Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 255
Offentligt
Udkast 26.08.2016
Forslag til
lov om de gymnasiale uddannelser
Kapitel 1
Uddannelsernes formål
§ 1.
Formålet med uddannelserne omfattet af denne lov er at forberede eleverne til videregående
uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens
kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene.
Stk. 2.
Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt
og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne
til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge vi-
den er centrale.
Stk. 3.
Uddannelserne skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig
myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden:
medmennesker, natur og samfund, og til deres udvikling. Uddannelserne skal tillige udvikle elevernes
kreative og innovative evner og deres kritiske sans.
Stk. 4.
Uddannelserne og institutionskulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmel-
se, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele
institutionens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati og styrke elevernes
kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling
mellem kønnene. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokra-
tisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og
forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv.
§ 2.
Der er følgende gymnasiale ungdomsuddannelser:
1) Den treårige uddannelse til teknisk studentereksamen (htx).
2) Den treårige uddannelse til merkantil studentereksamen (hhx).
3) Den treårige uddannelse til almen studentereksamen (stx).
4) Den toårige uddannelse til hf-eksamen (med eller uden overbygning).
Stk. 2.
De gymnasiale uddannelser i stk. 1 er målrettet unge med interesse for viden, fordybelse, per-
spektivering og abstraktion, og som primært sigter mod videregående uddannelse. Uddannelserne
udgør en helhed og afsluttes med en eksamen efter national standard.
Stk. 3.
Uddannelsen til almen studentereksamen findes også som en toårig uddannelse. Uddannelsen
er målrettet mod unge og voksne med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstrakti-
on.
Stk. 4.
Gymnasial uddannelse kan tilrettelægges som gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-
enkeltfag). Hf-enkeltfag er målrettet mod voksne med interesse for viden, fordybelse, perspektive-
ring og abstraktion.
Stk. 5.
Elever i erhvervsuddannelse kan gennemføre studierettet undervisning på gymnasialt niveau
og opnå en erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse, jf. lov om er-
hvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux).
§ 3.
I uddannelsen til teknisk studentereksamen er fagligheden nært forbundet med teknologiske,
naturvidenskabelige og erhvervsrettede dannelsesperspektiver. Uddannelsens formål, jf. § 1, realise-
res således inden for teknologiske og naturvidenskabelige fagområder i kombination med almene
fag. Uddannelsen skal udvikle elevernes evne til faglig fordybelse og deres forståelse af teoretisk vi-
den som redskab for analyse af virkelighedsnære forhold. Der lægges i undervisningen vægt på pro-
1
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
duktudvikling, problemløsning og på anvendt naturvidenskab, herunder ved kombination af teori og
praktik i værksteder og laboratorier.
§ 4.
I uddannelsen til merkantil studentereksamen er fagligheden nært forbundet med merkantile,
internationalt orienterede og erhvervsrettede dannelsesperspektiver. Uddannelsens formål, jf. § 1,
realiseres således inden for virksomheds- og samfundsøkonomiske fagområder i kombination med
fremmedsprog og andre almene fag. Uddannelsen skal udvikle elevernes evne til faglig fordybelse og
deres forståelse af teoretisk viden som redskab for analyse af virkelighedsnære forhold. Der lægges i
undervisningen vægt på innovation og problemløsning, herunder ved arbejde med virkelighedsnære
cases og projekter.
§ 5.
I uddannelsen til almen studentereksamen er fagligheden nært forbundet med videnskabsfagene
inden for humaniora, samfunds- og naturvidenskab. Uddannelsens formål, jf. § 1, realiseres således
inden for en bred, almen fagrække. Uddannelsen skal udvikle elevernes evne til faglig fordybelse og
deres forståelse af videnskabernes anvendelse. Der lægges i undervisningen vægt på såvel det teoreti-
ske som på fagenes anvendelse til analyse af almene og videnskabsrelaterede problemstillinger.
§ 6.
I den toårige uddannelse til hf-eksamen er fagligheden nært forbundet med sider af videnskabs-
fagene og samtidig med fagenes professionsrettede perspektiver. Uddannelsens formål realiseres
således inden for en bred, almen fagrække. Uddannelsen skal udvikle elevernes evne til faglig fordy-
belse og deres forståelse af sammenhæng mellem fagene. Der lægges i undervisningen vægt på såvel
det teoretiske som det professionsrettede, herunder fagenes anvendelse i relation til videre uddannel-
se og job.
Kapitel 2
Optagelse
Retskrav på optagelse efter 9. klasse
§ 7.
En ansøger, der har afsluttet undervisningen på 9. klassetrin i henhold til lov om folkeskolen
eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, har
retskrav på optagelse på en treårig gymnasial ungdomsuddannelse under følgende forudsætninger:
1) Ansøgeren har rettidigt søgt om optagelse i direkte forlængelse af 9. klasse.
2) Ansøgeren er ud fra en helhedsvurdering vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om vej-
ledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
3) Ansøgeren har modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse i
folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed.
4) Ansøgeren har aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af under-
visningen på 9. klassetrin.
5) Ansøgeren har bestået folkeskolens afgangseksamen.
6) Ansøgeren har ved resultaterne fra de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen
bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen.
7) Ansøgeren, som ikke opfylder forudsætningen i nr. 6, har krav på optagelse på den ønskede
uddannelse, hvis karaktergennemsnittet fra de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangsek-
samen er på mindst 3,0.
8) Ansøgeren, som ikke opfylder forudsætningen i nr. 6, og som har et karaktergennemsnit fra
de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen på mindst 2,0, men under 3,0, gen-
nemfører en vejledningssamtale med den ansøgte institutions leder, som udfordrer ansøger-
2
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
ne fagligt og i forhold til valg af uddannelse, hvorefter ansøgerne har krav på optagelse på
den ønskede uddannelse.
9) Ansøgeren, som ikke opfylder forudsætningen i nr. 2, har krav på optagelse på den ønskede
uddannelse, hvis vedkommende har opnået mindst 6,0 i karaktergennemsnit fra de lovbund-
ne prøver fra folkeskolens afgangseksamen.
Stk. 2.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om proceduren for opta-
gelse på de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser efter 9. klasse.
§ 8.
En ansøger, der har afsluttet undervisningen på 9. klassetrin i henhold til lov om folkeskolen
eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, har
retskrav på optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen under følgende forudsætninger:
1) Ansøgeren har rettidigt søgt om optagelse i direkte forlængelse af 9. klasse.
2) Ansøgeren er ud fra en helhedsvurdering vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om vej-
ledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
3) Ansøgeren har modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse i
folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed.
4) Ansøgeren har aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af under-
visningen på 9. klassetrin.
5) Ansøgeren har bestået folkeskolens afgangseksamen.
6) Ansøgeren har ved resultaterne fra de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen
bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen.
7) Ansøgeren, som ikke opfylder forudsætningen i nr. 2, har krav på optagelse på den ønskede
uddannelse, hvis vedkommende har opnået mindst 6,0 i karaktergennemsnit fra de lovbund-
ne prøver fra folkeskolens afgangseksamen.
Stk. 2.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om proceduren for opta-
gelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen efter 9. klasse.
Retskrav på optagelse efter 10. klasse
§ 9.
En ansøger til en treårig gymnasial ungdomsuddannelse, der har afsluttet 10. klasse, har retskrav
på optagelse på sådan uddannelse under følgende forudsætninger:
1) Ansøgeren har rettidigt søgt om optagelse i direkte forlængelse af 10. klasse.
2) Ansøgeren er ud fra en helhedsvurdering vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om vej-
ledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
3) Ansøgeren har modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse i
folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed.
4) Ansøgeren har aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af 9. klasse-
trin.
5) Ansøgeren har i 10. klasse modtaget undervisning i dansk, engelsk og matematik og herefter
aflagt enten folkeskolens 9.-klasseprøver eller 10.-klasseprøver i disse fag.
6) Ansøgeren har bestået folkeskolens afgangseksamen.
7) Ansøgeren har ved resultaterne fra de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen
bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen.
8) Ansøgeren, som ikke opfylder forudsætningen i nr. 7, har krav på optagelse på den ønskede
uddannelse, hvis karaktergennemsnittet fra de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangsek-
samen er på mindst 3,0.
9) Ansøgeren, som ikke opfylder forudsætningen i nr. 7, og som har et karaktergennemsnit fra
de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen på mindst 2,0 men under 3,0, gen-
nemfører en vejledningssamtale med den ansøgte institutions leder, som udfordrer ansøge-
3
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
ren fagligt og i forhold til valg af uddannelse, hvorefter ansøgeren har krav på optagelse på
den ønskede uddannelse.
10) Ansøgeren, som ikke opfylder forudsætningen i nr. 2, har krav på optagelse på den ønskede
uddannelse, hvis vedkommende har opnået mindst 6,0 i karaktergennemsnit fra de lovbund-
ne prøver fra folkeskolens afgangseksamen.
Stk. 2.
Karakterer fra prøver, der aflægges ved afslutningen af undervisningen på 10. klassetrin, med-
regnes ved opgørelsen af, om betingelserne i stk. 1, nr. 6 og 7, er opfyldt, i det omfang det er til
gunst for ansøgeren.
Stk. 3.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om proceduren for opta-
gelse på de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser efter 10. klasse.
§ 10.
En ansøger til den toårige uddannelse til hf-eksamen, der har afsluttet 10. klasse, har retskrav
på optagelse på sådan uddannelse under følgende forudsætninger:
1) Ansøgeren har rettidigt søgt om optagelse i direkte forlængelse af 10. klasse.
2) Ansøgeren er ud fra en helhedsvurdering vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om vej-
ledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v..
3) Ansøgeren har modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse i
folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed.
4) Ansøgeren har aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af under-
visningen på 9. klassetrin.
5) Ansøgeren har i 10. klasse har modtaget undervisning i dansk, engelsk og matematik og her-
efter aflagt folkeskolens 10.-klasseprøver i dansk og matematik og folkeskolens 9. klasseprø-
ver eller 10. klasseprøver i engelsk.
6) Ansøgeren har bestået folkeskolens afgangseksamen.
7) Ansøgeren har opnået mindst 2,0 i karaktergennemsnit i henholdsvis fagene dansk og mate-
matik i 10.-klasseprøverne.
8) Ansøgeren, som ikke opfylder forudsætningen i nr. 2, har krav på optagelse på den ønskede
uddannelse, hvis vedkommende har opnået mindst 6,0 i karaktergennemsnit i resultaterne fra
de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen.
Stk. 2.
Karakterer fra prøver, der aflægges ved afslutningen af undervisningen på 10. klassetrin, med-
regnes ved opgørelsen af, om betingelsen i stk. 1, nr. 6 og 8 er opfyldt, i det omfang det er til gunst
for ansøgeren.
Stk. 3.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om proceduren for opta-
gelse på toårige uddannelse til hf-eksamen efter 10. klasse.
Optagelse efter konkret vurdering
§ 11.
Den højst prioriterede uddannelsesinstitution foretager en konkret vurdering af de ansøgere,
som ikke har krav på optagelse efter § 7 eller §§ 9-10, og som opretholder deres ønske. Ansøgeren er
optagelsesberettiget, hvis institutionens leder ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt
stillet prøve og en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan påbegynde og gennemføre den
ønskede gymnasiale uddannelse.
Stk. 2.
Ministeren for børn, undervisning og undervisning kan fastsætte regler om den centralt stille-
de prøve og samtalen.
Optagelse, der ikke sker direkte efter 9. eller 10. klasse
§ 12.
En ansøger til en treårig gymnasial ungdomsuddannelse, der ikke søger om optagelse i direkte
forlængelse af 9. eller 10. klasse, skal vurderes efter § 11, jf. dog stk. 2-3.
4
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Stk. 2.
En ansøger, der har erhvervet en almen forberedelseseksamen i henhold til lov om almen
voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannel-
se, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven), har rets-
krav på optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen i den førstkommende optagelsestermin,
efter at den sidste af de prøver, der indgår i almen forberedelseseksamen for den pågældende, er
bestået.
Stk. 3.
En ansøger til den toårige uddannelse til hf-eksamen, der ikke søger om optagelse i direkte
forlængelse af 9. eller 10. klasse, og som ikke har retskrav på optagelse efter stk. 2, kan optages efter
en standardiseret vurdering af ansøgerens faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbe-
gynde og gennemføre uddannelsen.
Stk. 4.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om den standardiserede
vurdering efter stk. 3.
§ 13.
En elev, der efter at have gennemført første år af et toårigt uddannelsesforløb eller første eller
andet år af et treårigt uddannelsesforløb afbryder undervisningen i op til højst et år efter aftale med
institutionens leder, kan ved begyndelsen af det følgende skoleår fortsætte i andet eller tredje år på
den institution, hvor eleven allerede er optaget. En elev, der afbryder undervisningen i mere end et
år, skal optages på ny efter § 15.
§ 14.
Indtil afslutningen af grundforløbet i en treårig gymnasial ungdomsuddannelse kan en elev
skifte til anden institution eller til en anden treårig gymnasial ungdomsuddannelse uden tab af tid.
Tilsvarende gælder for elever fra en treårig gymnasial ungdomsuddannelse, som skifter til den toårige
uddannelse til hf-eksamen, og elever fra den toårige uddannelse til hf-eksamen, som skifter til en
treårig gymnasial ungdomsuddannelse, samt elever fra eux-forløb, som skifter til en treårig gymnasial
uddannelse eller til den toårige uddannelse til hf-eksamen.
Stk. 2. Skift efter stk. 1 er betinget af, at eleven ville have haft retskrav på optagelse efter §§ 7 eller 8,
hvis vedkommende have søgt om optagelse på den pågældende uddannelse i direkte forlængelse af
9. klasse, eller at eleven ville have haft retskrav på optagelse efter §§ 9 eller 10, hvis vedkommende
havde søgt om optagelse på den pågældende uddannelse i direkte forlængelse af 10. klasse.
Stk. 3. Elever, som skifter uddannelse eller institution efter stk. 1 og 2, optages på baggrund af merit,
herunder ved substitution, for det hidtil gennemførte forløb. Eleven har ikke krav på at få plads på
en bestemt institution eller, hvis der er tale om skift til en treårig gymnasial ungdomsuddannelse, på
at få en bestemt studieretning.
Stk. 4. Ansvaret for den særlige indsats, der må påregnes, for at en elev, der skifter institution eller
uddannelse efter stk. 1-3, kan indhente eventuelle manglende konkrete faglige færdigheder i det nye
uddannelsesforløb, påhviler eleven selv. Lederne af de institutioner, som eleven skifter imellem, skal
vejlede eleven herom og om, hvilke faglige færdigheder eleven eventuelt vil komme til at mangle ved
skiftet til den nye institution eller uddannelse.
§ 15.
I andre tilfælde end de i §§ 13-14 nævnte kan elevers optagelse inde i uddannelsesforløbet, her-
under ved skift fra en anden uddannelse, ske på baggrund af institutionens leders konkrete vurde-
ring, herunder af elevernes mulighed for at opnå merit, jf. § 18.
Optagelse på den toårige uddannelse til almen studentereksamen
§ 16.
Optagelse på den toårige uddannelse til almen studentereksamen, kan tidligst finde sted et år
efter, at ansøgeren har afsluttet 9. klasse efter bestemmelserne i lov om folkeskolen eller gennemført
en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Institutionens leder
5
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
afgør ud fra en vurdering af ansøgerens faglige kvalifikationer og forudsætninger i øvrigt, om en
ansøger kan optages.
Optagelse på gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag)
§ 17.
Optagelse på hf-enkeltfag kan tidligst finde sted et år efter, at ansøgeren har afsluttet 9. klasse i
henhold til lov om folkeskolen eller har gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der
almindeligvis kræves i folkeskolen. Elever, der efter 9. klasse er fortsat i 10. klasse, kan tidligst opta-
ges et år efter, at de er udskrevet af 10. klasse. Institutionens leder afgør ud fra en vurdering af ansø-
gerens faglige kvalifikationer og forudsætninger i øvrigt, om en ansøger kan optages.
Stk. 2.
Ansøgere optages på den ønskede undervisning inden for en rimelig tid og en rimelig geogra-
fisk afstand. Ansøgere kan ikke følge undervisningen i samme fag og niveau mere end to gange,
medmindre institutionens leder i helt særlige tilfælde tillader en tredje gang.
Merit
§ 18.
Institutionens leder giver efter ansøgning elever merit for undervisning og prøveaflæggelse i
fag, når eleven inden optagelse i uddannelsen har afsluttet faget på tilsvarende eller højere gymnasialt
niveau.
Stk. 2.
Institutionens leder kan endvidere efter ansøgning give en elev merit, herunder ved substitu-
tion, for undervisning eller prøve, der er gennemført før optagelsen i uddannelsen eller gennemført
som en del af undervisningen, jf. § 67, når forløbet efter lederens vurdering kan erstatte dele af un-
dervisningen i uddannelsen.
Stk. 3.
For elever, der har fået merit efter stk. 1 eller stk. 2, kan institutionens leder tilrettelægge sær-
lige forløb, som kan være kortere end et sædvanligt gymnasialt forløb.
Stk. 4.
Stk. 1-2 gælder også kursister på hf-enkeltfag.
Stk. 5.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om merit, herunder om
kriterier for, hvilke fag der berettiger til merit, og i hvilket omfang meritgivende fag kan indgå i en
samlet eksamen.
Kapitel 3
Organisering og indhold af uddannelserne til almen, merkantil og teknisk studentereksamen
§ 19.
Undervisningstiden i uddannelserne omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet, dvs. den
tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er
organiseret af institutionen til realisering af uddannelsens formål og de faglige mål i fagene m.v.,
herunder faglig og metodisk vejledning, interne prøver og evalueringer, fællestimer og andre tværgå-
ende undervisningsaktiviteter i overensstemmelse med uddannelsens formål.
Stk. 2.
Omfanget af elevernes selvstændige skriftlige arbejde opgøres i fordybelsestid. Institutionens
leder kan stille krav om elevernes tilstedeværelse ved afvikling af fordybelsestid, således at den bedst
muligt kan understøtte de i stk. 1 nævnte aktiviteter.
Stk. 3.
Undervisningstid og fordybelsestid opgøres i timer a 60 minutter.
Stk. 4.
I uddannelsen til teknisk studentereksamen er undervisningstiden for den enkelte elev mindst
2.770 timer og overstiger normalt ikke 2.820 timer. Fordybelsestiden er mindst 630 timer for den
enkelte elev.
Stk. 5.
I uddannelsen til merkantil studentereksamen er undervisningstiden for den enkelte elev
mindst 2.605 timer og overstiger normalt ikke 2.655 timer. Fordybelsestiden er mindst 500 timer for
den enkelte elev.
6
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Stk. 6.
I den treårige uddannelse til almen studentereksamen er undervisningstiden for den enkelte
elev mindst 2.585 timer og overstiger normalt ikke 2.635 timer. Fordybelsestiden er mindst 500 ti-
mer for den enkelte elev.
Stk. 7.
I den toårige uddannelse til almen studentereksamen er undervisningstiden for den enkelte
elev mindst 1.845 timer og overstiger normalt ikke 1.895 timer. Fordybelsestiden er mindst 390 ti-
mer for den enkelte elev.
Stk. 8.
Hovedparten af undervisningstiden, jf. stk. 4-7, er fordelt på de enkelte fag og undervisnings-
forløb, herunder studieretningsprojektet og studieområdeprojektet. I undervisningstiden indgår her-
udover en pulje for den enkelte elev på 130 timer i uddannelserne til almen og merkantil studenter-
eksamen, dog 100 timer i den toårige uddannelse, og på 150 timer i uddannelsen til teknisk studen-
tereksamen, hvorfra institutionens leder kan fordele timer til fag eller faglige aktiviteter, hvor eleven
vurderes at have behov for en særlig indsats sammen med en lærer.
Stk. 9.
Hovedparten af fordybelsestiden, jf. stk. 4-7, er forhåndstildelt til de enkelte fag med skriftligt
arbejde og til studieretningsprojektet og studieområdeprojektet. Resten fordeles af institutionens
leder på fag med skriftligt arbejde.
Stk. 10.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om fordeling af under-
visningstid og fordybelsestid på de enkelte fag m.v.
§ 20.
Uddannelserne organiseres i et grundforløb og et efterfølgende studieretningsforløb. Grund-
forløbet varer tre måneder og afsluttes første uge i november, hvor eleverne vælger studieretning
blandt de studieretninger, som institutionen udbyder, jf. § 26. Institutionens leder fordeler eleverne i
studieretninger, så den samlede elevgruppes ønsker inden for de givne rammer tilgodeses i videst
muligt omfang. Ingen elev har krav på at få opfyldt sit ønske om studieretning.
Stk. 2.
På den toårige uddannelse til almen studentereksamen, jf. § 2, stk. 3, vælger eleverne studie-
retning og de valgfag, der skal påbegyndes det første år, ved starten af uddannelsen. Kravene til
grundforløbet overføres til studieretningsforløbet i en form, der er tilpasset den særlige tilrettelæg-
gelse over to år.
Stk. 3.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om valget af studieret-
ning ved afslutningen af grundforløbet, jf. stk. 1, og om kravene til almen studentereksamen i den
toårige uddannelse, jf. stk. 2, herunder hvilke fag der udgår af den obligatoriske fagrække, jf. § 25.
Grundforløb
§
21.
Grundforløbet skal danne grundlag for elevernes valg og gennemførelse af studieretning og
give eleverne faglig indsigt og forståelse samt en indføring i gymnasiets arbejdsmetoder.
Stk. 2.
Grundforløbet består af undervisning i dansk, engelsk, matematik og samfundsfag samt i
nogle af de studieretningsfag, som udbydes af institutionen. Undervisningen i disse studieretningsfag
skal understøtte elevernes valg af studieretning og skal derfor tilrettelægges, så eleverne opnår en
grundlæggende indsigt i og erfaring med fagene.
Stk. 3.
I grundforløbet indgår tillige undervisning i
1) naturvidenskabeligt grundforløb og produktudvikling i uddannelsen til teknisk studenterek-
samen,
2) almen sprogforståelse og økonomisk grundforløb i uddannelsen til merkantil studentereksa-
men og
3) almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb i uddannelsen til almen studenter-
eksamen.
Stk. 4.
Institutionens leder kan beslutte, at der i grundforløbet herudover indgår undervisning i andre
obligatoriske fag end de i stk. 2 nævnte.
7
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Stk. 5.
De i stk. 3 nævnte forløb evalueres ved afsluttende, interne prøver, som er medtællende i
elevens samlede eksamensresultat. Endvidere foretages en skriftlig screening i matematik i løbet af
grundforløbet.
Stk. 6.
Hver elev deltager i løbet af grundforløbet i en evalueringssamtale, der afdækker elevens fag-
lige niveau og ønsker til videregående uddannelse.
Stk. 7.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om grundforløbet, her-
under om mål, indhold og omfang af de forløb, der er nævnt i stk. 3.
Studieretningsforløb
§ 22.
Studieretningsforløbet skal give eleverne mulighed for faglig fordybelse og styrkelse af faglig-
heden. Et studieretningsforløb består af obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag i samspil med
hinanden.
Stk. 2.
Ved afslutningen af studieretningsforløbet skal alle elever i uddannelsen til teknisk studenter-
eksamen have mindst tre fag på A-niveau og i de tre- og toårige uddannelser til almen studenterek-
samen samt uddannelsen til merkantil studentereksamen have mindst fire fag på A-niveau.
§ 23.
I uddannelsen til teknisk studentereksamen er de obligatoriske fag og niveauer for alle elever
uanset studieretningsforløb:
1) Biologi på C-niveau.
2) Dansk på A-niveau.
3) Engelsk på B-niveau.
4) Fysik på B-niveau.
5) Idéhistorie på B-niveau.
6) Kemi på B-niveau.
7) Kommunikation/it eller informatik på C-niveau.
8) Matematik på B-niveau.
9) Samfundsfag på C-niveau.
10) Teknikfag på A-niveau.
11) Teknologi på B-niveau.
Stk. 2.
Elever, der afslutter faget bioteknologi på A-niveau, anses for at have afsluttet faget biologi
på B-niveau. Elever, der afslutter faget geovidenskab på A-niveau, anses for at have afsluttet faget
fysik på B-niveau.
Stk. 3.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om fagenes mål, indhold
og omfang på forskellige niveauer.
§ 24.
I uddannelsen til merkantil studentereksamen er de obligatoriske fag og niveauer for alle elever
uanset studieretningsforløb:
1) Afsætning på B-niveau.
2) Dansk på A-niveau.
3) Engelsk på A-niveau.
4) Erhvervsjura på C-niveau.
5) Historie på B-niveau.
6) Informatik på C-niveau.
7) International økonomi på B-niveau.
8) Matematik på B-niveau, dog C-niveau for elever med mindst tre fremmedsprog.
9) Samfundsfag på C-niveau.
10) Virksomhedsøkonomi på B-niveau.
8
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
11) 2. fremmedsprog i form af et af følgende fag på A-niveau, hvis det er et begyndersprog, og
på B-niveau, hvis det er et fortsættersprog: Fransk begyndersprog, fransk fortsættersprog,
tysk begyndersprog, tysk fortsættersprog, italiensk begyndersprog, kinesisk begyndersprog,
russisk begyndersprog, spansk begyndersprog eller spansk fortsættersprog.
Stk. 2.
Elever, der afslutter faget it på A-niveau, anses for at have afsluttet faget informatik på B-
niveau.
Stk. 3.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om fagenes mål, indhold
og omfang på forskellige niveauer.
§ 25.
I uddannelsen til almen studentereksamen er de obligatoriske fag og niveauer for alle elever
uanset studieretningsforløb:
1) Dansk på A-niveau.
2) Engelsk på B-niveau.
3) Fysik på C-niveau.
4) Historie på A-niveau.
5) Idræt på C-niveau.
6) Matematik på B-niveau, dog C-niveau for elever med flere end tre fremmedsprog eller med
tre fremmedsprog på mindst A-, A- og B-niveau.
7) Oldtidskundskab på C-niveau.
8) Religion på C-niveau.
9) Samfundsfag på C-niveau.
10) 2. fremmedsprog i form af et af følgende fag på A-niveau, hvis det er et begyndersprog, og
på B-niveau, hvis det er et fortsættersprog: Fransk begyndersprog, fransk fortsættersprog,
tysk begyndersprog, tysk fortsættersprog, italiensk begyndersprog, kinesisk begyndersprog,
russisk begyndersprog, spansk begyndersprog eller spansk fortsættersprog.
11) Et af følgende kunstneriske fag på C-niveau: Billedkunst, design og arkitektur, dramatik, me-
diefag eller musik.
12) To af følgende naturvidenskabelige fag på C-niveau: Biologi, informatik, kemi eller natur-
geografi.
Stk. 2.
Elever, der ikke følger en studieretning inden for hovedområdet ”Naturvidenskab”, jf. bilag
1, skal afslutte mindst ét af de naturvidenskabelige fag efter stk. 1, nr. 3 og 12, på mindst B-niveau.
Dette gælder dog ikke elever, der har mindst tre fremmedsprog.
Stk. 3.
Elever, der ikke følger en studieretning inden for hovedområdet ”Naturvidenskab”, jf. bilag
1, fritages for kravet om to naturvidenskabelige fag efter stk. 1, nr. 12, hvis de afslutter ét af disse fag
på mindst B-niveau og faget fysik på mindst B-niveau. Elever, der har mindst tre fremmedsprog,
fritages for kravet om to naturvidenskabelige fag efter stk. 1, nr. 12, hvis de afslutter ét af disse fag
eller faget fysik på mindst B-niveau.
Stk. 4.
Elever, der følger en studieretning inden for hovedområdet ”Naturvidenskab”, jf. bilag 1, skal
have tre af de naturvidenskabelige fag efter stk. 1, nr. 12, medmindre elevens naturvidenskabelige fag
efter stk. 1, nr. 3 og 12, enten alle er på mindst B-niveau eller er på A-, B- og C-niveau. Elever, der
afslutter faget bioteknologi på A-niveau, anses for at have afsluttet fagene biologi og kemi på B-
niveau. Elever, der afslutter faget geovidenskab på A-niveau, anses for at have afsluttet fagene fysik
og naturgeografi på B-niveau.
Stk. 5.
Elever, der følger en studieretning inden for hovedområdet ”Sprog”, jf. bilag 1, kan udskifte
ét af de i stk. 1, nr. 12, nævnte fag med latin.
Stk. 6.
Elever, der afslutter faget græsk på A-niveau, anses for at have afsluttet faget oldtidskundskab
på C-niveau.
Stk. 7.
Institutioner efter lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser for højere forbe-
redelseseksamen (hf-kurser) kan lade deres elever udskifte fag nævnt i stk. 1, nr. 5, 7, 11 eller 12,
9
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
med andre gymnasiale fag på C-niveau eller med et løft af niveau i et fag. Sådanne institutioner kan
tilrettelægge undervisningen i de i stk. 1, nr. 5 og 11, nævnte fag frit, dog således, at eleverne skal nå
de mål for fagene, som fremgår af regler fastsat i medfør af stk. 8.
Stk. 8.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om fagenes mål, indhold
og omfang på forskellige niveauer.
§ 26.
Hver institution udbyder et antal studieretninger fra oversigten i bilag 1. Antallet af studieret-
ninger skal stå i rimeligt forhold til antallet af elever på uddannelsen.
Stk. 2.
Institutionens leder opretter studieretninger fra oversigten i bilag 1 og kan i forbindelse med
dannelsen af studieretningsklasser, jf. § 31, oprette klasser med elever med forskellige studieretnin-
ger.
Stk. 3.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan godkende, at en institution med et særligt
uddannelsesmiljø eller en bestemt faglig ekspertise kan udbyde en lokal studieretning, der ikke frem-
går af bilag 1. Det er en betingelse, at der i studieretningen indgår studieretningsfag, som i antal og
niveau svarer til principperne bag studieretningerne i bilag 1, som har gode muligheder for fagligt
samspil, og som kan give direkte adgang til relevante videregående uddannelser.
Stk. 4.
Institutionens leder kan for elever, som i studieretningsforløbet skifter uddannelse eller insti-
tution, som går om eller vender tilbage fra orlov, eller som har fået merit, tillade, at et eller flere stu-
dieretningsfag afviger fra resten af klassens både med hensyn til fag og niveau.
Stk. 5.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om godkendelse af lokale
studieretninger.
§ 27.
Institutionen skal udbyde en række valgfag på C-, B- og A-niveau, som eleverne kan vælge
imellem.
Stk. 2.
Institutionens leder beslutter udbud og oprettelse af valgfag. Valgfag, hvortil der er mindst ti
tilmeldte elever, skal dog altid oprettes. Hvis institutionen udbyder uddannelse på flere forskellige
uddannelsessteder, gælder 2. pkt. for hvert enkelt uddannelsessted.
Stk. 3.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om fagenes mål, indhold
og omfang på forskellige niveauer.
Stk. 4.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om, hvilke fag og niveau-
er der kan og skal indgå i institutionens udbud af valgfag og om bindinger mellem fagene.
Generelt for uddannelsesforløbene
§ 28.
Uddannelsesforløbene og undervisningen skal tilrettelægges, så elevernes almendannelse og
studiekompetence opnås på et fundament af kundskaber og viden i de enkelte fag. Målene for al-
mendannelse og studiekompetence opfyldes gennem uddannelsernes kombination af faglig bredde
og dybde og gennem samspillet mellem fagene i løbet af det samlede uddannelsesforløb.
Stk. 2.
Institutionens leder sikrer, at undervisningen tilrettelægges, således at eleverne gennem hele
uddannelsen møder variation og progression i arbejdsformerne, og således at alle elever udfordres og
trives fagligt, med henblik på at de bliver så dygtige, som de kan. Institutionen skal sikre tilbud til
elever med særlige behov og elever med særlige talenter.
Stk. 3.
Elevernes faglige udbytte af undervisningen skal løbende evalueres, så elever og lærere infor-
meres om elevens faglige progression, og det skal sikres, at eleven systematisk inddrages i evaluerin-
gen gennem arbejdet med mål for egen udvikling.
Stk. 4.
Eleverne skal ud over de i § 21, stk. 5, nævnte prøver i løbet af deres uddannelse til i alt
mindst fem af institutionens leder fastsatte interne skriftlige eller mundtlige prøver med henblik på,
at eleverne får træning i forskellige prøveformer, der indgår i uddannelsen. De interne prøver skal
10
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
omfatte skriftlig eller mundtlig årsprøve i studieretningsfag, i dansk på A-niveau og i matematik på
B- eller A-niveau.
Stk. 5.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om intern evaluering til
vurdering af elevernes kompetenceudvikling.
§ 29.
Undervisningen skal tilrettelægges, så eleven arbejder med at tilegne sig viden, kundskaber og
kompetencer både i det enkelte fag og i flerfaglige forløb.
Stk. 2.
Undervisningen skal, hvor det er relevant, indeholde forløb og faglige aktiviteter, der styrker
elevernes evne til at træffe valg om videregående uddannelse. Eleverne skal gennem undervisningen
opnå erfaringer med fagenes anvendelse, der modner deres uddannelsesvalg.
Stk. 3.
Eleverne skal opnå skriftlige kompetencer og almene studiekompetencer, der sætter dem i
stand til at honorere de krav til skriftlig fremstilling, kritisk bearbejdning af viden, selvstændighed og
vedholdenhed, der kræves i de videregående uddannelser.
Stk. 4.
Undervisningen skal indeholde forløb og faglige aktiviteter, hvor der arbejdes målrettet med
at udvikle elevernes evne til at arbejde kreativt og innovativt med fagene. De innovative kompeten-
cer skal prioriteres i både fag og faglige samspil, hvor eleverne anvender faglig viden og faglige me-
toder til at undersøge og løse konkrete problemer.
Stk. 5.
Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne opnår kundskaber og kompetencer gennem
målrettet arbejde med sprog og kulturforståelse i undervisningen. Det skal gøre eleverne dygtigere til
at anvende sprog og give dem indsigt i globale problemstillinger. Eleverne skal endvidere opnå digi-
tale kompetencer, så de lærer at anlægge et kritisk blik på digitale medier og at indgå i digitale fælles-
skaber.
§ 30.
I uddannelsen til almen studentereksamen skal der løbende i gymnasietiden indgå flerfaglige
forløb, som forbereder eleverne til arbejdet med et studieretningsprojekt på tredje år. Som en del af
disse forløb skal der indgå arbejde med basal videnskabsteori og faglig metode. Der stilles i lærepla-
nerne krav om, at eleverne skal behandle komplekse problemstillinger i såvel de enkelte fag som i
samspillet mellem fagene og lære at foretage faglige metodeovervejelser. Der skal i det samlede gym-
nasieforløb afsættes fordybelsestid til selvstændigt skriftligt arbejde i forbindelse med samspil mellem
fag. Fagligt samspil og træning af elevernes skriftlige kompetencer prioriteres i arbejdet, der leder
frem imod studieretningsprojektet.
Stk. 2.
I uddannelserne til teknisk og merkantil studentereksamen indgår et studieområde, der skal
styrke elevernes metodebevidsthed og give dem indsigt i fagenes identitet og forskellighed. Studie-
områdets flerfaglige forløb skal desuden medvirke til at udvikle og skabe progression i opbygningen
af skriftlige kompetencer og generelle studiekompetencer hos eleverne. Det afsluttes med et studie-
områdeprojekt på tredje år.
Stk. 3.
I uddannelsen til merkantil studentereksamen indgår en erhvervscase.
Stk. 4.
I uddannelserne til teknisk og merkantil studentereksamen indgår i det samlede forløb frem til
eksamen aktiviteter, hvor elever får mulighed for fysisk udfoldelse og indsigt i betydningen heraf
samt indsigt i andre forhold af betydning for den personlige sundhed.
Stk. 5.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om samspil mellem fage-
ne, studieområdet, studieretnings- og studieområdeprojektet, erhvervscase samt fysisk aktivitet.
§ 31.
Undervisningen i uddannelserne organiseres med udgangspunkt i klasser og hold. Ved afslut-
ningen af grundforløbet dannes klasser i forbindelse med fordelingen af elever i studieretninger.
Studieretningsklasserne skal understøtte et fagligt samspil mellem studieretningsfagene, obligatoriske
fag og valgfag samt elevernes tilhørsforhold til klassen i den valgte studieretning. Hovedparten af
undervisningen foregår i studieretningsklassen, samtidig med at elevernes individuelle ønsker og valg
kan tilgodeses ved samlæsning på tværgående hold.
11
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Stk. 2.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om klasse- og holddan-
nelsen og om samlæsning internt i uddannelsen og mellem uddannelser.
§ 32.
Institutionens leder påser, at der også afvikles undervisningstid og fordybelsestid, jf. § 19, i
prøve- og eksamensperioden.
Kapitel 4
Organisering og indhold af uddannelsen til hf-eksamen
§ 33.
Undervisningstiden i den toårige uddannelse til hf-eksamen omfatter den samlede lærerstyrede
elevaktivitet, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øv-
rige aktiviteter, som er organiseret af institutionen til realisering af uddannelsens formål og de faglige
mål i fagene m.v., herunder faglig og metodisk vejledning, interne prøver og evalueringer, fællestimer
og andre tværgående undervisningsaktiviteter i overensstemmelse med uddannelsens formål.
Stk. 2.
Omfanget af elevernes selvstændige skriftlige arbejde opgøres i fordybelsestid. Institutionens
leder kan stille krav om elevernes tilstedeværelse ved afvikling af fordybelsestid, således at den bedst
muligt kan understøtte de i stk. 1 nævnte aktiviteter.
Stk. 3.
Undervisningstid og fordybelsestid opgøres i timer a 60 minutter.
Stk. 4.
I den toårige uddannelse til hf-eksamen er undervisningstiden for den enkelte elev mindst
1705 timer og overstiger normalt ikke 1.755 timer. Fordybelsestiden er mindst 300 timer for den
enkelte elev. For elever med udvidede fagpakker, jf. § 37, stk. 3, øges undervisningstiden for den
enkelte elev med 250 timer. Fordybelsestiden øges med 100 timer.
Stk. 5.
Hovedparten af undervisningstiden, jf. stk. 4, er fordelt på de enkelte fag og undervisnings-
forløb, herunder den større skriftlige opgave. I undervisningstiden indgår herudover en pulje for den
enkelte elev på 80 timer i uddannelsen, hvorfra institutionens leder kan fordele timer til fag eller fag-
lige aktiviteter, hvor eleven vurderes at have behov for en særlig indsats sammen med en lærer.
Stk. 6.
Hovedparten af fordybelsestiden, jf. stk. 4, er forhåndstildelt til de enkelte fag med skriftligt
arbejde og til den større skriftlige opgave. Resten fordeles af institutionens leder på fag med skriftligt
arbejde.
Stk. 7.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om fordeling af under-
visningstid og fordybelsestid på de enkelte fag m.v.
§ 34.
Undervisningen i den toårige uddannelse til hf-eksamen organiseres med udgangspunkt i klas-
ser og hold. Efter afslutningen af andet semester kan der dannes nye klasser i forbindelse med forde-
lingen af elever på fagpakker. Fagpakkeklasserne skal understøtte et fagligt samspil mellem fagpakke-
fagene, obligatoriske fag og valgfag, jf. § 36, samt elevernes sociale og faglige tilhørsforhold i klassen.
Hovedparten af undervisningen foregår i klassen, samtidig med at elevernes individuelle ønsker og
valg kan tilgodeses ved samlæsning på tværgående hold.
Stk. 2.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om klasse- og holddan-
nelsen og om samlæsning internt i uddannelsen og mellem uddannelser.
§ 35.
Den toårige uddannelse til hf-eksamen består af fire semestre, hvori der undervises i fag, her-
under som obligatoriske fag og faggrupper samt fagpakker og valgfag, og indgår et antal faglige pro-
jekt- og praktikforløb.
Stk. 2.
Institutionens leder sikrer, at undervisningen tilrettelægges, således at eleverne gennem hele
uddannelsen møder variation og progression i arbejdsformerne, og således at alle elever udfordres
fagligt, med henblik på at de bliver så dygtige, som de kan. Institutionen skal sikre tilbud til elever
med særlige behov og elever med særlige talenter.
12
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Stk. 3.
Elevernes faglige udbytte af undervisningen skal løbende evalueres, så elever og lærere infor-
meres om elevens faglige progression, og det skal sikres, at eleven systematisk inddrages i evaluerin-
gen gennem arbejdet med mål for egen udvikling.
Stk. 4.
Ved afslutningen af første semester afdækkes den enkelte elevs foreløbige kompetenceudvik-
ling, herunder i dansk, engelsk og matematik, som grundlag for institutionens vejledning af eleven i
forhold til videre valg af fag og fagpakker. Også afrapportering af elevernes projekt- og praktikforløb
og eventuelle interne prøver inddrages i den løbende vejledning af eleverne om fagvalg og videre
uddannelsesvalg.
Stk. 5.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om intern evaluering til
vurdering af elevernes kompetenceudvikling.
§ 36.
Fagpakkerne i den toårige uddannelse til hf-eksamen skal i samspil med de obligatoriske fag og
projekt- og praktikforløbene understøtte uddannelsens professionsorientering og dermed give ele-
verne mulighed for faglig fordybelse. Undervisningen skal medvirke til at udvikle og skabe progres-
sion i opbygningen af de skriftlige kompetencer og generelle studiekompetencer hos eleverne.
Stk. 2.
§ 29 gælder tilsvarende for den toårige uddannelse til hf-eksamen.
Stk. 3.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om det faglige samspil.
§ 37.
I den toårige uddannelse til hf-eksamen er de obligatoriske fag og niveauer samt faggrupper for
alle elever:
1) Dansk på A-niveau.
2) Engelsk på B-niveau.
3) Matematik på C-niveau.
4) En kultur- og samfundsfaggruppe bestående af historie på B-niveau og religion og sam-
fundsfag på C-niveau.
5) En naturvidenskabelig faggruppe bestående af biologi, geografi og kemi, alle på C-niveau.
6) Enten faget idræt eller ét af følgende kunstneriske fag på C-niveau: Billedkunst, dans, design
og arkitektur, dramatik, mediefag eller musik.
Stk. 2.
Institutionen udbyder et antal fagpakker, som hver består af to fag med et naturligt fagligt
samspil og er målrettet et bredt videregående uddannelsesområde på især erhvervsakademier eller
professionshøjskoler (fagpakker uden overbygning). Fagpakker skal bestå af to løft til B-niveau af
fag efter stk. 1, ét løft til B-niveau af et fag efter stk. 1 og ét nyt fag på C-niveau eller to nye fag på
henholdsvis B- og C-niveau. Institutioner med højst to klasser på uddannelsen pr. årgang kan dog
udbyde fagpakker, der består af to nye fag på C-niveau.
Stk. 3.
Institutionen kan også udbyde udvidede fagpakker, der er målrettet et bredt videregående
uddannelsesområde på universiteter (fagpakker med overbygning). Udvidede fagpakker skal ud over
de fag eller løft, der er nævnt i stk. 2, bestå af to eller evt. tre yderligere løft af niveau i fag, heraf
mindst ét løft til A-niveau. For elever, der har under 3,0 i gennemsnit af prøver, herunder eventuelle
interne prøver, aflagt i første og andet semester og ønsker en udvidet fagpakke, gennemføres en
faglig screening og vejledningssamtale ved afslutningen af andet semester.
Stk. 4.
Institutionens leder opretter konkrete fagpakker og kan i forbindelse med dannelsen af fag-
pakkeklasser, jf. § 34, oprette klasser med elever med forskellige fagpakker.
Stk. 5.
Eleverne har mindst ét valgfag ud over den valgte fagpakke, dog ikke elever på en udvidet
fagpakke med et tredje yderligere løft. Et valgfag består af ét nyt fag på C-niveau eller et løft af ni-
veau i et fag.
Stk. 6.
Institutioner efter lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser for højere forbe-
redelseseksamen (hf-kurser) har mulighed for at begrænse institutionens fagpakkeudbud til udvidede
fagpakker. Sådanne institutioner kan tilrettelægge undervisningen i de i stk. 1, nr. 6, nævnte fag frit,
dog således, at eleverne skal nå de mål for fagene, som fremgår af regler fastsat i medfør af stk. 7.
13
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Stk. 7.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om fagenes mål, indhold
og omfang på forskellige niveauer, projekt- og praktikforløb og om den større skriftlige opgave.
Stk. 8.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om, hvilke fag og niveau-
er der kan indgå i udvidede fagpakker og om bindinger mellem fagene.
§ 38.
Første og andet semester består af undervisning i de obligatoriske fag og faggrupper, og i hvert
af semestrene gennemføres et projekt- og praktikforløb i tilknytning til mindst ét fag eller faggruppe.
Stk. 2.
Tredje semester består af undervisning i dansk, engelsk og kultur- og samfundsfaggruppen,
fag fra en fagpakke, valgt af den enkelte elev, samt evt. valgfag. Fjerde semester består af undervis-
ning i dansk, fag fra fagpakken og evt. valgfag og udarbejdelse af en større skriftlig opgave. I mindst
ét af disse semestre gennemføres et projekt- og praktikforløb i tilknytning til fagpakken.
Stk. 3.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om organisering og ind-
hold af den toårige uddannelse til hf-eksamen.
§ 39.
Institutionen skal udbyde en række valgfag på C- og B-niveau, som eleverne kan vælge imel-
lem.
Stk. 2.
Institutionens leder beslutter udbud og oprettelse af valgfag. Valgfag, hvortil er mindst ti til-
meldte elever, skal dog altid oprettes. Hvis institutionen udbyder uddannelse på flere forskellige ud-
dannelsessteder, gælder 2. pkt. for hvert enkelt uddannelsessted.
Stk. 3.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om fagenes mål, indhold
og omfang på forskellige niveauer.
Stk. 4.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om, hvilke fag og niveau-
er der kan indgå i institutionens udbud af valgfag.
§ 40.
§ 32 gælder tilsvarende for den toårige uddannelse til hf-eksamen.
§ 41.
Hf-enkeltfag, jf. § 2, stk. 4, kan følges af kursister, der ønsker at opnå kompetencer i konkrete
fag eller fagelementer.
Stk. 2.
Hf-enkeltfag kan endvidere følges af kursister, der ønsker at opnå studiekompetence til be-
stemte videregående uddannelser, hvortil der ikke er krav om en fuld gymnasial eksamen, eller at
supplere en gymnasial eksamen med henblik på at opfylde specifikke adgangskrav til bestemte vide-
regående uddannelser.
Stk. 3.
Hf-enkeltfag kan af personer uden en gymnasial eksamen sammenstykkes til en fuld højere
forberedelseseksamen, der i kraft af sin sammensætning svarer til en hf-eksamen fra den toårige ud-
dannelse til hf-eksamen enten med en fagpakke, jf. § 37, stk. 2, (hf-eksamen uden overbygning) eller
med en udvidet fagpakke, jf. § 37, stk. 3, (hf-eksamen med overbygning). Den samlede undervis-
ningstid skal mindst svare til undervisningstiden i den toårige uddannelse til hf-eksamen, jf. § 33, stk.
4. Disse kursister skal have tilbud om individuelt at udarbejde en større skriftlig opgave og om indi-
viduelt eller i grupper at udarbejde et skriftligt eksamensprojekt. Fagene, der i den toårige uddannel-
se til hf-eksamen indgår i faggrupper, jf. § 37, stk. 1, nr. 4-5, følges dog som enkeltfag, uanset om de
afsluttes på C-niveau eller på et højere niveau.
Stk. 4.
En person, som har en hf-eksamen uden overbygning eller en højere forberedelseseksamen
uden overbygning, kan uden nærmere aftale med en institution om et supplerende overbygningsfor-
løb efter § 65, stk. 3, opnå en overbygning ved at gennemføre hf-enkeltfag i tilstrækkeligt omfang.
For at et enkeltfag kan medgå til opnåelse af en overbygning, skal faget bestås. Hvis der indgår flere
karakterer i faget, er kravet i 2. pkt. opfyldt, hvis gennemsnittet er på mindst 2,0.
Stk. 5.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om fagenes mål, indhold
og omfang på forskellige niveauer samt om det skriftlige eksamensprojekt.
14
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Stk. 6.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om udbud og tilrettelæg-
gelse af hf-enkeltfag, og om hvilke fag og niveauer der kan indgå i institutionens udbud af hf-
enkeltfag.
Kapitel 5
Mødepligt, aktiv deltagelse, oprykning m.v.
§ 42.
Elever og kursister har mødepligt og pligt til at deltage aktivt i undervisningen.
Stk. 2.
Institutionens leder er forpligtet til at gribe ind over for elevers og kursisters fravær. Bestem-
melser herom fastsættes i institutionens studie- og ordensregler, jf. § 43.
§ 43.
Institutionens leder kan fastsætte institutionens studie- og ordensregler, jf. dog stk. 3. Instituti-
onens leder gør eleverne og kursisterne bekendt med studie- og ordensreglerne.
Stk. 2.
Eleverne og kursisterne har pligt til at følge studie- og ordensreglerne. Institutionens leder
træffer afgørelse om iværksættelse af sanktioner over for elever og kursister, der ikke følger instituti-
onens studie- og ordensregler.
Stk. 3.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om studie- og ordensreg-
lerne, herunder om iværksættelse af sanktioner over for elever og kursister, der ikke følger studie- og
ordensreglerne. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at der også kan iværksættes
sanktioner i anledning af elevadfærd, der er udvist uden for institutionen, hvis adfærden har haft en
direkte indflydelse på god orden på institutionen, samt regler om, at private genstande kan tilbage-
holdes, og at tilbageholdelsen af praktiske eller pædagogiske grunde kan opretholdes ud over det
tidspunkt, hvor institutionens tilbud ophører.
§ 44.
Institutionens leder kan i særlige tilfælde nægte en elev oprykning til næste klassetrin, hvis det
vurderes, at eleven ikke har opnået et tilstrækkeligt udbytte af det hidtil gennemførte undervisnings-
forløb. Det er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for at nægte oprykning, at eleven
har under 2,0 i gennemsnit.
Stk. 2.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om institutionens leders
adgang til at nægte en elev oprykning.
Kapitel 6
Prøver og eksamen
§ 45.
Studentereksamen er en samlet eksamen, som omfatter mindst ti prøver efter udtræk, men
som dog altid omfatter en mundtlig prøve med udgangspunkt i et studieretningsprojekt, jf. § 30, stk.
1, eller et studieområdeprojekt, jf. § 30, stk. 2, og en skriftlig prøve i dansk A.
Stk. 2.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling udtrækker hvert år, hvilke fag den enkelte
elev skal aflægge prøve i. Institutionens leder gør hvert år eleverne bekendt med, i hvilke fag de skal
aflægge prøve.
Stk. 3.
En elev i de treårige uddannelser til almen, merkantil og teknisk studentereksamen, der i løbet
af tredje år forlader uddannelsen uden at have fuldført denne, kan som selvstuderende eller gennem
enkeltfag afslutte sin studentereksamen som enkeltfagseksamen. Det samme gælder en elev i den
toårige uddannelse til almen studentereksamen, der i løbet af andet år forlader uddannelsen uden at
have fuldført denne. En studentereksamen som enkeltfagseksamen skal opfylde samme krav til om-
fang, niveauer og fag som en eksamen opnået efter det sammenhængende uddannelsesforløb, her-
under en mundtlig prøve i et studieretningsprojekt eller et studieområdeprojekt.
15
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
§ 46.
En hf-eksamen efter den toårige uddannelse til hf-eksamen omfatter følgende:
1) Prøve i de obligatoriske fag dansk, engelsk og matematik samt i ét af de i § 37, stk. 1, nr. 6, nævnte
fag.
2) En mundtlig prøve i ét af de fag, der indgår kultur- og samfundsfaggruppen, og i ét af de fag, der
indgår i den naturvidenskabelige faggruppe, begge efter udtræk.
3) Prøve i hvert af fagene i en fagpakke efter § 37, stk. 2, (hf-eksamen uden overbygning) eller efter §
37, stk. 3, (hf-eksamen med overbygning).
4) Prøve i valgfag efter § 37, stk. 5.
5) En bedømmelse af den større skriftlige opgave, jf. § 38, stk. 2.
[Stk. 2.
I de enkelte fag i de i § 37, stk. 1, nr. 4-5, nævnte faggrupper gives der afsluttende stand-
punktskarakterer (årskarakterer), som er medtællende i elevens samlede eksamensresultat.]
Stk. 3.
I det omfang niveauet i et fag omfattet af stk. 1, nr. 1-3, er løftet i en fagpakke eller som valg-
fag, indgår i eksamenen prøve i faget på det højeste niveau.
§ 47.
De i § 46 nævnte bestemmelser gælder tilsvarende, når en højere forberedelseseksamen sam-
menstykkes af hf-enkeltfag, idet der dog i stedet for afsluttende standpunktskarakterer (årskarakte-
rer) i de i § 37, stk. 1, nr. 4-5, nævnte fag indgår prøvekarakterer i alle fagene, og idet der indgår en
mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt eksamensprojekt.
§ 48.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter hvert år, hvornår prøver med cen-
tralt stillede opgaver afholdes. Institutionens leder bestemmer, hvornår øvrige prøver afholdes på
den enkelte institution inden for terminer, som er fastsat af ministeren for børn, undervisning og
ligestilling.
Stk. 2.
Institutionens leder afholder prøver.
Stk. 3.
Prøverne er individuelle for hver elev eller kursist. Det gælder dog ikke prøver, hvor flere
elevers eller kursisters deltagelse er en forudsætning for en del af prøvens gennemførelse. Hver elev
eller kursist bedømmes individuelt.
§ 49.
Efter bestået eksamen i en uddannelse efter § 2, stk. 1 og 3, udfærdiges et digitalt eksamensbe-
vis.
Stk.
2.
Eksamensbeviset for studentereksamen indeholder ud over prøvekarakterer afsluttende
standpunktskarakterer (årskarakterer). Det samme gælder eksamensbeviset for hf-eksamen efter den
toårige uddannelse til hf-eksamen, i det omfang det følger af § 46, stk. 2-3. Karaktererne på eksa-
mensbeviset indgår både i studentereksamen og hf-eksamen med forskellig vægt i eksamensresulta-
tet.
Stk. 3.
Efter at have aflagt alle de krævede prøver i et gymnasialt indslusningskursus for flygtninge og
indvandrere (GIF) efter § 65, stk. 4, udfærdiges et digitalt bevis for GIF, hvis gennemsnittet er på
mindst 2,0. Karaktererne på beviset indgår med forskellig vægt.
Stk. 4.
En kursist på hf-enkeltfag kan anmode om at få udfærdiget et digitalt eksamensbevis for en
sammenstykket højere forberedelseseksamen, når betingelserne herfor er opfyldt. Det samme gælder
en person, der ønsker at afslutte en studentereksamen som enkeltfagseksamen efter § 45, stk. 3. Ka-
raktererne på eksamensbeviset indgår med forskellig vægt i eksamensresultatet.
Stk. 5.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling registrerer eksamensresultaterne efter stk. 1-4
elektronisk. Elever og kursister skal efter anmodning modtage en bekræftet udskrift af det digitale
eksamensbevis og bevis for GIF.
§ 50.
En kursist på hf-enkeltfag, jf. § 41, og på gymnasial supplering, jf. § 65, kan anmode om at få
udfærdiget et digitalt prøvebevis for det enkelte fag, når vedkommende har aflagt prøve.
16
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Stk. 2.
Elever i de i § 2, stk. 1, nævnte uddannelser, der forlader uddannelsen uden at have fuldført
denne, kan anmode om at få udfærdiget et digitalt prøvebevis for de aflagte prøver i afsluttede fag.
Hvis der er givet afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) i faget, anføres de opnåede karak-
terer på prøvebeviset.
Stk. 3.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling registrerer prøveresultaterne elektronisk.
Kursisten eller eleven skal efter anmodning modtage en bekræftet udskrift af det digitale prøvebevis.
§ 51.
Elever i de i § 2, stk. 1, nævnte uddannelser, der forlader uddannelsen uden at have fuldført
denne, kan anmode om at få udfærdiget et digitalt deltagerbevis for de afsluttede fag, der ikke er
udtrukket til prøve. Det er en forudsætning, at eleven har fuldført undervisningen i faget og har fået
afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer). Afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer)
anføres på deltagerbeviset.
Stk. 2.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling registrerer de afsluttende standpunktskarak-
terer (årskarakterer) elektronisk. Eleven skal efter anmodning modtage en bekræftet udskrift af det
digitale deltagerbevis.
§ 52.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om prøver og eksamen,
herunder om udstedelse af eksamens-, prøve- og deltagerbevis samt bevis for GIF.
§ 53.
Andre end elever på de gymnasiale uddannelser kan indstille sig til prøve som selvstuderende.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler herom.
§ 54.
Personer med en gymnasial eksamen, der har fulgt gymnasial supplering, jf. § 65, eller anden
enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau med henblik på at opfylde specifikke adgangskrav til
optagelse på en konkret videregående uddannelse, får genberegnet det adgangsgivende eksamensre-
sultat i de tilfælde, hvor prøveresultaterne fra de pågældende fag reducerer eksamensresultatet fra
eksamensbeviset.
Stk. 2.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan efter forhandling med uddannelses- og
forskningsministeren fastsætte regler om genberegningen.
Kapitel 7
Institutionens lærere
§ 55.
Lærere, der underviser i henhold til denne lov, skal have undervisningskompetence (faglig og
pædagogisk kompetence) i et eller flere fag i de gymnasiale uddannelser.
§ 56.
Faglig kompetence er betinget af en kandidateksamen bestået ved et universitet i et eller flere
fag i de gymnasiale uddannelser. Det er endvidere en betingelse, at kandidatens uddannelse i sine
enkeltdele og samlet har en sådan faglig og metodisk bredde og dybde, at kandidaten kan undervise
fagligt forsvarligt i relation til målene for de gymnasiale uddannelser.
Stk. 2.
Det faglige niveau kan inden for de tekniske, teknologiske, herunder informationsteknologi-
ske, matematiske, naturvidenskabelige og erhvervsøkonomisk orienterede fag desuden erhverves ved
en professionsbacheloruddannelse eller tilsvarende i kombination med relevant videre- og efterud-
dannelse eller efterfølgende fagligt kvalificerende erhvervsmæssig beskæftigelse.
Stk. 3.
Lærere, der underviser i de erhvervsrelaterede fag, skal have mindst to års relevant erhvervs-
erfaring.
Stk. 4.
I de enkelte undervisningsfag skal læreren have et fagligt niveau, der mindst svarer til et ud-
dannelsesforløb, der er gennemført på en videregående uddannelsesinstitution og af et omfang på 90
ECTS-point.
17
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Stk. 5.
Institutionens leder tildeler faglig kompetence i forbindelse med lærerens ansættelse på insti-
tutionen.
Stk. 6.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om, hvilke faglige forud-
sætninger der skal være opfyldt som betingelse for tildeling af faglig kompetence på grundlag af en
kandidateksamen eller en anden tilstrækkelig uddannelse, jf. stk. 1-2.
Stk. 7.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om, på hvilke betingelser
personer, der ikke har faglig kompetence, kan opnå undervisningskompetence efter denne lov.
§ 57.
En lærer opnår pædagogisk kompetence ved at gennemføre pædagogikum, jf. lov om pædago-
gikum i de gymnasiale uddannelser.
Kapitel 8
Institutionens leders pædagogiske opgaver og ansvar
§ 58.
Institutionens leder har det pædagogiske ansvar for institutionens undervisning, prøver og ek-
samen over for ministeren for børn, undervisning og ligestilling.
Stk. 2.
Institutionens leder træffer alle konkrete afgørelser vedrørende institutionens elever og kursi-
ster, medmindre andet følger af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.
§ 59.
For at fastholde elever i uddannelse og sikre et sundt læringsmiljø skal institutionen i samar-
bejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning yde bistand til de elever, der har behov herfor.
