BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 251
Offentligt

ANBRAGTE BØRNS

SKOLEGANG PÅ

INTERN SKOLE

16:21

STINE BAGGER

KATRINE SYPPLI KOHL

MARIE THOLUND STRANGE

KIRSTINE KARMSTEEN

CHANTAL POHL NIELSEN

16:21

ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG

PÅ INTERN SKOLE

STINE BAGGER

KATRINE SYPPLI KOHL

MARIE THOLUND STRANDE

KIRSTINE KARMSTEEN

CHANTAL POHL NIELSEN

KØBENHAVN

2016

SFI – DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG PÅ INTERN SKOLE

Afdelingsleder: Anne-Dorthe Hestbæk

Afdelingen for børn og familie

ISSN: 1396-1810

e-ISBN: 978-87-7119- 388-6

Layout: Hedda Bank

Forsidefoto:

Colourbox

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

Tlf. 33 48 08 00

[email protected]

www.sfi.dk

SFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

INDHOLD

FORORD

SAMMENFATNING

PROBLEMSTILLING OG BAGGRUND

Problemstilling og Formål

Baggrund: Anbragte børn og unges skolegang

Interne skolers særlige udfordringer

Data om anbragte børn

DATAINDSAMLING PÅ INSTITUTIONERNE

Institutionerne

Dataindsamling

EKSEMPLER PÅ GODE INDSATSER OG TILTAG

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

indledning

Indsatser i indslusningsfasen

Indsatser under skolegangen

Organisatoriske tiltag

Indsatser i udslusningsfasen

OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING

Udfordring 1: Hvordan kan anbragte børns faglighed og særlige

behov balanceres?

Udfordring 2: Hvordan kan små interne skoler organisere sig til

større faglighed?

Udfordring 3: Hvordan kan anbragte børn hjælpes ind i folkeskolen?

Perspektivering

BILAG

Bilag 1

Institutioner i undersøgelsen

LITTERATUR

SFI-RAPPORTER SIDEN 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

FORORD

Der er stor variation i, hvordan opvæksten for børn, der er anbragt uden

for hjemmet, former sig. Mange børn har, når der ses bort fra, at de ikke

bor sammen med deres mor og far, omtrent de samme vilkår som andre

børn. En del anbragte børn og unge oplever imidlertid rigtig mange ud-

fordringer i forbindelse med deres skolegang og øvrige tilværelse, som

kalder på en særlig støtte og opmærksomhed fra deres omgivelsers side.

Det gælder blandt andet for børn og unge, som bor på en døgninstituti-

on eller et socialpædagogisk opholdssted og får deres skolegang på ste-

dets interne skole. Institutionerne og de interne skoler er ofte højt spe-

cialiserede med særlig ekspertise i børn og unge med bestemte typer af

udfordringer. Ikke alt, som fungerer godt på ét sted, kan benyttes et an-

det sted, men man kan hente megen inspiration fra hinanden.

Denne rapport beskæftiger sig med skolegangen på otte døgnin-

stitutioner og opholdssteder – kendt som ”interne skoler” – og har til

formål at give erfaringer fra disse skoler videre til en bredere kreds af

interesserede, først og fremmest til professionelle inden for sektoren selv,

og til fx kommunale sagsbehandlere og embedsmænd, som arbejder med

anbragte børn og unge.

Institutionerne og de interne skoler er blevet udpeget i samar-

bejde med en række eksperter på området, som har kendskab til døgn-

institutioner og opholdssteder i landet. Vi takker personalet på de otte

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

medvirkende døgninstitutioner og opholdssteder, som har formidlet deres

gode erfaringer med de anbragte børns skolegang. Tak til Turf Böcker Ja-

kobsen, referee på en tidligere version af rapporten, for nyttige forslag og

kommentarer.

Rapporten er udarbejdet som et delprojekt under Barnets Re-

forms forskningsbevilling, hvorunder der er igangsat et stort forsknings-

projekt på SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd om pleje-

familieanbragte børns skolegang. I det projekt undersøges effekten af nye

skolebaserede og hjemmebaserede indsatser over for børnene, deres læ-

rere og plejeforældre. Forskningsbevillingen under Barnets Reform kom

fra det daværende Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Socia-

le Forhold.

København, august 2016

AGI CSONKA

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

SAMMENFATNING

FORMÅL MED RAPPORTEN

Gennem de senere år har reformer og indsatser, rettet mod grundskolen,

haft øget faglighed som et centralt mål. Folkeskolereformen, der trådte i

kraft med virkning fra og med skoleåret 2014/2015, har bl.a. til formål at

styrke alle børns faglighed samt mindske betydningen af elevernes sociale

baggrund for deres faglige resultater i skolen. I samme periode har om-

stillingen til øget inklusion ført til, at flere børn undervises i folkeskolens

almene skoletilbud. Det gælder også de anbragte børn og unge, der tidli-

gere i højere grad gik i intern skole på opholdssteder og døgninstitutioner.

I dag kan et barn, der er blevet anbragt af sociale grunde, kun henvises til

et internt skoletilbud fremfor i folkeskolen, hvis det vurderes som mest

hensigtsmæssigt, fx på grund af svære adfærdsvanskeligheder hos barnet.

Som et resultat af denne udvikling har elevgrundlaget for de interne sko-

ler ændret sig, så skolerne skal rumme færre og mere belastede elever end

tidligere.

Formålet med denne rapport har været at indsamle og præsente-

re erfaringer fra otte institutioner, der i anbringelsesmiljøet fremhæves

som særligt gode til at give anbragte børn et godt internt skoletilbud.

Indsatserne i rapporten er medtaget som inspiration for andre interne

skoler i deres arbejde med at styrke anbragte børn og unges faglighed.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

Skolerne i undersøgelsen er udvalgt på baggrund af anbefalinger fra fag-

eksperter, og der er dermed ikke her tale om en evaluering endsige en

effektmåling af deres indsatser.

PROBLEMSTILLING

Det er forskningsmæssigt velunderbygget, at anbragte børn klarer sig

dårligere i skolen end deres jævnaldrende (Andersen, 2008; Ottosen &

Christensen, 2008; Egelund m.fl., 2008; Olsen, Egelund & Lausten, 2011;

Bryderup & Trentel, 2012; Lausten, m.fl., 2013). Anbragte børn oplever

flere skoleskift og flere perioder uden undervisningstilbud end ikke-

anbragte (Andersen, 2008). Som unge voksne (ved 24-årsalderen) har de

et lavere uddannelsesniveau, flere er på kontanthjælp, og færre er i be-

skæftigelse eller under uddannelse end tilfældet er blandt unge, der aldrig

har været anbragt (Olsen, Egelund & Lausten, 2011).

Tidligere undersøgelser peger på, at der er en række mulige årsa-

ger til, at anbragte børn generelt klarer sig dårligere i skolen og efter endt

skolegang end ikke-anbragte. Anbragte børn er en meget sammensat

gruppe, men fælles for mange af dem er vanskeligheder med at fungere i

en ”almindelig” hverdag. I cirka hver anden anbringelsessag i 2006 blev

årsagen angivet som generelle adfærds- og tilpasningsproblemer (Ander-

sen, 2008). For de mest belastede anbragte børn er en sandsynlig hoved-

årsag til deres skolemæssige problemer, at de har flere diagnoser på al-

vorlig sygdom og handicap som fx ADHD, psykisk udviklingshæmning

og autisme (Egelund m.fl., 2009) samt sociale og psykiske problemer, der

placerer dem uden for normalområdet på SDQ-skalaen

(Andersen,

2008). SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn viser desuden, at en

del af disse børn har det, man kunne kalde generelle psykosociale og so-

cioemotionelle udfordringer, idet anbragte som teenagere oftere viser

tegn på depression, udviser eller overvejer selvskadende adfærd, eller har

et anderledes problematisk forhold til mad og krop end deres jævnald-

rende (Lausten m.fl., 2013).

De fleste anbragte børn kommer fra uddannelsesfremmede og

socioøkonomisk svage hjem, og mange har et utilstrækkeligt fagligt ud-

bytte af deres skolegang, ligesom de oplever flere skoleskift end normalt

og perioder helt uden undervisning inden anbringelsen (Andersen, 2008;

1. SDQ står for

Strengths and Difficulties Questionnaire

og er en internationalt anerkendt standardiseret

skala til måling af børns socioemotionelle styrker og svagheder samt eventuelle adfærdsproble-

mer.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

Egelund m.fl., 2009; Lausten m.fl., 2013; Gustafson m.fl., 2015). Ud over

deres individuelle udfordringer har anbragte børn altså et svagere socialt

og fagligt udgangspunkt end andre danske børn, og de får ofte en under-

visning af ringere kvalitet og mindre omfang end børn i folkeskolen i al

almindelighed (Bryderup, Madsen & Perthou, 2001). Det kan fx være,

fordi de hyppigere fritages fra fag og prøver, eller fordi skolernes lille

størrelse gør det vanskeligt for dem at etablere og opretholde et bredt

udbud af faglige kompetencer, materialer, metoder og udstyr til vareta-

gelsen af undervisningen. Senest har en undersøgelse fra 2015 dokumen-

teret, at anbragte børn stadig i vidt omfang fritages fra et eller flere fag og

prøver (Gustafson m.fl., 2015). Trods de seneste års tiltag for at fremme

fagligheden for bl.a. anbragte børn er det derfor stadig yderst relevant at

samle de gode erfaringer fra velrenommerede interne skoler i en slags

katalog, som andre interne skoler kan lade sig inspirere af.

Rapporten er således tænkt som en kilde til inspiration for inter-

ne skoler, der ønsker et styrket fokus på børnenes faglighed. Den inde-

holder eksempler på konkrete indsatser, tilgange til arbejdet og organisa-

tionsformer, der vurderes at kunne have en positiv betydning for elever-

nes faglige resultater og progression. Den

primære målgruppe

er fagfolk på

døgninstitutioner og opholdssteder, som arbejder med anbragte børns

skolegang, men den kan også være af interesse for kommunalbestyrel-

sesmedlemmer eller for sagsbehandlere, som har til opgave at finde an-

bringelsessteder, der giver anbragte børn de bedst mulige forudsætninger

for en fremtid med uddannelse og arbejde.

RESULTATER

De otte institutioner i undersøgelsen oplever, at de har gode erfaringer

med en række tiltag og indsatser i arbejdet med at give de anbragte børn

et godt skoletilbud. Nogle af disse tiltag og indsatser retter sig mod ind-

slusningen af nye elever, andre mod selve skolegangen på den interne

skole eller en eventuel udslusning til en almen folkeskole. De beskrevne

indsatser er ret forskelligartede. Nogle kan bedst beskrives som elevret-

tede indsatser og andre som organisatoriske tiltag. Deres forskellighed

skyldes bl.a., at de er svar på forskellige strukturelle udfordringer af mål-

gruppemæssig, økonomisk eller praktisk art, der er med til at påvirke in-

terne skolers mulighed for at give eleverne et godt skoleudbytte. Indsat-

serne omfatter:

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

•

En lektiecafé, drevet af frivillige

Et visitations- og rådgivningsteam

Elevoverleveringer med fokus på faglighed og kontinuitet

Indslusningsforløb med værkstedsundervisning

Undervisning i praktiske læringsmiljøer som værksteder og dyrepark

Opdyrkning af faglighedskultur, fx gennem særlig ”afgangsklasse”

Fokuseret brug af elevplaner

Sanseintegration i undervisningen

Samarbejde med andre institutioner

Nye, fleksible indskrivningsformer

Udeskolelærer.

Selvom de interne skoler på de medvirkende opholdssteder og døgninsti-

tutioner ikke nødvendigvis arbejder ud fra de samme tilgange og pæda-

gogiske principper, viser der sig at være nogle fællestræk ved deres hånd-

tering af de anbragte børns skolegang. Følgende er en opsummering af

nogle af de mere overordnede og tværgående erfaringer, som fagperso-

nerne fra de medvirkende opholdssteder, døgninstitutioner og interne

skoler i undersøgelsen fremhæver:

•

De interne skoler indretter skoledagen efter elevernes særlige behov

og lægger i den forbindelse vægt på at skabe

forudsigelighed, struktur,

tryghed og nærhed.

Undervisningen af anbragte børn kræver

rummelige og omstillingsparate

lærere og øvrigt pædagogisk personale,

som anerkender børnenes forskel-

ligheder, behandler dem individuelt og iværksætter det konkrete læ-

ringsforløb, som bedst matcher eleven.

Børnene motiveres i høj grad til læring gennem

faglige succesoplevelser.

Det betyder i praksis, at de indimellem løser opgaver, som ligger

under deres faglige niveau, men her vurderer det pædagogiske per-

sonale, at succesoplevelserne giver børnene den selvtillid, der ruster

dem til at håndtere udfordringerne på næste faglige niveau.

Skolerne vægter en

helhedsorienteret og tværfaglig tilgang.

Et tæt samar-

bejde mellem barnets kontaktpædagog fra opholdsdelen og barnets

kontaktlærer fra den interne skole kan fx være med til at sikre, at

indsatsen tager afsæt i en overordnet forståelse for barnets følelses-

mæssige, kognitive og sociale forudsætninger.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING

Rapporten giver en række konkrete eksempler på, hvordan interne skoler

kan organisere sig i arbejdet med at fremme anbragte børn og unges mu-

lighed for at blive så dygtige, som de kan.

Interviewene peger på tre hovedudfordringer i skolernes arbejde

med at sikre fagligheden for den enkelte elev, der er indskrevet på en

intern skole. Den første hovedudfordring vedrører den

balancegang mellem

faglige krav og omsorg

for anbragte børns særlige behov, som er en nødven-

dig del af arbejdet med at sikre anbragte børn et tilfredsstillende udbytte

af deres skolegang. Det, der er på spil, er altså spørgsmålet om, hvordan

skolerne kan tilpasse undervisningen til elevernes behov og særlige situa-

tion, samtidig med at skolen udfordrer børnene fagligt og viser dem, at

den tror på, at de kan klare opgaven.

Den anden hovedudfordring, der er fremtrædende i materialet,

er spørgsmålet om, hvordan små, interne skoler kan organisere sig ud af

problemer med at leve op til krav om, at de skal tilbyde deres elever

den

fulde fagpakke

og et undervisningstilbud, der fagligt modsvarer det, ele-

verne ville kunne få i folkeskolen. Skolerne i undersøgelsen arbejder på

forskellige måder med at kompensere for deres lille størrelse og mang-

lende mulighed for at etablere og opretholde fx den faglige ekspertise og

det specialudstyr, et bredt fagudbud kræver. De gør det fx ved at bruge

deres netværk og organisere sig fleksibelt i forhold til indskrivningsmu-

ligheder.

Den tredje hovedudfordring hænger sammen med inklusions-

målsætningen og spørgsmålet om, hvordan elever fra interne skoler bedst

kan

udsluses til folkeskolen,

når og hvis de bliver klar til det. Barriererne for

udslusning kan bl.a. være manglende kendskab til eleven på den eksterne

skole og manglende ressourcer til at give ekstra støtte i overgangsfasen,

hvor eleven ofte har brug for det.

METODE OG DATAINDSAMLING

Rapporten er skrevet på baggrund af en kvalitativ undersøgelse af otte

udvalgte institutioners gode erfaringer med indsatser og tiltag til at styrke

anbragte børn og unges faglige udbytte af deres skolegang. Institutioner-

ne er udvalgt på baggrund af anbefalinger fra fagpersoner og eksperter,

der vurderer, at disse institutioner hører til de bedste til at give anbragte

børn og unge et godt skoletilbud. Formålet med undersøgelsen er at ind-

hente og præsentere de indsatser og tiltag, som skolerne selv mener, er

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

årsagen til deres succes. Beskrivelserne af indsatserne skal tjene til inspi-

ration for andre interne skoler. Hensigten er altså ikke her at foretage en

forskningsmæssig vurdering af effekten af skolernes indsatser på anbrag-

te børns faglige resultater, men alene at beskrive eksempler på indsatser,

tiltag og organisationsformer, der af faglige eksperter med kendskab til

anbringelsesområdet vurderes som værende gode.

Datamaterialet består af 20 semistrukturerede, kvalitative inter-

view med i alt 25 fagpersoner (ledere, lærere, faglærere og pædagoger) fra

institutionerne i undersøgelsen. De syv har egen intern skole, mens den

ottende institution er en akutinstitution, der er taget med på grund af

personalets indsats for at fastholde et fokus på skolegangen i en akutan-

bringelsessituation. Interviewene er udført ude på institutionerne i løbet

af året 2014. De spænder derfor over en tidsmæssig periode, hvor skole-

reformens ikrafttræden i august samme år ændrede vilkårene for at drive

intern skole. Det ligger dog uden for undersøgelsens formål at afdække

konsekvenserne af skolereformen på de indsatser, der beskrives i rappor-

ten.

LÆSEVEJLEDNING

Rapporten henvender sig primært til praktikere, der arbejder med an-

bragte børns skolegang. Kapitel 1 beskriver aktuelle problemstillinger og

udviklingen på området. Det indeholder også et kort dataafsnit, der giver

et statistisk overblik over anbragte børn i Danmark. Kapitel 2 indeholder

en kort introduktion til undersøgelsens metode og udførelse. Læsere, der

allerede er godt inde i området, og som fortrinsvis søger konkret inspira-

tion til, hvordan anbragte børns skoletilbud kan forsøges styrket, kan gå

direkte til kapitel 3. Her indgår beskrivelser af 11 gode erfaringer, som de

medvirkende interne skoler har præsenteret os for. I kapitel 4 opsamler

og perspektiverer vi tre hovedtemaer fra rapporten.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

KAPITEL 1

PROBLEMSTILLING OG

BAGGRUND

PROBLEMSTILLING OG FORMÅL

Det er veldokumenteret, at anbragte børn klarer sig dårligere i skolen end

deres jævnaldrende. De oplever flere skoleskift og flere perioder uden

undervisningstilbud end ikke-anbragte. Som unge voksne opnår de et

lavere uddannelsesniveau, flere er på kontanthjælp, og færre er i beskæf-

tigelse eller under uddannelse end tilfældet er blandt unge, der aldrig har

været anbragt (Andersen, 2008; Ottosen & Christensen, 2008; Egelund

m.fl., 2008; Olsen, Egelund & Lausten, 2011; Bryderup & Trentel, 2012;

Lausten, m.fl., 2013).

Anbragte børn er en meget sammensat gruppe, men fælles for

mange af dem er vanskeligheder med at fungere i en ”almindelig” hver-

dag. Et flertal kommer fra uddannelsesfremmede og socioøkonomisk

svage hjem, og mange får desværre et utilstrækkeligt fagligt udbytte af

deres skolegang. En del af de døgninstitutioner og opholdssteder for an-

bragte børn har det, der kaldes interne skoler. Det er som oftest anbragte

børn, der er tilknyttet disse institutioner, som går på den interne skole,

men i princippet kan et internt skoletilbud vælges (fremfor folkeskolen)

til et barn, anbragt i fx familiepleje, hvis det vurderes som det mest hen-

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

sigtsmæssige, fx på grund af svære adfærdsvanskeligheder hos barnet.

Interne skoler har per definition stor erfaring med denne gruppe af børn

og unge. På grund af målgruppens - ofte komplekse - socioemotionelle

adfærdsproblemer kan det imidlertid være en udfordring for de interne

skoler at håndtere disse, samtidig med at de skal sikre, at børnene får det

bedst mulige faglige udbytte af deres skolegang.

Formålet med projektet, som ligger til grund for denne rapport,

har været at undersøge, hvordan udvalgte døgninstitutioner og opholds-

steder, der er kendt i anbringelsesmiljøet for at have velfungerende inter-

ne skoler, håndterer de særlige udfordringer, der er forbundet med at

drive en intern skole for (institutions-)anbragte børn. Nogle af disse ud-

fordringer knytter sig til målgruppen og dens særlige karakteristika, mens

andre er organisatoriske og strukturelle. Hensigten er, at rapporten skal

fungere som et inspirationskatalog for praktikere og andre professionelle,

der ønsker inspiration til at organisere og praktisere (special-) undervis-

ning af anbragte børn i intern skole.

I særdeleshed er rapporten tænkt som en kilde til inspiration for

interne skoler, der ønsker et styrket fokus på børnenes faglighed. Den

indeholder eksempler på konkrete indsatser, tilgange til arbejdet og orga-

nisationsformer, der vurderes at kunne spille en positiv rolle for elever-

nes faglige udbytte af deres skolegang på en intern skole.

BAGGRUND: ANBRAGTE BØRN OG UNGES SKOLEGANG

Anbragte børn hører til de mest udsatte børn i Danmark, også hvad an-

går skolegang. Det er fx forskningsmæssigt velbelyst, at anbragte børn

har relativt mange og store problemer i skolen, der både handler om et

ringere fagligt udbytte, sociale adfærdsproblemer og vanskelige relationer

(Egelund & Hestbæk, 2003; Egelund m.fl., 2008; Ottosen & Christensen,

2008, Lausten m.fl., 2013).

Især de børn, der er anbragt på døgninstitutioner og socialpæda-

gogiske opholdssteder, har vanskeligt ved at holde trit med deres jævn-

aldrende i skolen (Andersen, 2008). Op mod 80 pct. af disse børn, der

hører til de mest belastede af gruppen af anbragte børn, modtager speci-

alundervisning (Lausten m.fl., 2013). Hvert tredje barn, der er anbragt på

en døgninstitution, har svært ved at følge med i undervisningen, og ser

man på alle anbragte børn under ét, så fritages de 6-10 gange så ofte fra

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

folkeskolens afgangsprøver som deres jævnaldrende. Over halvdelen af

anbragte børn har ikke nået 9. klasse som 15-årige (Lausten m.fl., 2013).

Anbragte børn og unges skolemæssige problemer kommer bl.a.

til udtryk i væsentligt lavere deltagelsesprocent og karaktergennemsnit

ved folkeskolens afgangsprøver (nu kaldet ”9.-klasseprøver”) end hos

andre danske børn og unge (Hansen, 2015). Kun 60 pct. af børn født i

1995, der har været anbragt uden for hjemmet, har, ifølge SFI’s børn-

eforløbsundersøgelse, aflagt folkeskolens afgangsprøve i 16-17-

årsalderen (Lausten m.fl., 2013) mod 94 pct. af andre danske børn. De

anbragte børn, der aflagde prøven, fik et karaktergennemsnit på 4,7 (på

den nye skala) mod et gennemsnit på 6,7 blandt andre børn.

I 2015 gennemførtes en registeranalyse af Gustafson m.fl. (2015),

der bekræftede, at anbragte børn, ligesom andre danske børn og unge fra

socioøkonomisk svage familier, klarer sig væsentligt ringere i skolen end

andre børn og unge. At anbragte børn klarer sig lige så ringe fagligt som

andre børn af forældre med samme uddannelsesniveau som de anbragte

børns forældre, kunne pege på, at deres faglige udfordringer ikke så me-

get skyldes de interne skoler eller deres specifikke situation som anbragte

som deres biologiske ophavs socioøkonomiske status. Svensk forskning

har dog demonstreret, at børn, der har været anbragt uden for hjemmet,

har 2-4 gange højere risiko end andre børn af lavtuddannede mødre for

at blive lavt uddannede, hvis deres mor er det (Vinnerljung, 2006).

