Til: Børne- og Undervisningsudvalget
Emne: Gymnasieoptag
Kære Udvalgsmedlemmer,
København d. 19. august 2016
I forbindelse med min datters gymnasievalg til skoleåret 2016/17, måtte hun se drømmegymnasiet tone ud i
horisonten, da hendes transporttid blev vurderet længere end de sidst optagne. Såfremt, at bedømmelsen var
sket på et rimeligt og fair grundlag, så var der jo ikke så meget at gøre ved det.
Dog var hun så uheldig, at hendes mest favorable rejse blev bedømt på cykeltiden, som det senere har vist sig
er blevet beregnet forkert, da Ibikecph.dk antog en for lav cykelhastighed. Hun har reelt – bedømt på de to
officielt anvendte platforme Ibikecph.dk og Rejseplanen.dk – kortere rejsetid end 50-60 af de elever, der er
blevet foretrukket frem for hende. Hun sidder desuden på det yderste mandat, og er dermed den frasorterede
ansøger med den korteste rejsetid. Desuden blev cykeltiderne også opgjort på sekunders nøjagtighed på
baggrund af de bagvedliggende data – hvorimod de elever, hvis mest favorable rejser blev bedømt på
Rejseplanen.dk fik afrundet deres rejsetid, fordi Fordelingsudvalget i Region Hovedstaden udviste
forsømmelighed ved ikke at indhente de bagvedliggende sekundtider fra Rejseplanen.dk.
Problemet er yderligere, at hun – og formentligt en meget stor del af de frasorterede – ville være kommet ind
selv med forkert beregnede cykletider, såfremt, at gymnasierne lod adressefusk have konsekvenser. Som det er
nu, er det helt uden risiko, at søge 1. prioritetsgymnasiet fra en proforma-adresse. Hvilket så går ud over de
ærlige ansøgere.
Mine simple spørgsmål er:
Hvad Børne- og Undervisningsudvalget holdning til, at ansøgere, der begår bedrageri ved at oplyse en
proforma-adresse ved ansøgning til gymnasium, har forrang for ærlige ansøgere?
Hvad vil Børne- og Undervisningsudvalget gøre for at sikre, at de ansøgere, der har snydt med deres adresser
bliver fjernet fra Gymnasierne, såfremt der er ærlige ansøgere, der ønsker deres plads?
Vil Børne- og Undervisningsudvalget opfordre gymnasierne til at være mere ”large” og tilbyde pladser til de
elever, der dels er blevet snydt af en forkert beregning af cykeltider, dels er kommet i klemme fordi andre
ansøgere helt entydigt har snydt med deres adresse?
Mvh
Mads Damkjær Nielsen
Galionsvej 6, st.tv
1437 Kbh K
Tlf.: 25363583