Stk. 2.
Institutionens leder skal udarbejde retningslinjer for trivsel og fastholdelse, jf. stk. 1, herunder
om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald.
Stk. 3.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om fastholdelsesarbejdet,
jf. stk. 1.
Kapitel 9
Forskellige bestemmelser
§ 60.
Dele af undervisningen kan tilrettelægges som ekskursioner m.v.
§ 61.
Elever og kursister med nedsat funktionsevne, der har behov for specialundervisning eller an-
den specialpædagogisk bistand, skal have tilbud herom.
Stk. 2.
Institutionen kan i helt særlige tilfælde tilrettelægge toårige uddannelsesforløb over en treårig
periode og treårige uddannelsesforløb over en fireårig periode for elever, der på grund af nedsat
funktionsevne er forhindret i at følge undervisningen på normal vis.
Stk. 3.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om specialundervisning
og anden specialpædagogisk bistand og om forlængede forløb for elever med nedsat funktionsevne.
§ 62.
Elever og kursister, der midlertidigt på grund af sygdom i længere tid ikke kan følge den al-
mindelige undervisning, skal have tilbud om sygeundervisning.
Stk. 2.
Institutionen kan i helt særlige tilfælde tilrettelægge toårige uddannelsesforløb over en treårig
periode og treårige uddannelsesforløb over en fireårig periode for elever, der på grund af alvorlig
sygdom eller tilsvarende i længere tid er forhindret i at deltage i undervisningen på normal vis.
Stk. 3.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om særligt tilrettelagt
undervisning efter stk. 1, herunder om institutionens pligt til at rette henvendelse til eleven.
18
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
§ 63.
Institutionens leder kan tillade, at toårige henholdsvis treårige uddannelsesforløb tilrettelægges
over en treårig respektive fireårig periode for eliteidrætsudøvere, som ud over de sædvanlige optagel-
sesbetingelser til gymnasiet opfylder idrætslige kriterier, opstillet af Institutionen til Fremme af
Dansk Eliteidræt (Team Danmark), og for elever, der samtidig er optaget på Musikalsk Grundkursus
(MGK).
Stk. 2.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan godkende, at et uddannelsesforløb tilret-
telægges efter stk. 1 for elever, der samtidig er optaget på et lignende uddannelsesforløb inden for
andre kunstneriske udtryksformer end musik.
Stk. 3.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan godkende, at den toårige uddannelse til
hf-eksamen kan tilrettelægges som et treårigt forløb med supplerende kompetence i kombination
med maritim uddannelse i henhold til lov om maritime uddannelser og i kombination med land-
brugsuddannelse.
Stk. 4.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om de særligt tilrettelagte
forløb efter stk. 1-3.
§ 64.
Institutionen tilbyder eleverne frivillig undervisning.
Stk. 2.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler herom.
§ 65.
Gymnasial supplering giver personer med en eksamen fra en gymnasial uddannelse mulighed
for at supplere deres eksamen med henblik på at kunne blive optaget på og gennemføre en konkret
videregående uddannelse, jf. stk. 2-4.
Stk. 2.
Der skal etableres gymnasiale suppleringskurser (GSK) med det formål at give mulighed for,
at personer med en eksamen fra en gymnasial uddannelse, som i deres eksamen mangler et eller flere
fag på et niveau, der er krævet for at kunne søge optagelse på en konkret videregående uddannelse,
eller som skal forbedre karakteren i allerede gennemførte fag for at opfylde adgangskravet til opta-
gelse på en konkret videregående uddannelse, kan opfylde sådanne krav.
Stk. 3.
En person, som har en hf-eksamen uden overbygning eller en højere forberedelseseksamen
uden overbygning, kan gennem et supplerende overbygningsforløb bestående af nærmere bestemte
enkeltfag opnå en sådan overbygning. Indholdet af et sådant supplerende overbygningsforløb fast-
lægges i et samarbejde mellem den gymnasiale institution og kursisten, og forløbet skal kunne afvik-
les inden for et halvt år. I forløbet kan indgå undervisning på hold fra GSK, jf. stk. 2, eller fra hf-
enkeltfag, jf. § 41. For at et givet fag kan medgå til opnåelse af en overbygning, skal faget bestås.
Hvis der indgår flere karakterer i faget, er kravet i 4. pkt. opfyldt, hvis gennemsnittet er på mindst
2,0.
Stk. 4.
Der skal etableres gymnasiale indslusningskurser for flygtninge og indvandrere (GIF) for per-
soner, der i hjemlandet har aflagt en eksamen, der i kraft af sådan supplering kan sidestilles med en
dansk studentereksamen.
Stk. 5.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om gymnasial supplering,
herunder om anvendelse af GSK til andre formål end de i stk. 2 nævnte.
§ 66.
Lov om arbejdsskadesikring finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår elevers eventuelle
skader under uddannelserne, der skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold. Risikoen
med hensyn til disse skader påhviler staten.
§ 67.
Dele af undervisningen i de gymnasiale uddannelser kan foregå ved en udenlandsk uddannel-
sesinstitution for elever, der har tilmeldt sig en særlig ordning, hvor dette på forhånd er planlagt.
Undervisningen kan være forlagt til udlandet i et semester eller efter særlig tilladelse fra ministeren
for børn, undervisning og ligestilling i op til et år.
19
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Stk. 2.
Såfremt en elev trods tilmelding ikke deltager i opholdet ved en udenlandsk uddannelsesinsti-
tution, påhviler det elevens institution at sørge for, at eleven uden forsinkelse kan fortsætte i den
ordinære uddannelse på den institution, hvor vedkommende allerede er optaget, eller på en anden
institution.
§ 68.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan tillade, at en institution efter lov om priva-
te gymnasieskoler, studenterkurser og kurser for højere forberedelseseksamen (hf-kurser) med ud-
gangspunkt i Steinerpædagogikken kan udbyde den toårige uddannelse til hf-eksamen uden afholdel-
se af prøver og dokumentation gennem eksamensbevis. I stedet dokumenteres elevernes gennemfø-
relse af uddannelsen ved et vidnesbyrd, der i sproglig form redegør for de kompetencer, eleverne har
opnået i de enkelte fag og uddannelsen som helhed.
Kapitel 10
Fravigelser af loven
§ 69.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan i særlige tilfælde for en tidsbegrænset pe-
riode gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme forsøgsarbejde og pædagogisk udvik-
lingsarbejde. Det er en betingelse, at forsøg og udviklingsarbejde ikke forringer elevernes eller kursi-
sternes muligheder for at gøre brug af deres gymnasiale eksamen som grundlag for videregående
studier eller rettigheder i anden henseende.
Stk. 2.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fravige bestemmelserne i denne lov om
tilrettelæggelsen af det første år i en treårig uddannelse til teknisk eller almen studentereksamen, i
tilfælde hvor en institution, der er godkendt til en sådan uddannelse, udbyder International Baccalau-
reate (IB).
Stk. 3.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan desuden gøre undtagelser fra loven for
en enkelt elev eller kursist, hvor helt særlige forhold gør sig gældende.
Kapitel 11
Tilsyn, kvalitetssystem og klage
§ 70.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling har det overordnede ansvar for og fører tilsyn
med undervisning, prøver og eksamen i henhold til denne lov.
Stk. 2.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan give pålæg til institutionens leder i pæda-
gogiske anliggender.
§ 71.
Institutionens leder fastlægger et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering i forbindelse
med uddannelserne og undervisningen.
Stk. 2.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler herom.
§ 72.
En elev eller kursist kan klage til ministeren for børn, undervisning og ligestilling over instituti-
onens leders afgørelser efter loven, når klagen vedrører retlige spørgsmål.
Stk. 2.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om klageadgangen, her-
under om, hvorvidt klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige
spørgsmål. Ministeren kan i regler om klage over afgørelser i forbindelse med prøver og eksamen
fastsætte, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter.
20
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
§ 73.
Har ministeren for børn, undervisning og ligestilling bemyndiget en styrelse under Ministeriet
for Børn, Undervisning og Ligestilling til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren,
kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der
er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelser ikke kan indbringes for ministeren.
Kapitel 12
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 74.
Loven træder i kraft den 1. januar 2017 og har virkning for undervisning af elever og kursister,
der påbegynder uddannelserne henholdsvis gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) den 1.
august 2017 eller senere, jf. dog stk. 3-6.
Stk. 2.
Lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
766 af 9. juni 2015, lov om højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 200 af 8. marts 2016, og lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-
loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 9. juni 2015, ophæves den 31. juli 2017, jf. dog stk. 3-6 og §
75.
Stk. 3.
For den toårige uddannelse til almen studentereksamen har loven virkning for undervisning
af elever, der påbegynder uddannelsen den 1. august 2018 eller senere.
Stk. 4.
Til skoleårene 2017-18 og 2018-19 optages eleverne på de treårige gymnasiale ungdomsud-
dannelser og den toårige uddannelse til hf-eksamen efter de hidtil gældende bestemmelser i kapitel 2
i de i stk. 2 nævnte love og regler fastsat i medfør heraf, jf. dog stk. 6.
Stk. 5.
Elever kan i skoleårene 2017-18 og 2018-19 skifte til de treårige gymnasiale ungdomsuddan-
nelser under grundforløbet fra andre treårige gymnasiale ungdomsuddannelser eller fra erhvervsud-
dannelser efter de hidtil gældende bestemmelser i § 7 i gymnasieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 766
af 9. juni 2015, og § 6 i lov om højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf.
lovbekendtgørelse nr. 200 af 8. marts 2016, og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 6.
En ansøger til den toårige uddannelse til hf-eksamen har uanset de hidtil gældende bestem-
melser i § 6, stk. 1, i hf-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 9. juni 2015, og regler fastsat i medfør
heraf retskrav på optagelse på uddannelsen til skoleåret 2017-18 og 2018-19, når ansøgeren
1) har afsluttet undervisningen på 9. klassetrin efter bestemmelserne i lov om folkeskolen eller
gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen,
2) rettidigt har søgt om optagelse i direkte forlængelse af 9. klasse,
3) er vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt
pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.,
4) har modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i (for optagelse til skole-
året 2017-18) 7.-9. klasse eller i (for optagelse til skoleåret 2018-19) 6.-9. klasse i folkeskolen
eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed,
5) har aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af undervisningen på 9.
klassetrin og
6) har opnået mindst 4,0 i karaktergennemsnit fra de lovbundne prøver blandt folkeskolens ob-
ligatoriske 9.-klasseprøver.
Stk. 7.
Regler, der er fastsat i medfør af de i stk. 2 nævnte love, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.
§ 75.
Elever og kursister, som har påbegyndt et sammenhængende uddannelsesforløb efter de i § 74,
stk. 2, nævnte love inden den 1. august 2017, for studenterkursus dog inden den 1. august 2018, har,
så længe de følger det ved påbegyndelsen planlagte uddannelsesforløb, krav på at kunne afslutte ud-
dannelsesforløbet, aflægge prøver og opnå eksamen efter de hidtil gældende bestemmelser og regler
21
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
fastsat i medfør heraf, jf. dog stk. 4. De studie- og ordensregler, som institutionens leder fastsætter
efter denne lovs § 43, gælder for eleverne og kursisterne.
Stk. 2.
En elev eller kursist omfattet af stk. 1, som bliver forsinket i sit uddannelsesforløb, fordi ved-
kommende efter aftale med institutionens leder under forløbet afbryder undervisningen i op til højst
et år, går et klassetrin om eller får udstrakt sit uddannelsesforløb over et ekstra år i medfør af de
hidtil gældende bestemmelser i de i § 74, stk. 2, nævnte love og regler fastsat i medfør heraf, kan
med lederens tilladelse afslutte uddannelsesforløbet, aflægge prøver og opnå eksamen efter de hidtil
gældende bestemmelser og regler, jf. dog stk. 4.
Stk. 3.
En elev eller kursist omfattet af stk. 1, der ud over de i stk. 2 nævnte situationer afbryder sit
uddannelsesforløb, er, hvis vedkommende fortsætter eller genoptages på en gymnasial uddannelse
efter den 1. august 2017, omfattet af denne lov og regler fastsat i medfør heraf, medmindre instituti-
onens leder i forbindelse med tildeling af merit tillader den pågældende at følge et uddannelsesforløb
for andre elever og kursister, der i medfør af stk. 1 afslutter uddannelsesforløbet efter de hidtil gæl-
dende bestemmelser og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 4.
Institutionens leder kan, når det er hensigtsmæssigt, efter den 1. august 2017 lade en elev eller
kursist, der i medfør af stk. 1 afslutter uddannelsesforløbet efter de hidtil gældende bestemmelser og
regler fastsat i medfør heraf, modtage undervisning og aflægge prøver i visse fag efter bestemmelser i
denne lov og regler fastsat i medfør heraf. Institutionens leder kan i disse tilfælde udstede eksamens-
bevis, hvori indgår fag og prøver efter både de hidtil gældende regler og denne lov.
Stk. 5.
Kursister på gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) kan til og med [dato
indsættes]
anmode om at få udstedt et eksamensbevis for en samlet enkeltfagseksamen efter de hidtil gældende
bestemmelser i § 23 i hf-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 9. juni 2015, dog således at kravet i §
23, nr. 3, litra d, anses for opfyldt, hvis kursisten har engelsk eller historie på A-niveau og enten et
fag på B-niveau og et fag på C-niveau eller tre fag på C-niveau.
§ 76.
Loven evalueres i 2021.
§ 77.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
22
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1659034_0023.png
Udkast 26.08.2016
Bilag 1
Liste over mulige studieretninger i uddannelserne til teknisk, merkantil og almen studenter-
eksamen, jf. lovens § 26
1) Uddannelsen til teknisk studentereksamen
Hovedområde
Anvendt naturviden-
skab
Bioteknologi A
Bioteknologi A
Matematik A
Matematik A
Matematik A
Matematik A
Matematik A
Matematik A
Teknologi
Teknologi A
Teknologi A
Teknologi A
Kommunikationsteknik
Kommunikation og it A
Kommunikation og it A
Kommunikation og it A
Kommunikation og it A
Kommunikation og it A
Kommunikation og it A
Idræt B
Matematik A
Fysik A
Kemi A
Geovidenskab A
Biologi B
Informatik B
Programmering B
Matematik A
Samfundsfag B
Design B
Matematik A
Programmering B
Tysk fortsættersprog B
Fransk fortsættersprog B
eller
spansk fortsættersprog B
Samfundsfag B
Design B
Studieretningsfag 1
Bioteknologi A
Studieretningsfag 2
Samfundsfag B
23
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1659034_0024.png
Udkast 26.08.2016
2) Uddannelsen til merkantil studentereksamen
Hovedområde
Økonomi og marked
Studieretningsfag 1
Matematik A
Matematik A
Virksomhedsøkonomi A
Virksomhedsøkonomi A
Virksomhedsøkonomi A
Afsætning A
Afsætning A
Afsætning A
Økonomi og sprog
International økonomi A
International økonomi A
Studieretningsfag 2
Virksomhedsøkonomi A
International økonomi A
International økonomi A
Informatik B
It A
Virksomhedsøkonomi A
Innovation B
International økonomi A
Tysk fortsættersprog A
eller
tysk begyndersprog A
Spansk fortsættersprog A
eller
fransk fortsættersprog A
eller
fransk begyndersprog A
Tysk fortsættersprog A
eller
tysk begyndersprog A
Spansk fortsættersprog A
eller
fransk fortsættersprog A
eller
fransk begyndersprog A
Fortsættersprog
1)
A, B eller C
eller
begyndersprog
2)
A eller B
Afsætning A
Afsætning A
Sprog
Fortsættersprog
1)
A
eller
begyndersprog
2)
A
Noter:
1)
Ved
2)
Ved
fortsættersprog forstås: fransk, spansk eller tysk.
begyndersprog forstås: fransk, italiensk, kinesisk, russisk, spansk eller tysk.
24
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1659034_0025.png
Udkast 26.08.2016
3) Uddannelsen til almen studentereksamen
Hovedområde
Naturvidenskab
Studieretningsfag 1
Matematik A
Matematik A
Matematik A
Matematik A
Matematik A
Biologi A
Samfundsvidenskab
Samfundsfag A
Samfundsfag A
Samfundsfag A
Samfundsfag A
Studieretningsfag 2
Fysik B
Fysik B
Fysik A
Bioteknologi A
Geovidenskab A
Kemi B
Matematik A
Engelsk A
Tysk fortsættersprog A
eller
tysk begyndersprog A
Spansk fortsættersprog
A
eller
fransk fortsættersprog A
eller
fransk begyndersprog A
Græsk A
Fortsættersprog
1)
A
eller
Begyndersprog
2)
A
Tysk fortsættersprog A
eller
tysk begyndersprog A
Spansk fortsættersprog
A
eller
fransk fortsættersprog A
eller
fransk begyndersprog A
Engelsk A
Tysk fortsættersprog A
eller
tysk begyndersprog A
Spansk fortsættersprog
A
eller
fransk fortsættersprog A
eller
fransk begyndersprog A
Matematik A
Fortsættersprog
1)
A, B
eller C
eller
begyndersprog
2)
A, B
eller C
Samfundsfag B
Samfundsfag B
Studieretningsfag 3
Kemi B
Kemi A
Kemi B
Fysik B
Kemi B
Sprog
Latin A
Engelsk A
Engelsk A
Engelsk A
Kunst
Musik A
Musik A
Musik A
Musik A
Noter:
1)
Ved
2)
Ved
fortsættersprog forstås: fransk, spansk eller tysk.
begyndersprog forstås: fransk, græsk, italiensk, kinesisk, latin, russisk, spansk eller tysk.
25
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Områder, som ændres væsentligt i forhold til gældende ret på bagrund af den politiske aftale om styrkede
gymnasiale uddannelser
2.1.1. Uddannelsernes formål, profiler og ligeværdighed
2.1.1.1 Gældende ret
2.1.1.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2 Adgangskrav til gymnasiale uddannelser
2.1.2.1. Gældende ret
2.1.2.1.1. Adgangskrav til de treårige gymnasiale uddannelser – htx, hhx og stx-uddannelserne
2.1.2.1.2. Adgangskrav til hf-uddannelsen
2.1.2.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.3. Organisering og tilrettelæggelse af de treårige uddannelser til teknisk, merkantil og almen studenterek-
samen
2.1.3.1. Gældende ret
2.1.3.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.3.2.1. Uddannelsernes omfang og sondring mellem undervisningstid og fordybelsestid
2.1.3.2.2. Grundforløb
2.1.3.2.3. Studieretninger
2.1.3.2.4. Studieretningsforløb
2.1.3.2.5. Fagligt samspil mellem fagene
2.1.3.2.6. Studieretningsprojekt og studieområdeprojekt
2.1.3.2.7. Bedre udnyttelse af eksamensperioden
2.1.3.2.8. Klassedannelse og samlæsning
2.1.4. Organisering og tilrettelæggelse af den toårige uddannelse til hf-eksamen
2.1.4.1. Gældende ret
26
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
2.1.4.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.4.2.1. Struktur og indhold for den toårige uddannelse til hf-eksamen målrettet erhvervsaka-
demi- og professionsbacheloruddannelser
2.1.4.2.2. Adgang til universitetsuddannelser via udvidet fagpakke eller enkeltfagsundervisning
2.1.5. Hf-enkeltfag
2.1.5.1. Gældende ret
2.1.5.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.6. Enkeltfagsundervisning, som gennemføres med henblik på at søge optagelse på en bestemt videregående
uddannelse, skal kunne tælle ned i det samlede karaktergennemsnit
2.1.6.1. Gældende ret
2.1.6.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.7. Prøver og beviser
2.1.7.1. Gældende ret
2.1.7.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.8. Private institutioner og institutioner, som anvender Steinerpædagogik
2.1.8.1 Gældende ret
2.1.8.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.8.2.1. Private institutioner
2.1.8.2.2. Institutioner, som anvender Steinerpædagogik
2.2. Nye regler, som ikke udspringer af den politiske aftale om styrkede gymnasiale uddannelser
2.2.1. Udvidede skiftemuligheder mellem forskellige uddannelser
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2. Udvidede muligheder for disciplinære reaktioner overfor elever
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.3. Lærerkompetencer
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
27
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
2.2.4. Udvidelse af området for arbejdsskadeforsikring
2.2.4.1. Gældende ret
2.2.4.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.5. Deltagerbeviser og digitale eksamens-, prøve- og deltagerbeviser
2.2.5.1. Gældende ret
2.2.5.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Regler, som ikke ændres væsentligt i forbindelse med lovforslaget
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgere
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Danmarks unge har brug for gode ungdomsuddannelser, som møder dem fagligt og menneskeligt.
De har brug for udfordringer, der modsvarer deres ambitioner, og for menneskeligt modspil, så de
udvikles både fagligt og personligt.
Og Danmark har brug for dygtige unge. Der er brug for alle kræfter, både dygtige faglærte, universi-
tets- og professionsuddannede. Der er mange veje at gå, når man som ung er færdig med folkesko-
len og skal træffe valg om uddannelse og job: gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser eller
eux-forløb, der kombinerer erhvervsuddannelse med gymnasiale fag.
Den ene vej er ikke bedre end den anden. Men det skal være tydeligt for de unge, hvad de enkelte
ungdomsuddannelser rummer af muligheder, og hvilke krav der stilles. Derfor skal det også være
tydeligt, at de gymnasiale uddannelser først og fremmest er studieforberedende uddannelser bereg-
net for unge, der har et ønske om at læse videre på erhvervsakademi-, professionsbachelor- og uni-
versitetsuddannelser.
Grundlaget for de nuværende gymnasiale uddannelser er gymnasiereformen fra maj 2003, som bl.a.
indførte studieretningsgymnasiet. De gymnasiale uddannelser er på mange måder velfungerende,
men der har siden iværksættelse af reformen i 2005 og i forlængelse af reformerne af folkeskolen og
erhvervsuddannelserne vist sig behov for en modernisering.
For at imødegå de gymnasiale uddannelsers udfordringer fremlagde regeringen (Venstre) i april 2016
sit gymnasieudspil ”Fra elev til studerende – klædt på til videre uddannelse”. Med udspillet fremlag-
28
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
de regeringen sin vision om, på hvilken måde de gymnasiale uddannelser kan styrkes i forhold til
indgang til de gymnasiale uddannelser, fokusering af studieretningerne, opdatering af faglighed og
almendannelsen i gymnasiet, hf-uddannelsens identitet samt målene og rammerne for kvalitetsudvik-
lingen.
Efter indgående drøftelser mellem Folketingets partier er der den 3. juni 2016 indgået aftale mellem
regeringen (Venstre), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om styrkede gymnasiale uddannelser. De
politiske partier bag aftalen er enige om at reformere studieretningsgymnasiet, så det får en enkel og
overskuelig struktur, og hvor alle fag bidrager til at opfylde uddannelsernes formål om almendannel-
se og studiekompetence.
Partierne bag reformen er endvidere enige om at tilpasse hf-uddannelsen, så den fremstår moderne
og med en klar profil. Den skal målrettet klæde de unge på til professionsbachelor- eller erhvervs-
akademiuddannelser og samtidig sikre fleksibilitet, så elever via en udvidet fagpakke eller en over-
bygning til den toårige uddannelse til hf-eksamen fortsat kan opnå adgang til universitetsuddannel-
ser.
Aftalen indebærer, at undervisningen skal indeholde forløb og faglige aktiviteter, der styrker elever-
nes evne til at træffe valg om videregående uddannelse. Elevernes skriftlige kompetencer og almene
studiekompetencer skal styrkes, evnen til at arbejde innovativt og kreativt med fagene skal udvikles,
og undervisningen skal tilrettelægges med et tværgående fokus på elevernes digitale og globale dan-
nelse. Aftalen rummer særlige indsatser for at hæve det faglige niveau i naturvidenskab og matematik
og for at styrke elevernes sproglige kompetencer og skriftlige forudsætninger.
Reformen vil få virkning fra og med skoleåret 2017/2018. Dog får bestemmelserne om adgangskrav
til de gymnasiale uddannelser først virkning for optaget til de gymnasiale uddannelser i 2019 med
henblik på skoleåret 2019/2020, da nye bestemmelser om uddannelsesparathedsvurdering i grund-
skolen træder i kraft for eleverne i 8. klasse i 2017/2018.
Udmøntningen af aftalen forudsætter ændring af en række love ud over de gymnasiale uddannelses-
love – bl.a. folkeskoleloven, lov om erhvervsuddannelser og lov om vejledning om uddannelse og
erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Forslag til ændring af disse love fremsættes pa-
rallelt med dette lovforlag i forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og
forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddan-
nelserne samt ændringer som følge af lov om de gymnasiale uddannelser mv.) (herefter benævnt
følgelovforslaget).
Reformen skal evalueres i 2021, og regeringen vil udarbejde en årlig statusredegørelse til Folketinget
for at kunne følge op på, om reformen lever op til de politiske intentioner.
2. Lovforslagets indhold
De områder, som er omfattet af den politiske aftale om styrkede gymnasiale uddannelser af 3. juni
2016, og som med lovforslaget ændres væsentligt i forhold til gældende ret, beskrives nærmere under
afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger. I afsnit 2.2 beskrives andre ændringer i forhold til gælden-
de regler, som ikke udspringer af den politiske aftale. I afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger be-
skrives overordnet de områder, hvor retstilstanden ikke bliver væsentligt ændret i forbindelse med
lovforslaget – for en nærmere beskrivelse af disse regler henvises til bemærkningerne til lovforslagets
enkelte bestemmelser.
29
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
2.1. Områder, som ændres væsentligt i forhold til gældende ret på bagrund af den politiske aftale om styrkede gymna-
siale uddannelser
2.1.1. Uddannelsernes formål, profiler og ligeværdighed
2.1.1.1. Gældende ret
De tre gældende gymnasiale uddannelseslove – lov om uddannelserne til højere handelseksamen
(hhx) og højere teknisk eksamen (htx), lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasielo-
ven) og lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven) – indeholder alle en ensly-
dende formålsbestemmelse for de fire grundlæggende gymnasiale ungdomsuddannelser. Formålsbe-
stemmelsen afspejler det overordnede formål for uddannelserne, at de alle er studieforberedende og
giver grundlag for videregående uddannelse. Derudover er der en supplerende formålsbestemmelse
for de enkelte uddannelser, der beskriver uddannelsernes selvstændige profiler. Uddannelserne er
generelt studiekompetencegivende til alle videregående uddannelser, herunder til universitetsbache-
loruddannelser.
2.1.1.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Det er en del af den politiske aftale om styrkede gymnasiale uddannelser, at de fire grundlæggende
gymnasiale ungdomsuddannelser – de treårige uddannelser til teknisk, merkantil og almen studenter-
eksamen samt den toårige uddannelse til hf-eksamen – skal samles i én lov med én fælles formålsbe-
stemmelse. Dette er med til at understrege, at de gymnasiale uddannelser er ligeværdige, og at de har
samme overordnede formål, nemlig at være studieforberedende til videregående uddannelse og at
være almendannende.
Ordlyden af den eksisterende fælles formålsbestemmelse videreføres i vidt omfang, idet det dog til-
føjes, at undervisningen og hele institutionens dagligliv skal styrke elevernes kendskab til og respekt
for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Dermed
bliver det betonet, at de gymnasiale uddannelser også skal udvikle og styrke elevernes demokratiske
dannelse, og det vil være medvirkende til – sammen med et styrket fundament af kundskaber og
viden i de enkelte fag – at styrke almendannelsen i de gymnasiale uddannelser.
Uddannelsernes forskellige profiler er tydeliggjort i supplerende formålsbestemmelser, som betoner
uddannelsernes forskellige profiler. Det er væsentligt, at uddannelsernes forskelligheder træder tyde-
ligt frem, så de unge får gode forudsætninger for at vælge netop den gymnasiale uddannelse, som
passer bedst til deres faglige forudsætninger og ønsker om videre uddannelse.
Én fælles lov udgør en regelforenkling og er med til at understrege ligeværdigheden i uddannelserne.
Ligeværdigheden kommer endvidere til udtryk i nye navne og betegnelser til uddannelserne. De tre-
årige gymnasiale ungdomsuddannelser vil alle få betegnelsen studentereksamen – henholdsvis ud-
dannelsen til teknisk studentereksamen (htx), uddannelsen til merkantil studentereksamen (hhx) og
uddannelsen til almen studentereksamen (stx). Almen studentereksamen vil endvidere findes som et
toårigt forløb – den toårige uddannelse til almen studentereksamen (toårig stx). Derudover vil der
være den toårige uddannelse til hf-eksamen (hf – evt. med overbygning) og gymnasial uddannelse
tilrettelagt som enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) (hf-e).
Deltagerne på alle uddannelserne bliver fremadrettet benævnt elever, bortset fra hf-enkeltfag, hvor
deltagerne fortsat betegnes som kursister. Elever og kursister, som har bestået en samlet gymnasial
eksamen, vil fremadrettet blive benævnt studenter.
30
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Der henvises til lovforslagets §§ 1-6 og bemærkningerne hertil.
2.1.2. Adgangskrav til gymnasiale uddannelser
2.1.2.1. Gældende ret
De gældende regler om adgangskrav fremgår af § 5 i lov om uddannelserne til højere handelseksa-
men (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), § 6 i gymnasieloven, §§ 6-7 i hf-loven og §§ 7-8 i be-
kendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne samt bekendt-
gørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser. Reglerne skal ses i tæt sammenhæng med be-
kendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ung-
domsuddannelse, der er udstedt med hjemmel i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt
pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
2.1.2.1.1. Adgangskrav til de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser – htx-, hhx og stx-uddannelserne
Retskrav på optagelse
Ansøgere, som opfylder en række betingelser, har retskrav på at blive optaget på de treårige gymna-
siale ungdomsuddannelser. Retskrav er bl.a. betinget af, at ansøgeren er vurderet uddannelsesparat i
forhold til gymnasial uddannelse, hvilket forudsætter, at Ungdommens Uddannelsesvejledning har
vurderet, at ansøgeren har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, som er nødvendige for at
gennemføre en gymnasial uddannelse.
Det fremgår af bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedu-
rer ved valg af ungdomsuddannelse, at elever i folkeskolen, der har opnået mindst 4,0 i gennemsnit i
standpunktskarakter fra 8. klasse, opfylder de faglige forudsætninger for at være uddannelsesparat på
det tidspunkt. Elever, hvis faglige niveau ikke falder, og for hvem de personlige eller sociale forud-
sætninger ikke ændrer sig væsentligt i negativ retning, anses fortsat for uddannelsesparate i 9. klasse,
og det samme gælder i en evt. 10. klasse.
Kun elever, hvis faglige niveau er faldet, eller for hvem de personlige eller sociale forudsætninger har
ændret sig væsentligt i negativ retning, – eller som har ændret uddannelsesønske – bliver vurderet
igen i 9. klasse eller 10. klasse.
Ud over at være vurderet uddannelsesparat skal en ansøger have afsluttet 9. klasse i folkeskolen eller
have gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen,
have søgt om optagelse i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse, have modtaget prøveforbere-
dende undervisning i tysk eller fransk fra 5. til 9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende under-
visning, der står mål hermed, og have aflagt folkeskolens obligatoriske prøver efter 9. klasse.
For de ansøgere, som søger om optagelse efter 10. klasse, er det derudover en betingelse for at have
retskrav på optagelse, at ansøgeren i 10. klasse har modtaget undervisning i dansk, engelsk og mate-
matik og herefter har aflagt enten folkeskolens 9.-klasseprøver eller 10.-klasseprøver i disse fag.
Derudover har ansøgere fra Færøerne eller Grønland, ansøgere fra Europaskolerne, ansøgere fra
Finland, Island, Norge og Sverige og ansøgere fra andre lande, i medfør af bekendtgørelse om opta-
gelse på de gymnasiale uddannelser, krav på at blive optaget under visse forudsætninger, herunder at
ansøgerens kvalifikationer vurderes at svare til de krav, som stilles til andre ansøgere med retskrav på
optagelse.
Optagelse efter konkret vurdering
31
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Ansøgere, som ikke har retskrav på optagelse, kan optages på baggrund af institutionens leders kon-
krete vurdering af bl.a. ansøgerens standpunktskarakterer, prøvekarakterer, eventuelle udtalelser om
ansøgerens kvalifikationer m.v. Hvis ansøgeren ikke har aflagt folkeskolens obligatoriske prøver
efter 9. klasse, skal den pågældende for at kunne blive optaget efter en konkret vurdering aflægge en
obligatorisk optagelsesprøve. Optagelsesprøven skal bestå af delprøver i dansk, engelsk og matema-
tik samt delprøve i enten 2. fremmedsprog eller fysik/kemi. Prøven stilles lokalt.
2.1.2.1.2. Adgangskrav til hf-uddannelsen
Retskrav på optagelse på den toårige hf-uddannelse
Ansøgere, som opfylder en række betingelser, har retskrav på at blive optaget på den toårige hf-
uddannelse. Retskrav er bl.a. betinget af, at ansøgeren er vurderet uddannelsesparat i forhold til
gymnasial uddannelse, hvilket forudsætter, at ansøgeren er blevet vurderet uddannelsesparat, dvs.
har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, som er nødvendige for at gennemføre en gym-
nasial uddannelse. Der gælder således samme regler om uddannelsesparathedsvurderingen for hf-
uddannelsen som for de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser.
Ud over at være vurderet uddannelsesparat skal en ansøger have afsluttet 10. klasse i folkeskolen
eller have gennemført en undervisning, der står mål med undervisningen i folkeskolens 10. klasse,
have søgt om optagelse i umiddelbar forlængelse af 10. klasse, have aflagt folkeskolens 10. klasse-
prøve i dansk, engelsk, matematik, have aflagt 9. eller 10. klasses prøver i fysik/kemi og have modta-
get prøveforberedende undervisning i tysk eller fransk fra 5. til mindst 9. klasse i folkeskolen eller
prøveforberedende undervisning, der står mål hermed, og have aflagt prøve i tysk eller fransk i 9.
eller 10. klasse, medmindre prøven ikke blev udtrukket for eleven efter 9. klasse.
Endvidere har en ansøger, som søger på baggrund af en almen forberedelseseksamen, jf. § 16 i lov
om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen vok-
senuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), retskrav på at
blive optaget på den toårige hf-uddannelse, hvis ansøgeren søger om optagelse i førstkommende
termin efter, at ansøgeren har bestået alle prøver i fagene dansk, engelsk og matematik på D-niveau,
naturvidenskab og et af fagene fransk, historie, samfundsfag eller tysk på mindst G-niveau. Hvis et
fag indeholder flere prøver, skal hver af prøverne være bestået.
Derudover har ansøgere fra Færøerne eller Grønland, ansøgere fra Europaskolerne, ansøgere fra
Finland, Island, Norge og Sverige og ansøgere fra andre lande, i medfør af bekendtgørelse om opta-
gelse på de gymnasiale uddannelser, krav på at blive optaget under visse forudsætninger, herunder at
ansøgerens kvalifikationer vurderes at svare til de krav, som stilles til andre ansøgere med retskrav på
optagelse.
Optagelse efter konkret vurdering
Ansøgere, som ikke har retskrav på optagelse på den toårige hf-uddannelse, kan optages på bag-
grund af institutionens leders konkrete vurdering af bl.a. ansøgerens standpunktskarakterer, prøve-
karakterer, eventuelle udtalelser om ansøgerens kvalifikationer m.v. Hvis ansøgeren ikke har aflagt
de prøver, som er en forudsætning for at have retskrav på optagelse, jf. ovenfor, skal pågældende til
en obligatorisk optagelsesprøve.
2.1.2.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Et stigende antal unge starter i dag på en gymnasial uddannelse, selvom de har svage faglige forud-
sætninger for at gennemføre. Det er vigtigt, at de unge vælger den uddannelse, der passer bedst til
dem og deres faglige forudsætninger. Forligskredsen bag aftalen om styrkede gymnasiale uddannel-
32
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
ser er derfor enig om at målrette indgangen til de gymnasiale uddannelser. En mere målrettet adgang
skal være med til at sikre, at de unge, der optages, er klar til at leve op til de faglige krav, der stilles
for at følge undervisningen og gennemføre uddannelsen.
Forligskredsen bag aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser er enig om, at elever fremover skal
have bestået folkeskolens obligatoriske 9. klasseprøver, hvis eleven skal have retskrav på at blive
optaget på en gymnasial uddannelse. Folkeskolens obligatoriske 9. klasseprøver skal fremadrettet
blive til folkeskolens afgangseksamen. Dette forudsætter ændringer af folkeskoleloven, som foreslået
i følgelovforslaget.
Det er i dag en forudsætning for at have retskrav på optagelse på de treårige gymnasiale ungdoms-
uddannelser og på den toårige hf-uddannelse, at ansøgeren er vurderet uddannelsesparat i henhold
til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og be-
kendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ung-
domsuddannelse.
Forligskredsen er enig om, at de faglige forudsætninger for at blive vurderet uddannelsesparat til de
treårige gymnasiale ungdomsuddannelser skal skærpes, så eleverne fremadrettet skal have mindst 5,0
i gennemsnit i standpunktskarakterer for at opfylde de faglige forudsætninger for at være uddannel-
sesparate til de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser. For at blive vurderet uddannelsesparat til
den toårige uddannelse til hf-eksamen skal eleverne fortsat have mindst 4,0 i gennemsnit i stand-
punktskarakterer.
Uddannelsesparathedsvurderingen vil fortsat være en helhedsvurdering, der også rummer en vurde-
ring af de personlige og sociale forudsætninger ved siden af de faglige forudsætninger.
Ændringer i kravene for at blive vurderet uddannelsesparat forudsætter ændringer af lov om vejled-
ning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og regler fastsat i med-
før heraf. Ændringer til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, be-
skæftigelse m.v. fremgår af følgelovforslaget.
Med henblik på at kunne implementere den politiske aftale om styrkede gymnasiale uddannelser
foreslås følgende:
Retskrav på optagelse på uddannelserne til teknisk, merkantil og almen studentereksamen direkte efter 9. klasse
En ansøger, der har afsluttet undervisningen på 9. klassetrin i henhold til lov om folkeskolen eller
har gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og
som søger om optagelse på uddannelserne til teknisk, merkantil og almen studentereksamen direkte
efter 9. klasse, vil have retskrav på optagelse, hvis ansøgeren har søgt rettidigt om optagelse, ud fra
en helhedsvurdering er vurderet uddannelsesparat efter reglerne i lov om vejledning om uddannelse
og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., har modtaget prøveforberedende undervis-
ning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står
mål hermed, har aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af undervisningen
på 9. klassetrin, har bestået folkeskolens afgangseksamen og ved resultaterne fra de prøver fra folke-
skolens adgangseksamen, der ikke er udvalgt efter udtrækning (de lovbundne prøver), har bekræftet
det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen.
Kravet om, at ansøgeren skal have bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen
ved prøveresultaterne fra de lovbundne prøvefag, er nyt.
33
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
De ansøgere, som ikke ved folkeskolens afgangseksamen har bekræftet det faglige niveau fra uddan-
nelsesparathedsvurderingen i de lovbundne prøver, har krav på optagelse på den ønskede uddannel-
se, hvis karaktergennemsnittet fra de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen er på
mindst 3,0, og de pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse.
De ansøgere, der ikke har bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen ved de
lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen, og som har et karaktergennemsnit fra de nævn-
te prøver på mindst 2,0, men under 3,0, vil skulle gennemføre en vejledningssamtale med lederen af
den institution, som ansøgeren ønsker at blive optaget på.
Vejledningssamtalen vil skulle gennemføres med henblik på at udfordre ansøgeren fagligt og i for-
hold til valg af ungdomsuddannelse. Hvis ansøgeren efter at have gennemført vejledningssamtalen
fortsat ønsker at søge om optagelse, vil ansøgeren have krav på optagelse på den ungdomsuddannel-
se, som den pågældende ønsker. Det vil forudsætte, at ansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne for
optagelse.
Ansøgere, som ikke er vurderet uddannelsesparate, men som i øvrigt opfylder betingelserne for at
blive optaget, vil have krav på optagelse, hvis ansøgeren har opnået mindst 6,0 i karaktergennemsnit
fra de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen.
Det foreslås, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om proceduren
for optagelse på de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser direkte efter 9. klasse. Det er bl.a. hen-
sigten at fastsætte regler om frister m.v.
Der henvises til lovforslagets § 7 og bemærkningerne hertil.
Retskrav på optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen direkte efter 9. klasse
En ansøger, der har afsluttet undervisningen på 9. klassetrin i henhold til lov om folkeskolen eller
har gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og
som søger om optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen direkte efter 9. klasse, vil have
retskrav på optagelse, hvis ansøgeren har søgt rettidigt om optagelse, ud fra en helhedsvurdering er
vurderet uddannelsesparat efter reglerne i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til
uddannelse, beskæftigelse m.v., har modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i
5.-9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed, har aflagt fol-
keskolens obligatoriske 9.-klasseprøver efter afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin, har be-
stået folkeskolens afgangseksamen og ved prøveresultaterne fra de lovbundne prøver har bekræftet
det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen.
Kravet om, at ansøgeren skal have bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen
ved prøveresultaterne fra de lovbundne prøver er nyt.
Ansøgere, som ikke er vurderet uddannelsesparate, men som i øvrigt opfylder betingelserne for at
blive optaget, vil have krav på optagelse, hvis ansøgeren har opnået mindst 6,0 i karaktergennemsnit
fra de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen.
Det er nyt, at ansøgere får adgang til den toårige uddannelse til hf-eksamen direkte fra 9. klasse –
efter de gældende regler er det en betingelse for optagelse på den toårige hf-uddannelse, at ansøge-
ren har afsluttet 10. klasse eller har gennemført en undervisning, der står mål med undervisningen i
folkeskolens 10. klasse.
34
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Det foreslås, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om proceduren
for optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen efter 9. klasse. Det er bl.a. hensigten at fast-
sætte regler om frister m.v.
Der henvises til lovforslagets § 8 og bemærkningerne hertil.
Retskrav på optagelse på uddannelserne til teknisk, merkantil og almen studentereksamen direkte efter 10. klasse
En ansøger, som søger om optagelse på uddannelserne til teknisk, merkantil og almen studenterek-
samen direkte efter 10. klasse, vil have retskrav på optagelse, hvis ansøgeren har søgt rettidigt om
optagelse, ud fra en helhedsvurdering er vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om vejledning
om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., har modtaget prøveforbere-
dende undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervis-
ning, der står mål hermed, har aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af
undervisningen på 9. klassetrin, i 10. klasse har modtaget undervisning i dansk, engelsk og matematik
og herefter har aflagt enten folkeskolens 9.-klasseprøver eller 10.-klasseprøver i disse fag, har bestået
folkeskolens afgangseksamen og ved resultaterne fra de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangs-
eksamen har bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen.
Kravet om, at ansøgeren skal have bekræftet det faglige niveau af uddannelsesparathedsvurderingen
ved prøveresultaterne fra de lovbundne prøver, er nyt.
Ved vurderingen af, om ansøgeren ved prøveresultaterne i de lovbundne prøver fra folkeskolens
afgangseksamen har bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen, vil karakterer
fra 10. klasse i de samme fag kunne indgå i stedet for karaktererne fra 9. klasse, hvis det er til fordel
for ansøgeren. Hvis f.eks. ansøgeren har fået 2,0 i dansk i 9. klasse, og ansøgeren får 4,0 i dansk i 10.
klasse, vil karakteren 4,0 indgå i beregningen af, om ansøgeren opfylder dette krav.
De ansøgere, som ikke ved de lovbundne prøver har bekræftet det faglige niveau fra uddannelsespa-
rathedsvurderingen, har krav på optagelse på den ønskede uddannelse, hvis karaktergennemsnittet er
på mindst 3,0, og de pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse.
De ansøgere, der ikke har bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen ved de
lovbundne prøver, og som har et karaktergennemsnit fra de lovbundne prøver på mindst 2,0, men
under 3,0, vil skulle gennemføre en vejledningssamtale med lederen af den institution, som ansøge-
ren ønsker at blive optaget på.
Vejledningssamtalen vil skulle gennemføres med henblik på at udfordre ansøgeren fagligt og i for-
hold til valg af ungdomsuddannelse. Hvis ansøgeren efter at have gennemført vejledningssamtalen
fortsat ønsker at søge om optagelse, vil ansøgeren have krav på optagelse på den ungdomsuddannel-
se, som den pågældende ønsker. Det vil forudsætte, at ansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne for
optagelse.
En ansøger, som ikke er vurderet uddannelsesparat, men som i øvrigt opfylder betingelserne for at
blive optaget, vil have krav på optagelse, hvis ansøgeren har opnået mindst 6,0 i karaktergennemsnit
fra de lovbundne prøver i folkeskolens afgangseksamen.
Det foreslås, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om proceduren
for de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser direkte efter 10. klasse. Det er bl.a. hensigten at fast-
sætte regler om frister m.v.
Der henvises til lovforslagets § 9 og bemærkningerne hertil.
35
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Retskrav på optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen direkte efter 10. klasse
En ansøger, som søger om optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen direkte efter 10. klas-
se, vil have retskrav på optagelse, hvis ansøgeren har søgt rettidigt om optagelse i direkte forlængelse
af 10. klasse, ud fra en helhedsvurdering er vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om vejled-
ning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., har modtaget prøve-
forberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende
undervisning, der står mål hermed, har aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslut-
ningen af undervisningen på 9. klassetrin, i 10. klasse har modtaget undervisning i dansk, engelsk og
matematik og herefter har aflagt folkeskolens 10.-klasseprøver i dansk og matematik og folkeskolens
9. klasseprøver eller 10. klasseprøver i engelsk, har bestået folkeskolens afgangseksamen og har op-
nået mindst 2,0 i karaktergennemsnit i henholdsvis fagene dansk og matematik i 10.-klasseprøverne.
Kravet om, at ansøgeren skal have opnået mindst 2,0 i karaktergennemsnit i henholdsvis fagene
dansk og matematik i resultater fra prøver aflagt ved afslutningen af undervisningen på 10. klasse-
trin, er nyt.
Ved vurderingen af, om ansøgeren har bestået folkeskolens afgangseksamen, kan karakterer fra 10.
klasse i de samme fag indgå i stedet for karaktererne fra 9. klasse, hvis det er til fordel for ansøgeren.
En ansøger, som ikke er vurderet uddannelsesparat, men som i øvrigt opfylder betingelserne for at
blive optaget, vil have krav på optagelse, hvis ansøgeren har opnået mindst 6,0 i karaktergennemsnit
fra de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen. Karakterer fra prøver, der aflægges i 10.
klasse i de samme fag, vil blive medregnet ved opgørelsen af dette karaktergennemsnit, hvis det er til
fordel for ansøgeren.
Det foreslås, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om proceduren
for optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen efter 10. klasse. Det er bl.a. hensigten at fast-
sætte regler om frister m.v.
Der henvises til lovforslagets § 10 og bemærkningerne hertil.
Optagelse efter en konkret vurdering for ansøgere, der søger om optagelse på de treårige gymnasiale ungdomsuddannel-
ser direkte efter 9. eller 10. klasse eller den toårige uddannelse til hf-eksamen direkte efter 10. klasse
Ansøgere, som ikke efter de foreslåede regler vil være optagelsesberettigede på de treårige gymnasia-
le ungdomsuddannelser direkte efter 9. eller 10. klasse eller på den toårige uddannelse til hf-eksamen
direkte efter 10. klasse, og som fastholder ønsket om optagelse på uddannelsen, vil blive konkret
vurderet af den institution, ansøgeren har ønsket som første prioritet.
Ansøgeren vil være optagelsesberettiget, hvis institutionens leder ud fra en helhedsbetragtning vur-
derer, at ansøgeren kan påbegynde og gennemføre den ønskede uddannelse. I helhedsvurderingen
inddrages ansøgerens faglige, personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre uddannelsen.
Til brug for vurderingen skal institutionen anvende en centralt stillet optagelsesprøve, som vil blive
udviklet til dette formål. Prøven vil fokusere på ansøgernes faglige niveau. Ud over prøven vil der
også indgå en samtale med ansøgeren i vurderingen.
Hvis optagelsesprøven viser, at ansøgeren ikke lever op til de faglige krav, skal det kun i helt særlige
tilfælde være muligt at blive optaget alene på bagrund af en positiv samtale. Det kan dog være tilfæl-
det for f.eks. elever med særlige indlæringsmæssige udfordringer, f.eks. ordblindhed, talblindhed m.v.
Den gymnasiale institutions leder vil således kunne beslutte at optage en ansøger, der ikke består
36
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
prøven pga. f.eks. ordblindhed, hvis det på trods heraf fremgår af besvarelsen og evt. samtalen, at
ansøgeren i øvrigt har gode faglige forudsætninger.
Muligheden for at blive optaget efter en konkret vurdering skal ikke gælde for ansøgere, som ikke
efter de foreslåede regler vil have krav på optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen direkte
efter 9. klasse.
Det foreslås, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om den centralt
stillede prøve og samtale. Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte om, hvor mange gange
den enkelte ansøger kan blive vurderet m.v.
Der henvises til lovforslagets § 11 og bemærkningerne hertil.
Optagelse for ansøgere, der ikke søger om optagelse direkte efter 9. eller 10. klasse
Ansøgere til de treårige uddannelser til teknisk, merkantil og almen studentereksamen, som ikke
søger om optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, vil ikke have retskrav på optagelse.
Disse ansøgere skal vurderes på samme måde som ansøgere, der søger om optagelse direkte fra 9.
eller 10. klasse, og som ikke har krav på optagelse efter de øvrige regler. Optagelse afhænger således
af en helhedsvurdering baseret på en centralt stillet faglig optagelsesprøve og en samtale, jf. nærmere
ovenfor.
Ansøgere til den toårige uddannelse til hf-eksamen, der ikke søger om optagelse i direkte forlængelse
af 9. eller 10. klasse, og som ikke har retskrav på optagelse på baggrund af en almen forberedelsesek-
samen efter lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag
i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksa-
men (avu-loven), vil kunne optages efter en standardiseret vurdering af ansøgerens faglige, sociale og
personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre uddannelsen.
Det vil bl.a. indgå som et led i den standardiserede vurdering, om ansøgeren kan dokumentere eller
godtgøre, at ansøgeren – hvis pågældende havde søgt om optagelse umiddelbart i forlængelse af 9.
eller 10. klasse – i øvrigt ville have haft krav på optagelse. Herudover vil det indgå, hvilke uddannel-
sesaktiviteter og andre aktiviteter som ansøgeren har deltaget i efter 9. eller 10. klasse, og på hvilken
måde disse har kunnet udvikle den pågældendes forudsætninger for at kunne gennemføre uddannel-
sen.
Det foreslås, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om form og
indhold af den standardiserede vurdering.
Der henvises til lovforslagets § 12 og bemærkningerne hertil.
2.1.3. Organisering og tilrettelæggelse af de treårige uddannelser til teknisk, merkantil og almen studentereksamen
2.1.3.1. Gældende ret
Htx-, hhx- og stx-uddannelserne er sammensat af et grundforløb på et halvt år og et efterfølgende
studieretningsforløb på to et halvt år.
Det samlede timetal for hhx- og stx-uddannelserne er ca. 3.100 timer og for htx-uddannelsen ca.
3.400 timer. Timerne opdeles i uddannelsestid, som omfatter undervisning og andre lærerstyrede
aktiviteter, og i elevtid, som eleven bl.a. bruger på skriftligt arbejde. Hhx- og stx-uddannelserne be-
står af knapt 2.500 timer uddannelsestid og godt 600 timer elevtid og htx-uddannelsen af godt 2.600
37
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
timer uddannelsestid og knap 800 timer elevtid. Det samlede timetal og fordelingen mellem uddan-
nelsestid og elevtid varierer dog lidt mellem de tre treårige gymnasiale ungdomsuddannelser, ligesom
valg af studieretning og valgfag har betydning for det endelige timetal for den enkelte elev.
Grundforløb
Grundforløbet har til formål dels at kvalificere elevernes endelige valg af studieretning, og dels at
kvalificere elevernes mulighed for at gennemføre den endeligt valgte studieretning. Grundforløbet
skal give eleverne specifik faglig indsigt i fagområder, der passer til elevernes forhåndstilkendegivelse
om ønsket studieretning, grundlæggende faglig indsigt og almendannelse inden for uddannelsens
hovedområder og grundlæggende indføring i gymnasiale arbejdsformer mv.
Grundforløbet på de tre uddannelser består af en række nærmere definerede fag. Derudover består
grundforløbet på stx-uddannelsen af almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb og
grundforløbene på hhx-og htx-uddannelserne af studieområdet, som for hhx-uddannelsen omfatter
erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske og kulturelt orienterede faglige temaer, og som for htx-
uddannelsen omfatter teknologiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige faglige temaer.
Almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb på stx-uddannelsen afsluttes med en eva-
luering eller evt. en intern prøve. Studieområdet i hhx-uddannelsen afsluttes med en intern prøve
senest ved afslutningen af første år og i htx-uddannelsen med en intern prøve ved grundforløbets
afslutning. Disse interne prøver og evalueringer tæller ikke med på karaktergennemsnittet på eksa-
mensbeviset.
I forbindelse med ansøgning om optagelse på htx-, hhx- eller stx-uddannelsen skal ansøgeren for-
håndstilkendegive, hvilken studieretning ansøgeren ønsker. Klasserne sammensættes på baggrund af
ansøgernes forhåndstilkendegivelser om ønsket studieretning. Det endelige valg af studieretning sker
ved afslutningen af grundforløbet, hvorefter studieretningsklasserne oprettes.
Studieretninger og studieretningsforløb
I dag sammensætter den enkelte institution selv de studieretninger, som institutionen ønsker at ud-
byde og oprette, inden for de rammer, som følger af §§ 12 og 13 i lov om uddannelserne til højere
handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og §§ 13 og 14 i lov om uddannelsen til stu-
dentereksamen (stx), samt regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.
Hver studieretning indeholder som udgangspunkt tre studieretningsfag på enten AAA- AAB-, AAC,
ABB eller ABC-niveau. På hhx- og stx-uddannelsen kan studieretningen evt. indeholde kun to stu-
dieretningsfag, hvis studieretningen indeholder et fremmedsprog på A-niveau som 3. fremmedsprog.
Institutionerne skal sammensætte studieretningsfagene således, at de har naturlige berøringsflader og
samarbejdsmuligheder. Der er i lovgivningen fastsat visse bindinger mellem nogle af studieretnings-
fagene.
Udgangspunktet om, at en studieretning indeholder tre studieretningsfag, indebærer, at institutioner-
ne har mulighed for at udbyde flere hundrede forskellige studieretninger på htx-, hhx- og stx-
uddannelserne.
Institutioner, som udbyder htx- eller hhx-uddannelsen, skal udbyde et antal studieretninger, der står i
passende forhold til antallet af grundforløbshold, dog mindst to forskellige.
Institutioner, som udbyder stx-uddannelsen, skal – med mindre der er tale om et privat gymnasium
– udbyde mindst fire forskellige studieretninger, hvoraf der er mindst én studieretning med overve-
jende humanistisk-sproglige studieretningsfag, én studieretning med overvejende samfundsfaglige
38
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
studieretningsfag og én studieretning med overvejende naturvidenskabelige studieretningsfag. Hver
institution skal som minimum oprette én studieretning med overvejende humanistisk-sproglige stu-
dieretningsfag og én studieretning med overvejende naturvidenskabelige studieretningsfag.
Uddannelserne består af fag på gymnasiale A-, B- eller C-niveauer, hvor A-niveau er det højeste ni-
veau, og de er sammensat af en række obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag. På htx-
uddannelsen skal eleverne have mindst tre A-niveau fag, mindst tre B-niveau fag og mindst et C-
niveau fag, på hhx-uddannelsen skal eleverne have mindst fire A-niveau fag, mindst tre B-niveau fag
og mindst et C-niveau fag, og på stx-uddannelsen skal eleverne have mindst fire A-niveau fag, nor-
malt tre B-niveau fag og normalt syv C-niveau fag.
I dag beregnes omfanget af størstedelen af uddannelserne i blokke, og for hver uddannelse er der
fastsat et antal blokke, som uddannelsen maksimalt kan omfatte. En blok svarer i omfang til et fag
på C-niveau eller et løft af et fag fra C- niveau til B-niveau eller fra B-niveau til A-niveau.
Ud over de obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag består hhx- og htx-uddannelserne af stu-
dieområdet, som for hhx-uddannelsen er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af uddan-
nelsens hovedområder – humaniora og samfundsvidenskab, herunder særligt økonomiske fagområ-
der – og for htx-uddannelsen et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvi-
denskabelige fagområder og med inddragelse af de humanistiske og samfundsfaglige fagområder.
Studieområdet for hhx- uddannelsen afsluttes med en eller to prøver, som tæller med på eksamens-
beviset, og studieområdet for htx-uddannelsen afsluttes med en mundtlig prøve, som tæller med på
eksamensbeviset.
Studieretningsforløbet på hhx- og htx-uddannelserne består endvidere af et studieretningsprojekt,
hvor eleven fordyber sig i og formidler en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område i til-
knytning til studieretningen. Studieretningsprojektet, som skrives inden for et studieretningsfag på
A-niveau og et fag på mindst B-niveau, afsluttes med en skriftlig opgave. Karakteren for den skriftli-
ge opgave tæller med på eksamensbeviset.
Ud over obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag består studieretningsforløbet på stx-
uddannelsen af almen studieforberedelse, som er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af
uddannelsens tre hovedområder – naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Almen stu-
dieforberedelse afsluttes med en mundtlig prøve på baggrund af en skriftlig synopsis. Studieretnings-
forløbet på stx-uddannelsen består endvidere af et studieretningsprojekt, hvor eleven fordyber sig i
og formidler en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område i tilknytning til studieretningen.
Studieretningsprojektet, som skrives inden for et studieretningsfag på A-niveau og et fag på mindst
B-niveau, afsluttes med en skriftlig opgave. Karakteren for den skriftlige opgave tæller med på eksa-
mensbeviset.
Karaktererne indgår med forskellig vægt på eksamensbeviset.
Samlæsning
Hvis en studieretning ikke kan oprettes, fordi for få elever har søgt studieretningen, kan institutionen
under visse betingelser etablere klasser, som blander elever fra to eller undtagelsesvist tre studieret-
ninger. Eleverne i blandede klasser samlæses som udgangspunkt i obligatoriske fag samt i mindst ét
fælles studieretningsfag på A-niveau eller i to studieretningsfag, hvis disse er på samme niveau.
Institutionens leder kan under visse betingelser beslutte at sammenlægge eksisterende studieret-
ningsklasser og valghold. Sammenlægningen forudsætter, at elever og lærere varsles i god tid, så der
39
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
bliver mulighed for at tilvejebringe tilstrækkelig overensstemmelse mellem fagenes og klassernes
indhold og opfyldelse af de faglige mål og til at gennemføre en ny planlægning af undervisningen.
Institutionen kan under visse betingelser udbyde valgfag fra andre gymnasiale uddannelser.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling kan på baggrund af en konkret begrundet ansøg-
ning dispensere for reglerne om oprettelse af blandede studieretninger for små institutioner.
2.1.3.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.3.2.1. Uddannelsernes omfang og sondring mellem undervisningstid og fordybelsestid
Det samlede timetal for de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser er i dag ca. 3.100 timer, fordelt
med knapt 2.500 timer uddannelsestid, som omfatter undervisning og andre lærerstyrede aktiviteter,
og godt 600 timer i elevtid, som eleven bruger på skriftligt arbejde. Timetallene varierer mellem de
tre uddannelser og er højst i htx-uddannelsen.
