Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 265
Offentligt
1660958_0001.png
1. september 2016
Kære medlemmer af Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Et af målene i folkeskolereformen er, at folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i for-
hold til faglige resultater. Vi ved, at social baggrund har en stor betydning for børns uddannelsesmulig-
heder i Danmark, og vi er langt fra målet i forhold til at mindske læringsuligheden. Tidligere PISA-
resultater har peget på, at Danmark er dårligst til at bryde negativ social arv i Norden.
I Formandskabet for Rådet for Børns Læring vil vi gerne øge fokus på, hvordan vi styrker den sociale
mobilitet og mindsker læringsuligheden. Derfor vil Formandskabet gerne afholde en høring på Christi-
ansborg i forlængelse af den officielle PISA-offentliggørelse den 6. december – og meget gerne en høring
i samarbejde med Børne- og Undervisningsudvalget.
Formandskabet vil samtidig gerne bidrage til, at den del af PISA-undersøgelserne, der fokuserer på for-
skellige skolesystemers evne til at skabe lighed i uddannelse, får mere opmærksomhed. Vi vil foreslå, at
høringen har et bredere fokus på læringsulighed – herunder også vigtigheden af en tidlig indsats allerede i
dagtilbuddene.
Om Rådet for Børns Læring kan det oplyses, at Rådet er et uafhængigt råd, hvis opgaver og sammensæt-
ning er fastsat i folkeskoleloven. Rådet ledes af et formandskab, som består af formand Agi Csonka,
rektor Stefan Hermann, dagtilbudsleder Fie Lademann, forsknings- og udviklingschef Andreas Rasch-
Christensen, skoleleder Gitte Reimann, professor Charlotte Ringmose og børne- og kulturdirektør An-
ders-Peter Østergaard. Udover Formandskabet består Rådet af 18 medlemmer indstillet af organisationer
på dagtilbuds- og skoleområdet.
Vi håber, at udvalget har lyst til et samarbejde og ser frem til at høre fra jer.
Med venlig hilsen
Agi Csonka, formand for Rådet for Børns Læring