De anbragte børns livsforløb og individuelle forudsætninger kan

være med til at forringe deres skoleudbytte. Men det kan også hænge

sammen med, at de anbragte børns skolegang er dårligere end den, andre

danske børn får. Blandt andet får nogle anbragte børn en undervisning af

ringere kvalitet og mindre omfang end børn i folkeskolen i al almindelig-

hed (Bryderup, Madsen & Perthou, 2001). Derfor fastslog

Manual for til-

syn med undervisning i dagbehandlingstilbud samt på opholdssteder og døgninstitutio-

ner

allerede i 2003, at undervisningen på sociale institutioner skal begræn-

ses til det højest nødvendige med henvisning til, at det kan være vanske-

ligt at indfri folkeskolens undervisningsmål på døgninstitutioner med få

elever og meget begrænsede undervisningsmæssige rammer (Bryderup &

Andsager, 2006).

Så sent som i januar 2016 måtte Folketingets ombudsmand

imidlertid rette henvendelse til Ministeriet for Børn, Undervisning og

Ligestilling, fordi tilsynsbesøg på fem interne skoler viste, at tre af sko-

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

lerne ikke tilbød eleverne undervisning i

den fulde fagpakke,

mens to af

skolerne ikke fulgte reglen om, at elever kun må fritages fra fag ud fra en

konkret pædagogisk-psykologisk vurdering af den enkelte elev. Der er

altså stadig grund til at antage, at det kan betale sig at sætte ind med initi-

ativer, der kan være med til at sikre målsætningen om, at også anbragte

børn skal have så god en uddannelse, som de kan få.

I en svensk undersøgelse har en gruppe forskere haft succes med

at forbedre anbragte børns skoleresultater ved hjælp af skræddersyet, in-

dividuel skolemæssig og psykologisk støtte (Tideman m.fl., 2011). Brug

af standardiserede SDQ-tests før interventionen viste, at børnenes sko-

lepræstationer var uforholdsmæssigt ringe. De anbragte børns lave fagli-

ge niveau forklares med, at de typisk har videnshuller, der bl.a. skyldes

afbrydelser i deres skolegang. I omkring hvert fjerde tilfælde havde det

anbragte barns dårlige skoleresultater fået dets plejeforældre og special-

skolelærere til at antage, at barnet havde meget lave kognitive evner eller

en decideret indlæringsvanskelighed. Ved at måle børnene med en række

standardiserede tests før og efter to års individuel og målrettet støtte fra

en psykolog og en specialskolelærer lykkedes det imidlertid for forskerne

og børnene i undersøgelsen at forbedre børnenes IQ

og læse- og stave-

færdigheder signifikant. Resultaterne peger dermed på, at anbragte børns

skolemæssige problemer kan blive forstærket af, at de mødes med nega-

tive forventninger hos relevante voksne i deres liv.

I Danmark er et ph.d.-projekt i gang – også finansieret af en be-

villing under Barnets Reform – der har til hensigt at evaluere to skole-

støttende indsatser for børn, anbragt i familiepleje i 1.-7. klasse, med det

formål at forbedre deres faglige præstationer samt styrke deres kognitive

udvikling og trivsel. Projektet er bl.a. inspireret af det svenske SkolFam-

program (Tideman m.fl., 2011) og naturligvis tilpasset de danske skoletil-

bud til børn, anbragt på forskellige måder, herunder brugen af interne

skoler. Projektet gennemføres som et randomiseret kontrolleret forsøg

og forventes derfor at kunne bidrage med valide svar på, hvad der for-

ventes at have positiv betydning for anbragte børns skolegang.

2. Fagpakken for 1.-9. klasse omfatter dansk, engelsk, kristendomskundskab, historie, tysk (eller

fransk), samfundsfag, idræt, musik, billedkunst, håndværk og design, madkundskab, naturfag, na-

tur/teknologi, geografi, biologi, og fysik/kemi (folkeskolelovens § 5, stk. 2). Ikke alle fagene skal

tilbydes på alle klassetrin.

3. IQ målt ved hjælp af WISC-III.

4. For en kort projektbeskrivelse, se http://www.sfi.dk/projekter/barnets-reform-11390/.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

SFI’s forskning peger ligeledes på, at danske anbragte børns rin-

ge skoleresultater har mere end én årsag. Børnene og de unges individu-

elle udfordringer er markante, hvilket tydeliggøres af forskellene på dem

og deres jævnaldrende. Ud over anbringelsen har de anbragte børn flere

helbredsproblemer, psykosociale og socioemotionelle udfordringer end

deres jævnaldrende, og de kommer oftere fra uddannelsesfremmede fa-

milier med en lavere socioøkonomisk status (Andersen, 2008; Egelund

m.fl., 2009; Lausten m.fl., 2013; Gustafson m.fl., 2015). Også i Danmark

er de anbragte børn tit bagud i skolen på anbringelsestidspunktet, og an-

bringelsen er i sig selv med til at stille dem ringere skolemæssigt, bl.a.

fordi den i en del tilfælde går ud over muligheden for at få en kontinuer-

lig skolegang (Lausten m.fl., 2013). Givet deres skolemæssige udfordrin-

ger er det bekymrende, at cirka hver tredje institutionsanbragte barn an-

giver, at det står uden hjælp til lektierne (Lausten m.fl., 2013).

Trods disse nedslående forhold viser SFI’s forløbsundersøgelse

af anbragte 15-årige også, at anbringelsen kan gavne anbragte børn og

unges forhold til skolen og deres uddannelsesudsigter. Det er fx godt, at

de unge i undersøgelsen generelt har et positivt syn på deres skole og i

højere grad end andre børn og unge fra familier med lav socioøkonomisk

baggrund forventer at fuldføre en videregående uddannelse. De anbragte

unge orienterer sig især mod mellemlange videregående uddannelser som

fx pædagoguddannelsen, hvilket tyder på, at anbringelse uden for hjem-

met kan have den positive effekt, at de voksne fagpersoner på anbringel-

sesstedet kommer til at fungere som rollemodeller for de unge (Lausten

m.fl., 2013).

Når tidligere anbragte unge alligevel sjældent gennemfører en vi-

deregående uddannelse, skyldes det, ifølge både dansk og international

forskning, deres ringe skolekompetencer, der medfører en forhøjet risiko

for at ende med et lavt uddannelsesniveau (Christoffersen, 1993; Cash-

more & Paxman, 1996; Blome, 1997; Courtney m.fl., 2001; Vinnerljung

m.fl., 2005; Vinnerljung, 2006; Pecora m.fl., 2006; Andersen, 2008; Clau-

sen & Kristofersen, 2008; Egelund m.fl., 2008; Tideman m.fl., 2011). I en

tid, hvor efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft er svindende, er man-

gel på uddannelse en af de væsentligste risikofaktorer i forhold til ar-

bejdsløshed, økonomisk usikkerhed og social marginalisering (Cheung &

Heath, 1994; Ferrer‐Wreder m.fl., 2004; Johansson & Höjer, 2012).

Anbragte børns mangelfulde skolegang er problematisk af flere

andre grunde. For det første har disse børn ret til at modtage en under-

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

visning, der står mål med den, de kunne have fået i folkeskolen (folke-

skoleloven, § 40, stk. 1). Anbragte børn er i det offentliges varetægt og

skulle ikke gerne betale med deres mulighed for at få en uddannelse, der

giver adgang til et liv som selvforsørgende. For det andet er anbragte

børns dårlige skoleresultater et problem, fordi forskningen peger på, at

succes i skolegang og uddannelse i sig selv kan være en væsentlig beskyt-

telsesfaktor for

tidligere anbragte (Egelund & Hestbæk, 2003, citeret i

Andersen, 2008).

Ringe

skolepræstationer og begrænsede kvalifikationer har nem-

lig store konsekvenser for det videre liv, uanset om man er anbragt eller

ej (Andersen, 2008). Alle børn, der klarer sig dårligt i skolen, har øget

risiko for senere at udvikle psykosociale problemer (Jablonska m.fl., 2009

og Vinnerljung m.fl., 2010, citeret i Tideman m.fl., 2011). Tidligere an-

bragte klarer sig da også generelt dårligt i voksenlivet og har bl.a. højere

sandsynlighed for ikke at være under uddannelse eller i beskæftigelse, for

at have et dårligere somatisk og psykisk helbred og for at begå kriminali-

tet og få en dom for det (Olsen, Egelund & Lausten, 2011).

ØGET FOKUS PÅ FAGLIGHED

Der har i de seneste år været et øget politisk fokus på faglighed, ikke bare

for anbragte børn og unge, men i uddannelsessystemet generelt. Folke-

skoleloven og de store ændringer og reformer af skoleområdet og ung-

domsuddannelsesområdet (øget omstilling til inklusion, folkeskolerefor-

men, gymnasiereformen og erhvervsskolereformen) sigter bl.a. mod en

forbedring af fagligheden. Folkeskolereformen af 2014 indeholder fx en

målsætning om at mindske betydningen af social baggrund for de faglige

resultater, så alle elever bliver så dygtige, som de kan. Det er ikke mindst

relevant for de anbragte unge, som for en stor andels vedkommende sta-

dig ikke afslutter deres skolegang med den obligatoriske afgangsprøve og

ikke får yderligere uddannelse end grundskolen.

Venstreregeringens ti mål for social mobilitet fra maj 2016 ind-

ledes med målet om, at udsatte børn og unges faglige niveau i folkesko-

len skal forbedres, og at flere udsatte unge skal gennemføre en ung-

domsuddannelse. Allerede i 2006 besluttede Folketinget at sætte særligt

fokus på anbragte børns undervisning. I 2013 inkluderede den daværen-

de regering ligeledes udsatte unges uddannelse i sine sociale 2020-mål.

Dengang var målet at få andelen af udsatte børn og unge, der som 25-

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

årige har en ungdomsuddannelse, til at stige til minimum 50 pct. i 2020

og desuden forbedre udsatte børns niveau i matematik og dansk.

Det øgede fokus på udsatte børn og unges skolegang har blandt

andet ført til, at det daværende Undervisningsministerium og Ministeriet

for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold den 10. marts 2015

præsenterede et nyt forsøgsprogram, som skulle styrke fagligheden

blandt udsatte børn i folkeskolen, og at der i satspuljeaftalen for 2015-

2018 er blevet afsat

35,6 mio. kroner til, over en fireårig periode, at

forbedre det faglige niveau i dansk og matematik hos udsatte børn og

børn med svag social baggrund.

Ud over de ovenfor nævnte reformer og tiltag har der gennem

mange år generelt været et øget lovgivningsmæssigt fokus på faglighed. I

servicelovens formålsparagraf hedder det fx, at

”formålet med at yde støtte til

børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan

opnå samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv

som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den

unges bedste”

og bl.a. ”understøtte

barnets eller den unges skolegang og mulighed for

at gennemføre en uddannelse”

(§ 46, stk. 3). Også andre redskaber, der an-

vendes i kommunernes håndtering af udsatte børn og unge, som § 50-

undersøgelsen og handleplanen (§ 140), har et skolefokus.

Det forøgede samfundsmæssige fokus på faglighed og på inklu-

sion i almenområdet af udsatte børn og unge rejser nogle grundlæggende

spørgsmål til de anbragte børns skolegang. Skolelovgivningen indeholder

i dag den målsætning, at interne skoler skal benyttes i mindre omfang

end før, og at anbragte børn i stedet skal inkluderes i folkeskolen.

Der-

udover skal undervisningen på interne skoler leve op til kravene i folke-

skolelovgivningen, fx ved at eleverne skal tilbydes

den fulde fagpakke

have mulighed for at aflægge folkeskolens afgangsprøver i alle fag. I for-

bindelse med satspuljeprojektet om undervisning af anbragte børn (2013-

2016) har SFI af Undervisningsministeriet fået til opgave at evaluere et

mindre antal partnerskaber mellem interne skoler og folkeskoler. Part-

nerskaberne har bl.a. haft til formål at styrke samarbejdet og videndelin-

gen mellem de interne skoler og folkeskolerne. Resultaterne af evaluerin-

gen forventes offentliggjort i løbet af 2016.

5. Se fx bemærkningerne til 2012/1 LF 96: (Bemyndigelse til at fastsætte regler om minimumsstør-

relsen for interne skoler i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder m.v.), der blev vedtaget og

trådte i kraft den 1. maj 2013.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

Som et konkret tiltag til at styrke kvaliteten af undervisningen på

de interne skoler er det i folkeskoleloven bl.a. blevet fastsat, at interne

skoler skal have en vis størrelse. Fra skoleåret 2013/14 skal skolerne der-

for have dispensation, hvis de ved skoleårets begyndelse ikke er norme-

ret til mindst 10 elever. I denne rapport undersøger vi, hvad de interne

skoler på institutionerne gør for at leve op til nye krav og eksisterende

dilemmaer.

INTERNE SKOLERS SÆRLIGE UDFORDRINGER

De interne skoler er stillet over for nogle særlige udfordringer, der knyt-

ter sig til dels målgruppen af anbragte børn og unge og dels strukturelle

vilkår som skolernes økonomi og lovgivningen på området.

MÅLGRUPPE

Målgruppen af børn og unge, anbragt uden for hjemmet, omfatter nogle

af de mest udsatte børn og unge i Danmark. Samtidig er det vigtigt at

holde sig for øje, at samlebetegnelsen ”anbragte børn” dækker over en

gruppe relativt forskelligartede børn. Der er fx stor forskel på at være

anbragt på grund af forældrenes problematikker som stofmisbrug eller

psykisk sygdom og at være anbragt på grund af egne problematikker, fx

adfærdsvanskeligheder eller psykiske og fysiske handicaps. Der er ligele-

des stor forskel, på hvad anbragte børn har brug for, alt efter om deres

problemer fx befinder sig inden for autismespektret eller er relateret til

tidligt omsorgssvigt eller seksuelt misbrug.

De 11 gode erfaringer, vi videreformidler i denne rapport, skal

altså læses med det vilkår for øje, at nogle tilgange og indsatser egner sig

særligt til bestemte slags børn på bestemte former for institutioner. Fx er

sanseintegrationsmetoden velegnet til følsomme børn, men muligvis ikke

til alle anbragte børn, mens et visitationsteam kun vil kunne opretholdes

inden for rammerne af en større organisation. Som konsekvens vil de

metoder eller tilgange, den enkelte skole anvender, afspejle den type ele-

ver, skolen arbejder med.

Afsnittet ”Data om anbragte børn” nedenfor i dette kapitel giver

et aktuelt og overordnet billede af, hvad der karakteriserer anbragte børn:

hvor de anbringes, hvilken familiemæssig baggrund de kommer fra, og

hvilke skoletyper de går på.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

PÆDAGOGIK

Børnenes baggrund og situation stiller særlige krav til skolernes evne til

at balancere faglige krav og forventninger med omsorg og forståelse for

barnets vanskelige situation. Specialundervisningen på døgninstitutioner

er kendetegnet ved at skulle tilgodese to forskellige målsætninger på én

gang: På den ene side skal den udvikle børnenes skolekundskaber, og på

den anden side skal den støtte deres personlige og sociale udvikling med

udgangspunkt i de særlige behov, der har ført til, at barnet er blevet an-

bragt uden for hjemmet og henvist til et internt skoletilbud. Det betyder,

at de interne skoler typisk er nødt til at operere med et bredere undervis-

ningsbegreb end folkeskolens (Bryderup & Andsager, 2006). Det bredere

undervisningsbegreb bygger, ifølge Bryderup og Andsager, på en forstå-

else af undervisning, hvor sociale og personlige mål sidestilles eller går

forud for faglige mål. En sådan tilgang kan være med til at fange de an-

bragte børns interesse og styrke deres motivation. I værste fald risikerer

den imidlertid at blive for her-og-nu-orienteret og kompensatorisk og for

lidt orienteret mod at bibringe eleverne de faglige kvalifikationer, de har

brug for i fremtiden. Andersen (2008) viser, at der også internt i gruppen

af anbringelsessteder er forskel på, om den enkelte interne skole benytter

en socialpædagogisk strategi, der lægger hovedvægten på beskyttelse, eller

en metode, der lægger vægten på livsmestring.

Hvor vægten lægges, kan have væsentlig betydning for børnenes

fremtidsmuligheder. En kortlægning

af undervisningen på interne skoler

fra januar til marts 2012 viser, at en relativt stor del af eleverne på interne

skoler på døgninstitutioner, opholdssteder og dagbehandlingstilbud på

dette tidspunkt stadig blev fritaget fra fag, afgangsprøver og tests. Kon-

sekvensen er, at mange af børnene ikke består folkeskolens obligatoriske

afgangsprøve i alle fag og derfor ikke har mulighed for direkte adgang til

de ungdomsuddannelser, der kræves for at blive optaget på de fleste vi-

deregående uddannelser. Når børnene fritages i så stort omfang, kan det

hænge sammen med, at man forsøger at skærme dem mod omverdenens

krav for at give dem ro. Dispensationen indebærer imidlertid samtidig en

risiko for, at de ikke udvikler den evne til livsmestring, der er en nødven-

dig forudsætning for at sikre dem den bedste uddannelse, de kan få.

Det er altså en lærerfaglig og pædagogisk udfordring for interne

skoler at finde en balance mellem at tilpasse deres undervisning til de

6. Rambøll, maj 2012:

Afrapportering fra den tværministerielle arbejdsgruppe om anbragte børn og unges undervis-

ning på interne skoler.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

særlige behov og udfordringer, målgruppen har, uden at beskyttelsen

kommer til at skade børnenes mulighed for at udvikle sig fagligt. Denne

udfordring er ikke blevet mindre af, at elevgrundlaget for de interne sko-

ler har ændret sig som følge af anbringelsesreformen, der har ført til, at

færre, men gennemsnitligt mere belastede, unge anbringes på døgninsti-

tutioner og lign.

STRUKTURELLE UDFORDRINGER

De interne skoler er også stillet over for en del strukturelle udfordringer,

der bl.a. hænger sammen med vilkårene for at sikre faglighed og økono-

misk bæredygtighed på små skoler. Den største af de syv interne skoler i

undersøgelsen har 35 elever, og den mindste har seks.

Det er derfor og-

så skoler, der må klare sig med relativt få lærerkræfter – mellem 2 og 10

uddannede lærere på fuld- eller deltid i alt (jf. tabel 2.1 i kapitel 2).

En del af de strukturelle udfordringer, interne skoler har, hænger

sammen med deres begrænsede størrelse og dertil hørende få lærerkræf-

ter. Skolerne må ty til særlige tiltag for at kunne leve op til folkeskolelo-

vens krav om, at fagligheden i deres undervisning er på niveau med fol-

keskolens, at eleverne tilbydes den fulde fagpakke, og at eleverne kan

aflægge folkeskolens afgangsprøver i alle fag.

Det politiske fokus på udslusning til folkeskolen og målsætnin-

gen om, at interne skoler skal benyttes i mindre omfang end før, giver

også anledning til strukturelle udfordringer for de interne skoler. Hvor

3.396 elever i grundskolen i 2008 blev undervist på dagbehandlingstilbud

og behandlingshjem, var tallet i 2014 faldet til 2.414, dvs. at der er sket

en reduktion på knap en tredjedel (Kilde: Ministeriet for Børn, Under-

visning og Ligestilling). Det påvirker de interne skolers operationsvilkår,

at flere og flere anbragte unge undervises i folkeskolens normal- eller

specialtilbud, ikke mindst fordi de tilbageværende elever i den interne

skole er mere belastede end tidligere (Andersen, 2008).

Inklusionsmålsætningerne i folkeskoleloven gør, at opgaven for

interne skoler i et eller andet omfang er at gøre sig selv overflødige. Selv-

om ikke alle de interne skolers elever kan forventes at ville kunne inklu-

deres i almindelige folkeskoler, indebærer inklusionsmålsætningen allige-

vel et strukturelt dilemma i og med, at en succesfuld udslusning af en

7. Den mindste interne skole har søgt og fået dispensation fra reglen om, at interne skoler skal være

normeret til 10 elever ved skoleårets begyndelse.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

elev til folkeskolen helt konkret kan true en lille intern skoles økonomi-

ske eksistensgrundlag.

VIRKNINGSFULDE INDSATSER

Forskningen peger på, at det er muligt at forbedre skolegangen for an-

bragte børn og unge. I 2012 gennemgik de svenske børneforskere Hilma

Forsman og Bo Vinnerljung 11 forskningsmæssigt evaluerede indsatser

til forbedring af anbragte børn og unges skoleudbytte. De konkluderede,

at der generelt mangler viden om området, men at de fleste fokuserede

indsatser lader til at forbedre anbragte børns ringe skoleresultater. Hele 9

af de 11 evaluerede indsatser viste således positive resultater, især for

børnenes læsefærdigheder og i mindre grad for matematik. De positive

resultater stammede fra en vifte af indsatser, spændende fra lektiehjælp

(tutoring) til struktureret, individuel støtte. Tutoring-projekterne fremvi-

ste dog de stærkeste resultater i analyser, der også tager højde for forskel-

le i børnenes kognitive evner og deres familiebaggrund (Forsman & Vin-

nerljung, 2012).

Det, der skal til for at forbedre anbragte børn og unges skolere-

sultater, må langt hen ad vejen antages at falde sammen med det, der vir-

ker over for andre børn og unge med lignende socioøkonomisk bag-

grund (jf. Gustafson m.fl., 2015). SFI-rapporten ”Skolerettede indsatser

for elever med svag socioøkonomisk baggrund” (Dietrichson, Bøg &

Jørgensen, 2015) undersøger en række indsatser, rettet mod at forbedre

skolegangen for elever med svag socioøkonomisk baggrund, hvilket de

anbragte typisk har (Lausten m.fl., 2013). Rapporten finder positive ef-

fekter af særligt tre typer af indsatser:

•

tutoring,

cooperative learning

feedback og monitorering.

Tutoring

indbefatter metoder, hvor eleverne modtager supplerende faglig

støtte af lærere eller vejledere i en tidsbegrænset periode, typisk en-til-en

eller i mindre grupper.

Cooperative learning

er systematisk og struktureret

arbejde med eleverne, opdelt i mindre grupper eller par for at understøtte

hinandens læring.

Feedback og monitorering

indebærer, at både elever og læ-

rere får tydelig opfølgning på og indblik i elevernes faglige udvikling.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

Da Dietrechson m.fl. baserer undersøgelsen på en metaanalyse

af studier, der har dokumenteret positive effekter af de pågældende typer

af indsatser, er der tale om et stærkt vidensgrundlag. De tre indsatstyper

dækker over mange forskellige versioner af indsatser, hvis effektivitet og

implementerbarhed afhænger af lokale forhold som fx lærernes special-

kompetencer. SFI anbefaler derfor at se nærmere på de enkelte studier,

der er afdækket af kortlægningen, for at få inspiration til, hvad der kan

tænkes at virke i en bestemt kontekst. Af generelle fund kan dog nævnes,

at indsatser, der er udført på skolen og på 0.-5. klassetrin, har signifikant

højere effektstørrelser end indsatser, udført uden for skolen, og indsatser

rettet mod elever på 6.-9. klassetrin.

Specifikt i forhold til anbragte børn har fx SkolFam-projektet

(2005-2008) i Helsingborg haft succes med at skabe markante ændringer

i en gruppe anbragte børns skolefaglige standpunkt og trivsel. Hoved-

elementerne i den intensive indsats var test, udredning og relationsanaly-

se samt etablering af teams, hvor forældre, skole og sagsbehandler kunne

arbejde sammen (Tideman m.fl., 2011).