Opdelingen af fagene i undervisning og skriftligt arbejde er forældet, dels fordi mundtlighed og
skriftlighed er mindre skarpt adskilt i dag end tidligere blandt andet pga. de mange digitalt baserede
undervisnings- og arbejdsformer, dels fordi dele af elevernes skriftlige arbejde sker på institutionerne
og med lærertilstedeværelse. Derudover viser forskning og forsøgs- og udviklingsarbejde tydeligt, at
elevernes udbytte af elevtiden øges, når der i skrive- eller opgaveprocessen er mulighed for i dele af
tiden at modtage løbende vejledning, og når lærerne har mulighed for at hjælpe med at tilrettelægge
skrive- eller opgavearbejdet for eleverne.
Det foreslås på den baggrund, at der med lovforslaget sondres mellem undervisningstid og fordybel-
sestid. Uddannelserne vil blive tilrettelagt, så der bliver mere undervisningstid (i dag uddannelsestid)
og mindre fordybelsestid (i dag elevtid) end i dag, men summen er omtrent den samme som i dag.
Undervisningstiden vil omfatte den samlede lærerstyrede elevaktivitet, det vil sige den tid, hvor ele-
verne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organi-
seret af institutionen til realisering af uddannelsernes formål og de faglige mål i fagene. Det omfatter
bl.a. faglig metodisk vejledning, interne prøver og evalueringer, fællestimer og andre tværgående
uddannelsesaktiviteter i overensstemmelse med uddannelsens formål.
Fordybelsestiden vil omfatte den tid, eleverne bruger til selvstændigt skriftligt arbejde. Det vil der-
imod ikke omfatte elevens egen tid til almindelig forberedelse (”lektielæsning”) m.v.
Med fordybelsestiden lægges der op til, at den daglige undervisning og elevernes skriftlige arbejde
tænkes bedre sammen, end det er tilfældet i dag. Det vil skabe mulighed for mere dynamiske ar-
bejdsformer, hvor undervisning, vejledning og selvstændigt arbejde kan varieres bedre i løbet af sko-
ledagen.
Udgangspunktet er, at eleven ikke skal være på institutionen i fordybelsestiden, men en del af fordy-
belsestiden kan dog afvikles på institutionen. Det vil være op til den enkelte institution at fastlægge
præcist, hvordan fordybelsestiden afvikles, herunder om noget af fordybelsestiden skal skemalægges
og foregå på institutionen. Institutionen skal i den forbindelse tage hensyn til elevens forskellige be-
hov for vejledning og støtte i forbindelse med det faglige arbejde.
40
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Behovet for støtte og tilstedeværelsen af en lærer vil variere over de tre år og typisk være størst på
første år, hvor eleverne skal blive fortrolige med kravene i gymnasiet. Tilrettelæggelse af tiden skal
have et overordnet fokus på, at eleven udvikler sig fra elev til studerende og opnår evnen til at arbej-
de selvstændigt med fagenes stofområder.
Det foreslås, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om krav til un-
dervisnings- og fordybelsestid i de enkelte uddannelser og fag. Bemyndigelsen vil bl.a. blive brugt til
at fastsætte regler om institutionernes muligheder for at anvende fordybelsestiden, regler om i hvil-
ket omfang undervisningstiden kan afvikles via nettet m.v.
Det foreslås, at det antal fag på A-niveau, som uddannelserne mindst skal indeholde, forbliver uæn-
dret. Det betyder, at uddannelsen til teknisk studentereksamen skal indeholde mindst tre fag på A-
niveau, og uddannelserne til merkantil og almen studentereksamen fortsat skal omfatte mindst fire
fag på A-niveau. Som konsekvens af, at der med lovforslaget vil blive færre centralt fastsatte studie-
retninger, som i højere grad end i dag er egnet til at sikre, at eleverne opnår adgangsgivende kompe-
tence til relevante videregående uddannelser, er der ikke længere behov for at fastlægge et bestemt
niveau for hvor mange fag, eleverne skal gennemføre på B- og C-niveau.
Uddannelsernes samlede omfang foreslås ikke ændret væsentligt. I stedet for at beregne omfanget af
uddannelserne i blokke, foreslås det, at det i lovforslagets § 19, stk. 4-6 fastsættes, hvor mange timer
undervisningstid hver af uddannelserne mindst skal omfatte, hvor mange timer undervisningstid
uddannelserne normalt ikke vil overskride, og hvor mange timer fordybelsestid uddannelserne
mindst skal omfatte. Undervisningstiden og fordybelsestiden vil blive opgjort i timer á 60 minutter.
Det foreslås, at undervisningstiden i uddannelsen til teknisk studentereksamen skal udgøre mindst
2.770 timer, og at den normalt ikke vil overstige 2.820 timer, at undervisningstiden i uddannelsen til
merkantil studentereksamen skal udgøre mindst 2.605 timer, og at den normalt ikke vil overstige
2.655 timer, og at undervisningstiden i uddannelsen til almen studentereksamen skal udgøre mindst
2.585 timer, og at den normalt ikke vil overstige 2.635 timer. Fordybelsestiden foreslås at udgøre
mindst 500 timer i uddannelserne til almen og merkantil studentereksamen og mindst 630 timer i
uddannelsen til teknisk studentereksamen.
Intervallet mellem minimumstallet for undervisningstimer og det antal undervisningstimer, som
normalt ikke overstiges, vil være 50 timer. De 50 timer giver mulighed for, at eleven – i stedet for at
vælge et C-niveau fag – kan vælge at hæve et C-niveau fag til B-niveau eller et B-niveau fag til A-
niveau. Herved vil eleven opnå fleksibilitet i forhold til valgfag, idet en elev i stedet for et nyt valgfag
på C-niveau vil kunne få et løft af et fag, som eleven allerede har. Det vil endvidere give mulighed
for, at eleven kan vælge et nyt valgfag på B-niveau i stedet for to nye valgfag på C-niveau. Intervallet
på 50 timer vil derved fremme udbud af valgfag på B-niveau, og det vil understøtte, at eleverne kan
fordybe sig i fag, de allerede har, ved at løfte disse til et højere niveau i stedet for at vælge et nyt valg-
fag på C-niveau.
Minimumstallet for undervisningstimer vil indebære, at institutionerne har pligt til overfor den en-
kelte elev at afvikle lærerstyret undervisning og øvrige aktiviteter, som er organiseret af institutionen
til realisering af uddannelsernes formål, i det pågældende antal timer. Intervallet på 50 timer udtryk-
ker en forventning til institutionerne om fleksibilitet i forhold til at udbyde forskellige typer valgfag,
men den enkelte elev vil ikke have et individuelt krav på at få flere timer end mindstekravet.
Det antal undervisningstimer, som uddannelserne normalt ikke skal overstige – 2.820 timer i uddan-
nelsen til teknisk studentereksamen, 2.655 timer i uddannelsen til merkantil studentereksamen og
41
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
2.635 timer i uddannelsen til almen studentereksamen – vil institutionerne kunne overstige i visse
situationer, hvis eleven fremsætter ønske herom. Et eksempel kunne være elever, som har opnået
merit, og som på den baggrund bliver fritaget fra dele af undervisningen og derved får mulighed for
at anvende den ledigblevne tid til at gennemføre yderligere valgfag. Dette vil i nogle tilfælde forud-
sætte, at timetallet stiger yderligere.
Et andet eksempel kunne være, at timetallet overstiges som led i at tilgodese ønsker fra særligt talent-
fulde elever. En elev, som har et særligt talent inden for f.eks. matematik, kan eksempelvis gennem-
føre faget matematik hurtigere end normalt, og kan derved opnå mulighed for at tage flere fag, end
hvad timetallet for undervisningstid normalt tilsiger. Nogle af disse timer vil kunne tages fra timepul-
jen, jf. nedenfor.
Det vil i alle tilfælde være institutionen, som skal vurdere, om eleven skal have mulighed for at gå ud
over det antal timer, som undervisningstiden normalt ikke skal overstige.
Hovedparten af undervisningstiden i uddannelserne vil blive fordelt på de enkelte fag og undervis-
ningsforløb, herunder studieretningsprojektet og studieområdeprojektet.
Ud af minimumstallet for undervisningstimer i de tre uddannelser vil et antal timer blive allokeret til
en pulje, som institutionens leder skal fordele til fag eller faglige aktiviteter, hvor eleverne vurderes at
have behov for en særlig indsats sammen med en lærer. I uddannelsen til teknisk studentereksamen
allokeres 150 timer og i uddannelserne til merkantil og almen studentereksamen allokeres 130 timer.
Foruden skriftlig træning vil puljen f.eks. kunne bruges til intensive kurser i bestemte fag, faglige
praktikophold eller særlige talentaktiviteter.
Institutionens leder vil, hvis eleven ønsker det, kunne tillade, at en del af timepuljen bruges til et
ekstra valgfag. Eleven vil ikke have krav på et ekstra valgfag, hvis institutionens leder skønner, at en
anden anvendelse af timepuljen er mere hensigtsmæssig for elevens samlede uddannelsesforløb og
læring. Timepuljen vil under alle omstændigheder først kunne anvendes til et ekstra valgfag, når in-
tervallet på 50 timer mellem minimumstimetallet og det normalt højeste timetal er udnyttet.
Det foreslås, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om fordeling af
undervisningstid og fordybelsestid på de enkelte fag m.v. Bemyndigelsen vil bl.a. blive brugt til at
fastsætte regler om antallet af timer for undervisningstid og fordybelsestid i de enkelte fag og forløb.
Institutionens leder vil skulle sikre, at undervisningen tilrettelægges, så eleverne gennem hele uddan-
nelsen møder variation og progression i arbejdsformerne, og så alle elever udfordres fagligt, så de
bliver så dygtige som muligt. Dette vil bl.a. blive sikret gennem brug af studieplanen, som er en plan
for den enkelte klasse, der sikrer sammenhæng og kontinuitet for enkeltfaglige og flerfaglige under-
visningsforløb.
Institutionen vil endvidere ved tilrettelæggelse af undervisningen skulle sikre tilbud til elever med
særlige behov og elever med særlige talenter. Det kan f.eks. være iværksættelse af indsatser for elever,
som er særligt udfordret i et eller flere fag eller særlige udfordringer med skriftlige opgaver eller lig-
nende.
Efter de gældende regler skal elevernes faglige udbytte af undervisningen løbende evalueres, så lære-
re og elever informeres om elevernes faglige progression. Forligskredsen bag aftalen om styrkede
gymnasiale uddannelser er enig om, at den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisnin-
42
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
gen skal styrkes. Det foreslås på den baggrund, at det fremgår af loven, at eleverne systematisk skal
inddrages i evalueringen gennem arbejdet med mål for egen udvikling.
Kravene til den løbende evaluering vil blive skærpet, så der bliver mere vægt på fremadrettet, forma-
tiv evaluering. Det kan f.eks. være i form af, at eleven ikke kun vil modtage en karakter som evalue-
ring på en opgave, men også vil få klare anvisninger på, hvordan det er muligt at forbedre sig.
Det foreslås, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om intern evalu-
ering til vurdering af elevernes kompetenceudvikling. Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at
fastsætte regler om, at evalueringen i fagene skal følges af klare anvisninger på, hvordan eleven kan
forbedre sig, samt om brug af standpunktskarakterer.
Der henvises hovedsageligt til lovforslagets §§ 19 og 28 og bemærkningerne hertil.
2.1.3.2.2. Grundforløb
Grundforløbet varer i dag seks måneder og har til formål dels at kvalificere elevernes endelige valg
af studieretning, og dels at kvalificere elevernes mulighed for at gennemføre den endeligt valgte
studieretning. Eleverne angiver i dag ønske om studieretning i forbindelse med ansøgning om
optagelse, og dermed inden de starter på grundforløbet.
En evaluering af grundforløbet fra 2009 viser, at grundforløbets dobbelte formål i praksis medfører,
at nogle institutioner lægger mest vægt på grundforløbet som et fagligt afklaringsforløb i forhold til
valg af studieretning, hvor en del elever typisk vælger en anden studieretning end den, de har ønsket
i deres forhåndstilkendegivelse. Mange andre institutioner derimod lægger vægt på grundforløbet
som en tidlig start på studieretningen og giver ofte kun i mere begrænset omfang mulighed for, at
eleverne efter grundforløbet kan vælge en anden studieretning end den i forhåndstilkendegivelsen
ønskede.
Forligskredsen bag aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser er enig om, at grundforløbet for de
treårige gymnasiale ungdomsuddannelser fremover skal gøres kortere og mere målrettet for at give
eleverne en bedre start i gymnasiet, hvor afklaring af faglige interesser og forudsætninger med hen-
blik på valg af studieretning er i fokus.
Det foreslås på den baggrund at afskaffe elevernes forhåndstilkendegivelse om ønsket studieretning i
forbindelse med ansøgning om optagelse. Det foreslås endvidere, at grundforløbet fastsættes til tre
måneder. Forløbet skal introducere eleven til studieretningernes fagområder og fag og til de typer
videregående uddannelser, som den enkelte studieretning er målrettet mod. Forløbet vil skulle tilret-
telægges, så det udfordrer eleverne, og eleverne skal i forløbet stifte bekendtskab med de faglige
krav, som stilles i gymnasiet som helhed og i studieretningerne, inden eleven foretager sit valg af
studieretning i slutningen af grundforløbet.
Det foreslås derfor, at grundforløbet skal bestå af undervisning i dansk, engelsk, matematik og sam-
fundsfag samt i nogle af de studieretningsfag, som institutionen udbyder. Institutionens leder vil
endvidere få mulighed for at beslutte, at der skal indgå undervisning i andre obligatoriske fag.
Undervisningen i grundforløbet vil skulle tilrettelægges, så den understøtter elevernes valg af studie-
retning og vil derfor skulle tilrettelægges, så det tilgodeser elevernes faglige interesser, og så det ud-
fordrer eleverne fagligt.
43
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
I uddannelserne til teknisk og merkantil studentereksamen vil der i grundforløbet skulle indgå to
forløb, der giver en faglig og metodisk introduktion til uddannelsernes faglige hovedområder. I ud-
dannelsen til teknisk studentereksamen skal der indgå naturvidenskabeligt grundforløb og produkt-
udvikling og i uddannelsen til merkantil studentereksamen vil der skulle indgå almen sprogforståelse
og økonomisk grundforløb. Der indgår i dag lignende introducerende forløb i begge uddannelser
inden for rammerne af studieområdet. Det foreslås, at der som noget nyt skal fastsættes særskilte
læreplaner og faglige mål for disse forløb.
Ud over de obligatoriske fag vil der i grundforløbet i uddannelsen til almen studentereksamen skulle
indgå et naturvidenskabeligt grundforløb og undervisning i almen sprogforståelse. Det naturviden-
skabelige grundforløb skal gentænkes i forhold til det nuværende forløb - forløbet vil fortsat skulle
fungere som introduktion til naturvidenskabelig tankegang og metode, men med mere vægt på na-
turvidenskabelig dannelse. I almen sprogforståelse vil der som noget nyt blive fastsat en nærmere
ramme for omfanget af latinundervisningen.
Indholdet i det naturvidenskabelige grundforløb i henholdsvis uddannelsen til teknisk og til almen
studentereksamen vil blive tilpasset til den enkelte uddannelse. Det samme vil indholdet af almen
sprogforståelse i uddannelserne til henholdsvis merkantil og almen studentereksamen.
Med henblik på at understøtte, at eleverne vælger den rigtige studieretning, foreslås det, at eleven i
løbet af grundforløbet skal have en obligatorisk evalueringssamtale, og at eleven først skal vælge
studieretning efter evalueringssamtalen i slutningen af grundforløbet. Evalueringssamtalen skal være
med til at afdække elevens faglige niveau og ønsker til videre uddannelse
Det foreslås, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om grundforlø-
bet. Bemyndigelsen vil bl.a. blive brugt til at fastsætte regler om grundforløbets forskellige forløb i
de tre uddannelser.
For at sikre, at eleverne får mest udbytte af grundforløbet, foreslås det, at naturvidenskabeligt grund-
forløb og almen sprogforståelse i uddannelsen til almen studentereksamen skal afsluttes med interne
prøver. Resultatet fra prøverne skal tælle med i det samlede eksamensresultat. Det samme gælder for
almen sprogforståelse og økonomisk grundforløb i uddannelsen til merkantil studentereksamen og
naturvidenskabeligt grundforløb og produktudvikling i uddannelsen til teknisk studentereksamen.
Det foreslås endvidere, at der skal foretages en skriftlig screening i matematik i løbet af grundforlø-
bet. Screeningen skal afdække elevens matematikniveau for at sikre, at eleverne har det faglige fun-
dament på plads, og screeningen skal kunne anvendes i forbindelse med evalueringssamtalen. Resul-
tatet af screeningen vil ikke tælle med i det samlede eksamensresultat. Hvis screeningen viser, at ele-
ven har udfordringer, vil der kunne anvendes timer fra timepuljen til at iværksætte relevante tiltag.
Der henvises hovedsageligt til lovforslagets § 21 og bemærkningerne hertil.
2.1.3.2.3. Studieretninger
Eleverne i htx-, hhx- og stx-uddannelserne vælger i dag blandt en lang række studieretninger. Valget
af studieretning – og særligt de konsekvenser, som valget indebærer for den unges adgang til videre-
gående uddannelse – kan være svære at overskue for den enkelte elev. Det store antal studieretninger
gør det desuden vanskeligt for grundskolerne og for Ungdommens Uddannelsesvejledning at vejlede
eleverne til at vælge den rette studieretning. Det kan have den uheldige konsekvens, at eleverne får
en gymnasial eksamen, som ikke giver direkte adgang til de ønskede videregående uddannelser.
44
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Når eleverne mangler et eller flere adgangsgivende fag i forhold til videregående uddannelse, kan det
føre til, at eleverne skal tage supplerende fag, f.eks. gymnasiale suppleringskurser eller hf-enkeltfag.
Der har i perioden fra 2006 til 2012 været en markant stigning i brugen af gymnasiale supplerings-
kurser; stigningen skal dog også ses i sammenhæng med en stor stigning i antallet af studenter og
indførelse af specifikke adgangskrav til flere de videregående uddannelser.
Det er i dag institutionerne selv, der sammensætter studieretningerne inden for nogle centralt fast-
lagte rammer, som blandt andet rummer bindinger mellem visse fag. Udbuddet af studieretninger
afhænger af institutionens størrelse og elevgrundlag. Det betyder, at store institutioner – ofte i de
større byer – kan udbyde og oprette flere forskellige studieretninger end små institutioner med færre
elever. Det opfattes af mange små institutioner som en ulige konkurrencesituation.
Hertil kommer, at det faglige niveau i studieretningsfagene i dag er uensartet, idet studieretningerne
består af normalt tre fag på enten AAA-, AAB-, AAC-, ABB eller ABC-niveau. Det medfører uens-
artede vilkår for den faglige fordybelse i studieretningsfagene. Selv om det samlede timetal og mind-
stekravet for antallet af fag på A-niveau er ens for alle elever i en given uddannelse, så kan en studie-
retning på ABC- niveau umiddelbart fremstå som lettere end en studieretning på AAB-niveau.
Forligskredsen bag aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser er enig om, at der er behov for stu-
dieretninger med en større grad af gennemskuelighed til gavn for elever, forældre, lærere og vejlede-
re. Det skal være overskueligt for eleverne at vælge studieretning, der skal være intern sammenhæng
mellem fagene i hver enkelt retning, og studieretningerne skal pege tydeligt frem mod de videreud-
dannelsesmuligheder, de forbereder til. Forligskredsen er enig om, at elevernes valg af studieretning
skal være mere overskueligt, og at studieretningerne skal give direkte adgang til videregående uddan-
nelser inden for beslægtede fagområder.
For at skabe et mere ensartet og overskueligt studieretningsudbud på både store og små gymnasier
foreslås, at institutionernes mulighed for at sammensætte studieretninger skal begrænses, og at der i
stedet vil blive fastsat en række centralt fastlagte studieretninger, som institutionerne vil have mulig-
hed for at udbyde. De fokuserede studieretninger vil også gøre det lettere at vejlede eleverne, når de
skal vælge studieretning, og at hjælpe eleverne til at nå en faglig afklaring og et perspektiv for videre-
gående uddannelse.
Der vil fremover som udgangspunkt være 18 studieretninger i uddannelsen til teknisk studenterek-
samen, 13 studieretninger i uddannelsen til merkantil studentereksamen og 18 studieretninger i ud-
dannelsen til almen studentereksamen. I nogle af studieretningerne vil der dog være flere kombinati-
onsmuligheder med udgangspunkt i de forskellige sprogfag. En oversigt over de fremtidige studie-
retninger fremgår af bilag 1 til loven.
Studieretningerne vil være grupperet inden for de faglige hovedområder, der findes i den pågældende
uddannelse. For uddannelsen til teknisk studentereksamen vil der være tale om hovedområderne:
anvendt naturvidenskab, teknologi og kommunikationsteknik, for uddannelsen til merkantil studen-
tereksamen vil der være tale om hovedområderne: sprog, økonomi og marked og økonomi og sprog,
og for uddannelsen til almen studentereksamen vil der være tale om hovedområderne: naturviden-
skab, samfundsvidenskab, sprog og kunst. Studieretningerne på de enkelte uddannelser vil have en
tydelig faglig profil og være målrettet mod de videregående uddannelser inden for det pågældende
fagområde.
45
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
For at sikre almendannelsen og den faglige sammenhæng i bestemte studieretningsprofiler, vil f.eks.
teknologi A i uddannelsen til teknisk studentereksamen, virksomhedsøkonomi A i uddannelsen til
merkantil studentereksamen og samfundsfag A i uddannelsen til almen studentereksamen fortsat
være studieretningsfag, selvom de ikke kræves på A-niveau for at give adgang til relevante videregå-
ende uddannelser.
Der vil som udgangspunkt indgå to centralt fastlagte fag på A-niveau eller et fag på A-niveau og et
fag på B-niveau i hver studieretning. Dette vil være med til at skabe et ensartet fagligt niveau på
tværs af studieretningerne.
Enkelte studieretninger på uddannelsen til almen studentereksamen vil dog have tre centralt fastsatte
studieretningsfag. Det drejer sig om nogle naturvidenskabelige studieretninger, hvor tre studieret-
ningsfag vil være nødvendige for at opnå adgang til de relevante videregående uddannelser. Det dre-
jer sig endvidere om nogle sproglige studieretninger, hvor man sikrer mindst to sprogfag på A-
niveau for at styrke den faglige fordybelse i fagene. Forligskredsen er enig om, at flere elever skal
opnå sprogkompetencer på et højere niveau, og flere elever skal vælge sprog. Strukturen i de nye
studieretninger fremmer derfor, at flere skal vælge fortsættersprog, herunder spansk, der etableres
som fortsættersprog. Som studieretningsfag kan spansk som begyndersprog f.eks. kombineres med
latin C.
Et mere målrettet udbud med færre studieretninger og studieretningsfag vil også betyde, at der gives
bedre plads til, at obligatoriske fag og valgfag kan indgå i samarbejde på lige fod med studieretnings-
fag.
Det foreslås, at der ikke bliver fastsat nærmere regler for, hvor mange og hvilke studieretninger insti-
tutionerne skal udbyde og oprette. For uddannelsen til almen studentereksamen er der tale om en
lempelse og regelforenkling, fordi der i de gældende regler er krav om, at institutioner, som udbyder
stx-uddannelsen, skal udbyde mindst fire nærmere definerede studieretninger og oprette mindst to
nærmere definerede studieretninger.
Det foreslås imidlertid, at institutionen fremadrettet skal udbyde et antal studieretninger, som står i
rimeligt forhold til antallet af elever på uddannelsen på institutionen. Dette er en videreførelse af
gældende regler for htx- og hhx-uddannelserne. Kravet om udbud af et antal studieretninger, som
står i rimeligt forhold til antallet af forventede nye elever på institutionen skal sikre, at en institution
ikke udbyder langt flere studieretninger, end det vil være realistisk at kunne oprette henset til institu-
tionens kapacitet til at optage nye elever.
Der henvises hovedsageligt til lovforslagets § 22 og § 26, stk. 1 og 4, samt bemærkningerne hertil.
Godkendelse til at udbyde lokale studieretninger
For at tilgodese, at der på enkelte institutioner findes et helt særligt fagligt miljø, foreslås det, at mi-
nisteren for børn, undervisning og ligestilling får adgang til at godkende, at en institution med et
særligt uddannelsesmiljø eller en bestemt faglig ekspertise, som er særegent for netop denne institu-
tion, kan udbyde en lokal studieretning, som ikke er omfattet af de centralt fastsatte studieretninger.
Det ikke er hensigten med bestemmelsen, at institutionerne nu gennem konkret godkendelse skal
have opnå mulighed for alligevel at udbyde de mange studieretninger, som de udbyder i dag, men
som bliver afskaffet med de centralt fastsatte studieretninger. Der vil kun undtagelsesvist kunne gi-
ves godkendelse til enkeltinstitutioner til udbud af en studieretning, som omfatter én af de kombina-
tioner af studieretningsfag, som bliver afskaffet med de centralt fastsatte studieretninger. Bestem-
melsen forudsættes således anvendt i relation til udvikling af særlige lokale styrkepositioner eller stu-
46
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
dieretninger, der er så specialiserede, at de ikke bør udbydes bredt, men udelukkende et eller få ste-
der i landet.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling vil kunne gøre godkendelsen betinget af, at instituti-
onen opfylder visse betingelser, som fastsættes nærmere i godkendelsen. Institutionen vil skulle an-
søge om godkendelsen, og studieretningen kan først udbydes, når ministeren har godkendt ansøg-
ningen. Godkendelsen vil som udgangspunkt blive givet tidsbegrænset og vil evt. kunne forlænges
efter fornyet ansøgning.
Det foreslås, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om godkendelse
af lokale studieretninger. Bestemmelsen kan bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler om kriterier for
godkendelsen, varigheden af godkendelsen m.v.
Der henvises til lovforslagets § 26, stk. 3, og bemærkningerne hertil.
2.1.3.2.4. Studieretningsforløb
Studieretningsforløbet skal give eleverne mulighed for faglig fordybelse og styrkelse af fagligheden.
Ud over studieretningsfag består et studieretningsforløb af obligatoriske fag og valgfag.
Obligatoriske fag
Det foreslås med lovforslaget, at følgende obligatoriske fag skal indgå i uddannelsen til teknisk stu-
dentereksamen:
Fag på A-niveau: Dansk og teknik.
Fag på B-niveau: Engelsk, idehistorie, matematik, fysik, kemi og teknologi.
Fag på C-niveau: Kommunikation og it eller informatik, samfundsfag og biologi.
Elever, der afslutter faget bioteknologi på A-niveau, vil skulle anses for at have afsluttet faget biologi
på B-niveau. Elever, der afslutter faget geovidenskab på A-niveau, vil skulle anses for at have afslut-
tet faget fysik på B-niveau. Geovidenskab på A-niveau vil herudover svare til naturgeografi på B-
niveau.
Idéhistorie vil blive indført som noget nyt som obligatorisk fag på uddannelsen. Faget, som vil er-
statte teknologihistorie, vil få et teknologihistorisk, et idéhistorisk og et almenhistorisk indhold, så
indholdet dels vil styrke elevernes almendannelse og dels understøtte uddannelsens teknologiske fag.
Informatik er som nævnt et nyt fag, som vil afløser en række af de nuværende it-fag. Institutionen vil
kunne vælge mellem kommunikation og it eller informatik som obligatorisk fag.
For uddannelserne til merkantil og teknisk studentereksamen vil der - ud over de obligatoriske fag
på A-, B- eller C-niveau – som i dag blive afsat et mindre antal timer til fysisk udfoldelse og indsigt i
betydningen af fysisk udfoldelse. Det foreslås, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling –
på lige fod med hvad der gælder i dag – kan fastsætte regler om fysisk udfoldelse.
Der henvises hovedsageligt til lovforslagets § 23 og bemærkningerne hertil.
Det foreslås med lovforslaget, at følgende obligatoriske fag skal indgå i uddannelsen til merkantil
studentereksamen:
Fag på A-niveau: Dansk, engelsk, 2. fremmedsprog, hvis det er begyndersprog.
47
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Fag på B-niveau: 2. fremmedsprog, hvis det er et fortsættersprog, historie, afsætning, international
økonomi, virksomhedsøkonomi, matematik (elever med tre fremmedsprog skal dog kun have ma-
tematik på C-niveau).
Fag på C-niveau: Erhvervsjura, samfundsfag, informatik.
2. fremmedsprog vil kunne være følgende fag: Fransk begyndersprog, fransk fortsættersprog, tysk
begyndersprog, tysk fortsættersprog, italiensk begyndersprog, kinesisk begyndersprog, russisk be-
gyndersprog, spansk begyndersprog eller spansk fortsættersprog
Spansk vil kunne indgå som begyndersprog som studieretningsfag, når faget kombineres med et
andet fremmedsprog end engelsk, jf. bilag 1. Det kan f.eks. være en studieretning med engelsk A,
spansk begyndersprog A og latin C.
Elever, der afslutter faget it på A-niveau, vil anses for at have afsluttet faget informatik på B-niveau.
Historie er et nyt fag på uddannelsen, som vil erstatte det nuværende fag samtidshistorie. Faget skal
som noget nyt også dække ældre historiske perioder og vil således være med til at styrke almendan-
nelsen i uddannelsen.
Erhvervsjura er et nyt fag, som vil erstatte det nuværende fag erhvervsret. Ændringen vil understøtte
uddannelsens erhvervsrettede profil.
De foreslåede regler om, at alle elever – med undtagelse af elever med en stærk sproglig profil - skal
have matematik på B-niveau, er et led i den styrkede indsats for matematik og naturvidenskab, som
er en del af forliget, jf. nærmere afsnit 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. I dag er matema-
tik obligatorisk på C-niveau.
Der henvises hovedsageligt til lovforslagets § 24 og bemærkningerne hertil.
Det foreslås med lovforslaget, at følgende obligatoriske fag skal indgå i uddannelsen til almen stu-
dentereksamen:
Fag på A-niveau: Dansk, historie, 2. fremmedsprog, hvis det er begyndersprog.
Fag på B-niveau: Engelsk, 2. fremmedsprog, hvis det er et fortsættersprog, matematik (elever med
flere end tre fremmedsprog eller med tre fremmedsprog på mindst A-, A- og B-niveau, skal dog kun
have matematik på C-niveau) og for elever, der ikke følger en studieretning inden for hovedområdet
”Naturvidenskab” mindst ét af de naturvidenskabelige fag (biologi, fysik, informatik, kemi eller na-
turgeografi) (kravet om et naturvidenskabeligt fag på B-niveau gælder dog ikke for elever med
mindst tre fremmedsprog).
Fag på C-niveau: Fysik, idræt, et kunstnerisk fag, oldtidskundskab, religion, samfundsfag og to af
fagene biologi, kemi, naturgeografi eller informatik (for elever, som ikke følger en studieretning in-
den for hovedområdet ”Naturvidenskab”, er der dog kun krav om ét af disse fag, hvis dette fag samt
fysik er på mindst B-niveau, og elever, som har mindst tre fremmedsprog, fritages for kravet om to
af disse fag, hvis de afslutter enten ét af disse fag eller faget fysik på B-niveau).
Det vil være den enkelte institution, som vælger, hvilke naturvidenskabelige fag der skal indgå som
obligatoriske fag.
48
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
2. fremmedsprog vil kunne være følgende fag: Fransk begyndersprog, fransk fortsættersprog, tysk
begyndersprog, tysk fortsættersprog, italiensk begyndersprog, kinesisk begyndersprog, russisk be-
gyndersprog, spansk begyndersprog eller spansk fortsættersprog.
Spansk vil kunne indgå som begyndersprog som studieretningsfag, når faget kombineres med et
andet fremmedsprog end engelsk, jf. bilag 1. Det kan f.eks. være en studieretning med engelsk A,
spansk begyndersprog A og latin C.
Kunstneriske fag vil kunne være følgende fag: Billedkunst, design og arkitektur, dramatik, mediefag
eller musik.
For elever, som følger en naturvidenskabelig studieretning, jf. bilag 1, vil det endvidere gælde, at de
kun kan fritages fra kravet om tre ud af de fire fag biologi, kemi, naturgeografi eller informatik, hvis
de tre øvrige naturvidenskabelige fag, som eleven har, herunder fysik, alle er på mindst B-niveau eller
på A-, B- og C-niveau.
Elever, der afslutter faget bioteknologi på A-niveau, vil anses for at have afsluttet fagene biologi og
kemi på B-niveau. Elever, der afslutter faget geovidenskab på A-niveau, vil anses for at have afsluttet
fagene fysik og naturgeografi på B-niveau.
For elever, som følger en sproglig studieretning, jf. bilag 1, vil det endvidere gælde, at ét af fagene
biologi, informatik, kemi eller naturgeografi kan udskiftes med latin.
Elever, der afslutter faget græsk på A-niveau, vil anses for at have afsluttet faget oldtidskundskab på
C-niveau.
Informatik er et nyt fag, som vil afløse en række af de nuværende it-fag. I forhold til i dag indføres
det som et muligt naturvidenskabeligt fag sammen med biologi, fysik, kemi eller naturgeografi. In-
formatik kategoriseres i denne sammenhæng som et naturvidenskabeligt fag, selv om det også vil
kunne placeres inden for andre hovedområder.
De foreslåede regler om, at alle elever – med undtagelse af elever med en stærk sproglig profil – skal
have matematik på B-niveau, og de foreslåede regler om, at eleverne – med visse undtagelser – skal
have et naturvidenskabeligt fag på mindst B-niveau, er et led i den styrkede indsats for matematik og
naturvidenskab, som er en del af forliget, jf. nærmere afsnit 1 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger. I dag er både matematik og to ud af tre naturvidenskabelige fag, herunder fysik, obligatoriske på
C-niveau. Derudover skal elever på naturvidenskabelige studieretninger i dag have enten matematik
eller et naturvidenskabeligt fag på B-niveau.
De foreslåede regler om, at elever med mindst tre fremmedsprog ikke skal have et af de naturviden-
skabelige fag på mindst B-niveau, er et led i den styrkede indsats for sprog, som er en del af forliget,
jf. nærmere afsnit 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
For uddannelserne til almen studentereksamen og merkantil studentereksamen bliver der med de
centralt fastsatte studieretninger som noget nyt mulighed for at udbyde spansk som studieretnings-
fag som fortsættersprog på A-niveau på lige fod med tysk- og fransk fortsættersprog. Spansk som
fortsættersprog på A-niveau er endnu ikke udviklet. Endvidere permanentgøres faget kinesisk efter
at have indgået som forsøg som 2. fremmedsprog og som studieretningsfag.
49
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Der henvises hovedsageligt til lovforslagets § 25 og bemærkningerne hertil.
Valgfag
Ud over obligatoriske fag vil de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser også skulle indeholde valg-
fag på A-, B- eller C-niveau. Ved valgfag forstås også løft af niveau i obligatoriske fag eller studieret-
ningsfag. Sammensætningen af de centralt fastsatte studieretninger på uddannelserne til teknisk-,
merkantil- og almen studentereksamen vil indebære, at alle elever vil få tid til mindst ét valgfag, og
de fleste elever vil få mere end ét valgfag.
Eleverne vil som udgangspunkt frit kunne vælge valgfag inden for de timerammer, som vil være til
rådighed, jf. afsnit 2.1.3.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Der vil dog i nogle tilfælde
kunne være behov for at fastsætte bindinger mellem fagene, f.eks. så elever kun vil have mulighed
for som valgfag at vælge fysik eller samfundsfag på A-niveau, hvis de har matematik på mindst B-
niveau.
Den enkelte institution vil skulle udbyde en række valgfag således, at der udbydes fag på både A-, B-
og C-niveau. Den enkelte institution vil som udgangspunkt selv skulle beslutte, hvilke valgfag den
ønsker at udbyde og oprette. Dog foreslås det, at institutionerne får pligt til at oprette valgfag, som
de har udbudt, hvis mindst ti elever har tilmeldt sig faget. Hvis institutionen udbyder uddannelsen på
flere forskellige uddannelsessteder, vil denne forpligtelse til at oprette valgfag gælde for hvert af disse
uddannelsessteder.
Forpligtelsen til at oprette valgfag, hvis mindst ti elever har tilmeldt sig, vil være ny for uddannelser-
ne til teknisk og merkantil studentereksamen. For uddannelsen til almen studentereksamen vil be-
stemmelsen være en forenkling af de gældende regler, idet der i dag er pligt til at oprette et udbudt
valgfag, hvis syv elever på institutioner med færre end 400 elever har tilmeldt sig faget, og hvis ti
eleverne på institutioner med flere end 400 elever har tilmeldt sig faget. Ligestillingen mellem ud-
dannelserne på dette punkt er et led i at skabe mere ligeværdighed mellem de gymnasiale uddannel-
ser, jf. afsnit 2.1.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om valgfagenes
indhold og omfang på forskellige niveauer og om, hvilke fag og niveauer der kan og skal indgå i in-
stitutionens udbud af valgfag og hvilke bindinger, der er mellem fagene. Det er f.eks. hensigten at
fastsætte regler om, at fysik eller samfundsfag på A-niveau kun kan vælges som valgfag af elever med
matematik på mindst B-niveau. Der vil også kunne fastsættes regler om bindinger mellem andre fag.
Der henvises til lovforslagets § 27 og bemærkningerne hertil.
2.1.3.2.5. Fagligt samspil mellem fagene
Studieområdet i de nuværende htx- og hhx-uddannelser er et samarbejde mellem fag inden for og på
tværs af uddannelsernes faglige hovedområder. Studieområdet for htx-uddannelsen afsluttes med en
mundtlig prøve, som tæller med på eksamensbeviset, og studieområdet for hhx- uddannelsen afslut-
tes med en eller to prøver, som tæller med på eksamensbeviset. Almen studieforberedelse i den nu-
værende stx-uddannelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af uddannelsens faglige
hovedområder. Almen studieforberedelse afsluttes med en mundtlig prøve på baggrund af en skrift-
lig synopsis.
Det foreslås, at studieområdet i uddannelserne til teknisk og merkantil studentereksamen vil blive
bibeholdt, men med et forenklet indhold og struktur, så uddannelsernes erhvervsrettede profiler i
50
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
højere grad vil blive understøttet, og så det vil blive nemmere for institutionerne at omsætte det til
konkret undervisning. Studieområdets forløb vil skulle styrke elevernes metodebevidsthed og give
dem indsigt i fagenes identitet og forskellighed. Studieområdet vil desuden skulle medvirke til at
udvikle og skabe progression i opbygningen af skriftlige kompetencer og generelle studiekompeten-
cer hos eleverne. Studieområdet vil skulle afsluttes med et studieområdeprojekt på tredje år, jf. afsnit
2.1.3.2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
I uddannelsen til merkantil studentereksamen vil der skulle indgå en erhvervscase, der på et autentisk
grundlag skal udvikle elevernes evne til at forholde sig kritisk og reflekterende til informationer om
en virksomheds interne og eksterne forhold. Erhvervscase, der i dag indgår som en del af studieom-
rådet på hhx-uddannelsen, vil således blive et obligatorisk fagligt samspil mellem fagene virksom-
hedsøkonomi og afsætning.
Det foreslås, at almen studieforberedelse afskaffes som ramme for de flerfaglige forløb i uddannel-
sen til almen studentereksamen, og den mundtlige prøve skal dermed også afskaffes. Der vil i ud-
dannelsen fremover løbende i gymnasietiden skulle indgå flerfaglige forløb, som forbereder eleverne
til arbejdet med et studieretningsprojekt på tredje år. Som en del af disse forløb skal der indgå arbej-
de med basal videnskabsteori og faglig metode, i et omfang på minimum 20 timer, og der skal kunne
spørges ind til det i den mundtlige prøve i studieretningsprojektet.
Der vil i læreplanerne blive stillet krav om, at eleverne skal behandle komplekse problemstillinger i
såvel de enkelte fag som i samspillet mellem fagene og lære at foretage faglige metodeovervejelser.
Der skal i det samlede gymnasieforløb afsættes fordybelsestid til selvstændigt skriftligt arbejde i for-
bindelse med samspil mellem fag. Fagligt samspil og træning af elevernes skriftlige kompetencer
prioriteres i arbejdet, der leder frem imod studieretningsprojektet.
Der er i alt afsat hhv. ca. 630 timer i uddannelsen til teknisk studentereksamen og 500 timer til ud-
dannelserne til merkantil og almen studentereksamen til selvstændigt skriftligt arbejde.
Undervisningen i de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser vil generelt skulle tilrettelægges sådan,
at der er fokus på fagligheden i de enkelte fag, og at der samtidig indgår tværfaglige elementer og
forløb i det omfang, det er relevant. Eleven skal således arbejde med at tilegne sig viden, kundskaber
og kompetencer både i det enkelte fag og i flerfaglige forløb.
Det foreslås, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om det faglige
samspil mellem fagene og studieområdet i uddannelserne til merkantil og teknisk studentereksamen.
Bemyndigelsen vil bl.a. blive brugt til at fastsætte regler om erhvervscase.
Der henvises hovedsageligt til lovforslagets § 29 og § 30 og bemærkningerne hertil.
2.1.3.2.6. Studieretningsprojekt og studieområdeprojekt
Nogle af de udfordringer, som har vist sig vedrørende studieområdet og almen studieforberedelse,
jf. afsnit 2.1.3.2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger gør sig i nogen grad også gældende ved-
rørende studieretningsprojektet.
Det indgår som en del af den politiske aftale om styrkede gymnasiale uddannelser, at studieretnings-
projekter i uddannelserne til teknisk og merkantil studentereksamen vil blive afskaffet, og i stedet
foreslås indført et studieområdeprojekt som led i en nytænkning af studieområdet. I uddannelsen til
teknisk studentereksamen vil der blive tilført yderligere timer til studieområdeprojektet, i forhold til
det der i dag er afsat til studieretningsprojektet. Dette vil sikre det samme antal timer til studieret-
51
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
ningsprojektet og studieområdeprojektet – og dermed lige vilkår for eleverne – på de tre treårige
gymnasiale ungdomsuddannelser.
I uddannelsen til almen studentereksamen vil studieretningsprojektet blive styrket, bl.a. ved at priori-
tere fagligt samspil og træning af elevernes skriftlige kompetencer. Der vil som nævnt løbende i ud-
dannelsen skulle indgå flerfaglige forløb, som forbereder eleverne til studieretningsprojektet. Som en
del af disse forløb vil der skulle indgå basal videnskabsteori og faglig metode.
Rammerne for vejledning i forbindelse med studieretningsprojektet vil blive forbedret, og en del af
den tid, som vil blive afsat til at gennemføre projektet, vil skulle gennemføres med tilstedeværelse af
en lærer. Vejledningstiden skal blandt andet bruges på feedback på baggrund af løbende produktkrav
i vejledningsfasen, fx aflevering af mindre tekstuddrag, udfoldede opgavedispositioner eller mindre
synopsis.
Studieretningsprojektet vil som hovedregel skulle skrives i to fag, men det vil ikke være udelukket at
skrive i ét fag, hvis læreren vurderer, at det valgte emne egner sig bedst til et étfagligt projekt. For at
styrke en dybdeforståelse af komplekse faglige problemstillinger foreslås det, at studieområdeprojek-
tet i uddannelserne til teknisk og merkantil studentereksamen vil skulle afsluttes med både en skrift-
lig besvarelse og en tilhørende mundtlig eksamination. Tilsvarende foreslås det, at studieretningspro-
jektet på uddannelsen til almen studentereksamen skal afsluttes med en obligatorisk prøve, der både
rummer vurdering af den skriftlige besvarelse og en tilhørende mundtlig eksamination.
Den mundtlige prøve vil være medvirkende til at dokumentere elevens egen selvstændige præstation
i udarbejdelsen af studieområdeprojektet og studieretningsprojektet. I dag afsluttes studieretnings-
projektet kun med en vurdering af den skriftlige besvarelse, og den indeholder ikke en mundtlig ek-
samination.
Det foreslås, at resultatet af den mundtlige prøve i studieområdeprojektet og studieretningsprojektet
skal tælle med i det samlede eksamensresultat.
Det foreslås endvidere, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om
flerfaglige forløb, herunder studieretningsprojektet og studieområdeprojektet. Bemyndigelsen vil
bl.a. blive brugt til at fastsætte regler om omfanget af projekterne, antallet og niveauet af de fag, som
projekterne skal skrives inden for, vejledning i forbindelse med projekterne og de skriftlige og
mundtlige prøver, som skal gennemføres ved afslutning af projekterne.
Der henvises hovedsageligt til lovforslagets § 30 og bemærkningerne hertil.
2.1.3.2.7. Bedre udnyttelse af eksamensperioden
I dag er arbejdsbyrden for eleverne fordelt ujævnt hen over året, hvilket forringer elevernes mulig-
heder for at planlægge skolearbejdet. Eleverne på første og andet år har eksempelvis ofte få aktivite-
ter i eksamensperioden sammenlignet med andre perioder.
Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling har tidligere gennemført et udviklingsarbejde om
bedre udnyttelse af skoleåret på en række institutioner. Erfaringerne her fra peger bl.a. på, at central
skemaplanlægning på institutionen, at flytte større opgaver til eksamensperioden og tilbyde særlige
talentforløb eller indsatser i eksamensperioden i fag, hvor elever oplever særlige udfordringer, kan
fremme en mere hensigtsmæssig udnyttelse af eksamensperioden.
52
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Det foreslås på den baggrund, at institutionens leder skal påse, af der også afvikles undervisningstid
og fordybelsestid i prøve- og eksamensperioden. Det er institutionens leder, som skal vurdere, hvilke
aktiviteter der skal foregå i eksamensperioden, og i hvilket omfang.
Der henvises hovedsageligt til lovforslagets § 32 og bemærkningerne hertil.
2.1.3.2.8. Klassedannelse og samlæsning
I dag bliver eleverne i grundforløbet inddelt i klasser på baggrund af deres forhåndstilkendegivelse
om ønsket studieretning ved ansøgning om optagelse. Fremadrettet skal eleverne ikke længere for-
håndstilkendegive ønsket studieretning ved ansøgning om optagelse. Det foreslås på den baggrund,
at klassedannelse i studieretningsklasser fremadrettet skal ske i forbindelse med, at eleverne vælger
studieretning ved afslutning af grundforløbet.
Klassedannelsen i studieretningsklasser vil skulle understøtte et fagligt samspil mellem studieret-
ningsfagene og elevernes sociale og faglige tilhørsforhold i den studieretning, de har valgt. På den
anden side skal klassedannelsen være så fleksibel, at elevers ønsker om bestemte studieretninger og
fag i høj grad vil kunne imødekommes.
Det foreslås derfor, at institutionens leder skal kunne beslutte, at elever fra to eller flere studieretnin-
ger, der ikke kan oprettes som enkeltstående studieretningsklasser, kan samles i en blandet studieret-
ningsklasse. Eleverne i de blandede studieretningsklasser vil blive undervist samlet i de fleste fag.
Herved opnås større frihedsgrader end i dag til at oprette studieretninger med lille søgning, og sam-
tidig fastholdes princippet om, at eleverne går i én stamklasse, hvor de vil have det meste af deres
undervisning.
Institutionens leder vil have det pædagogiske ansvar for at sikre, at det er muligt at tone undervis-
ningen til elevernes forskellige studieretningsprofiler. Beslutningen om at etablere blandede studie-
retningsklasser – og omfanget af fag, der samlæses – vil derfor skulle bygge på en konkret faglig vur-
dering.
Det foreslås endvidere, at elever fra forskellige uddannelser skal kunne samlæses i visse fag, når de
på grund af lille søgning ikke kan oprettes i hver uddannelse. I dag er denne mulighed – med visse
undtagelser - begrænset til valgfag. For eksempel skal det være muligt at samlæse elever i fremmed-
sprog, uanset om eleverne har det pågældende sprogfag som studieretningsfag, som obligatorisk 2.
fremmedsprog eller som valgfag. Det skal også være muligt i et vist omfang at oprette særskilte hold
på tværs af studieretninger og uddannelser for at tilgodese elever med en særlig profil, f.eks. elite-
idrætsudøvere, særlige talenter eller elever med særlige udfordringer.
Det foreslås, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om klasse- og
holddannelsen og om samlæsning internt i uddannelsen og mellem uddannelser. Bemyndigelsen vil
bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler om kriterier for holddannelse i grundforløbet og i studieret-
ningsforløbet, kriterier for samlæsning af fag på tværs af uddannelser m.v.
Der henvises hovedsageligt til lovforslagets § 31 og bemærkningerne hertil.
2.1.4. Organisering og tilrettelæggelse af den toårige uddannelse til hf-eksamen
2.1.4.1. Gældende ret
Den toårige hf-uddannelse er sammensat af en række enkeltfag, en kultur- og samfundsfaggruppe,
en naturvidenskabelig faggruppe, samt et antal tværfaglige og enkeltfaglige projektperioder.
53
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Den samlede uddannelse omfatter mindst 1.625 timer uddannelsestid og 360-460 timer kursisttid.
Uddannelsestid omfatter undervisning og lærerstyrede kursistaktiviteter, og kursisttid omfatter tid til
skriftligt arbejde, kursistens forberedelse m.v.
Uddannelsen består af ét obligatorisk fag på A-niveau (dansk), to obligatoriske fag på B-niveau (en-
gelsk og historie) samt otte obligatoriske fag på mindst C-niveau (biologi, geografi, idræt, matematik,
kemi, religion og samfundsfag samt et praktisk-musisk fag). Kursisten skal ved optagelsen tilkende-
give ønske om valg af praktisk-musisk fag. Ud over de obligatoriske fag skal kursisten inden for visse
rammer vælge to til fire valgfag på i alt mindst 250 timer.
Kursusstedet skal udbyde mindst to praktisk-musiske fag. Kursusstedet skal endvidere indgå i et
forpligtende samarbejde med andre kurser inden for et nærmere afgrænset geografisk område, og
skal sikre, at der inden for det geografiske område, som det forpligtende samarbejde dækker, udby-
des et bredt udvalg af valgfag inden for hovedområderne humaniora, naturvidenskab og samfunds-
videnskab.
Ud over obligatoriske enkeltfag og faggrupper indgår introduktionsforløb, værkstedsundervisning og
projektperioder som enkeltfaglige eller tværfaglige elementer i uddannelsen. Introduktionsforløbet,
som er placeret i starten af første semester af uddannelsen, giver kursisterne indføring i de fag og
arbejdsmetoder, som er karakteristiske for uddannelsen. Værkstedsundervisningen, som forløber
over hele uddannelsesperioden, indeholder bl.a. træning i anvendelse af erhvervede kvalifikationer,
træning af skrivekompetencer m.v. Projektperioder består bl.a. af et eksamensprojekt i fjerde seme-
ster i kultur- og samfundsfagsgrupper.
Kursisterne skal i fjerde semester af uddannelsen skrive en større skriftlig opgave i et til tre af de fag,
som kursisten har gennemført. Ét af fagene skal være på mindst B-niveau. Karakteren for opgaven
tæller med på eksamensbeviset.
Kursusstedet inddeler kursisterne i klasser. I forbindelse med sammensætning af klasser skal kursus-
stedet i videst muligt omfang tage hensyn til kursisternes forhåndstilkendegivelse om valg af prak-
tisk-musisk fag.
Kursisten aflægger prøve i de obligatoriske fag dansk, engelsk, matematik og det valgte praktiske-
musiske fag, én samlet mundtlig prøve i kultur- og samfundsfaggruppen, én samlet mundtlig prøve i
den naturvidenskabelige faggruppe, prøve i to til fire valgfag, og derudover får kursisten en bedøm-
melse af den større skriftlige opgave. Karaktererne for prøverne indgår med forskellig vægt på eksa-
mensbeviset. Kursisterne får ikke standpunktskarakterer, som tæller med på eksamensbeviset, men
læreren skal give kursisterne en vurdering af kursistens faglige standpunkt i et fag to gange årligt.
2.1.4.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
De elever, som søger ind på den toårige hf-uddannelse, har i dag en blandet uddannelsesmæssig
baggrund. Der er elever, som bliver optaget i direkte forlængelse af grundskolens 10. klasse, mens
andre elever er ældre eller voksne, og en del af dem har opnået en række andre erfaringer og nogle
har andre uddannelser bag sig. Hf-uddannelsen har også en rolle ved at uddanne en række elever, der
ellers har svære kår i ungdomsuddannelsessystemet.
Erfaringerne med den toårige hf-uddannelse viser, at der er en række udfordringer forbundet med
uddannelsen, som den er i dag. En stor og stadigt større andel af eleverne på uddannelsen har svage
faglige forudsætninger, og mange har afbrudte ungdomsuddannelser bag sig. Ca. 28 pct. af de elever,
som starter på uddannelsen, falder fra, inden de har færdiggjort uddannelsen.
54
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Samtidig er der færre af de elever, som færdiggør den toårige hf-uddannelse, som læser videre på en
videregående uddannelse, sammenlignet med elever som har gennemført f.eks. en uddannelse til
almen studentereksamen. Endelig er der færre af de hf-studenter, som læser videre, som gennemfø-
rer den videregående uddannelse sammenlignet med studenter fra de treårige gymnasiale ungdoms-
uddannelser – efter to år er ca. 55 pct. af hf-studenterne i gang med en videregående uddannelse,
mens dette er tilfældet for ca. 76 pct. af studenterne fra stx-uddannelsen. Ca. 41 pct. af hf-
studenterne vælger en professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse.
På den baggrund er forligskredsen bag aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser enig om, at den
toårige uddannelse til hf-eksamen skal have en ny og klar profil ved at målrette uddannelsen mod
erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser og samtidig sikre en fleksibilitet i forhold til at
sikre den enkeltes videre uddannelsesmuligheder.
Forslag om, hvilke krav der skal gælde som forudsætning for at blive optaget på uddannelsen til den
toårige uddannelse til hf-eksamen er nærmere beskrevet under afsnit 2.1.2.2. i lovforslaget almindeli-
ge bemærkninger.
2.1.4.2.1. Struktur og indhold for den toårige uddannelse til hf-eksamen målrettet erhvervsakademi- og professionsba-
cheloruddannelser
Uddannelsens omfang og opdeling i undervisningstid og fordybelsestid
Den toårige hf-uddannelse omfatter i dag mindst 1.625 timer uddannelsestid og 360-460 timer kur-
sisttid. Uddannelsestid omfatter undervisning og lærerstyrede kursistaktiviteter, og kursisttid omfat-
ter tid til skriftligt arbejde, kursistens forberedelse m.v.
Det foreslås, at den sondring mellem undervisningstid og fordybelsestid, som foreslås indført for de
treårige gymnasiale ungdomsuddannelser, jf. afsnit 2.1.3.2.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger også skal være gældende for den toårige uddannelse til hf-eksamen.
Uddannelsens samlede omfang foreslås ikke ændret væsentligt, men uddannelsen vil blive tilrettelagt,
så der bliver mere undervisningstid (i dag uddannelsestid) og mindre fordybelsestid (i dag kursisttid)
end i dag.
Det foreslås, at undervisningstiden skal udgøre mindst 1.705 timer, og at den normalt ikke overstiger
1.755 timer, og at fordybelsestiden udgør mindst 300 timer. For elever, som vælger udvidede fag-
pakker, vil undervisningstiden stige med 250 timer, jf. nærmere afsnit 2.1.4.2.2. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger. Fordybelsestiden vil blive øget med 100 timer. Afhængigt af, hvilke fag eleven
vælger i den udvidede fagpakke, vil det kunne variere, hvilke fag de ekstra fordybelsestimer fordeles
ud på.
Intervallet mellem minimumsantallet af undervisningstimer og det antal undervisningstimer, som
normalt ikke overstiges, vil være 50 timer. De 50 timer vil give mulighed for, at eleven – i stedet for
at vælge et C-niveau fag – kan vælge at hæve et C-niveau fag til B-niveau. Herved opnår eleven flek-
sibilitet i forhold til valgfag, idet en elev i stedet for et nyt valgfag på C-niveau vil kunne få et løft af
et fag, som eleven allerede har. Det vil endvidere give mulighed for, at eleven f.eks. kan vælge et nyt
valgfag på B-niveau i stedet for to nye valgfag på C-niveau. Intervallet på 50 timer vil derved fremme
udbud af valgfag på B-niveau, og det vil understøtte, at eleverne kan fordybe sig i fag, de allerede
har, ved at løfte disse til et højere niveau i stedet for at vælge et nyt valgfag på C-niveau.
Minimumstallet for undervisningstimer vil indebære, at institutionen har pligt til at afvikle lærerstyret
undervisning og øvrige aktiviteter, som er organiseret af institutionen til realisering af uddannelser-
55
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
nes formål, i det pågældende antal timer. Intervallet på 50 timer udtrykker en forventning til institu-
tionerne om fleksibilitet i forhold til at udbyde forskellige typer valgfag, men den enkelte elev vil ikke
have et individuelt krav på at få flere timer end mindstekravet.
Det antal undervisningstimer, som uddannelsen normalt ikke skal overstige, vil institutionen kunne
vælge at overstige i visse situationer, hvis eleven fremsætter ønske herom. Et eksempel kunne være
elever, som har opnået merit, og som på den baggrund bliver fritaget fra dele af undervisningen og
derved får mulighed for at anvende den ledigblevne tid til at gennemføre yderligere valgfag. Dette vil
i nogle tilfælde forudsætte, at timetallet stiger yderligere.
Det vil i alle tilfælde være institutionen, som skal vurdere, om eleven skal have mulighed for at gå ud
over det antal timer, som undervisningstiden normalt ikke skal overstige.
Hovedparten af undervisningstiden i uddannelserne vil blive fordelt på de enkelte fag, faggrupper,
fagpakker, projekt- og praktikforløb og en større skriftlig opgave.
Ud af minimumstallet for undervisningstimer vil indgå 80 timer pr. elev i en pulje, som institutio-
nens leder vil kunne fordele til fag eller faglige aktiviteter, hvor eleverne vurderes at have behov for
en særlig indsats. Timepuljen vil bl.a. skulle bruges til at tilgodese den enkelte elevs behov for f.eks.
vejledning i forbindelse med skriftligt arbejde eller særlige indsatser i bestemte fag.
Der henvises hovedsageligt til lovforslagets § 33 og bemærkningerne hertil.
Obligatoriske fag
Det foreslås med lovforslaget, at følgende obligatoriske fag skal indgå i uddannelsen:
Fag på A-niveau: dansk.
Fag på B-niveau: Engelsk, historie (historie indgår i en kultur- og samfundsfaggruppe med religion
og samfundsfag).
Fag på C-niveau: matematik, religion, samfundsfag (religion og samfundsfag indgår i en kultur- og
samfundsfaggruppe sammen med historie), biologi, geografi, kemi (biologi, geografi og kemi indgår i
en naturvidenskabelig faggruppe), enten idræt eller ét af følgende kunstneriske fag: billedkunst, dans,
design og arkitektur, dramatik, mediefag eller musik.
De foreslåede obligatoriske fag vil indebære, at elever, som i dag både har idræt og et praktisk-
musisk fag, fremadrettet skal vælge ét af disse fag. Der bliver samlet set færre fag, men det vil bl.a.
gennem fagenes indhold blive sikret, at uddannelsens almendannende sigte bevares. Det vil indebæ-
re, at eleven får bedre mulighed for faglig fordybelse og øvelse i grundlæggende færdigheder.
Det foreslås, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om fagenes mål,
indhold og omfang på forskellige niveauer. Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte reg-
ler om, at de obligatoriske fag dansk og matematik tildeles flere timer end i dag.
Der vil endvidere blive fastsat regler, som sikrer, at alle fag får en praksisorienteret toning, og at fa-
genes faglige mål og kernestof justeres. Det skal som led i dette sikres, at elevernes personlige mod-
ning, dømmekraft, handlekraft og afklaring, herunder evnen til at træffe valg og tage ansvar, samt at
elevernes dannelse til aktiv demokratisk deltagelse styrkes.
