BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: It på ungdomsuddannelserne - En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 25
Offentligt

It på ungdomsuddannelserne

En kortlægning af it som pædagogisk redskab

på gymnasier og erhvervsuddannelser

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: It på ungdomsuddannelserne - En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 25: Publikation: It på ungdomsuddannelserne - En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser, fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

It på ungdomsuddannelserne

En kortlægning af it som pædagogisk redskab

på gymnasier og erhvervsuddannelser

2015

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

It på ungdomsuddannelserne

Trykt hos Rosendahls

Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

Bestilles hos:

Alle boghandlere

40,- kr. inkl. moms

ISBN 978-87-7958-856-1

Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Indhold

Forord

2.1

2.2

2.3

2.3.1

2.3.2

2.3.3

2.4

2.5

Resume

Indledning

Digitalisering som redskab til at øge elevernes læringsudbytte

Formål og undersøgelsesspørgsmål

Undersøgelsesdesign og metode

Deskstudy

Ekspertinterviews

Spørgeskema

Projektgruppe

Læsevejledning

3.1

3.1.1

3.1.2

3.1.3

3.1.4

3.1.5

3.1.6

3.1.7

Hvorfor it i undervisningen? Potentialer og

udfordringer

Hvorfor it i undervisningen?

Undervisningsdifferentiering

Variation i undervisningen

En ændret underviserrolle

Den fleksible skole

Digitalisering kræver omtanke

Ledelsens rolle i forbindelse med it i undervisningen

Kompetenceudvikling er en vigtig komponent

4.1

4.1.1

4.1.2

4.1.3

4.1.4

4.2

4.2.1

4.2.2

4.2.3

4.2.4

4.3

It i undervisningen – kortlægning af praksis

Hvilke typer af it bruges i undervisningen?

Der er signifikante forskelle på undervisernes brug af it-hardware

Elevernes brug af it-hardware følger undervisernes

Digitalt undervisningsmateriale er mest udbredt på de gymnasiale uddannelser

Samarbejdsværktøjer og delingsressourcer bruges mest på stx/hf

Hvilke aktiviteter bruges it til?

It bruges især til forberedelse, men også til evaluering

It bruges til at producere eget digitalt undervisningsmateriale

Videndeling foregår via mange forskellige kanaler

Eleverne bruger it i undervisningen på mange måder på tværs af ungdomsuddannelserne

Opsummering

5.1

5.1.1

5.1.2

5.2

Didaktiske formål med it

Klare didaktiske formål er forudsætningen for god it-anvendelse

Hvilke didaktiske formål har underviserne med it i undervisningen?

De samme didaktiske formål går igen

Opsummering

6.1

6.1.1

6.1.2

6.2

Barrierer for it i undervisningen

Oplevede barrierer blandt underviserne

Teknisk udstyr opleves i højere grad som et benspænd på erhvervsuddannelserne

Manglende support og dårligt netværk

Opsummering

7.1

7.2

7.2.1

7.3

Undervisernes vurdering af elevernes it-kompetencer

og læringsudbytte

Undervisernes vurdering af elevernes udbytte af it i undervisningen

Undervisernes vurdering af elevernes it-kompetencer

Underviserne ser gode tekniske kompetencer, men svagere kildekritiske kompetencer

Opsummering

8.1

8.2

8.3

8.4

Betydningen af ledelse og organisering på skolerne

It-strategien er ikke altid kendt

Krav og kompetenceudvikling varierer mellem skolerne

Ledelsens opfølgning på it-initiativer kan styrkes

Opsummering

9.1

9.2

9.3

Kompetenceudvikling af underviserne

Kompetenceudvikling blandt underviserne

Undervisernes præferencer – typer af kompetenceudvikling

Opsummering

Appendiks

Appendiks A:

Appendiks B:

Metode

Litteraturliste

Forord

Anvendelsen af it i undervisningen åbner nye muligheder for at styrke elevernes læring.

Nye teknologier inddrages i det pædagogiske arbejde og forandrer undervisningen i det danske

uddannelsessystem - fra dagtilbud til de videregående uddannelser.

Digitale læringsteknologier giver mulighed for at øge elevernes læringsudbytte på ungdomsud-

dannelserne, og er med til at ændre undervisernes og elevernes arbejdsmåder.