Et tilsvarende projekt, gennemført i Norrköping i 2008-2011,

bekræftede konklusionerne fra det oprindelige projekt, nemlig at ar-

bejdsmodeller, der sigter mod at forbedre faglige resultater, gavner an-

bragte børn. Særligt i forhold til regnekundskaber fandt undersøgelsen

computerbaseret arbejdshukommelsestræning virkningsfuld (Tordön,

Vinnerljung & Axelsson, 2014). Som tidligere nævnt gennemføres der p.t.

et ph.d.-projekt på SFI, der har til formål at afprøve en tilpasset version

af SkolFam-projektet i Danmark.

På baggrund af målinger af 81 anbragte børn i alderen 7-12 år

har Vinnerljung m.fl. (2014) derudover bekræftet og udvidet resultater

fra Storbritannien og vist, at

paired reading-metoden

forbedrede børnenes

såkaldte ”læsealder” med 11 måneder.

Paired reading

er en forskningsbase-

ret strategi til fremme af mere flydende læsning ved, at elever læser højt

for hinanden. Den positive udvikling i børnenes ordforråd førte til, at

andelen af børn i projektet, der kunne klassificeres som havende svage

kognitive færdigheder (IQ<85), faldt markant fra 54 pct. til 36 pct.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

DATA OM ANBRAGTE BØRN

For at få et generelt billede af anbragte børn og unges skolegang vil vi i

dette afsnit

give et overblik over variationen i anbragte børn og unges

vilkår, herunder hvordan børnene og de unge er fordelt på anbringelses-

type og skoletype, samt forskelle i alder og socioøkonomisk baggrund.

Afsnittet er baseret på oplysninger på registerdata fra Danmarks Statistik

i 2013.

Andelen af 0-17-årige, anbragt uden for hjemmet, har ligget tæt

på 1 pct. gennem flere årtier (Lausten m.fl., 2015), hvilket også er tilfæl-

det i 2013. Denne andel fordeler sig imidlertid ikke jævnt, når man opde-

ler på alder, idet der er langt flere teenagere end småbørn anbragt uden

for hjemmet. I 2013 er der således 0,4 pct. af alle børn i førskolealderen

(0-5 år), 1 pct. af alle børn i skolealderen (6-15 år) og 2,4 pct. af alle unge

16-17-årige, der er anbragt uden for hjemmet.

Der findes en lang række typer af anbringelsessteder, specificeret

i servicelovens § 66 (Bekendtgørelsen af lov om social service, 2013),

hvoraf familiepleje, døgninstitution og socialpædagogisk opholdssted er

de mest brugte typer. Ligesom der er forskel på andelen af anbragte

mel-

lem

aldersgrupperne, er der også forskel

inden

for aldersgrupperne med

hensyn til, hvilken anbringelsesform der benyttes (jf. figur 1.1).

Førskolebørn er hovedsageligt anbragt i familiepleje (87 pct.), en

plejeform, der inkluderer netværkspleje, slægtspleje, kommunal familie-

pleje og familiepleje i øvrigt. Der er således kun 11 pct. af de 0-5-årige,

der er anbragt på døgninstitution, og 2 pct., der er anbragt på socialpæ-

dagogisk opholdssted. For skolebørnene gælder det ligeledes, at de oftest

er anbragt i familiepleje. To tredjedele af de 6-15-årige (63 pct.) er an-

bragt i familiepleje. Knap 22 pct. er anbragt på døgninstitution, 13 pct.

på socialpædagogisk opholdssted, mens resten (2 pct.) er anbragt på an-

den vis (inkl. kost-/efterskoler og eget værelse).

8. Dette afsnit er skrevet med udgangspunkt i bidrag fra seniorforsker Mette Lausten (SFI).

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

FIGUR 1.1

Anbragte børn og unge, fordelt efter anbringelsestype. Særskilt for aldersgrupper.

2013. Procent.

100

Procent

Familiepleje

0-5 år

Døgninstitition

6-15 år

Socialpæd. oph.

Kost-/efterskole

16-17 år

Eget værelse

Kilde: SFI’s egne beregninger, baseret på Danmarks Statistiks registerdata.

For de ældste børns vedkommende (dvs. de 16-17-årige) er godt en tred-

jedel af de anbragte i familiepleje (35 pct.), 26 pct. er på døgninstitution,

23 pct. på socialpædagogisk opholdssted, mens de resterende 16 pct. er

anbragt på anden vis, hvilket for denne gruppes vedkommende oftere

betyder, at de har eget værelse, end at de er på kost-/efterskole. Figuren

viser tydeligt, at jo ældre børnene er, jo større er andelen, der er anbragt

på døgninstitution og på socialpædagogisk opholdssted, sammenlignet

med familieplejeanbringelser.

Da fokus i denne rapport ligger på skolegang, afgrænser vi resten

af analyserne i dette afsnit til gruppen af anbragte børn og unge i alderen

6-17 år. I forskellige statistikker opgøres interne skoler under kategori-

en ”dagbehandlingshjem og behandlingshjem”. Interne skoler på anbrin-

gelsessteder er dermed også indeholdt i denne institutionstype. Elever på

interne skoler er imidlertid ikke altid afgrænset til at være børn, der er

anbragt på den institution, hvor skolen ligger. Børnene kan også være

visiteret til den interne skole, fordi det vurderes, at den pågældende skole

er det bedste tilbud til barnet i området. Omvendt kan børn, der bor på

en døgninstitution eller et socialpædagogisk opholdssted, også gå på en

almindelig grundskole, en specialskole eller efterskole. Størstedelen af de

anbragte børn går i en almindelig grundskole. Ser man på de 6-15-årige

anbragte under ét, går 73 pct. af dem på en almindelig folkeskole.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

Hvis vi ser på fordelingen over skoletype mellem de forskellige

typer af anbringelse, så er det tydeligt fra figur 1.2, at størstedelen af bør-

nene i familiepleje går i almindelig grundskole (85 pct.), men det samme

kun gælder for cirka halvdelen af børnene på døgninstitution (50 pct.) og

socialpædagogisk opholdssted (47 pct.). Det er kun knap 4 pct. af de an-

bragte i familiepleje, der går på en intern skole, sammenlignet med hvert

femte barn, der er døgninstitutionsanbragt (21 pct.), og hvert tredje barn,

der er anbragt på et socialpædagogisk opholdssted (33 pct.). Elevgrund-

laget for de interne skoler er således hovedsageligt børn, anbragt under

institutionslignende former.

FIGUR 1.2

6-15-årige anbragte børn, fordelt efter skoletype. Særskilt for anbringelsestyper.

2013. Procent.

100

Procent

Familiepleje

Specialskole

Døgninstitition

Intern skole

Efterskole

Socialpæd. oph.

Ungdomsudd

Alm. grundskole

Kilde: SFI’s egne beregninger, baseret på Danmarks Statistiks registerdata.

Vi har også set på data for de 16-17-årige, som er i gang med en eller an-

den form for skole- eller uddannelsesforløb. Her viser det sig, at der er

stor variation i forhold til, hvilke typer af skole eller uddannelsesinstituti-

on de går på, afhængigt af anbringelsessted, se figur 1.3. Hvor 39 pct. af

de unge, der er anbragt i familiepleje, går på en almindelig grundskole,

gør det sig gældende for 25 pct. af de unge, der er anbragt på en døgnin-

stitution og 27 pct. af de unge, der er anbragt på et specialpædagogisk

opholdssted. Der er også en større andel af de familieplejeanbragte, der

går på en ungdomsuddannelse (36 pct.), sammenlignet med de instituti-

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

onsanbragte (29 pct. for både de unge, anbragt på døgninstitution, og de

unge, anbragt på et socialpædagogisk opholdssted).

På lignende vis er der også forholdsvis flere blandt unge, anbragt

i familiepleje, der går på efterskole (17 pct.), i forhold til unge, anbragt på

institution (5 pct. for begge typer). Hvor 26 pct. af de anbragte unge, der

er tilknyttet et socialpædagogisk opholdssted (og som er i skole eller går

på en uddannelse), går på en intern skole, så gør 20 pct. af de døgninsti-

tutionsanbragte og blot 3 pct. af de familieplejeanbragte det samme.

FIGUR 1.3

16-17-årige anbragte unge, som er i gang med en uddannelse, fordelt efter skole-

type. Særskilt for anbringelsestype. 2013. Procent.

100

Procent

Familiepleje

Specialskole

Døgninstitition

Intern skole

Socialpæd. oph.

Efterskole

Ungdomsudd

Alm. grundskole

Kilde: SFI’s egne beregninger, baseret på Danmarks Statistiks registerdata.

Den relativt store forskel i figur 1.2 med hensyn til, hvilket skoletilbud

børnene modtager, indikerer en vis forskel på børn, anbragt i familiepleje,

og børn, anbragt på døgninstitution eller på socialpædagogisk opholds-

sted. Med andre ord er der forskel på, hvad der karakteriserer de børn,

der er anbragt i hhv. familiepleje, på døgninstitution og på socialpædago-

gisk opholdssted. Karakteristika i baggrundfaktorer for henholdsvis bør-

nene (se tabel 1.1) og for mødrene (se tabel 1.2) bekræfter denne forskel.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

TABEL 1.1

Andelen af anbragte 6-17-årige børn og unge med specifikke karakteristika. Sær-

skilt for de tre typer af anbringelse, 2013. Procent.

Karakteristika:

Drenge

Danskfødte børn

Indvandrerbørn

Efterkommerbørn

Har psykiatrisk diagnose

Procentgrundlag

Familiepleje

51,7

92,0

2,8

5,2

23,1

5.256

Døgninstitution (1)

59,8

81,6

6,7

11,6

43,0

2.098

Socialpædagogisk

opholdssted (2) (3)

59,9

88,8

* *

4,5

* *

6,7

* *

49,0

* *

1.454

Anm.: (1) * indikerer, at der er signifikant forskel på 5-pct.-niveau mellem børn i familiepleje og børn på døgninstitution.

(2) * indikerer, at der er signifikant forskel på 5-pct.-niveau mellem børn i familiepleje og børn på socialpædagogisk

opholdssted.

(3) * indikerer, at der er signifikant forskel på 5-pct.-niveau mellem børn på døgninstitution og børn på socialpæda-

gogisk opholdssted.

Kilde: SFI’s egne beregninger, baseret på Danmarks Statistiks registerdata.

Tabel 1.1 viser, at der er en lille overvægt af drenge, der er anbragt under

institutionslignende former, sammenlignet med familiepleje, hvor dren-

gene udgør cirka halvdelen. Blandt børn, anbragt i familiepleje, er 92 pct.

danskfødte og de resterende 8 pct. indvandrere og efterkommere. Den

etniske fordeling af børn, anbragt på de socialpædagogiske opholdssteder,

adskiller sig ikke væsentligt fra fordelingen i familiepleje, om end der er 3

procentpoint flere med anden etnisk baggrund end dansk. På døgninsti-

tutioner har derimod knap hver femte anbragt barn anden etnisk bag-

grund (18 pct.).

Andelen af børn, anbragt under institutionslignende former, dvs.

på døgninstitution og socialpædagogisk opholdssted under ét, med en

psykiatrisk diagnose er større end andelen af børn i familiepleje med en

psykiatrisk diagnose. Lige knap halvdelen af alle børn på døgninstitution

og socialpædagogisk opholdssted (hhv. 43 og 49 pct.) har en psykiatrisk

diagnose. Det samme gør sig gældende for 23 pct. af børnene i familie-

pleje. Dette er en indikation af, at børn, anbragt under institutionslignen-

de former, i højere grad end børn i familiepleje har behov for den be-

handling, de kan modtage på institutionen, og et større behov for at gå i

den interne skole.

I forlængelse af ovenstående vil vi uddybe karakteriseringen af

de anbragte børns familieforhold, opgjort på anbringelsestype, for selv-

om det ikke vedrører skoleforhold specifikt, så giver det alligevel en for-

ståelse for målgruppen.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

TABEL 1.2

Andelen af anbragte 6-17-årige børn og unge, hvis mødre har specifikke karakteri-

stika. Særskilt for de tre typer af anbringelse, 2013. Procent.

Karakteristika:

Teenagemødre

Mødre bor sammen med far

Mødre bor med ny partner

Mødre er enlige

Mødre uden uddannelse

Mødre på kontanthjælp

Mødre på førtidspension

Mødre har psykiatrisk diagnose

Mødre i behandling for misbrug

Mødre har dom for kriminalitet

Mødre har været anbragt

Procentgrundlag

Familiepleje Døgninstitution (1)

9,5

5,3

13,1

24,9

28,6

24,0

58,2

51,1

77,1

52,5

39,8

32,2

37,7

19,1

50,2

35,4

13,7

6,0

9,4

4,8

38,6

23,0

5.256

2.098

Socialpædagogisk

opholdssted (2) (3)

6,0 *

18,2 * *

26,6

55,2 * *

56,7 * *

28,5 * *

24,5 * *

39,1 * *

6,2 *

5,9 *

28,0 * *

1.454

Anm.: (1) * indikerer, at der er signifikant forskel på 5-pct.-niveau mellem børn i familiepleje og børn på døgninstitution.

(2) * indikerer, at der er signifikant forskel på 5-pct.-niveau mellem børn i familiepleje og børn på socialpædagogisk

opholdssted.

(3) * indikerer, at der er signifikant forskel på 5-pct.-niveau mellem børn på døgninstitution og børn på socialpæda-

gogisk opholdssted.

Kilde: SFI’s egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks registerdata.

Når vi i tabel 1.2 ser på karakteristika for mødrene til de anbragte, gælder

det, at mødre til børn i familiepleje er mere udsatte på en lang række om-

råder end mødre til børn, der bor under institutionslignende former.

Mødrene var i højere grad teenagere, da de fødte barnet, de bor i højere

grad sammen med en anden partner end ham, der er far til barnet, eller

de er enlige forsørgere, de har oftere ingen uddannelse ud over grund-

skolen og er i højere grad forsørgere via kontanthjælp eller førtidspensi-

on. Samtidig har halvdelen af mødrene med et barn i familiepleje en psy-

kiatrisk diagnose, 14 pct. er eller har været i behandling for et misbrug,

og 9 pct. har en betinget eller ubetinget fængselsstraf for en lovovertræ-

delse. Endelig viser tabel 1.2, at 38 pct. af mødrene til børn i familiepleje

selv har været anbragt uden for hjemmet som børn, sammenlignet med

23 pct. af mødre til børn på døgninstitution og 28 pct. af mødre til børn

på socialpædagogisk opholdssted.

Disse signifikante forskelle mellem børn, anbragt i de tre typer af

anbringelsesformer, er også dokumenteret i anden forskning (Egelund

m.fl., 2008), der på basis af analyser på børn, anbragt på deres 10-

årsfødselsdag konkluderer, at plejefamilier modtager børn med relativt

set færre (eller mildere) problemer og skal indgå i samarbejde med foræl-

dre, der lever under socialt og psykisk særdeles belastende vilkår. Institu-

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

tioner og opholdssteder skal støtte udviklingen hos børn med relativt set

(sværere) skader, men arbejde sammen med en forældregruppe, der er

relativt bedre stillet. Ottosen m.fl. (2015) konkluderer ligeledes, at børn,

hvor det er barnets egen adfærd, der har været udslagsgivende i forhold

til anbringelsesbeslutningen, oftest bliver institutionsanbragt. Børn, hvor

det i højere grad er forældrenes adfærd og manglende omsorg, der har

været udslagsgivende i forhold til anbringelsesbeslutningen, bliver oftere

anbragt i familiepleje.

Overordnet kan vi altså sige, at gruppen af anbragte børn er me-

get sammensat, og at de børn, der går på intern skole, ikke er repræsenta-

tive for hele gruppen af anbragte børn. Tilgængelige data indikerer, at de

interne skolers elever kommer fra (lidt) mere ressourcestærke

familier,

end

børn anbragt i familiepleje, men at de

selv

har flere problemer, end pleje-

børnene har. Det er en væsentlig viden at have for øje, når man som in-

tern skole skal tilrettelægge undervisningen til målgruppen.

KAPITEL 2

DATAINDSAMLING PÅ

INSTITUTIONERNE

I dette kapitel beskrives det metodiske og empiriske grundlag for under-

søgelsen. Vi redegør for udvælgelsen af institutionerne og for implikatio-

nerne af udvælgelsesprocessen.

INSTITUTIONERNE

Otte institutioner er blevet udvalgt som eksempler på god praksis i for-

hold til anbragte børns skolegang. Tabel 2.1 giver et overblik over insti-

tutionerne, der beskrives mere detaljeret i bilag 1. De er udvalgt på bag-

grund af anbefalinger fra erfarne repræsentanter fra døgninstitutionernes

og opholdsstedernes foreninger.

Anbefalingerne bygger på den viden,

fagrepræsentanterne har om institutionerne i deres egne forbund.

I den endelige udvælgelse er der lagt vægt på forskellighed, såle-

des at undersøgelsen indeholder gode eksempler på praksis fra forskellige

institutionelle sammenhænge. De interne skoler i Danmark er meget for-

skellige, og hensigten er, at rapporten skal være relevant for så mange af

disse skoler som muligt. Derfor er der bl.a. stor spredning i de medvir-

9. Anbefalingerne blev indhentet i forbindelse med indledende interview med i alt fire repræsentan-

ter fra organisationerne Livsværk (tidligere KFBU) og LOS – de private sociale tilbud.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

kende institutioners organisatoriske indretning, antal beboere, målgruppe

og pædagogiske profil.

Det er vigtigt at understrege, at institutionerne er udvalgt på

baggrund af andre professionelles positive oplevelse af dem og ikke på

baggrund af en evidensbaseret undersøgelse. Da de er udvalgt på basis af

anbefalinger fra professionelle med stort kendskab til dette specialiserede

område, har vi grund til at tro, at der er tale om fornuftige eksempler på

god praksis. Efter aftale med institutionerne er de ikke anonymiseret.

De otte udvalgte institutioner er:

•

Tre opholdssteder med intern skole (hvoraf ét er et behandlings-

hjem)

én akut døgninstitution (uden intern skole, ikke behandlingsinstitution)

fire døgninstitutioner med intern skole (alle behandlingsinstitutio-

ner).

TABEL 2.1

De otte institutioner, der er med i undersøgelsen.

Chr. IX’s

Den Gam-

Børne-

Orøstrand Godhavn

hjem Skovly le Brugs Hostruphøj Bøgholt Skovgården

Antal børn på

stedet

Antal børn i

intern skole

Antal dagbe-

handlingsbørn

på intern skole

Antal børn i

ekstern skole

Antal børn, der

laver andet (fx

HF eller pro-

duktionsskole)

Antal ansatte

(både fuldtids-

og deltidsstil-

linger)

Heraf: antal

pædagoger og

lærere

Gennemsnitlig

varighed af op-

hold pr. barn

Type institution

2-3

4-5

3 og 3

2-3 år

18 og 10

4 år

18 og 5 40 og 10 12 og 0 6 og 2

4-5-år

2-3 år 3-4 mdr. 6-7 år

9 og 4 24 og 7

5-6 år 1-1,5 år

Anm.: O = Opholdssted, AD = Akut døgninstitution, D = Døgninstitution.

Note: X = Der var på undersøgelsestidspunktet ingen intern skole på Chr. IX’s Børnehjem, der er en akutinstitution.

Tabel 2.1 giver et overblik over de otte institutioner og information om

børn og ansatte.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

DATAINDSAMLING

Rapporten er baseret på i alt 20

interview med forstandere, skoleledere,

pædagoger og lærere fra de otte institutioner, vi har besøgt. Interviewene

er udført i løbet af året 2014. Interviewene har vi foretaget på baggrund

af tre interviewguider, som henvender sig til henholdsvis forstandere,

skoleledere og lærere/pædagoger. Disse interviewguider dækker følgende

områder: institutionens målgruppe, visitationen og den løbende vurde-

ring af barnet, beskrivelse af institutionen, institutionens organisering,

den interne skole og dens faglige og socialpædagogiske tilgang samt insti-

tutionernes gode erfaringer med børnenes skolegang. Derudover har vi

spurgt til specifikke indsatser, som vi er blevet præsenteret for af de fag-

personer, der foreslog institutionen. Vi har tilstræbt at interviewe skolele-

deren, forstanderen og 1-2 pædagoger eller lærere, som arbejder på den

interne skole. De fleste af interviewene er enkeltinterview, men i nogle til-

fælde har vi interviewet to medarbejdere sammen. Interviewene varede

typisk mellem 1 og 2�½ time.

Interviewene blev gennemført under besøg på institutionerne.

Som supplement til interviewene havde vi uformelle samtaler med øvrigt

personale, og i et enkelt tilfælde med to frivillige. Under besøgene blev vi

vist rundt på institutionerne og observerede i den forbindelse undervis-

ningen af de anbragte børn, når det var muligt. Institutionsbesøgene va-

rede typisk omkring fem timer. Vi besøgte fire af institutionerne én gang

og de resterende fire institutioner to gange. Antallet af besøg afhang af

antallet af interviewere og interview, der skulle udføres, og af, om alle de

relevante fagpersoner kunne stille op til interview samme dag.

Selvom institutionsbesøgene gav et godt indledende grundlag for

at forstå og spørge ind til fagpersonernes interviewudsagn, er undersø-

gelsens primære datamateriale interviewene med medarbejdere og ledere.

Derfor skal de gode eksempler læses som fagpersonernes egne fortællin-

ger om deres professionelle praksis. Udvælgelsesprocessen har dog været

med til at sikre, at det ikke kun er fagpersonerne egne vurderinger, men

også anbefalinger fra centralt placerede fagfolk med praksisbaseret ek-

spertise i forhold til anbragte børns skolegang, der har ledt til, at netop

disse skolers gode erfaringer er blevet medtaget i undersøgelsen.

Alle interview er optaget på lydfiler og analyseret ved hjælp af

programmet NVivo. Analysen er mundet ud i en oversigt over fælles ud-

10. Til flere af interviewene blev to fagpersoner interviewet under samme interview.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

fordringer for de interne skoler i undersøgelsen og beskrivelser af 12 go-

de indsatser og tiltag, som vi præsenterer i kapitel 3.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

KAPITEL 3

EKSEMPLER PÅ GODE

INDSATSER OG TILTAG

INDLEDNING

Dette kapitel indeholder beskrivelser af de indsatser og tiltag, som de

interne skoler

i undersøgelsen har gode erfaringer med at styrke an-

bragte børns skolegang gennem.

Formålet med undersøgelsen har været at samle et idékatalog

over indsatser og tiltag, som fagpersonerne fremhæver som væsentlige

for deres arbejde med at sikre anbragte børn og unge den bedst mulige

skolegang. Som tidligere nævnt bygger gennemgangen ikke på en effekt-

evaluering af skolernes indsatser, men på SFI’s interview med professio-

nelle på en række interne skoler, udvalgt på baggrund af anbefalinger fra

professionelle fra organisationer med indsigt i området. Beskrivelserne i

det følgende kapitel er udtryk for skolernes egne subjektive vurderinger

af, hvad deres gode indsatser og tiltag består af.

11. Vi bruger her betegnelsen ”interne skoler” for at understrege rapportens fokus på institutioner-

nes interne skole og elevernes faglighed. En enkelt af institutionerne i undersøgelsen – Chr. IX’s

Børnehjem – har imidlertid ikke egen skole.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

GENERELLE ERFARINGER FRA DE INTERNE SKOLER

Ud over at fremhæve de specifikke indsatser, der vil blive gennemgået

nedenfor, fremkommer mange af fagpersonerne med relativt enslydende

betragtninger om, hvad der er væsentligt i arbejdet med anbragte børn.