Der vil endvidere blive fastsat regler, som sikrer, at de tre fag, som indgår i henholdsvis kultur- og
samfundsfaggruppen og den naturvidenskabelige faggruppe, dels får tydeliggjort kernefagligheden og
56
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
dels hver især skal indeholde det samme antal timer, som svarer til fagenes timetal, hvis fagene gen-
nemføres enkeltvis i stedet for gennem en faggruppe. Timetallet for det enkelte fag afhænger af, om
faget er på C- eller B-niveau. Ændring i prøveformen for de to faggrupper er nærmere beskrevet i
afsnit 2.1.7.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Fagpakker (fagpakker uden overbygning)
For at understøtte en god overgang til videre uddannelse inden for erhvervsakademi- og professi-
onsbacheloruddannelserne vil eleverne kunne vælge mellem fagpakker, som institutionerne skal ud-
byde et antal af. Institutionerne vil via fagpakkerne kunne målrette uddannelsen mod professionsba-
cheloruddannelser inden for områder som f.eks. sundhed og undervisning/pædagogik og erhvervs-
akademiuddannelser inden for områder som f.eks. it, teknik, erhvervsøkonomi eller finansøkonomi,
således at fagpakkerne rummer relevante fag og niveauer. De obligatoriske fag vil skulle indgå i et
fagligt samspil med fagpakken for at understøtte professionsorienteringen.
Fagpakker vil skulle bestå af to fag, som har et naturligt fagligt samspil. Fagene skal enten være på
BB-niveau eller på BC-niveau. Fagene i fagpakken vil enten kunne være to nye fag på henholdsvis B-
og C-niveau, løft af to fag fra C- til B- niveau eller et løft af et fag fra C- til B-niveau samt et nyt fag
på C-niveau.
Institutioner, som kun har én eller to klasser pr. årgang, vil dog kunne udbyde fagpakker, som inde-
holder to fag på C-niveau. Dermed får disse institutioner større rum for valgfag, der evt. kan samlæ-
ses med andre gymnasiale institutioner.
Samlet set vil de foreslåede obligatoriske fag og fagpakker indebære, at eleverne vil få en styrket fag-
lighed, idet de vil få flere fag på B-niveau og færre fag på C-niveau. Eleverne vil fortsat få ét fag på
A-niveau.
Der henvises hovedsageligt til lovforslagets § 36 og § 37, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Valgfag
Ud over obligatoriske fag skal den toårige uddannelse til hf-eksamen også indeholde valgfag på B-
og C-niveau. Alle elever vil skulle have mindst ét valgfag. Institutionerne må dog godt udbyde udvi-
dede fagpakker, som ikke vil give plads til valgfag. Udvidede fagpakker er nærmere beskrevet under
afsnit 2.1.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Eleverne vil som udgangspunkt frit kunne vælge valgfag, inden for de timerammer, som vil være til
rådighed.
Den enkelte institution vil skulle udbyde en række valgfag således, at der udbydes fag på både B- og
C-niveau.
Den enkelte institution vil som udgangspunkt selv skulle beslutte, hvilke valgfag den ønsker at ud-
byde og oprette. Dog foreslås det, at institutionerne vil få pligt til at oprette valgfag, som de har ud-
budt, hvis mindst ti elever har tilmeldt sig faget. Hvis institutionen udbyder uddannelsen på flere
forskellige uddannelsessteder, vil denne forpligtelse til at oprette valgfag gælde for hvert af disse
uddannelsessteder.
Forpligtelsen til at oprette valgfag, hvis mindst ti elever har tilmeldt sig, vil være en forenkling af de
gældende regler på stx- og hf-uddannelserne, i det der i dag på disse uddannelser er pligt til at oprette
et udbudt valgfag, hvis syv elever på institutioner med færre end 400 elever har tilmeldt sig faget, og
hvis ti eleverne på institutioner med flere end 400 elever har tilmeldt sig faget. Som et led i at skabe
57
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
mere ligeværdighed mellem de gymnasiale uddannelser, foreslås en sådan bestemmelse for alle ud-
dannelserne, herunder uddannelserne til merkantil og teknisk studentereksamen, jf. afsnit 2.1.3.2.4. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om valgfagenes
mål, indhold og omfang på forskellige niveauer og om hvilke fag og niveauer, der kan indgå i institu-
tionens udbud af valgfag.
Der henvises til lovforslagets § 39 og bemærkningerne hertil.
Projekt- og praktikforløb
Det er en del af den politiske aftale om styrkede gymnasiale uddannelser, at fagene skal orienteres
mere direkte mod de videregående uddannelser og jobs, som uddannelsen til den toårige uddannelse
til hf-eksamen forbereder til. Dette skal bl.a. ske ved, at der knyttes projekt- og praktikforløb til fa-
gene, herunder den fagpakke, eleven skal vælge.
Projekt- og praktikforløb vil bl.a. skulle bruges til faglig fordybelse, hvor eleverne skal løse konkrete
og virkelighedsnære problemstillinger i fag og faggrupper gennem en kombination af praktisk ”felt-
arbejde” og den faglige undervisning.
Uddannelsen vil skulle indeholde mindst tre projekt- og praktikforløb. Ét projekt- eller praktikforløb
i første semester skal understøtte elevens afklaring af hovedinteresse, herunder evt. valg af valgfag
allerede fra andet semester. Ét projekt- eller praktikforløb i andet semester skal understøtte valg af
fagpakke, og mindst ét projekt- eller praktikforløb i tredje eller fjerde semester skal understøtte val-
get af videregående uddannelse.
Alle projekt- og praktikforløb vil være knyttet til bestemte fag og skal afrapporteres, drøftes og god-
kendes af en faglærer. Forløbene vil skulle bidrage til, at eleverne reflekterer over, hvad den erhver-
vede viden giver af perspektiver i relation til videregående uddannelse.
Praktikforløb vil kunne arrangeres af eleven selv eller af institutionen og vil kunne afvikles på ud-
dannelsesinstitutioner, offentlige og private arbejdspladser, i organisationer mv. afhængigt af de loka-
le muligheder. Forløbet vil altid skulle rumme en form for faglig opgaveløsning.
Det foreslås, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om projekt- og
praktikforløb.
Der henvises hovedsageligt til lovforslagets §§ 35-36 og § 38 og bemærkningerne hertil.
Opdeling af uddannelsen i semestre
For at støtte elevens faglige udvikling, foreslås det at opdele uddannelsen i fire semestre. Eleven vil i
den forbindelse gradvist skulle afklares om valg af fagpakke, valgfag og videre uddannelse via pro-
jekt- og praktikforløb, der knytter sig til fag og faggrupper i de første to semestre og på andet år af
uddannelsen til den fagpakke, eleven vælger.
Første og andet semester vil skulle bestå af undervisning i de obligatoriske fag og faggrupper. I hvert
af de to semestre vil blive gennemført et projekt- og praktikforløb i tilknytning til mindst ét fag eller
én faggruppe. Efter første semester vil mindst et fag skulle afsluttes, med mindre eleven vælger at
hæve faget til B-niveau. Før uddannelsens tredje semester vil eleven skulle vælge en fagpakke.
58
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Tredje semester vil skulle bestå af undervisning i dansk, engelsk og kultur- og samfundsfaggruppen,
fag fra en fagpakke, samt evt. valgfag. Fjerde semester vil skulle bestå af undervisning i dansk, fag fra
fagpakken og evt. valgfag. Derudover vil eleven skulle udarbejde en større skriftlig opgave. I mindst
ét af disse semestre vil eleven skulle gennemføre et projekt- og praktikforløb i tilknytning til fagpak-
ken.
Organisering i semestre med gradvis afvikling af fag, så eleverne hvert halve år afslutter en del af
uddannelsen vil betyde, at elever, der evt. forlader uddannelsen for at fortsætte på enkeltfags-hf, på
en anden gymnasial uddannelse eller på en erhvervsuddannelse, vil kunne få prøvebeviser med sig og
dermed evt. undgå tab af uddannelsestid.
Det foreslås, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om organisering
og indhold af den toårige uddannelse til hf-eksamen.
Der henvises hovedsageligt til lovforslagets § 38 og bemærkningerne hertil.
Vejledning og evaluering
Institutionens leder vil skulle sikre, at undervisningen tilrettelægges, så eleverne gennem hele uddan-
nelsen møder variation og progression i arbejdsformerne, så alle elever udfordres fagligt, så de kan
blive så dygtige som muligt. Institutionen vil i den forbindelse skulle sikre tilbud til elever med særli-
ge behov og elever med særlige talenter. Undervisningen, herunder i fagpakken, vil skulle medvirke
til at udvikle og skabe progression i opbygningen af de skriftlige kompetencer og generelle studie-
kompetencer hos eleverne.
Hf-uddannelsen er i dag kendetegnet ved, at eleverne ikke gives medtællende standpunktskarakterer,
og eleverne vurderes således udelukkende på deres præstationer ved prøver. Lærerne er dog forplig-
tede til at give eleverne en vurdering af deres standpunkt i hvert fag to gange årligt.
For at modvirke frafald og øge den faglige indlæring foreslås det, at der i uddannelsen fremover skal
ske formativ evaluering i endnu højere grad end i dag. Forligskredsen bag aftalen om styrkede gym-
nasiale uddannelser er enig om, at den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
skal styrkes. Det foreslås på den baggrund, at det skal fremgå af loven, at eleverne systematisk skal
inddrages i evalueringen gennem arbejdet med mål for egen udvikling.
Institutionen vil skulle sikre regelmæssig feedback fra lærerne til den enkelte elev. Det foreslås der-
for, at der senest ved afslutningen af første semester skal ske en afdækning af elevens foreløbige
kompetenceudvikling, herunder i dansk, engelsk og matematik. Afdækningen vil skulle indgå som en
del af grundlaget for en vejledning af eleven i forhold til videre valg af fagpakker og valgfag. Afrap-
portering af projekt- og praktikforløb vil også skulle indgå i vejledningen af og drøftelser med eleven
om fagvalg og videre uddannelsesvalg. Institutionen vil endvidere skulle yde faglig vejledning i for-
bindelse med elevens arbejde med den større skriftlige opgave.
Det foreslås, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om intern evalu-
ering til vurdering af elevernes kompetenceudvikling. Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at
fastsætte regler om krav til elevernes deltagelse i vejledningsaktiviteter m.v.
Der henvises hovedsageligt til lovforslagets § 35 og bemærkningerne hertil.
Klassedannelse og samlæsning
59
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Undervisningen i den toårige uddannelse til hf-eksamen skal organiseres med udgangspunkt i klasser
og hold. Det første år vil være fastlagt fagmæssigt, så eleverne vil opleve et fagligt og socialt stabilt
klassefællesskab.
Efter afslutningen af andet semester vil der skulle dannes nye klasser i forbindelse med fordelingen
af elever efter fagpakke. Institutionens leder vil i den forbindelse kunne oprette klasser med elever
med forskellige fagpakker.
Klassedannelsen vil skulle understøtte et fagligt samspil mellem fagpakkefagene, obligatoriske fag og
valgfag, samt elevernes sociale og faglige tilhørsforhold i klassen. Hovedparten af undervisningen vil
skulle foregå i klassen, samtidig med at elevernes individuelle ønsker og valg vil kunne tilgodeses ved
samlæsning på tværgående hold eller på tværs af gymnasiale uddannelser.
Det foreslås, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om klasse- og
holddannelsen og om samlæsning internt i uddannelsen og mellem uddannelser. Bemyndigelsen vil
bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler om kriterier for samlæsning af fag på tværs af uddannelser
m.v.
Der henvises hovedsageligt til lovforslagets § 34 og bemærkningerne hertil.
Bedre udnyttelse af eksamensperioden
For at skabe ligestilling mellem den toårige uddannelse til hf-eksamen og de treårige gymnasiale
ungdomsuddannelser foreslås det, at også ledere på institutioner med uddannelsen til hf-eksamen
skal påse, at der afvikles undervisningstid og fordybelsestid i prøve- og eksamensperioden. Det er
institutionens leder, som skal vurdere, hvilke aktiviteter der skal foregå i eksamensperioden, og i
hvilket omfang.
Der henvises til lovforslagets § 40 og bemærkningerne hertil.
2.1.4.2.2. Adgang til universitetsuddannelser via udvidet fagpakke eller enkeltfagsundervisning
Med henblik på at sikre at den toårige uddannelse til hf-eksamen bliver fleksibel i forhold til at sikre
elevernes videre uddannelsesmuligheder, er forligskredsen bag aftalen om styrkede gymnasiale ud-
dannelser enig om, at den toårige uddannelse til hf-eksamen skal kunne suppleres, så den også kan
give adgang til universitetsuddannelser ad to forskellige veje. Adgangen til universitetsuddannelserne
forudsætter, at eleverne bliver fagligt bedre rustet, end de er i dag.
Det foreslås derfor, at elever via udvidede fagpakker (fagpakker med overbygning) på andet år af
den toårige uddannelse til hf-eksamen skal kunne opnå adgang til universitetsbacheloruddannelser.
Det er institutionen, som skal vælge, om den vil udbyde udvidede fagpakker. De udvidede fagpakker
skal både rumme uddannelsens brede almendannelse og faglighed, samtidig med at der gives en mu-
lighed for faglig fordybelse i et omfang, som uddannelsen med den normale timeramme ikke kan
rumme. De udvidede fagpakker vil skulle rumme 250 timer undervisningstid oven i den normale
timeramme, hvilket vil give en samlet undervisningstid på mindst 1.955 timer.
Den udvidede fagpakke vil skulle sammensættes, så den mindst indeholder ét yderligere fag på A-
niveau ud over dansk A, som er obligatorisk, samt ét yderligere løft til enten A- eller B-niveau ud
over hvad en fagpakke uden overbygning kan rumme. Der vil i nogle tilfælde være behov for at fast-
60
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
sætte bindinger mellem fagene for de elever, som vælger en udvidet fagpakke, f.eks. så eleverne kun
kan få udvidede fagpakker med fysik eller samfundsfag på A-niveau, hvis de har matematik på
mindst B-niveau.
Det foreslås, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om, hvilke fag
og niveauer der kan indgå i udvidede fagpakker og om bindinger mellem fagene. Det er f.eks. hen-
sigten at fastsætte regler om, at udvidede fagpakker, som indeholder fysik eller samfundsfag på A-
niveau, kun kan vælges af elever med matematik på mindst B-niveau. Der vil også kunne fastsættes
regler om bindinger mellem andre fag.
Elever, som ønsker en udvidet fagpakke, vil skulle vælge dette ved afslutningen af andet semester.
Fagene i den udvidede fagpakke vil skulle gennemføres i tredje og fjerde semester af uddannelsen.
Elever, som ønsker en udvidet fagpakke, og som har under 3,0 i gennemsnit af de prøver, herunder
interne prøver, som er aflagt i første og andet semester, vil ved afslutningen af andet semester skulle
gennemføre en faglig screening og vejledningssamtale. Screeningen og vejledningssamtalen vil skulle
være med til at sikre, at elever, som vælger en udvidet fagpakke, vil være fagligt klædt på til at gen-
nemføre forløbet. Det vil efterfølgende være eleven selv, som skal beslutte, om pågældende vil vælge
en udvidet fagpakke.
Personer, som har afsluttet den toårige uddannelse til hf-eksamen uden overbygning, skal efterføl-
gende kunne gennemføre et supplerende overbygningsforløb inden for rammerne af gymnasial sup-
plering og derved opnå en overbygning, som giver adgang til universitetsbacheloruddannelser.
I det supplerende overbygningsforløb vil kunne indgå undervisning på hold fra GSK eller fra hf-
enkeltfag – eller begge dele. Indholdet af det supplerende overbygningsforløb, herunder fag og ni-
veauer, vil skulle fastlægges i et samarbejde mellem institutionen og kursisten. Forløbet skal sam-
mensættes, så det indholdsmæssigt mindst svarer til forskellen på en fagpakke uden overbygning og
en udvidet fagpakke på den toårige uddannelse til hf-eksamen. Forløbet skal kunne afvikles inden
for et halvt år.
Den supplerende overbygning vil give mulighed for, at kursisten sammen med institutionen vil kun-
ne sammensætte et fagligt forløb, som vil være målrettet den universitetsbacheloruddannelse, som
kursisten måtte ønske sig, enten i form af specifikke adgangsgivende fag og niveauer eller i form af
fag og niveauer, der i øvrigt er fagligt relevante i forhold til den ønskede uddannelse. De nye supple-
rende overbygningsforløb efter lovforslagets § 65, stk. 3, vil kunne give adgang til statens uddannel-
sesstøtte (SU). Der henvises i øvrigt til § 22 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institu-
tioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love. Kursisten vil blive fritaget for beta-
ling, selvom der i forløbet indgår undervisning på hold fra hf-enkeltfag, hvis forløbet påbegyndes
inden to år fra den dato, hvor kursisten er dimitteret med sin hf-eksamen eller højere forberedelses-
eksamen.
For at et givet fag kan indgå i en overbygning, som giver adgang til universitetsbacheloruddannelser,
vil faget skulle bestås. Hvis der indgår flere karakterer i faget, f.eks. karakterer fra både en mundtlig
og en skriftlig prøve, vil faget anses som bestået, hvis gennemsnittet af karaktererne er mindst 2,0.
Hvis et eller flere af fagene i det supplerende overbygningsforløb udgør et specifikt adgangskrav
som forudsætning for at blive optaget på en bestemt universitetsbacheloruddannelse, så vil prøveka-
rakteren fra faget kunne forringe det samlede eksamensgennemsnit, jf. afsnit 2.1.6.2. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
61
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Der henvises hovedsageligt til lovforslagets § 37, stk. 3, og § 65, stk. 3 og bemærkningerne hertil.
2.1.5. Hf-enkeltfag
2.1.5.1. Gældende ret
Hf-enkeltfag kan gennemføres som enkeltfag, hvis kursisten alene har brug for ét eller flere enkelte
fag, eller kursisten kan sammenstykke enkeltfagene til en samlet hf-eksamen, hvis der er brug for en
fuld gymnasial eksamen, og den pågældende ikke ønsker at gennemføre den toårige hf-uddannelse.
En samlet hf-eksamen sammenstykket af enkeltfag giver generel studiekompetence og giver derfor
adgang til videregående uddannelser i samme omfang, som den toårige hf-uddannelse.
Man kan tidligst blive optaget på hf-enkeltfag ét år efter, at man har afsluttet folkeskolens 9. klasse
eller har gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Elever, der efter 9. klasse er fortsat i 10. klasse, kan tilsvarende tidligst optages et år efter, at de har
forladt 10. klasse.
Den ansøgte institution afgør ud fra en vurdering af ansøgerens kvalifikationer, om den pågældende
kan optages på hf-enkeltfag. Institutionen indkalder ansøgeren til en optagelsessamtale, hvis ansøg-
ningen ikke umiddelbart giver grundlag for optagelse.
Der er prøver i de enkelte fag, og kursisten kan få udstedt enkeltfagsbevis (prøvebevis) for det enkel-
te fag. Hvis kursisten har afsluttet fag, som i omfang og niveau svarer til en samlet hf-eksamen, be-
slutter kursisten selv, om prøvebeviserne skal stykkes sammen til en samlet eksamen.
2.1.5.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Der foreslås ikke ændringer i hf-enkeltfag i forhold til de kursister, som følger hf-enkeltfag med
henblik på at opnå kompetencer i enkelte fag eller fagelementer.
Optagelse på hf-enkeltfag
Det vil også fremadrettet være sådan, at ansøgere tidligst kan blive optaget på hf-enkeltfag ét år efter,
at ansøgeren har afsluttet folkeskolens 9. klasse eller har gennemført en undervisning, der står mål
med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Elever, der efter 9. klasse er fortsat i 10. klasse, vil
tilsvarende tidligst kunne optages et år efter, at de har forladt 10. klasse. Denne grundlæggende be-
tingelse skal ses i sammenhæng med, at hf-enkeltfag efter § 2, stk. 4 er målrettet mod voksne, og at
man i modsætning til ungdomsuddannelserne ikke kan optages på hf-enkeltfag direkte fra grundsko-
len eller 10. klasse, er for at opretholde en klar sondring mellem ungdomsuddannelserne og voksen-
undervisning.
Ansøgerne vil fortsat blive optaget på baggrund af en individuel vurdering foretaget af institutionen.
Med aftale om styrkelse af de gymnasiale uddannelser vil den toårige uddannelse til hf-eksamen blive
udviklet, så uddannelsens faglige niveau bliver løftet samtidig med at adgangskravene til optagelse på
uddannelsen vil blive ændret.
Det må forudsættes, at disse forhold vil få en afsmittende virkning for institutionernes individuelle
vurdering i forhold til optagelse på hf-enkeltfag. Vurderingen kan dog variere, alt efter om der f.eks.
er tale om optagelse på ét konkret enkeltfag eller om optagelse på en lang række fag med det formål
at sammenstykke en fuld højere forberedelseseksamen.
62
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Hvis der er tale om optagelse på et supplerende overbygningsforløb, jf. afsnit 2.1.4.2.2. i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger, vil institutionen skulle lægge en tilsvarende målestok til grund som
den, der er udtrykt i den foreslåede § 37, stk. 3, hvorefter der for elever i den toårige uddannelse, der
har under 3,0 i gennemsnit af prøver, herunder eventuelle interne prøver, aflagt i første og andet
semester og ønsker en udvidet fagpakke, skal gennemføres en faglig screening og vejledningssamtale
ved afslutningen af andet semester.
Det foreslås endvidere præciseret, at institutionerne ved vurderingen af, om ansøgere skal optages,
ud over de faglige kvalifikationer også vil kunne lægge vægt på ansøgernes øvrige forudsætninger for
at gennemføre undervisningen. Institutioner vil f.eks. kunne inddrage eventuel viden om, hvis ansø-
geren flere gange før forgæves har forsøgt at gennemføre undervisning i det pågældende fag eller
evt. i andre fag, eller om, at ansøgeren tidligere har været kursist på institutionen og i den forbindelse
tilsidesatte studie- og ordensreglerne gentagne gange eller i alvorlig grad.
I denne sammenhæng foreslås det endvidere som noget nyt, at ansøgere ikke skal kunne optages og
følge undervisningen i samme fag og niveau mere end to gange, medmindre institutionens leder i
helt særlige tilfælde tillader en tredje gang. Der eksisterer ikke en samlet central opgørelse over, hvil-
ke hf-enkeltfag en kursist måtte have gennemført eller forsøgt gennemført. Forslaget pålægger såle-
des ikke institutionerne en pligt til at undersøge, om en ansøger tidligere har været optaget på et en-
keltfag uden at gennemføre faget. Men i det omfang, institutionen er bekendt med noget sådant, kan
institutionen med den foreslåede bestemmelse undlade at optage ansøgeren på det pågældende fag.
Der henvises hovedsageligt til lovforslagets §§ 17 og 37 og bemærkningerne hertil.
Hf-enkeltfag sammenstykket til højere forberedelseseksamen med eller uden overbygning
Kursister, som ikke har en gymnasial eksamen, skal også fremadrettet kunne sammenstykke hf-
enkeltfag til en højere forberedelseseksamen. Kursisten skal kunne sammenstykke eksamen, så den
enten svarer til en hf-eksamen fra den toårige uddannelse til hf-eksamen med en fagpakke uden
overbygning (højere forberedelseseksamen uden overbygning) eller med en udvidet fagpakke (højere
forberedelseseksamen med overbygning).
Som følge af at der foreslås fastsat et minimumstimetal for undervisningstid i den toårige uddannelse
til hf-eksamen, foreslås det som noget nyt, at den samlede undervisningstid for den kursist, som
ønsker at sammenstykke hf-enkeltfag til en højere forberedelseseksamen, mindst skal svare til un-
dervisningstiden i den toårige uddannelse til hf-eksamen uden eller med overbygning. Institutionen
vil således skulle sikre, at den kursist, der lukker sin højere forberedelseseksamen, samlet set har
modtaget undervisning svarende til mindst 1.705 timer (hf-eksamen uden overbygning) eller mindst
yderligere 250 timer (hf-eksamen med overbygning). Dette vil enten kunne ske ved, at uddannelsen
til hf-enkeltfag rummer et ekstra fag eller gennem kursistens deltagelse i ekstratimer i fag eller andre
faglige aktiviteter.
Det vil derimod ikke være et krav, at der i hf-enkeltfag, som sammenstykkes til en højere forberedel-
seseksamen, indgår en timepulje på 80 timer, sådan som det skal gælde for den toårige uddannelse til
hf-eksamen, jf. § 33, stk. 5. Dette skyldes, at en sådan pulje vil være vanskelig at administrere i for-
hold til kursister, der som udgangspunkt kun ønsker at tage et enkelt eller to fag, men som senere
gennemfører hvad der svarer til en fuld højere forberedelseseksamen.
På hf-enkeltfag vil det fremadrettet ikke længere være muligt at vælge en kultur- og samfundsfags-
faggruppe indeholdende fagene historie, religion og samfundsfag eller en naturvidenskabelig fag-
63
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
gruppe indeholdende fagene biologi, geografi og kemi. Disse fag vil fremadrettet skulle følges en-
keltvis, uanset om de er på A-, B- eller C-niveau.
Kursister, som ønsker at sammenstykke en højere forberedelseseksamen med eller uden overbyg-
ning gennem hf-enkeltfag, skal af de institutioner, som udbyder hf-enkeltfag, skulle have tilbud om
individuelt at udarbejde en større skriftlig opgave og om individuelt eller i grupper at udarbejde et
skriftligt eksamensprojekt.
Hf-enkeltfag sammenstykket til en højere forberedelseseksamen uden overbygning (det vil sige med
fag svarende til en fagpakke uden overbygning) vil give adgang til de samme videregående uddannel-
ser som den tilsvarende toårige uddannelse til hf-eksamen; nemlig professionsbachelor- eller er-
hvervsakademiuddannelser. Hf-enkeltfag sammenstykket til en højere forberedelseseksamen med
overbygning (det vil sige med fag svarende til en udvidet fagpakke) vil derudover give adgang til de
samme videregående uddannelser som den tilsvarende toårige uddannelse til hf-eksamen med over-
bygning, nemlig ud over til professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser til universitetsba-
cheloruddannelser.
Der henvises hovedsageligt til lovforslagets §§ 41 og 47 og bemærkningerne hertil.
2.1.6. Enkeltfagsundervisning, som gennemføres med henblik på at søge optagelse på en bestemt videregående uddan-
nelse, skal kunne tælle ned i det samlede karaktergennemsnit
2.1.6.1. Gældende ret
På mange videregående uddannelser er det en forudsætning for at blive optaget på uddannelsen, at
ansøgeren har gennemført et eller flere fag på et bestemt niveau og evt. opnået en bestemt karakter i
fagene, og/eller at ansøgeren har opnået et vist karaktergennemsnit i den gymnasiale eksamen.
Studenter, som har opnået en gymnasial eksamen, kan derfor efterfølgende have behov for at aflæg-
ge supplerende prøver i et eller flere fag som forudsætning for at kunne opfylde de specifikke ad-
gangskrav til en bestemt videregående uddannelse. Det kan f.eks. være krav om at have gennemført
matematik på A-niveau for at studere biologi på universitetet.
Sådanne supplerende fag og prøver kan især opnås via de gymnasiale suppleringskurser (GSK) eller
hf-enkeltfag, men de kan også opnås fra enkeltfag fra adgangskursus til ingeniøruddannelserne eller
ved grundfag på gymnasialt niveau fra erhvervsuddannelser, udbudt som åben uddannelse.
Karakterer, som den studerende opnår i de supplerende prøver, får ingen konsekvenser for det ka-
raktergennemsnit, som studenten har opnået i sin gymnasiale eksamen. Karaktergennemsnittet fra
den gymnasiale eksamen er med andre ord uændret, uanset om studenten ved de supplerende prøver
opnår en karakter, som er enten lavere eller højere end karaktergennemsnittet fra den gymnasiale
eksamen.
2.1.6.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
De gymnasiale suppleringsfag kan i dag, hvor karakterer fra fagene ikke får indflydelse på karakter-
gennemsnittet fra den gymnasiale eksamen, give incitament til karakterspekulation. Der kan således
være et incitament til, at en elev på en gymnasial uddannelse – fremfor at vælge den studieretning og
de fag, som er relevante i forhold til elevens ønsker til videregående uddannelse – udskyder visse fag
til efterfølgende enkeltfagsundervisning i forventning om at kunne opnå et højere karaktergennem-
snit fra den gymnasiale eksamen.
64
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Forligskredsen bag den politiske aftale om styrkede gymnasiale uddannelser er enig om at modvirke
denne mulighed for karakterspekulation ved at lade karakterer fra suppleringsfag tælle med i det
samlede karaktergennemsnit. Der vil skulle ske en genberegning af karaktergennemsnittet fra den
gymnasiale eksamen på baggrund af karaktererne fra suppleringsfagene. Forligskredsen er endvidere
enig om, at genberegningen vil skulle ske på en sådan måde, at en studerende, som ikke har behov
for at tage supplerende fag, ikke risikerer at få afslag på optagelse, fordi studenter med et forhøjet
genberegnet gennemsnit optages på studiepladserne.
Det foreslås derfor, at karakterer fra suppleringsfag, som er gennemført med henblik på at blive op-
taget på en bestemt videregående uddannelse, vil skulle indregnes i det karaktergennemsnit, som skal
bruges til at søge om optagelse på den pågældende videregående uddannelse. Karaktererne fra sup-
pleringsfagene vil dog kun skulle indregnes i det oprindelige karaktergennemsnit, i det omfang det
trækker det oprindelige karaktergennemsnit ned.
Forslaget omfatter kun suppleringsfag, som vil blive gennemført med det formål at søge ind på en
eller flere konkrete videregående uddannelser, enten fordi den pågældende mangler faget på det ni-
veau, som er krævet for at blive optaget på den videregående uddannelse, eller fordi den pågældende
skal forbedre karakteren i et allerede gennemført fag for at kunne komme ind på den konkrete ud-
dannelse. Suppleringsfag, som en person med en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen
uden overbygning, gennemfører med det formål at styrke den pågældendes generelle studiekompe-
tence, vil således ikke skulle danne grundlag for en genberegning.
Det foreslås, at den karakter, som er opnået i et suppleringsfag, vil skulle indregnes i karaktergen-
nemsnittet i alle de tilfælde, hvor pågældende søger om optagelse på en videregående uddannelse,
hvor det pågældende suppleringsfag er en forudsætning for at blive optaget. Eksempelvis vil en stu-
dent, som har haft matematik på B-niveau i gymnasiet, og som efterfølgende tager matematik på A-
niveau som suppleringsfag på gymnasiale suppleringskurser eller hf-enkeltfag med det formål at søge
optagelse på medicinstudiet, skulle have indregnet karakteren fra matematik A-niveau i det gennem-
snit, som bruges til at søge om optagelse på medicinstudiet, i det omfang karakteren trækker eksa-
mensgennemsnittet ned.
Hvis den pågældende beslutter sig for også at søge ind på en anden videregående uddannelse, hvor
der også stilles adgangskrav om matematik på A-niveau, f.eks. miljøteknologi, vil karakteren fra sup-
pleringsfaget også skulle tælle med, fordi matematik på A-niveau også er et krav for at blive optaget
på miljøteknologistudiet. Hvis den pågældende beslutter sig også at søge ind på jurastudiet, vil karak-
teren fra suppleringsfaget derimod ikke skulle tælle med, fordi matematik på A-niveau ikke er et krav
for at blive optaget på jurastudiet.
Karakterer fra suppleringsfag vil skulle medregnes, uanset hvor lang tid der er forløbet fra studenten
har fået suppleringskarakteren, og til den pågældende søger om optagelse på en videregående ud-
dannelse.
Genberegning af karaktergennemsnittet vil ikke bevirke, at der skal udstedes nye eksamensbeviser.
Der vil således alene være tale om en teknisk genberegning i forhold til optagelse.
Forslaget omfatter både suppleringsfag, som udbydes som gymnasiale suppleringskurser (GSK), hf-
enkeltfag, enkeltfag fra adgangskursus til ingeniøruddannelserne og enkeltfag på gymnasialt niveau
fra erhvervsuddannelserne. Endvidere gælder det fag, der indgår i et supplerende overbygningsfor-
løb, jf. lovforslagets § 65, stk. 3.
65
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Genberegning af gennemsnittet vil alene skulle ske for personer, som søger om optagelse på bag-
grund af en dansk gymnasial eksamen og dermed har deres bevis registreret i den nationale eksa-
mensdatabase. Det vil være en forudsætning for genberegningen af gennemsnittet, at oplysningerne i
eksamensdatabasen er korrekte og fyldestgørende, da det er disse oplysninger, der skal ligge til grund
for den digitale genberegning. Dette forudsætter, at eksamensdatabasen gøres autoritativ.
Genberegning af gennemsnit vil derfor først kunne foretages for de studenterårgange, der er indbe-
rettet til eksamensdatabasen, efter at denne er gjort autoritativ. Ansøgere med danske gymnasiale
eksaminer fra før dette tidspunkt vil ikke kunne få genberegnet deres gennemsnit, ligesom genbe-
regningen heller ikke vil kunne finde anvendelse for ansøgere med udenlandske, gymnasiale eksami-
ner, da der ikke findes en international, autoritativ eksamensdatabase, der kan danne grundlag for en
sådan genberegning.
Det foreslås, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling får hjemmel til – efter forhandling
med uddannelses- og forskningsministeren – at fastsætte regler om genberegningen. Bestemmelsen
vil bl.a. blive anvendt til at fastlægge, hvordan genberegningen teknisk skal gennemføres.
Der henvises hovedsageligt til lovforslagets § 54 og bemærkningerne hertil.
2.1.7. Prøver og beviser
2.1.7.1. Gældende ret
I htx-, hhx og stx-uddannelserne skal eleverne i dag aflægge i alt mindst ni prøver. I htx-uddannelsen
omfatter det skriftlig prøve i studieretningsprojektet, prøve i teknikfag på A-niveau, prøve i studie-
området og intern mundtlig prøve i studieområdet senest efter grundforløbet. I hhx-uddannelsen
omfatter det skriftlig prøve i studieretningsprojektet, prøve i mindst en af prøverne i erhvervscase og
i det internationale område og en intern mundtlig prøve i studieområdet senest ved slutningen af
første år. I stx-uddannelsen omfatter dette skriftlig prøve i studieretningsprojektet, prøve i almen
studieforberedelse og en intern evaluering i almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundfor-
løb (karakteren for sidstnævnte fremgår af, men tæller ikke med på eksamensbeviset).
Elever, som i htx-uddannelsen har mere end tre fag på A-niveau, og elever, som i hhx- og stx-
uddannelsen har mere end fire fag på A-niveau, aflægger et tilsvarende antal ekstra prøver. I fag på
A-niveau, hvor der både er skriftlig og mundtlig prøve, f.eks. dansk A, skal eleverne aflægge mindst
én af prøverne. Eleverne skal aflægge mindst tre mundtlige prøver og mindst tre skriftlige prøver.
Det skal sikres, at eleverne i htx-, hhx- og stx-uddannelserne har aflagt i alt mindst fem prøver fra
starten af første år til undervisningens ophør på tredje år, der enten er egentlige prøver til eksamen
eller interne prøver, med henblik på, at eleverne får træning i forskellige prøveformer, der indgår i
uddannelsen.
Kursister på den toårige hf-uddannelse aflægger prøve i de fag, som indgår i uddannelsen, dog ikke i
faget idræt på C-niveau. Kursisterne aflægger således prøve i de obligatoriske fag dansk, engelsk,
matematik og det valgte praktiske-musiske fag, én samlet mundtlig prøve i kultur- og samfundsfag-
gruppen, én samlet mundtlig prøve i den naturvidenskabelige faggruppe, prøve i to til fire valgfag, og
derudover får kursisten en bedømmelse af den større skriftlige opgave. Der indgår ikke prøve i idræt
på C-niveau.
2.1.7.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
66
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Forligskredsen bag aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser er enig om, at der skal udvikles nye
prøveformer, herunder digitale prøver, og nogle prøveformer – f.eks. skal 24-timers prøver begræn-
ses i forhold til i dag. Prøverne i de enkelte fag, f.eks. matematik, skal endvidere i fornødent omfang
revideres, så de er i overensstemmelse med det reviderede faglige indhold i fagene. Forligskredsen er
endvidere enig om, at sanktionerne skal skærpes overfor elever, som snyder ved prøverne. Snyd ved
prøverne skal bl.a. kunne resultere i tildeling af den laveste karakter (-3). Disse ændringer gennemfø-
res ved ændring af læreplaner og gældende bekendtgørelser.
Uddannelserne til teknisk-, merkantil og almen studentereksamen
Derudover er forligskredsen enig om, at antallet af prøver i uddannelserne til teknisk-, merkantil- og
almen studentereksamen skal øges fra ni til ti, og at der derudover skal ske en række yderligere æn-
dringer i prøverne på uddannelserne.
Det foreslås på den baggrund, at antallet af prøver i uddannelserne til teknisk, merkantil og almen
studentereksamen skal øges til ti prøver. Som noget nyt vil disse prøver omfatte en obligatorisk prø-
ve i skriftlig dansk, og prøven i studieområdeprojektet i uddannelserne til teknisk- og merkantil stu-
dentereksamen og i studieretningsprojektet i uddannelsen til almen studentereksamen skal som no-
get nyt omfatte både en skriftlig fremstilling og en mundtlig eksamination (der er tale om én samlet
prøve). Resten af prøverne vil være udtræksprøver.
Det foreslås endvidere, at eleverne i grundforløbet skal til interne prøver i forløbene almen sprog-
forståelse og økonomisk grundforløb i uddannelsen til merkantil studentereksamen i naturvidenska-
beligt grundforløb og produktudvikling i uddannelsen til teknisk studentereksamen, og i naturviden-
skabeligt grundforløb og almen sprogforståelse i uddannelsen til almen studentereksamen. Resultatet
af prøverne vil skulle tælle som ét samlet resultat, som er medtællende på elevens samlede eksamens-
resultat.
Som noget nyt vil der blive indført prøve i faget idræt på C-niveau på uddannelsen til almen studen-
tereksamen og den toårige uddannelse til hf-eksamen.
Ud over ovennævnte prøver foreslås det, at eleverne i løbet af deres uddannelse skal til i alt mindst
fem skriftlige eller mundtlige interne prøver. Disse interne prøver vil skulle omfatte mindst én obli-
gatorisk årsprøve i et studieretningsfag, i dansk på A-niveau, og i matematik på B- eller A-niveau.
Hvis de nævnte interne prøver ikke samlet udgør mindst fem interne prøver, vil der skulle afholdes
yderligere en intern prøve i et fag, som institutionen selv vælger.
Der henvises hovedsageligt til lovforslagets § 45 og § 28, stk. 3, og bemærkningerne hertil.
Den toårige uddannelse til hf-eksamen
Hf-eksamen skal som udgangspunkt omfatte prøver i alle fag.
Eksamen vil således skulle omfatte prøver i dansk, engelsk, matematik og i idræt eller ét af de kunst-
neriske fag, hvis eleven har valgt et sådant fag. Derudover vil der skulle indgå prøver i valgfag og en
bedømmelse af den større skriftlige opgave.
Der vil endvidere skulle indgå prøve i hvert af de fag, som indgår i fagpakken og i den udvidede fag-
pakke i det omfang, eleven har valgt en udvidet fagpakke. Hvis fagene i fagpakken består af løft af et
eller flere af de fag, som eleven i øvrigt skulle til prøve i, vil eleven kun skulle aflægge prøve i faget
på højeste niveau.
Hvis eleven allerede har aflagt prøve i faget på det laveste niveau, vil det alene være prøven i faget på
det højeste niveau, som skal tælle med i det samlede eksamensresultat. Hvis f.eks. en elev, som har
67
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
afsluttet matematik på C-niveau efter første semester, vælger matematik på B-niveau som led i fag-
pakken efter andet semester, vil det være resultatet af eksamen i matematik på B-niveau, som skal
tælle med i det samlede eksamensresultat. Det samme vil gøre sig gældende for fagene i en eventuel
udvidet fagpakke.
Forligskredsen bag aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser er enig om, at eksamensformen for
kultur- og samfundsfaggruppen og en naturvidenskabelige faggruppe skal ændres, så eleverne ud-
trækkes til prøve i ét af de fag, der indgår i faggruppen, umiddelbart inden eksamensperioden.
[I dag aflægger eleven én samlet prøve i hver af de to faggrupper, og prøven omfatter alle de tre fag,
som indgå i faggruppen. Det foreslås, at der fremadrettet skal udtrækkes ét af de tre fag i hver af
faggrupperne, som eleven skal til prøve i, umiddelbart inden eksamensperioden. For at sikre at ele-
ven bliver bedømt i de to fag, som ikke bliver udtrukket til eksamen, foreslås det, at eleverne frem-
adrettet skal have standpunktskarakterer (årskarakterer) i de fag, som indgår i faggrupperne. Stand-
punktskaraktererne skal tælle med i det samlede eksamensresultat. I forhold til i dag er det nyt, at
elever på den toårige uddannelse til hf-eksamen får standpunktskarakterer.
Forslaget indebærer, at eleverne fremadrettet vil få i alt fire karakterer fra kultur- og samfundsfag-
gruppen og fire karakterer fra den naturvidenskabelige faggruppe, som alle tæller med i det samlede
eksamensresultat. Eksempelvis vil en elev i kultur- og samfundsfaggruppen få standpunktskarakterer
i både historie, religion og samfundsfag samt en prøvekarakter i det af fagene, som bliver udtrukket
til prøve. Samme elev vil i den naturvidenskabelige faggruppe få standpunktskarakterer i både biolo-
gi, geografi og kemi samt en prøvekarakter i det af fagene, som bliver udtrukket til prøve.
Standpunktskaraktererne skal gives som årskarakter ved afslutningen af hhv. andet (den naturviden-
skabelige faggruppe) og tredje semester (kultur- og samfundsfaggruppen). Eleven vil ikke tidligere i
uddannelsen få foreløbige standpunktskarakterer i disse fag. For at sikre, at eleverne undervejs bliver
vejledt i, hvordan deres faglige niveau er i de pågældende fag – og i givet fald får anvisninger på,
hvad de kan gøre for at hæve niveauet – vil der i bekendtgørelsesform bliver fastsat regler om, at
eleverne skal have løbende vejledning i disse fag, inden der afgives årskarakterer, så eleverne ikke er i
tvivl om deres faglige niveau.]
Der henvises til lovforslagets § 46 og bemærkningerne hertil.
2.1.8. Private institutioner og institutioner, som anvender Steinerpædagogik
2.1.8.1. Gældende ret
Private institutioner
Private institutioner med gymnasial uddannelse (private gymnasieinstitutioner, studenterkurser og hf-kurser)
har en særskilt institutionslov, men de er i al væsentlighed underlagt de samme indholdsmæssige krav, som
gælder for stx-uddannelsen og den toårige hf-uddannelse.
Der er i lovbekendtgørelse nr. 891 af 29. juni
2016 om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-
kurser) endvidere mulighed for at tilbagekalde en godkendelse til et privat gymnasium, studenterkur-
sus eller hf-kursus, hvis institutionen ikke overholder fastsatte regler.
De private institutioner har større adgang end øvrige gymnasiale institutioner til at profilere sig på et
særligt værdigrundlag, og i konsekvens heraf mulighed for selv at beslutte, hvilke elever, de vil opta-
ge, ligesom institutionerne ikke har samme koordinations- og udbudsforpligtelser, som statsligt selv-
ejende almen gymnasieinstitutioner og hf-kurser har.
68
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
I dag gælder kravet om, at institutioner, som udbyder stx-uddannelsen, skal udbyde mindst fire stu-
dieretninger, ikke for de private gymnasieinstitutioner. De private institutioner skal dog som mini-
mum oprette én studieretning med overvejende humanistisk-sproglige studieretningsfag og – med
enkelte undtagelser – én studieretning med overvejende naturvidenskabelige studieretningsfag
Rudolf Steiner-institutioner
Der findes i dag seks institutioner, der alle bekender sig til Rudolf Steiners pædagogiske tanker, som
ud over at tilbyde grundskoleundervisning med tilskud fra staten, også tilbyder undervisning på et
11.-12. skoleår. Undervisningen på 11. og 12. år understøttes ikke ved tilskud fra staten og er derfor
fuldt ud deltagerbetalt. Elever over 18 år kan ikke modtage SU. Institutionerne afholder ikke prøver,
og i stedet for et eksamensbevis udformer institutionerne et vidnesbyrd for eleverne.
2.1.8.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.8.2.1. Private institutioner
Det foreslås, at private gymnasieinstitutioner som noget nyt får mulighed for profilering i en bestemt
faglig retning ved at kunne erstatte visse obligatoriske fag på C-niveau, med andre fag og niveauer
fra den gymnasiale fagrække. Fagene matematik, fysik, samfundsfag eller religion vil dog ikke kunne
udskiftes med andre fag/løft.
Derudover vil de private hf-institutioner – modsat statsligt selvejende hf-institutioner, der vil have
pligt til at udbyde mindst én fagpakke uden overbygning – få mulighed for at begrænse institutio-
nens fagpakkeudbud til udvidede fagpakker (fagpakker med overbygning).
Endelig vil de private gymnasie- og hf-institutioner som noget nyt få mulighed for at fastlægge un-
dervisningen i idræt og i det kunstneriske fag, så fagene indholdsmæssigt skal stå mål med, men ikke
nødvendigvis er magen til fagene i fagrækken. Eleverne vil fortsat skulle til prøve i henhold til de
faglige mål, der indgår i læreplanen for fagene.
Der henvises hovedsageligt til lovforslagets § 25, stk. 7, og § 37, stk. 6 og bemærkningerne hertil.
2.1.8.2.2. Institutioner som anvender Steinerpædagogik
De enkelte Steiner-institutioner er uafhængige selvejende institutioner, men institutionerne har et
udbygget pædagogisk samarbejde, De har igennem en længere årrække i fællesskab fremsat ønske
om at kunne opnå godkendelse af deres 11. og 12. klasse som en gymnasial uddannelse med henblik
på at kunne opnå dels statstilskud til driften, dels adgang til, at elever over 18 år kan modtage SU.
Som led i implementering af den politiske aftale om styrkede gymnasiale uddannelser foreslås det, at
den toårige uddannelse til hf-eksamen under bestemte betingelser skal kunne udbydes med udgangs-
punkt i Rudolf Steiners pædagogiske tanker. Institutionerne vil, forudsat de bliver godkendt til det af
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, være undtaget fra kravet om afholdelse af prøver
og dokumentation for uddannelsen gennem eksamensbevis. Institutionerne vil derimod skulle do-
kumentere uddannelsen gennem et afsluttende vidnesbyrd, der i sproglig form redegør for de kom-
petencer, eleverne har opnået i de enkelte fag og uddannelsen som helhed.
Med den særlige ordning, som foreslås, vil institutionerne kunne opnå statstilskud til driften af ud-
dannelsen og adgang til, at elever over 18 år kan modtage SU. Ordningen vil ikke give studenter fra
69
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
den toårige uddannelse til hf-eksamen på Steiner-institutionerne (11. og 12. år) mulighed for optagel-
se på videregående uddannelse gennem kvote 1. Personer med et vidnesbyrd for uddannelsen på en
sådan institution, vil derfor fortsat skulle søge om optagelse via kvote 2 og gennem at indgive dis-
pensationsansøgning i det enkelte tilfælde.
Den særlige ordning skal evalueres efter fem år.
Der henvises til lovforslagets § 68 og bemærkningerne hertil.
2.2. Nye regler, som ikke udspringer af den politiske aftale om styrkede gymnasiale uddannelser
2.2.1. Udvidede skiftemuligheder mellem forskellige uddannelser
2.2.1.1. Gældende ret
I dag kan en elev fra htx-, hhx eller stx-uddannelsen skifte til en anden af disse uddannelser uden tab
af tid senest ved afslutning af det halvårlige grundforløb. I forbindelse med uddannelsesskiftet får
eleven på sædvanlig måde merit for de fag, der er fælles for uddannelserne, og merit ved substitution
for den øvrige del af det gennemførte grundforløb.
I dag er der endvidere efter mindst et halvt år af en erhvervsuddannelse mulighed for at skifte fra en
erhvervsuddannelse ved starten af studieretningsforløbet på htx- eller hhx-uddannelsen efter samme
principper som ved skift mellem de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser. Skifteadgangen forud-
sætter, at eleven opfylder de objektive optagelseskriterier for at have retskrav på optagelse på htx-
eller hhx-uddannelsen, og at den ansøgte institutions leder finder, at eleven i tilstrækkeligt omfang
har gennemført undervisning på gymnasialt niveau i dansk, matematik og engelsk.
2.2.1.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Nogle elever finder i løbet af den første tid i deres ungdomsuddannelsesforløb ud af, at deres faglige
forudsætninger og interesser ikke passer med den valgte uddannelse. For at tilskynde til, at disse
elever ikke falder ud af uddannelsessystemet, ønsker regeringen at fremme elevernes mulighed for at
skifte til en anden institution eller uddannelse i løbet af den første tid i deres ungdomsuddannelses-
forløb. Regeringen ønsker samtidig at sikre, at de elever, som skifter uddannelse, ikke via skiftet kan
opnå adgang til en uddannelse, som eleven ikke i øvrigt opfyldte betingelserne for at få adgang til.
På den baggrund foreslås det, at den eksisterende mulighed for i grundforløbet at skifte mellem de
treårige gymnasiale ungdomsuddannelser opretholdes og udvides således, at der også bliver mulig-
hed for at skifte til en anden institution og dér fortsætte den samme uddannelse. Det foreslås endvi-
dere som noget nyt, at elever fra en treårig gymnasial ungdomsuddannelse på samme måde skal
kunne skifte til den toårige uddannelse til hf-eksamen, og at elever fra den toårige uddannelse til hf-
eksamen skal kunne skifte til en treårig gymnasial ungdomsuddannelse.
Den nuværende mulighed for at skifte fra en erhvervsuddannelse til de gymnasiale ungdomsuddan-
nelser foreslås videreført i en ny form, idet det i praksis er elever, der følger et eux-forløb, som mod-
tager undervisning på gymnasialt niveau i et omfang, der kan begrunde merit ved substitution. På
den baggrund foreslås det, at elever fra eux-forløb skal kunne skifte til en af de treårige gymnasiale
ungdomsuddannelser eller til den toårige uddannelse til hf-eksamen.
En elev vil kun have krav på at skifte uddannelse, hvis vedkommende er startet på den nuværende
uddannelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse og ville have haft retskrav på optagelse på den
70
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
ønskede uddannelse efter de foreslåede regler i §§ 7 eller 8, hvis eleven havde søgt om optagelse i
direkte forlængelse af 9. klasse, eller efter de foreslåede regler i §§ 9-10, hvis eleven havde søgt om
optagelse i direkte forlængelse af 10. klasse.
Efter de foreslåede regler i § 7, stk. 1, nr. 2, § 8, stk. 1, nr. 2, § 9, stk. 1, nr. 2, og § 10, stk. 1, nr. 2, er
det en forudsætning for at have retskrav på optagelse, at ansøgeren er vurderet uddannelsesparat.
Det kan forekomme, at en elev, som ønsker at skifte uddannelse som ovenfor beskrevet, ikke er
vurderet i forhold til, om vedkommende er uddannelsesparat til den uddannelse, som vedkommende
nu ønsker at skifte til. I disse tilfælde vil det være tilstrækkeligt, at lederen af den institution, som
vedkommende ønsker at skifte til, undersøger, om eleven ville have opfyldt de faglige forudsætnin-
ger for at blive vurderet uddannelsesparat til den pågældende uddannelse, hvis vedkommende havde
søgt om optagelse direkte efter 9. eller 10. klasse. De personlige og sociale forudsætninger, som er en
del af helhedsvurderingen i uddannelsesparathedsvurderingen, er således allerede vurderet opfyldt i
forbindelse med optagelse på den uddannelse, som eleven nu ønsker at skifte fra.
Elever, som opfylder de foreslåede forudsætninger for at skifte, har ret til at skifte, men skiftet vil
være afhængigt af, at det sker inden for de tre første måneder af uddannelsen, hvilket svarer til den
periode, som grundforløbet i de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser varer. Det vil endvidere
afhænge af, at der er plads på den nye uddannelse og institution. Eleverne vil således ikke have krav
på at få plads på en bestemt institution eller – for de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser – på
en bestemt studieretning. Elever, der skifter, vil fortsat blive optaget på baggrund af merit, herunder
ved substitution, for det hidtil gennemførte forløb.
Elever, som ikke efter de foreslåede regler har krav på at skifte uddannelse, har mulighed for eventu-
elt at skifte uddannelse på baggrund af institutionens leders konkrete vurdering, jf. lovforslagets § 15.
I nogle tilfælde vil skift af uddannelse kunne medføre, at eleven kommer til at mangle en del af det
faglige fundament for at fortsætte undervisningen i et eller flere fag. Ansvaret for den særlige indsats,
der må påregnes, for at en elev, der skifter institution eller uddannelse, kan indhente eventuelle
manglende konkrete faglige færdigheder i det nye uddannelsesforløb, vil påhvile eleven selv. Det
foreslås, at lederne af de institutioner, som eleven skifter imellem, skal vejlede eleven herom og om,
hvilke faglige færdigheder eleven evt. vil komme til at mangle i forbindelse med et skifte.
Der henvises til lovforslagets § 14 og bemærkningerne hertil.
2.2.2. Udvidede muligheder for disciplinære reaktioner overfor elever
2.2.2.1. Gældende ret
Institutionerne skal fastsætte studie- og ordensregler, som bl.a. skal bl.a. indeholde principper om
mødepligt og fravær samt beskrive konsekvenserne ved overtrædelse heraf. Eleverne skal gøres be-
kendt med studie- og ordensreglerne og med de følger, som en manglende overholdelse af reglerne
kan indebære. Eleverne har pligt til at følge de lokalt fastsatte regler, og institutionens leder har
kompetence til at iværksætte sanktioner over for elever, der ikke overholder reglerne.
2.2.2.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen til at fastsætte regler om indholdet af studie- og ordens-
regler og forskellige sanktionsmuligheder over for elever, der ikke overholder regler, udvides.
71
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
I lighed med § 52 i lov om folkeskolen skal der være mulighed for, at ministeren kan fastsætte regler
om, at der også kan iværksættes sanktioner i anledning af elevadfærd, der er udvist uden for institu-
tionen, hvis adfærden har haft en direkte indflydelse på god orden på institutionen.
Der skal endvidere kunne fastsætte regler om, at private genstande kan tilbageholdes, og at tilbage-
holdelsen af praktiske eller pædagogiske grunde kan opretholdes ud over det tidspunkt, hvor institu-
tionens tilbud ophører.
Derudover skal der kunne fastsættes regler om, at det forhold, at en given situation ikke er reguleret i
institutionens studie- og ordensregler, ikke afskærer institutionens leder fra at iværksætte foranstalt-
ninger over for en elev, der har tilsidesat almindelige normer for god opførsel.
Der henvises hovedsageligt til lovforslagets § 43, stk. 3 og bemærkningerne hertil.
2.2.3. Lærerkompetencer
2.2.3.1. Gældende ret
I dag skal lærere på de gymnasiale ungdomsuddannelser have en eksamen på et fagligt niveau sva-
rende til en kandidateksamen bestået ved et universitet.
I htx- og hhx-uddannelserne kan lærerne dog have erhvervet deres faglige kompetencer gennem en
uddannelse fra handelshøjskole eller universitet, hvis den pågældende ikke i forvejen har en kandi-
datuddannelse, eller ingeniørhøjskole i kombination med efterfølgende fagligt kvalificerende er-
hvervsmæssig beskæftigelse.
Muligheden for at erhverve de nødvendige faglige kompetencer på anden måde end gennem en kan-
didateksamen bestået ved et universitet gælder ikke for stx-uddannelsen og hf-uddannelsen. Dog er
det sådan, at lærere, der tildeles faglig og pædagogisk kompetence i én af de gymnasiale ungdomsud-
dannelser, kan anvende den opnåede gymnasiale undervisningskompetence også på andre gymnasia-
le uddannelser, som de efterfølgende måtte skifte til.
2.2.3.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at muligheden for at opnå faglig kompetence til at undervise på anden måde end gen-
nem en kandidateksamen bestået ved et universitet skal videreføres i uddannelserne til teknisk- og
merkantil studentereksamen og udvides til også at gælde for uddannelsen til almen studentereksamen
og den toårige uddannelse til hf-eksamen.
Det foreslås således, at undervisningskompetence inden for de tekniske, teknologiske, herunder in-
formationsteknologiske, matematiske, naturvidenskabelige og erhvervsøkonomisk orienterede fag vil
kunne opnås via en professionsbacheloruddannelse i kombination med relevant videre- og efterud-
dannelse eller fagligt kvalificerende erhvervsmæssig beskæftigelse for de treårige gymnasiale ung-
domsuddannelser og for uddannelsen til hf-eksamen.
Der henvises til lovforslagets § 56 og bemærkningerne hertil.
2.2.4. Udvidelse af området for arbejdsskadeforsikring
2.2.4.1. Gældende ret
72
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Det fremgår af § 44 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk ek-
samen (htx), at lov om arbejdsskadesikring finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår elevers
eventuelle skader under uddannelserne, der skyldes undervisning under arbejdspladslignende for-
hold. Risikoen med hensyn til skader påhviler staten.
Der er ikke tilsvarende bestemmelser for stx og hf-uddannelserne.
2.2.4.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at bestemmelsen om at lov om arbejdsskadesikring skal finde tilsvarende anvendelse
for så vidt angår elevers eventuelle skader under uddannelserne, der skyldes undervisning under ar-
bejdspladslignende forhold, fremadrettet skal gælde for alle de gymnasiale uddannelser, som er om-
fattet af denne lov. Skader kan f.eks. opstå i forbindelse med risikobetonet undervisning med farlige
maskiner, kemikalier m.v. Den økonomiske risiko for sådanne skader vil påhvile staten.
For uddannelserne til teknisk og merkantil studentereksamen er der tale om en videreførelse af gæl-
dende ret. Som led i ligestillingen af de gymnasiale ungdomsuddannelser foreslås det, at bestemmel-
sen fremadrettet også skal omfatte den to- og treårige uddannelse til almen studentereksamen, den
toårige uddannelse til hf-eksamen og hf-enkeltfag.
Med bestemmelsen vil elever, som kommer til skade under uddannelserne i forbindelse med under-
visning under arbejdspladslignende forhold, kunne søge om erstatning direkte hos Ministeriet for
Børn, Undervisning og Ligestilling.
Der henvises til lovforslagets § 66 og bemærkningerne hertil.
2.2.5. Deltagerbeviser og digitale eksamens-, prøve- og deltagerbeviser
2.2.5.1. Gældende ret
Det fremgår i dag af den almene eksamensbekendtgørelse og bekendtgørelserne om htx-, hhx- og
stx-uddannelserne, at elever, der har fuldført undervisningen i et fag, og som har fået afsluttende
standpunktskarakterer, kan anmode om at få udleveret et deltagerbevis fra skolens leder for gennem-
ført undervisning, hvis faget ikke har været udtrukket til prøve. Der er ikke i dag tilsvarende regler
om deltagerbeviser for hf-uddannelsen, fordi der ikke gives standpunktskarakterer som led i uddan-
nelsen.
Eksamens-, prøve- og deltagerbeviser udstedes i dag af den enkelte institution.
2.2.5.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås som nævnt i afsnit 2.1.7.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger, at der fremover
skal gives afsluttende standpunktskarakterer i visse fag i uddannelsen til den toårige hf-eksamen.
