Som det gælder for selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence kan privatinstitutioner

give fortrinsret til visse grupper af børn, men har ikke hjemmel til helt at reservere pladserne til en bestemt

målgruppe.

Det foreslås, at privatinstitutioner, af hvis vedtægter det fremgår, at institutionen drives med det formål at

tilgodese en eller flere virksomheders medarbejdere, fremadrettet skal kunne vælge alene at forbeholde pladserne

i institutionen for medarbejdernes børn. Hvis privatinstitutioner vælger dette, skal det fremgå af institutionens

vedtægter.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.2.

Til nr. 5

Det følger af gældende ret, jf. § 29, stk. 1, at børn, der er optaget i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og § 21, stk.

2 og 3, ikke kan opsiges fra dagtilbuddet, medmindre barnet tilbydes et andet tilsvarende dagtilbud eller et andet

relevant tilbud. Det fremgår endvidere af lovens § 29, stk. 2, at privatinstitutioner ikke kan opsige børn fra en

plads i en privatinstitution, medmindre der er tale om ganske særlige tilfælde.

Det foreslås i forlængelse heraf, at et barn ikke skal kunne opsiges fra en plads i en virksomhedsinstitution, dvs.

institutioner omfattet af de foreslåede bestemmelser i dagtilbudslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., jf.

forslagets § 1, nr. 3 og 4, mod forældrenes ønske, alene fordi forældrene afskediges eller på anden vis forlader

den pågældende virksomhed. Det følger således af bestemmelsen, at barnet kun kan udmeldes fra en

virksomhedsinstitution efter forældrenes eget ønske, eller hvis barnet har nået en alder, hvor det fx skal rykke fra

børnehave til fritidstilbud.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.2.

Til nr. 6

Der er tale om en lovteknisk ændring, hvorved en unødvendig angivelse af nr. og dato for lov om et

indkomstregister udgår.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 167 af

20. februar 2015, som ændret ved § 5 i lov nr. 296 af

22. marts 2016 og § 7 i lov nr. 665 af 8. juni 2016,

foretages følgende ændringer:

§ 22.

Kommunalbestyrelsen skal godkende private

hjem og andre lokaler til brug for dagpleje, jf. § 21.

Stk. 2

. Der kan i den enkelte dagpleje modtages op

til fem børn. Varetages dagplejen af flere personer, kan

kommunalbestyrelsen beslutte, at der i dagplejen kan

modtages op til ti børn.

Stk. 3

. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at

dagplejerens egne børn i samme aldersgruppe som de

øvrige dagplejebørn i dagplejehjemmet kan indgå i det

antal børn, dagplejeren modtager betaling for.

Efter § 22 indsættes:

Hovedsprog i dagtilbud

§ 22 a.

Hovedsproget i daginstitutioner efter § 19,

stk. 2-5, og dagpleje efter § 21, stk. 2 og 3, skal være

dansk.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at

hovedsproget i daginstitutioner efter § 19, stk. 2-5, og

dagpleje efter § 21, stk. 2 og 3, kan være engelsk, tysk

eller fransk, hvis kommunalbestyrelsen efter en konkret

vurdering skønner, at det ikke medfører

integrationsmæssige problemer.

Stk. 3.

For selvejende og udliciterede

daginstitutioner efter § 19, stk. 3 og 4, samt privat

dagpleje efter § 21, stk. 3, skal kommunalbestyrelsens

beslutning efter stk. 2, ske i forbindelse med

indgåelsen af aftalen eller senere ændringer heraf.

Stk. 4.

For privatinstitutioner efter § 19, stk. 5, skal

kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 2, ske som

led i godkendelsen af institutionen eller i forbindelse

med en senere fornyelse af godkendelsen.«

§ 23.

Alle børn indtil skolestart har adgang til at

blive optaget i et dagtilbud.

§ 23, stk. 3,

indsættes efter »§ 21, stk. 2 og 3,«:

»dog ikke dagtilbud, hvor hovedsproget efter

kommunalbestyrelsens beslutning, jf. § 22 a, stk. 2, er

engelsk, tysk eller fransk,«.

Stk. 2

. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældre

pasningsgaranti i dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller §

21, stk. 2 og 3.