Den

første

betragtning er, at det er nødvendigt at tilrettelægge

skoledagen efter elevernes særlige behov, hvis deres sociale udfordringer

og adfærdsforstyrrelser ikke skal forhindre dem i at få tilstrækkeligt ud-

bytte af skolegangen. Derfor lægger de interne skoler vægt på at skabe

forudsigelighed, struktur, tryghed og nærhed.

Undervisningen i de interne skoler

ser dermed ud til at være præget af en relativt høj grad af det, Andersen

(2008) kalder ”beskyttende tiltag”. Udfordringen er i den forbindelse at

finde en balance, hvor man skærmer børnene mod at blive forstyrret af

ydre eller indre distraktioner, uden at det bliver på bekostning af mulig-

heden for at træne deres evne til at mestre den manglende struktur og

forudsigelighed i verden uden for institutionen.

Den

anden

generelle betragtning, der går igen i mange af inter-

viewene, er, at undervisningen af anbragte børn kræver

rummelige, robuste

og omstillingsparate

lærere, som anerkender børnenes forskelligheder, be-

handler dem individuelt og iværksætter det konkrete læringsforløb, som

bedst matcher eleven. Det indebærer blandt andet, at læreren må være

parat til at ændre sin plan for dagens undervisning, hvis eleverne ikke ser

ud til at være i en tilstand, der tillader dem at profitere af den planlagte

aktivitet. Det er ikke noget nyt, at skoler organiserer deres undervisning

fleksibelt og med en høj grad af lydhørhed over for den enkelte elevs

behov (Andersen, 2008), men det må forventes at blive forstærket af, at

de interne skoler, grundet inklusionsmålsætningen, skal rumme en mere

belastet elevgruppe end før.

Som den

tredje

betragtning er skolerne i undersøgelsen bredt set

enige om, at det kan være nødvendigt at gøre noget ekstra for at motive-

re anbragte børn til at modtage læring. Det kan fx ske ved at sørge for, at

de får

faglige succesoplevelser.

Det kan fx foregå ved, at de indimellem stilles

opgaver, der ligger under deres faglige niveau. Når succesoplevelserne

præger en del af skoledagen, opnår børnene i højere grad den selvtillid,

det kræver at kunne håndtere den udfordring, der er forbundet med at

flytte sig til næste faglige niveau. Et andet eksempel på, hvordan nogle af

skolerne motiverer deres elever, er at de støtter dem til at formidle deres

færdigheder og viden til andre. Når børnene på Orøstrand viser besø-

gende rundt i dyreparken, og Bøgholts elever får lov til at instruere i

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

smykkefremstilling, får de fornemmelsen af at kunne noget, og det bliver

tydeligere for dem, at den læring, de tilegner sig i den interne skole, kan

bruges.

Den

fjerde

betragtning er, at skolerne skal lægge vægt på en

hel-

hedsorienteret og tværfaglig tilgang,

hvilket bl.a. kommer til udtryk i et tæt sam-

arbejde mellem den interne skole og opholdsdelen. Et eksempel er an-

vendelsen af

børneorienterede teams,

der kan bestå af barnets kontaktpæda-

gog fra opholdsdelen og barnets kontaktlærer fra den interne skole. Det

enkelte barns team holder jævnligt teammøder, hvor barnets udfordrin-

ger og udvikling bliver diskuteret. Det er med til at sikre, at indsatsen i

såvel skole som på opholdsdelen tager afsæt i en overordnet forståelse

for barnets følelsesmæssige, kognitive og sociale forudsætninger.

SÆRLIGE INDSATSER I DE INTERNE SKOLER

Tiltagene, som skolerne i undersøgelsen har gode erfaringer med, er for-

skelligartede eksempler på, hvordan anbragte børns skolegang bliver or-

ganiseret og praktiseret. Nogle er egentlige pædagogiske tilgange eller

indsatser, mens andre er anvendelsen af praktiske læringsmiljøer, samar-

bejdsstrukturer eller innovative måder at organisere personaleressourcer,

indslusning eller udslusning af elever på.

For overskuelighedens skyld har vi i tabel 3.1 (i

første

kolonne) og

i resten af dette kapitel inddelt skolernes gode erfaringer efter, hvornår i

en elevs interne skoleforløb tiltagene anvendes (i forbindelse med ind-

slusningen i den interne skole, under skolegangen på den interne skole

eller i forbindelse med udslusning til folkeskolen).

I tabellens

anden

kolonne skitserer vi en række udfordringer, som

tiltagene og indsatserne kan læses som svar på. I den første del af anbrin-

gelsen kan udfordringen fx gå ud på at forhindre, at børnenes faglighed

forsvinder af syne i en akut anbringelsessituation, eller på at sikre, at bar-

nets profil matcher skolens ekspertise. Udfordringerne kan også bestå i

at forhindre, at skoleskiftet i sig selv får negative faglige konsekvenser for

barnets læring, eller at barnets tidligere negative skoleerfaringer blokerer

for en frisk start. Tabellens

tredje

kolonne indeholder en liste over skoler-

nes erfaringer og indsatser.

Selvom alle tiltagene og indsatserne sigter på at styrke elevernes

faglighed, er nogle af dem, som tabel 3.1 (fjerde kolonne) også viser, pri-

mært elevrettede indsatser, mens andre primært befinder sig på organisa-

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

torisk niveau. I begge tilfælde gælder det dog, at indsatserne sigter mod at

højne den enkelte elevs faglighed.

TABEL 3.1

Udfordringer og læringsfremmende indsatser på interne skoler.

Stadie

Udfordringer

Indslusning Faglighed i anbringelse

Skole/elev-match

Læringstab ved skoleskift

Frisk start

Skolegang

Manglende motivation

og kulturelle barrierer

Indsats

Lektiecafé med frivillige

Elevoverlevering

Indslusningsforløb i værksted

Visitations- og rådgivningsteam

Primært niveau

Elev

Elev og

organisatorisk

Praktiske læringsmiljøer (dyrepark, Elev

værkstedsundervisning)

Faglighedskultur (afgangsklasse,

folkeskolens 9.-kl.-prøver)

Elev

Undervisningsdifferentie- Elevplaner

ring og individuel udvik-

ling

Psykosociale og

socioemotionelle

barrierer

Økonomiske og

organisatoriske

barrierer

Udslusning Barrierer for inklusion i

folkeskolen

Sanseintegration

Elev

Samarbejde med andre skoler

Organisatorisk

Fleksible indskrivnings-muligheder Organisatorisk

Udeskolelærer

Elev og

organisatorisk

Kilde: Interview med forstandere, skoleledere, pædagoger og lærere fra otte institutioner for anbragte børn.

De udfordringer, som indsatserne og tiltagene adresserer, befinder sig

ofte både på et strukturelt og et individuelt niveau. Gode elevoverleve-

ringer skal fx fremme kontinuitet i det enkelte anbragte barns afbrudte

skolegang, men må samtidig siges at være en strukturel udfordring for de

interne skoler. Ændringer i en institutions målgruppe kan ligeledes være

et udefra pålagt, strukturelt vilkår, der ikke desto mindre har stor betyd-

ning for, hvordan skolen kan arbejde med den enkelte elev.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

INDSATSER I INDSLUSNINGSFASEN

I dette afsnit præsenterer vi fire eksempler på tiltag og aktiviteter, som

skal være med til at sikre fagligheden i forbindelse med indslusningen af

nye elever på interne skoler.

Som tabel 3.1 viser, knytter der sig en række udfordringer til de

interne skolers modtagelse af nye elever. Nogle af disse udfordringer

hænger sammen med mange anbragte børns baggrund i ikke-uddan-

nelsesvante miljøer og deres særlige situation, fx at anbringelsen i sig selv

kan få negative faglige konsekvenser, fordi den udgør (endnu) et brud i

børnenes skolegang, der kan medføre (endnu flere) huller i deres faglige

viden og færdigheder. De mange skolenederlag, som en del af de nye

elever har med i bagagen, får skolerne til at stræbe mod at give dem en

frisk start, fx ved at henlægge en del af undervisningen til praktiske læ-

ringsmiljøer. Andre udfordringer, som fx at sikre et godt match mellem

skole og elev, udspringer af vilkårene for små, specialiserede skoler med

relativt begrænsede lærerressourcer. Disse skoler har i særlig grad behov

for at sikre sig, at nye elever passer til skolens ekspertise, fysiske rammer

og normering.

LEKTIECAFÉ MED FRIVILLIGE

SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn viser, at 35 pct. af instituti-

onsanbragte 15-årige står helt uden hjælp til lektier (Lausten m.fl., 2013,

se også Ottosen m.fl., 2015). På Chr. IX’s Børnehjem har personalet go-

de erfaringer med at lægge lokaler til en lektiecafé, bemandet af frivillige.

Selvom Chr. IX’s Børnehjem ikke har en intern skole, er lektiecaféen

medtaget i rapporten som et eksempel på, hvordan en institution kan

være med til at understøtte anbragte børns læring.

Den særlige udfordring, som Chr. IX’s børnehjem står overfor,

er at sikre de akutanbragte børn skolefaglig støtte i en turbulent og sårbar

periode. Lektiecaféens formål er at sikre akutanbragte børn faglig hjælp

og støtte til ikke at lade skolearbejdet glide sig af hænde, fordi de bliver

anbragt. Samtidig tjener den en væsentlig funktion i forhold til at fast-

holde, genetablere eller skabe et fokus på skolegang som et væsentligt og

prioriteret element i hverdagen i en periode, hvor barnet venter på at få

(endnu) et nyt sted at bo.

Lektiecaféen drives af frivillige fra den nærliggende Christiankir-

kens frivilligkorps. På Chr. IX’s børnehjem bor børn mellem 0 og 17 år,

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

der er blevet akutanbragt uden for hjemmet, mens der arbejdes på at fin-

de en permanent løsning til dem. Børnene fortsætter så vidt muligt i egen

daginstitution eller skole, da de vante rammer kan udgøre en vigtig tryg-

hed for børnene i den første tid af anbringelsen. Den gennemsnitlige op-

holdstid er 3-4 måneder. De fleste af børnene kommer fra ressourcesva-

ge familier og har følelses- og adfærdsmæssige vanskeligheder, men de er

normalt i stand til at fungere i en almindelig skole eller daginstitution.

Lektiecaféen ligger umiddelbart efter aftensmaden tre dage om

ugen i tidsrummet 18-20. Institutionens skolebørn må gerne deltage i

caféen, selvom de ikke har lektier for. De kan fx tegne, øve sig i at skrive

eller spille bræt- eller computerspil, der træner færdighedsregning. I lek-

tiecaféen får de børn, der har lektier for, koncentreret én-til-én-

undervisning af de frivillige. Omfanget afhænger naturligvis af, hvor

mange børn der er i lektiecaféen den pågældende dag. Der er ro til, at de

sammen kan fordybe sig i opgaverne. Selvom lektiecaféen drives af frivil-

lige, har børnehjemmets personale også en rolle at spille. Det er dem, der

aftaler med børnene, om de skal til lektiecafé eller ej, undersøger, hvem

der har hvilke lektier for, og informerer de frivillige om det. Mens lektie-

caféen foregår, kigger personalet jævnligt forbi og tager sig fx af at hånd-

tere konflikter, der måtte opstå mellem børnene i rummet.

Lektiecaféen drives af ni frivillige, der i grupper af tre har ansvar

for en af de tre ugentlige lektiedage. To ud af tre frivillige er til stede den

enkelte dag, hvilket skaber fleksibilitet i forhold til afbud og sygdom. Chr.

IX’s børnehjem og de frivillige har ved samarbejdets begyndelse udfor-

met en samarbejdsaftale med klare roller og retningslinjer for lektiecaféen.

Her er det fx beskrevet, at de frivillige er voksne med overskud, ikke be-

handlere, og at de ikke indgår i det behandlingsmæssige arbejde. De fri-

villige hjælper børnene med lektierne og kender generelt ikke noget til

deres situationer og problemstillinger. De frivillige forpligter sig på et

halvt år ad gangen og ved, at det er vigtigt at overholde aftaler, da børne-

ne kan reagere voldsomt og miste tilliden, hvis aftaler aflyses.

Lektiecaféens frivillige er ikke alene med til at højne børnenes

faglige udbytte af skolen og skærpe fokus på skolegang i anbringelsessi-

tuationen; de har også afhjulpet et organisatorisk problem. Før var det

pædagogerne på institutionen, der havde ansvar for lektiehjælp, men de

havde svært ved at finde tiden til at hjælpe det enkelte barn i tilstrækkeligt

omfang.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

[Der gik meget tid med lektier, inden vi fik lektiecaféen], samti-

dig med at jeg tit havde følelsen af, at det nok ikke var godt nok.

(…) For så var der én [af de små], der kaldte for at blive tørret

bagi. Der var simpelthen ikke tid nok til at sætte sig stille og ro-

ligt og hjælpe et enkelt barn med lektier i en halv time. (…) Det

fungerer på en helt anden måde nu, og det er virkeligt en lettelse!

For nu ved vi, at der bliver fulgt op på det, og [det er] specielt de

store, som virkelig har en god følelse, når de kommer i skole og

har lavet lektier. (Pædagog)

Lektiecaféen har givet pædagogerne mere luft til at tage sig af de mindre

børn, og de større børn kommer generelt bedre forberedte i skole. Des-

uden nyder børnene tiden og fordybelsen med en voksen, hvilket lektie-

caféen også giver mulighed for.

Idéen til Chr. IX’s lektiecafe er udviklet og bruges inden for

rammerne af en akutinstitution uden egen skole. Men da personalet på

andre institutioner for anbragte børn beskriver lignende vanskeligheder

med at finde tid til lektiehjælp, som man tidligere oplevede på Chr. IX’s

børnehjem, kan konceptet med fordel kopieres til andre institutioner.

Lektiecaféen kan potentielt også være en hjælp i de interne skolers arbej-

de med at leve op til folkeskolereformens øgede krav til skoledagens

længde.

Hvis en lektiecafé skal fungere i en travl hverdag, er det en god

idé, ligesom Chr. IX’s børnehjem, at indgå en samarbejdsaftale med fx en

frivillig organisation i lokalområdet, der kan stå for det praktiske vedrø-

rende rekruttering og organisering af frivillige. Frivillige kan fx rekrutte-

res blandt lærerstuderende eller pensionister, der har særlige faglige kom-

petencer, som pædagogerne på et opholdssted ikke nødvendigvis har,

men som også har ”rygraden” og empatien til at favne en udfordret

gruppe.

VISITATIONSTEAM

De interne skoler specialiserer sig typisk i forhold til bestemte problema-

tikker og elevgrupper. Institutionerne og de interne skoler optager derfor

ikke alle elever, men har hvert deres specialiseringsområde med særlige

målgrupper og samtidig elevtyper, de ikke modtager. Specialiseringen

fremhæves som en vigtig del af arbejdet med at sørge for, at skolen kan

rumme og gavne de elever, der optages. I forlængelse af dette er en af de

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

udfordringer, små interne skoler har, at sikre, at elevgrundlaget matcher

skolens ekspertise, normering og fysiske rammer.

På Godhavn har man gode erfaringer med at have et særligt visi-

tationsteam til at imødekomme denne udfordring. Visitationsteamet visi-

terer både til anbringelse på Godhavn og til andre behandlingssteder,

hvis det pågældende barn ikke passer ind i institutionens målgruppe.

Teamet består af forstanderen, den behandlingsansvarlige psykolog, sko-

lelederen, afdelingslederen, en socialrådgiver samt eventuelt en psykiater.

Det vil sige, at der er 5-6 kompetente personer, der sammen tager stilling

til det konkrete barn, der er bragt i forslag. Visitationsteamet skal være

med til at sikre, at Godhavn er det rette sted for de børn, som bliver an-

bragt dér, og dermed også at de børn, der starter i den interne skole, som

udgangspunkt tilhører den rette målgruppe. Dermed skal det være med

til at understøtte det princip, at de problemstillinger, der er grunden til, at

et barn bliver anbragt på Godhavn, ikke skal være grunden til, at det ta-

ger derfra.

Visitationsprocessen kan fx bestå af et forløb af cirka seks må-

neders varighed, hvor barnet observeres og udredes på Godhavn med

henblik på videre anbringelse dér eller andetsteds. Nogle af børnene vil

altså efterfølgende blive indskrevet i et behandlingsforløb på Godhavn,

mens andre vil blive henvist til andre tilbud. Rammen for observations-

og udredningsperioden er normalt afdelingen ”Strandleddet”, hvor der er

færre børn end på Godhavns øvrige afdelinger.

En udfordring for muligheden for at styrke anbragte børns fag-

lighed gennem specialisering og visitation er, at institutioner med interne

skoler ikke altid selv bestemmer over deres målgruppe. Et visitations-

team kan imidlertid være med til at sikre en stærk faglig profil, der også

vil kunne indgå i dialog med kommunen eller andre aktører med indfly-

delse på elevgrundlaget.

ELEVOVERLEVERINGER MED FAGLIGHEDEN I FOKUS

Forskningen peger som tidligere nævnt på, at anbragte børn allerede på

anbringelsestidspunktet er bagud i skolen. De har ofte huller i deres vi-

den og færdigheder som følge af skoleskift eller perioder uden fysisk eller

mental tilstedeværelse i klasselokalet. Det kan – sammen med deres fami-

liemæssige baggrund – være med til at forklare, hvorfor de klarer sig rela-

tivt dårligt i uddannelsessystemet. Samtidig udgør selve anbringelsen for

elever, der henvises til en intern skole på anbringelsesstedet, endnu en

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

afbrydelse i skolegangen, der kan have negative konsekvenser for barnets

indlæring.

Hostruphøjs interne skole arbejder systematisk med at sikre, at

elevoverleveringen fra et nyt barns tidligere skole understøtter barnets

fortsatte faglige udvikling på bedst mulig vis. Som en del af elevoverleve-

ringen undersøger den ansvarlige på Hostruphøjs skole, hvad barnet har

arbejdet med og er nået til i sit skoleforløb. Så vidt muligt indhenter ved-

kommende også relevante papirer og materialer eller låner bøger fra bar-

nets tidligere skole, når det indskrives på Hostruphøj. På den måde sikres

genkendelighed og kontinuitet i skoleforløbet.

Elevoverleveringen indebærer også, at Hostruphøj arrangerer et

overleveringsmøde med de relevante personer på den tidligere skole for

at danne sig et billede af den nye elevs skolehistorie. Det varierer fra barn

til barn, hvilke personer det giver mening at tale med, men det kan fx

være barnets tidligere lærer og eventuelt også den tidligere skoleleder.

Mødet kan enten foregå over telefonen, på barnets tidligere skole eller på

Hostruphøj. Hostruphøjs interne skole er meget bevidst om, at det kan

være nødvendigt at sortere i oplysningerne, så man ikke kommer til at

overtage et negativt billede af barnet, der kan være med til at fastholde

den nye elev i en problemrolle. Der er altså en balance, der skal opret-

holdes, mellem at sætte sig ind i barnets baggrund og forudsætninger og

sikre kontinuitet, samtidig med at man giver barnet mulighed for en frisk

start.

Det er en forudsætning for overleveringsmødet, at Hostruphøj

får forældrenes samtykke. Mødet med den gamle skole kan være væsent-

ligt for, at barnet får en god start på den interne skole, men det er et godt

forældresamarbejde også. Det er derfor en vurderingssag i det enkelte

tilfælde, om den interne skole skal presse på for at få samtykke til et mø-

de med den gamle skole, hvis forældrene er imod det. Hvis der ikke op-

nås samtykke til mødet, danner den ansvarlige lærer sig et indtryk af ele-

vens tidligere skolegang på baggrund af barnet og forældrenes oplysnin-

ger og relevante papirer fra den gamle skole (fx PPR-undersøgelse og

elevplan).

INDSLUSNINGSPERIODE MED VÆRKSTEDSUNDERVISNING

Den første tid på en ny institution med intern skole kan være svær at

håndtere for elever, der i mange tilfælde har særlige udfordringer, som fx

psykisk sårbarhed, udviklingshæmning, adfærdsvanskeligheder og diag-

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

noser som ADHD og autisme. De kan fx have vanskeligere end andre

børn ved at vænne sig til nye fysiske rammer og sociale sammenhænge.

Denne og andre udfordringer søger Bøgholts interne skole at

imødegå ved at sørge for, at nye elever bruger de første tre uger på et

indslusningsforløb i rotation mellem skolens tre værksteder (sme-

de/smykkeværksted, tekstilværksted og træværksted).

Indslusningsperi-

oden tjener den pædagogiske funktion, at børnene bliver forskånet for at

skulle forholde sig til mange nye lærere på én gang. Indslusningsforløbet

i værkstederne giver samtidig lærerne og faglærerne mulighed for at af-

prøve og vurdere den nye elevs koncentrationsevne, motorik og basale

skolefaglige kompetencer med henblik på holdindplacering.

Derudover skal undervisningen i værkstederne give en frisk og

praktisk start for elever, der for manges vedkommende har mange skole-

nederlag med i bagagen. Derfor er undervisningen i værkstederne foku-

seret på at give eleverne succesoplevelser fra dag ét. Værkstedsforløbet

skal give eleverne oplevelsen af, at de kan lykkes med at skabe noget me-

ningsfuldt og brugbart. I værkstederne arbejder eleverne med håndgribe-

lige opgaver, der er grundigt forklaret, bl.a. ved hjælp af piktogrammer,

og de bliver støttet i at gennemføre dem af faglæreren. Skolen oplever en

positiv virkning på elevernes selvværd og fremhæver, at der er stor

stolthed forbundet med at præsentere noget, man selv har lavet.

Værksteder er relativt dyre at etablere og drive, og det er derfor

ikke alle interne skoler, der vil have mulighed for at have et eller flere

forskellige værkstedstilbud. Samtidig er det værd at holde sig for øje, at et

værksted kan gå fra at være et overskueligt arbejdssted med strukturerede

og håndgribelige opgaver til at være stressende for eleverne, hvis antallet

af elever i lokalet bliver for højt. Hvis værkstedsundervisningen skal virke

positivt ind på elevernes faglighed i kernefag som dansk og matematik, er

det derudover en god idé at samtænke værkstedsopgaverne med under-

visningen i disse fag. På den måde kan værkstedernes håndgribelige op-

gaver bruges som læringskroge, der vækker elevens interesse for et tema

eller for at tilegne sig færdigheder, der kan bruges i praksis.

12. På undersøgelsestidspunktet var to af de tre værksteder lukkede. Lukningen var sket i forbindelse

med en udefra pålagt målgruppeændring, der gjorde, at sikkerheden i værkstederne ikke længere

modsvarede en ny, mere belastet elevgruppes særlige udfordringer.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

INDSATSER UNDER SKOLEGANGEN

For overskuelighedens skyld har vi niveauopdelt de indsatser, skolerne

har gode erfaringer med at bruge på dette stadie af elevens forløb. Vi

kalder dem elevrettede og organisatoriske indsatser (se tabel 3.1).

