Se vedlagte høringsliste
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Høring over forslag til lov om ændring af lov om friskoler og priva-
te grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler (Styrkel-
se af kvaliteten på de frie grundskoler m.v.)
Vedlagt fremsendes udkast til forslag om ændring af lov om friskoler og
private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler (Styrkel-
se af kvaliteten på de frie grundskoler m.v.).
Lovforslaget er en udmøntning af aftalen af 18. marts 2016 mellem rege-
ringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-
parti om styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler, som senere er
tiltrådt af SF og Radikale Venstre. De frie grundskolers arbejde med lov-
givningens krav om at forberede eleverne til at leve i et samfund som det
danske med frihed og folkestyre understøttes gennem en række initivatier
i aftalen, der øger fokus på demokratisk dannelse, styrker fokus på skoler
med udfordringer i forhold til frihed og folkestyre-kravet, og i forhold til
det lokale tilsyn med frie grundskoler styrkes forældrenes mulighed for at
følge kvaliteten på skolen.
Endvidere indeholder lovforslaget udmøntning af forståelsespapir om
delaftale af 10. maj 2016 om frie skoler, som indgår i en samlet pakke,
der skal dæmme op for ekstremistiske religiøse forkyndere i Danmark.
Delaftalen er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Al-
liacne, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne og SF, hvor det
statslige tilsyn med de frie grundskoler skærpes yderligere. Radikale Ven-
stre har efterfølgende tiltrådt delaftalen. Delaftalen bygger ovenpå aftalen
af 18. marts 2016 om styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler.
Lovforslaget indeholder endelig en mindre lovteknisk ændring af frisko-
leloven og lov om efterskoler og frie fagskoler som følge af folkeskolens
forenklede Fælles Mål og en mindre ændring af friskoleloven og lov om
efterskoler og frie fagskoler vedr. befordringstilskud til introduktionskur-
ser i 8. klasse.
27. juni 2016
Sags nr.:16/08378