Stk. 3

. Pasningsgarantien indebærer, at

kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise plads i et

alderssvarende dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller §

21, stk. 2 og 3, til alle børn i aldersgruppen over 26

uger og indtil barnets skolestart. Ønsker forældrene en

plads i umiddelbar forlængelse af de 26 uger, har

kommunalbestyrelsen en frist på yderligere 4 uger til at

tilbyde en plads.

§ 27.

Kommunalbestyrelsen fastsætter og

offentliggør retningslinjer for optagelse af børn i

dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3,

herunder for ansøgning om optagelse, jf. dog § 27 a.

Forældre skal have mulighed for at tilkendegive ønsker

om optagelse i konkrete dagtilbud.

Stk. 2.

Selvejende og udliciterede daginstitutioner

og privat dagpleje med optagelseskompetence, jf. §

26, stk. 2, skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer

for optagelse af børn i tilbuddet.

§ 27, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.

»Selvejende og udliciterede daginstitutioner som

nævnt i 1. punktum, af hvis vedtægter det fremgår, at

institutionen drives med det formål at tilgodese en eller

flere virksomheders medarbejdere, kan efter aftale

med kommunalbestyrelsen forbeholde pladserne i

institutionen for medarbejdernes børn.«

Stk. 3.

Privatinstitutioner skal fastsætte og

offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i

institutionen.

Stk. 4.

Privatinstitutioner kan kun afvise at optage

børn, såfremt der ikke er plads i institutionen.

§ 27, stk. 4

, indsættes som

2. pkt.

§ 29.

Kommunalbestyrelsen kan ikke opsige børn,

der er optaget i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og §

21, stk. 2 og 3, medmindre barnet tilbydes et andet

tilsvarende dagtilbud eller et andet relevant tilbud.

Stk. 2. Privatinstitutioner kan ikke opsige børn fra en

plads i en privatinstitution, medmindre der er tale om

ganske særlige tilfælde.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og

offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af børn i

dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3.

Stk. 4. Privatinstitutioner skal fastsætte og

offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af børn i

institutionen.

§ 29

indsættes som nyt

stk. 3.

Stk. 3.

For selvejende og udliciterede daginstitutioner

omfattet af § 27, stk. 2, 2. pkt., samt privatinstitutioner

omfattet af § 27, stk. 3, 2. pkt., gælder, at et barn ikke

kan

opsiges

fra

plads

institutionen

mod

»Privatinstitutioner, af hvis vedtægter det fremgår, at

institutionen drives med det formål at tilgodese en eller

flere virksomheders medarbejdere, er ikke omfattet af

1. punktum.«

forældrenes ønske,

alene

fordi barnets forælder

stopper i den virksomhed, som institutionen har til

formål at tilgodese medarbejderne i.«

Stk. 3 og 4, bliver herefter stk. 4 og 5.

§§ 44, 64 og 77

udgår: »nr. 403 af 8. maj 2006«.

§ 44.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og

sociale forhold fastsætter regler om tilskud og

egenbetaling efter bestemmelserne i dette kapitel,

herunder regler om anvendelse af indkomstregisteret,

jf. lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et indkomstregister,

ved indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud,

regler for tilbagebetaling og efterbetaling af økonomisk

fripladstilskud og regler for det tyske mindretal.

§ 64.

Undervisningsministeren fastsætter regler om

tilskud og egenbetaling efter bestemmelserne i dette

kapitel, herunder regler om anvendelse af

indkomstregisteret, jf. lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et

indkomstregister, ved indtægtsregulering af økonomisk

fripladstilskud, regler for tilbagebetaling og

efterbetaling af økonomisk fripladstilskud og regler for

det tyske mindretal.

§ 77.

Undervisningsministeren fastsætter regler om

tilskud og egenbetaling efter bestemmelserne i dette

kapitel, herunder regler om anvendelse af

indkomstregisteret, jf. lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et

indkomstregister, ved indtægtsregulering af økonomisk

fripladstilskud, regler for tilbagebetaling og

efterbetaling af økonomisk fripladstilskud og regler for

det tyske mindretal.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2017.