ELEVRETTEDE INDSATSER

De fem indsatser, der beskrives i dette afsnit, er rettet mod den enkelte

elev og bruges til at fremme hans eller hendes faglige udbytte af at delta-

ge i undervisningen på en intern skole. Som tabel 3.1 viser, er de elevret-

tede indsatser forskelligartede og sætter ind over for en vifte af udfor-

dringer, der bl.a. omfatter de anbragte børns faglige huller og deres kul-

turelle og socioemotionelle barrierer for læring. De mest udbredte ten-

denser i de medvirkende skolers tilgange er brugen af praktiske lærings-

miljøer som værksteder og en dyrepark, samt tiltag, der sigter mod at op-

dyrke en faglighedskultur blandt eleverne.

De interne skoler har en særlig opgave, der går ud på at tilpasse

undervisningen til deres elevers særlige udfordringer og behov. Disse

udfordringer lader sig groft inddele i en gruppe, der knytter sig til årsagen

for anbringelse (hvilket kunne være i hjemmet), fx socioemotionelle og

psykosociale problemer, der kan komme til udtryk i adfærdsvanskelighe-

der; og en anden gruppe, der knytter sig til at være barn af forældre med

svag socioøkonomisk og uddannelsesfremmed baggrund. Skolerne har

derfor også en udfordring i at motivere elever, der kommer fra ikke-

uddannelsesvante hjem.

De interne skoler i undersøgelsen benytter forskellige indsatser

til at imødegå disse og andre udfordringer. En af de måder, hvorpå sko-

ler som Orøstrand, Bøgholt og Godhavn søger at tilpasse undervisnin-

gen til målgruppen på, er at lade en substantiel del af skoledagen foregå i

praktiske læringsmiljøer, hvor elevernes læring kan foregå, mens de løser

praktiske opgaver, relateret til håndværk, håndarbejde, dyrepasning eller

formidling. Herved søger skolerne bl.a. at imødegå den udfordring, der

ligger i, at mange af eleverne på interne skoler kan have svært ved at

gennemføre og få udbytte af en lang og stillesiddende skoledag.

Andre tiltag retter sig mod de udfordringer, der er forbundet

med at vække elevernes interesse for skolegang. Et par af de interne sko-

ler i undersøgelsen har gode erfaringer med indsatser, der har til formål

at opdyrke en faglighedskultur blandt deres elever. Den bagvedliggende

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

tankegang er, at børn, der har oplevet mange skolenederlag, kan have

brug for tydeliggjorte positive forventninger og ekstra fokus på faglighed,

hvis man skal have dem til at arbejde hårdt og målrettet på fx at gennem-

føre folkeskolens afgangsprøver. Dermed imødegår man også den barrie-

re for anbragte børns læring, der består i negative forventninger fra bør-

nenes omgivelser.

Samtidig er de interne skoler nødt til at finde en balance mellem

sådanne faglige forventninger og en hensyntagen til de mange problema-

tikker af psykosocial karakter, som deres elever slås med. Den sidste ind-

sats i dette afsnit, brug af sanseintegration i undervisningen på Skovgår-

den, sigter mod at gøre netop dette. Ifølge Skovgårdens interne skole

hjælper sanseintegration og psykomotorisk stimulation i undervisningen

således med at skabe forudsætninger for, at den enkelte elev fysisk og

psykisk bliver i stand til at tage imod læring.

ELEVPLANER

Et eksempel på en indsats, der sigter mod at fremme elevernes faglige

udbytte af selve skolegangen, er Hostruphøj og Godhavns systematiske

brug af elevplaner. Elevplanerne er et generelt og obligatorisk styrings-

redskab i folkeskolen, der blev indført i 2006 med det formål at styrke

den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og tilret-

telæggelsen af undervisningen i grundskolen (Danmarks Evalueringsinsti-

tut, 2007). Hostruphøj og Godhavns brug af elevplaner er imidlertid et

eksempel på, at lovgivningens obligatoriske styringsredskaber kan gøres

til væsentlige redskaber i interne skolers indsats for at styrke anbragte

børns faglighed. Det kan naturligvis diskuteres, om en indsats bestående

af et særligt grundigt arbejde med et obligatorisk redskab som elevplanen,

skal tælle som en ”god erfaring”. Omvendt er det værd at understrege, at

gode erfaringer ikke behøver at være specielt innovative, men også kan

bero på en grundig og gennemarbejdet anvendelse af noget, der ellers er

et ”standardtilbud”.

Elevplanerne på

Hostruphøj

specificerer, hvad den enkelte elev

skal lære i den interne skole. Skolen bruger elevplanerne meget aktivt i

det daglige arbejde med at styrke elevernes faglighed. Det sker ved, at

lærerne løbende vurderer, hvordan det går med at opfylde planen og ju-

sterer fokuspunkterne for det enkelte barn på baggrund af vurderingen.

Brugen af elevplaner på Hostruphøj er således kendetegnet ved en meget

tæt opfølgning. Lærerne arbejder med det enkelte barns elevplan på et

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

lærermøde, cirka hver sjette uge. I den forbindelse bliver de notater, læ-

rerne løbende skriver til planerne, opdateret elektronisk. På lærermøder-

ne trækker skolelederen nogle gange udvalgte elevplaner frem, som skal

drøftes mere tilbundsgående. Det kan fx være, hvis en elevplan indehol-

der for mange fokuspunkter, og der skal skæres ned på dem, så der kan

arbejdes mere intenst med de enkelte fokuspunkter. Fordelen ved det

målrettede arbejde med elevplanerne er, at det er med til at øge lærernes

bevidsthed om, hvad målene for det enkelte barn er, og hvordan disse

mål bedst kan nås. Derfor har elevplanerne udviklet sig til et vigtigt og

brugbart arbejdsredskab for skolens lærere

Den interne skole på

Godhavn

har også gode erfaringer med at

arbejde målrettet med elevplaner. Sammen med de andre løbende vurde-

ringer og planer, som lovgivningen dikterer (kommunens handleplan og

institutionens behandlingsplan), bruger Godhavn elevplanen til at frem-

me en sammenhæng i indsatsen over for det enkelte barn på tværs af in-

tern skole, behandling og institution. Elevplanen er lærernes arbejdsred-

skab. Den udarbejdes af en lærer, skolelederen og en psykolog og revide-

res, ligesom handleplanen og behandlingsplanen, to gange om året. Den

tætte sammenhæng mellem handleplanen, behandlingsplanen og elevpla-

nen kommer bl.a. til udtryk ved, at der i elevplanerne refereres til de øv-

rige planer. I behandlingsplanerne og elevplanerne er der enighed om,

hvilke udviklingspunkter der skal være fokus på for det pågældende barn

i den kommende tid, og hvordan en positiv udvikling bedst understøttes.

Elevplanerne indeholder desuden resultaterne af de standardiserede test,

børnene udfører to gange om året i dansk og matematik, og giver derfor

også mulighed for at monitorere barnets udvikling og holde den op mod

det ønskede. Planerne er et væsentligt redskab i forhold til at bevidstgøre

institutionens lærere og pædagoger om, hvad det enkelte barns sociale og

indlæringsmæssige mål er, og hvad strategien er for at nå dem. Elevpla-

nen bliver sendt til barnets sagsbehandler, PPR og barnets forældre.

VÆRKSTEDER

Flere af de interne skoler i undersøgelsen bruger som nævnt praktiske

læringsmiljøer til bl.a. at vække elevernes interesse for undervisningen og

som afbræk i stillesiddende klasseundervisning. Praktiske læringsmiljøer

kan være med til at stimulere børnene og de unges interesse for at tilegne

sig viden og færdigheder, som de kan se den praktiske anvendelighed af,

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

og til at inspirere til uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder af mere

praktisk karakter.

På

Godhavn

lægger skolen vægt på at have et bredt værkstedstil-

bud og alsidige lærerkræfter. Alt efter interesse kan eleverne derfor bl.a.

vælge imellem smedeværkstedet, snedkerværkstedet, glasværkstedet, me-

talværkstedet, håndarbejdslokalet eller musikværkstedet. Værkstederne

bruges aktivt i den individuelle tilrettelæggelse af undervisningsforløb og

tillader børnene et afbræk i den boglige undervisning. Værkstedsopga-

verne skaber samtidig mulighed for, at undervisningsopgaver i fx dansk

og matematik kan inspireres af og bruges i praktiske projekter.

Et eksempel på, hvordan Godhavns værksteder bruges som

rammer om individuelle undervisningsforløb, er en dreng på den interne

skole, der er skoletræt og ikke bogligt stærk. Da han ikke vurderes at ville

kunne gennemføre folkeskolens afgangsprøve i alle fag, har skolen udar-

bejdet en individuel plan for ham, der tager afsæt i hans ressourcer og

interesser. Drengen er praktisk anlagt og dygtig til tømrerarbejde og vil

gerne uddanne sig til tømrer. Derfor tilbringer han meget af skoletiden

med at arbejde i tømrerværkstedet og koncentrerer sig derudover om at

dygtiggøre sig i matematik, som er det boglige fag, der kræves afgangs-

prøve i for at blive optaget på tømreruddannelsen. Den brede vifte af

værkstedstilbud på Godhavn gør det muligt at skabe et godt fundament

til fremtidig uddannelse, også for de børn, der ikke kan gennemføre en

fuld afgangsprøve.

Godhavns lærergruppe rummer, ud over pædagoger og uddan-

nede lærere, også en smed, en musiker og en tømrer. Værkstedstilbuddet

understøttes dermed af ansatte med forskellige fag- og interesseområder.

Det er væsentligt for, at de praktiske læringsmiljøer kan fungere efter

hensigten, at faglærerne har håndværksmæssig eller anden praktisk bag-

grund. Men det er også en bevidst strategi, der sigter mod at give elever-

ne i den interne skole en bred palet af voksne at identificere sig med og

lade sig inspirere af i forhold til egne fremtidsmuligheder (jf. Lausten

m.fl., 2013). De forskellige typer værkstedstilbud og personale giver bør-

nene mulighed for at fordybe sig i netop det, de synes er spændende, og

for at skabe relationer til de faglærere, de harmonerer bedst med. Skolens

gode normering med 19 faglærere (hvoraf 9 er læreruddannede) til 25

elever er en nødvendig forudsætning for, at Godhavn kan bibeholde sin

meget alsidige lærergruppe.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

Den interne skole på

Bøgholt

bruger, som beskrevet ovenfor, sine

tre værksteder til indslusningen af nye elever. Værkstederne spiller også

en væsentlig rolle senere i børnenes interne skoleforløb. Bøgholts værk-

steder har hver deres faglærer tilknyttet: en smed, en tømrer og en pæda-

gog med lang erfaring med tekstilarbejde. Efter indslusningsperioden

foregår undervisningen halvdelen af tiden i værkstederne og halvdelen af

tiden i klasselokalet, med mulighed for at tilpasse vægtningen efter den

enkeltes elevs behov. Værkstedsundervisningen bidrager med sine faste

opgaver, der skal løses, til at skabe ro og forudsigelighed i elevernes

hverdag. De håndgribelige opgaver i den daglige værkstedsundervisning

giver mulighed for at skabe mening med skolens boglige fag som mate-

matik og dansk.

Eleverne på Bøgholt har rullende værkstedsundervisning en uge

ad gangen i træværkstedet, tekstilværkstedet og smede- og smykkeværk-

stedet. Ligesom på Godhavn er der i Bøgholts værksteder fokus på at

skabe positive oplevelser med det at gå i skole. I værkstederne arbejder

eleverne med en fast række af håndgribelige opgaver, der hænger sam-

men med undervisningen i de boglige fag. Opgaverne er formuleret i

tekst og piktogrammer, og eleverne får hjælp til at gennemføre dem.

Formålet er bl.a. at bibringe eleverne erfaringen af at kunne skabe noget

meningsfuldt og brugbart. Faglærerne i værkstedet og de seminarieud-

dannede lærere, der underviser i de boglige fag, arbejder sammen om

projekter og temauger. Personalet fremhæver, at det er i samspillet mel-

lem det skolefaglige og det praktiske, at tingene går op i en højere enhed

for nogle af skolens elever. Det kan fx være, når matematikopgaverne

kan omsættes til noget håndgribeligt som fx at beregne, hvor meget stof

der skal bruges til at sy en nederdel. Eleverne udvikler sig derfor fagligt,

mens de løser praktiske opgaver og lærer et håndværk.

De praktiske færdigheder, som eleverne på Bøgholt tilegner sig i

værkstederne, bliver ikke kun brugt internt på institutionen. Faglæreren

har gjort det til en tradition at tage nogle af skolens elever med ud på

folkeskoler og seminarier, hvor de i grupper på fem underviser klasser i

fx smykkefremstilling. Værkstedsundervisningen danner dermed også

grundlag for, at de unge udbygger deres sociale kompetencer og formid-

lingskompetencer og oplever, at de kan bidrage med noget i samfundet

udenfor. Ifølge den ansvarlige faglærer er en del af motivet for instruk-

tøropgaverne, at besøgene på eksterne skoler kan give den interne skole-

elev status i de øvrige elevers øjne (eller genopbygge status, hvis de besø-

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

ger tidligere klassekammerater). Omvendt kan eleverne, der fungerer

som instruktører, opleve forskellen på at være den, der kommer med

noget, man kan, i stedet for den, der er nederst i hierarkiet. Aktiviteter,

der som denne er rettet mod verden uden for institutionen, er i høj kurs

blandt eleverne, og muligheden kan derfor i sig selv være med til at fast-

holde deres interesse for at tilegne sig viden og færdigheder i den interne

skole.

Det er som nævnt relativt bekosteligt at oprette og drive prakti-

ske læringsmiljøer i form af værksteder. Omvendt giver det mange afled-

te fordele i form af fx en bredere palet af rollemodeller og de praktiske,

håndværksmæssige opgaver, der ikke alene giver et afbræk i den stillesid-

dende og boglig undervisning, men også kan fungere som en læringsplat-

form, der vækker elevernes interesse for at læse om et emne eller regne

ud, hvordan en konstruktion skal dimensioneres.

DYREPARK

Et andet eksempel på et praktisk læringsmiljø, som en intern skole bru-

ger til at styrke anbragte børns faglighed, er Orøstrands dyrepark, der

fungerer som en integreret del af børnenes undervisning på den interne

skole. Dyreparken, der ligger i forbindelse med den interne skole, rum-

mer mere end 400 dyr, herunder aber, slanger og en krokodille.

Ligesom værkstederne bruges dyreparken aktivt til at vække

børnenes interesse for at tilegne sig den viden og de færdigheder, som

skolen kan give dem adgang til. Integrationen af dyrepark og skole har

derfor positive effekter på børnenes læring og lærelyst, som skolen kan

drage nytte af. Et barns interesse for kaninerne i parken kan fx bruges

som undervisningsplatform og give anledning til, at barnet skriver en

opgave om kaniner og kaninpleje og samtidig får trænet sine læse- og

skrivefærdigheder. Børnene kan også få til opgave at bygge et kaninbur

og selv regne målene ud.

Ligesom værkstedsundervisningen på nogle af de andre skoler i

undersøgelsen har dyreparken en funktion i grænselandet mellem faglige

og pædagogiske tiltag over for de børn, der har brug for afbræk i under-

visningen for at kunne holde koncentrationen. De har mulighed for at

tilbringe en del af skoledagen sammen med dyrepasseren, der er ansat

som pædagogmedhjælper og benytter lejligheden til at lære dem om de

forskellige dyr og deres behov.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

Børnene, der er anbragt på Orøstrand, har mulighed for at ud-

danne sig til dyreguider. Hvis de gør det, kan de tjene lidt lommepenge

ved at vise nogle af parkens ca. 15.000 årlige besøgende rundt. Rundvis-

ningerne giver derudover børnene mulighed for at træne deres formid-

lingskompetencer og sociale færdigheder, mens de engagerer sig i en ak-

tivitet, der bringer dem i kontakt med verden udenfor. Dyreguidefunkti-

onen kan derudover give børnene en oplevelse af at have en højere status

end ellers og kan styrke børnenes selvtillid, fordi de oplever, at de kan

have succes med at tage en uddannelse og varetage en specialiseret funk-

tion.

Orøstrands dyrepark fremmer interaktionen mellem de anbragte

børn og unge og lokalbefolkningen, fordi de mange besøgende i dyre-

parken befinder sig på institutionens område og taler med den interne

skoles elever om et emne, der ikke som sådan har noget at gøre med det

at være et anbragt barn. Dermed bliver institutionens elever og omver-

den afmystificeret i forhold til hinanden, og der dannes grundlag for en

ligeværdig interaktion. Selvom vi har kategoriseret Orøstrands dyrepark

som et elevrettet tiltag under skolegangen på den interne skole, kan den

derfor også have en positiv funktion i forhold til udslusning af børnene

til ekstern skole og samfundet uden for institutionen.

Selvom det nok ikke er alle interne skoler, der umiddelbart kan

forestille sig at etablere en dyrepark af en størrelse som Orøstrands, kan

mindre også gøre det. Fx kan en mindre (særligt udvalgt og afgrænset)

dyrebestand eller andre praktiske aktiviteter i værksteder eller ude i det fri

også fungere som læringsplatform og som et konstruktivt alternativ til

klasseundervisning.

FAGLIGHEDSKULTUR

Et par af skolerne i undersøgelsen fremhæver indsatser, der sigter mod at

opdyrke en faglighedskultur blandt deres elever. Det gælder fx

Den Gamle

Brugs’ interne skole,

der bruger folkeskolens afgangsprøver som et virk-

somt fagligt og socialpædagogisk mål for de unge. Gennem det særlige

fokus på faglighed ønsker skolen at supplere børnenes ofte negative sko-

leerfaringer og mange tidligere skolenederlag med en oplevelse af at kun-

ne lykkes skolemæssigt og ikke mindst at give eleverne adgang til de mu-

ligheder for videre uddannelse og et selvstændigt voksenliv, som en fuld-

ført afgangsprøve er et vigtigt trin på vejen til.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

Det er en vigtig del af Den Gamle Brugs’ selvforståelse, at sko-

legang er en afgørende del af de unges ophold. Elevernes skolelyst er

normalt lav, når de starter på den interne skole, ofte i forbindelse med

deres tredje eller fjerde skoleskift. Et af de vigtigste mål er derfor at få de

unge til at holde ud at gå i skole og få dem til at se værdien af det. I den

proces bruges 9.- og 10.-klasseprøverne både som synligt mål og som

endeligt bevis for de unge på, at de rent faktisk kan gennemføre skolen.

Da eleverne i Den Gamle Brugs’ interne skole er 14-18 år gamle,

befinder de sig relativt sent i deres skoleforløb. Det er med til at gøre det

særlig relevant for skolen at prioritere at genskabe tilliden til uddannel-

sessystemet og støtte de unge i at gennemføre folkeskolens afgangsprøve,

snarere end at sluse dem ud i en ekstern folkeskole. Uafhængigt af stand-

punkt, der varierer meget fra elev til elev, er det normalt både en stor

udfordring og en stor sejr for den enkelte unge at gennemføre afgangs-

prøven. En forudsætning for at nå dertil er, at undervisningen tilpasses

den enkelte elev. Hvis en ung fx er ordblind, bliver målet, at han eller

hun skal dygtiggøre sig mundtligt i stedet for fx at efterstræbe en høj ka-

rakter i skriftlig engelsk.

En anden intern skole, der har særligt fokus på faglighed, er den

på

Bøgholt,

hvor man har oprettet en særlig afgangsklasse for at styrke

elevernes interesse for at gøre en indsats i skolen. Afgangsklassen er et

godt eksempel på, at faglighed ikke kun kan styrkes ved hjælp af 1:1-

indsatser, men også kan fremmes på klasseniveau ved at skabe en kultur,

der fremmer og belønner faglighed. Afgangsklassen på Bøgholt tilstræber

i forhold til struktur og organisering at ligne en almindelig 9.-klasse, men

med færre elever. For at understøtte en særlig kultur i og omkring af-

gangsklassen, følger der privilegier med, når en elev starter i afgangsklas-

sen. For eksempel har eleverne deres egen computer, klassen har sin

egen kaffemaskine, og de tager på studietur. Blandt eleverne opfattes det

som sejt at gå i afgangsklassen, og der er en særlig seriøsitet i klassen.

Denne seriøsitet er selvforstærkende, så elever, der kommer ind i klas-

sen, ”vokser med opgaven” og går op i undervisningen, når de starter der.

Det er, ifølge skoleleder og lærer, en af grundene til, at næsten alle elever,

der starter i afgangsklassen i Bøgholts interne skole, gennemfører folke-

skolens afgangsprøve.

For at idéen om en særlig afgangsklasse skal give mening på en

intern skole, skal der være elever, der realistisk set vil være i stand til at

deltage i afgangsprøverne, hvis de gør en indsats. Er der det, har af-

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

gangsklassen flere fordele. For det første er den et konkret eksempel på,

hvordan en intern skole kan kommunikere positive forventninger til ele-

verne i forhold til deres faglighed, indsats og muligheder. For det andet

kan den faglighedskultur, der opdyrkes omkring klassen, være med til at

reparere et negativt syn på skolegang, som nogle af eleverne på en intern

skole kan have, hvad enten dette skyldes en opvækst i et uddannelses-

fremmed miljø eller erfaringer med tidligere skolenederlag.

SANSEINTEGRATION

Anbragte børn har markant flere psykosociale og mentale helbredspro-

blemer end deres jævnaldrende, fx i form af psykisk udviklingshæmning,

hyperaktivitet (ADHD) og børnepsykiatriske lidelser (Egelund m.fl.,

2004). De er markant oftere end deres jævnaldrende psykisk sårbare, og

mange udviser tegn på depression, selvskadende adfærd eller spisepro-

blemer (Lausten m.fl., 2013). Disse og andre børn kan have glæde af en

indsats som den sanseintegration, der praktiseres i

Skovgårdens interne skole.

Indsatsen er et konkret eksempel på, hvordan en intern skole håndterer

nogle af de mulige psykiske og fysiske barrierer for, at eleverne er i stand

til at modtage undervisning.

Den sanseintegration, Skovgårdens interne skole har gode erfa-

ringer med at praktisere, udspringer af den neuroaffektive udviklingspsy-

kologi.

Indsatsen består i at bruge sanseintegrationsmetoden som prak-

tisk redskab i undervisningen af eleverne. Skolen begrunder brugen af

metoden med, at mange af Skovgårdens børn har store vanskeligheder

med at fornemme sig selv. Det hæmmer deres evne til at fornemme an-

dre og deres hensigter, og dermed også evnen til at forstå andre og være i

stand til at indgå i sociale og faglige fællesskaber. Derfor arbejdes der på

Skovgården bevidst på at stimulere børnene sansemæssigt.

Sanseintegration bruges af skolens personale til at nedregulere et

barns ”arousal” (dvs. ophidselse), når dets nervesystem efter lærerens

opfattelse er så overbelastet, at det hæmmer indlæring. Personalet trykker

fx barnet i hånden eller lægger en tung hånd eller hvedekernepose på

dets skuldre. Uro i benene kan dæmpes ved at lægge hvedekerneposer

over lårene, mens der trykkes på barnets læg. Trykkene gør barnet

13. Man kan læse mere om den neuroaffektive udviklingspsykologi i Susan Harts bøger

Betydningen af

samhørighed

(Hart, 2006) og

Neuroaffektiv psykoterapi med børn

(Hart, 2011). Psykologerne Gitte Jør-

gensen og Charlotte Hagmund-Hansen har desuden skrevet bogen

Børn i gode hænder

(Jørgensen

& Hagmund-Hansen, 2013), som tager udgangspunkt i Skovgårdens erfaringer med, hvordan

neuroaffektiv udviklingspsykologi kan bruges i praksis.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

kropsbevidst og hjælper det tilbage til en kontaktbar tilstand, der gør det

muligt at deltage i undervisningen. Ud over at have umiddelbar beroli-

gende effekt, træner berøringen og sanseindtrykkene også børnenes

egenregulering af arousal-niveauet. Sanseintegration er med til at gøre

børnene i stand til at kunne modtage undervisning. Metoden gør, at de

får kontakt til deres krop og falder til ro.