Vi har for lidt viden om, hvordan underviserne på tværs af ungdomsuddannelserne anvender digi-

tale læringsteknologier i undervisningen. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) vil med denne rap-

port give indblik i, hvordan it bruges i undervisningen og med hvilke formål. Rapporten giver også

indblik i de barrierer og potentialer, der knytter sig til brugen af it i undervisningen.

Målet med rapporten er at skabe et stærkere videngrundlag for ungdomsuddannelsernes arbejde

med it-didaktiske udviklingsstrategier.

Rapporten har fokus på undervisningen på første år af ungdomsuddannelserne og er primært

henvendt til ledelser på ungdomsuddannelsesinstitutionerne samt andre, der arbejder med at

styrke brugen af it i undervisningen.

Undersøgelsen er en del af EVA’s handlingsplan for 2015 og er gennemført fra januar 2015 til og

med oktober 2015. Jeg vil gerne sige tak til de eksperter og undervisere fra ungdomsuddannel-

serne, der har medvirket i undersøgelsen.

Mikkel Haarder

Direktør

It på ungdomsuddannelserne

Resume

Relevans og målgruppe

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af it som et redskab i un-

dervisningen, der kan øge elevernes læringsudbytte på ungdomsuddannelserne. Rapporten foku-

serer på, hvordan underviserne arbejder med it, og hvilke potentialer og udfordringer, der ligger i

at arbejde målrettet med it som et pædagogisk og didaktisk redskab.

Undersøgelsen kortlægger, hvordan it aktuelt bruges i undervisningen på ungdomsuddannelser-

nes første år, og den inkluderer både de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.

Rapporten viser bredden og variationen mellem ungdomsuddannelserne og peger på forskelle og

ligheder i praksis og udfordringer. Målet med rapporten er at skabe et stærkere videngrundlag,

der kan understøtte skolernes videre arbejde med it-didaktiske udviklingsstrategier.

Tidligere undersøgelser såsom TALIS (EVA 2013) har vist, at it bruges meget af eleverne på ung-

domsuddannelserne, men det er ikke tydeligt, hvordan it bruges og med hvilke formål. Følge-

forskning i udviklingsprojekter på udvalgte skoler har vist, at der er læringspotentialer, når under-

visere arbejder målrettet med udvalgte it-redskaber inden for rammerne af pædagogiske forsøg

(fx Mathiasen et al. 2014).

Rapporten henvender sig til ledelsespersoner på ungdomsuddannelserne, som ønsker at arbejde

mere målrettet med at styrke it i undervisningen. Rapportens kortlægning af praksis og potentia-

ler har ligeledes relevans for statslige og regionale aktører på området, som kan bruge rapportens

resultater til at fokusere it-didaktiske udviklingsprojekter på skolerne.

Resultater

Undersøgelsen viser, at it spiller en vigtig rolle for næsten alle underviserne på ungdomsuddan-

nelserne. 92 % af underviserne på stx/hf, 95 % på hhx/htx og 89 % på erhvervsuddannelserne

svarer, at it og digitale redskaber enten spiller en stor eller nogen rolle i deres undervisning. End-

videre angiver 80 % på stx/hf, 81 % på erhvervsuddannelserne og 92 % på hhx/htx, at deres ele-

It på ungdomsuddannelserne

ver i høj eller nogen grad skal bruge it til opgaveløsningen i underviserens fag. Flertallet af under-

viserne vil gerne bruge mere it i undervisningen, end de gør i dag. 75 % af underviserne på er-

hvervsuddannelserne, 55 % af underviserne på stx/hf og 58 % af underviserne på hhx/htx svarer

bekræftende til dette.

Der bruges forskellige former for it på ungdomsuddannelserne

På de gymnasiale uddannelser er der relativt lidt variation i brugen af teknologisk hardware.

Computere og av-udstyr er de foretrukne teknologier, og smartboards bruges i nogen grad. På

erhvervsuddannelserne er variationen noget større, og her anvendes der i langt højere grad end

på de gymnasiale uddannelser mobile teknologier såsom smartphones og tablets. Disse forskelle i

brugen af enheder kan hænge sammen med de forskellige undervisningssituationer, der findes

på ungdomsuddannelserne – fra klasseværelset til værkstedet.