På den baggrund – og ud fra et regelforenklingshensyn – foreslås der indført en bestemmelse om
deltagerbeviser i loven. Det foreslås således, at elever på uddannelserne til teknisk, merkantil og al-
men studentereksamen og den toårige uddannelse til hf-eksamen, som forlader uddannelsen uden at
have fuldført, skal kunne anmode om at få udfærdiget et deltagerbevis for de afsluttede fag, der ikke
er udtrukket til prøve.
Det vil være en forudsætning, at eleven har fuldført undervisningen i faget og har fået afsluttende
standpunktskarakterer. Der vil således ikke kunne udfærdiges deltagerbevis, hvis eleven selv har und-
73
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1659034_0074.png
Udkast 26.08.2016
ladt at gå op til prøve i et fag, som var udtrukket til prøve. De afsluttende standpunktskarakterer vil
blive anført på deltagerbeviset.
Det foreslås endvidere som noget nyt, at eksamensbeviser, prøvebeviser og deltagerbeviser bliver
digitale, og eksamens- og prøveresultaterne samt standpunktskaraktererne vil derfor blive registreret
elektronisk. Digitale eksamensbeviser vil blive udfærdiget, når eksamen er bestået, og digitalt bevis
for GIF vil blive udfærdiget, hvis gennemsnittet i prøverne er på mindst 2,0. Digitale prøvebeviser
og deltagerbeviser for afsluttede fag vil blive udfærdiget, i det omfang eleven anmoder om det.
Eleven skal kunne anmode om at modtage en bekræftet udskrift af det digitale eksamens-, prøve-
eller deltagerbevis.
Det foreslås, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om prøver og
eksamen, herunder om udstedelse af eksamens-, prøve- og deltagerbeviser samt bevis for GIF. Det
er bl.a. hensigten at fastsætte nærmere regler om digitalisering af de nævnte beviser.
Der henvises til lovforslagets §§ 49-52 og bemærkningerne hertil.
2.3. Regler, som ikke ændres væsentligt i forbindelse med lovforslaget
På følgende områder ændrer reglerne i lovforslaget sig ikke væsentligt i forhold til gældende ret:
Mulighed for at fortsætte en afbrudt uddannelse (§ 13), muligheder for at optage elever inde i ud-
dannelsesforløbet (§ 15), optagelse på den toårige uddannelse til almen studentereksamen (§ 16),
muligheder for merit (§ 18), mødepligt, aktiv deltagelse, oprykning m.v. (kapitel 5 - dog er forslag
om ændring af bemyndigelsesbestemmelsen til at fastsætte regler om studie- og ordensregler beskre-
vet i afsnit 2.2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger), institutionens leders pædagogiske op-
gaver og ansvar (kapitel 8), regler om ekskursioner (§ 60), specialundervisning (§ 61), syge undervis-
ning (§ 62), frivillig undervisning (§ 64), indslusningskurser (§ 65, stk. 4), afvikling af dele af uddan-
nelsen i udlandet (§ 67), muligheder for forlænget tilrettelæggelse af de to- og treårige uddannelser
m.v. (§63), mulighed for fravigelser fra loven (kapitel 10) og tilsyn, kvalitetssystem og klage (kapitel
11).
De ovenfor nævnte regler og eventuelle ændringer i forhold til gældende ret er nærmere beskrevet i
bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Styrkelsen af de gymnasiale uddannelser, jf. afsnit 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er
fuldt finansieret, og merudgifterne i perioden 2017-2020 er afsat på finanslovforslaget for 2017.
Samlet set er økonomien i reformen i balance og ligevægten indtræffer i 2025, jf. tabel 1.
Tabel 1: Samlet økonomi
Mio. kr. 2017-pl
Aktivitetsændringer mv.
Takstændringer
Kvalitetsinitiativer
It-understøttelse af reformen
Reserve til adgangskrav
I alt
2016
0,0
0,0
2,8
4,9
-6,2
1,5
2017
-26,3
-12,1
68,4
8,1
-28,6
9,5
2018
-21,2
-20,8
70,0
12,0
-44,9
-4,9
2019
-54,2
-18,1
103,2
14,1
-22,4
22,6
2020
-119,0
6,1
91,7
13,3
-18,4
-26,3
2021
-122,7
6,1
70,0
13,0
-18,4
-52,0
2022
-121,0
6,1
66,8
12,3
-18,4
-54,2
2023
-86,5
6,1
84,0
11,9
-18,4
-2,9
2024
-83,7
6,1
87,8
11,8
-18,4
3,6
2025
-86,4
6,1
85,8
9,6
-18,4
-3,3
74
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1659034_0075.png
Udkast 26.08.2016
De udgiftsdrivende elementer i reformen vedrører primært øget aktivitet i de forberedende tilbud,
som følge af indførelsen af nye adgangskrav til gymnasiale ungdomsuddannelser. Hertil kommer
udgifter til efteruddannelse af lærerne, styrket faglighed, forøgelse af antallet af skriftlige prøver,
etablering af klare mål, ekstra vejledningsindsats for elever, der bliver vurderet ikke uddannelsespara-
te til en gymnasial uddannelse, den toårige uddannelse til hf-eksamen på Steinerinstitutioner, ekstra
timer på de udvidede fagpakker (fagpakker med overbygning) på den toårige uddannelse til hf-
eksamen, udvidelse af tilbuddet til elever med Aspergers syndrom, it- og implementeringsunderstøt-
telse af reformen, pulje til campusunderstøttelse og pulje til kvalitetsudvikling mv.
Reformen er finansieret ved en ændring af tælledagen, der ligger til grund for taxametertilskud, samt
ændring af opgørelsestidspunktet for det fleksible klasseloft på første semester fra den 20. undervis-
ningsdag til efter grundforløbet. Økonomivurderingen tager udgangspunkt i det nuværende frafald.
Udviklingen i frafaldet vil blive fulgt tæt, så utilsigtede uhensigtsmæssigheder undgås. Derudover
udmøntes Reserve til adgangskrav til de gymnasiale uddannelser opført på finanslovens § 20.11.79.
Hertil kommer mindreaktivitet i 10. klasse som følge af muligheden for adgang til den toårige ud-
dannelse til hf-eksamen direkte fra 9. klasse, mindreaktivitet på gymnasiale suppleringskurser (GSK)
som følge af flere obligatoriske adgangsgivende fag i uddannelserne til almen, merkantil og teknisk
studentereksamen, samt indførelse af muligheden for udvidede fagpakker på den toårige uddannelse
til hf-eksamen og medregning af GS-karakterer i eksamensgennemsnit.
Tabel 2 viser de økonomiske konsekvenser af de forventede aktivitetsændringer, som følger af initia-
tiverne i reformen. De forventede aktivitetsændringer kan tilskrives indførelsen af nye adgangskrav,
mulighed for adgang til den toårige uddannelse til hf-eksamen direkte fra 9. klasse, justeringer i for-
hold til brugen af GSK, muligheden for den toårige uddannelse til hf-eksamen på Steinerinstitutio-
ner, at flere elever fremadrettet vil blive vurderet ikke-uddannelsesparate til en gymnasial uddannelse
og derfor er i målgruppen for brobygning til gymnasiale uddannelser og har behov for individuel
vejledning, at der oprettes yderligere klasser til elever med Aspergers syndrom og ændring af tælleda-
ge på de gymnasiale uddannelser.
Tabel 2: Udgiftsvirkning af de aktivitetsændringer, der følger af reformen.
Mio. kr. 2017-pl
Eux-forløb
Erhvervsgymnasiale uddannelser
Almengymnasiale uddannelser
Gymnasiale suppleringskurser (GSK)
Private gymnasiale uddannelser
Almen voksenuddannelse mv.
Brobygning til gymnasiale uddannelser
Særligt tilrettelagte forløb til elever med
Aspergers syndrom
10. klasse (kommunale udgifter)
Individuel vejledning (kommunale udgifter)
SU
I alt
2016
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
2017
0,0
-11,7
-22,5
0,0
3,5
0,0
2,0
1,0
0,0
0,8
0,6
-26,3
2018
0,0
-14,5
-29,6
0,0
10,6
0,0
5,0
4,0
0,0
1,8
1,5
-21,2
2019
12,1
-40,7
-59,4
-8,5
14,1
18,2
5,0
7,0
-3,9
1,8
0,1
-54,2
2020
20,9
-67,1
-80,3
-34,4
14,1
19,8
5,0
8,0
-9,8
1,8
3,0
-119,0
2021
28,2
-74,6
-56,4
-59,4
14,1
18,9
5,0
8,0
-11,6
1,8
3,3
-122,7
2022
38,3
-81,6
-51,1
-69,7
14,1
18,9
5,0
8,0
-11,6
1,8
6,9
-121,0
2023
72,1
-92,7
-43,3
-69,7
14,1
18,9
5,0
8,0
-11,6
1,8
10,9
-86,5
2024
88,8
-106,1
-43,5
-69,7
14,1
18,9
5,0
8,0
-11,6
1,8
10,6
-83,7
2025
77,0
-97,4
-42,7
-69,7
14,1
18,9
5,0
8,0
-11,6
1,8
10,2
-86,4
Tabel 3 viser den samlede udgiftsmæssige virkning af de initiativer, der påvirker taksterne. Taksterne
justeres som følge af initiativerne om hhv. ændret dag for opgørelse af det fleksible klasseloft, for-
øgelse af antallet af obligatoriske prøver på uddannelserne til teknisk, merkantil og almen studenter-
eksamen og den øgede undervisningstid på den udvidede fagpakke på den toårige uddannelse til hf-
eksamen.
Tabel 3: Udgiftsvirkning af initiativer, der påvirker taksterne.
75
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1659034_0076.png
Udkast 26.08.2016
Mio. kr. 2017-pl
Erhvervsgymnasiale uddannelser
Almengymnasiale uddannelser
I alt
2016
0,0
0,0
0,0
2017
-2,7
-9,4
-12,1
2018
-5,4
-15,4
-20,8
2019
-5,6
-12,5
-18,1
2020
1,1
5,0
6,1
2021
1,1
5,0
6,1
2022
1,1
5,0
6,1
2023
1,1
5,0
6,1
2024
1,1
5,0
6,1
2025
1,1
5,0
6,1
Tabel 4 viser en oversigt over de midler, der er afsat til kvalitetsinitiativer i reformen. Bl.a. er der
afsat 400 mio. kr. til efteruddannelse af lærerne i perioden fra 2017-2024, justeringer af prøve- og
eksamenssystemet, herunder bl.a. udvikling af grundforløbsprøver, permanentgørelse af fagene bio-
teknologi og geovidenskab, etablering af spansk som fortsættersprog, udvikling af digitale skriftlige
prøver og udvikling af nye skriftlige og mundtlige prøveformer mv. udgør 49,6 mio. kr. i perioden
fra 2017-2024 og herefter 4,2 mio. kr. årligt varigt fra 2025. Hertil kommer 37,0 mio. kr. afsat i peri-
oden 2019-2024 til campusdannelse og herefter 22,2 mio. kr. årligt varigt fra 2025 og frem. 50,6 mio.
kr. årligt er afsat fra 2025 og frem til kvalitetsudvikling mv. I perioden 2016-2018 er der afsat 3,2
mio. kr. til honorering af ekspertgrupper og konsulenter. Derudover er der afsat 79,8 mio. kr. i peri-
oden 2016-2024 og herefter 7,0 mio. kr. årligt fra 2025 og frem til evaluering og måling af det faglige
niveau. Endvidere er der afsat 33,7 mio. kr. i perioden fra 2017-2021 til en videreførelse og opnor-
mering af ministeriets understøttende indsats med lærings- og fagkonsulenter. Endelig er der afsat
29,6 mio. kr. i perioden fra 2016-2021 og herefter 1,7 mio. kr. årligt til en række øvrige kvalitetsun-
derstøttende initiativer i reformen.
Tabel 4: Midler til kvalitetsinitiativer i reformen.
Mio. kr. 2017-pl
Efteruddannelsesinitiativ
Ændringer i eksamens- og prøvesystemet
Campusunderstøttelse
Pulje til kvalitetsudvikling mv.
Ekspertudvalg og forskningstudier mv.
Evaluering og måling af det faglige niveau
Lærings- og fagkonsulenter
Øvrige initiativer
I alt
2016
0,0
0,0
0,0
0,0
0,7
1,3
0,0
0,8
2,8
2017
34,4
7,1
0,0
0,0
2,0
5,3
7,6
12,0
68,4
2018
27,3
10,7
0,0
0,0
0,5
14,4
9,1
8,0
70,0
2019
61,7
9,5
6,1
0,0
0,0
14,6
7,2
4,1
103,2
2020
56,6
5,5
5,1
0,0
0,0
14,6
7,2
2,7
91,7
2021
46,5
4,2
5,1
0,0
0,0
9,0
3,0
2,2
70,0
2022
45,5
4,2
8,1
0,0
0,0
7,3
0,0
1,7
66,8
2023
65,7
4,2
5,1
0,0
0,0
7,3
0,0
1,7
84,0
2024
66,7
4,2
8,1
0,0
0,0
7,1
0,0
1,7
87,8
2025
0,0
4,2
22,2
50,6
0,0
7,1
0,0
1,7
85,8
Som det fremgår af tabel 5 er der i perioden 2016-2024 afsat ca. 8-14 mio. kr. årligt til it-
understøttelse af reformen, herefter er der afsat 9,6 mio. kr. årligt fra 2025 og frem. Midlerne vedrø-
rer etablering af nye databaser til understøttelse af adgangskravet, tilpasninger af optagelse.dk, samt
en række øvrige it-tilpasninger, der nødvendiggøres af reformen.
Tabel 5: Midler til it-understøttelse i reformen.
Mio. kr. 2017-pl
It-understøttelse af reformen
I alt
2016
4,9
4,9
2017
8,1
8,1
2018
12,0
12,0
2019
14,1
14,1
2020
13,3
13,3
2021
13,0
13,0
2022
12,3
12,3
2023
11,9
11,9
2024
11,8
11,8
2025
9,6
9,6
I forbindelse med aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser fra februar 2014 blev der
afsat en reserve til indførelse af adgangskrav på de gymnasiale uddannelser. Reserven er afsat på
finansloven for 2016 på § 20.11.79.50. Reserve til adgangskrav på gymnasiale uddannelser og ud-
møntes med dette lovforslag med henblik på finansiering af gymnasiereformen. Profilen for reser-
ven fremgår af tabel 6.
Tabel 6: Reserve til adgangskrav på de gymnasiale uddannelser.
76
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1659034_0077.png
Udkast 26.08.2016
Mio. kr. 2017-pl
Reserve til adgangskrav
I alt
2016
-6,2
-6,2
2017
-28,6
-28,6
2018
-44,9
-44,9
2019
-22,4
-22,4
2020
-18,4
-18,4
2021
-18,4
-18,4
2022
-18,4
-18,4
2023
-18,4
-18,4
2024
-18,4
-18,4
2025
-18,4
-18,4
Det bemærkes, at økonomien som beskrevet ovenfor indeholder en række initiativer, som ikke er
beskrevet i lovforslaget, herunder bl.a. initiativerne om midler til efteruddannelse og campusunder-
støttelse. Initiativerne er medtaget heri med henblik på at skabe genkendelighed til den samlede
økonomi i aftaleteksten. I forlængelse heraf bemærkes det endvidere, at der indgår udgifter til en
række initiativer ovenfor, som vedrører følgelovforslaget. Det drejer sig om udgifter til digitaliserin-
gen af eksamens- og prøvebeviser på folkeskoleområdet, herunder ændringer af eksamensdatabasen,
samt udgifter til de ændrede krav til uddannelsesparathedsvurderinger i 8. – 10. klasse, herunder øget
behov for individuel vejledning og brobygning til gymnasiale uddannelser.
I tabel 7 er udgifterne, der følger af følgelovforslaget, opgjort på hhv. statslige og kommunale udgif-
ter. Forslaget medfører ikke merudgifterne for regionerne.
Tabel 7: Udgifter fordelt mellem stat og kommuner
Mio. kr. 2017-pl
Statslige udgifter
Kommunale udgifter
I alt
2016
1,5
0,0
1,5
2017
8,7
0,8
9,5
2018
-6,7
1,8
-4,9
2019
24,7
-2,1
22,6
2020
-18,3
-8,0
-26,3
2021
-42,2
-9,8
-52,0
2022
-44,4
-9,8
-54,2
2023
6,9
-9,8
-2,9
2024
13,4
-9,8
3,6
2025
6,5
-9,8
-3,3
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgere.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har fra den [XX] 2016 til den [XX] 2016 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
[……………………]
77
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1659034_0078.png
Udkast 26.08.2016
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Stat:
Økonomiske konsekvenser for 2018: -6,7 mio. kr.
stat, kommuner og regioner
2020: -18,3 mio. kr.
2021: -42,2 mio. kr.
2022: -44,4 mio. kr.
Negative konsekvenser/
Medudgifter
Stat:
2016: 1,5 mio. kr.
2017: 8,7 mio. kr.
2019: 24,7 mio. kr.
2023: 6,9 mio. kr.
2024: 13,2 mio. kr.
2025 og frem: 6,5 mio. kr.
Kommuner:
2017: 0,8 mio. kr.
2018: 1,8 mio. kr.
Regioner:
Ingen
Kommuner:
2019: -2,1 mio. kr.
2020: -8,0 mio. kr.
2021 og frem: -9,8 mio. kr.
Regioner:
Ingen
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser
for borgerne
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtelser
Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslaget indeholder ingen økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1
Uddannelsernes formål
Til § 1
78
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Den foreslåede bestemmelse fastsætter en fælles formålsparagraf for alle de fire grundlæggende
gymnasiale uddannelser. Der er i det væsentlige tale om en videreførelse af den enslydende formåls-
paragraf, som i dag er at finde i de respektive § 2 i henholdsvis lov om uddannelserne til højere han-
delseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), lov om uddannelsen til studentereksamen (stx)
(gymnasieloven), samt lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen, med redaktionelle æn-
dringer.
Som noget nyt er det dog indskærpet, at når det fremgår af bestemmelsen, at undervisningen og hele
institutionens dagligliv må bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati, så omfatter det en forpligtel-
se til at styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder,
herunder ligestilling mellem kønnene. Dermed betones, at de gymnasiale uddannelser også skal ud-
vikle og styrke elevernes demokratiske dannelse, og det er medvirkende til – sammen med et styrket
fundament af kundskaber og viden i de enkelte fag – at styrke almendannelsen i de gymnasiale ud-
dannelser.
Uddannelsernes almendannende perspektiv betoner, at eleverne har en vis fælles faglig reference-
ramme, hvad angår stof, fagligt niveau og det sammenhængsskabende samspil mellem fagene. Ele-
verne skal gennem uddannelsernes faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og stu-
diekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at
fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er
centrale.
Uddannelsernes dannelsesmæssige perspektiv betoner, at uddannelserne bidrager til den enkeltes
livslange projekt, hvor personlig udvikling og deltagelse i samfundslivet smelter sammen. Uddannel-
serne skal understøtte elevernes udvikling af personlig myndighed, dvs. evne og vilje til at foretage
selvstændige vurderinger.
Der henvises til afsnit 2.1.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Den foreslåede bestemmelses
stk. 1
opregner de fire grundlæggende gymnasiale uddannelser, som
med lovforslaget samles i én samlet lov om de gymnasiale uddannelser. De fire gymnasiale fuldtids-
uddannelser til henholdsvis højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf. be-
kendtgørelse nr. 200 af 8. marts 2016 af lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og
højere teknisk eksamen (htx), studentereksamen (stx), jf. bekendtgørelse nr. 766 af 9. juni 2015 af lov
om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), samt højere forberedelseseksamen, jf.
bekendtgørelse nr. 767 af 9. juni 2015 af lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-
loven), opretholdes alle, men uddannelserne får nye navne.
Htx-uddannelsen og hhx-uddannelsen benævnes fremover henholdsvis uddannelsen (eller den tre-
årige uddannelse) til teknisk studentereksamen og uddannelsen (eller den treårige uddannelse) til
merkantil studentereksamen, mens stx-uddannelsen fremover benævnes den treårige uddannelse til
almen studentereksamen. Hf-uddannelsen som fuldtidsuddannelse benævnes fremover uddannelsen
(eller den toårige uddannelse) til hf-eksamen.
I bestemmelsens
stk. 2
præciseres generelt målgruppen for uddannelserne, nemlig at uddannelserne
henvender sig til unge med forskellige former for teoretiske interesser. Fælles for uddannelserne er
også, at de er studieforberedende til videregående uddannelse.
79
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
I bestemmelsens
stk. 3
nævnes den toårige uddannelse til almen studentereksamen (toårig stx). Ud-
dannelsen svarer til det nuværende studenterkursus, der er en komprimeret, toårig uddannelse, der
udgør en helhed og afsluttes med den samme eksamen som stx-uddannelsen.
Den toårige uddannelse til almen studentereksamen er målrettet mod unge og voksne med interesse
for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion, og som primært sigter mod videregående ud-
dannelse. Som i dag vil en person, der gennemfører dette uddannelsesforløb, kunne opnå samme
eksamen som en person, der har gennemført det almindelige treårige forløb, nemlig en almen stu-
dentereksamen.
I bestemmelsens
stk. 4
nævnes muligheden for at tilrettelægge gymnasial uddannelse som gymnasial
enkeltfagsundervisning, der er rettet mod voksne. Hf-enkeltfag er målrettet mod voksne med inte-
resse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion. Hvad angår afgrænsningen af, hvem der i
optagelsesmæssig sammenhæng betragtes som voksne, henvises til afsnit 2.1.5.1. i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
I dag er det således, at gymnasiale institutioner kan opnå en særskilt godkendelse til at udbyde ud-
dannelsen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som enkeltfag. Institutioner med stx-
uddannelsen eller studenterkursus kan udbyde fag fra disse uddannelser som enkeltfag og kan i den
forbindelse tillade, at en kursist optages på eksisterende hold, der indgår i et treårigt uddannelsesfor-
løb eller et toårigt studenterkursusforløb. Tilsvarende kan institutioner med hhx- og htx-
uddannelserne udbyde fag fra disse uddannelser som enkeltfag (som åben uddannelse), og de kan i
den forbindelse tillade, at en kursist optages på eksisterende hold, der indgår i de treårige uddannel-
sesforløb.
Alle de fire gymnasiale eksamener kan i dag principielt sammenstykkes af enkeltfag, jf. bekendtgørel-
se om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne, § 4, nr. 2, og kapitel 10 i
stx-bekendtgørelsen, § 3, nr. 2, og kapitel 8 i hhx-bekendtgørelsen og § § 3, nr. 2, og kapitel 9 i htx-
bekendtgørelsen. I praksis er det dog altovervejende hf-eksamener, der sammenstykkes som enkelt-
fagseksamener, idet muligheden for at afslutte en eksamen fra en af de treårige gymnasiale ung-
domsuddannelser som enkeltfagseksamen dog har en vis praktisk betydning i forhold til personer,
som af den ene eller anden grund ikke får afsluttet forløbet som elev på uddannelserne med en fuld
eksamen, herunder fordi de på tredje år bliver bortvist fra uddannelsesforløbet på grund af overtræ-
delse af institutionens studie- og ordensregler.
Som et led i regelforenkling foreslås det, at det fremover alene er en højere forberedelseseksamen,
der fra bunden kan sammenstykkes som enkeltfagseksamen. For at imødekomme behovet for, at
tidligere elever fra uddannelserne til almen, merkantil og teknisk studentereksamen, som har forladt
uddannelsesforløbet uden en fuld eksamen, kan afslutte deres eksamen som enkeltfagseksamen som
et alternativ til at blive genoptaget på et nyt fuldtidsforløb, foreslås der med § 45, stk. 3 fastsat en
særlig hjemmel, der netop tager sigte på personer, som falder fra uddannelsesforløbet på sidste år.
Der henvises til bemærkningerne til dén bestemmelse.
Det er nævnt i bestemmelsens
stk. 5,
at der ved siden af de fire grundlæggende gymnasiale ung-
domsuddannelser, den særlige toårige uddannelse til almen studentereksamen samt muligheden for
at følge gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag), også eksisterer et uddannelsestilbud på
gymnasialt niveau inden for erhvervsuddannelserne, nemlig eux-forløb. Dette tilbud er reguleret i lov
om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 16. juni 2015, samt i lov om studiekompe-
80
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
tencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
961 af 1. september 2014.
Eux-forløb giver mulighed for at kombinere en erhvervsuddannelse med gymnasiale fag og herved
afslutte det samlede uddannelsesforløb dels med et erhvervsuddannelsesbevis, der giver erhvervs-
kompetence, dels med et eux-bevis, der giver generel studiekompetence. Eux er en gymnasial eksa-
men. Det foreslås, at denne eksamen fremover benævnes erhvervsfaglig studentereksamen i forbin-
delse med erhvervsuddannelse, jf. herved følgelovforslaget.
Der henvises til afsnit 2.1.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse angiver uddannelsen til teknisk studentereksamens (hidtil htx-
uddannelsens) særlige profil. Det er væsentligt, at uddannelsens profil træder tydeligt frem på linje
med profilerne for de øvrige uddannelser i §§ 4-5 og § 6, så de unge får gode forudsætninger for at
vælge netop den gymnasiale uddannelse, som passer bedst til deres faglige forudsætninger og ønsker
om videre uddannelse.
Bestemmelsen angiver de teknologiske, naturvidenskabelige og erhvervsrettede dannelsesperspekti-
ver, som kendetegner uddannelsen til teknisk studentereksamen. Uddannelsen skal i lighed med de
øvrige gymnasiale uddannelser udvikle elevernes evne til faglig fordybelse. Som en erhvervsgymnasi-
al uddannelse skal uddannelsen desuden udvikle elevernes forståelse af teoretisk viden som redskab
for analyse af virkelighedsnære forhold. Herved adskiller uddannelsen sig fra en almengymnasial
uddannelse. Som led i den tekniske erhvervsgymnasiale profil skal der i undervisningen lægges vægt
på produktudvikling, problemløsning, anvendt naturvidenskab og på praktik i værksteder og labora-
torier.
En teknisk studentereksamen giver adgang til videregående uddannelser efter de regler, der fastsæt-
tes herom med udgangspunkt i lovgivning under uddannelses- og forskningsministeren. En bestået
studentereksamen giver således fortsat adgang til alle videregående uddannelser, men muligheden for
optagelse på en bestemt videregående uddannelse er på samme måde som i dag afhængig såvel af
den enkelte elevs valg af fag og niveauer som af den pågældende videregående uddannelses specifik-
ke adgangskrav. Disse krav vil kunne opfyldes gennem hf-enkeltfag eller gennem GSK-systemet, jf.
lovforslagets § 41 og § 65.
Der henvises til afsnit 2.1.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 4
Den foreslåede bestemmelse angiver uddannelsen til merkantil studentereksamens (hidtil hhx-
uddannelsens) særlige profil. Det er væsentligt, at uddannelsens profil træder tydeligt frem på linje
med profilerne for de øvrige uddannelser i § 3 og §§ 5-6, så de unge får gode forudsætninger for at
vælge netop den gymnasiale uddannelse, som passer bedst til deres faglige forudsætninger og ønsker
om videre uddannelse.
Bestemmelsen angiver de merkantile, internationalt orienterede og erhvervsrettede dannelsesper-
spektiver, som kendetegner uddannelsen til merkantil studentereksamen. Uddannelsen skal i lighed
med de øvrige gymnasiale uddannelser udvikle elevernes evne til faglig fordybelse. Som en erhvervs-
81
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
gymnasial uddannelse skal uddannelsen desuden udvikle elevernes forståelse af teoretisk viden som
redskab for analyse af virkelighedsnære forhold. Herved adskiller uddannelsen sig fra en almengym-
nasial uddannelse. Som led i den merkantile erhvervsgymnasiale profil skal der i undervisningen læg-
ges vægt på innovation, problemløsning, cases og projekter.
En merkantil studentereksamen giver adgang til videregående uddannelser efter de regler, der fast-
sættes herom med udgangspunkt i lovgivning under uddannelses- og forskningsministeren. En be-
stået studentereksamen giver således fortsat adgang til alle videregående uddannelser, men mulighe-
den for optagelse på en bestemt videregående uddannelse er på samme måde som i dag afhængig
såvel af den enkelte elevs valg af fag og niveauer som af den pågældende videregående uddannelses
specifikke adgangskrav. Disse krav vil kunne opfyldes gennem hf-enkeltfag eller gennem GSK-
systemet, jf. lovforslagets § 41 og § 65.
Der henvises til afsnit 2.1.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 5
Den foreslåede bestemmelse angiver uddannelsen til almen studentereksamens (hidtil stx-
uddannelsens) særlige profil. Det er væsentligt, at uddannelsens profil træder tydeligt frem på linje
med profilerne for de øvrige uddannelser i §§ 3-4 og § 6, så de unge får gode forudsætninger for at
vælge netop den gymnasiale uddannelse, som passer bedst til deres faglige forudsætninger og ønsker
om videre uddannelse.
Bestemmelsen angiver de almene og videnskabsorienterede dannelsesperspektiver, som kendetegner
uddannelsen til almen studentereksamen. Uddannelsen skal i lighed med de øvrige gymnasiale ud-
dannelser udvikle elevernes evne til faglig fordybelse. Der er en nær forbindelse mellem den brede,
almene fagrække i uddannelsen til almen studentereksamen og videnskabsfagene inden for humanio-
ra, samfunds- og naturvidenskab. Herved adskiller uddannelsen sig fra en erhvervsgymnasial uddan-
nelse. Som led i den almengymnasiale profil skal der i undervisningen lægges vægt på både det teore-
tiske og på fagenes anvendelse til analyse af almene og videnskabsrelaterede problemstillinger.
Der foreslås ikke fastsat en særlig formålsbestemmelse for den toårige uddannelse til almen studen-
tereksamen (hidtil studenterkursus). Når man har gennemført dét uddannelsesforløb, vil man kunne
opnå samme eksamen som en person, der har gennemført det almindelige treårige forløb, nemlig en
almen studentereksamen. Derfor har dels den fælles formålsbestemmelse i § 1, dels den almindelige
formålsbestemmelse for uddannelsen til almen studentereksamen i § 5 også gyldighed for det toårige
forløb.
En almen studentereksamen giver adgang til videregående uddannelser efter de regler, der fastsættes
herom med udgangspunkt i lovgivning under uddannelses- og forskningsministeren. En bestået stu-
dentereksamen giver således fortsat adgang til alle videregående uddannelser, men muligheden for
optagelse på en bestemt videregående uddannelse er på samme måde som i dag afhængig såvel af
den enkelte elevs valg af fag og niveauer som af den pågældende videregående uddannelses specifik-
ke adgangskrav. Disse krav vil kunne opfyldes gennem hf-enkeltfag eller gennem GSK-systemet, jf.
lovforslagets § 41 og § 65.
Der henvises til afsnit 2.1.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
82
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Til § 6
Den foreslåede bestemmelse angiver den toårige uddannelse til hf-eksamens særlige profil. Det er
væsentligt, at uddannelsens profil træder tydeligt frem på linje med profilerne for de øvrige uddan-
nelser i §§ 3-5, så de unge får gode forudsætninger for at vælge netop den gymnasiale uddannelse,
som passer bedst til deres faglige forudsætninger og ønsker om videre uddannelse.
Bestemmelsen angiver de almene og videnskabsorienterede dannelsesperspektiver, som sammen
med de professionsrettede perspektiver kendetegner den toårige uddannelse til hf-eksamen. Uddan-
nelsen skal i lighed med de øvrige gymnasiale uddannelser udvikle elevernes evne til faglig fordybel-
se. Der er en nær forbindelse mellem den almene fagrække i den toårige uddannelse til hf-eksamen
og videnskabsfagene inden for humaniora, samfunds- og naturvidenskab. Herved adskiller uddan-
nelsen sig fra en erhvervsgymnasial uddannelse. Som led i den almengymnasiale og samtidig profes-
sionsrettede profil skal der i undervisningen lægges vægt på både det teoretiske og på fagenes anven-
delse i relation til videre uddannelse og job.
Formålet, som er beskrevet i bestemmelsen, har også gyldighed for en højere forberedelseseksamen,
der er sammenstykket af hf-enkeltfag.
En hf-eksamen eller højere forberedelseseksamen giver adgang til videregående uddannelser efter de
regler, der fastsættes herom med udgangspunkt i lovgivning under uddannelses- og forskningsmini-
steren. En bestået hf-eksamen eller højere forberedelseseksamen uden overbygning skal give adgang
til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, mens en bestået hf-eksamen
eller højere forberedelseseksamen med overbygning skal give adgang til alle videregående uddannel-
ser, herunder universitetsbacheloruddannelser.
Muligheden for optagelse på en bestemt videregående uddannelse er på samme måde som i dag af-
hængig såvel af den enkelte elevs valg af fag og niveauer som af den pågældende uddannelses speci-
fikke adgangskrav. Disse krav vil kunne opfyldes gennem hf-enkeltfag eller gennem GSK-systemet,
jf. lovforslagets § 41 og § 65.
Hf-studenter med en bestået hf-eksamen eller højere forberedelseseksamen uden overbygning, som
ændrer ønske og nu vil læse videre på universitetet, skal kunne opnå en overbygning gennem et sup-
plerende overbygningsforløb, jf. afsnit 2.1.4.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Derved
styrkes deres kvalifikationer, og chancen for at klare universitetsuddannelsen øges. Lovforslaget in-
deholder særlige bestemmelser om muligheden for at opnå en overbygning gennem et supplerende
overbygningsforløb i § 65, stk. 3.
En person, der sammenstykker en højere forberedelseseksamen af hf-enkeltfag, kan selv vælge, om
den pågældende vil ”lukke” eksamenen uden eller med en overbygning, jf. lovforslagets § 41, stk. 3.
Selvom eksamenen er ”lukket” uden en overbygning, skal den pågældende efterfølgende på samme
måde som en hf-student fra den toårige uddannelse kunne opnå en overbygning via et supplerende
overbygningsforløb.
Særligt hvad angår de kunstneriske bacheloruddannelser, som omfatter uddannelserne til arkitekt,
designer og konservator, gælder, at disse uddannelser er akademiske forskningsbaserede uddannelser
og på den måde sammenlignelige og sidestillet med universiteternes bacheloruddannelser. De vide-
regående kunstneriske institutioner optager imidlertid samtlige deres studerende til disse uddannelser
83
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
i kvote 2, uden specifikke adgangskrav (med undtagelse af krav om kemi B på konservatoruddannel-
sen), og via adgangsprøver, der afdækker ansøgernes særligt relevante færdigheder.
En gymnasial adgangsgivende uddannelse er et generelt adgangskrav. Dog er der praksis for, at man
kan blive optaget på baggrund af en dispensationsansøgning, hvis man ikke har en adgangsgivende
eksamen, men f.eks. en erhvervsuddannelse. Der optages altså i dag til uddannelserne ansøgere med
flere forskellige slags færdigheder end de rent boglige fra en gymnasial eksamen. Det nærmere ind-
hold af ansøgernes adgangsgivende gymnasiale eksamen, herunder karakterer og fagniveauer, har
således mindre betydning ved optaget på kunstneriske bacheloruddannelser end ved optaget til uni-
versiteternes bacheloruddannelser, hvor der er mange specifikke adgangskrav og stadig mere ud-
bredte lokale karakterkrav, og hvor en stor del af optaget sker via kvote 1, hvor karaktererne er afgø-
rende for udvælgelsen.
På ovennævnte baggrund vil det blive fastsat, at en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen
uden overbygning fortsat i sig selv vil honorere kravet om en adgangsgivende eksamen i forhold til
optagelse på de kunstneriske bacheloruddannelser.
Der henvises hovedsageligt til afsnit 2.1.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til kapitel 2
Optagelse
De gældende regler om optagelse på de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser fremgår af § 5 i lov
om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), § 6 i gymnasie-
loven og bekendtgørelse nr. 108 af 4. februar 2016 om optagelse på de gymnasiale uddannelser. De
gældende regler om optagelse på den toårige hf-uddannelse fremgår af § 6 i hf-loven og bekendtgø-
relse nr. 108 af 4. februar 2016 om optagelse på de gymnasiale uddannelser.
Reglerne om optagelse på de gymnasiale uddannelser skal ses i tæt sammenhæng med bekendtgørel-
se nr. 839 af 30. juni 2014 om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved
valg af ungdomsuddannelse, der er udstedt med hjemmel i lov om vejledning om uddannelse og
erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
Til § 7
Den foreslåede bestemmelses
stk. 1
fastsætter, at en ansøger, der har afsluttet undervisningen på 9.
klassetrin efter bestemmelserne i lov om folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål
med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og som søger om optagelse på uddannelserne til
almen, merkantil og teknisk studentereksamen direkte efter 9. klasse, skal have retskrav på optagelse,
hvis ansøgeren opfylder en række af betingelser.
Efter bestemmelsens stk. 1,
nr. 1-6
skal ansøgeren skal have søgt rettidigt om optagelse, ud fra en
helhedsvurdering være vurderet uddannelsesparat efter reglerne i lov om vejledning om uddannelse
og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., have modtaget prøveforberedende under-
visning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står
mål hermed, have aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af undervisnin-
84
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
gen på 9. klassetrin, have bestået folkeskolens afgangseksamen og ved resultaterne fra de prøver fra
folkeskolens adgangseksamen, der ikke er udvalgt efter udtrækning (de lovbundne prøver), have
bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen.
2. fremmedsprog kan være tysk eller fransk.
Efter bestemmelsens stk. 1,
nr. 7
vil ansøgeren have krav på optagelse på den ønskede uddannelse,
selvom ansøgeren ikke ved folkeskolens afgangseksamen har bekræftet det faglige niveau fra uddan-
nelsesparathedsvurderingen i de lovbundne prøver, hvis karaktergennemsnittet fra de lovbundne
prøver fra folkeskolens afgangseksamen er på mindst 3,0, og den pågældende i øvrigt opfylder betin-
gelserne for optagelse.
Efter bestemmelsens stk. 1,
nr. 8
skal ansøgere, der ikke har bekræftet det faglige niveau fra uddan-
nelsesparathedsvurderingen ved de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen, og som har
et karaktergennemsnit fra de nævnte prøver på mindst 2,0, men under 3,0, kunne gennemføre en
vejledningssamtale med lederen af den institution, som ansøgeren ønsker at blive optaget på.
Vejledningssamtalen vil skulle gennemføres med henblik på at udfordre ansøgeren fagligt og i for-
hold til valg af ungdomsuddannelse. Hvis ansøgeren efter at have gennemført vejledningssamtalen
fortsat ønsker at søge om optagelse, vil ansøgeren have krav på optagelse på den ungdomsuddannel-
se, som den pågældende ønsker. Det forudsætter, at ansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne for
optagelse.
Efter bestemmelsens stk. 1,
nr. 9
vil en ansøger, som ikke er vurderet uddannelsesparat, men som i
øvrigt opfylder betingelserne for at blive optaget, have krav på optagelse, hvis ansøgeren har opnået
mindst 6,0 i karaktergennemsnit fra de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen.
Efter bestemmelsens
stk. 2
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om
proceduren for optagelse på de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser direkte efter 9. klasse. Det
er bl.a. hensigten at fastsætte regler om frister m.v. og om vejledningssamtalen.
Der henvises til afsnit 2.1.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 8
Den foreslåede bestemmelses
stk. 1
fastsætter, at en ansøger, der har afsluttet undervisningen på 9.
klassetrin efter bestemmelserne i lov om folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål
med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og som søger om optagelse på den toårige uddan-
nelse til hf-eksamen direkte efter 9. klasse, vil have retskrav på optagelse, hvis ansøgeren opfylder en
række af betingelser.
Efter bestemmelsens stk. 1,
nr. 1-6
skal ansøgeren have søgt rettidigt om optagelse, ud fra en hel-
hedsvurdering være vurderet uddannelsesparat efter reglerne i lov om vejledning om uddannelse og
erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., have modtaget prøveforberedende undervis-
ning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står
mål hermed, have aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver efter afslutningen af undervisnin-
gen på 9. klassetrin, have bestået folkeskolens afgangseksamen og ved prøveresultaterne fra de lov-
bundne prøver have bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen.
2. fremmedsprog kan være tysk eller fransk.
85
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Efter bestemmelsens stk. 1,
nr. 7
vil en ansøger, som ikke er vurderet uddannelsesparat, men som i
øvrigt opfylder betingelserne for at blive optaget, have krav på optagelse, hvis ansøgeren har opnået
mindst 6,0 i karaktergennemsnit fra de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen.
Det er nyt, at ansøgere får adgang til den toårige uddannelse til hf-eksamen direkte fra 9. klasse –
efter de gældende regler er det en betingelse for optagelse på den toårige hf-uddannelse, at ansøge-
ren har afsluttet 10. klasse eller har gennemført en undervisning, der står mål med undervisningen i
folkeskolens 10. klasse.
Efter bestemmelsen i
stk. 2
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om
proceduren for optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen efter 9. klasse. Det er bl.a. hen-
sigten at fastsætte regler om frister m.v.
Der henvises til afsnit 2.1.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 9
Den foreslåede bestemmelses
stk. 1
fastsætter, at en ansøger, som søger om optagelse på uddannel-
serne til teknisk, merkantil og almen studentereksamen direkte efter 10. klasse, vil have retskrav på
optagelse, hvis ansøgeren opfylder en række af betingelser.
Efter bestemmelsens stk. 1,
nr. 1-7
skal ansøgeren have søgt rettidigt om optagelse, ud fra en hel-
hedsvurdering være vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om vejledning om uddannelse og
erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., have modtaget prøveforberedende undervis-
ning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står
mål hermed, have aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af undervisnin-
gen på 9. klassetrin, i 10. klasse have modtaget undervisning i dansk, engelsk og matematik og heref-
ter have aflagt enten folkeskolens 9.-klasseprøver eller 10.-klasseprøver i disse fag, have bestået fol-
keskolens afgangseksamen og ved resultaterne fra de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangsek-
samen have bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen.
2. fremmedsprog kan være tysk eller fransk.
Efter bestemmelsens stk. 1,
nr. 8,
vil en ansøger have krav på optagelse på den ønskede uddannelse,
selvom ansøgeren ikke ved folkeskolens afgangseksamen har bekræftet det faglige niveau fra uddan-
nelsesparathedsvurderingen i de lovbundne prøver, hvis karaktergennemsnittet er på mindst 3,0, og
ansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse.
Efter bestemmelsens stk. 1,
nr. 9,
skal ansøgere, der ikke har bekræftet det faglige niveau fra uddan-
nelsesparathedsvurderingen ved de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen, og som har
et karaktergennemsnit fra de lovbundne prøver på mindst 2,0, men under 3,0, kunne gennemføre en
vejledningssamtale med lederen af den institution, som ansøgeren ønsker at blive optaget på.
Vejledningssamtalen vil skulle gennemføres med henblik på at udfordre ansøgeren fagligt og i for-
hold til valg af ungdomsuddannelse. Hvis ansøgeren efter at have gennemført vejledningssamtalen
fortsat ønsker at søge om optagelse, vil ansøgeren have krav på optagelse på den ungdomsuddannel-
se, som den pågældende ønsker. Det forudsætter, at ansøgeren i øvrigt opfylder betingelserne for
optagelse.
86
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Efter bestemmelsens stk. 1,
nr. 10,
vil en ansøger, som ikke er vurderet uddannelsesparat, men som i
øvrigt opfylder betingelserne for at blive optaget, have krav på optagelse, hvis ansøgeren har opnået
mindst 6,0 i karaktergennemsnit fra de lovbundne prøver i folkeskolens afgangseksamen.
Efter bestemmelsens
stk. 2
vil der ved vurderingen af, om ansøgeren har bestået folkeskolens af-
gangseksamen og om ansøgeren ved prøveresultaterne i de lovbundne prøver fra folkeskolens af-
gangseksamen har bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen, skulle indgå
karakterer fra 10. klasse i de samme fag i stedet for karaktererne fra 9. klasse, hvis det er til fordel for
ansøgeren. Hvis f.eks. ansøgeren har fået 2,0 i dansk i 9. klasse, og ansøgeren får 4,0 i dansk i 10.
klasse, så vil karakteren 4,0 indgå i beregningen af, om ansøgeren opfylder dette krav.
Efter bestemmelsens
stk. 3
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om
proceduren for optagelse på de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser direkte efter 10. klasse. Det
er bl.a. hensigten at fastsætte regler om frister m.v. og om vejledningssamtalen.
Der henvises til afsnit 2.1.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 10
Den foreslåede bestemmelses
stk. 1
fastsætter, at en ansøger, som søger om optagelse på den toårige
uddannelse til hf-eksamen direkte efter 10. klasse, vil have retskrav på optagelse, hvis ansøgeren op-
fylder en række af betingelser.
Efter bestemmelsens stk. 1,
nr. 1-7
skal ansøgeren have søgt rettidigt om optagelse i direkte forlæn-
gelse af 10. klasse, ud fra en helhedsvurdering være vurderet uddannelsesparat i henhold til lov om
vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., have modtaget
prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse i folkeskolen eller prøveforbere-
dende undervisning, der står mål hermed, have aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved
afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin, i 10. klasse have modtaget undervisning i dansk, en-
gelsk og matematik og herefter have aflagt folkeskolens 10.-klasseprøver i dansk og matematik og
folkeskolens 9. klasseprøver eller 10. klasseprøver i engelsk, have bestået folkeskolens afgangseksa-
men og have opnået mindst 2,0 i karaktergennemsnit i henholdsvis fagene dansk og matematik 10.-
klasseprøverne.
2. fremmedsprog kan være tysk eller fransk.
Kravet om, at ansøgeren skal have opnået mindst 2,0 i karaktergennemsnit i henholdsvis fagene
dansk og matematik i resultater fra prøver aflagt ved afslutningen af undervisningen på 10. klasse-
trin, er nyt.
Efter bestemmelsens stk. 1,
nr. 8
vil en ansøger, som ikke er vurderet uddannelsesparat, men som i
øvrigt opfylder betingelserne for at blive optaget, have krav på optagelse, hvis ansøgeren har opnået
mindst 6,0 i karaktergennemsnit fra de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen.
Efter bestemmelsens
stk. 2
skal der ved vurderingen af, om ansøgeren har bestået folkeskolens af-
gangseksamen, og om ansøgeren har opnået mindst 6,0 i karaktergennemsnit fra de lovbundne prø-
ver fra folkeskolens afgangseksamen, indgå karakterer fra 10. klasse i de samme fag i stedet for ka-
raktererne fra 9. klasse, hvis det er til fordel for ansøgeren.
87
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Efter bestemmelsens
stk. 3
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om
proceduren for optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen efter 10. klasse. Det er bl.a. hen-
sigten at fastsætte regler om frister m.v.
Der henvises til afsnit 2.1.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 11
Den foreslåede bestemmelsens
stk. 1
fastslår, at ansøgere, som ikke efter de foreslåede regler i § 7
eller §§ 9-10 vil have krav på optagelse på de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser direkte efter
9. eller 10. klasse eller på den toårige uddannelse til hf-eksamen direkte efter 10. klasse, og som fast-
holder ønsket om optagelse på uddannelsen, vil blive konkret vurderet af den institution, ansøgeren
har ønsket som første prioritet.
Til brug for vurderingen skal institutionen dels anvende en centralt stillet optagelsesprøve og dels
gennemføre en samtale med ansøgeren. Den centralt stillede optagelsesprøve, som vil blive udviklet
til formålet, vil have fokus på at afdække ansøgerens faglige niveau. Samtalen skal bl.a. være med til
at afdække ansøgerens personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre uddannelsen.
Ansøgeren vil være optagelsesberettiget, hvis institutionens leder på baggrund af optagelsesprøven
og samtalen som helhed vurderer, at ansøgeren har faglige, personlige og sociale forudsætninger for
at kunne påbegynde og gennemføre den ønskede uddannelse.
Det klare udgangspunkt er, at ansøgeren ikke vil være optagelsesberettiget, hvis optagelsesprøven
viser, at ansøgeren ikke har de faglige forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Det skal såle-
des kun i helt særlige tilfælde være muligt at blive optaget alene på bagrund af en positiv samtale. Det
vil dog kunne være tilfældet for f.eks. elever med særlige indlæringsmæssige udfordringer, f.eks. ord-
blindhed, talblindhed m.v. Den gymnasiale institutions leder vil således kunne beslutte at optage en
ansøger, der ikke består optagelsesprøven pga. f.eks. ordblindhed, hvis det på trods heraf fremgår af
besvarelsen og evt. samtalen, at ansøgeren i øvrigt har gode faglige forudsætninger for at gennemfø-
re uddannelsen.
Ansøgere, som søger om optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen direkte efter 9. klasse,
og som ikke opfylder de i § 8 foreslåede betingelse for optagelse, vil efter den foreslåede bestemmel-
ses stk. 1 ikke have tilsvarende mulighed for at blive optaget efter en konkret vurdering baseret på en
optagelsesprøve og en samtale.
Efter bestemmelsens
stk. 2
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om
den centralt stillede optagelsesprøve og samtale. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om, hvor
mange gange den enkelte ansøger har adgang til at blive vurderet.
Der henvises til afsnit 2.1.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 12
Den foreslåede bestemmelses
stk. 1
fastslår, at ansøgere til de treårige uddannelser til almen, mer-
kantil og teknisk studentereksamen, som ikke søger om optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10.
klasse, vil skulle vurderes konkret efter reglerne i den foreslåede bestemmelse i § 11. Ansøgerne vil
således ikke have retskrav på at blive optaget men vil i stedet skulle vurderes af den højst prioritere-
de institution på bagrund af en centralt stillet optagelsesprøve og en samtale. Der henvises til be-
mærkningerne til lovforslagets § 11.
88
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Efter bestemmelsens
stk. 2
vil ansøgere, som søger om optagelse på den toårige uddannelse til hf-
eksamen på baggrund af en almen forberedelseseksamen efter bestemmelserne i lov om almen vok-
senuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i
uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven), have retskrav
på at blive optaget, hvis ansøgeren søger om optagelse i førstkommende termin efter, at den sidste
af de prøver, som indgår i almen forberedelseseksamen, er bestået. Efter den gældende bestemmelse
i § 16 i avu-loven skal ansøgeren have bestået alle prøver i fagene dansk, engelsk og matematik på D-
niveau, naturvidenskab og et af fagene fransk, historie, samfundsfag eller tysk på mindst G-niveau.
Hvis et fag indeholder flere prøver, skal hver af prøverne være bestået.
Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret, jf. hf-lovens § 6, stk. 1, 3. pkt.
Efter bestemmelsens
stk. 3
skal ansøgere til den toårige uddannelse til hf-eksamen, der ikke søger
om optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, og som ikke har retskrav på optagelse på
baggrund af en almen forberedelseseksamen efter avu-loven, kunne optages efter en standardiseret
vurdering af ansøgerens faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennem-
føre uddannelsen.
Det vil bl.a. indgå som et led i den standardiserede vurdering, om ansøgeren kan dokumentere eller
godtgøre, at ansøgeren – hvis pågældende havde søgt om optagelse umiddelbart i forlængelse af 9.
eller 10. klasse – i øvrigt ville have haft krav på optagelse. Herudover vil det indgå i vurderingen,
hvilke uddannelsesaktiviteter m.v. ansøgeren har deltaget i efter 9. eller 10. klasse, og på hvilken må-
de disse aktiviteter har kunnet udvikle den pågældendes forudsætninger for at kunne gennemføre
uddannelsen.
Efter bestemmelsens
stk. 4
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om
form og indhold af den standardiserede vurdering.
Der henvises til afsnit 2.1.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 13
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at en elev efter at have gennemført første år af et
toårigt uddannelsesforløb eller første eller andet år af et treårig uddannelsesforløb efter aftale med
institutionens leder skal kunne have indtil et års fravær fra undervisningen med henblik på f.eks. at
tage på et privat studieophold i udlandet, tage fri i forbindelse med barsel eller lignende, uden at
fortabe retten til at kunne fortsætte undervisningen efter endt fravær.
Det skal ikke kunne aftales, at eleven kan vende tilbage til uddannelsen, hvis eleven afbryder uddan-
nelsen i mere end et år. Ved afbrydelser på mere end et år, skal den pågældende søge om optagelse
på uddannelsen på ny efter de generelle regler om optagelse.
Bestemmelsen er i al væsentlighed en videreførelse af gældende ret, jf. § 5, stk. 3 i lov om uddannel-
serne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), § 6, stk. 3 i gymnasieloven,
og § 6, stk. 3, i hf-loven.
Til § 14
Bestemmelsen regulerer mulighederne for, at elever kan skifte mellem gymnasiale uddannelser uden
tab af tid; det vil sige uden at skiftet betragtes som frafald af den uddannelse, som eleven først er
påbegyndt.
89
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Den foreslåede bestemmelse øger mulighederne for at skifte mellem de gymnasiale uddannelser i
forhold til i dag, jf. de gældende bestemmelser i § 6 i lov om uddannelserne til højere handelseksa-
men (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og gymnasielovens § 7.
I dag er der mulighed for, at en elev fra en af de treårige uddannelser til htx, hhx eller stx kan skifte
til en anden af disse uddannelser uden tab af tid senest ved afslutningen af det halvårlige grundfor-
løb. Et sådant uddannelsesskift sker ved, at eleverne på sædvanlig måde får merit for de fag, der er
fælles (dansk, matematik og engelsk indgår i alle gymnasiale grundforløb), og merit ved substitution
for den øvrige del af det gennemførte grundforløb.
Der er ikke i dag mulighed for skift mellem de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser og den to-
årige hf-uddannelse, ligesom der ikke er mulighed for at skifte institution inden for de treårige ud-
dannelser.
Nogle elever finder i løbet af den første tid i deres ungdomsuddannelsesforløb ud af, at deres faglige
forudsætninger og interesser ikke passer med den valgte uddannelse. For at give eleverne gode mu-
ligheder for at tage stilling til, om de er kommet ”på rette hylde”, og at de ikke falder ud af uddan-
nelsessystemet, foreslås det at udvide mulighederne for at vælge en anden uddannelse eller instituti-
on, så der bliver tale om et omvalg i stedet for frafald.
Samtidig ønsker regeringen at sikre, at de elever, som skifter uddannelse, ikke via skiftet kan opnå
adgang til en uddannelse, som eleven ikke i øvrigt opfyldte betingelserne for at få adgang til. Skifte-
mulighederne skal således ikke kunne bruges til at omgå optagelseskravene til de gymnasiale uddan-
nelser.
Den foreslåede bestemmelses
stk. 1
viderefører de gældende regler om skifte mellem de treårige
gymnasiale ungdomsuddannelser og udvider skiftemuligheden, så der også bliver mulighed for at
skifte til en anden institution og dér fortsætte den samme uddannelse. Skiftet vil indebære, at eleven
skal optages på en ny uddannelse og evt. på en ny institution.
Elever, der skifter mellem de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser inden for de tre måneder,
som grundforløbet varer, vil derfor have ret til optagelse på den ny uddannelse eller institution. Op-
tagelse vil dog forudsætte, at der er plads på den nye uddannelse eller institution. Eleven vil ikke
have krav på at få plads på en bestemt institution eller at få en bestemt studieretning. Optagelse vil
ske på baggrund af merit, herunder ved substitution, for det allerede gennemførte forløb.
Som noget nyt vil elever fra en treårig gymnasial ungdomsuddannelse på samme måde kunne skifte
til den toårige uddannelse til hf-eksamen, og elever fra den toårige uddannelse til hf-eksamen vil
kunne skifte til en treårig gymnasial ungdomsuddannelse.
I dag er der efter mindst et halvt år (20 uger) af en erhvervsuddannelse mulighed for at skifte fra en
erhvervsuddannelse til studieretningsforløbet på htx- eller hhx-uddannelsen efter samme principper
som ved skift mellem de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser. Adgangen forudsætter, at eleven
opfylder de objektive optagelseskriterier for at have retskrav på optagelse på de erhvervsgymnasiale
uddannelser, og at den ansøgte institutions leder finder, at eleven i tilstrækkeligt omfang har gen-
nemført undervisning på gymnasialt niveau i dansk, matematik og engelsk, jf. § 12 i bekendtgørelse
nr. 108 af 4. februar 2016 om optagelse på de gymnasiale uddannelser.
Den nævnte skiftemulighed foreslås videreført i bestemmelsens stk. 1 i en ny form, hvorefter skif-
temuligheden begrænses til eux-elever. Det skyldes, at det i praksis er erhvervsuddannelseselever, der
90
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
følger et eux-forløb, som modtager undervisning på gymnasialt niveau i et omfang, der kan begrun-
de merit ved substitution.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at elever fra eux-forløb kan skifte til en af de treårige gymna-
siale ungdomsuddannelser eller til den toårige uddannelse til hf-eksamen.
Efter bestemmelsens
stk. 2
vil en elev kun have krav på at skifte uddannelse, hvis vedkommende er
startet på den nuværende uddannelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse og ville have haft
retskrav på optagelse på den ønskede uddannelse efter de foreslåede regler i §§ 7 eller 8, hvis eleven
havde søgt om optagelse i direkte forlængelse af 9. klasse, eller efter de foreslåede regler i §§ 9-10,
hvis eleven havde søgt om optagelse i direkte forlængelse af 10. klasse.
Efter de foreslåede regler i § 7, stk. 1, nr. 2, § 8, stk. 1, nr. 2, § 9, stk. 1, nr. 2 og § 10, stk. 1, nr. 2, er
det en forudsætning for at have retskrav på optagelse, at ansøgeren er vurderet uddannelsesparat.
Det kan forekomme, at en elev, som ønsker at skifte uddannelse som ovenfor beskrevet, ikke er
vurderet i forhold til, om vedkommende er uddannelsesparat til den uddannelse, som vedkommende
nu ønsker at skifte til. I disse tilfælde vil det være tilstrækkeligt, at lederen af den institution, som
vedkommende ønsker at skifte til, undersøger, om eleven ville have opfyldt de faglige forudsætnin-
ger for at blive vurderet uddannelsesparat til den pågældende uddannelse, hvis vedkommende havde
søgt om optagelse direkte efter 9. eller 10. klasse. De personlige og sociale forudsætninger, som er en
del af helhedsvurderingen i uddannelsesparathedsvurderingen, er således allerede vurderet opfyldt i
forbindelse med optagelse på den uddannelse, som eleven nu ønsker at skifte fra.
Elever, som opfylder de foreslåede forudsætninger for at skifte, vil have ret til at skifte, men retten til
at skifte vil være under forudsætning af, at det sker inden for de tre første måneder af uddannelsen,
hvilket svarer til den periode, som grundforløbet i de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser varer.
Det vil endvidere være under forudsætning af, at der er plads på den nye uddannelse og institution.
Eleverne vil således ikke have krav på at få plads på en bestemt institution eller – for de treårige
gymnasiale ungdomsuddannelser – på en bestemt studieretning.
Efter bestemmelsens
stk. 3
vil elever, der skifter, fortsat blive optaget på baggrund af merit, herun-
der ved substitution, for det hidtil gennemførte forløb.
Uddannelsesskift, der bygger på merit ved substitution, kan indebære, at eleven i større eller mindre
omfang kan komme til at mangle en del af det konkrete faglige fundament for at fortsætte undervis-
ningen i et eller flere fag. For at et uddannelsesskift skal lykkes, kan der derfor være behov for, at
eleven gør en særlig indsats for at sikre den nødvendige faglige sammenhæng, og at eleven er blevet
vejledt om konsekvenserne af et uddannelsesskift.
Det er ikke hensigten, at der skal tilrettelægges særlige uddannelsesforløb for elever, der skifter ud-
dannelse under grundforløbet. Efter bestemmelsens
stk. 4
vil eleven selv have ansvaret for den sær-
lige indsats, der ofte er nødvendig i forbindelse med skiftet. Den foreslåede bestemmelse svarer til §
13 i bekendtgørelse nr. 108 af 4. februar 2016 om optagelse på de gymnasiale uddannelser, idet det
dog er tilføjet, at både lederen af den afgivende og den modtagende institution har ansvar for at vej-
lede eleven om skiftet.