Et sidste konkret eksempel på, hvordan man arbejder med san-

seintegration i den interne skoles undervisning, er arbejdet i musiklokalet.

Her stimuleres børnenes sanser ved hjælp af store bashøjtalere, der er

tilsluttet skolens to trommesæt, så børnene rent fysisk kan mærke rytmen

som trykbølger, der omslutter deres kroppe. Kombinationen af trykbøl-

gerne og lyden fra rytmen har, ifølge pædagogen, samme beroligende

effekt som fysiske tryk og får børnene til at blive rolige.

ORGANISATORISKE TILTAG

De interne skoler har også en række strukturelle udfordringer, der van-

skeliggør deres arbejde med at sikre den enkelte elev det bedst mulige

læringsudbytte. Fx gør skolernes beskedne størrelse og økonomi det van-

skeligt for dem at have lærere med alle linjefag tilknyttet, og den besked-

ne økonomi gør det også vanskeligt at have egne speciallokaler med ap-

paratur til eksempelvis fysik- eller værkstedsundervisning.

SAMARBEJDE MED ANDRE SKOLER OG INSTITUTIONER

De interne skoler tyr ofte til deres netværk, når de skal kompensere for

de udfordringer, deres begrænsede størrelse, relativt få lærerkræfter og

begrænsede økonomi skaber i forhold til at kunne tilbyde deres elever en

undervisning, som er sammenlignelig med folkeskolens. Det kan fx ske

gennem mere eller mindre formelle samarbejdsrelationer eller partner-

skaber med andre skoler i lokalmiljøet.

Mange interne skoler har, grundet de relativt få elever, også rela-

tivt få lærere. Det hæmmer muligheden for, at lærerne kan få tilstrækkelig

faglig sparring på den interne skole, ligesom det kan være svært at finde

penge til efteruddannelse på et lille budget. Nogle interne skoler arbejder

derfor systematisk med at styrke fagligheden ved, at deres lærere får lov

til at deltage i kurser og sidder med i fagudvalg eller faglærergrupper på

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

eksterne skoler, eller sparrer ad hoc med deres folkeskolekolleger i for-

bindelse med prøver og lign.

Skovly Skole

er en af de interne skoler, der imødegår sine organi-

satoriske udfordringer i forhold til at sikre en høj faglighed ved aktivt at

bruge sit netværk på en lokal folkeskole og andre institutioner i nærom-

rådet. Samarbejdet tager især form af sparring om undervisning, udveks-

ling af fagligt materiale og møder om de af institutionens børn, der går i

ekstern skole mv. Ved at trække på den lokale folkeskoles ekspertise kan

lærerne på Skovly hente inspiration til deres undervisning og opnå et fag-

ligt niveau, der svarer til folkeskolens. Konkret har det fx været relevant i

forhold til udformning og gennemførelse af 9.-klasses-projektopgave.

Det er især den manglende mulighed for at etablere og vedlige-

holde dyre faciliteter som fysiklokaler, der volder problemer for de inter-

ne skoler. Derfor indgår de i samarbejde med de nærtliggende folke- eller

specialskoler for at imødekomme problemet. To af Skovlys elever har i

selskab med deres skoleleder deltaget i fysikundervisningen på den lokale

folkeskole, der også afholder folkeskolens afgangsprøver for dem. Skovly

Skole samarbejder også med dagbehandlingstilbuddet Ibs Mølle, der har

en uddannet fysiklærer, der underviser nogle af Skovly Skoles elever. Det

sker i et lånt fysiklokale på den lokale folkeskole. Desuden samarbejder

de to specialskoler om 9.-klasseprøver. For eksempel udveksler de to

skoler prøvecensorer til prøveeksamener. Skolen samarbejder også med

anbringelsesstedet Orøstrand om udveksling af skolematerialer samt fæl-

les atletikundervisning i sommerhalvåret på Orøstrands idrætsbaner.

Derudover bruger Skovly Skole Orøstrands dyrepark til natur-/teknik-

undervisning.

Samarbejde af den art, der beskrives her, er blevet mere nødven-

digt, efter at de faglige krav til de interne skoler er blevet skærpet. For at

samarbejdet kan blive en succes, må alle parter – skoleforvaltning, ledelse

og lærere på såvel den interne som den eksterne skole – prioritere det og

afsætte de nødvendige ressourcer (Andersen 2008). Når samarbejdet

fungerer, kan det hjælpe de interne skoler til, med lidt hjælp fra deres

netværk, at tilbyde eleverne den fulde fagpakke. En anden væsentlig af-

ledt fordel ved samarbejde er, at grænserne mellem interne og eksterne

skoler bliver mere flydende, både for elever og lærere. Et barn, der har

modtaget fysikundervisning på en ekstern skole, kan fx have nemmere

ved at blive udsluset til denne skole, og skoler, der i forvejen har et godt

samarbejde, kan have nemmere ved at håndtere de knaster, der måtte

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

opstå i forbindelse med overlevering af en elev fra den eksterne til den

interne skole eller med udslusning af en elev fra den interne til den eks-

terne skole.

FLEKSIBLE INDSKRIVNINGSMULIGHEDER

De interne skoler stilles i dag over for ambitiøse mål om at udsluse deres

elever til folkeskolen, så snart de kan. Da de interne skolers økonomi

normalt er baseret på, at de har fuld belægning, medfører udslusning af

elever midt i et skoleår imidlertid udfordringer i forhold til at få økono-

mien til at hænge sammen. Dette dilemma har Hostruphøjs interne skole

håndteret ved at tilbyde mere smidige indskrivningsformer, hvilket

blandt andet har haft den effekt, at skolens økonomi ikke alene beror på

indtægterne fra de døgnindskrevne elever.

Konkret har Hostruphøjs interne skole i samarbejde med Mari-

agerfjord Kommunes indskrivningsudvalg udviklet et bredere katalog af

indskrivningsmuligheder, der er tilpasset kommunens efterspørgsel. Tid-

ligere havde Hostrupshøj to indskrivningsformer: Barnet kunne enten bo

på institutionen i et døgnbehandlingstilbud og gå på den interne skole,

eller det kunne gå på den interne skole i et dagbehandlingstilbud og bo et

andet sted.

I dag er der et varieret udbud af indskrivningsformer, herunder

følgende kombinationer af tilbud:

•

Døgnanbragt, går i intern skole

Døgnanbragt, går i ekstern skole

Går i intern skole med SFO-tilbud, bor ikke på opholdsstedet. Ingen

behandling eller behandlingsplan

Går i intern skole, bor andetsteds. Ingen SFO, derfor kortere skole-

dag. Ingen behandling eller behandlingsplan

Går i intern skole som dagbehandlingstilbud

Aflastningstilbud på opholdsstedet i kombination med nogle af de

andre tilbud.

De nye, fleksible indskrivningsformer har ledt til, at Hostruphøj nu har

fuld belægning på både opholdsstedet og den interne skole. Det giver

imidlertid ikke kun økonomiske fordele, men fremmer også kvaliteten af

tilbuddet på en anden måde. Hvis en elevs behov ikke længere tilgodeses

af den måde, han eller hun er indskrevet på, kan man nu relativt hurtigt

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

imødekomme det ændrede behov. Som en del af samarbejdet med

kommunen spiller kommunens PPR-psykolog (som månedligt deltager i

et lærermøde) og kommunens specialundervisningskonsulent (som PPR-

psykologen refererer til) ligeledes en vigtig rolle i visitationen af børnene.

INDSATSER I UDSLUSNINGSFASEN

Udslusning af elever fra interne skoler til folkeskolens normal- og speci-

altilbud byder ofte på udfordringer. I dette afsnit præsenterer vi et tiltag,

som en af de interne skoler i undersøgelsen har gode erfaringer med at

bruge, når elever skal udsluses til ekstern skole. Selvom de interne skoler

også udsluser elever til andet end folkeskolen og har forskellige efter-

værnstilbud for unge, der flytter ud, er fokus i dette afsnit altså snævert

på, hvordan et barn, der stadig bor på institutionen, kan hjælpes fra den

interne skole og ind i folkeskolen.

12. UDESKOLELÆRER

Udslusning af den interne skoles elever til folkeskolens normal- og speci-

altilbud indebærer nogle problematikker, der udspringer af den organisa-

toriske og fysiske adskillelse af de to skoletilbud. Lærerne på den modta-

gende folkeskole kender ikke den nye elev og kan være usikre på, om de

har kapacitet til at modtage eleven, fx fordi det kan være svært at finde

ressourcer til ekstraarbejde i indslusningsperioden. For eleven, der skal

udsluses, kan skiftet fra et lille og relativt beskyttet miljø til en almindelig

skole omvendt give behov for ekstra støtte.

Den interne skole på Orøstrand har udviklet en særlig lærerstil-

ling for at kunne imødegå disse og beslægtede udfordringer. Den såkald-

te ”udeskolelærer” er, ifølge forstanderen, en væsentlig begrundelse for,

at Orøstrand har succes med at udsluse sine børn til folkeskolen. Ude-

skolelæreren kan fx få udslusningen af en elev til at glide ved at hjælpe

lærerne på den eksterne folkeskole i overgangsperioden. Orøstrands fag-

personale fremhæver, at et væsentligt aspekt ved udeskolelærerfunktio-

nen er, at det gør det trygt for den eksterne skole at tage imod en af ele-

verne fra Orøstrand. Trygheden ligger både i at vide, at Orøstrands per-

sonale støtter barnet gennem indslusningsprocessen, og i, at barnet kan

tages hjem til den interne skole, hvis det er det mest hensigtsmæssige.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

Det er ikke kun i forbindelse med selve udslusningen, at udesko-

lelæreren støtter de børn, der går i eksterne skoler. Udeskolelæreren bru-

ger en stor del af sin tid på disse skoler og har et stort netværk og et godt

samarbejde med områdets skoler. Han kender skolernes lærere og børne-

sammensætningerne i de forskellige klasser og kan derfor være med til at

træffe kvalificerede beslutninger om det enkelte barns udslusning, fx i

forhold til, hvilken klasse det pågældende barn vil passe bedst ind i.

Desuden fungerer udeskolelæreren som bindeled mellem skoler-

ne og behandlingshjemmet. Han videregiver relevante informationer om

børnene og deres skolegang til pædagogerne på børnenes afdelinger og til

andre aktører i børnenes liv. Derudover står udeskolelæreren altid til rå-

dighed, hvis et af de eksterne skolebørn fra Orøstrand har brug for støtte

i en periode. Det kan være faglig støtte i et bestemt fag eller psykosocial

støtte i en svær tid. I disse tilfælde vil udeskolelæreren medvirke i under-

visningen til gavn for alle elever i klassen.

Orøstrands udeskolelærer er et godt eksempel på et organisato-

risk tiltag, der forbedrer børnenes skolegang gennem samarbejde med og

partnerskaber i lokalmiljøet. Ordningen er ikke finansieret med de ordi-

nære lærermidler, men efter ansøgning med en ekstrabevilling fra en af

de kommuner, der anbringer børn på Orøstrand.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

KAPITEL 4

OPSAMLING OG

PERSPEKTIVERING

De indsatser og tiltag, vi har trukket frem i kapitel 3, er eksempler på,

hvordan interne skoler kan organisere sig og tilrettelægge deres indsats

for at imødegå nogle af de udfordringer, der er forbundet med at forbed-

re anbragte børn og unges skoleudbytte.

Denne undersøgelse er et øjebliksbillede fra tiden omkring sko-

lereformens ikrafttrædelse. Siden da har meget ændret sig, også på de

deltagende skoler. Tanken har da heller ikke været at beskrive skolerne i

detaljer, men at indsamle og præsentere deres gode erfaringer til inspira-

tion for andre.

Omskifteligheden i betydningsfulde omverdensvilkår gør, at de

interne skoler er nødt til hele tiden at genoverveje og udvikle deres prak-

sis. En udefra bestemt ændring i økonomi eller målgruppe kan fx un-

derminere den enkelte interne skoles hidtil vellykkede brug af eksempel-

vis praktiske læringsmiljøer, fleksible undervisningsformer eller opdyrk-

ning af en faglighedskultur.

I dette kapitel opsamler vi de gode erfaringer i rapporten ved at

undersøge tre hovedudfordringer, der optræder i materialet:

Hvordan kan man finde den rette balance mellem fokus på børne-

nes faglige udvikling og hensyntagen til deres særlige behov?

Hvordan kan små interne skoler organisere sig til større faglighed?

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

Hvordan kan anbragte børn bedst hjælpes ind i den almindelige fol-

keskole?

UDFORDRING 1: HVORDAN KAN ANBRAGTE BØRNS

FAGLIGHED OG SÆRLIGE BEHOV BALANCERES?

Mange af de interne skoler i undersøgelsen fremhæver vigtigheden af

struktur og forudsigelighed for, at anbragte børn kan få et godt udbytte

af deres skolegang. Alle skolerne i undersøgelsen arbejder ligesom inter-

ne skoler generelt med målgrupper, der stiller krav til balancering af hen-

synet til elevernes særlige behov og kravet om et tilfredsstillende udbytte

af skolegangen.

Interne skoler er forskellige. Nogle praktiserer en pædagogik, der

lægger vægt på i høj grad at skærme de unge for at give dem ro til at lære;

andre vælger en pædagogik, der vil udfordre de unge for at træne dem til

livsmestring (Andersen, 2008). Under alle omstændigheder stilles de in-

terne skoler over for nye udfordringer i disse år. Det skyldes ikke mindst

målsætningen om, at flest mulige børn skal inkluderes i folkeskolen. Som

konsekvens vil de interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringel-

sessteder skulle anvendes mindre. Det betyder alt andet lige, at de interne

skoler har sagt farvel til dem af deres elever, der bedst ville være i stand

til at leve op til krav om fx selv at stå op om morgenen og modtage un-

dervisning under forhold, der ligner dem uden for anbringelsesstedet.

Man skal imidlertid ikke gøre forskellen på fokus på faglighed og

omsorgen for børnenes særlige behov større end den er. Forskningsre-

sultater viser, at en god skolegang kan fungere som en vigtig beskyttel-

sesfaktor i forhold til mange af de problemer, tidligere anbragte børn kan

opleve i voksenlivet (Egelund og Hestbæk, 2003). Desuden kan børnenes

ringe skoleresultater inden anbringelsen desuden hænge sammen med

lave forventninger fra deres omverden (Tideman m.fl., 2011; Lausten

m.fl., 2013). Derfor er styrkelse af fagligheden, som Andersen (2008)

også påpeger, ikke nødvendigvis i modstrid med hensynet til elevernes

særlige behov. Skolegang kan med andre ord ses som et væsentligt ele-

ment i behandlingen af anbragte børns problemer. Flere af skolerne i

vores undersøgelse har, i tråd med dette, en målsætning om, at skolegang

fra første dag skal opleves som en fordel for børnene, bl.a. fordi det gi-

ver afledning, tryghed og struktur i hverdagen. Skolegangen bliver der-

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

med en del af behandlingen af børnenes problemer og ikke noget, der

først skal foregå, når tingene er faldet til ro. Denne erkendelse får dog

ikke de praktiske udfordringer med at sætte børnene i stand til at modta-

ge undervisning til at forsvinde.

En problematik i arbejdet med anbragte børn er, at mange af

børnene kommer fra en ikke-uddannelsesvant baggrund og har faglige

huller og negative skoleerfaringer med i bagagen, når de starter i den in-

terne skole. Forskningen viser, at dårlige oplevelser i skoletiden, selv for

helt almindelige børn og unge, er med til at begrænse uddannelsesmulig-

hederne på længere sigt (jf. Thomsen m.fl. 2016). Hvis man vil fremme

disse børns læring, er det ikke nok fx at sørge for, at der er kvalificerede

lærere og veludstyrede lokaler til rådighed for eleverne på interne skoler,

så de faglige huller kan blive fyldt ud. Det handler i høj grad også om at

ændre det negative billede af skolen og deres egne evner, som børnene

kan have med sig fra tidligere dårlige erfaringer, og i stedet motivere dem

til at deltage aktivt i og tage et medansvar for egen læring.

Som eksempel på motivation af eleverne på interne skoler frem-

hæver et par af de interviewede fagpersoner i undersøgelsen værdien af

aktiviteter og undervisningsforløb, der ”smager af virkelighed og ikke af

institution”. Ved at deltage i ”arbejdslignende aktiviteter” – som fx at

vise besøgende rundt i institutionens dyrepark eller undervise eksterne

skolers klasser i smykkefremstilling – får eleverne positive oplevelser

med at kunne bidrage med noget meningsfuldt.

UDFORDRING 2: HVORDAN KAN SMÅ INTERNE SKOLER

ORGANISERE SIG TIL STØRRE FAGLIGHED?

Interne skoler skal tilbyde deres elever at kunne gennemføre folkeskolens

afgangsprøver i den fulde fagpakke, og de skal udsluse alle elever, der

kan, til folkeskolen. Det er ikke helt simple krav at leve op til for små

skoler med relativt lave budgetter. De interne skolers økonomiske ud-

fordringer betyder bl.a., at de har færre lærerkræfter og dermed alt andet

lige dårligere muligheder for at favne den fulde fagpakke samt udfordrin-

ger i forhold til at etablere og opretholde speciallokaler og specialfacilite-

ter til fx fysikundervisning.

Skolerne i undersøgelsen arbejder på forskellige måder med at få

økonomi, inklusion og faglighed til at hænge sammen. En af dem har fx

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

haft gode erfaringer med at udvikle en bredere vifte af indskrivningsfor-

mer på institutionen, der bedre modsvarer kommunens og den enkelte

elevs behov. På den måde behøver det ikke at være en ”alt-eller-intet”-

afgørelse, når et barn bliver vurderet i forhold til intern eller ekstern sko-

legang – der er mulighed for fleksibilitet.

Udviklingen i lovgivningen har ledt til et strukturelt pres på små

interne skoler for at blive større. Kravet om, at de skal være normeret til

ti børn ved skoleårets begyndelse, udspringer af ønsket om at sikre en

højere faglighed. Omvendt er der for små skoler med særlige målgrupper

en særskilt værdi i at bevare det lille, overskuelige miljø, der også ses som

en væsentlig del af behandlingen af børn med sociale og emotionelle

problemer. Hvad enten de interne skoler i undersøgelsen har mere eller

mindre end ti elever, er det nødvendigt for dem at få faglige krav til at gå

op i en højere enhed med få lærerkræfter.

Skolerne i undersøgelsen er også gode til at samarbejde med kol-

leger på lokale folkeskoler og andre interne skoler. Det giver mulighed

for at låne lokaler, materialer og ikke mindst for faglig sparring. Samtidig

kan samarbejdet fremme den lokale integration af den interne skoles ele-

ver i det omfang det medfører, at de kommer ud blandt andre og får

kontakt med børn og unge lokalt, hvad enten det er i ét, flere eller alle

fag. Det er under alle omstændigheder en forudsætning for, at samarbej-

det kan blive en succes, at alle involverede parter finder det vigtigt og

afsætter de nødvendige ressourcer til det.

UDFORDRING 3: HVORDAN KAN ANBRAGTE BØRN HJÆLPES

IND I FOLKESKOLEN?

Grunden til, at der stadig findes interne skoler, er, at ikke alle børn kan

gennemføre et helt forløb i en almindelig folkeskole. Derfor er det heller

ikke alle elever på interne skoler, der vil have mulighed for – eller have

godt af – at blive udsluset til folkeskolen. Interne skoler må omvendt

ikke blive opbevaringssiloer, hvor anbragte børn bliver endeligt eksklu-

deret fra det uddannelsessystem, der kan og bør spille en vigtig rolle for,

at de klarer sig på trods af en udfordrende start på livet. Denne overve-

jelse ligger bag målsætningen om, at interne skoler i fremtiden skal bru-

ges mindre.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

For at realisere inklusionsmålsætningen om udslusning til folke-

skolen kan det dog være nødvendigt med særlige indsatser og tiltag, der

kan gøre det praktisk muligt at følge undervisningen i et eksternt skole-

tilbud for elever, der er i stand til det – eller som kan blive rustet til det

under den interne skolegang. Udslusning kræver imidlertid ikke kun rela-

tivt stærke faglige kompetencer; det kræver også sociale færdigheder. Ved

udslusning til folkeskolen er det vigtigt, at eleven og den eksterne skole

har den nødvendige støtte. Et veludviklet samarbejde mellem den interne

skole og eksterne skoler i området, som eksemplet med en udeskolelærer

viser, kan være med til at sikre den sociale og faglige støtte, eleven kan

have brug for i udslusningen.

Der er imidlertid også andre faktorer, der kan spille ind i et ud-

slusningsforløb. Fx kan det være en fordel med fleksible og relativt fly-

dende grænser mellem de to skoletilbud, der giver eleverne mulighed for

gradvist at vænne sig til et nyt miljø med nye kammerater og lærere. Al-

ternativt kan løbende interaktion med lokalområdet være med til at gøre

verden uden for institutionen kendt og tryg for eleverne og til at afmysti-

ficere eleverne over for personer i deres nye miljø.

PERSPEKTIVERING

Som rapporten viser, har det seneste årtis generelt øgede fokus på faglig-

hed, inklusion, planlægning og målstyring af undervisningen også sat sit

præg på de interne skoler. Folkeskolereformens mål om, at alle elever

skal udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan, og at betydningen af

elevernes sociale baggrund for deres faglige præstationer skal mindskes,

gælder naturligvis også for anbragte børn. Det har historisk set ikke været

en selvfølge, at disse børn har fået et skoletilbud, der har sikret dem fag-

lige udfordringer på linje med folkeskoleelevernes, og de kommer i høj

grad fra en social baggrund, der normalt hænger sammen med lavere ka-

rakterer, fx ved folkeskolens afgangsprøver.

På mange måder synes tankegangen bag folkeskolereformen at

modsvare de udfordringer, de interne skoler har. Det gælder fx ønsket

om at styrke fagligheden og idéen om en afvekslende skoledag, der inde-

holder leg, aktiviteter, lektiehjælp og bevægelse. Omvendt medfører sko-

ledagens forlængelse og de højere krav til planlægning nye udfordringer

for de interne skoler, der arbejder med målgrupper, der allerede før re-

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

formens ikrafttræden havde faglige vanskeligheder i skolen og svært ved

den stillesiddende klasseundervisning. Indsatserne i kapitel 3 er konkrete

bud på, hvordan skolerne i praksis tænker kreativt i forhold til at få ele-

verne til at arbejde på nye måder, fx dyreparken, værkstederne, lektieca-

féen og formidlingsaktiviteterne.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

BILAG

BILAG 1

INSTITUTIONER I UNDERSØGELSEN

I dette bilag findes en alfabetisk liste med beskrivelser af de otte institu-

tioner, hvor der er gennemført interview til brug for undersøgelsen.