Digitalt undervisningsmateriale såsom e-bøger, i-bøger og digitale opslagsværker er udbredt på

alle ungdomsuddannelserne, men mest på de gymnasiale uddannelser, hvor næsten 90 % af un-

derviserne angiver, at der bruges den slags materialer i undervisningen. På erhvervsuddannelserne

er det 80 %, der svarer, at de bruger digitalt undervisningsmateriale, og denne forskel mellem

ungdomsuddannelserne kan muligvis relateres til det forhold, at flere undervisere på erhvervsud-

dannelserne end på de gymnasiale uddannelser angiver, at de har tekniske problemer og proble-

mer med at få programmer til undervisningsbrug. Undersøgelsen indikerer dermed, at erhvervs-

uddannelserne med fordel kunne se på de programmer og redskaber, som underviserne har til

rådighed aktuelt.

Brugen af samarbejdsværktøjer og delingsværktøjer i undervisningen er mest udbredt på de

gymnasiale uddannelser. 63 % af underviserne på stx/hf og 57 % på hhx/htx angiver, at de i høj

eller nogen grad bruger delingsværktøjer i undervisningen. Dette gør sig gældende for 39 % af

underviserne på erhvervsuddannelserne.

It bruges mest i forbindelse med forberedelse og klasseundervisning

Undersøgelsen viser, at it anvendes til en række forskellige aktiviteter i forbindelse med undervis-

ningen, men at det i overvejende grad bruges til forberedelse og i tilknytning til traditionel klas-

seundervisning. It bliver brugt i forbindelse med forberedelse af undervisningen (96 % af respon-

denterne), afholdelse af oplæg i klassen (89 %), tests (60 %) og evaluering af elever (54 %).

41 % svarer, at de bruger it til undervisningsdifferentiering, og mere teknologibårne undervis-

ningsformer såsom flipped classroom og e-læringsforløb angives af hhv. 15 og 11 % af undervi-

serne. Samlet set tyder svarfordelingerne derfor på, at anvendelsen af it i undervisningen mest

foregår i forbindelse med forholdsvis traditionel klasseundervisning, og at de mere eksperimente-

rende undervisningsformer, hvor it bruges til at ændre selve undervisningens form, spiller en no-

get mindre rolle.

Danmarks Evalueringsinstitut

It bruges mest til at producere og holde oplæg

De fleste undervisere bruger it til at producere eget undervisningsmateriale. Kun 2 % af undervi-

serne svarer, at de slet ikke producerer digitalt undervisningsmateriale. De hyppigste former for

materiale er skrevne oplæg (94 % af underviserne), PowerPoint-oplæg (82 %) samt quizzer og

tests (64 %). Et fåtal laver videoer (20 %), podcasts (6 %), animationer (7 %), QR-koder (10 %)

eller programmer (5 %).

Undersøgelsen viser, at der er forskel på, i hvilken grad underviserne på ungdomsuddannelserne

deler deres digitalt producerede undervisningsmateriale. På stx/hf er det 60 %, som ofte eller al-

tid deler, mens 40 % svarer ”Sjældent” eller ”Aldrig”. På hhx/htx deler 73 % ofte eller altid, og

27 % deler sjældent eller aldrig. På erhvervsuddannelserne er det 78 %, som ofte eller altid deler,

og tilsvarende 22 %, som sjældent eller aldrig deler.

Andelen, som svarer, at de altid eller ofte bruger andres digitale undervisningsmateriale, varierer

på tilsvarende vis mellem uddannelserne. På stx/hf svarer 42 % ”Ofte” eller ”Altid”, og 58 %

svarer ”Sjældent” eller ”Aldrig”. For hhx/htx er det tilsvarende: 42 % svarer ”Ofte” eller ”Altid”,

og 58 % svarer ”Sjældent” eller ”Aldrig”. På erhvervsuddannelserne er det 56 %, der ofte eller

altid bruger andres materiale, og 44 %, der svarer ”Sjældent” eller ”Aldrig”. Disse resultater ty-

der på, at der er en kulturforskel, hvad angår delingen af undervisningsmaterialer mellem de for-

skellige ungdomsuddannelser.