Der henvises til afsnit 2.2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 15
91
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
De foreslåede bestemmelser i §§ 13-14 fastsætter, hvornår en elev har ret til at blive optaget på en
uddannelse inde i uddannelsesforløbet. Retten efter § 13 forudsætter dog, at det er aftalt med institu-
tionens leder, og retten efter § 14 forudsætter, at der er plads på den pågældende institution og ud-
dannelse.
Den foreslåede bestemmelse i § 15 fastsætter, at det ud over de tilfælde, hvor eleven har ret til at
blive optaget inde i et uddannelsesforløb, vil være op til institutionens leder konkret at vurdere, om
en ansøger skal optages. I den forbindelse vil institutionens leder vurdere, i hvilket omfang eleven
kan opnå merit.
Til § 16
Den foreslåede bestemmelse fastslår, at optagelse på den toårige uddannelse til almen studenterek-
samen tidligst skal kunne ske et år efter, at ansøgeren har afsluttet 9. klasse efter bestemmelserne i
lov om folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræ-
ves i folkeskolen. Institutionens leder vil ud fra en vurdering af ansøgerens faglige kvalifikationer og
forudsætninger i øvrigt afgøre, om en ansøger kan optages.
Denne grundlæggende betingelse skal ses i sammenhæng med, at den toårige uddannelse til almen
studentereksamen efter § 2, stk. 3 er målrettet mod både unge og voksne. At man i modsætning til
den treårige uddannelse eller de øvrige gymnasiale ungdomsuddannelser ikke skal kunne optages på
denne uddannelse direkte fra grundskolen, er for at opretholde en klar sondring mellem ungdoms-
uddannelserne og dette tilbud.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 8, stk. 1, i gymnasieloven, idet det dog er præci-
seret, at institutionens leder ud over ansøgerens kvalifikationer også skal inddrage ansøgerens øvrige
forudsætninger, som kunne have betydning for, om ansøgeren skal optages på uddannelsen, i vurde-
ringen.
Justeringen tydeliggør, at institutionens leder ud over de faglige forudsætninger også vil skulle ind-
drage ansøgerens personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Den toårige
uddannelse til almen studentereksamen er en komprimeret uddannelse med samme mål som den
treårige uddannelse, og den forudsætter derfor ud over de nødvendige faglige forudsætninger en vis
modenhed af eleverne, hvoraf en del altså vil være noget ældre, end tilfældet normalt er på de gym-
nasiale uddannelser.
Til § 17
Den foreslåede bestemmelsens
stk. 1
viderefører den gældende hf-lovs § 7, stk. 1. Efter bestemmel-
sen kan optagelse på hf-enkeltfag tidligst finde sted et år efter, at ansøgeren har afsluttet folkeskolens
9. klasse eller har gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen. Elever, der efter 9. klasse er fortsat i 10. klasse, kan tidligst optages et år efter, at de er
udskrevet af 10. klasse.
Denne grundlæggende betingelse skal ses i sammenhæng med, at hf-enkeltfag efter § 2, stk. 4 er mål-
rettet mod voksne. Betingelsen om, at man i modsætning til ungdomsuddannelserne ikke skal kunne
optages på hf-enkeltfag direkte fra grundskolen eller 10. klasse, er for at opretholde en klar sondring
mellem ungdomsuddannelserne og voksenundervisning.
Institutionens leder skal ud fra en vurdering af ansøgerens faglige kvalifikationer og forudsætninger i
øvrigt afgøre, om en ansøger kan optages. Bestemmelsen indeholder en præcisering af, at institutio-
92
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
nerne ved vurderingen af, om ansøgere skal optages, ud over de faglige kvalifikationer også skal læg-
ge vægt på ansøgernes øvrige forudsætninger for at gennemføre undervisningen. Præciseringen tyde-
liggør, at institutionens leder ud over de faglige forudsætninger også vil skulle inddrage ansøgerens
personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre undervisningsforløbet.
Institutioner vil f.eks. kunne inddrage eventuel viden om, hvis ansøgeren flere gange før forgæves
har forsøgt at gennemføre undervisning i det pågældende fag eller evt. i andre fag, eller viden om at
ansøgeren tidligere har været kursist på institutionen og i den forbindelse tilsidesatte studie- og or-
densreglerne gentagne gange eller i alvorlig grad.
Efter bestemmelsens
stk. 2
skal ansøgere, som optages på uddannelsen, kunne optages på den øn-
skede undervisning inden for en rimelig tid og en rimelig geografisk afstand. Som noget nyt foreslås
det, at ansøgere ikke kan optages og følge undervisningen i samme fag og niveau mere end to gange,
medmindre institutionens leder i helt særlige tilfælde tillader en tredje gang. Dette skal sikre, at en
kursist ikke bliver ved at melde sig til samme fag flere gange, f.eks. fordi kursisten ikke har aflagt
prøve i faget, eller fordi kursisten gerne vil forbedre resultatet af en tidligere prøve i faget.
Der eksisterer ikke en samlet central opgørelse over, hvilke hf-enkeltfag en kursist måtte have gen-
nemført eller forsøgt gennemført. Forslaget pålægger således ikke institutionerne en pligt til at un-
dersøge, om en ansøger tidligere har været optaget på et enkeltfag uden at gennemføre faget. Men i
det omfang, institutionen er bekendt med noget sådant, kan institutionen med den foreslåede be-
stemmelse undlade at optage ansøgeren på det pågældende fag.
Der henvises til afsnit 2.1.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 18
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af § 19 i lov om uddannelserne til højere handelsek-
samen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), gymnasielovens § 20, og § 16 i hf-loven. Bekendtgø-
relse nr. 130 af 21. februar 2011 om merit i de gymnasiale uddannelser (meritbekendtgørelsen) fast-
sætter de nærmere regler om merit.
Efter bestemmelsens
stk. 1
skal en elev efter ansøgning kunne opnå merit for fag, som eleven inden
optagelse på uddannelsen har afsluttet på tilsvarende eller højere gymnasialt niveau. Eleven skal an-
ses for at have afsluttet et fag, når den pågældende har gennemført det samlede undervisningsforløb,
har fået årskarakter i faget, hvor dette gives, og har aflagt prøve i faget, hvis undervisningen afsluttes
med en prøve.
Efter bestemmelsens
stk. 2
skal institutionens leder endvidere efter ansøgning kunne give en elev
merit for undervisning eller prøve, der er gennemført før optagelse på uddannelsen eller gennemført
som en del af undervisningen, når forløbet efter lederens vurdering kan erstatte dele af undervisnin-
gen i uddannelsen.
Bestemmelsen indebærer bl.a., at der skal kunne gives merit ved substitution, dvs. at forskellige fag
eller forløb, der er gennemført inden uddannelsen, kan træde i stedet for fag eller forløb i uddannel-
sen, når institutionens leder vurderer, at fagene eller forløbene ligeværdigt bidrager til opfyldelse af
uddannelsens formål eller til grundlaget for at fortsætte et fag på et højere niveau. Merit ved substi-
tution bygger på anerkendelse af fælles kompetencemål frem for fælles, konkret indhold.
93
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Der kan f.eks. blive tale om merit ved substitution, hvis eleven har gennemført dele af et gymnasialt
fag i en tidligere uddannelse, eller hvis eleven har gennemført uddannelse i udlandet inden optagel-
sen på den danske uddannelse. Et andet eksempel er, at eleven har erhvervet relevant realkompeten-
ce, f.eks. i et fremmedsprog gennem længerevarende ophold i et andet land uden nødvendigvis at
have modtaget undervisning. En afklaring af realkompetencen kan evt. ske ved en intern prøve.
Efter bestemmelsens
stk. 3
skal institutionens leder kunne tilrettelægge særlige forløb, som kan være
kortere end et sædvanligt gymnasialt forløb, for de elever, som får merit efter stk. 1 eller 2. Elever,
der opnår merit for et enkelt fag eller anden form for begrænset merit, vil f.eks. kunne anvende me-
ritten til at kunne tage et ekstra valgfag. Elever, der opnår mere omfattende merit, f.eks. ved både at
kunne opnå merit efter stk. 1 og 2 eller ved at have gennemført omfattende gymnasial uddannelse i
udlandet, vil efter den foreslåede bestemmelses stk. 3 kunne gennemføre et afkortet, særligt tilrette-
lagt gymnasialt forløb.
Den foreslåede bestemmelses
stk. 4
fastslår, at reglerne i stk. 1 og 2 om merit, herunder ved substitu-
tion, også skal gælde for kursister på hf-enkeltfag. Merit kan f.eks. være relevant for den kursist, som
ønsker at sammenstykke en højere forberedelseseksamen af hf-enkeltfag, og som tidligere har afslut-
tet gymnasiale fag eller som på anden måde har opnået kompetencer, som kan træde i stedet for ét
eller flere fag eller dele af fag. Merit kan f.eks. også være relevant for en kursist, som ønsker optagel-
se på et hf-enkeltfag, og som tidligere har gennemført forløb eller opnået kompetencer, som kan
træde i stedet for dele af undervisningen i faget.
Efter bestemmelsens
stk. 5
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om
merit, herunder om kriterier for, hvilke fag der berettiger til merit, og i hvilket omfang meritgivende
fag kan indgå i en samlet eksamen. Det er hensigten at videreføre meritbekendtgørelsen, dog tilpas-
set i lyset af bestemmelserne i dette lovforslag.
Til kapitel 3
Organisering og indhold af uddannelserne til teknisk, merkantil og almen studentereksamen
Til § 19
Den foreslåede bestemmelses
stk. 1-3
indebærer, at der på uddannelserne til teknisk, merkantil og
almen studentereksamen, herunder den toårige uddannelse til almen studentereksamen, skal sondres
mellem undervisningstid og fordybelsestid.
Undervisningstiden vil omfatte den samlede lærerstyrede elevaktivitet, det vil sige den tid, hvor ele-
verne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organi-
seret af institutionen til realisering af uddannelsernes formål og de faglige mål i fagene. Det omfatter
bl.a. faglig metodisk vejledning, interne prøver og evalueringer, fællestimer og andre tværgående
undervisningsaktiviteter i overensstemmelse med uddannelsens formål. Begrebet undervisningstid
svarer til det hidtidige begreb uddannelsestid.
Fordybelsestiden vil omfatte den tid, som eleverne bruger til selvstændigt skriftligt arbejde. Det om-
fatter derimod ikke elevens egen tid til almindelig forberedelse (”lektielæsning”) m.v. Fordybelsesti-
den skal beregnes i forhold til en bestemt opgave som den forventede tid, en gennemsnitlig elev på
94
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af opgaven. Begrebet fordybelsestid
svarer til det hidtidige begreb elevtid.
Undervisningstiden og fordybelsestiden vil blive opgjort i klokketimer, det vil sige timer a 60 minut-
ter.
Efter den foreslåede bestemmelses
stk. 4-6
skal undervisningstiden for den enkelte elev i uddannel-
sen til teknisk studentereksamen udgøre mindst 2.770 timer, og den skal normalt ikke overstige 820
timer, undervisningstiden for den enkelte elev i uddannelsen til merkantil studentereksamen skal
udgøre mindst 2605 timer, og den skal normalt ikke overstige 2.655 timer, og undervisningstiden for
den enkelte elev i den treårige uddannelse til almen studentereksamen skal udgøre mindst 2585 ti-
mer, og den skal normalt ikke overstige 2.635 timer.
Fordybelsestiden for den enkelte elev foreslås at udgøre mindst 500 timer i uddannelserne til almen
og merkantil studentereksamen og mindst 630 timer i uddannelsen til teknisk studentereksamen.
Efter bestemmelsens
stk. 7
skal undervisningstiden for den enkelte elev udgøre mindst 1.845 timer,
og den skal normalt ikke overstige 1.895 timer i den toårige uddannelse til almen studentereksamen.
Fordybelsestiden for den enkelte elev bliver 390 timer.
De foreslåede bestemmelser skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 22, stk. 2, hvori det foreslås
fastsat, hvor mange fag eleverne mindst skal have på A-niveau ved afslutningen af studieretningsfor-
løbet i de enkelte uddannelser. Omfanget af uddannelserne vil således ikke som i dag blive beregnet i
såkaldte blokke, men derimod ved kravene til det samlede undervisningstimetal, kravene til obligato-
riske fag, studieretningernes indhold og valgfag samt minimumskravet til fag på A-niveau.
Efter bestemmelsens
stk. 8
vil hovedparten af undervisningstiden i uddannelserne være fordelt på de
enkelte fag og undervisningsforløb, herunder studieretningsprojektet og studieområdeprojektet.
Ud over minimumstallet for undervisningstimer i de tre uddannelser, som foreslået i bestemmelsens
stk. 4-6, vil i undervisningstiden indgå en pulje på 130 timer for den enkelte elev i de treårige uddan-
nelser til almen og merkantil studentereksamen, og en pulje på 150 timer for den enkelte elev i ud-
dannelsen til teknisk studentereksamen. I den toårige uddannelse til almen studentereksamen vil der
ud over minimumstallet for undervisningstid, som foreslået i bestemmelsens stk. 7, indgå en pulje på
100 timer for den enkelte elev.
Institutionens leder vil kunne fordele timerne i puljen til fag eller faglige aktiviteter, hvor eleverne
vurderes at have behov for en særlig indsats sammen med en lærer. Foruden skriftlig træning vil
puljen kunne f.eks. bruges til intensive kurser i bestemte fag, faglige praktikophold eller særlige ta-
lentaktiviteter.
Efter bestemmelsens
stk. 9
vil hovedparten af fordybelsestiden blive forhåndstildelt til de enkelte fag
med skriftligt arbejde og til studieretningsprojektet og studieområdeprojektet. Resten af fordybelses-
tiden vil blive fordelt af institutionens leder.
Efter bestemmelsens
stk. 10
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om
fordeling af undervisningstid og fordybelsestid på de enkelte fag m.v. Bemyndigelsen vil bl.a. blive
brugt til at fastsætte regler om antallet af timer for undervisningstid i de enkelte fag henholdsvis løft
af niveauet af fag og forløb og om antallet af timer for fordybelsestid, der er forhåndstildelt til de
enkelte fag med skriftligt arbejde og til de faste elementer studieretningsprojektet og studieområde-
projektet.
95
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Bemyndigelsen vil herudover bl.a. blive brugt til at fastsætte regler om institutionernes muligheder
for i øvrigt at anvende fordybelsestiden og regler om, i hvilket omfang undervisningstiden kan afvik-
les som såkaldt virtuel undervisning, det vil sige undervisning, der ikke forudsætter samtidig fælles
tilstedeværelse af lærer og elever.
Der henvises til afsnit 2.1.3.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 20
Den foreslåede bestemmelses
stk. 1
er en tilpasset videreførelse af den gældende gymnasielovs § 9,
stk. 1. Efter bestemmelsen skal de treårige uddannelser til teknisk, merkantil og almen studenterek-
samen helt grundlæggende organiseres i et grundforløb, der skal være fælles for alle elever, og et
efterfølgende studieretningsforløb, som skal vælges af den enkelte elev.
Grundforløbet skal vare tre måneder og afsluttes første uge i november – modsat i dag, hvor det
varer et halvt år. Ved afslutningen af grundforløbet skal eleverne vælge studieretning blandt de stu-
dieretninger, som institutionen udbyder.
Det foreslås, at det som i dag bliver institutionens leder, der skal fordele eleverne i studieretninger, så
den samlede elevgruppes ønsker inden for de givne rammer tilgodeses i videst muligt omfang. Ingen
elev vil have krav på at få opfyldt sit ønske om studieretning.
Den foreslåede bestemmelses
stk. 2
er en videreførelse af den gældende gymnasielovs § 21, stk. 1.
Den toårige uddannelse til almen studentereksamen er en komprimeret uddannelse med samme mål
som den treårige uddannelse. Reglerne for den toårige uddannelse skal derfor følge mål og princip-
per for den treårige uddannelse, idet der foretages de tilpasninger i bl.a. fagrække og uddannelsestid,
som nødvendiggøres af det komprimerede toårige forløb og den særlige målgruppe.
Institutionerne skal udbyde og oprette studieretninger og valgfag svarende til ordningen for den
treårige uddannelse. På den toårige uddannelse skal studieretningsforløbet dog starte allerede ved
starten af første år. Eleverne vil således – i modsætning til eleverne på den treårige uddannelse til
almen studentereksamen – ikke få et grundforløb som indledning til uddannelsesforløbet. Kravene
til grundforløbet i den treårige uddannelse vil blive overført til den toårige uddannelse i en tilpasset
form.
Efter bestemmelsens
stk. 3
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om
valget af studieretning ved afslutningen af grundforløbet og om kravene til almen studentereksamen
i den toårige uddannelse. Det er hensigten bl.a. at fastsætte regler om, hvilke fag der udgår af den
obligatoriske fagrække i forhold til den treårige uddannelse, med henblik på at uddannelsen kan
komprimeres tilstrækkeligt. Der kan f.eks. også blive fastsat regler om, at undervisningstiden til fag i
den toårige uddannelse fastlægges til færre timer end i de øvrige gymnasiale uddannelser under hen-
syntagen til den særligt motiverede og modne målgruppe, som typisk vælger uddannelsen.
Der henvises til afsnit 2.1.3.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 21
Den foreslåede bestemmelses
stk. 1
er en tilpasset videreførelse af den gældende gymnasielovs § 10,
stk. 1. Efter bestemmelsen skal grundforløbet danne grundlag for elevernes valg og gennemførelse
96
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
af studieretning og give eleverne faglig indsigt og forståelse samt en indføring i gymnasiets arbejds-
metoder.
Den foreslåede bestemmelses
stk. 2
fastsætter, at grundforløbet skal bestå af undervisning i dansk,
engelsk, matematik og samfundsfag, og
stk. 4
fastsætter, at institutionens leder derudover får mulig-
hed for at beslutte, at der skal indgå undervisning i andre obligatoriske fag.
Derudover skal grundforløbet bestå af undervisning i nogle af de studieretningsfag, som institutio-
nen udbyder. Undervisningen i studieretningsfagene skal understøtte elevernes valg af studieretning,
og den skal derfor tilrettelægges, så eleverne opnår grundlægende indsigt i og erfaring med fagene.
Efter bestemmelsens
stk. 3
skal grundforløbet ud over de obligatoriske fag i den treårige uddannelse
til almen studentereksamen omfatte et naturvidenskabeligt grundforløb og undervisning i almen
sprogforståelse. Det naturvidenskabelige grundforløb skal gentænkes i forhold til det nuværende
forløb – forløbet skal fortsat fungere som introduktion til naturvidenskabelig tankegang og metode,
men med mere vægt på naturvidenskabelig dannelse. I almen sprogforståelse vil der som noget nyt
blive fastsat en nærmere ramme for omfanget af latinundervisningen.
I uddannelserne til merkantil og teknisk studentereksamen skal der i grundforløbet indgå to forløb,
der giver en faglig og metodisk introduktion til uddannelsernes faglige hovedområder. I uddannelsen
til merkantil studentereksamen skal der indgå almen sprogforståelse og økonomisk grundforløb, og i
uddannelsen til teknisk studentereksamen skal der indgå naturvidenskabeligt grundforløb og pro-
duktudvikling. Der indgår i dag lignende introducerende forløb i begge uddannelser inden for ram-
merne af studieområdet. Det er hensigten, at der som noget nyt skal fastsættes særskilte læreplaner
og faglige mål for disse forløb.
Indholdet i det naturvidenskabelige grundforløb i henholdsvis uddannelsen til teknisk og uddannel-
sen til almen studentereksamen vil blive tilpasset til den enkelte uddannelse. Det samme vil indhol-
det af almen sprogforståelse i uddannelserne til henholdsvis merkantil og almen studentereksamen.
For at sikre, at eleverne vil få mest udbytte af grundforløbet, fremgår det af den foreslåede bestem-
melses
stk. 5,
at naturvidenskabeligt grundforløb og almen sprogforståelse i uddannelsen til almen
studentereksamen skal afsluttes med interne prøver. Resultatet fra prøverne skal tælle med i det sam-
lede eksamensresultat. Det samme skal gælde for almen sprogforståelse og økonomisk grundforløb i
uddannelsen til merkantil studentereksamen og naturvidenskabeligt grundforløb og produktudvik-
ling i uddannelsen til teknisk studentereksamen.
Med bestemmelsen foreslås endvidere, at der skal foretages en skriftlig screening i matematik i løbet
af grundforløbet. Screeningen skal afdække elevens matematikniveau for at sikre, at eleverne har det
faglige fundament på plads, og screeningen kan anvendes i forbindelse med evalueringssamtalen.
Resultatet af screeningen skal ikke tælle ikke med i det samlede eksamensresultat. Hvis screeningen
viser, at eleven har udfordringer, skal der kunne anvendes timer fra timepuljen i § 19, stk. 8, til at
iværksætte relevante tiltag.
Efter bestemmelsens
stk. 6
skal eleven i løbet af grundforløbet have en obligatorisk evalueringssam-
tale, og eleven skal først vælge studieretning efter evalueringssamtalen i slutningen af grundforløbet.
Evalueringssamtalen skal være med til at afdække elevens faglige niveau og ønsker til videre uddan-
nelse og understøtte, at eleverne vælger den rigtige studieretning.
97
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Efter den foreslåede bestemmelses
stk. 7
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fast-
sætte regler om grundforløbet. Det er hensigten bl.a. at fastsætte regler om grundforløbets forskelli-
ge forløb i de tre uddannelser.
Der henvises til afsnit 2.1.3.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 22
Den foreslåede bestemmelses
stk. 1
fastsætter, at studieretningsforløbet skal bestå af obligatoriske
fag, studieretningsfag og valgfag i samspil med hinanden. Studieretningsforløbet skal give eleverne
mulighed for faglig fordybelse og styrkelse af fagligheden.
Efter bestemmelsens
stk. 2
forbliver det antal fag på A-niveau, som uddannelserne mindst skal inde-
holde, uændret i forhold til det nuværende niveau. Uddannelsen til teknisk studentereksamen skal
fortsat indeholde mindst tre fag på A-niveau og uddannelserne til merkantil og almen studenterek-
samen skal fortsat omfatte mindst fire fag på A-niveau.
Som konsekvens af, at der med lovforslaget vil blive færre centralt fastsatte studieretninger, og at
disse studieretninger i højere grad end i dag er egnet til at sikre, at eleverne opnår adgangsgivende
kompetence til relevante videregående uddannelser, vil der ikke længere være behov for at fastlægge
et bestemt niveau for hvor mange fag, eleverne skal gennemføre på B- og C-niveau.
Der henvises til afsnittene 2.1.3.2.1. og 2.1.3.2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 23
Den foreslåede bestemmelses
stk. 1
fastsætter, at der bliver følgende obligatoriske fag på uddannel-
sen til teknisk studentereksamen:
Fag på A-niveau: Dansk og teknik.
Fag på B-niveau: Engelsk, idehistorie, matematik, fysik, kemi og teknologi.
Fag på C-niveau: Kommunikation og it eller informatik, samfundsfag og biologi.
Idéhistorie skal som noget nyt indføres som obligatorisk fag på uddannelsen. Faget, som skal erstatte
teknologihistorie, får et teknologihistorisk, et idéhistorisk og et almenhistorisk indhold, så indholdet
dels styrker elevernes almendannelse og dels understøtter uddannelsens teknologiske fag.
Informatik er som nævnt et nyt fag, som skal afløse en række af de nuværende it-fag. Institutionen
kan vælge mellem kommunikation og it eller informatik som obligatorisk fag.
Efter bestemmelsens
stk. 2
vil elever, der afslutter faget bioteknologi på A-niveau, anses for at have
afsluttet faget biologi på B-niveau. Elever, der afslutter faget geovidenskab på A-niveau, vil anses for
at have afsluttet faget fysik på B-niveau. Geovidenskab på A-niveau vil herudover svare til naturgeo-
grafi på B-niveau.
Efter bestemmelsens
stk. 3
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om
fagenes mål, indhold og omfang på forskellige niveauer. Det er hensigten at fastsætte regler om bl.a.
læreplaner for de enkelte fag og niveauer.
98
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Der henvises til afsnit 2.1.3.2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 24
Den foreslåede bestemmelses
stk. 1
fastsætter, at der bliver følgende obligatoriske fag på uddannel-
sen til merkantil studentereksamen:
A-niveau: Dansk, engelsk, 2. fremmedsprog, hvis det er begyndersprog.
B-niveau: 2. fremmedsprog, hvis det er et fortsættersprog, historie, afsætning, international økonomi,
virksomhedsøkonomi, matematik (elever med tre fremmedsprog skal dog kun have matematik på C-
niveau).
C-niveau: Erhvervsjura, samfundsfag, informatik.
Historie er et nyt fag på uddannelsen, som skal erstatte det nuværende fag samtidshistorie. Faget skal
som noget nyt også dække ældre historiske perioder og skal således være med til at styrke almendan-
nelsen i uddannelsen.
Erhvervsjura er et nyt fag, som skal erstatte det nuværende fag erhvervsret. Ændringen vil understøt-
te uddannelsens erhvervsrettede profil.
Efter bestemmelsens
stk. 2
skal elever, der afslutter faget it på A-niveau, anses for at have afsluttet
faget informatik på B-niveau.
Efter bestemmelsens
stk. 3
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om
fagenes mål, indhold og omfang på forskellige niveauer. Det er hensigten at fastsætte regler om bl.a.
læreplaner for de enkelte fag og niveauer.
Der henvises til afsnit 2.1.3.2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 25
Den foreslåede bestemmelses
stk. 1-3
fastsætter, at der bliver følgende obligatoriske fag på uddan-
nelsen til almen studentereksamen:
A-niveau: Dansk, historie, 2. fremmedsprog, hvis det er begyndersprog.
B-niveau: Engelsk, 2. fremmedsprog, hvis det er et fortsættersprog, matematik (elever med flere end
tre fremmedsprog eller med tre fremmedsprog på mindst A-, A- og B-niveau, skal dog kun have
matematik på C-niveau) og - for elever, der ikke følger en studieretning inden for hovedområdet
”Naturvidenskab” - mindst ét af de naturvidenskabelige fag (biologi, fysik, informatik, kemi eller
naturgeografi) (kravet om et naturvidenskabeligt fag på B-niveau gælder dog ikke for elever med
mindst tre fremmedsprog).
C-niveau: Fysik, idræt, et kunstnerisk fag, oldtidskundskab, religion, samfundsfag og to af fagene
biologi, kemi, naturgeografi eller informatik (for elever, som ikke følger en studieretning inden for
hovedområdet ”Naturvidenskab”, er der dog kun krav om ét af disse fag, hvis dette fag samt fysik er
på mindst B-niveau, og elever, som har mindst tre fremmedsprog, fritages for kravet om to af disse
fag, hvis de afslutter enten ét af disse fag eller faget fysik på B-niveau).
99
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Det er den enkelte institution, som skal vælge, hvilke naturvidenskabelige fag der skal indgå som
obligatoriske fag.
Kunstneriske fag kan være følgende fag: Billedkunst, design og arkitektur, dramatik, mediefag eller
musik.
Efter bestemmelsens
stk. 4
skal det endvidere gælde for elever, som følger en naturvidenskabelig
studieretning, jf. bilag 1, at de kun kan fritages fra kravet om tre ud af de fire fag biologi, kemi, na-
turgeografi eller informatik, hvis de tre øvrige naturvidenskabelige fag, som eleven har, herunder
fysik, alle er på mindst B-niveau eller på A-, B- og C-niveau.
Elever, der afslutter faget bioteknologi på A-niveau, skal anses for at have afsluttet fagene biologi og
kemi på B-niveau. Elever, der afslutter faget geovidenskab på A-niveau, skal anses for at have afslut-
tet fagene fysik og naturgeografi på B-niveau.
Efter bestemmelsens
stk. 5
skal det endvidere gælde det for elever, som følger en sproglig studieret-
ning, jf. bilag 1, at ét af fagene biologi, informatik, kemi eller naturgeografi kan udskiftes med latin.
Efter bestemmelsens
stk. 6
skal elever, der afslutter faget græsk på A-niveau, anses for at have afslut-
tet faget oldtidskundskab på C-niveau.
Efter bestemmelsens
stk. 7
skal de private gymnasieinstitutioner som noget nyt have mulighed for
profilering i en bestemt faglig retning ved at kunne erstatte visse obligatoriske fag på C-niveau, med
andre fag og niveauer fra den gymnasiale fagrække. Fagene matematik, fysik, samfundsfag eller reli-
gion vil dog ikke kunne udskiftes med andre fag/løft.
De private gymnasieinstitutioner skal endvidere som noget nyt have mulighed for at fastlægge un-
dervisningen i idræt og i det kunstneriske fag, så fagene indholdsmæssigt står mål med, men ikke
nødvendigvis er magen til fagene i fagrækken. Der er tale om, at institutionerne ved tilrettelæggelse
af undervisningen kan fravige krav i læreplanerne (se straks nedenfor) vedr. indhold og omfang. Ele-
verne vil imidlertid fortsat skulle til prøve efter og bedømmes ud fra de faglige mål i læreplanen for
fagene, så det kan sikres, at undervisningen har stået mål hermed.
Efter bestemmelsens
stk. 8
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om
fagenes mål, indhold og omfang på forskellige niveauer. Det er hensigten at fastsætte regler om bl.a.
læreplaner for de enkelte fag og niveauer.
Der henvises til afsnit 2.1.3.2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 26
Det foreslås med bestemmelsens
stk. 1,
at institutionernes mulighed for at sammensætte studieret-
ninger skal begrænses i forhold til de muligheder, som institutionerne har efter de gældende regler.
Der bliver i bilag 1 til loven fastsat en række centralt fastlagte studieretninger, som institutionerne
kan udbyde og oprette. Studieretningerne vil være grupperet inden for de faglige hovedområder, der
findes i den pågældende uddannelse. For uddannelsen til teknisk studentereksamen vil der være tale
om hovedområderne: anvendt naturvidenskab, teknologi og kommunikationsteknik, for uddannel-
100
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
sen til merkantil studentereksamen vil der være tale om hovedområderne: sprog, økonomi og mar-
ked og økonomi og sprog, og for uddannelsen til almen studentereksamen vil der være tale om ho-
vedområderne: naturvidenskab, samfundsvidenskab, sprog og kunst, Studieretningerne på de enkelte
uddannelser vil have en tydelig faglig profil og være målrettet mod de videregående uddannelser
inden for det pågældende fagområde.
Der vil som udgangspunkt indgå to centralt fastlagte fag på A-niveau eller et fag på A-niveau og et
fag på B-niveau i hver studieretning. Dette er med til at skabe et ensartet fagligt niveau på tværs af
studieretningerne.
Enkelte studieretninger på uddannelsen til almen studentereksamen vil dog have tre centralt fastsatte
studieretningsfag. Det drejer sig om nogle naturvidenskabelige studieretninger, hvor tre studieret-
ningsfag er nødvendige for at opnå adgang til de relevante videregående uddannelser. Det drejer sig
endvidere om nogle sproglige studieretninger, hvor man vil sikre mindst to sprogfag på A-niveau for
at styrke den faglige fordybelse i fagene.
Et mere målrettet udbud med færre studieretninger og studieretningsfag vil også betyde, at der gives
bedre plads til, at obligatoriske fag og valgfag kan indgå i samarbejde på lige fod med studieretnings-
fag.
Det foreslås, at der ikke skal fastsættes nærmere regler for, hvor mange og hvilke studieretninger
institutionerne skal udbyde og oprette. For uddannelsen til almen studentereksamen er der tale om
en lempelse og regelforenkling, fordi der i de gældende regler er krav om, at institutioner, som udby-
der stx-uddannelsen, skal udbyde mindst fire nærmere definerede studieretninger og oprette mindst
to nærmere definerede studieretninger.
Det foreslås imidlertid, at institutionen fremadrettet skal udbyde et antal studieretninger, som skal
stå i rimeligt forhold til antallet af elever på uddannelsen på institutionen. Dette er en videreførelse
af gældende regler for htx- og hhx-uddannelserne. Kravet om udbud af et antal studieretninger, som
står i rimeligt forhold til antallet af forventede nye elever på institutionen skal sikre, at en institution
ikke udbyder langt flere studieretninger, end det vil være realistisk at kunne oprette henset til institu-
tionens kapacitet til at optage nye elever.
Den foreslåede bestemmelses
stk. 2
fastsætter, at institutionens leder kan beslutte, at elever fra to
eller flere studieretninger, der ikke kan oprettes som enkeltstående studieretningsklasser, kan samles i
en blandet studieretningsklasse. Eleverne i de blandede studieretningsklasser vil blive undervist sam-
let i de fleste fag. Herved opnås større frihedsgrader end i dag til at oprette studieretninger med lille
søgning, og samtidig fastholdes princippet om, at eleverne går i én stamklasse, hvor de har det meste
af deres undervisning.
Institutionens leder vil have det pædagogiske ansvar for at sikre, at det er muligt at tone undervis-
ningen til elevernes forskellige studieretningsprofiler. Beslutningen om at etablere blandede studie-
retningsklasser – og omfanget af fag, der samlæses – skal derfor bygge på en konkret faglig vurde-
ring.
Efter bestemmelsens
stk. 4
vil institutionens leder for elever, som i studieretningsforløbet skifter
uddannelse eller institution, som går om eller vender tilbage fra orlov, eller som har fået merit, kun-
ne tillade, at et eller flere studieretningsfag afviger fra resten af klassens både med hensyn til fag og
niveau.
101
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
For at tilgodese, at der på enkelte institutioner findes et helt særligt fagligt miljø, foreslås det i be-
stemmelsens
stk. 3,
at ministeren for børn, undervisning og ligestilling får adgang til at godkende, at
en institution med et særligt uddannelsesmiljø eller en bestemt faglig ekspertise, som er særegent for
netop denne institution, kan udbyde en lokal studieretning, som ikke er omfattet af de centralt fast-
satte studieretninger.
Det er ikke hensigten med bestemmelsen, at institutionerne nu gennem konkret godkendelse skal
have mulighed for alligevel at udbyde de mange studieretninger, som de udbyder i dag, men som
bliver afskaffet med de centralt fastsatte studieretninger. Der vil kun undtagelsesvist kunne gives
godkendelse til enkeltinstitutioner til udbud af en studieretning, som omfatter en af de fagkombina-
tioner, som bliver afskaffet med de centralt fastsatte studieretninger. Bestemmelsen forudsættes så-
ledes anvendt i relation til udvikling af særlige lokale styrkepositioner eller studieretninger, der er så
specialiserede, at de ikke bør udbydes bredt, men udelukkende et eller få steder i landet.
Det er en betingelse for godkendelse, at den ansøgte studieretning lever op til de samme principper,
som de centralt fastsatte studieretninger. Det indebærer, at studieretningsfagene har gode muligheder
for fagligt samspil, og at studieretningen giver direkte adgang til videregående uddannelser inden for
det faglige område, som den retter sig mod.
Det indebærer også som altovervejende hovedregel, at en lokal studieretning kun kan blive god-
kendt, hvis den indeholder to fag på mindst A- og B-niveau i uddannelsen til teknisk studentereksa-
men og to fag på A-niveau i uddannelsen til merkantil studentereksamen og i uddannelsen til almen
studentereksamen. . Herved sikres det, at kravene om henholdsvis fire og tre fag på A-niveau i de tre
uddannelser opfyldes gennem kombinationen af obligatoriske fag og studieretningsfag, og det sikres,
at studieretningerne har et ensartet og højt fagligt niveau.
I visse af de centralt fastsatte studieretninger fraviges princippet for at fremme andre hensyn. F.eks.
vil der i uddannelsen til merkantil studentereksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen
indgå studieretningsfag på B-niveau, som enten er adgangsgivende fag, eller som betragtes som cen-
trale for den pågældende uddannelses profil.
For at kunne opnå godkendelse skal institutionen endvidere kunne dokumentere et helt særegent
fagligt miljø, som ikke findes eller umiddelbart vil kunne etableres på andre institutioner, og som vil
give særligt gode muligheder for at udfolde den fagkombination, der ansøges om. En godkendelse
vil typisk forudsætte, at institutionen har undervisere med særlige kompetencer inden for det fagom-
råde, der søges om godkendelse til. En særlig faglig profil vil til dels, men ikke udelukkende, kunne
tilvejebringes gennem samarbejder med virksomheder, kulturinstitutioner eller andre samarbejds-
partnere i ind- og udland.
Der vil ikke kunne opnås godkendelse alene med henvisning til at rekruttere elever, eller fordi der er
efterspørgsel efter bestemte fag.
Alle institutioner har gode muligheder for at etablere et særligt fagligt miljø i forbindelse med udbud
af bestemte valgfag. Endvidere vil der være mulighed for at opnå tilladelse til at udbyde forsøgsvalg-
fag efter reglerne om forsøg i lovforslagets § 69, stk. 1. En eventuel ansøgning om en særlig studie-
retning vil derfor skulle indeholde væsentlige argumenter for, at det pågældende fag ønskes udbudt i
en særlig studieretning.
102
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
En institution vil – med mindre helt særlige forhold gør sig gældende – ikke kunne opnå godkendel-
se til at oprette en studieretning med et profilstudieretningsfag fra en anden uddannelse. Institutio-
nerne vil fortsat kunne udbyde disse fag som valgfag.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan gøre godkendelsen betinget af, at institutionen
opfylder visse betingelser, som fastsættes nærmere i godkendelsen. Institutionen skal ansøge om
godkendelsen, og studieretningen kan først udbydes, når ministeren har godkendt ansøgningen.
Godkendelsen gives som udgangspunkt tidsbegrænset og kan evt. forlænges efter fornyet ansøgning.
Efter bestemmelsens
stk. 5
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om
godkendelse af lokale studieretninger. Bestemmelsen kan bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler om
kriterier for godkendelsen, varigheden af godkendelsen m.v.
Der henvises til afsnittene 2.1.3.2.3. og 2.1.3.2.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 27
Ud over obligatoriske fag skal de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser også indeholde valgfag
på A-, B- eller C-niveau. Ved valgfag forstås også løft af niveau i obligatoriske fag eller studieret-
ningsfag. Sammensætningen af de centralt fastsatte studieretninger på uddannelserne til teknisk,
merkantil og almen studentereksamen vil indebære, at alle elever får tid til mindst ét valgfag, og de
fleste elever får tid til mere end ét valgfag.
Eleverne skal som udgangspunkt frit kunne vælge valgfag inden for de timerammer, som er til rå-
dighed, jf. afsnit 2.1.3.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Der kan dog i nogle tilfælde
være behov for at fastsætte bindinger mellem fagene, f.eks. så elever kun har mulighed for som valg-
fag at vælge fysik eller samfundsfag på A-niveau, hvis de har matematik på mindst B-niveau.
Efter den foreslåede bestemmelses
stk. 1
vil den enkelte institution skulle udbyde en række valgfag
således, at der udbydes fag på både A-, B- og C-niveau.
Efter bestemmelsens
stk. 2
skal den enkelte institution som udgangspunkt selv beslutte, hvilke valg-
fag den ønsker at udbyde og oprette. Dog foreslås det, at institutionerne skal have pligt til at oprette
valgfag, som de har udbudt, hvis mindst ti elever har tilmeldt sig faget. Hvis institutionen udbyder
uddannelsen på flere forskellige uddannelsessteder, gælder denne forpligtelse til at oprette valgfag
for hvert af disse uddannelsessteder.
Forpligtelsen til at oprette valgfag, hvis mindst ti elever har tilmeldt sig, er ny for uddannelserne til
merkantil og teknisk studentereksamen. For uddannelsen til almen studentereksamen vil bestemmel-
sen være en forenkling af de gældende regler, idet der i dag er pligt til at oprette et udbudt valgfag,
hvis syv elever på institutioner med færre end 400 elever har tilmeldt sig faget, og hvis ti eleverne på
institutioner med flere end 400 elever har tilmeldt sig faget.
Efter den foreslåede bestemmelses
stk. 3
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fast-
sætte regler om valgfagenes mål, indhold og omfang på forskellige niveauer.
Efter bestemmelsens
stk. 4
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om
hvilke fag og niveauer der kan og skal indgå i institutionens udbud af valgfag og hvilke bindinger,
103
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
der er mellem fagene. Det er f.eks. hensigten at fastsætte regler om, at fysik eller samfundsfag på A-
niveau kun kan vælges som valgfag af elever med matematik på mindst B-niveau. Der kan også fast-
sættes regler om bindinger mellem andre fag.
Der henvises til afsnit 2.1.3.2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 28
Den foreslåede bestemmelses
stk. 1
fastsætter, at uddannelsesforløbene og undervisningen skal tilret-
telægges, så elevernes almendannelse og studiekompetence opnås på et styrket fundament af kund-
skaber og viden i de enkelte fag. Målene for almendannelse og studiekompetence opfyldes gennem
uddannelsernes kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene i løbet
af det samlede uddannelsesforløb.
Efter bestemmelsens
stk. 2
skal institutionens leder sikre, at undervisningen tilrettelægges, så elever-
ne gennem hele uddannelsen møder variation og progression i arbejdsformerne, og så alle elever
udfordres fagligt, så de bliver så dygtige som muligt. Dette skal sikres bl.a. gennem brug af studie-
planen, som er en plan for den enkelte klasse, der sikrer sammenhæng og kontinuitet for enkeltfagli-
ge og flerfaglige undervisningsforløb.
Institutionen skal endvidere ved tilrettelæggelse af undervisningen sikre tilbud til elever med særlige
behov og elever med særlige talenter. Det kan f.eks. være iværksættelse af indsatser for elever, som
er særligt udfordret i et eller flere fag eller som har særlige udfordringer med skriftlige opgaver eller
lignende.
Efter de gældende regler skal elevernes faglige udbytte af undervisningen løbende evalueres, så lære-
re og elever informeres om elevernes faglige progression. Forligskredsen bag aftalen om styrkede
gymnasiale uddannelser er enig om, at den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisnin-
gen skal styrkes. Det foreslås på den baggrund med bestemmelsens
stk. 2,
at eleverne systematisk
skal inddrages i evalueringen gennem arbejdet med mål for egen udvikling.
Kravene til den løbende evaluering skal skærpes i forhold til i dag, så der bliver mere vægt på frem-
adrettet, formativ evaluering. Det kan f.eks. være i form af, at eleven ikke kun modtager en karakter
som evaluering på en opgave, men også får klare anvisninger på, hvordan det er muligt at forbedre
sig.
Efter bestemmelsens
stk. 5
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om
intern evaluering til vurdering af elevernes kompetenceudvikling. Det er bl.a. hensigten at fastsætte
regler om, at evalueringen i fagene skal følges af klare anvisninger på, hvordan eleven kan forbedre
sig, samt om brug af standpunktskarakterer.
Efter bestemmelsens
stk. 4
skal eleverne – ud over interne prøver i forløbene almen sprogforståelse
og økonomisk grundforløb i uddannelsen til merkantil studentereksamen, i naturvidenskabeligt
grundforløb og produktudvikling i uddannelsen til teknisk studentereksamen, og i naturvidenskabe-
ligt grundforløb og almen sprogforståelse i uddannelsen til almen studentereksamen - i løbet af deres
uddannelse til i alt mindst fem skriftlige eller mundtlige interne prøver.
Disse interne prøver skal omfatte mindst én obligatorisk årsprøve i et studieretningsfag, dansk på A-
niveau, og matematik på B- eller A-niveau Hvis de nævnte interne prøver ikke samlet udgør mindst
104
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
fem interne prøver, skal der afholdes yderligere en intern prøve i et fag, som institutionen selv væl-
ger.
Der henvises til afsnittene 2.1.3.2.1. og 2.1.7.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 29
Den foreslåede bestemmelses
stk. 1,
fastslår, at undervisningen skal tilrettelægges,
så eleven arbejder
med at tilegne sig viden, kundskaber og kompetencer både i det enkelte fag og i flerfaglige forløb.
Dette in-
debærer, at undervisningen i de treårige gymnasiale uddannelser overordnet vil skulle tilrettelægges
sådan, at der er fokus på fagligheden i de enkelte fag, og at der samtidig indgår tværfaglige elementer
og forløb i det omfang, det er relevant.
Den foreslåede bestemmelses
stk. 2
fastslår, at undervisningen i relevant omfang skal indeholde for-
løb og faglige aktiviteter, der styrker elevernes evne til at træffe valg om videregående uddannelse.
Eleverne skal gennem undervisningen opnå erfaringer med fagenes anvendelse, der modner deres
uddannelsesvalg.
Efter bestemmelsens
stk. 3
skal eleverne opnå skriftlige kompetencer og almene studiekompetencer,
der sætter dem i stand til at honorere de krav til skriftlig fremstilling, kritisk bearbejdning af viden,
selvstændighed og vedholdenhed, der kræves i de videregående uddannelser.
Bestemmelsen skal imødekomme et behov for en større indsats omkring skriftligheden i overgangen
til de gymnasiale uddannelser og at udvikle en progression for træningen af de skriftlige kompeten-
cer henover de tre år, så det sikres at eleverne opnår stærke skriftlige kompetencer.
Den skriftlige formidling vil i højere grad blive inddraget som en del af den faglige vurdering i alle
fag, og arbejdet med sprogtræning og faglig formidling skal indgå løbende i undervisningen i alle fag.
Bl.a. studieretningsprojektet i uddannelsen til almen studentereksamen og studieområdeprojektet i
uddannelserne til merkantil og teknisk studentereksamen vil blive tilrettelagt, så de bidrager til at
styrke og træne elevernes skriftlige kompetencer.
Efter bestemmelsens stk.
4
skal undervisningen indeholde forløb og faglige aktiviteter, hvor der ar-
bejdes målrettet med at udvikle elevernes evne til at arbejde kreativt og innovativt med fagene. De
innovative kompetencer skal prioriteres i både fag og faglige samspil, hvor eleverne anvender faglig
viden og faglige metoder til at undersøge og løse konkrete problemer.
Det er hensigten at indarbejde innovative kompetencer i de gymnasiale fags læreplaner.
Efter bestemmelsens
stk. 5
skal undervisningen tilrettelægges, så eleverne opnår kundskaber og
kompetencer gennem målrettet arbejde med sprog og kulturforståelse i undervisningen. Det skal
gøre eleverne dygtigere til at anvende sprog og give dem indsigt i globale problemstillinger. Eleverne
skal endvidere opnå digitale kompetencer, så de lærer at anlægge et kritisk blik på digitale medier og
at indgå ansvarligt, kritisk og etisk bevidst i globale og digitale fællesskaber.
Eleverne skal bl.a. lære at søge information og udøve kildekritik, at lave selvstændige, digitale pro-
duktioner og at reflektere over til- og fravalg af digitale redskaber i forskellige sammenhænge. Det er
hensigten, at dette skal afspejles i fagenes kernestof og i arbejds- og prøveformer.
105
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Til § 30
Den foreslåede bestemmelses
stk. 1
fastslår, at der i uddannelsen til almen studentereksamen løben-
de i gymnasietiden skal indgå flerfaglige forløb, som forbereder eleverne til arbejdet med et studie-
retningsprojekt på tredje år. Som en del af disse forløb skal der indgå arbejde med basal videnskabs-
teori og faglig metode, i et omfang på minimum 20 timer, og der skal kunne spørges ind til det i den
mundtlige prøve i studieretningsprojektet. Der stilles i læreplanerne krav om, at eleverne skal be-
handle komplekse problemstillinger i såvel de enkelte fag som i samspillet mellem fagene og lære at
foretage faglige metodeovervejelser. Der skal i det samlede gymnasieforløb afsættes fordybelsestid til
selvstændigt skriftligt arbejde i forbindelse med samspil mellem fag. Fagligt samspil og træning af
elevernes skriftlige kompetencer prioriteres i arbejdet, der leder frem imod studieretningsprojektet.
Rammerne for vejledning i forbindelse med studieretningsprojektet skal forbedres, og en del af den
tid, som afsættes til at gennemføre projektet, skal gennemføres med tilstedeværelse af en lærer. Der
skal indarbejdes løbende produktkrav i vejledningsfasen, f.eks. i form af at eleven afleverer mindre
tekstuddrag, udfoldede opgavedispositioner eller mindre synopsis.
Studieretningsprojektet skal som hovedregel skrives i to fag, men det vil ikke være udelukket at skri-
ve i ét fag, hvis læreren vurderer, at det valgte emne egner sig bedst til et étfagligt projekt.
For at styrke en dybdeforståelse af komplekse faglige problemstillinger foreslås det, at studieret-
ningsprojektet skal afsluttes med en obligatorisk prøve, der både rummer vurdering af den skriftlige
besvarelse og en tilhørende mundtlig eksamination. Den mundtlige prøve er medvirkende til at do-
kumentere elevens egen selvstændige præstation i udarbejdelsen af studieretningsprojektet. I dag
afsluttes studieretningsprojektet kun med en vurdering af den skriftlige besvarelse, og den indehol-
der ikke en mundtlig eksamination.
Det foreslås, at resultatet af den mundtlige prøve i studieretningsprojektet skal tælle med i det sam-
lede eksamensresultat. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 45.
Den foreslåede bestemmelses
stk. 2
fastsætter, at der i uddannelserne til teknisk og merkantil studen-
tereksamen skal indgå et studieområde, der skal styrke elevernes metodebevidsthed og give dem
indsigt i fagenes identitet og forskellighed. Studieområdets flerfaglige forløb skal desuden medvirke
til at udvikle og skabe progression i opbygningen af skriftlige kompetencer og generelle studiekom-
petencer hos eleverne. Det skal afsluttes med et studieområdeprojekt på tredje år.
Studieområdet i uddannelserne bibeholdes med lovforslaget, men med et forenklet indhold og struk-
tur i forhold til i dag, så uddannelsernes erhvervsrettede profiler i højere grad skal understøttes, og så
det bliver nemmere for institutionerne at omsætte det til konkret undervisning. Studieområdets for-
løb skal styrke elevernes metodebevidsthed og give dem indsigt i fagenes identitet og forskellighed.
I de nuværende htx og hhx- uddannelser indgår et studieretningsprojekt. Dette foreslås afskaffet og i
stedet foreslås indført et studieområdeprojekt som led i en nytænkning af studieområdet. I uddan-
nelsen til teknisk studentereksamen vil der blive tilført yderligere timer til studieområdeprojektet, i
forhold til det der i dag er afsat til studieretningsprojektet. Dette vil sikre det samme antal timer til
studieretningsprojektet og studieområdeprojektet – og dermed lige vilkår for eleverne – på de tre
treårige gymnasiale ungdomsuddannelser.
For at styrke en dybdeforståelse af komplekse faglige problemstillinger foreslås det, at studieområ-
deprojektet skal afsluttes med både en skriftlig besvarelse og en tilhørende mundtlig eksamination.
106
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Den mundtlige prøve er medvirkende til at dokumentere elevens egen selvstændige præstation i ud-
arbejdelsen af studieområdeprojektet. Det foreslås, at resultatet af den mundtlige prøve i studieom-
rådeprojektet skal tælle med i det samlede eksamensresultat. Der henvises til lovforslagets § 45.
Efter bestemmelsens
stk. 3
skal der i uddannelsen til merkantil studentereksamen indgå en erhvervs-
case, der på et autentisk grundlag skal udvikle elevernes evne til at forholde sig kritisk og reflekte-
rende til informationer om en virksomheds interne og eksterne forhold. Erhvervscase, der i dag ind-
går som en del af studieområdet på hhx-uddannelsen, bliver således et obligatorisk fagligt samspil
mellem fagene virksomhedsøkonomi og afsætning.
Den foreslåede bestemmelses
stk. 4
fastsætter, at der i uddannelserne til teknisk og merkantil studen-
tereksamen i det samlede forløb frem til eksamen skal indgå aktiviteter, hvor elever får mulighed for
fysisk udfoldelse og indsigt i betydningen heraf samt indsigt i andre forhold af betydning for den
personlige sundhed. For uddannelserne til teknisk og merkantil studentereksamen vil der - ud over
de obligatoriske fag på A-, B- eller C-niveau – som i dag blive afsat et mindre antal timer til fysisk
udfoldelse og indsigt i betydningen af fysisk udfoldelse.
Efter bestemmelsens
stk. 5
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om
samspil mellem fagene, studieområdet, studieretnings- og studieområdeprojektet, erhvervscase samt
fysisk aktivitet.
Der henvises til afsnittene 2.1.3.2.5. og 2.1.3.2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 31
I dag bliver eleverne i grundforløbet inddelt i klasser på baggrund af deres forhåndstilkendegivelse
om ønsket studieretning ved ansøgning om optagelse. Fremadrettet skal eleverne ikke længere for-
håndstilkendegive ønsket studieretning ved ansøgning om optagelse.
Den foreslåede bestemmelses
stk. 1
fastsætter på den baggrund, at klassedannelse i studieretnings-
klasser fremadrettet skal ske i forbindelse med, at eleverne vælger studieretning ved afslutning af
grundforløbet.
Klassedannelsen i studieretningsklasser skal understøtte et fagligt samspil mellem studieretningsfa-
gene, obligatoriske fag og valgfag samt elevernes tilhørsforhold til klassen i den studieretning, de har
valgt. Klassedannelsen være så fleksibel, at elevers ønsker om bestemte studieretninger og fag i høj
grad kan imødekommes.
Det foreslås derfor, at institutionens leder kan beslutte, at elever fra to eller flere studieretninger, der
ikke kan oprettes som enkeltstående studieretningsklasser, kan samles i en blandet studieretnings-
klasse. Eleverne i de blandede studieretningsklasser vil blive undervist samlet i de fleste fag. Herved
opnås større frihedsgrader end i dag til at oprette studieretninger med lille søgning, og samtidig fast-
holdes princippet om, at eleverne går i én stamklasse, hvor de har det meste af deres undervisning.
Institutionens leder har det pædagogiske ansvar for at sikre, at det er muligt at tone undervisningen
til elevernes forskellige studieretningsprofiler. Beslutningen om at etablere blandede studieretnings-
klasser – og omfanget af fag, der samlæses – skal derfor bygge på en konkret faglig vurdering.
107
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Elever fra forskellige uddannelser skal også kunne samlæses i visse fag, når fagene på grund af lille
søgning ikke kan oprettes i hver uddannelse. I dag er denne mulighed – med visse undtagelser –
begrænset til valgfag. For eksempel skal det være muligt at samlæse elever i fremmedsprog, uanset
om eleverne har det pågældende sprogfag som studieretningsfag, som obligatorisk 2. fremmedsprog
eller som valgfag. Det skal også være muligt i et vist omfang at oprette særskilte hold på tværs af
studieretninger og uddannelser for at tilgodese elever med en særlig profil, f.eks. eliteidrætsudøvere,
særlige talenter eller elever med særlige udfordringer.
Efter bestemmelsens
stk. 2
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om
klasse- og holddannelsen og om samlæsning internt i uddannelsen og mellem uddannelser. Det er
hensigten bl.a. at fastsætte regler om kriterier for holddannelse i grundforløbet og i studieretnings-
forløbet, kriterier for samlæsning af fag på tværs af uddannelser m.v.
Der henvises til afsnit 2.1.3.2.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 32
For at fremme en mere hensigtsmæssig udnyttelse af eksamensperioden, foreslås det som noget nyt,
at institutionens leder skal påse, at der også afvikles undervisningstid og fordybelsestid i prøve- og
eksamensperioden. Det er institutionens leder, som vurderer, hvilke aktiviteter der skal foregå i ek-
samensperioden, og i hvilket omfang.
Der henvises til afsnit 2.1.3.2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til kapitel 4
Organisering og indhold af uddannelsen til hf-eksamen
Til § 33
Den foreslåede bestemmelses
stk. 1-3
indebærer, at der på den toårige uddannelse til hf-eksamen –
på samme måde, som det er tilfældet for de treårige uddannelser til almen, merkantil og teknisk stu-
dentereksamen – skal sondres mellem undervisningstid og fordybelsestid.
Undervisningstiden skal omfatte den samlede lærerstyrede elevaktivitet, det vil sige den tid, hvor
eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er or-
ganiseret af institutionen til realisering af uddannelsernes formål og de faglige mål i fagene. Det om-
fatter bl.a. faglig metodisk vejledning, interne prøver og evalueringer, fællestimer og andre tværgåen-
de undervisningsaktiviteter i overensstemmelse med uddannelsens formål. Begrebet undervisningstid
svarer til det hidtidige begreb uddannelsestid.
Fordybelsestiden skal omfatte den tid, som eleverne bruger til selvstændigt skriftligt arbejde. Det
omfatter derimod ikke elevens egen tid til almindelig forberedelse (”lektielæsning”) m.v. Fordybel-
sestiden skal beregnes i forhold til en bestemt opgave som den forventede tid, en gennemsnitlig elev
på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af opgaven. Begrebet fordybel-
sestid svarer til det hidtidige begreb kursisttid.
Undervisningstiden og fordybelsestiden skal opgøres i klokketimer, det vil sige timer a 60 minutter.
108
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Efter den foreslåede bestemmelses
stk. 4
skal undervisningstiden for den enkelte elev i den toårige
uddannelse til hf-eksamen udgøre mindst 1.705 timer, og den skal normalt ikke overstige 1.755 ti-
mer. Fordybelsestiden for den enkelte elev foreslås at udgøre mindst 300 timer.
For elever med udvidede fagpakker, jf. § 37, stk. 3, skal undervisningstiden for den enkelte elev øges
med 250 timer og fordybelsestiden for den enkelte elev øges med 100 timer.
Efter bestemmelsens
stk. 5
skal hovedparten af undervisningstiden i uddannelserne være fordelt på
de enkelte fag og undervisningsforløb, herunder den større skriftlige opgave.
Ud over minimumstallet for undervisningstimer i uddannelsen skal i undervisningstiden indgå en
pulje på 80 timer for den enkelte elev, som institutionens leder kan fordele til fag eller faglige aktivi-
teter, hvor eleverne vurderes at have behov for en særlig indsats sammen med en lærer. Foruden
skriftlig træning kan puljen f.eks. bruges til intensive kurser i bestemte fag, faglige praktikophold eller
særlige talentaktiviteter.
Efter bestemmelsens
stk. 6
bliver hovedparten af fordybelsestiden forhåndstildelt til de enkelte fag
med skriftligt arbejde og til den større skriftlige opgave. Resten af fordybelsestiden fordeles af insti-
tutionens leder.
Efter bestemmelsens
stk. 7
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om
fordeling af undervisningstid og fordybelsestid på de enkelte fag m.v. Bemyndigelsen vil bl.a. blive
brugt til at fastsætte regler om antallet af timer for undervisningstid i de enkelte fag henholdsvis løft
af niveauet af fag og forløb og om antallet af timer for fordybelsestid, der er forhåndstildelt til de
enkelte fag med skriftligt arbejde og til den større skriftlige opgave.
Bemyndigelsen vil herudover bl.a. blive brugt til at fastsætte regler om institutionernes muligheder
for i øvrigt at anvende fordybelsestiden og regler om, i hvilket omfang undervisningstiden kan afvik-
les som såkaldt virtuel undervisning, det vil sige undervisning, der ikke forudsætter samtidig fælles
tilstedeværelse af lærer og elever.
Der henvises til afsnit 2.1.4.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 34
Den foreslåede bestemmelses
stk. 1
fastsætter, at undervisningen i den toårige uddannelse til hf-
eksamen skal organiseres med udgangspunkt i klasser og hold. Det første år er fastlagt fagmæssigt, så
eleverne oplever et fagligt og socialt stabilt klassefællesskab.
Efter afslutningen af andet semester skal der dannes nye klasser i forbindelse med fordelingen af
elever efter fagpakke. Institutionens leder kan i den forbindelse oprette klasser med elever med for-
skellige fagpakker.