•

Bøgholt

Chr. IX’s Børnehjem

Den Gamle Brugs

Godhavn

Hostruphøj Specialskole & Socialpædagogisk opholdssted

Orøstrand Skole og Behandlingshjem

Skole- og Behandlingshjemmet Skovgården

Skovly

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

BØGHOLT

•

Bøgholt

hører under Aarhus Kommune. Bøgholt Skole og tre af

institutionens fire afdelinger ligger i Viby lige uden for Aarhus, mens

ungdomsafdelingen Skansen ligger på Strandvejen i Aarhus C

Antal børn på institutionen: 30

Antal børn på den interne skole: 30

Antal børn i ekstern skole: 0

Antal børn, der laver noget andet: 0

Antal ansatte på institutionen: 60 (heraf 1 skoleleder, 7 almindeligt

læreruddannede lærere, 3 faglærere og 24 pædagoger)

Gennemsnitsophold: 1-1�½ år

Aldersgruppe: 12-16 år

INSTITUTIONSTYPE

Bøgholt er et socialpædagogisk døgntilbud, ejet af Aarhus Kommune,

men man modtager også børn fra andre kommuner.

MÅLGRUPPEN

Bøgholts målgruppe er børn i alderen 12-16 år med adfærdsvanskelighe-

der, ADHD, eller som er emotionelt skadede. Tilbuddet retter sig som

hovedregel ikke mod elever, der har behov for eneundervisning, da sko-

len ikke har ressourcer dertil.

SÆRLIGE TILTAG

Afgangsklassen:

Afgangsklassen på den interne skole tilstræber i forhold til

struktur og organisering at ligne en almindelig 9. klasse, dog med færre

elever. Samtidig er der en særlig kultur i og omkring afgangsklassen, idet

der følger privilegier med at gå der (fx kaffe, egen computer og studietur).

Blandt eleverne opfattes det som sejt at gå i afgangsklassen, og der er en

særlig seriøsitet i klassen. Denne seriøsitet er selvforstærkende, så elever,

der kommer ind i klassen, ”vokser med opgaven” og går op i undervis-

ningen, når de starter der.

Værkstedsundervisning:

Bøgholt har tre værksteder med tre faglære-

re tilknyttet: en smed, en tømrer og en pædagog med lang erfaring med

14. Bøgholt var under dataindsamlingen i gang med en omstilling af målgruppe og pædagogik, idet

institutionen som led i en større omorganisering af opholdssteder i Aarhus Kommune har fået

en ny struktur. Informationerne om Bøgholt relaterer sig til før skolestart 2014.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

tekstilarbejde. Eleverne på Bøgholt har værkstedsundervisning dagligt.

Værkstedsundervisningen bidrager med sine håndgribelige opgaver til at

skabe en mening med skolens boglige fag for eleverne, idet de kan bruge

det, de lærer i fx matematik og dansk, i praksis. Derudover danner værk-

stederne rammen om en indslusningsperiode på tre uger.

CHR. IX’S BØRNEHJEM

•

Chr. IX’s Børnehjem ligger i Aarhus Nord

Akut opholdssted uden intern skole

Antal børn: 17 (normeret til 15 børn)

Antal ansatte: 16 (heraf 12 pædagoger) samt 10 faste vikarer. For-

stander deles med en anden institution.

Gennemsnitsophold: 3 til 4 måneder

Aldersgruppe: 0-17 år

INSTITUTIONSTYPE

Børnehjemmet adskiller sig fra de øvrige institutioner i denne rapport

ved at være et akut anbringelsessted uden intern skole. Børnehjemmet er

halvt kommunalt og halvt privat. Aarhus Kommune har driftsoverens-

komst på halvdelen af børnehjemmets pladser, men børnehjemmet mod-

tager også børn fra andre kommuner. Hvis det er muligt, fortsætter bør-

nene under vante rammer i deres skoler, og hvis det ikke er muligt, bliver

de indskrevet på den lokale folkeskole.

MÅLGRUPPE

Børnehjemmets målgruppe er børn og unge mellem 0 og 17 år, som skal

akutanbringes uden for hjemmet. Børnehjemmet er ikke rustet til at have

børn boende, som har behov for rammer, der imødekommer mange in-

dividuelle behov. Fælles for børnene er, at de er blevet anbragt på bag-

grund af en kaotisk hændelse. De bor gennemsnitligt cirka 3-4 måneder

på børnehjemmet, inden der er fundet en permanent ordning til dem.

Langt de fleste kommer, ifølge forstanderen, fra ressourcesvage familier

og har følelses- og adfærdsmæssige vanskeligheder. Langt de fleste af

børnene er dog i stand til at modtage undervisning i en almindelig skole

eller gå i en almindelig daginstitution og dermed til at indordne sig under

de rammer og de normer, som det kræver.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

SÆRLIGT TILTAG

Lektiecafé med frivillige:

Tre dage om ugen fra kl. 18 til 20 afholder frivillige

lektiecafé for børnehjemmets skolebørn. Børnehjemmet har indgået et

samarbejde med en nærliggende kirke, hvor ni frivillige fra kirkens frivil-

ligkorps er tilknyttet lektiecaféen. Lektiecaféen har fungeret siden skole-

starten i sommeren 2013.

DEN GAMLE BRUGS

•

Ved Skævinge i Hillerød Kommune

Antal unge på opholdsstedet: 6

Antal unge i den interne skole: 6 (heraf 1 ekstern) plus 2 uden for

almindelig undervisningstid

Antal unge, som laver noget andet: 1 (på HF)

Antal ansatte: 9 (heraf 1 forstander, der også er skoleleder og ud-

dannet lærer, 3 lærere, 3 pædagoger, 1 pædagogmedhjælper og 1 pe-

del)

Gennemsnitsophold: 2-3 år

Aldersgruppe: Som udgangspunkt 14-18 år

INSTITUTIONSTYPE

Den Gamle Brugs er et socialpædagogisk opholdssted med skoletilbud.

Det er en selvejende institution, der er organiseret som en privat fond.

Stedet har ikke fast driftsoverenskomst med én kommune, men er god-

kendt af Hillerød Kommune til at modtage unge i alderen 14-18 år. I

forhold til folkeskolelovens regel fra 2013 (L96) om minimum ti elever

på interne skoler har Den Gamle Brugs fået dispensation fra kommunal-

bestyrelsen til at fortsætte med seks elever. Det skyldes dels, at skolen

tilbyder elever med særligt behov for et lille undervisningstilbud den ful-

de fagrække samt afholdelse af obligatoriske afgangsprøver i alle fag.

Dels indgår skolen i et fast fagligt samarbejde med en lokal folkeskole,

hvor lærerne fra Den Gamle Brugs deltager i skolens fagudvalg.

MÅLGRUPPEN

Målgruppen for Den Gamle Brugs er unge med sociale og følelsesmæssi-

ge vanskeligheder, et lavt selvværd og behov for særlig støtte. Målgrup-

pen omfatter ikke unge med et omfattende misbrug og en voldsomt ud-

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

adreagerende adfærd samt unge, der er stærkt kriminelle eller selvde-

struktive.

SÆRLIGT TILTAG

Afgangsprøven som virksomt fagligt og socialpædagogisk mål for de unge.

Den

Gamle Brugs arbejder målrettet henimod at få de unge til at gennemføre

folkeskolens afgangsprøve og derved omforme en erfaring med mange

tidligere skolenederlag til en mere positiv skoleerfaring. Det er både for

at give de unge en normaliserende erfaring, der ligner andre unges, og for

at give dem adgang til videreuddannelse og et selvstændigt voksenliv.

GODHAVN

•

Godhavn ligger ved Tisvildeleje i Gribskov Kommune

Antal børn på institutionen: 35

Antal børn i den interne skole: 35 (26 interne og 9 dagbehandlings-

børn)

Antal børn i ekstern skole: ca. 2-3

Antal børn, som laver noget andet (fx praktik, arbejder, STU): ca. 4

Antal ansatte på institutionen: 91

(heraf er 40 pædagoger, 8-9 råd-

givere og 23 faglærere, fx smed, musiker eller lærer (19 af faglærerne

er tilknyttet skolen – heriblandt 9 læreruddannede samt skolelederen)

Gennemsnitsophold på Godhavn: 2-3 år

Aldersgruppe: 9-20 år

INSTITUTIONSTYPE

Godhavn er en fondsejet institution med samarbejdsaftale med Gribskov

Kommune, men man modtager også børn fra andre kommuner. God-

havn benytter fordelene ved at være en stor institution, bl.a. ved at have

et specialiset visitationsteam og et specialiseret rådgivningsteam og ved at

have en bred vifte af værkstedstilbud på den interne skole (begge tiltag er

beskrevet under ”Særlige tiltag”).

MÅLGRUPPE

Godhavns behandlingsinstitution tager imod børn og unge i alderen 9-20

år. Der er en overvægt af drenge, men stedet modtager begge køn. Mål-

gruppen er som udgangspunkt børn og unge i en fejludvikling, fx på

15. Den gode normering skyldes, at Godhavn modtager stærkt belastede børn.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

grund af fejl- eller understimulering, men som har potentialet til at kom-

me i en mere normaliseret udvikling. Målgruppen omfatter desuden børn

og unge med psykiske vanskeligheder som fx spiseforstyrrelser, ”cut-

teradfærd”, ADHD, Tourettes syndrom eller lettere autismespektrum-

forstyrrelser. Godhavns behandlings- og skoletilbud retter sig ikke mod

dårligt begavede børn og unge.

SÆRLIGE TILTAG

Visitationsteam og rådgivningsteam:

Godhavn har et visitationsteam og et

rådgivningsteam. Visitationsteamet har til formål at sikre, at de børn, der

bliver anbragt på Godhavn, er anbragt det rette sted. Det kommer hele

institutionen til gode og dermed også den interne skole. Rådgivningstea-

mets formål er at udforme behandlingsplanerne i samarbejde med afde-

lingslederne og pædagogerne.

Bred vifte af værkstedstilbud i den interne skole:

Den interne skole

rummer forskellige værksteder som fx et smedeværksted, et snedker-

værksted, et glasværksted, et håndarbejdslokale og et musiklokale. Sko-

lens ansatte er ligeledes alsidige i deres fagområder, og børnene har der-

ved gode muligheder for at finde et interesseområde, de har lyst til at

beskæftige sig med.

HOSTRUPHØJ SPECIALSKOLE & SOCIALPÆDAGOGISK

OPHOLDSSTED

•

Hostruphøj ligger i Hobro ved Mariager Fjord

Antal børn på opholdsstedet: 10

Antal børn på den interne skole: 16 (heraf 8 dagbehandlingsbørn)

Antal børn i ekstern skole: 2 (heraf 1 i specialklasse)

Antal ansatte på institutionen: 19 (heraf 4 lærere og 9 pædagoger)

samt 8 weekendmedarbejdere (heraf 4 pædagoger) og vikarer

Gennemsnitsophold: 5-6 år

Aldersgruppe: 6-17 år

INSTITUTIONSTYPE

Hostruphøj er et socialpædagogisk opholdssted med døgn- og dagbe-

handling og intern skole. Det er en foreningsejet institution under ”Livs-

værk” (tidligere kendt som KFBU: Kristelig Forening til Bistand for

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

Børn og Unge). Den interne skole har driftsoverenskomst med Mariager-

fjord Kommune.

MÅLGRUPPE

Målgruppen på Hostruphøj er børn og unge i den skolepligtige alder (6-

17 år). Målgruppen rummer børn med emotionelle, sociale og indlæ-

ringsmæssige vanskeligheder, som nødvendiggør et særligt tilrettelagt og

overskueligt behandlings- og indlæringsmiljø. Fx inkluderer målgruppen

børn med tilknytnings- og adfærdsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyr-

relse, koncentrationsbesvær, manglende impulskontrol (ADHD, ADD)

og gennemgribende udviklingsforstyrrelse.

SÆRLIGE TILTAG

Samarbejde med barnets tidligere skole i forbindelse med overleveringen:

Med foræl-

drenes samtykke afholder Hostruphøj et møde med relevante fagperso-

ner fra barnets tidligere skole. Relevante dokumenter indhentes, og det

undervisningsmateriale, barnet har arbejdet med inden skoleskiftet, lånes

om muligt.

Fleksible indskrivningsmuligheder:

Hostruphøjs tætte samarbejde

med visitationsudvalget i kommunen har bevirket, at den interne skole i

dag er betydeligt mere fleksibel, end den var tidligere, idet den rummer

en række tilbudstyper, som kommunen har efterspurgt. Det betyder

blandt andet, at børnene kan glide fra én tilbudstype til en anden, når

behovene ændrer sig, hvorved de optimale rammer for barnet kan imø-

dekommes. Desuden betyder det, at pladserne på den lille skole bliver

besat og skolens eksistensgrundlag dermed sikret.

Brug af elevplaner som værktøj:

På Hostruphøjs interne skole bruges

elevplanerne aktivt i det daglige arbejde med den kontinuerlige vurdering

og justering af fokuspunkterne omkring børnene.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

ORØSTRAND SKOLE OG BEHANDLINGSHJEM

•

Orøstrand i Holbæk Kommune ligger på Orø

Antal børn på institutionen: 26 (normeret til 24)

Antal børn på den interne skole: 19

Antal børn i ekstern skole: 7

Antal ansatte på institutionen: 40 (heraf 5 lærere og 18 pædagoger)

Gennemsnitsophold: 4-5 år

Aldersgruppe: 5-18 år

INSTITUTIONSTYPE

Orøstrand er en foreningsejet døgninstitution med intern skole un-

der ”Livsværk” (tidligere kendt under navnet: KFBU: Kristelig Forening

til Bistand for Børn og Unge). Institutionen har driftsoverenskomst med

Københavns Kommune, men har også børn fra andre kommuner.

MÅLGRUPPE

Orøstrands målgruppe er udviklingstruede børn og unge mellem 5 og 18

år. Målgruppen rummer børn og unge, som er tidligt eller emotionelt

skadede, har udadreagerende adfærd og har diagnoser som ADHD og

Aspergers syndrom. Orøstrands behandlings- og skoletilbud retter sig

ikke mod børn og unge med lavintelligens i en kombination med udadre-

agerende adfærd, børn og unge, som er i et omfattende misbrug eller

kriminelle, eller børn og unge, som er i behandling i psykiatrien.

SÆRLIGE TILTAG

Udeskolelærer:

Udeskolelæreren er ansat til at støtte de anbragte børn, der

går i de eksterne skoler. Han bruger sin tid på de eksterne skoler i de

klasser, hvor Orøstrands børn går, når der er behov for støtte. Udeskole-

læreren har et stort netværk og et godt samarbejde med områdets skoler.

Dyrepark:

Orøstrand har sin egen dyrepark med 14-15.000 besø-

gende om året. Dyreparken fungerer som en integreret del af børnenes

undervisning. Børnene kan uddanne sig som dyreguide og vise gæsterne

rundt i dyreparken.

SKOLE- OG BEHANDLINGSHJEMMET SKOVGÅRDEN

•

Skovgården ligger på Sydsjælland ved Fuglebjerg

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

•

Antal børn på anbringelsesstedet: 18

Antal børn på den interne skole: 31 (heraf 13 dagbehandlingsbørn)

Antal ansatte på institutionen: 56 (forstander, skoleleder, pædago-

gisk leder, 2 afdelingsledere, 10 lærere, 18 pædagoger, 3 psykologer,

2 socialrådgivere, 5 pædagogmedhjælpere, 3 i administrationen, køk-

kenleder, køkkenmedarbejder, pedel, pedelmedhjælper, rengørings-

medarbejdere)

Gennemsnitsophold: 4 år

Aldersgruppe: 5-17 år

INSTITUTIONSTYPE

Skovgården er en fondsejet institution uden driftsoverenskomst. Den

tilbyder døgn- og dagbehandling og har en intern skole.

MÅLGRUPPE

Institutionens målgruppe er omsorgssvigtede, tilknytningsforstyrrede

børn, som har svært ved at knytte sig til andre mennesker. Børnene har

ofte problemer med at aflæse andre mennesker og derved svært ved at

indgå i sociale relationer. Aldersmæssigt befinder de sig i den skolepligti-

ge alder (5-17 år). Målgruppen omfatter ikke stærkt seksualiserede piger,

og der er grænser for, hvor selvskadende børnene må være. Børnene er

normaltbegavede, men der korrigeres for, at børnenes historik kan af-

spejles i et relativt dårligt resultat af en IQ-test, der vil bedres med den

rette behandling.

SÆRLIGT TILTAG

Sanseintegration og neuroaffektiv udviklingspsykologi i praksis:

Gennem fx tryk i

hånden skabes kontakt til elevernes kroppe, og de falder til ro. Sanseinte-

gration bruges både i behandlings- og undervisningsøjemed. På den in-

terne skole oplever man, at metoden er med til at skabe ro i børnene, så

de har bedre forudsætninger for at modtage undervisning.

SKOVLY

•

Ligger i Mørkøv i Holbæk Kommune.

Antal børn på institutionen: 12 (kapacitet til 14)

Antal børn i den interne skole: 8 (kapacitet til 10)

Antal børn i ekstern skole: 3

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

•

Antal børn, som laver noget andet: 1 (går på center for specialun-

dervisning)

Antal ansatte på institutionen: forstanderen og 17 ansatte, hvoraf 14

er tilknyttet opholdsstedet (6 pædagoger, 2 håndværkere (pedel og

madmor), 4 medhjælpere og 2 nattevagter), og 3 er tilknyttet skolen

(2 uddannede lærere, hvoraf den ene også fungerer som skoleleder,

og 1 ikke-uddannet lærer, som har ti års undervisningserfaring)

Gennemsnitsophold på Skovly: 6-7 år

Aldersgruppe: Som udgangspunkt 7-15 år på indskrivningstidspunk-

tet

INSTITUTIONSTYPE

Opholdsstedet Skovly er et socialpædagogisk opholdssted, der blev op-

rettet i 2001. Skovly Skole har eksisteret siden 2006. Det er en fondsejet,

selvejende institution, godkendt af Vestsjællands Amt til at modtage børn

i alderen 7-15 år på indskrivningstidspunktet.

MÅLGRUPPE

Kendetegnende for børn og unge, der anbringes på opholdsstedet Skovly,

er, at de er udfordrede socialt, følelsesmæssigt og/eller intellektuelt. Heri

ligger også, at mange af børnene har diagnoser som ADHD, Tourettes

syndrom eller autisme-lignende adfærd. Opholdsstedet retter sig fx ikke

mod børn med kriminel baggrund, stofmisbrugere eller incestramte.

Skovly Skoles målgruppe er børn i alderen 6-18 år (1. til 9. klassetrin),

som har behov for et mindre og struktureret læringsmiljø.

SÆRLIGT TILTAG

Dyrke sit netværk:

Der kan være udfordringer i at være et lille opholdssted

og en skole med få børn. For eksempel er et lille sted mere sårbart i rela-

tion til økonomi og faglig bæredygtighed end et større sted. Desuden kan

det være en udfordring at skaffe ressourcer til efteruddannelse af perso-

nale. Institutionen (både opholdssted og skole) søger at imødegå udfor-

dringerne ved at udnytte gode netværksrelationer til både den lokale fol-

keskole, Kildebjergskolen, og andre institutioner i nærområdet af samme

type som den selv. Det kommer til udtryk i sparring om undervisning,

udveksling af fagligt materiale og møder om børn, der går i ekstern skole

mv.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

LITTERATUR

Andersen, D. (2008):

Anbragte børns undervisning. Sammenfatning af tre delrap-

porter.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for

Velfærd, 08:26.

Bekendtgørelse af lov om social service (2013):

Lovbekendtgørelse nr. 1093

af 5-9-2013.

Tilgængelig på: https://www.retsinforma-

tion.dk/Forms/r0710.aspx?id=158071#Kap11. Besøgt 15-10-

2014.

Blome, W.W. (1997): ”What happens to foster kids: Educational experi-

ences of a random sample of foster care youth and a matched

group of non-foster care youth”.

Child and Adolescent Social Work

Journal,

14(1), s. 41-53.

Bryderup, I.M. & M.Q. Trentel (2012):

Tidligere anbragte unge og uddannelse.

Aarhus: Forlaget Klim.

Bryderup, I.M. & G. Andsager (2006):

Skolegang for anbragte børn og unge.

København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.

Bryderup, I.M., B. Madsen & A.S. Perthou (2001)

Specialundervisning på

anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud – en undersøgelse af pædagogi-

ske processer og samarbejdsformer.

København: Danmarks Pædagog-

iske Universitets Forlag.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

Courtney, M.E., I. Piliavin, A. Grogan-Kaylor & A. Nesmith

(2001): ”Foster Youth Transitions to Adulthood: A Longitudinal

View of Youth Leaving Care”.

Child Welfare,

80(6), s. 685-717.

Cashmore, J. & M. Paxman (1996):

Wards leaving care: a longitudinal study.

New South Wales: Department of Community Services.

Cheung, S.Y. & A. Heath (1994): ”After care: Education and occupation

of adults who have been in care”,

Oxford Review of Education

20, s.

361-374.

Christoffersen, M.N. (1993):

Anbragte børns livsforløb.

København: Social-

forskningsinstituttet SFI rapport 93:11.

Clausen, S.E. & L.B. Kristofersen (2008):

Barnevernsklienter i Norge.

NO-

VA rapport, 3. Oslo: Norsk institutt for forskning om oppvekst,

velferd og aldring (NOVA).

Dietrichson, J., M. Bøg & T. Jørgensen (2015):

Skolerettede indsatser for ele-

ver med svag socioøkonomisk baggrund.

SFI – Det Nationale Forsk-

ningscenter for Velfærd, 15:07.

Egelund, T., P.S. Christensen, T.B. Jakobsen, T.G. Jensen & R.F. Olsen

(2009):

Anbragte børn og unge. En forskningsoversigt.

København: SFI

– Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 09:24.

Egelund, T., D. Andersen, A.-D. Hestbæk, M. Lausten, L. Knudsen, R.F.

Olsen & F. Gerstoft (2008):

Anbragte børns udvikling og vilkår.

Kø-

benhavn: SFI–Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,

08:23.

Egelund, T. og A.-D. Hestbæk (2003):

Anbringelse af børn og unge uden for

hjemmet. En forskningsoversigt.

København: Socialforskningsinsti-

tuttet 03:04.

Egelund, T., A-D. Hestbæk og D. Andersen (2004):

Små børn anbragt uden

for hjemmet. En forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995.

Kø-

benhavn: Socialforskningsinstituttet 04:17.

Ferrer‐Wreder, L., H. Stattin, C.C. Lorente, J. Tubman & L. Adamson

(2004):

Successful prevention and young people development programs:

across borders,

New York: Kluwer Academic.

Forsman, H. & B. Vinnerljung (2012): ”Interventions aiming to improve

school achievements of children in out-of-home care: A scoping

review”.

Children and Youth Services Review,

34(6), s. 1084-1091.

Gustafson, L.R., K. Rusmann, M. Juhler-Larsen & M. Rosholm (2015):

Registeranalyse og vidensopsamling. Satspuljeprojektet, styrket faglighed

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

blandt udsatte børn i folkeskolen.

Ministeriet for Børn, Undervisning

og Ligestilling, september 2015.

Hansen, B.H. (2015):

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt per-

soner, som har været anbragt uden for hjemmet som barn.

København:

Kommunernes Landsforening.

Johansson, H. & I. Höjer, (2012): ”Education for disadvantaged groups

– Structural and individual challenges”.

Children and Youth Services

Review,

34(6), s. 1135-1142.