Undervisernes didaktiske formål går på tværs af ungdomsuddannelserne

På tværs af ungdomsuddannelserne har underviserne de samme didaktiske formål med at bruge

it i undervisningen. At skabe variation i undervisningen er det hyppigst fremhævede formål, som

90 % angiver i høj eller nogen grad. Ca. 80 % af underviserne angiver, at de i høj eller nogen

grad bruger it i undervisningen til at fastholde elevernes koncentration og til at involvere elever-

ne. Omkring 60 % bruger i høj eller nogen grad it til at tilgodese forskellige læringsstile, at mu-

liggøre opgaveløsning i forskelligt tempo og med forskellig sværhedsgrad, at evaluere elevernes

læringsudbytte og at øve bestemte faglige kompetencer. Den eneste forskel mellem ungdoms-

uddannelserne vedrører formålet ”at bruge it til at tilgodese forskellige læringsstile”, hvor under-

viserne på erhvervsuddannelser i højere grad end de øvrige undervisere har dette som formål.

Elevernes it-kritiske kompetencer kan styrkes

Underviserne på alle ungdomsuddannelser vurderer, at it i undervisningen er med til at øge ele-

vernes faglige udbytte. Med hensyn til den faglige midtergruppe af elever vurderer 77 % af un-

derviserne, at it kan være med til at højne deres faglige niveau, og lidt over 60 % af underviserne

vurderer ligeledes, at it kan højne det faglige niveau hos de fagligt stærkeste og svageste elever.

It på ungdomsuddannelserne

Samtidig peger kortlægningen på, at underviserne på nogle punkter oplever problemer med ele-

vernes it-kompetencer. De fleste undervisere tilkendegiver, at deres elever er dygtige til det tekni-

ske og til at bruge de digitale redskaber med hensyn til at lave forskellige produkter i undervis-

ningen. Til gengæld oplever underviserne, at elevernes kildekritiske beredskab og evner til at re-

flektere over etiske aspekter ved digitale medier er begrænsede. Kortlægningen tyder på, at både

ungdomsuddannelserne og grundskolerne har en opgave med hensyn til at klæde eleverne på, så

de ikke kun er teknisk dygtige, men også kritiske og etisk bevidste i forbindelse med brugen af

digitale medier.

Der er barrierer og uudnyttede potentialer

Underviserne oplever en del barrierer for at bruge it mere i undervisningen, end de gør i dag.

Blandt de undervisere, der svarer, at de gerne ville bruge it mere, er mangel på tid den største

barriere. 65 % på stx/hf, 68 % på hhx/htx og 42 % på erhvervsuddannelserne angiver mangel på

tid som en barriere. Den næststørste barriere er, at mange undervisere mangler fortrolighed med

programmerne, hvilket 31 % på stx/hf, 23 % på hhx/htx og 37 % på erhvervsuddannelserne sva-

rer. Den tredjestørste barriere handler om tekniske problemer, hvilket fremhæves af 20 % på

stx/hf, 29 % på hhx/htx og 33 % på erhvervsuddannelserne

Der er forskelle på hvilke barrierer, der opleves mellem uddannelserne. 34 % af underviserne på

erhvervsuddannelserne oplever, at deres elever mangler udstyr, mens dette opleves af hhv. 15 %

af hhx/htx og 9 % på stx. Samtidig oplever underviserne på erhvervsuddannelserne en mangel på

relevante programmer, tekniske problemer og manglende udstyr på skolen i højere grad end un-

derviserne på de øvrige ungdomsuddannelser. Blandt underviserne på hhx/htx er der til gengæld

flere, der oplever problemer med dårligt netværk og manglende it-support.

Spørgeskemaundersøgelsen indikerer samtidig, at der er et uudnyttet potentiale, især hvad angår

brugen af it til undervisningsdifferentiering. Størstedelen af underviserne svarer, at de bruger it til

at skabe variation i undervisningen, men væsentligt færre undervisere har undervisningsdifferen-

tiering som et didaktisk formål. 41 % svarer, at de bruger it til undervisningsdifferentiering. 59 %

angiver dog, at de i høj eller nogen grad bruger it til at tilgodese forskellige læringsstile, mens 57

% svarer, at de i høj eller nogen grad bruger it til at muliggøre opgaveløsning med forskellig

sværhedsgrad eller i forskelligt tempo. 59 % angiver at de i høj eller nogen grad bruger it til at

evaluere elevernes læringsudbytte. Disse tal indikerer, at der er et potentiale med hensyn til at

sætte yderligere fokus på, hvad it i undervisningen kan i forbindelse med undervisningsdifferenti-

ering og evaluering.