Klassedannelsen skal understøtte et fagligt samspil mellem fagpakkefagene, obligatoriske fag og valg-
fag samt elevernes sociale og faglige tilhørsforhold i klassen. Hovedparten af undervisningen skal
foregå i klassen, samtidig med at elevernes individuelle ønsker og valg kan tilgodeses ved samlæsning
på tværgående hold eller på tværs af gymnasiale uddannelser.
109
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Efter bestemmelsens
stk. 2
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om
klasse- og holddannelsen og om samlæsning internt i uddannelsen og mellem uddannelser. Det er
hensigten bl.a. at fastsætte regler om betingelserne for at kunne samlæse fag.
Der henvises til afsnit 2.1.4.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 35
Med henblik på at støtte elevens faglige udvikling foreslås det i bestemmelsens
stk. 1
at opdele ud-
dannelsen i fire semestre, hvori der undervises i fag, herunder obligatoriske fag og faggrupper samt
fagpakker og valgfag, og der indgår et antal faglige projekt- og praktikforløb.
Eleven skal i forløbet gradvist afklares om valg af fagpakke, valgfag og videre uddannelse via pro-
jekt- og praktikforløb, der knytter sig til fag og faggrupper i de første to semestre og på andet år af
uddannelsen til den fagpakke, eleven vælger.
Efter bestemmelsens
stk. 2
skal institutionens leder sikre, at undervisningen tilrettelægges, således at
eleverne gennem hele uddannelsen møder variation og progression i arbejdsformerne, således at alle
elever udfordres fagligt, med henblik på at de kan blive så dygtige som muligt. Institutionen skal i
den forbindelse sikre tilbud til elever med særlige behov og elever med særlige talenter.
Undervisningen, herunder i fagpakken, skal medvirke til at udvikle og skabe progression i opbygnin-
gen af de skriftlige kompetencer og generelle studiekompetencer hos eleverne.
Hf-uddannelsen er i dag kendetegnet ved, at eleverne ikke gives medtællende standpunktskarakterer,
og eleverne vurderes således udelukkende på deres præstationer ved prøver. Lærerne er dog forplig-
tede til at give eleverne en vurdering af deres standpunkt i hvert fag to gange årligt – vurderingen
behøver ikke blive udtrykt i en karakter.
Forligskredsen bag aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser er enig om, at den løbende evalue-
ring af elevernes udbytte af undervisningen skal styrkes.
Det foreslås derfor i bestemmelsens
stk. 3,
at elevernes faglige udbytte af undervisningen løbende
skal evalueres, så elever og lærere informeres om elevens faglige progression, og det skal sikres, at
eleven systematisk inddrages i evalueringen gennem arbejdet med mål for egen udvikling.
Dette indebærer, at der i uddannelsen fremover skal ske formativ evaluering i endnu højere grad end
i dag, og institutionen skal sikre regelmæssig feedback fra lærerne til den enkelte elev.
Den foreslåede bestemmelses
stk. 4
fastsætter derfor, at der senest ved afslutningen af første seme-
ster sker en afdækning af elevens foreløbige kompetenceudvikling, herunder i dansk, engelsk og ma-
tematik. Afdækningen skal indgå som en del af grundlaget for en vejledning af eleven i forhold til
videre valg af fagpakker og valgfag. Afrapportering af projekt- og praktikforløb og eventuelle interne
prøver skal også indgå i vejledningen af og drøftelser med eleven om fagvalg og videre uddannelses-
valg. Institutionen skal endvidere yde faglig vejledning i forbindelse med elevens arbejde med den
større skriftlige opgave.
110
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Efter bestemmelsens
stk. 5
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om
intern evaluering til vurdering af elevernes kompetenceudvikling. Det er hensigten at fastsætte regler
om bl.a. krav til elevernes deltagelse i vejledningsaktiviteter m.v.
Der henvises til afsnit 2.1.4.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 36
Der foreslås som noget nyt indført fagpakker som en del af den toårige uddannelse til hf-eksamen,
jf. § 37, stk. 2, og bemærkningerne til den pågældende bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelses
stk. 1
fastsætter, at fagpakkerne i samspil med de obligatoriske fag og
projekt- og praktikforløbene skal understøtte uddannelsens professionsorientering og dermed give
eleverne mulighed for faglig fordybelse. Undervisningen skal medvirke til at udvikle og skabe pro-
gression i opbygningen af de skriftlige kompetencer og generelle studiekompetencer hos eleverne.
Efter bestemmelsens
stk. 2
gælder lovforslagets § 29 om undervisningens sigte også for den toårige
uddannelse til hf-eksamen. Der henvises til bemærkningerne til § 29.
Efter bestemmelsens
stk. 3
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om
det faglige samspil. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om fagligt samspil mellem fagpakkerne,
de obligatoriske fag og projekt- og praktikforløbene i læreplanerne for fagene.
Til § 37
Den foreslåede bestemmelses
stk. 1
fastsætter, at der bliver følgende obligatoriske fag på den toårige
uddannelse til hf-eksamen:
Fag på A-niveau: Dansk.
Fag på B-niveau: Engelsk, historie (historie indgår i en kultur- og samfundsfaggruppe med religion
og samfundsfag).
Fag på C-niveau: Matematik, religion, samfundsfag (religion og samfundsfag indgår i en kultur- og
samfundsfaggruppe sammen med historie), biologi, geografi, kemi (biologi, geografi og kemi indgår i
en naturvidenskabelig faggruppe), enten idræt eller ét af følgende kunstneriske fag: billedkunst, dans,
design og arkitektur, dramatik, mediefag eller musik.
De foreslåede obligatoriske fag indebærer, at elever, som i dag både har idræt og et praktisk-musisk
fag, fremadrettet skal vælge ét af disse fag.
Der bliver samlet set færre fag, men det vil bl.a. gennem fagenes indhold blive sikret, at uddannel-
sens almendannende sigte bevares. Det indebærer, at eleven får bedre mulighed for faglig fordybelse
og øvelse i grundlæggende færdigheder.
Efter den foreslåede bestemmelses
stk. 2
vil institutionerne skulle udbyde et antal fagpakker, som
hver består af to fag med et naturligt fagligt samspil og er målrettet et bredt videregående uddannel-
sesområde på især erhvervsakademier eller professionshøjskoler (fagpakker uden overbygning).
111
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Institutionerne vil via fagpakkerne kunne målrette uddannelsen mod professionsbacheloruddannel-
ser inden for områder som f.eks. sundhed og undervisning/pædagogik og erhvervsakademiuddan-
nelser inden for områder som f.eks. it, teknik, erhvervsøkonomi eller finansøkonomi, således at fag-
pakkerne rummer relevante fag og niveauer. De obligatoriske fag skal indgå i et fagligt samspil med
fagpakken for at understøtte professionsorienteringen.
Fagpakker vil skulle bestå af to fag, som har et naturligt fagligt samspil. Fagene skal enten være på
BB-niveau eller på BC-niveau. Fagene i fagpakken kan enten være to nye fag på henholdsvis B- og
C-niveau, løft af to fag fra C- til B- niveau eller et løft af et fag fra C- til B-niveau samt et nyt fag på
C-niveau.
Institutioner, som kun har én eller to klasser pr. årgang, vil dog kunne udbyde fagpakker, som inde-
holder to fag på C-niveau. Dermed får disse institutioner større rum for valgfag, der evt. kan samlæ-
ses med andre gymnasiale institutioner.
Samlet set vil de foreslåede obligatoriske fag og fagpakker indebære, at eleverne får en styrket faglig-
hed, idet de får flere fag på B-niveau og færre fag på C-niveau. Eleverne vil fortsat få ét fag på A-
niveau.
Med henblik på at sikre at den toårige uddannelse til hf-eksamen bliver fleksibel i forhold til at sikre
elevernes videre uddannelsesmuligheder, er forligskredsen bag aftalen om styrkede gymnasiale ud-
dannelser enig om, at den toårige uddannelse til hf-eksamen skal kunne suppleres, så den også kan
give adgang til universitetsuddannelser. Adgangen til universitetsuddannelserne forudsætter, at ele-
verne bliver fagligt bedre rustet, end de er i dag.
Det foreslås derfor i bestemmelsens
stk. 3,
at institutionen også skal kunne udbyde udvidede fagpak-
ker, der er målrettet et bredt videregående uddannelsesområde på universiteter (fagpakker med
overbygning).
Det er institutionen, som skal vælge, om den ud over fagpakker uden overbygning vil udbyde udvi-
dede fagpakker. De udvidede fagpakker skal både rumme uddannelsens brede almendannelse og
faglighed, samtidig med at der gives en mulighed for faglig fordybelse i et omfang, som uddannelsen
med den normale timeramme ikke kan rumme. De udvidede fagpakker skal rumme 250 timer un-
dervisningstid oven i den normale timeramme, hvilket giver en samlet undervisningstid på mindst
1.955 timer.
Den udvidede fagpakke vil skulle sammensættes, så den mindst indeholder ét yderligere fag på A-
niveau ud over dansk A, som er obligatorisk, samt ét yderligere løft til enten A- eller B-niveau ud
over hvad en fagpakke uden overbygning kan rumme. Der vil i nogle tilfælde være behov for at fast-
sætte bindinger mellem fagene for de elever, som vælger en udvidet fagpakke, f.eks. så eleverne kun
kan få udvidede fagpakker med fysik eller samfundsfag på A-niveau, hvis de har matematik på
mindst B-niveau.
Elever, som ønsker en udvidet fagpakke, skal kunne vælge dette ved afslutningen af andet semester.
Fagene i den udvidede fagpakke skal gennemføres i tredje og fjerde semester af uddannelsen. Elever,
som ønsker en udvidet fagpakke, og som har under 3,0 i gennemsnit af de prøver, herunder interne
prøver, som er aflagt i første og andet semester, skal ved afslutningen af andet semester gennemføre
en faglig screening i relevante fag og en vejledningssamtale. Screeningen og vejledningssamtalen skal
være med til at sikre, at elever, som vælger en udvidet fagpakke, er fagligt klædt på til at gennemføre
forløbet. Det vil efterfølgende være eleven selv, som beslutter, om pågældende vil vælge en udvidet
fagpakke.
112
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Efter den foreslåede bestemmelses
stk. 4
skal institutionens leder oprette konkrete fagpakker og kan
i forbindelse med dannelsen af fagpakkeklasser, oprette klasser med elever med forskellige fagpak-
ker. Dannelse af nye klasser i forbindelse med elevernes valg af fagpakke skal ske efter afslutningen
af andet semester.
Ud over obligatoriske fag skal den toårige uddannelse til hf-eksamen også indeholde valgfag på B-
og C-niveau. Efter bestemmelsens
stk. 5
vil eleverne have mindst ét valgfag ud over den valgte fag-
pakke, dog ikke elever på en udvidet fagpakke med et tredje yderligere løft. Et valgfag består af ét
nyt fag på C-niveau eller et løft af niveau i et fag.
Efter bestemmelsens
stk. 6
vil de private hf-institutioner – modsat statsligt selvejende hf-
institutioner, der vil have pligt til at udbyde mindst én fagpakke uden overbygning – få mulighed for
at begrænse institutionens fagpakkeudbud til udvidede fagpakker (fagpakker med overbygning).
Herved øges disse institutioners mulighed for at skabe en særlig profil som supplement til det øvrige
udbud af uddannelsen.
De private hf-institutioner vil endvidere som noget nyt få mulighed for at fastlægge undervisningen i
idræt og i det kunstneriske fag, så fagene indholdsmæssigt står mål med, men ikke nødvendigvis er
magen til fagene i fagrækken. Der er således tale om, at institutionerne ved tilrettelæggelse af under-
visningen kan fravige krav i læreplanerne (se straks nedenfor) vedr. indhold og omfang. Disse særlige
frihedsgrader vil imidlertid forudsætte, at eleverne går til prøve efter og bedømmes ud fra de faglige
mål i læreplanen for fagene, så det kan sikres, at undervisningen har stået mål hermed.
Efter bestemmelsens
stk. 7
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om
bl.a. fagenes mål, indhold og omfang på forskellige niveauer. Det er f.eks. hensigten at fastsætte reg-
ler om, at de obligatoriske fag dansk og matematik tildeles flere timer end i dag.
Der vil endvidere blive fastsat regler, som sikrer, at alle fag får en praksisorienteret toning, og at fa-
genes faglige mål og kernestof justeres. Det skal som led i dette sikres, at elevernes personlige mod-
ning, dømmekraft, handlekraft og afklaring, herunder evnen til at træffe valg og tage ansvar, samt at
elevernes dannelse til aktiv demokratisk deltagelse styrkes.
Der vil endvidere blive fastsat regler, som sikrer, at de tre fag, som indgår i henholdsvis kultur- og
samfundsfaggruppen og den naturvidenskabelige faggruppe, dels får tydeliggjort kernefagligheden og
dels hver især skal indeholde det samme antal timer, som svarer til fagenes timetal, hvis fagene gen-
nemføres enkeltvis i stedet for gennem en faggruppe.
Efter bestemmelsens
stk. 8
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om,
hvilke fag og niveauer der kan indgå i udvidede fagpakker og om bindinger mellem fagene. Det er
f.eks. hensigten at fastsætte regler om, at udvidede fagpakker, som indeholder fysik eller samfunds-
fag på A-niveau, kun kan vælges af elever med matematik på mindst B-niveau. Der kan også fastsæt-
tes regler om bindinger mellem andre fag.
Der henvises til afsnittene 2.1.4.2.1. og 2.1.8.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 38
For at støtte elevens faglige udvikling, foreslås det at opdele uddannelsen i fire semestre. Eleven vil i
den forbindelse gradvist skulle afklares om valg af fagpakke, valgfag og videre uddannelse via pro-
113
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
jekt- og praktikforløb, der knytter sig til fag og faggrupper i de første to semestre og på andet år af
uddannelsen til den fagpakke, eleven vælger.
Den foreslåede bestemmelses
stk. 1
fastsætter, at første og andet semester skal bestå af undervisning
i de obligatoriske fag og faggrupper. I hvert af de to semestre skal gennemføres et projekt- og prak-
tikforløb i tilknytning til mindst ét fag eller én faggruppe.
Projekt- eller praktikforløbet i første semester skal understøtte elevens afklaring af hovedinteresse,
herunder evt. valg af valgfag allerede fra andet semester. Projekt- eller praktikforløbet i andet seme-
ster skal understøtte elevens valg af fagpakke.
Efter første semester skal afsluttes mindst et fag, med mindre eleven vælger at hæve faget til B-
niveau.
Efter bestemmelsens
stk. 2
skal tredje semester bestå af undervisning i dansk, engelsk og kultur- og
samfundsfaggruppen, fag fra en fagpakke, samt evt. valgfag. Fjerde semester skal bestå af undervis-
ning i dansk, fag fra fagpakken og evt. valgfag. Derudover skal eleven udarbejde en større skriftlig
opgave.
I mindst ét af disse semestre vil eleven skulle gennemføre et projekt- og praktikforløb i tilknytning til
fagpakken. Projekt- eller praktikforløbet i tredje eller fjerde semester skal understøtte elevens valg af
videregående uddannelse.
Organisering i semestre med gradvis afvikling af fag, så eleverne hvert halve år afslutter en del af
uddannelsen vil betyde, at elever, der evt. forlader uddannelsen for at fortsætte på enkeltfags-hf, på
en anden gymnasial uddannelse eller på en erhvervsuddannelse, kan få prøvebeviser med sig og
dermed evt. undgå tab af uddannelsestid.
Efter bestemmelsens
stk. 3
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om
organisering og indhold af den toårige uddannelse til hf-eksamen.
Der henvises til af snit 2.1.4.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 39
Efter den foreslåede bestemmelses
stk. 1 og 2
skal den enkelte institution udbyde en række valgfag,
således, at der udbydes fag på både B- og C-niveau. Eleverne vil som udgangspunkt frit kunne vælge
valgfag, inden for de timerammer, som er til rådighed.
Den enkelte institution skal som udgangspunkt selv beslutte, hvilke valgfag den ønsker at udbyde og
oprette. Dog foreslås det, at institutionerne har pligt til at oprette valgfag, som de har udbudt, hvis
mindst ti elever har tilmeldt sig faget. Hvis institutionen udbyder uddannelsen på flere forskellige
uddannelsessteder, vil denne forpligtelse til at oprette valgfag gælde for hvert af disse uddannelses-
steder.
Forpligtelsen til at oprette valgfag, hvis mindst ti elever har tilmeldt sig, vil være en forenkling af de
gældende regler på stx- og hf-uddannelserne, idet der i dag på disse uddannelser er pligt til at oprette
et udbudt valgfag, hvis syv elever på institutioner med færre end 400 elever har tilmeldt sig faget, og
hvis ti eleverne på institutioner med flere end 400 elever har tilmeldt sig faget. Som et led i at skabe
114
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
mere ligeværdighed mellem de gymnasiale ungdomsuddannelser, foreslås en sådan bestemmelse for
alle de treårige ungdomsuddannelser.
Efter
stk. 3 og 4
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om valgfagenes
mål, indhold og omfang på forskellige niveauer og om hvilke fag og niveauer, der kan indgå i institu-
tionens udbud af valgfag.
Der henvises til afsnit 2.1.4.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 40
Efter den foreslåede bestemmelse skal bestemmelsen i § 32 om afvikling af undervisningstid og for-
dybelsestid i prøve- og eksamensperioden gælde tilsvarende for den toårige uddannelse til hf-
eksamen. Der henvises til bemærkninger til § 32.
Der henvises til afsnit 2.1.4.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 41
Efter bestemmelsen i
stk. 1
skal hf-enkeltfag kunne følges af kursister, der ønsker at opnå kompe-
tencer i konkrete fag eller fagelementer. Der kan være tale om personer, der for at styrke deres mu-
ligheder og kompetencer på arbejdsmarkedet, eller som blot af almindelig interesse ønsker at opnå
kompetencer og viden på gymnasialt niveau.
Fagudbuddet kan omfatte elementer af fag fra fagrækken. Et fagelement skal udgøre en afgrænset
enhed og kan udgøre indtil halvdelen af det pågældende fags uddannelsestid. Institutionen skal for
det enkelte fagelement forud for udbuddet udarbejde en beskrivelse af indholdet, der skal ligge inden
for det pågældende fags mål. Kursisterne skal gøres bekendt med indholdsbeskrivelsen.
Hf-enkeltfag skal efter
stk. 2
endvidere kunne følges af kursister, der ønsker at opnå studiekompe-
tence til bestemte videregående uddannelser, hvortil der ikke er krav om en fuld gymnasial eksamen,
eller at supplere en gymnasial eksamen med henblik på at opfylde specifikke adgangskrav til bestem-
te videregående uddannelser. Der sigtes her til personer, der følger en forud defineret pakke af hf-
enkeltfag, der i sig selv vil give adgang til at søge ind på uddannelsen til professionsbachelor som
pædagog eller på politiskolen.
Efter bestemmelsens
stk. 3
skal kan hf-enkeltfag af personer uden en gymnasial eksamen kunne
sammenstykkes til en fuld gymnasial eksamen, der i kraft af sin sammensætning svarer til en hf-
eksamen fra den toårige uddannelse til hf-eksamen enten med en fagpakke uden overbygning eller
med en fagpakke med overbygning (en udvidet fagpakke). En sådan eksamen, der efter sit indhold
stort set (jf. straks nedenfor) svarer til en hf-eksamen, betegnes en ”højere forberedelseseksamen”.
Terminologisk vil der altså fremadrettet blive sondret mellem en ”hf-eksamen”, der opnås efter gen-
nemførelsen af den toårige fuldtidsuddannelse, og en ”højere forberedelseseksamen”, der sammen-
stykkes af enkeltfag. På tilsvarende vis som for en hf-eksamen sondres mellem, om den højere for-
beredelseseksamen er ”uden overbygning”, hvorved den giver adgang til erhvervsakademi- og pro-
115
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
fessionsbacheloruddannelse, eller ”med overbygning”, hvorved den herudover giver adgang til uni-
versitetsbacheloruddannelse.
Som følge af at der foreslås fastsat et minimumstimetal for undervisningstid i den toårige uddannelse
til hf-eksamen, foreslås det som noget nyt, at den samlede undervisningstid for den kursist, som
ønsker at sammenstykke hf-enkeltfag til en højere forberedelseseksamen, mindst skal svare til un-
dervisningstiden i den toårige uddannelse til hf-eksamen uden eller med overbygning. Institutionen
skal således sikre, at den kursist, der lukker sin højere forberedelseseksamen, samlet set har modtaget
undervisning svarende til mindst 1.705 timer (hf-eksamen uden overbygning) eller mindst yderligere
250 timer (hf-eksamen med overbygning). Dette kan enten ske ved, at uddannelsen til hf-enkeltfag
rummer et ekstra fag eller gennem kursistens deltagelse i ekstratimer i fag eller andre faglige aktivite-
ter.
Det vil derimod ikke være et krav, at der i hf-enkeltfag, som sammenstykkes til en højere forberedel-
seseksamen, indgår en timepulje på 80 timer, sådan som det gælder for den toårige uddannelse til hf-
eksamen, jf. § 33, stk. 5. Dette skyldes, at en sådan pulje er vanskelig at administrere i forhold til
kursister, der som udgangspunkt kun ønsker at tage et enkelt eller to fag, men som senere gennem-
fører hvad der svarer til en fuld højere forberedelseseksamen.
Kursister, der ønsker at sammenstykke en højere forberedelseseksamen, skal på institutionen have
tilbud om individuelt at udarbejde en større skriftlig opgave og om individuelt eller i grupper at ud-
arbejde et skriftligt eksamensprojekt. Eksamensprojektet er et særligt element i højere forberedelses-
eksamen, da der ikke indgår et sådant i den toårige uddannelse til hf-eksamen. Det skal ses i sam-
menhæng med, at de fag, der i den toårige uddannelse til hf-eksamen indgår i faggrupper – det vil
sige fagene historie, religion, samfundsfag, biologi, geografi og kemi –, af disse kursister følges som
enkeltfag. Dette gælder, uanset om de afsluttes på det obligatoriske niveau (altså C-niveau, bortset
fra faget historie, der er obligatorisk på B-niveau) eller på et højere niveau.
En person, som har en hf-eksamen uden overbygning eller en højere forberedelseseksamen uden
overbygning, skal efter
stk. 4
uden nærmere aftale med en institution om et supplerende overbyg-
ningsforløb efter lovforslagets § 65, stk. 3, kunne opnå en overbygning ved at gennemføre hf-
enkeltfag i tilstrækkeligt omfang. Det er altså ikke nødvendigt at henvende sig til en gymnasial insti-
tution med den erklærede hensigt, at institutionen skal sammensætte et egentligt supplerende over-
bygningsforløb til én – det vil også være muligt blot på egen hånd at beslutte, hvilke ekstra fag/løft
af niveau i fag man ønsker at tage for at opfylde kravene til en overbygning.
Fordelene ved at efterspørge et egentligt supplerende overbygningsforløb inden for rammerne af
gymnasial supplering kan være, at man på denne måde får institutionens hjælp i forhold til at sam-
mensætte et forløb, der fagligt set er hensigtsmæssigt set i relation til den eller de specifikke universi-
tetsbacheloruddannelser, som man påregner at søge ind på, at et supplerende overbygningsforløb
kan give adgang til SU, og at et supplerende overbygningsforløb under bestemte betingelser er ve-
derlagsfrit.
For at et enkeltfag kan medgå til opnåelse af en overbygning, vil faget skulle bestås. Hvis der indgår
flere karakterer i faget, er kravet opfyldt, hvis gennemsnittet er på mindst 2,0.
Med
stk. 5-6
gives ministeren for børn, undervisning og ligestilling bemyndigelse til at fastsætte reg-
ler om fagenes mål, indhold og omfang på forskellige niveauer samt om det skriftlige eksamenspro-
116
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
jekt, og til at fastsætte regler om udbud og tilrettelæggelse af hf-enkeltfag, og om hvilke fag og ni-
veauer der kan indgå i institutionens udbud af hf-enkeltfag.
Der henvises til afsnit 2.1.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Hvad angår optagelse på hf-enkeltfag, henvises der til § 17 og bemærkningerne hertil.
Til kapitel 5
Mødepligt, aktiv deltagelse, oprykning m.v.
Til § 42
Bestemmelsen en videreførelse fra de gældende love (, § 21 i lov om uddannelserne til højere han-
delseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), gymnasielovens § 23 og hf-lovens § 23). Som
led i sammenskrivningen præciseres det, at samme pligter påhviler kursister på hf-enkeltfag.
Eleverne og kursisterne har efter bestemmelsens
stk. 1
både mødepligt og krav om aktiv deltagelse i
undervisningen. I bekendtgørelse nr. 1220 af 4. december 2006 om studie- og ordensregler i de
gymnasiale uddannelser er det uddybet, at der herved forstås en pligt til at møde frem til den del af
undervisningen, der kræver tilstedeværelse på institutionen, og som varetages af en tilstedeværende
lærer, rettidig aflevering af skriftlige opgaver, der kvalitativt og kvantitativt følger de krav, der er fast-
sat, deltagelse i interne prøver (terminsprøver, årsprøver og lignende), deltagelse i ekskursioner m.v.
med en deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og højst udgør 50 kr. pr. døgn pr. deltager
(1998-niveau), (beløbet er pr. 1. august 2014 reguleret til 80 kr.) og deltagelse i anden undervisning,
herunder selvstændigt arbejde og virtuel undervisning, der er planlagt som en del af undervisningen.
Mødepligten til de officielle prøver fremgår til gengæld af bekendtgørelse nr. 343 af 8. april 2016 om
prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser.
Når undervisning er tilrettelagt som fjernundervisning (virtuel undervisning), skal institutionerne
sørge for, at der tages stilling til, hvordan det skal sikres, at eleverne/kursisterne overholder møde-
pligten og pligten til aktiv deltagelse.
Rektor vil efter bestemmelsens
stk. 2
have en forpligtelse til at sikre, at der reageres tidligt på elever
og kursisters forsømmelser, og er forpligtet til at sikre, at eleverne og kursisterne får den nødvendige
vejledning, herunder bliver gjort opmærksom på institutionens støttemuligheder. De nærmere regler
herom skal fremgå af institutionens studie- og ordensregler, der skal ligge inden for rammerne af den
bekendtgørelse, der vil blive udstedt med hjemmel i § 43, stk. 3. I dag fremgår sådanne regler af be-
kendtgørelse nr. 1220 af 4. december 2006, jf. ovenfor.
Til § 43
Bestemmelsens
stk. 1-2
er en videreførelse fra de gældende love (§ 22 i lov om uddannelserne til
højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), gymnasielovens § 24 og hf-lovens §
24). Studie- og ordensreglerne skal bl.a. indeholde principper om mødepligt og fravær samt beskrive
konsekvenserne ved overtrædelse heraf. ”Studie-” refererer til, at reglerne kan angå de forpligtelser,
117
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
som eleverne er underlagt i relation til selve de gymnasiale uddannelsesforløb, især mødepligten og
pligten til aktiv deltagelse, herunder procedurer for institutionens håndtering af elevernes forsøm-
melser. ”Ordens-” refererer til, at reglerne kan angå krav til eleverne i forhold til almindelig orden og
samvær på institutionen i bred forstand, dvs. ikke alene i forhold til den gymnasiale undervisning.
Eleverne skal gøres bekendt med studie- og ordensreglerne og med de følger, som en manglende
overholdelse af reglerne kan indebære.
Ligesom i dag vil eleverne have pligt til at følge de lokalt fastsatte regler, ligesom det fortsat er rek-
tors kompetence at iværksætte sanktioner over for elever, der ikke overholder reglerne.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling bemyndiges i
stk. 3
til at fastsætte regler om institu-
tionernes studie- og ordensregler. Institutionens leder skal fastsætte studie- og ordensreglerne inden
for de rammer, som udstikkes ved en kommende bekendtgørelse.
Bekendtgørelsen vil i lighed med den gældende bekendtgørelse, jf. bemærkningerne til § 42, bl.a.
angive mulige sanktionsformer over for elever, der ikke overholder reglerne. Det vil blive overvejet,
om det nuværende sanktionskatalog med fordel kan udvides, men den mest indgribende sanktion vil
som i dag være bortvisning fra uddannelsesforløbet på institutionen. Alle sanktioner skal som i dag
stå i rimeligt forhold til de begåede overtrædelser af studie- og ordensreglerne og kan kun pålægges
efter en konkret vurdering, jf. det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip.
Efter forslaget udvides og præciseres bemyndigelsen i forhold til i de gældende love, idet bemyndi-
gelsesbestemmelsen i lighed med § 52 i lov om folkeskolen vil give mulighed for, at ministeren kan
fastsætte regler om, at der også kan iværksættes sanktioner i anledning af elevadfærd, der er udvist
uden for institutionen, hvis adfærden har haft en direkte indflydelse på god orden på institutionen,
samt regler om, at private genstande kan tilbageholdes, og at tilbageholdelsen af praktiske eller pæ-
dagogiske grunde kan opretholdes ud over det tidspunkt, hvor institutionens tilbud ophører.
Herved sikres der bl.a. udtrykkelig hjemmel til at fastsætte, at de i bekendtgørelsen anførte reakti-
onsmuligheder vil kunne anvendes ikke blot i anledning af en elevs opførsel i forbindelse med benyt-
telsen af institutionens tilbud, men tillige i anledning af anden elevadfærd, hvis adfærden, selv om
den er udvist uden for institutionen, har haft en direkte indflydelse på god orden på institutionen,
herunder på respektfulde relationer mellem institutionen elever indbyrdes og mellem elever og ansat-
te. Det vil i sammenhæng hermed blive tydeliggjort i bekendtgørelsen, at institutionens leder endvi-
dere kan fastsætte ordensregler herom.
At institutionerne i deres studie- og ordensregler kan fastsætte regler, der omfatter elevernes adfærd
både i uddannelsestiden på institutionen og uden for institutionen, f.eks. på ekskursioner, samt i et
vist omfang i elevernes fritid, er allerede antaget i vejledning til bekendtgørelse nr. 1222 af 4. decem-
ber 2006 om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddanner, (vejledning nr. 92 af 4. december
2006).
Det fremgår dér, at institutionens studie- og ordensregler som udgangspunkt ikke gælder elevernes
adfærd i fritiden, men at reglerne dog kan bringes i anvendelse, hvis elevens konkrete adfærd er fo-
regået på skolen eller i umiddelbar tilknytning til skolen, herunder til arrangementer, der er relateret
til skolen, eller hvis den pågældende adfærd i øvrigt skønnes at kunne eller vil have betydning for
forhold på skolen. Det er dog fundet hensigtsmæssigt, at bemyndigelsesbestemmelsen på det gym-
nasiale uddannelsesområde udtrykkeligt harmoniseres med folkeskoleområdet.
118
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Den præciserede bemyndigelse vil tydeliggøre institutionsledernes adgang til at gribe ind over for
f.eks. elevers mobning af hinanden eller af deres lærere på de sociale medier, selvom adfærden måtte
foregå i fritiden og uden for institutionens område, hvilket kan have stor betydning for at kunne
opretholde et god og respektfuldt undervisnings- og læringsmiljø.
Det bemærkes, at proportionalitetsprincippet må føre til, at institutionernes ledere er særlig var-
somme, når de påtænker at iværksætte foranstaltninger på baggrund af elevadfærd, der udvises uden
for institutionen.
Der vil endvidere med udgangspunkt i den udvidede bemyndigelse blive indarbejdet en udtrykkelig
regel om adgangen til at tilbageholde medbragte genstande, eksempelvis mobiltelefoner og til at op-
retholde tilbageholdelsen ud over det tidspunkt, hvor institutionens tilbud ophører. Herved får en
institutionen adgang til at opretholde tilbageholdelsen af inddragne private genstande ud over insti-
tutionstiden, men det er under hensyn til den indgribende karakter af en sådan beslutning en betin-
gelse, at opretholdelse af tilbageholdelsen ud over institutionstiden endvidere har hjemmel i de stu-
die- og ordensregler, som institutionens leder har fastsat.
Det vil tillige være en betingelse, at opretholdelse af tilbageholdelsen er praktisk eller pædagogisk
begrundet, og at disse grunde er tungtvejende. En pædagogisk grund kan være, at det er nødvendigt
at opretholde tilbageholdelsen af genstanden, for at eleven oplever, at det har konsekvenser for den
pågældende at tilsidesætte studie- og ordensreglerne. Tilbageholdelsen kan under alle omstændighe-
der ikke opretholdes længere, end hvad hensynet til den gode orden og evt. disse supplerende prakti-
ske eller pædagogiske grunde tilsiger, jf. proportionalitetsprincippet.
Det følger af god forvaltningsskik, at hjemmet orienteres om, at en genstand er tilbageholdt, og
hvornår den vil kunne afhentes igen.
I forbindelse med udarbejdelse af en kommende bekendtgørelse vil de regler, der fremgår af den
gældende bekendtgørelse, blive gennemgået med henblik på en vurdering af, hvorvidt de er hen-
sigtsmæssigt udformede. I den forbindelse vil der bl.a. blive set på, om klageproceduren med fordel
kan tilpasses, så Styrelsen for Undervisning og Kvalitet modtager klager hurtigere, end det er tilfæl-
det i dag, og om det kan præciseres, hvornår det kan være relevant at tillægge en klage opsættende
virkning. Der vil også blive set på, om reglerne for inddragelse og orientering af eleverne og foræl-
dremyndighedens indehaver kan forbedres, og om kravene til institutionernes sagsbehandling kan
tydeliggøres.
Det vil bl.a. kunne præciseres, at iværksættelsen af en konkret sanktion vil forudsætte, at sanktionen
forudsætter, dels at sanktionen falder inden for de rammer, som bekendtgørelsen fastsætter, dels at
den også skal fremgå af institutionens egne studie- og ordensregler. Derudover vil det kunne ind-
skærpes, at iværksættelsen af en sådan sanktion normalt vil forudsætte, at der er foretaget en forud-
gående partshøring, men at institutionerne i situationer, hvor den almindelige retsbevidsthed på in-
stitutionen tilsiger det, f.eks. hvor en elev efter alt at dømme har foretaget en voldelig handling, kan
beslutte midlertidigt at sende eleven hjem, mens sagen undersøges nærmere.
119
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Der vil i bekendtgørelsen blive indarbejdet et tydeligere krav om, at studie- og ordensreglerne skal
danne grundlag for en målrettet indsats for at imødegå snyd med elevernes skriftlige arbejde, ligesom
der vil blive fastsat regler, der giver institutionerne adgang til at fastsætte regler om rusmiddeltest-
ning af eleverne i situationer, hvor der foreligger en konkret mistanke om, at en elev har tilsidesat et
evt. forbud mod indtagelse af rusmidler.
Der henvises til afsnit 2.2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 44
Bestemmelsen i
stk. 1
om institutionens leders adgang til i særlige tilfælde at nægte en elev oprykning
til næste klassetrin i de sammenhængende gymnasiale uddannelser er en videreførelse fra de gælden-
de love ( § 23 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen
(htx), gymnasielovens § 25 og hf-lovens § 25).
Bestemmelsen vil indebære, at elevens oprykning til næste klassetrin betinges af et tilstrækkeligt ud-
bytte af det hidtil gennemførte undervisningsforløb. For at sikre et seriøst engagement fra elevernes
side og for at sikre det faglige miljø har institutionens leder kompetence til i særlige tilfælde at nægte
oprykning, hvis en elevs gennemsnit er mindre end 2,0 af de opnåede karakterer, eleven har opnået
ved skoleårets afslutning.
Det vil således være en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig forudsætning for nægtelse af oprykning,
at eleven har under 2,0 i gennemsnit. Derudover vil det være en forudsætning, at lederen også kon-
kret vurderer, at eleven ikke har opnået et tiltrækkeligt udbytte af det hidtil gennemførte undervis-
ningsforløb.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan med bestemmelsens
stk. 2
fastsætte regler om
institutionens leders adgang til at nægte en elev oprykning. Bemyndigelsen vil som i dag bl.a. blive
benyttet til at fastsætte regler om beregningen af det angivne gennemsnit, der skal være under 2,0,
hvis adgangen til at nægte oprykning skal kunne benyttes.
Til kapitel 6
Prøver og eksamen
Til § 45
Den foreslåede bestemmelses
stk. 1
fastsætter, at studentereksamen skal omfatte i alt ti prøver efter
udtræk. Disse prøver vil altid omfatte en mundtlig prøve med udgangspunkt i et studieområdepro-
jekt for uddannelserne til teknisk og merkantil studentereksamen eller et studieretningsprojekt for
uddannelsen til almen studentereksamen samt en skriftlig prøve i dansk A.
Forslaget indebærer en øgning af prøver fra ni til ti, og prøverne vil som noget nyt omfatte en obli-
gatorisk prøve i skriftlig dansk.
120
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Prøven i studieområdeprojektet i uddannelserne til teknisk- og merkantil studentereksamen og i stu-
dieretningsprojektet i uddannelsen til almen studentereksamen vil som noget nyt skulle omfatte både
en skriftlig fremstilling og en mundtlig eksamination (der er tale om én samlet prøve).
Efter bestemmelsens
stk. 2
skal ministeren for børn, undervisning og ligestilling hvert år udtrække,
hvilke fag den enkelte elev skal aflægge prøve i, og institutionens leder gør hvert år eleverne bekendt
med, i hvilke fag de skal aflægge prøve.
Det foreslås med
stk. 3,
at en elev i uddannelserne til teknisk, merkantil og almen studentereksamen,
der på sidste år af uddannelsesforløbet forlader uddannelsen uden at have fuldført denne, skal kunne
afslutte sin studentereksamen som enkeltfagseksamen som selvstuderende eller gennem enkeltfag.
Dette kan i en række tilfælde være et godt alternativ til, at den pågældende i det næstfølgende skoleår
eller på et senere tidspunkt skal gå klassetrinnet om eller genoptages på uddannelsen på ny.
Muligheden kan bl.a. være relevant for den person, som bortvises fra uddannelsesforløbet på institu-
tionen på grund af overtrædelse af institutionens studie- og ordensregler. Den pågældende vil så,
således som det også forekommer i dag, kunne aflægge prøve i uafsluttede fag som selvstuderende
og på den måde kunne afslutte eksamenen som enkeltfagseksamen.
Det kan også være relevant for en elev, der på grund af resultaterne i de sidste prøver ikke har kun-
net bestå sin eksamen. I disse situationer kan det dog evt. være mere relevant, at institutionens leder i
stedet giver den pågældende mulighed for at gå hele skoleåret om.
I forhold til elever, der undlader at aflægge sidste prøve, fordi de ikke ønsker at ”lukke” deres eksa-
men med et i deres øjne utilfredsstillende eksamensresultat, vil det ofte være bedre, at de henvises til
at afslutte deres eksamen som enkeltfagseksamen, end at tilbyde dem at tage endnu et år som elev på
uddannelsen som omgænger. De manglende fag kan den pågældende evt. tage som hf-enkeltfag eller
på den måde, at den pågældende optages på et eksisterende hold, der indgår i den uddannelse, som
han eller hun har forladt. Sidstnævnte kan især være relevant, hvis der er tale om et profilfag fra ud-
dannelsen, som sjældent eller aldrig udbydes som hf-enkeltfag.
En studentereksamen som enkeltfagseksamen vil skulle opfylde samme krav til omfang, niveauer og
fag som en eksamen opnået efter det sammenhængende uddannelsesforløb, herunder en mundtlig
prøve i et studieretningsprojekt eller et studieområdeprojekt. De kommende regler om studieret-
ningsprojektet og studieområdeprojektet vil i forhold til disse personer skulle anvendes med de for-
nødne tilpasninger som følge af, at den pågældende på tidspunktet for udarbejdelsen heraf evt. ikke
længere er i gang med uddannelsen.
Der henvises til afsnit 2.1.7.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 46
Hf-eksamen indeholder som udgangspunkt prøver i alle fag.
Efter den foreslåede bestemmelses
stk. 1
vil en hf-eksamen omfatte prøve i de obligatoriske fag
dansk, engelsk og matematik og idræt eller et kunstnerisk fag, en mundtlig prøve i ét af de fag, der
indgår kultur- og samfundsfaggruppen, og i ét af de fag, der indgår i den naturvidenskabelige fag-
gruppe, prøve i hvert af fagene i en fagpakke (med eller uden overbygning), prøve i valgfag og en
bedømmelse af den større skriftlige opgave.
121
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Forligskredsen bag aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser er enig om, at eksamensformen for
kultur- og samfundsfaggruppen og den naturvidenskabelige faggruppe skal ændres, så eleverne ud-
trækkes til prøve i ét af de fag, der indgår i faggruppen, umiddelbart inden eksamensperioden.
I dag aflægger eleven én samlet prøve i hver af de to faggrupper, og prøven omfatter alle de tre fag,
som indgå i faggruppen.
[Det foreslås med bestemmelsens
stk. 2,
at der fremadrettet skal udtrækkes ét af de tre fag i hver af
faggrupperne, som eleven skal til prøve i, umiddelbart inden eksamensperioden. For at sikre at ele-
ven bliver bedømt i de to fag, som ikke bliver udtrukket til eksamen, foreslås det, at eleverne frem-
adrettet skal have afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) i hvert af de fag, som indgår i
faggrupperne. Årskaraktererne skal tælle med i det samlede eksamensresultat. I forhold til i dag er
det nyt, at elever på den toårige uddannelse til hf-eksamen får standpunktskarakterer.
Årskaraktererne skal gives ved afslutningen af hhv. andet (den naturvidenskabelige faggruppe) og
tredje semester (kultur- og samfundsfaggruppen). Eleven vil ikke tidligere i uddannelsen få foreløbi-
ge standpunktskarakterer i disse fag. For at sikre, at eleverne undervejs bliver vejledt i, hvordan deres
faglige niveau er i de pågældende fag – og i givet fald får anvisninger på, hvad de kan gøre for at
hæve niveauet – vil der i bekendtgørelsesform bliver fastsat regler om, at eleverne skal have løbende
vejledning i disse fag, inden der afgives årskarakterer, så eleverne ikke er i tvivl om deres faglige ni-
veau.]
I bestemmelsens
stk. 3
foreslås, at hvis eleven allerede har aflagt prøve i faget på det laveste niveau,
vil det alene være prøven i faget på det højeste niveau, som tæller med i det samlede eksamensresul-
tat. Hvis f.eks. en elev, som har afsluttet matematik på C-niveau efter første semester, vælger mate-
matik på B-niveau som led i fagpakken efter andet semester, vil det være resultatet af eksamen i ma-
tematik på B-niveau, som tæller med i det samlede eksamensresultat. Det samme gør sig gældende
for fagene i en eventuel udvidet fagpakke.
Der henvises til afsnit 2.1.7.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 47
Det fremgår af bestemmelsen, at de krav, som er beskrevet i § 46 om hf-eksamen, tilsvarende vil
gøre sig gældende, når en højere forberedelseseksamen sammenstykkes af hf-enkeltfag.
Dog skal der i stedet for afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) i fagene i kultur- og sam-
fundsfaggruppen og i den naturvidenskabelige faggruppe indgå prøvekarakterer i alle fagene, og der
skal indgå en mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt eksamensprojekt.
Der henvises til afsnit 2.1.7.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 48
122
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Efter den foreslåede bestemmelse, hvis indhold svarer til praksis i dag, fastsætter ministeren for
børn, undervisning og ligestilling hvert år, hvornår prøver med centralt stillede opgaver skal afhol-
des.
Institutionens leder skal afholde prøverne og bestemme, hvornår øvrige prøver ud over prøver med
centralt stillede opgaver skal afholdes. Prøverne skal dog afholdes inden for terminer, som bliver
fastsat af ministeren for børn, undervisning og ligestilling.
Prøverne vil være individuelle for hver elev eller kursist. Det gælder dog ikke prøver, hvor flere ele-
vers eller kursisters deltagelse er en forudsætning for en del af prøvens gennemførelse. Hver elev
eller kursist skal bedømmes individuelt.
Til § 49
Den foreslåedes bestemmelses
stk. 1
fastsætter, at der skal udstedes et eksamensbevis, når elever har
bestået eksamen i den toårige uddannelse til almen studentereksamen, de treårige uddannelser til
teknisk, merkantil og almen studentereksamen samt den toårige uddannelse til hf-eksamen.
Efter bestemmelsens
stk. 2
skal eksamensbeviset for studentereksamen og hf-eksamen indeholde
prøvekarakterer og afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer). Karaktererne vil indgå med
forskellig vægt i eksamensresultatet. Vægtningen af de forskellige karakterer vil fremadrettet – på
samme måde som det er tilfældet i dag – blive fastsat i bekendtgørelse med hjemmel i den foreslåede
bestemmelse i § 52.
Efter bestemmelsens
stk. 3
vil personer, som har aflagt alle de krævede prøver i et gymnasialt ind-
slusningskursus for flygtninge og indvandrere (GIF) efter den foreslåede bestemmelse i § 65, stk. 4,
få udfærdiget et digitalt bevis for GIF, hvis gennemsnittet af prøverne er på mindst 2,0. Karakterer-
ne på beviset vil indgå med forskellig vægt.
Efter bestemmelsens
stk. 4
vil en kursist på hf-enkeltfag kunne anmode om at få udfærdiget et digi-
talt eksamensbevis for en sammenstykket højere forberedelseseksamen, når betingelserne herfor er
opfyldt. Det samme gælder en person, der ønsker at afslutte en studentereksamen som enkeltfagsek-
samen efter den foreslåede bestemmelse i § 45, stk. 3.
Karaktererne på eksamensbeviset vil indgå med forskellig vægt i eksamensresultatet. Vægtningen af
de forskellige karakterer vil fremadrettet – på samme måde, som det er tilfældet i dag – blive fastsat i
bekendtgørelse med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 52.
Med bestemmelsens stk. 1 og
5
foreslås det som noget nyt, at eksamensbeviser efter bestået eksa-
men skal udfærdiges digitalt, og prøvekarakterer og standpunktskaraktererne vil derfor blive registre-
ret elektronisk. Elever og kursister skal kunne anmode om at modtage en bekræftet udskrift af det
digitale eksamensbevis. Det samme gør sig gældende for et GIF-bevis efter bestemmelsens stk. 3.
De nærmere regler herom vil blive fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i § 52.
Der henvises til afsnit 2.2.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 50
123
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Efter bestemmelsen i
stk. 1
vil en kursist på enkeltfagsundervisning, der er omfattet af loven, som
noget nyt kunne anmode om at få udfærdiget et digitalt prøvebevis for det enkelte fag, når den på-
gældende har aflagt prøve. Hvis der indgår flere prøver i faget, skal alle prøver være aflagt, før der
kan udstedes prøvebevis. Resultaterne fra prøverne vil blive indberettet til den nationale eksamens-
database, men der udfærdiges først et digitalt prøvebevis, hvis kursisten anmoder om det.
Bestemmelsen gælder for hf-enkeltfag, jf. lovforslagets § 41, gymnasiale suppleringskurser (GSK), jf.
lovforslagets § 65, stk. 2, de enkelte fag på supplerende overbygningsforløb, jf. lovforslagets § 65,
stk. 3, og de enkelte fag på gymnasiale indslusningskurser for flygtninge og indvandrere (GIF), jf. §
65, stk. 4. Selvom GIF er enkeltfagsundervisning i fagpakker, dokumenteres forløbene også med et
samlet bevis, jf. lovforslagets § 49, stk. 3.
Tilsvarende vil elever i uddannelserne til teknisk, merkantil og almen studentereksamen og uddan-
nelsen til den toårige hf-eksamen, der forlader uddannelsen uden at have fuldført denne, efter
stk. 2
kunne anmode om at få udfærdiget et digitalt prøvebevis for de aflagte prøver i afsluttede fag. Hvis
der er givet afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) i faget, anføres de opnåede karakterer
på prøvebeviset.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling vil efter
stk. 3
registrere prøveresultaterne elektro-
nisk. Kursisten eller den tidligere elev skal efter anmodning modtage en bekræftet udskrift af det
digitale prøvebevis.
Der henvises til afsnit 2.2.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 51
Med bestemmelsens
stk. 1
foreslås der indført en bestemmelse om deltagerbeviser i loven, så elever
på uddannelserne til teknisk, merkantil og almen studentereksamen og den toårige uddannelse til hf-
eksamen, som forlader uddannelsen uden at have fuldført denne, kan anmode om at få udfærdiget et
deltagerbevis for de afsluttede fag, der ikke er udtrukket til prøve. Det vil være en forudsætning, at
eleven har afsluttet faget, det vil sige, har fuldført undervisningen i faget og fået afsluttende stand-
punktskarakterer. Der vil således ikke kunne udfærdiges deltagerbevis, hvis eleven selv har undladt at
gå op til prøve i et fag, som var udtrukket til prøve, idet faget således ikke kan anses for afsluttet. De
afsluttende standpunktskarakterer vil blive anført på deltagerbeviset.
Med bestemmelsens
stk. 2
foreslås det endvidere som noget nyt, at deltagerbeviser skal være digitale,
og standpunktskaraktererne vil derfor blive registreret elektronisk. Digitale deltagerbeviser for afslut-
tede fag vil blive udfærdiget, når kravene til at opnå et deltagerbevis, er opfyldt, og den tidligere elev
anmoder om det. Den tidligere elev kan anmode om at modtage en bekræftet udskrift af det digitale
deltagerbevis.
Der henvises til afsnit 2.2.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 52
Med bestemmelsen får ministeren for børn, undervisning og ligestilling bemyndigelse til at fastsætte
regler om prøver og eksamen, herunder om udstedelse af eksamens-, prøve- og deltagerbevis samt
124
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
bevis for GIF. Lignende bemyndigelsesbestemmelser i de gældende love er i dag udmøntet i be-
kendtgørelse nr. 343 af 8. april 2016 om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ung-
doms- og voksenuddannelser (den almene eksamensbekendtgørelse).
Det vil fortsat være gældende, at prøverne dels er mundtlige, dels skriftlige, jf. nærmere straks neden-
for. Ministeren vil som i dag stille opgaverne til de skriftlige prøver. De mundtlige prøver vil være
offentlige. Ministeren beskikker censorer til såvel skriftlig som mundtlig eksamen. Klassens eller
holdets lærere vil eksaminere ved de mundtlige prøver og stille spørgsmålene, som skal godkendes af
censor.
Prøveformerne vil som i dag blive centralt fastsat. Den nærmere udformning vil blive udmøntet i
læreplaner for de enkelte fag, der fastsættes i bekendtgørelsesform.
Den politiske aftale om styrkede gymnasiale uddannelser indeholder en række initiativer i forhold til
prøverne, der vil blive udmøntet dels i de enkelte læreplaner, dels i en fælles eksamensbekendtgørel-
se.
Partierne bag reformen er enige om at forenkle og forny prøverne. Prøverne skal opdateres i over-
ensstemmelse med de ændringer af fagenes indhold og mål, der i øvrigt gennemføres, så det sikres,
at der i alle fag er en klar sammenhæng mellem, hvad eleverne skal kunne, og hvad eleverne bliver
evalueret på ved prøverne. Nyere prøveformer vil blive indført, hvor det er fagligt relevant, herunder
kan prøver med portfolio overvejes. I valget af prøveformer vil der skulle tages højde for de enkelte
gymnasiale uddannelsers faglige profil.
Der skal udvikles nye prøveformer, der er velegnet til at måle opfyldelse af kravene til elevernes digi-
tale viden og færdigheder.
Der skal etableres ændrede krav vedr. bonus A-ordningen, så det sikres, at eleverne på de forskellige
gymnasiale uddannelser stilles mere lige i forhold til muligheden for at opnå bonus A.
De traditionelle skriftlige prøver på papir vil blive udfaset, og nye digitale skriftlige prøver vil blive
udviklet og indfaset i stedet. De digitale prøver skal bidrage til en faglig og pædagogisk forbedring af
prøverne, og de må ikke forsimple indholdet af prøverne. Ved mundtlige prøver, der i dag har to
prøveformer, som institutionens leder kan vælge imellem, vil den ene blive fjernet. Der er i dag et
meget stort antal 24-timers prøver. Antallet skal nedsættes under hensyntagen til, at 24-timers prøver
bevares, hvor de er fagligt velbegrundede, hvilket bl.a. gør sig gældende i fag i de erhvervsgymnasiale
uddannelser.
Principperne for prøveudtrækket vil blive justeret med henblik på, at langt hovedparten af eleverne
højst skal aflægge to prøver i fag på C-niveau.
Snyd ved prøverne skal fremover kunne resultere i tildelingen af den laveste karakter (- 3).
Til § 53
125
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Bestemmelsen om, at andre end elever på de gymnasiale uddannelser kan indstille sig til prøve som
selvstuderende, er en justeret videreførelse fra de gældende love (§ 28 i lov om uddannelserne til
højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), gymnasielovens § 30 og hf-lovens §
26).
Elever, der bortvises fra uddannelsesforløbet, vil på lige fod med andre, som ikke er optaget på ud-
dannelsen, kunne indstille sig til prøve som selvstuderende.
Til § 54
De gymnasiale suppleringsfag kan i dag, hvor karakterer fra fagene ikke får indflydelse på karakter-
gennemsnittet fra den gymnasiale eksamen, give incitament til karakterspekulation. Der kan således
være et incitament til, at en elev på en gymnasial uddannelse – fremfor at vælge den studieretning og
de fag, som er relevante i forhold til elevens ønsker til videregående uddannelse – udskyder visse fag
til efterfølgende enkeltfagsundervisning i forventning om at kunne opnå et højere karaktergennem-
snit fra den gymnasiale eksamen.
Efter bestemmelsens
stk. 1
vil karakterer fra suppleringsfag, som er gennemført med henblik på at
blive optaget på en bestemt videregående uddannelse, skulle indregnes i det karaktergennemsnit,
som skal bruges til at søge om optagelse på den pågældende videregående uddannelse. Karaktererne
fra suppleringsfagene vil dog kun skulle indregnes i det oprindelige karaktergennemsnit, i det om-
fang det trækker det oprindelige karaktergennemsnit ned.
Bestemmelsen omfatter kun suppleringsfag, som gennemføres med det formål at søge ind på en eller
flere konkrete videregående uddannelser, enten fordi den pågældende mangler faget på det niveau,
som er krævet for at blive optaget på den videregående uddannelse, eller fordi den pågældende skal
forbedre karakteren i et allerede gennemført fag for at kunne komme ind på den konkrete uddannel-
se. Suppleringsfag, som en person med en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen uden
overbygning gennemfører med det formål at styrke den pågældendes generelle studiekompetence, vil
således ikke skulle danne grundlag for en genberegning.
Det foreslås, at den karakter, som er opnået i et suppleringsfag, skal indregnes i karaktergennemsnit-
tet i alle de tilfælde, hvor pågældende søger om optagelse på en videregående uddannelse, hvor det
pågældende suppleringsfag er en forudsætning for at blive optaget.
Karakterer fra suppleringsfag vil blive medregnet, uanset hvor lang tid der er forløbet fra studenten
har fået suppleringskarakteren, og til den pågældende søger om optagelse på en videregående ud-
dannelse.
Genberegning af karaktergennemsnittet vil ikke bevirke, at der udstedes nye eksamensbeviser. Der
vil således alene være tale om en teknisk genberegning i forhold til optagelse.
Forslaget omfatter både suppleringsfag, som udbydes som gymnasiale suppleringskurser (GSK), hf-
enkeltfag, enkeltfag fra adgangskursus til ingeniøruddannelserne og enkeltfag på gymnasialt niveau
fra erhvervsuddannelserne. Endvidere vil det gælde det fag, der indgår i et supplerende overbyg-
ningsforløb, jf. § 65, stk. 3.
Genberegning af gennemsnittet vil alene skulle ske for personer, som søger om optagelse på bag-
grund af en dansk gymnasial eksamen og dermed har deres bevis registreret i den nationale eksa-
mensdatabase. Det vil være en forudsætning for genberegningen af gennemsnittet, at oplysningerne i
126
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
eksamensdatabasen er korrekte og fyldestgørende, da det er disse oplysninger, der skal ligge til grund
for den digitale genberegning. Dette forudsætter, at eksamensdatabasen gøres autoritativ.
Genberegning af gennemsnit vil derfor først kunne foretages for de studenterårgange, der er indbe-
rettet til eksamensdatabasen, efter at denne er gjort autoritativ. Ansøgere med danske gymnasiale
eksaminer fra før dette tidspunkt vil ikke kunne få genberegnet deres gennemsnit, ligesom genbe-
regningen heller ikke vil kunne finde anvendelse for ansøgere med udenlandske, gymnasiale eksami-
ner, da der ikke findes en international, autoritativ eksamensdatabase, der kan danne grundlag for en
sådan genberegning.
Efter bestemmelsens
stk. 2
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling – efter forhandling
med uddannelses- og forskningsministeren – fastsætte regler om genberegningen. Bestemmelsen vil
bl.a. blive anvendt til at fastlægge, hvordan genberegningen teknisk skal gennemføres.
Til kapitel 7
Institutionens lærere
Til § 55
Undervisningskompetence vil kunne opnås, når kandidaten opfylder fagets mindstekrav og har gen-
nemført pædagogikum for de gymnasiale uddannelser. Pædagogikum gennemføres i forbindelse med
det første år af en fastansættelse på en gymnasial institution. I pædagogikum indgår teoretiske kurser
og undervisning på egne hold og uddannelsen har som formål at give pædagogiske kompetencer til
at undervise i de gymnasiale uddannelser. Pædagogikum skal gennemføres i alle de fag, hvor kandi-
daten opfylder de faglige mindstekrav.
Til § 56
Den foreslåede bestemmelses
stk. 1
fastslår kompetencekravene til undervisere på de gymnasiale
uddannelser. Gældende regelgrundlag for institutionernes vurdering af faglige kompetencer fremgår
af bekendtgørelse nr. 447 af 8. maj 2014 om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser, som ændret
ved bekendtgørelse nr. 173 af 23. februar 2015, og retningslinjer for universitetsuddannelser rettet
mod undervisning i de gymnasiale uddannelser (Faglige mindstekrav) (vejledning nr. 5 af 18. januar
2006).
Bestemmelsens fremhævelse af henholdsvis faglig og metodisk bredde og dybde relaterer sig til de
gældende krav formuleret i de faglige mindstekrav og er en videreførelse fra den gældende gymnasie-
lovs § 32, stk. 1, og den gældende hf-lovs § 28, stk. 1, dog med udeladelse af et krav om, at begge fag
skal være inden for hf’s eller gymnasiets fagrække ved sideordnede fag i en tofagskombinationsud-
dannelse. Dette krav vurderes at være unødvendigt.
Efter bestemmelsens
stk. 5
vil det være institutionens leder, som tildeler faglig kompetence i forbin-
delse med lærerens ansættelse på institutionen.
Bestemmelsens
stk. 2
er en videreførelse fra den gældende lov om uddannelserne til højere handels-
eksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), § 30, stk. 2. Som led i sammenskrivningen er denne
127
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
bestemmelse medtaget og skal primært forstås i forhold til de særlige profiler på de erhvervsgymna-
siale uddannelser, hvor det faglige niveau kan nås ad flere veje, jf. uddannelserne til teknisk og mer-
kantil studentereksamens særlige profiler.
Visse typer af fag i de erhvervsgymnasiale uddannelser omfatter i særlig grad et anvendelsesaspekt
eller et erhvervsrelateret indhold, som gør det naturligt at inddrage erhvervs- og virkelighedsnære
forhold i undervisningen. I disse fag vil kravet om kandidatniveau kunne opfyldes gennem en kom-
bination af en professionsbacheloruddannelse (eller evt. andre kombinationer af uddannelse på vide-
regående niveau, der svarer hertil, f.eks. en HA-uddannelse sammen med en HD) og efterfølgende
fagligt kvalificerende beskæftigelse og/eller efteruddannelse, som samlet set skal svare til niveauet i
en kandidateksamen.