Lausten, M., S. Frederiksen, R.F. Olsen, A.A. Nielsen & T.T. Bengtsson

(2015):

Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer – Del II. Rapport

fra tredje dataindsamling af forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i

1995.

København: SFI – det Nationale Forskningscenter for

Velfærd, 15:42.

Lausten, M., D. Andersen, P.R. Skov & A. A. Nielsen (2013):

Anbragte

15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport fra tredje dataindsamling af

forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995.

København: SFI –

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 13:07.

Olsen, R.F., T. Egelund & M. Lausten (2011):

Tidligere anbragte som unge

voksne.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 11:35.

Ottosen, M.H., M. Lausten, S. Frederiksen & D. Andersen (2015):

An-

bragte børn og unges trivsel 2014.

København: SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd, 15:01.

Ottosen, M.J. & P.S. Christensen (2008):

Anbragte børns sundhed og skole-

gang.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for

Velfærd, 08:21.

Pecora, P.J., R.C. Kessler, K. O’Brien, C.R. White, J. Williams, E. Hiripi,

D. English, J. White & M.A. Herrick (2006): ”Educational and

employment outcomes of adults formerly placed in foster care:

Results from the Northwest Foster Care Alumni Study”.

Children

and Youth Services Review,

28(12), s. 1459-1481.

Thomsen, J.-P. (red.),

K.M. Dahl, S. Baviskar, C.J. de Montgomery, S.

Frederiksen, M.H. Poulsen, M. Lausten, M.H. Ottosen, S. Vern-

strøm Østergaard, R.F. Olsen, J. Østergaard & D. Andersen

(2016):

Unge i Danmark – 18 år og på vej til voksenlivet.

SFI – Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd. SFI rapport 16:18.

Tideman, E., B. Vinnerljung, K. Hintze & A.A. Isaksson (2011): ”Im-

proving foster children’s school achievements: Promising results

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

from a Swedish intensive study”.

Adoption & Fostering,

35(1), s.

44-56.

Tordön, R., B. Vinnerljung & U. Axelsson (2014): ”Improving foster

children's school performance: a replication of the Helsingborg

study”.

Adoption & Fostering,

38(1), s. 37-48.

Vinnerljung, B. (2006): ”Fosterbarn som unga vuxna”.

Socialmedicinsk tids-

skrift,

Vinnerljung, B., E. Tideman, M. Salinas, H. Forsman (2014): ”Paired

Reading for foster children: results from a Swedish replication of

an English literacy intervention”.

Adoption & Fostering,

38(4), s.

361-373.

Vinnerljung, B., Öman, M. & Gunnarson, T. (2005): ”Educational at-

tainments of former child welfare clients – a Swedish national

cohort study”.

International Journal of Social Welfare,

14(4), s. 265-

276.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

SFI-RAPPORTER SIDEN 2015

SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Nogle

rapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå af

listen nedenfor.

15:01

Ottosen, M.H., M. Lausten, S. Frederiksen & D. Andersen:

An-

bragte børn og unges trivsel 2014.

122 sider. ISBN: 978-87-7119-276-

6. e-ISBN: 978-87-7119-277-3. Pris: 120,00 kr.

Benjaminsen, L., T. Dyrvig & T. Gliese:

Livet på hjemløseboformer.

144 sider. ISBN: 978-87-7119-278-0. e-ISBN: 978-87-7119- 279-

7. Pris: 140,00 kr.

Gorinas, C. & V. Jakobsen:

Indvandreres og efterkommeres placering på

det danske arbejdsmarked.

176 sider. ISBN: 978-87-7119-280-3. e-

ISBN: 978-87-7119- 281-0. Pris: 170,00 kr.

Niss, N.K., A. Kierkgaard, A.-K. Højen-Sørensen & A.Aa. Han-

sen:

Barrierer for tidlig opsporing af alkoholproblemer i børnefamilier. En

analyse af barrierer for frontpersonalet.

145 sider. e-ISBN: 978-87-

7119-282-7. Netpublikation

Bengtsson, S., A.L. Rasmussen & S. Gregersen:

Metoder i botilbud.

208 sider. ISBN: 978-87-7119-283-4. e-ISBN: 978-87-7119- 284-

1. Pris: 200,00 kr.

15:02

15:03

15:04

15:05

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

Larsen, M.R. & J. Høgelund:

Handicap og beskæftigelse. Udviklingen

mellem 2002 og 2014.

240 sider. ISBN: 978-87-7119-285-8. e-

ISBN: 978-87-7119- 286-5. Pris: 240,00 kr.

15:07 Dietrichson, J., M. Bøg, T. Filges & A.-M.K. Jørgensen.

Skoleret-

tede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund.

144 sider.

ISBN: 978-87-7119-287-2. e-ISBN: 978-87-7119-288-9. Pris:

140,00 kr.

15:08 Østergaard, S.V., A.B. Steensgaard, A.T. Hansen, S. Henze-

Pedersen & J. Østergaard:

På vej mod ungdomskriminalitet. Hvilke

faktorer i barndommen gør en forskel?

100 sider. e-ISBN: 978-87-

7119- 289-6. Netpublikation.

15:09 Keilow, M. & A. Holm:

Udvikling af måleinstrument for elevadfærd og

-holdninger. Baselinedata fra evaluering af folkeskolereformen.

56 sider. e-

ISBN: 978-87-7119-290-2. Netpublikation.

15:10 Albæk, K., H.B. Bach, R. Bille, B.K. Graversen, H. Holt, S. Jen-

sen & A.B. Jonassen:

Evaluering af mentorordningen.

144 sider. e-

ISBN: 978-87-7119-291-9. Netpublikation.

15:12 Christensen, E. & S. Baviskar:

Unge i Grønland. Med fokus på sek-

sualitet og seksuelle overgreb.

128 sider. ISBN: 978-87-7119-293-3. e-

ISBN: 978-87-7119- 294-0. Pris: 120,00 kr.

15:13 Christensen, E. & S. Baviskar:

Kalaallit nunaanni inuusuttut.

Kinguaassiuutinut tunngasut kinguaasiuutitigullu innarliisarnerit

qitiunneqarlutik.

144 sider. ISBN: 978-87-7119-295-7. e-ISBN:

978-87-7119-296-4. Pris: 140,00 kr.

15:14 Rangvid, B.S., V.M. Jensen & S.S. Nielsen.

Forberedende tilbud og

overgang til ungdomsuddannelse.

99 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 297-

1. Netpublikation.

15:15 Amilon, A. (red.): Inkluderende skolemiljøer – elevernes roller.

288 sider. ISBN: 978-87-7119-304-6. e-ISBN: 978-87-7119- 300-

8. Pris: 280,00 kr.

15:16 Amilon, A.:

Evaluering af lokale initiativer for førtidspensionister.

sider. e-ISBN: 978-87-7119- 301-5. Netpublikation

15:17: Jakobsen, V.:

Uddannelses- og beskæftigelsesmønstre i årene efter grund-

skolen. En sammenligning af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige

lande og etniske danskere.

144 sider. ISBN: 978-87-7119-305-3. e-

ISBN: 978-87-7119- 306-0. Pris: 140,00 kr.

15:18 Christensen, G., A.G. Jeppesen, A.A. Kjær & K. Markwardt:

Udsættelser af lejere – Udvikling og benchmarking. Lejere berørt af foged-

15:06

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

15:19

15:20

15:21

15:22

15:23

15:24

15:25

15:26

15:27

15:28

15:29

sager og udsættelser i perioden 2007-13.

178 sider, e-ISBN: 978-87-

7119-307-7. Netpublikation

Christensen, C.P. & C. Scavenius:

Et felteksperiment med Kærlighed i

Kaos. Et forældretræningsprogram til familier med ADHD eller ADHD-

lignende vanskeligheder.

96 sider. ISBN: 978-87-7119-308-4. e-ISBN:

978-87-7119- 309-1. Pris: 90,00 kr.

Larsen, M.R. & J. Høgelund:

Handicap og beskæftigelse i 2014. Regi-

onale forskelle.

96 sider. ISBN: 978-87-7119-310-7. e-ISBN: 978-

87-7119- 311-4. Pris: 90,00 kr.

Nielsen, C.P., M.D. Munk, M.T. Jensen, K. Karmsteen & A.-

M.K. Jørgensen:

Mønsterbryderindsatser på de videregående uddannelser.

En forskningskortlægning.

168 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 312-1.

Netpublikation.

Sievertsen, H.H. & C.J. de Montgomery:

Børn i lavindkomstfamilier.

105 sider. e-ISBN: 978-87-7119-313-8. Netpublikation.

Wendt, R.E. & A.-M.K. Jørgensen:

Forskningskortlægning, kvalitets-

vurdering og analyse af udviklingen i skandinavisk dagtilbudsforskning for

0-6-årige i året 2013.

98 sider. E-ISBN:978-87-7119-314-5. Net-

publikation.

Termansen, T., T. Dyrvig, N.K. Niss & J.H. Pejtersen:

Unge i

misbrugsbehandling.

176 sider. ISBN: 978-87-7119-315-2. e-ISBN:

978-87-7119- 316-9. Pris: 170,00 kr.

Christensen, E.:

Det har vi lært af NAKUUSA.

56 sider. e-ISBN:

978-87-7119-317-6. Netpublikation.

Christensen, E.:

Nakuusamit makku ilikkarpavut. NAKuusap

meeqqanut isummersorfiani ilaasortanik apersuineq.

62 sider. e-ISBN:

978-87-7119-318-3. Netpublikation.

Keilow, M. & A. Holm:

Skalaer til måling af elevtrivsel på erhvervsud-

dannelserne. En analyse af data fra tidligere trivselsmålinger. Bidrag til

Undervisningsministeriets udvikling af elevtrivselsmålinger på erhvervsud-

dannelserne.

92 sider. e-ISBN: 978-87-7119-319-0. Netpublikation.

Andersen, D. & B.S. Rangvid:

Skoleudvikling med fokus på sprog i al

undervisning. Implementering og elevresultater af udviklingsprogram til

styrkelse af tosprogede elevers faglighed i de 2 første år.

116 sider. e-ISBN:

978-87-7119- 320-6. Netpublikation.

Baviskar, S:

Grønlændere i Danmark. En registerbaseret kortlægning.

102 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 321-3. Netpublikation.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

15:30

15:31

15:32

15:33

15:34

15:35

15:36

15:37

15:38

15:39

15:40

15:41

322-0. Netpublikation.

Holt, H., M. Larsen, H.B. Bach & S. Jensen:

Borgere I fleksjob efter

reformen.

208 sider. ISBN: 978-87-7119-323-7. e-ISBN: 978-87-

7119- 324-4. Pris: 200,00 kr.

Keilow, M., M. Friis-Hansen, R.M. Kristensen & A. Holm:

Ef-

fekter af klasseledelse på elevers læring og trivsel.

176 sider. ISBN: 978-

87-7119-325-1. e-ISBN: 978-87-7119-326-8. Pris: 170,00 kr.

Christensen, E:

3-5 år efter ophold i Mælkebøtten – en opfølgning af 26

børn og unge.

64 sider. ISBN: 978-87-7119-327-5. e-ISBN: 978-87-

7119-328-2. Pris: 60,00 kr.

Christensen, E:

Meeqqanik inuusuttunillu 26-nik malinnaaqqinneq -

Mælkebøttenimit nuunnerinit ukiut 3-5 kingorna.

64 sider. ISBN: 978-

87-7119-329-9. e-ISBN: 978-87-7119- 330-5. Pris: 60,00 kr.

Benjaminsen, L. & H.H. Lauritzen:

Hjemløshed i Danmark 2015.

National kortlægning.

208 sider. ISBN: 978-87-7119-333-6. e-ISBN:

978-87-7119-334-3. Pris: 200,00 kr.

Nielsen, C.P., A.T. Hansen, V.M. Jensen & K.S. Arendt:

Folke-

skolereformen. Beskrivelse af 2. dataindsamling blandt elever.

137 sider.

E-ISBN: 978-87-7119-335-0. Netpublikation.

Jensen, M.T., K. Karmsteen, A.-M.K. Jørgensen & S.B. Rayce:

Psychosocial Function and Health in Veteran Families - A Gap Map of

Publications within the Field.

220 sider. e-ISBN: 978-87-7119-336-7.

Netpublikation.

Sievertsen, H.H:

En god start – betydningen af alder ved skolestart for

barnets udvikling.

83 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 337-4. Netpubli-

kation.

Mehlsen, L., H. Holt, H.B. Bach & C. Törnfeldt:

Ressourceforløb.

Koordinerende sagsbehandleres og borgeres erfaringer.

108 sider. ISBN:

978-87-7119-338-1. Pris: 200,00 kr.

Kjer, M.G., S. Baviskar & S.C. Winter:

Skoleledelse I folkeskolere-

formens første år. En kortlægning.

140 sider. e-ISBN: 978-87-7119-

340-4. Netpublikation.

Benjaminsen, L., S.B. Andrade, D. Andersen, M.H. Enemark &

J.F. Birkelund:

Familiebaggrund og social marginalisering i Danmark.

i Næstved Kommune. Evaluering af livskvalitet i forbindelse med et

rehabiliteringsforløb på plejecentre

. 71 sider. e-ISBN: 978-87-7119-

Siren, A., R.N. Brunner & R.C.H. Jørgensen:

”Øvelse gør mester”

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

15:42

15:43

15:44

15:45

15:46

16:01

16:02

16:03

16:04

En registerbaseret kortlægning.

336 sider. ISBN: 978-87-7119-341-1.

e-ISBN: 978-87-7119- 342-8. Pris: 330,00 kr.

Lausten, M., S. Frederiksen, R.F. Olsen, A.A. Nielsen & T.T.

Bengtsson:

Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer – del II. Rap-

port fra tredje dataindsamling af forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i

1995.

128 sider. ISBN: 978-87-7119-343-5. e-ISBN: 978-87-

7119- 344-2. Pris: 120,00 kr.

Niss, N.K. & I.S. Rasmussen:

Evaluering af satspuljen forebyggende

indsatser for overvægtige børn og unge.

129 sider. e-ISBN: 978-87-

7119-345-9. Netpublikation.

Jakobsen, V., M. Larsen & S. Jensen:

Virksomheders sociale engage-

ment. Årbog 2015.

272 sider. ISBN: 978-87-7119-346-6. e-ISBN:

978-87-7119- 347-3. Pris: 270,00 kr.

Christensen, G., R.C.H. Jørgensen & M.R. Larsen:

Erfaringer med

at ændre socialt mix i udsatte boligområder. Evaluering af brugen af anvis-

nings- og udlejningsredskaber som led i Landsbyggefondens 2006-10-midler.

208 sider. ISBN: 978-87-7119-348-0. e-ISBN: 978-87-7119- 349-

7. Pris: 200,00 kr.

Mehlsen, L., M.T. Jensen, A.-M.K. Jørgensen, R.E. Wendt & G.

Christensen:

Effektfulde indsatser i boligområder til forebyggelse af kri-

minalitet. En systematisk forskningsoversigt, nr. 1 af 4.

112 sider. ISBN:

978-87-7119-350-3. e-ISBN: 978-87-7119- 351-0. Pris: 110,00 kr.

Skårhøj, A., A.-K. Højen-Sørensen, K. Karmsteen, H. Oldrup &

J.H. Pejtersen:

Anbragte unges overgang til voksenlivet. Evaluering af fire

efterværnsinitiativer under efterværnspakken.

160 sider. ISBN: 978-87-

7119-352-7. e-ISBN: 978-87-7119-

353-4.

Pris: 160,00 kr.

Andersen, D., M.B. Holtet, L. Weisbjerg & L.L. Eriksen:

Alko-

holbehandling til socialt udsatte borgere. Systemets tilbud i borgerperspektiv.

176 sider. ISBN: 978-87-7119-354-1. e-ISBN: 978-87-7119-355-

8. Pris: 170,00 kr.

Baviskar, S., M.N. Christoffersen, K. Karmsteen, H. Hansen, M.

Leth-Espensen, A. Christensen & J. Brauner:

Kontinuitet i anbrin-

gelser. Evaluering af lovændringer under Barnets reform, delrapport 1.

128

sider. e-ISBN: 978-87-7119-356-5. Netpublikation.

Niss, N.K., K.I. Dannesboe, C.P. Nielsen & C.P. Christensen:

Evaluering af inklusionsindsatsen i Billund Kommune.

132 sider. e-

ISBN: 978-87-7119-357-2. Netpublikation.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

16:05 Benjaminsen, L., M.H. Holm & J.F. Birkelund:

Fattigdom og afsavn.

Om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige.

336 sider. ISBN: 978-87-7119-358-9. e-ISBN: 978-87-7119-359-

6. Pris: 320 kr.

16:06 Keilow; M., M. Friis-Hansen, S. Henze-Pedersen & S. Ravn:

In-

klusionsindsatser i folkeskolen. Resultater fra to lodtrækningsforsøg.

128

sider. ISBN: 978-87-7119-361-9. e-ISBN: 978-87-7119-362-6.

Pris: 130 kr.

16:07 Niss, N.K. & I.S. Rasmussen:

Evaluering af satspuljen ”Forebyggende

indsatser for overvægtige børn og unge”. Projekt ”Øget udbytte” på Jule-

mærkehjemmene.

130 sider. e-ISBN: 978-87-7119-363-3. Netpubli-

kation.

16:08 Andersen, D, K. Markwardt, L.B. Larsen & M.A. Svendsen:

Vel-

færdsteknologi i plejeboliger. Borger, medarbejder og økonomisk perspektiv.

200 sider. e-ISBN: 978-87-7119-364-0. Netpublikation.

16:09 Amilon, A & A.G. Jeppesen:

Økonomisk udsatte pensionister. Levevil-

kår blandt økonomisk dårligt stillede pensionister.

98 sider. ISBN: 978-

87-7119-365-7. e-ISBN: 978-87-7119-366-4. Pris: 100 kr.

16:10 Bille, R.:

Implementering af beskæftigelsespolitik i Danmark.

102 sider.

e-ISBN: 978-87-7119-369-5. Netpublikation.

16:11 Bach, H.B., L. Mehlsen & J. Høgelund.:

Evidens om effekten af ind-

satser for ledige seniorer.

62 sider. e-ISBN: 978-87-7119-370-1. Net-

publikation.

16:12 Mehlsen, L., R.C.H. Jørgensen, M.G. Kjer & V. Jakobsen:

Effekt-

fulde indsatser i boligområder til at forbedre børns skolegang og uddannelse

og voksnes arbejdsmarkedsparathed. En systematisk forskningsoversigt, nr.

2 og 3 af 4.

172 sider. ISBN: 978-87-7119-371-8. e-ISBN: 978-87-

7119-372-5. Pris 170 kr.

16:13 Mehlsen, L., R.C.H. Jørgensen, M.G. Kjer & V. Jakobsen:

Effekt-

fulde indsatser i boligområder til at øge børns trivsel og forbedre forældres

kompetencer. En systematisk forskningsoversigt, nr. 4 af 4.

134 sider.

ISBN: 978-87-7119-373-2. e-ISBN: 978-87-7119-374-9. Pris: 130

kr.

16:14 Højen-Sørensen, A.-K., L. J. Kristiansen, A.-M.K. Jørgensen &

R.E. Wendt:

Kortlægning, kvalitetsvurdering og analyse af udviklingen i

skandinavisk dagtilbudsforskning for 0-6-årige i året 2014.

107 sider. e-

ISBN: 978-87-7119-375-6. Netpublikation.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

16:15

16:16

16:17

16:18

16:19

16:20

16:21

16:22

16:23

Larsen, M., H. Holt, M.R. Larsen:

Et kønsopdelt arbejdsmarked.

Udviklingstræk, konsekvenser og forklaringer.

170 sider. ISBN: 978-

87-7119-376-3. e-ISBN: 978-87-7119-377-0. Pris: 170 kr.

Oldrup, H., M.N. Christoffersen, I.L. Kristiansen, S.V. Øster-

gaard:

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016.

256 sider. ISBN: 978-87-7119-378-7. e-ISBN: 978-87-7119-379-

4. Pris: 250,00 kr.

Oldrup, H., S. Frederiksen, S. Henze-Pedersen & R.F. Olsen:

Indsat far udsat barn. Hverdagsliv og trivsel blandt børn af fængslede.

140

sider. e-ISBN: 978-87-7119-380-0. Netpublikation.

Thomsen, J.-P. (red):

Unge i Danmark – 18 år og på vej til voksenlivet.

Årgang 95 – Forløbsundersøgelsen af børn født i 1995.

288 sider. ISBN:

978-87-7119-383-1. e-ISBN: 978-87-7119-384-8. Pris: 290,00 kr.

Hansen, H, C.P. Christensen & T. Termansen:

Evaluering af Feed-

back-Informed Treatment ved Silkeborg Kommunes Familiecenter.

77 si-

der. e-ISBN: 978-87-7119-385-5. Netpublikation.

Højen-Sørensen, A.-K., K.S. Kohl, K.M.V. Dahl, H. Oldrup &

J.H. Pejtersen.:

Lige Muligheder – Udsatte børn og unge. Afsluttende

evaluering.

176 sider. ISBN: 978-87-7119-386-2. e-ISBN: 978-87-

7119-387-9. Pris: 180,00 kr.

Bagger, S., K.S. Kohl, M.T. Strande & K. Karmsteen:

Anbragte

børns skolegang på intern skole.

89 sider. e-ISBN: 978-87-7119-388-6.

Netpublikation.

Rangvid, B.S.:

Skoleudvikling med fokus på sprog i al undervisning. Im-

plementering og elevresultater af udviklingsprogram til styrkelse af tosprogede

elevers faglighed – afsluttende rapport.

103 sider. e-ISBN: 978-87-

7119-389-3. Netpublikation.

Fridberg, T & J.F. Birkeund:

Pengespil og spilleproblemer i Danmark

2005-2016.

176 sider. ISBN: 978-87-7119-390-9. e-ISBN: 978-

87-7119-391-6. Pris: 180,00 kr.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole" BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole" BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: SFI Rapport af 24/8-2016: "Anbragte børns skolegang på intern skole"

ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG PÅ

INTERN SKOLE

Formålet med rapporten er at videreformidle erfaringer, som 8 udvalgte opholdssteder og døgninstitutioner, der af fagper-

soner og eksperter i anbringelsesmiljøet, fremhæves som særligt gode til at give anbragte børn et godt internt skoletilbud.

Rapporten er tænkt som en kilde til inspiration for interne skoler, der ønsker et styrket fokus på børnenes faglighed. Den

indeholder eksempler på konkrete indsatser, tilgange til arbejdet og organisationsformer, der vurderes at kunne have en

positiv betydning for elevernes faglige resultater og progression.

Selvom institutionerne ikke nødvendigvis arbejder ud fra de samme tilgange og pædagogiske principper, viser der sig nogle

fælles tendenser omkring deres håndtering af de anbragte børns skolegang. En skoledag indrettet efter den enkeltes be-

hov og med særlig vægt på forudsigelighed, struktur, tryghed og nærhed; faglige succesoplevelser; rummelige og omstil-

lingsparate lærere og øvrigt pædagogisk personale; samt fokus på en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang. Det er nogle

af de gode erfaringer, som de 8 udvalgte institutioner fremhæver.

Rapporten er udarbejdet som et delprojekt under Barnets Reforms forskningsbevilling med økonomisk støtte fra det da-

værende Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

16:21

ISSN: 1396-1810