Besvarelserne er blandt den andel, der har svaret, at de gerne ville bruge it mere, end de gør i dag. Procentfordelingerne

skal altså ses i relation til undergruppen og ikke totalen.

Danmarks Evalueringsinstitut

Behov for praksisrettet kompetenceudvikling

55 % af respondenterne svarer samlet set, at de har modtaget it-relateret kompetenceudvikling

inden for de seneste to år, men andelene varierer meget ungdomsuddannelserne imellem. 63 %

af underviserne på stx/hf og 57 % af underviserne på hhx/htx har modtaget kompetenceudvikling

inden for de seneste to år, mens dette gælder for 38 % af underviserne på erhvervsuddannelser-

ne. Følgelig er andelen af undervisere på erhvervsuddannelserne, som mener, at de har behov for

it-relateret kompetenceudvikling, også signifikant større end blandt de øvrige undervisere.

Der er også forskelle med hensyn til, hvilken form for kompetenceudvikling underviserne har fået.

Et kursus på skolen er den form for kompetenceudvikling, som er hyppigst på alle uddannelser.

Underviserne på erhvervsuddannelserne har derudover i højere grad end de øvrige undervisere

fået sparring fra it-vejleder og sidemandsoplæring, mens underviserne på de gymnasiale uddan-

nelser i højere grad har fået eksterne kurser og ekstern sparring.

Selvom der er forskel på, hvad underviserne har fået, er deres ønsker til kompetenceudvikling re-

lativt ens på tværs af ungdomsuddannelserne. Det, som de fleste undervisere ønsker sig, er et

kursus med fokus på brug af it i egen undervisningspraksis, altså et praksisnært og praksisudvik-

lende kursus. 37 % af underviserne på stx/hf, 33 % af underviserne på hhx/htx og 42 % af un-

derviserne på erhvervsuddannelserne sætter dette som første prioritet, når det gælder kompeten-

ceudvikling. Det næstmest populære ønske for kompetenceudvikling er kurser i et eller flere kon-

krete it-værktøjer eller programmer, som 24 % fra stx/hf, 32 % fra hhx/htx og 33 % fra er-

hvervsuddannelserne ønsker.

Ledelsen er vigtig i forbindelse med rammesætning og understøttelse

Undersøgelsens resultater tyder på, at skolernes ledelser bør arbejde på at skabe større tydelig-

hed, rammesætning og understøttelse af en it-videndelingskultur på skolerne. 39 % af undervi-

serne ved ikke, om deres skole har en it-strategi, og der er stor variation i, om underviserne vur-

derer, at it er et fokusområde for hele skolen, eller om det mest er et fokusområde for de særligt

interesserede ildsjæle blandt lærerne.

Det er også forskelligt, om underviserne vurderer, at ledelsen stiller krav om it i undervisningen.

Undervisere, der selv tillægger it stor betydning i deres arbejde, vurderer også i højere grad, at

ledelsen stiller krav om it i undervisningen, set i forhold til de undervisere, der tillægger it mindre

betydning. Gruppen, der tillægger it stor betydning, angiver også i højere grad end de øvrige un-

dervisere, at ledelsen har fokus på it-relateret kompetenceudvikling. Måske er disse underviseres

mere positive vurdering et udtryk for, at undervisere, som selv tillægger it stor betydning, oplever

mere ledelsesinteresse og ser flere muligheder for it-relateret kompetenceudvikling, mens under-

visere, der tillægger it mindre betydning, ikke opsøges af deres ledelser.

It på ungdomsuddannelserne

Endelig viser undersøgelsens resultater, at halvdelen af underviserne har en forholdsvis negativ

vurdering af ledelsens opfølgning på igangsatte it-initiativer. Derfor peger resultaterne på, at sko-

lerne kan sætte fokus på rammesætning og understøttelse af en højere grad af videndeling i rela-

tion til it i undervisningen.