Ud over de fag, der er særligt profilbærende i de erhvervsgymnasiale uddannelser, nemlig de tekni-
ske, teknologiske, herunder informationsteknologiske, matematiske, naturvidenskabelige og er-
hvervsøkonomisk orienterede fag, omfatter bestemmelsen også faget matematik. Også inden for
dette fag er der muligheder for at opbygge en faglig kompetence på andre måder end gennem en
sædvanlig kandidateksamen, f.eks. ved at supplere en diplom- eller civilingeniøruddannelse med sær-
lige områder, som ikke er opfyldt i forhold til de faglige mindstekrav.
Det skal præciseres, at fagligt kvalificerende erhvervsmæssig beskæftigelse i stk. 2 forstås som be-
skæftigelse, hvor der er et tydeligt sammenfald imellem beskæftigelsens hovedindhold og de gælden-
de faglige mindstekrav i det pågældende fag. Det vil således være et krav, at beskæftigelsen rummer
tydelig anvendelse af viden og kompetencer erhvervet fra videregående uddannelse samtidigt med
faglig fordybelse og videreudvikling i en erhvervsmæssig kontekst.
Efter bestemmelsens
stk. 3
vil lærere, der underviser i de erhvervsrelaterede fag, skulle have mindst
to års relevant erhvervserfaring.
Efter bestemmelsens
stk. 4
vil faglig kompetence i det enkelte fag være betinget af et fagligt niveau,
der i det væsentlige er erhvervet gennem et uddannelsesforløb ved en videregående uddannelsesinsti-
tution.
Efter bestemmelsens
stk. 6
og
7
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler
om, hvilke faglige forudsætninger der skal være opfyldt som betingelse for tildeling af faglig kompe-
tence på grundlag af en kandidateksamen eller en anden tilstrækkelig uddannelse, og om på hvilke
betingelser personer, der ikke har faglig kompetence, kan opnå undervisningskompetence efter den-
ne lov.
Der henvises til afsnit 2.2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 57
Lærere med faglig kompetence, jf. den foreslåede bestemmelse i § 56, som ansættes i en fast stilling,
vil normalt skulle gennemføre pædagogikum inden for det første år af ansættelsen. Fastansættelsen
vil være betinget af, at læreren består pædagogikum.
Til kapitel 8
128
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Institutionens leders pædagogiske opgaver og ansvar
Til § 58
Efter bestemmelsens
stk. 1
vil institutionens leder have det pædagogiske ansvar for institutionens
undervisning, prøver og eksamen over for ministeren for børn, undervisning og ligestilling, og efter
bestemmelsens
stk. 2
vil institutionens leder træffe alle konkrete afgørelser vedrørende institutionens
elever og kursister, medmindre andet følger af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.
Bestemmelsen er en justeret videreførelse af bestemmelser i de gældende love (§ 33 i lov om uddan-
nelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), gymnasielovens § 35 og
hf-lovens § 31). Dog er den nugældende bestemmelse fra gymnasielovens § 35, stk. 2, (”Rektor er
skolens daglige leder, og rektor leder og fordeler det pædagogiske arbejde mellem skolens ansatte”)
og hf-lovens § 31, stk. 2, (”Lederen af kurset leder og fordeler det pædagogiske arbejde mellem kur-
sets ansatte”) ikke gentaget i bestemmelsen. Dette antages dog fortsat at være gældende ret, jf. stk. 1
og de institutionelle love på området.
Til § 59
Tilsvarende bestemmelser blev indsat § 17 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx)
og højere teknisk eksamen (htx), i gymnasielovens § 18 og hf-lovens § 14 ved lov nr. 641 af 14. juni
2010 om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love (Vur-
dering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og afbureaukratisering m.v.).
Bestemmelsen er en justeret videreførelse af disse bestemmelser.
Med bestemmelsen i
stk. 1
vil institutionerne have frihed til at vælge redskaber til at fastholde elever i
uddannelse, hvorved deres indsats kan tilpasses til vilkårene på den enkelte institution og målrettes
mod elever, som på grund af risiko for frafald har behov for at blive fastholdt i uddannelse. Be-
stemmelsen skal sikre, at elever, der er frafaldstruede, vil få den nødvendige bistand til at gennemfø-
re deres uddannelse. Som noget nyt er det i forhold til i dag understreget, at fastholdelsesarbejdet
hænger nært sammen med, at der på institutionen er et sundt læringsmiljø, så eleverne trives fagligt.
Institutionernes forpligtelse efter bestemmelsen i
stk. 2
til at udarbejde retningslinjer for fastholdelse,
herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald, er tilsvarende præciseret
med et udtrykkeligt fokus på elevernes trivsel på institutionen.
Det er fortsat hensigten, at der bør bringes flere fagligheder i spil i forhold til fastholdelsesarbejdet.
Det forudsættes derfor, at personalegrupper, der anvendes i fastholdelsesarbejdet, har en relevant
uddannelsesbaggrund, herunder psykologer, socialrådgivere etc.
Efter bestemmelsens
stk. 3
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om
fastholdelsesarbejdet. Bemyndigelsen vil bl.a. blive brugt til at fastsætte regler om årlige målinger af
elevernes trivsel på de enkelte institutioner.
Til kapitel 9
Forskellige bestemmelser
129
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Til § 60
Den foreslåede
bestemmelse om, at dele af undervisningen kan tilrettelægges som ekskursioner m.v.,
er en videreførelse fra de gældende love (§ 15 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen
(hhx) og højere teknisk eksamen (htx), gymnasielovens § 16 og hf-lovens § 12).
Undervisningen vil således som hidtil kunne tilrettelægges som ekskursioner m.v. Udtrykket omfat-
ter en- eller flerdagsaktiviteter i ind- eller udland, der er tilrettelagt for alle elever i en klasse eller på
et hold, og som har et sigte i forhold til realisering af uddannelsernes formål og de faglige mål i fage-
ne m.v.
Bestemmelserne i den institutionelle lovgivning på ungdomsuddannelsesområdet om betaling for
deltagelse i ekskursioner foreslås der ikke ændret ved, jf. § 46, stk. 3-6, i lov om institutioner for al-
mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (lovbekendtgørelse nr. 750 af 21. juni
2016). Elever vil have mødepligt til ekskursioner m.v. med begrænset deltagerbetaling, dvs. hvor
betaling kun dækker udgifterne til forplejning. Eleverne vil ikke kunne udelukkes fra deltagelse, selv-
om de ikke har erlagt den fastsatte betaling.
Ekskursioner med en højere deltagerbetaling vil være frivillige for eleverne, og deltagelsen kan betin-
ges af, at eleven har erlagt betaling for arrangementet. For elever, der undlader at deltage i sådanne
ekskursioner, vil institutionen skulle tilbyde alternativ undervisning, der modsvarer det udbytte, der
er forudsat i forbindelse med arrangementet.
Til § 61
Bestemmelsen er en videreførelse af bestemmelser i de gældende love ( § 40 i lov om uddannelserne
til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), gymnasielovens § 40 og hf-lovens
§ 36).
Efter den foreslåede bestemmelses
stk. 1
vil elever og kursister, der har behov for specialundervis-
ning eller anden specialpædagogisk bistand, have krav herpå. Undervisningen eller anden form for
bistand skal gives efter en konkret vurdering af den enkelte elevs behov. Det vil som i dag være insti-
tutionens leder, der på baggrund af sagkyndige udtalelser skal træffe beslutning om iværksættelse af
specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand.
Der kan efter bekendtgørelse nr. 1377 af 9. december 2013 om særlige tilskud til specialpædagogisk
bistand ved ungdomsuddannelser m.v. tildeles særlige tilskud til dækning af institutionens udgifter til
visse støtteformer til elever og kursister, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand. Det
drejer sig om hjælpemidler og instruktion i brug heraf, personlig assistance og sekretærhjælp, støtte-
timer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, særligt udformede
undervisningsmaterialer og tegnsprogstolkning og skrivetolkning.
De støtteformer, der er tilskudsberettigende for institutionen i henhold til den nævnte bekendtgørel-
se, er dog ikke en udtømmende opregning af mulige støtteformer i henhold til den foreslåede lovbe-
stemmelse, og institutionens forpligtelse over for eleven eller kursisten til at udbyde specialundervis-
ning eller anden specialpædagogisk bistand vil ikke nødvendigvis være begrænset til den støtte, som
skolen kan få dækket udgifterne til i henhold til bekendtgørelse om særlige tilskud til specialpædago-
gisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v.
130
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Det vil være institutionens leder, der efter
stk. 2
har kompetencen til at beslutte at udstrække forlø-
bet til fire år for elever, der på grund af deres handicap ikke har mulighed for at følge et ordinært
treårigt forløb. Det forudsættes, at undervisningen skal foregå på eksisterende hold.
Efter
bestemmelsens
stk. 3
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og om forlængede forløb for elever med
nedsat funktionsevne. Ved udmøntning af bemyndigelsen vil det bl.a. blive sikret, at institutionen får
kompetence til inden for de almindelige rammer for eksamensplanlægning selv at tilrettelægge eksa-
mensforløbet i overensstemmelse med de samme principper, som gælder ved den ordinære eksa-
men, herunder antallet af prøver for den enkelte elev og prøveudtrækket.
Ændringer i prøveformer, der udelukkende kompenserer for elevens handicap, påtegnes ikke bevi-
set.
Til § 62
Bestemmelsen er en uændret videreførelse af de gældende love (§ 41 i lov om uddannelserne til høje-
re handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), gymnasielovens § 41 og hf-lovens § 36),
hvorefter der skal iværksættes sygeundervisning til en elev, der er syg i længere tid. Regler om syge-
undervisning findes i dag i stx-bekendtgørelsens kapitel 15, hhx-bekendtgørelsens kapitel 13, htx-
bekendtgørelsens kapitel 14, hf-bekendtgørelsens kapitel 9 og hf-enkeltfagsbekendtgørelsens kapitel
10.
Institutionens leder vil efter
stk. 2
have mulighed for i helt særlige tilfælde at udstrække undervisnin-
gen over fire år for elever, der på grund af langvarig sygdom ikke kan følge den ordinære undervis-
ning. Muligheden for en særlig tilrettelæggelse over fire år vedrører syge elever, der ikke umiddelbart
har udsigt til helbredelse, og for hvem det kan være en forudsætning, at omfanget af undervisningen
begrænses periodevist eller dagligt. Det forudsættes, at sygdommen og behovet skal dokumenteres
ved lægeerklæring.
Efter bestemmelsens
stk. 3
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om
sygeundervisning, herunder om institutionens pligt til at rette henvendelse til eleven. Ved udmønt-
ning af bemyndigelsen vil det bl.a. blive sikret, institutionen får kompetence til inden for de alminde-
lige rammer for eksamensplanlægning selv at tilrettelægge eksamensforløbet i overensstemmelse med
de samme principper, som gælder ved den ordinære eksamen, herunder antallet af prøver for den
enkelte elev og eksamensudtrækket.
Til § 63
Den foreslåede bestemmelse er til dels en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i gældende love
(§ 46, stk. 1-2, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen
(htx), gymnasielovens § 46, stk. 1-2 og hf-lovens § 41, stk. 2).
Efter de gældende bestemmelser har institutionerne kunnet tilbyde eliteidrætsudøvere godkendt af
Team Danmark og elever, der er optaget på Musikalsk Grundkursus eller et tilsvarende kursus i bil-
ledkunst, at kunne udstrække deres gymnasiale uddannelse med et år, dvs. til et fireårigt forløb for
elever på et i udgangspunktet treårigt forløb (uddannelserne til htx, hhx og stx) og til et treårigt for-
løb for kursister på et i udgangspunktet toårigt forløb (den toårige hf-uddannelse og studenterkur-
sus). Hensigten har været, at de pågældende elever/kursister har tid til både at gennemføre den nød-
131
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
vendige trænings- eller øvelsesindsats og tid til konkurrencedeltagelse, samtidig med de følger deres
skoleundervisning.
Afgrænsningen af ordningen til ”Musikalsk Grundkursus” og ”tilsvarende kursus i billedkunst” af-
spejler, at Musikalsk Grundkursus i perioden op til 2003-04, hvor den gældende bestemmelse blev
vedtaget, var et veletableret tilbud på de kommunale musikskoler, mens der var lignende tilbud un-
der etablering inden for billedkunst. Musikalsk Grundkursus findes den dag i dag som et veletableret
og udbredt tilbud rundt i landet, mens grundkursusformen alligevel ikke for alvor har dannet skole
på det billedkunstneriske område.
De seneste år har Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling modtaget flere ansøgninger,
hvor gymnasiale institutioner har ønsket, at lignende uddannelsesforløb inden for andre kunstneriske
udtryksformer end musik og billedkunst (herunder ballet og anden dans, teater og forfatterskab) på
tilsvarende vis skulle give grundlag for et udstrakt forløb. Dette er der konkret givet tilladelse til i et
par tilfælde, efter at Kulturministeriet har været inddraget i forhold til en vurdering af det konkrete
kunstneriske uddannelsestilbud. Pga. lovbestemmelsens affattelse har det dog været nødvendigt at
give tilladelserne ud fra gymnasielovens forsøgsparagraf.
Med den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
videreføres institutionens leders adgang til selv at beslutte,
om det gymnasiale uddannelsesforløb skal udstrækkes med et år, for Team Danmark-elever og for
elever, der samtidig er optaget på et Musikalsk Grundkursus.
I dag fremstår det af lovbestemmelserne, som om det er ministeren, der godkender udstrækningen i
det enkelte tilfælde, men den konkrete beslutningskompetence er ved de gymnasiale uddannelsesbe-
kendtgørelser delegeret videre til institutionens leder. Denne kompetencefordeling tydeliggøres med
forslaget, hvor det nu allerede af stk. 1’s affattelse følger, at lederen har beslutningskompetencen.
Stk. 1 begrænses – ud over til Team Danmark-elever – til elever, der er optaget på Musikalsk
Grundkursus, idet grundkursusformen som nævnt ikke for alvor har dannet skole på det billed-
kunstneriske område.
Med den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
gives ministeren for børn, undervisning og ligestilling til
gengæld kompetence til at godkende, at bestemmelsen i stk. 1 også kan bringes i anvendelse over for
elever, der samtidig er optaget på uddannelsesforløb inden for andre kunstneriske udtryksformer
end musik – herunder også billedkunst. En sådan tilladelse vil kunne gives på baggrund af en kon-
kret vurdering af, om det konkrete kunstneriske uddannelsestilbud med rimelighed bør sidestilles
med et Musikalsk Grundkursus.
Til brug for ministerens stillingtagen til en sådan ansøgning fra en gymnasial institution vil der blive
indhentet en sagkyndig udtalelse fra Kulturministeriet. Med bestemmelsen formaliseres den ovenfor
omtalte praksis for, at ministeren kan tillade, at også andre typer af kunstneriske uddannelsesforløb
kan danne grundlag for, at et gymnasialt uddannelsesforløb udstrækkes over et ekstra år. De kunst-
neriske udtryksformer, der kan være tale om, er – ud over billedkunst – arkitektur, design, film, for-
fatterskab og scenekunst (dvs. dans og teater, herunder også ballet).
Den foreslåede bestemmelses
stk. 3
er en justeret videreførelse af bestemmelsen i den nugældende
hf-lovs § 41, stk. 1. Bestemmelsen blev indsat i forbindelse med gymnasiereformen i 2005 på bag-
grund af en række forsøg med treårige forløb, hvor den toårige hf-uddannelse var blevet gennemført
i kombination med søfartsuddannelse (såkaldt ”blå hf”) og landbrugsuddannelse (såkaldt ”grøn hf”).
132
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Som led i reformaftalen blev der indført en hjemmel til, at den toårige hf-uddannelse kunne ud-
strækkes over tre år med henblik på at give hf'erne en supplerende kompetence ved at kombinere
uddannelsen med søfartsuddannelse og landbrugsuddannelse. De pågældende ordninger blev således
gjort permanente, og institutionerne fik kompetence til selv at administrere ordningerne.
I hf-bekendtgørelsen står der i dag alene, at ”(e)t kursus kan efter [ministeriets] godkendelse udbyde
en hf-uddannelse i kombination med en landbrugs- eller søfartsuddannelse med en samlet varighed
af tre år. Uddannelsestiden for hf-delen er den samme som for et ordinært forløb på to år (…)” (§
83). Siden da har anvendelsen af hjemlen til at etablere de to tilbud varieret noget.
Den ”grønne hf” fremstår helt ureguleret, og der er p.t. ingen kursister på dette tilbud på nogen in-
stitution. Den ”blå hf” er derimod blevet reguleret nærmere, hvad angår de dele af forløbet, som
ligger ud over den toårige hf-uddannelse, nemlig i Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendt-
gørelse nr. 787 af 20. juni 2014 om skibsassistentuddannelsens grundmodul m.v. Af den fremgår det,
at personer, der sideløbende med en hf-uddannelse også er optaget på skibsassistentuddannelsens
grundmodul, skal deltage i valgfag svarende til 30 ECTS-point ud over den almindelige studietid for
skibsassistentuddannelsens grundmodul. De pågældende kan vælge såvel maritime valgfag som valg-
fag, der udbydes som enkeltfag ved et VUC, jf. et særligt bilag til bekendtgørelsen. Tilbuddet findes i
dag på 3 institutioner.
I den foreslåede bestemmelse er referencen til ”søfartsuddannelsen” ændret til ”en maritim uddan-
nelse i henhold til lov om maritime uddannelser” for tydeligere at vise, at der ikke er tale om en en-
kelt søfartsuddannelse, men et særligt tilrettelagt forløb, hvor den maritime del gennemføres i hen-
hold til lov om maritime uddannelser.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med følgelovforslagets paragraf om ændring af lov om mari-
time uddannelser.
Efter bestemmelsens
stk. 4
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om
de særligt tilrettelagte tre- eller fireårige forløb i henhold til stk. 1-3. Sådanne regler er i dag fastsat i
stx-bekendtgørelsens kapitel 8, hhx-bekendtgørelsens kapitel 7 og htx-bekendtgørelsens kapitel 7 og
hf-bekendtgørelsens §§ 77-78.
Ved udmøntning af bemyndigelsen vil det bl.a. blive sikret, at institutionen får kompetence til inden
for de almindelige rammer for eksamensplanlægning selv at tilrettelægge eksamensforløbet i over-
ensstemmelse med de samme principper, som gælder ved den ordinære eksamen, herunder antallet
af prøver for den enkelte elev og prøveudtrække
Til § 64
Bestemmelsen om frivillig undervisning er en justeret videreførelse af bestemmelser i de gældende
love (§ 42 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx),
gymnasielovens § 42 og hf-lovens § 38). Efter bestemmelsen har institutionen en pligt til at tilbyde
eleverne frivillig undervisning, f.eks. i billedkunst, idræt og musik, i et vist omfang. Institutionen har
endvidere mulighed for at oprette studiekredse. De nævnte fritidsaktiviteter er gratis for eleverne.
133
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
I dag er det alene de almengymnasiale institutioner, der har en egentlig pligt til at tilbyde frivillig un-
dervisning, mens det på de erhvervsgymnasiale institutioner alene er en mulighed. Ændringen skal
ses som et led i bestræbelserne på at skabe en øget ligestilling mellem uddannelser og institutioner.
Efter bestemmelsens
stk. 2
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om
frivillig undervisning.
Til § 65
Bestemmelsen er en opdateret videreførelse af bestemmelserne om gymnasial supplering i de gæl-
dende love (§ 43 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen
(htx), gymnasielovens §§ 43-44 og hf-lovens § 39), som i dag er udmøntet i bekendtgørelse nr. 914 af
7. juli 2010 om gymnasiale suppleringskurser (GS-bekendtgørelsen). Tilbuddene på gymnasial sup-
plering koordineres af et antal GS-koordinatorer (typisk fem personer), som Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling har udpeget til opgaven. Undervisningen foregår på institutioner med
gymnasial uddannelse, dvs. voksenuddannelsescentre (VUC’er), almene gymnasieskoler, hf-kurser og
studenterkurser samt institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
I dag består gymnasial supplering dels af gymnasiale suppleringskurser (GSK), dels gymnasiale ind-
slusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF). Af GS-bekendtgørelsen fremgår det, at der
derudover findes et tilbud, fagpakke hhx, der har til formål gennem supplering i enkelte fag at styrke
den specifikke erhvervsrettede studiekompetence for ansøgere med en stx-eksamen, en hf-eksamen
eller en htx-eksamen som teoretisk forberedelse forud for hovedforløbet i en erhvervsuddannelse
inden for områderne finansiering, revision og logistik, samt et tilbud, fagpakke hf (hf+), der har til
formål at styrke den generelle studiekompetence for ansøgere med højere forberedelseseksamen
gennem supplering i udvalgte fag på A-niveau. Fagpakke hhx har imidlertid ikke været udbudt, siden
statstilskuddet til tilbuddet faldt væk på finansloven fra og med andet halvår 2014, og fagpakke hf
(hf+) har aldrig i praksis været udbudt og påtænkes heller ikke udbudt.
Fremover vil gymnasial supplering bestå af tre forskellige tilbud, som alle helt overordnet skal tjene
til at give personer med en eksamen fra en gymnasial uddannelse mulighed for at supplere deres
eksamen med henblik på at kunne blive optaget på og gennemføre en konkret videregående uddan-
nelse, jf. bestemmelsens
stk. 1.
Tilbuddene fremgår af stk. 2-4 og er henholdsvis gymnasiale supple-
ringskurser (GSK), supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelses-
eksamen og gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF).
Efter bestemmelsens
stk. 2
vil GSK-systemet være et sammenhængende gymnasialt suppleringssy-
stem, der skal sikre studenter fra de gymnasiale uddannelser mulighed for at kunne opfylde specifik-
ke adgangskrav på de videregående uddannelser. Optagelsesberettigede på GSK vil således i første
række være personer, der har en gymnasial eksamen, men som i deres eksamen mangler et eller flere
fag på et niveau, der er krævet for at kunne søge optagelse på en konkret videregående uddannelse,
eller som skal forbedre karakteren i allerede gennemførte fag for at opfylde adgangskravet til opta-
gelse på en konkret videregående uddannelse. GSK vil fortsat skulle være gratis for deltagerne. Det
vil dog være en forudsætning herfor, at GSK-forløbet skal være påbegyndt senest den 1. oktober to
år efter afslutningen af den adgangsgivende eksamen.
134
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Efter bestemmelsens
stk. 3
vil supplerende overbygningsforløb være et tilbud til personer, som har
afsluttet den toårige uddannelse til hf-eksamen uden overbygning, eller som har ”lukket” en højere
forberedelseseksamen uden overbygning. Disse kan, hvis de efterfølgende skifter interesse i forhold
til videregående uddannelse, via et supplerende overbygningsforløb inden for rammerne af gymnasi-
al supplering opnå en overbygning, som giver adgang til universitetsbacheloruddannelser.
I et supplerende overbygningsforløb skal kunne indgå undervisning på hold fra GSK eller fra hf-
enkeltfag – eller begge dele. Indholdet af det supplerende overbygningsforløb, herunder fag og ni-
veauer, vil blive fastlagt i et samarbejde mellem institutionen og kursisten. Forløbet vil skulle sam-
mensættes, så det indholdsmæssigt svarer til mindst indholdet i en udvidet fagpakke på den toårige
uddannelse til hf-eksamen. Forløbet skal kunne afvikles inden for et halvt år.
Den supplerende overbygning vil give mulighed for, at kursisten sammen med institutionen kan
sammensætte et fagligt forløb, som er målrettet den universitetsbacheloruddannelse, som kursisten
måtte ønske sig, enten i form af specifikke adgangsgivende fag og niveauer eller i form af fag og
niveauer, der i øvrigt er fagligt relevante i forhold til den ønskede uddannelse. De supplerende over-
bygningsforløb vil kunne give adgang til statens uddannelsesstøtte (SU). Der henvises i øvrigt til § 22
i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddan-
nelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og for-
skellige andre love. Kursisten vil være fritaget for betaling, selvom der i forløbet indgår undervisning
på hold fra hf-enkeltfag, hvis forløbet påbegyndes inden to år fra den dato, hvor kursisten er dimit-
teret med sin hf-eksamen eller højere forberedelseseksamen.
For at et givet fag fra det supplerende overbygningsforløb skal kunne indgå i en overbygning, som
giver adgang til universitetsbacheloruddannelser, skal faget bestås. Hvis der indgår flere karakterer i
faget, f.eks. karakterer fra både en mundtlig og en skriftlig prøve, vil faget anses som bestået, hvis
gennemsnittet af karaktererne er mindst 2,0. Hvis et eller flere af fagene i det supplerende overbyg-
ningsforløb udgør et specifikt adgangskrav som forudsætning for at blive optaget på en bestemt
universitetsbacheloruddannelse, så vil prøvekarakteren fra faget kunne forringe det samlede eksa-
mensgennemsnit, jf. lovforslagets § 54.
Efter bestemmelsens
stk. 4
har gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF) til
formål at give ansøgere adgang til at sidestille en gymnasial eksamen, aflagt i hjemlandet, med en
dansk studentereksamen dermed adgang til optagelse på en dansk videregående uddannelse, herun-
der universitetsbacheloruddannelser, i kvote 1 gennem supplering i fagpakker. Tilbuddet er rettet
mod flygtninge og indvandrere, der har opholdstilladelse i Danmark, og består af bestemte fagpak-
ker af ét års varighed. For at kunne modtage tilbuddet skal den pågældende i sit hjemland have gen-
nemført mindst 12 års skolegang og aflagt en eksamen, der er sammenlignelig med en dansk studen-
tereksamen, om end ikke umiddelbart omregnelig. For kursister på GIF vil undervisningen være
gratis.
Efter bestemmelsens
stk. 5
kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte regler om
gymnasial supplering, herunder om anvendelse af GSK til andre formål end de i stk. 2 nævnte. Be-
myndigelsen vil bl.a. blive brugt til at fastsætte, at GSK, som det er tilfældet i dag, kan anvendes af
personer, som har en gymnasial eksamen, og som i deres eksamen mangler et eller flere fag på et
niveau, der er krævet for at kunne søge adgang til de enkelte undervisningsfag i uddannelsen til pro-
fessionsbachelor som lærer i folkeskolen. Der vil også blive fastsat regler om muligheden for, at er-
hvervsuddannede benytter GSK, jf. § 33 b i lov om erhvervsuddannelser og § 8 i eux-loven. Herud-
over vil der bl.a. blive fastsat regler om GIF, herunder om specifikke krav til kursisternes faglige
kvalifikationer og det nærmere indhold i forløbene.
135
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Til § 66
Bestemmelsen er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i den gældende lov om uddannel-
serne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) (§44). Efter bestemmelsen
har eleverne adgang til erstatning for eventuelle skader, der indtræffer i forbindelse med undervis-
ning under arbejdspladslignende forhold. Især i htx-uddannelsen gennemføres der risikobetonet
undervisning med farlige maskiner, kemikalier m.v. Den økonomiske risiko påhviler staten. Der fin-
des en tilsvarende bestemmelse i lov om erhvervsuddannelser for elever, der ikke er omfattet af en
uddannelsesaftale.
Som led i ligestillingen mellem de gymnasiale uddannelser foreslås det, at bestemmelsen udbredes til
at omfatte elever i uddannelsen til almen studentereksamen og den toårige uddannelse til hf-
eksamen. Det kan især være relevant i visse af de naturvidenskabelige fag.
Med bestemmelsen vil elever, som kommer til skade under uddannelserne i forbindelse med under-
visning under arbejdspladslignende forhold, kunne søge om erstatning direkte hos Ministeriet for
Børn, Undervisning og Ligestilling.
Der henvises til afsnit 2.2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 67
Efter bestemmelsens
stk. 1
vil dele af undervisningen i de gymnasiale uddannelser kunne foregå ved
en udenlandsk uddannelsesinstitution for elever, der har tilmeldt sig en særlig ordning, hvor dette på
forhånd er planlagt. Undervisningen vil kunne være forlagt til udlandet i et semester eller efter særlig
tilladelse fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling i op til et år.
Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i gældende love (§ 16 i lov om uddan-
nelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), gymnasielovens § 17, og
hf-lovens § 13). Baggrunden for bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lov nr. 301 af 30. april
2003, hvor der blev indført mulighed for at etablere internationale hold på visse nærmere betingel-
ser. Bestemmelserne om betaling for deltagelse for elever på offentlige institutioner i undervisning i
udlandet videreføres ligeledes uændret.
Det følger af
stk. 2,
at institutionen vil skulle sørge for, eleverne uden forsinkelse kan fortsætte den
ordinære uddannelse på den institution, hvor eleven allerede er optaget, eller på en anden institution,
hvis eleven trods tilmelding ikke deltager i udlandsopholdet.
Til § 68
Der findes i dag seks institutioner, der alle bekender sig til Rudolf Steiners pædagogiske tanker og i
henhold til friskolelovgivningen udbyder grundskoleundervisning med tilskud fra staten, som også
tilbyder undervisning på et 11.-12. skoleår.
Undervisningen understøttes ikke ved tilskud fra staten og er derfor fuldt ud deltagerbetalt. Elever
over 18 år kan ikke modtage SU. De enkelte Steinerinstitutioner er uafhængige selvejende institutio-
ner, men institutionerne har et udbygget pædagogisk samarbejde og har igennem en længere årrække
136
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
i fællesskab arbejdet politisk med henblik på at opnå en statsanerkendelse af deres tilbud rettet mod
unge ud over grundskolen/10. skoleår med henblik på at kunne opnå dels statstilskud til driften, dels
adgang til, at elever over 18 år kan modtage SU.
Efter den foreslåede bestemmelse vil den toårige uddannelse til hf-eksamen under bestemte betin-
gelser kunne udbydes med udgangspunkt i Rudolf Steiners pædagogiske tanker, således at der ikke
vil være krav om afholdelse af prøver og dokumentation for uddannelsen gennem eksamensbevis,
men derimod gennem et afsluttende vidnesbyrd. Den institutionelle ramme er lov om private gym-
nasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser). Steiner-
institutionerne vil således skulle anmelde og opnå godkendelse i Ministeriet for Børn, Undervisning
og Ligestilling som privat hf-kursus efter dette regelgrundlag.
Forudsat, at de seks eksisterende Steinerinstitutioner med 11.-12. skoleår vil kunne opnå godkendel-
se som privat hf-kursus, vil de som udgangspunkt i forbindelse med den institutionelle godkendelse
også kunne godkendes til den foreslåede særlige ordning. Hvis andre institutioner ønsker at blive
omfattet ad den særlige ordning, vil dette ligeledes skulle godkendes i Ministeriet for Børn, Under-
visning og Ligestilling.
Institutionerne vil skulle opfylde alle krav til uddannelsen til hf-eksamen, bortset fra krav om afhol-
delse af prøver og dokumentation gennem eksamensbevis, og være omfattet af Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestillings almindelige tilsyn. Der er i lovbekendtgørelse nr. 891 af 29. juni 2016
om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser)
mulighed for at tilbagekalde en godkendelse til et privat gymnasium, studenterkursus eller hf-kursus,
hvis institutionen ikke overholder fastsatte regler.
Den særlige ordning omfatter også, at eleverne fritages for afsluttende standpunktskarakterer (årska-
rakterer) i fag omfattet af faggrupperne, jf. lovforslagets § 46, stk. 2.
Institutionerne vil således skulle dokumentere elevernes gennemførte uddannelsesforløb ikke gen-
nem et eksamensbevis med et udregnet eksamensresultat, men gennem et ”vidnesbyrd for uddannel-
sen til hf-eksamen”. Vidnesbyrdet skal henvise til den foreslåede bestemmelse.
Steinerinstitutioner, der måtte ønske at anmelde oprettelse af en privat hf-institution, vil skulle sørge
for, at de lærere, der skal undervise på den gymnasiale uddannelse, har eller opnår de nødvendige
faglige kompetencer og snarest muligt tager det gymnasiale pædagogikum. Det må forudsættes, at
institutionens leder lægger en plan, der sikrer, at den samlede lærergruppe kan komme til tage pæda-
gogikum inden for en tidshorisont af to til tre år.
Uddannelsen til hf-eksamen omfatter institutionernes 11.-12. skoleår. Institutionernes 10. skoleår
modtager således tilskud i henhold til friskolelovgivningen. I det omfang undervisning på dette år
forestås af lærere, der lever op til kravene til gymnasiale lærerkompetencer, vil en Steinerinstitutions
leder efter omstændighederne kunne give eleverne merit for undervisning fra 10. skoleår efter reg-
lerne herom i forhold til de gymnasiale fag på 11. og 12. år.
Med den særlige ordning vil institutionerne kunne opnå statstilskud til driften af uddannelsen og
adgang til, at elever over 18 år kan modtage SU.
Den særlige ordning vil ikke give studenter fra uddannelsen til hf-eksamen på Steinerinstitutionerne
mulighed for optagelse på videregående uddannelse gennem kvote 1. Personer med et vidnesbyrd
137
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
for uddannelsen til hf-eksamen på en sådan institution vil derfor fortsat skulle søge om optagelse via
kvote 2 og gennem at indgive dispensationsansøgning i det enkelte tilfælde.
Dette vil også gælde, når de på f.eks. et VUC har suppleret uddannelsen via et supplerende overbyg-
ningsforløb, jf. lovforslagets § 65, stk. 3 med henblik på også at opnå adgang til universitetsbache-
loruddannelse.
Der henvises til afsnit 2.1.8.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til kapitel 10
Fravigelser af loven
Til § 69
Ministerens adgang til at fravige loven med henblik på at fremme forsøgsarbejde og pædagogisk
udviklingsarbejde efter den foreslåede bestemmelsens
stk. 1,
er en justeret videreførelse af bestem-
melser i de gældende love ( § 45, stk. 1, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og
højere teknisk eksamen (htx), gymnasielovens § 45, stk. 1, og hf-lovens § 40, stk. 1). I de enkelte
uddannelsesbekendtgørelser har der været enslydende regler omhandlende muligheden for på tilsva-
rende måde at fravige regler på bekendtgørelsesniveau. De gældende bestemmelser har bl.a. været
brugt til forsøg med udvikling af nye fag og nye prøveformer inden for eksisterende fag samt til for-
søg med tilrettelæggelsen af undervisningen.
Bestemmelsen vil give mulighed for, at institutionerne kan afprøve nye veje til styrket faglighed og
almendannelse. Det vil både gælde institutioner efter lov om institutioner for almengymnasiale ud-
dannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og
lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-
kurser). Konkrete forsøg vil kunne være initieret bestemte institutioner, ligesom Ministeriet for
Børn, Undervisning og Ligestilling vil kunne udmelde såkaldte rammeforsøg, som institutioner kan
vælge at deltage i.
Forsøgsgodkendelser vil blive givet for en tidsbegrænset periode, hvorefter forsøgene skal evalueres,
så der kan tages stilling til, om de ideer, der er afprøvet, bør indarbejdes i reglerne.
Bestemmelsen i
stk. 2
er en justeret videreførelse af § 45, stk. 2, i lov om uddannelserne til højere
handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), der blev indsat ved lov nr. 289 af 15. april
2009 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddan-
nelse m.v. og forskellige andre love (Udvidelse af udbuddet af International Baccalaureate (IB)).
Bestemmelsen giver ministeren mulighed for at fravige bestemmelserne i loven om tilrettelæggelsen
af det første år i en treårig uddannelse til teknisk eller almen studentereksamen, i tilfælde hvor en
institution, der er godkendt til en sådan uddannelse, udbyder International Baccalaureate (IB).
Den skal give mulighed for at tilrettelægge de to uddannelsers første år, så eleverne bagefter kan
fortsætte i den toårige (internationale) IB-uddannelse i stedet for i uddannelsernes andet og tredje år.
Den særlige tilrettelæggelse vil blandt andet indebære, at det særlige pre-IB forløb skal tilrettelægges
på en sådan måde, at elever, der alligevel ikke ønsker at fortsætte i IB-uddannelsen, kan fortsætte i
138
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
uddannelsen til teknisk studentereksamen eller uddannelsen til almen studentereksamen, forudsat at
de opfylder betingelserne for at blive optaget i denne uddannelse.
Bestemmelsen i
stk. 3,
hvorefter ministeren kan gøre undtagelser fra loven for en enkelt elev eller
kursist, hvor helt særlige forhold gør sig gældende, er ligeledes en justeret videreførelse af bestem-
melser i de gældende love ( § 45, stk. 3, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og
højere teknisk eksamen (htx), gymnasielovens § 45, stk. 3, og hf-lovens § 40, stk. 3). I de enkelte
uddannelsesbekendtgørelser har der været enslydende regler omhandlende muligheden for på tilsva-
rende måde at fravige regler på bekendtgørelsesniveau.
Bestemmelsen tænkes eksempelvis anvendt, hvor det på grund af en fejl fra institutionens side først
ved afslutningen af en uddannelses sidste år konstateres, at en elevs uddannelsesforløb og aflagte
prøver ikke fuldt ud lever op til kravene til den givne eksamen. I sådan et tilfælde påtegnes elevens
eksamensbevis med journalnummeret på ministeriets sag om bevilling af den pågældende dispensa-
tion.
Til kapitel 11
Tilsyn, kvalitetssystem og klage
Til § 70
Efter den foreslåede bestemmelses
stk. 1
skal ministeren for børn, undervisning og ligestilling have
det overordnede ansvar for og føre tilsyn med undervisning, prøver og eksamen i henhold til den
nye lov, og efter bestemmelsens
stk. 2
vil ministeren kunne give pålæg til institutionens leder i pæda-
gogiske anliggender.
Bestemmelsen er en justeret videreførelse fra de gældende love (§ 34 i lov om uddannelserne til hø-
jere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), gymnasielovens § 36 og hf-lovens § 32).
Efter stk. 1 vil ministeren som hidtil have adgang og pligt til at føre tilsyn med undervisning, prøver
og eksamen efter denne lov, herunder til at udøve kontrol med institutionerne. Tilsynet skal princi-
pielt udøves af egen drift, når der foreligger oplysninger for ministeren, der giver en vis sandsynlig-
hed for, at der foreligger en situation, der nødvendiggør indgriben. Det vil ikke være en nødvendig
eller tilstrækkelig forudsætning, at der er indgivet en klage.
I modsætning hertil vil en klage være nødvendig for, at en sag kan rejses i medfør af bestemmelsen i
forslagets § 72, hvorefter eleverne og kursisterne kan klage til ministeren.
Med stk. 2 sikres det, at ministeren fortsat vil have adgang til at give institutionen et tjenstligt pålæg i
pædagogiske anliggender. Det vil fortsat være den ansættende myndighed, dvs. institutionens besty-
relse, der kan give lederen en tjenstlig påtale i forbindelse med en eventuel tjenesteforsømmelse.
Hvis lederen mod forventning skulle sidde et pålæg fra ministeriet overhørig, vil ministeriet således
rette henvendelse til den ansættende myndighed om tjenstlig forfølgelse af sagen.
Til § 71
139
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Efter bestemmelsens
stk. 1
skal institutionens leder oprette et system til kvalitetsudvikling og resul-
tatvurdering i forbindelse med uddannelserne og undervisningen. Ministeren for børn, undervisning
og ligestilling kan fastsætte regler herom, jf. bestemmelsens
stk. 2.
Bestemmelsen er en justeret videreførelse fra de gældende love (§ 35 i lov om uddannelserne til hø-
jere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), gymnasielovens § 37 og hf-lovens § 33).
Bemyndigelsen er i dag udmøntet ved bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 om kvalitetsudvikling
og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser.
Bestemmelsen indebærer, at der fortsat som led i kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af ud-
dannelsesområdet generelt skal påhvile den enkelte institution en pligt til at have et system til kvali-
tetsudvikling og resultatvurdering i forbindelse med uddannelserne og undervisningen. Kvalitetssy-
stemet skal indeholde en procedure for selvevalueringer og løbende kvalitetsudvikling med henblik
på f.eks. at sikre, at undervisningen er i overensstemmelse med de fastsatte mål, at der er sammen-
hæng med de aktuelle behov og erfaringer i de videregående uddannelser, og at lærernes kvalifikatio-
ner er ajourført fagligt og pædagogisk.
I overensstemmelse med lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 771 af 10. juni 2015, skal institutionen på sin hjemmeside informere om gennemførte
aktuelle evalueringer af kvaliteten af institutionens undervisning. Undtaget herfra vil være oplysnin-
ger om en enkelt lærers undervisning og evalueringer, hvor alene institutionens ansatte har medvir-
ket.
Bemyndigelsen efter stk. 2 vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler for institutionernes selvevalue-
ringer. På baggrund af selvevalueringerne skal institutionerne udarbejde opfølgningsplaner, som in-
deholder ændringsbehov og operationelle kvalitetsmål. Reglerne vil ikke fastlægge en bestemt meto-
dik for selvevaluering og kvalitetsudvikling, men vil fastlægge nogle krav, som den metode, instituti-
onen vælger, skal leve op til.
Til § 72
Efter den foreslåede bestemmelses
stk. 1
vil en elev eller kursist kunne klage til ministeren for børn,
undervisning og ligestilling over institutionens leders afgørelser efter loven, når klagen vedrører retli-
ge spørgsmål. I
stk. 2
får ministeren for børn, undervisning og ligestilling bemyndigelse til at fastsæt-
te regler om klageadgangen, herunder om, hvorvidt klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser
ikke er begrænset til retlige spørgsmål. Ministeren kan i regler om klage over afgørelser i forbindelse
med prøver og eksamen fastsætte, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter.
Bestemmelsen om adgangen til at klage til ministeren for børn, undervisning og ligestilling er en
justeret videreførelse fra de gældende love (§ 37 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen
(hhx) og højere teknisk eksamen (htx), gymnasielovens § 39 og hf-lovens § 35). Disse bestemmelser
blev senest ændret ved lov nr. 613 af 12. juni 2013 om ændring af gymnasieloven, hf-loven og lov
om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) (Harmonisering
af klageadgang).
Af bemærkningerne til det tilhørende lovforslag (Folketingstidende, 2012-13, tillæg A, L 171, som
fremsat, side 8) fremgik det, at adgangen til at klage til børne- og undervisningsministeren over insti-
tutionens leders afgørelser efter uddannelsesreglerne med forslaget ville blive begrænset til retlige
spørgsmål. Det fremgik videre, at lovændringen ville blive fulgt op ved efterfølgende ændringer af de
gymnasiale uddannelsesbekendtgørelsers kapitel om klageadgangen og af tilsvarende ændringer i den
140
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
almene eksamensbekendtgørelses kapitel om adgangen til at klage over institutionens leders afgørel-
ser i forbindelse med prøver og eksamen.
Af bemærkningerne fremgik endelig, at øvrige bekendtgørelser på det gymnasiale uddannelsesområ-
de, der er udstedt i medfør af andre af de gymnasiale uddannelsesloves bemyndigelsesbestemmelser,
tillige ville blive gennemgået med henblik på en lignende harmonisering af klagereglerne under hen-
syntagen til eventuelle særlige synspunkter på det enkelte felt.
På baggrund af disse tilkendegivelser er der siden blevet foretaget en ændring i bekendtgørelse om
optagelse på de gymnasiale uddannelser (udstedt med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelserne i
kapitel 2 i de tre gældende uddannelseslove), hvorefter en ansøger (kun) kan klage til Ministeriet for
Børn, Undervisning og Ligestilling over institutionens leders afgørelse om afslag på optagelse, når
klagen vedrører retlige spørgsmål.
Øvrige bekendtgørelser udstedt med hjemmel i andre bemyndigelsesbestemmelser i uddannelseslo-
vene er ikke blevet ændret i forlængelse af den omtalte lovændring. Én af disse – bekendtgørelse om
merit i de gymnasiale uddannelser – indeholder dog allerede en regel om, at en elev kan klage til mi-
nisteriet over retlige forhold vedrørende institutionens leder afgørelser om merit inden to uger efter,
at afgørelsen er meddelt eleven.
Med den justerede bestemmelse i stk. 1 fremgår det, at bestemmelsen om klageadgang for eleverne
og kursisterne til ministeren for børn, undervisning og ligestilling over institutionens leders afgørel-
ser, når klagen vedrører retlige spørgsmål, som udgangspunkt skal gælde alle afgørelser, der træffes
efter loven.
Derudover tydeliggøres det, at bemyndigelsesbestemmelsen i paragraffen vil omfatte regler om kla-
geadgang på alle lovens afgørelsesområder, det være sig afgørelser om optagelse, merit, fordeling i
klasse og på studieretning, uddannelsesforløbets indhold og tilrettelæggelse, iværksættelse af sanktio-
ner, afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer), prøver og eksamen eller andet. Til gengæld
fremgår det, at bemyndigelsen vil omfatte en adgang til at fastsætte regler om, herunder om, hvor-
vidt klageadgangen i forhold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige spørgsmål.
At ministeren i regler om klage over afgørelser i forbindelse med prøver og eksamen kan fastsætte,
at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, er en videreførelse af gældende ret,
jf. lov nr. 140 af 9. februar 2010 om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område
(Behandling af klager over bedømmelse af prøver).
Bemyndigelsen vil som i dag kunne bruges til at fastsætte regler om klagefrister og klageproceduren,
herunder at klage indgives til institutionen med henblik på genvurdering, før en klage sendes til mi-
nisteriet.
Til § 73
Efter den foreslåede bestemmelse kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætte reg-
ler om, at afgørelser truffet af styrelser under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke
skal kunne påklages til ministeriet. Hvis klageadgangen ikke afskæres, vil der kunne fastsættes regler
om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder at en klage først skal sendes til styrelsen, der
så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres eller klagen sendes videre til mini-
steriet med styrelsens udtalelse.
141
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Bestemmelsen skal sikre, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling med henblik på en ef-
fektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne vil kunne henlægge opgaver til styrelser på mini-
steriets område.
Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen.
Til kapitel 12
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Til § 74
Efter den foreslåede bestemmelses
stk. 1
træder loven i kraft den 1. januar 2017. Loven har virkning
fra og med skoleårene 2017-18, dvs. for de elever, der påbegynder de gymnasiale uddannelser den 1.
august 2017, og efterfølgende årgange samt kursister, der starter på gymnasial enkeltfagsundervis-
ning (hf-enkeltfag) efter denne dato.
For den toårige uddannelse til almen studentereksamen (det hidtidige studenterkursus) har loven dog
først virkning fra og med skoleårene 2018-19, dvs. for de elever, der påbegynder uddannelsen den 1.
august 2018, og efterfølgende årgange, jf.
stk. 3.
Baggrunden for, at loven ikke skal have virkning for
dén uddannelse før dette tidspunkt er, at uddannelsesforløbet er toårigt, og at der optages kursister
efter den nugældende lov til og med skoleåret 2017-18. Disse kursister vil således typisk afslutte de-
res studenterkursusforløb i sommereksamensterminen 2019, dvs. samtidig med at elever i det treåri-
ge stx-forløb, som kan optages senest i skoleåret 2016 efter den nugældende lov, typisk afslutter
deres gymnasieforløb. Virkningstidspunktet 2018-19 er således foreslået for at sikre, at de sidste
skriftlige eksamensopgaver efter de gældende regler som udgangspunkt skal laves i sommereksa-
mensterminen 2019 for både elever i det treårige stx-forløb og kursister i det toårige studenterkur-
susforløb.
Lovens ikrafttræden pr. 1. januar 2007 giver mulighed for, at institutionernes bestyrelser og daglige
ledelse i løbet af første halvår af 2017 kan træffe en række beslutninger i henhold til det nye lov-
grundlag, inden det nye skoleår begynder – f.eks. træffe beslutning om dannelse af de kommende
grundforløbsklasser, tilrettelæggelse af skoleåret m.v.
Efter bestemmelsens
stk. 2
ophæves de tre gymnasiale uddannelseslove pr. 31. juli 2017 og har såle-
des virkning for resten af skoleåret 2016-17. Det følger dog af de øvrige bestemmelser om ikrafttræ-
den i denne bestemmelse og af overgangsbestemmelserne i § 75, at lovene i visse sammenhænge
fortsat gælder i yderligere nogle år.
Efter bestemmelsens
stk. 4
træder de nye bestemmelser i lovens kapitel 2 (§§ 7-15) om optagelse på
de gymnasiale ungdomsuddannelser, dvs. de nye adgangskrav til de gymnasiale ungdomsuddannel-
ser, først i kraft med henblik på optagelse til skoleåret 2019-20, det vil sige for optagelsesprocessen i
foråret 2019.
Elever, som optages på de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser og den toårige uddannelse til
hf-eksamen til skoleårene 2017-18 og 2018-19, skal således optages efter bestemmelserne i de nu
gældende § 5 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og til højere teknisk eksamen
142
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
(htx), § 6 i gymnasieloven og § 6 i hf-loven samt bekendtgørelsesregler fastsat i medfør heraf (be-
kendtgørelse nr. 108 af 4. februar 2016 om optagelse på de gymnasiale uddannelser).
På samme måde gælder efter bestemmelsens
stk. 5
i de samme to skoleår bestemmelserne i § 7, stk.
1, i gymnasieloven og § 6, stk. 1, i lov om højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen
(htx) om muligheden for at skifte imellem de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser under grund-
forløbet samt § 6, stk. 2, i lov om højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) –
samt §§ 11-13 i bekendtgørelse nr. 108 af 4. februar 2016 om optagelse på de gymnasiale uddannel-
ser – om muligheden for at skifte fra erhvervsuddannelse til de erhvervsgymnasiale uddannelser un-
der sidstnævnte uddannelsers grundforløb. I konsekvens af, at de nye grundforløb fremover kun er
af tre måneders varighed, vil de angivne skiftemuligheder i de to skoleår tilsvarende have betydning
frem til primo november måned.
Efter bestemmelsens
stk. 6
vil der allerede fra foråret 2017 være mulighed for at blive optaget på den
toårige uddannelse til hf-eksamen med retskrav, selvom man søger om optagelse i umiddelbar for-
længelse af 9. klasse.
Det gælder således, at en ansøger til denne uddannelse, der i skoleåret 2016-17 eller 2017-18 går i 9.
klasse, vil kunne opnå retskrav på optagelse på uddannelsen til skoleåret 2017-18 og 2018-19, hvis
ansøgeren opfylder en række nærmere i stk. 6 fastsatte betingelser. Betingelserne gælder i optagelses-
processen i foråret 2017 og 2018 i stedet for de betingelser, der fremgår af § 8 i bekendtgørelse nr.
108 af 4. februar 2016 om optagelse på de gymnasiale uddannelser, for ansøgere, som ansøger om
optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen i umiddelbar forlængelse af 9. klasse. Bekendtgø-
relsesreglen gælder dog i disse år for ansøgere, som ansøger om optagelse på uddannelsen i umid-
delbar forlængelse af 10. klasse.
Det tilsigtes i nødvendigt omfang at udstede nye bekendtgørelser til afløsning af de gældende be-
kendtgørelser, udstedt med hjemmel i de tre uddannelseslove, og evt. i nødvendigt omfang at ændre
i de gældende bekendtgørelser. Indtil dette sker, finder de gamle bekendtgørelser anvendelse, jf. be-
stemmelsens
stk. 7.
Også efter at der er udstedt nye bekendtgørelser i medfør af bemyndigelser i den
nye lov, vil de tidligere bekendtgørelser efter lovforslagets § 75 i visse sammenhænge fortsat gælde i
yderligere nogle år.
Til § 75
Efter bestemmelsens
stk. 1
vil elever på de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser og kursister på
den toårige hf-uddannelse, som har påbegyndt uddannelsen efter de tre gymnasiale uddannelseslove
inden den 1. august 2017, – det vil sige årgangene frem til og med dem, der har påbegyndt uddannel-
serne i skoleåret 2016-17 – så længe de følger det ved påbegyndelsen planlagte uddannelsesforløb,
have krav på at kunne afslutte uddannelsesforløbet, aflægge prøver og opnå eksamen efter de hidtil
gældende regler. Tilsvarende gælder for elever på studenterkursus (der fremadrettet bliver til den
toårige uddannelse til almen studentereksamen), som har påbegyndt uddannelsen efter den nuvæ-
rende gymnasielov inden den 1. august 2018 – det vil sige årgangene frem til og med dem, der har
påbegyndt uddannelsen i skoleåret 2017-18.
Det er fundet hensigtsmæssigt, at det eksplicit af bestemmelsen fremgår, at sådanne elever/kursister
vil være omfattet af de studie- og ordensregler, som institutionens leder fastsætter efter den nye lov,
så institutionen ikke skal opretholde forskellige studie- og ordensregler for forskellige ele-
ver/kursister.
143
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Når det er hensigtsmæssigt, vil institutionens leder – uanset stk. 1 – kunne lade eleven eller kursisten
modtage undervisning og aflægge prøver i visse fag efter den nye lov og regler fastsat med hjemmel
heri, jf. bestemmelsens
stk. 4.
Et eksempel herpå er en elev på den nuværende stx-uddannelses tredje
år i 2018-19, der som valgfag ønsker et fag, som også efterspørges af elever, der i dette år går på
andet år af den reformerede uddannelse til almen studentereksamen, hvor det derfor kan være hen-
sigtsmæssigt for skolen at udbyde ét valghold, der følger den nye læreplan i faget.
En elev på f.eks. hhx-uddannelsen, der i 2016 påbegynder et fireårigt uddannelsesforløb på grund af
særlige behov, vil også i det fjerde år være omfattet af bestemmelsen i stk. 1, da udstrækningen af
uddannelsesforløbet til fire år har været planlagt fra starten. I disse tilfælde kan institutionens leder
udstede eksamensbevis, hvori indgår fag og prøver efter både de hidtil gældende regler og denne lov.
Hvis en elev eller kursist på de nævnte årgange skulle blive forsinket i sit uddannelsesforløb, fordi
den pågældende efter aftale med institutionens leder under sit uddannelsesforløb afbryder undervis-
ningen i op til højst et år, går et klassetrin om eller får udstrakt sit uddannelsesforløb over et ekstra
år, vil lederen efter bestemmelsens
stk. 2
kunne give tilladelse til, at den pågældende afslutter uddan-
nelsesforløbet og opnår eksamen efter de hidtil gældende regler.
Det centrale er, at der er tale om situationer, hvor forsinkelsen sker efter aftale med institutionens
leder, hvorfor lederen samtidig hermed kan tage stilling til, om institutionen i yderligere ét år ønsker
at have elever eller kursister på institutionen, der er omfattet af de hidtidige regler. Ønsker institutio-
nen ikke det, ved eleven eller kursisten, at hvis han eller hun ønsker at kunne færdigøre forløbet efter
de hidtidige regler, må den pågældende afstå fra forsinkelsen og altså fortsætte fremdriften i uddan-
nelsesforløbet. Også her vil det dog gælde, at institutionens leder, selvom lederen måtte give den
efterspurgte tilladelse, alligevel i visse fag kan lade eleven eller kursisten modtage undervisning og
aflægge prøver efter den nye lov og regler fastsat med hjemmel heri, jf. stk. 4.
Hvis en elev eller kursist på de nævnte årgange ud over de situationer, der er nævnt i stk. 2, afbryder
sit uddannelsesforløb, vil det gælde, at hvis den pågældende fortsætter eller genoptages på en gymna-
sial uddannelse efter den 1. august 2017, så vil den pågældende som udgangspunkt være omfattet af
den nye lov og regler fastsat med hjemmel heri, jf. bestemmelsens
stk. 3.
Det gælder dog ikke, hvis
den pågældende i forbindelse med den nye optagelse opnår merit i et omfang, der gør det muligt, at
den pågældende kan nå at komme ind på en årgang, der i medfør af stk. 1 har krav på at afslutte det
igangværende uddannelsesforløb efter de hidtidige regler.
En elev eller kursist, der efter de angivne bestemmelser vil have mulighed for at opnå sin eksamen
efter de hidtidige regler, vil efter omstændighederne af institutionens leder kunne tilbydes alligevel at
afslutte eksamenen efter de nye regler, hvis den pågældende måtte have ønske herom. Det er dog
ikke fundet fornødent at fastsætte en egentlig overgangsbestemmelse herom, da hjemlen hertil vil
findes i de almindelige bestemmelser om merit, jf. lovforslaget § 18.
Personer, der ønsker at sammenstykke en fuld gymnasial eksamen ved hjælp af hf-enkeltfag, følger
undertiden hf-enkeltfagsundervisning tilrettelagt på en sådan måde, at de i praksis har mulighed for
at opnå deres enkeltfagseksamen lige så hurtigt eller næsten lige så hurtigt som en kursist på den
toårige hf-uddannelse. Et centralt element i enkeltfagstilbuddet er imidlertid, at forehavendet med at
opnå en fuld eksamen netop kan strækkes over længere tid – efter omstændighederne over en række
år –, så undervisningen og det selvstændige skriftlige arbejde og den forberedelse, der er forbundet
med undervisningen, er noget, som kursisterne kan magte ved siden af f.eks. erhvervsarbejde.
144
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 255: Lovudkast - udkast til hovedlovforslag, udkast til følgelovforslag, høringsbrev og høringsliste vedrørende forslag til lov om de gymnasiale uddannelser og udkast til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Udkast 26.08.2016
Som nævnt i bemærkningerne til § 74 skal den nye lov gælde for hf-enkeltfagskursister, der påbegyn-
der et enkeltfag efter den 1. august 2017, og som udgangspunkt må enkeltfagskursister forvente, at
det er de regler, der gælder, når de ønsker at ”lukke” en enkeltfagseksamen, som finder anvendelse,
hvad angår indhold af og retsvirkninger af den pågældende eksamen.
Lovforslagets bestemmelser om, at hf-eksamen og højere forberedelseseksamen fremover kan være
enten uden eller med overbygning, og den deraf følgende forskel i, hvilke muligheder eksamenen
giver for videre uddannelse, vil have væsentlig betydning for personer, der har taget enkeltfag med
en intention om på et tidspunkt at kunne opnå en fuld hf-eksamen som enkeltfagseksamen.
Bestemmelsens stk. 4 tilsigter i et rimeligt omfang at tage hensyn til sådanne personer, idet det frem-
går, at man også efter den 1. august 2017 – nemlig frem til og med den [dato
indsættes.]
– skal kunne
anmode om at få udstedt et eksamensbevis for en samlet enkeltfagseksamen efter § 23 i hf-loven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 767 af 9. juni 2015. Dog vil kravet i § 23, nr. 3, litra d, anses for opfyldt, hvis
kursisten har engelsk eller historie på A-niveau og enten et fag på B-niveau og et fag på C-niveau
eller tre fag på C-niveau. Det vil sige, at en sådan enkeltfagseksamen ikke vil sondre mellem, om den
er med eller uden overbygning, og at den altid vil give generel studiekompetence, herunder adgang til
optagelse på universitetsbacheloruddannelser.
Den modifikation, som bestemmelsen angiver i forhold til den aktuelle ordlyd af § 23 i hf-loven, er
begrundet i, at § 23, da den senest (ved lov nr. 614 af 12. juni 2013) blev ændret, uheldigvis kom til
at indeholde en fejl i forhold til intentionen, der ellers var at tydeliggøre bestemmelsens hensigt. Det
er således ikke velbegrundet at sidestille et fag på B-niveau og to fag på C-niveau med tre fag på C-
niveau, og derfor ændres kravet til den kursist, der har engelsk eller historie på A-niveau, til at være
enten et fag på B-niveau og et fag på C-niveau eller tre fag på C-niveau.
Efter den [dato
indsættes]
vil en eksamen sammenstykket af hf-enkeltfag (en højere forberedelsesek-
samen) skulle opfylde kravene i lovforslagets § 47.
Til § 76
De dele af loven, som implementerer den politiske aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale
uddannelser, evalueres i 2021. Evalueringen foretages af ministeren for børn, undervisning og lige-
stilling, og forelægges for de politiske partier, som er en del af den pågældende aftale.
Til § 77
Det færøske og grønlandske hjemmestyre lovgiver om egne forhold i relation til skolevæsenet. Det
foreslås derfor, at denne lov ikke skal omfatte Færøerne og Grønland.
145