Fire opmærksomhedspunkter til det fortsatte arbejde

Resultaterne giver anledning til fire opmærksomhedspunkter, som kan danne baggrund for det

videre arbejde på skolerne.

Udvikl brugen af it som pædagogisk redskab

Inddragelse af digitale læremidler og læringsressourcer i undervisningen kræver en særlig didak-

tik. Til gengæld åbner det også op for nye muligheder for at variere og tilpasse undervisningen. It

bliver for nuværende brugt meget som led i den almindelige klasseundervisning. Den næste fase

med hensyn til at bruge it som et pædagogisk redskab er at øge brugen af it i forbindelse med

undervisningsdifferentiering og evaluering og til at tilgodese forskellige læringsstile. På den måde

vil it i undervisningen i endnu højere grad kunne bruges til at styrke elevernes læring samlet set.

Styrk elevernes it-kompetencer

Ligesom grundskolen har ungdomsuddannelserne en vigtig rolle med hensyn til at arbejde med

elevernes it-kompetencer.

Underviserne oplever, at eleverne har gode it-færdigheder, når det kommer til dét at kunne bru-

ge konkrete it-redskaber. Det er imidlertid vigtigt, at ungdomsuddannelserne sætter fokus på de

mere dannelsesrelaterede aspekter af it. Det kan eksempelvis ske ved at sætte fokus på digital

dannelse på tværs af ungdomsuddannelsernes fag og ved at stille skarpt på, hvordan og til hvilke

formål it bruges af eleverne.

I relation hertil kan der også være behov for at opstille mål eller sigtelinjer for elevernes it-

mæssige kompetenceudvikling i løbet af ungdomsuddannelsen.

Sæt mål for lærernes kompetenceudvikling

Vellykket anvendelse af it i undervisningen kræver, at underviserne har forudsætninger og fortro-

lighed med it-programmer i en undervisningssituation. Praksisudviklende kompetenceudvikling,

der taler ind i undervisernes konkrete arbejde, eksempelvis i form af aktionslæringsforløb, er med

til at muliggøre en anvendelse af it som et pædagogisk redskab, der kan rykke ved elevernes læ-

ring. Derfor er det en god idé at fokusere på, hvilke former for kompetenceudvikling, der er be-

hov for blandt underviserne, for at de kan bruge it i det didaktiske og pædagogiske arbejde.

Danmarks Evalueringsinstitut

Det er også vigtigt at sikre, at der er sammenhæng mellem skolens indkøbsstrategi og undervi-

sernes kompetenceudvikling, ligesom der bør være en sammenhæng til arbejdet med videndeling

internt på den enkelte skole.

Fokusér på ledelsens rolle

Underviserne er centrale for, at it i undervisningen kan højne elevernes faglige niveau, men ledel-

sen er central for at sætte rammerne for undervisernes arbejde og understøtte, at der skabes en

videndelingskultur omkring brugen af it. Opgaven for ledelsen er at sikre, at både tekniske og or-

ganisatoriske rammer og arbejdsbetingelser muliggør inddragelsen af it som et pædagogisk red-

skab i undervisningen. Det er samtidig en væsentlig ledelsesopgave at understøtte, at der etable-

res en it-videndelingskultur på skolerne, så kompetencer og erfaringer kommer alle elever til go-

de.

Datagrundlaget

Rapporten er baseret på to typer af datakilder. Det ene er fem kvalitative interviews med forskere,

der arbejder med anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne. Forskerne er udvalgt, så de af-

spejler variationen i ungdomsuddannelser og forskellige typer af forskning. Den anden datakilde

er en spørgeskemaundersøgelse blandt en stratificeret tilfældigt udvalgt stikprøve af undervisere,

som underviser elever på ungdomsuddannelsernes første årgang.

Svarprocenten for spørgeskemaundersøgelsen er 52 %, og der er ikke konstateret noget signifi-

kant bortfald i forbindelse med undersøgelsen. Dog skal der tages det forbehold, at det ikke har

været muligt at kende størrelsen på den sande population.

Undersøgelsen giver et billede dels af den aktuelle viden, der er om læringspotentialer i forbindel-

se med målrettet og relevant brug af it i undervisningen, og dels af den variation i praksis, der er

netop nu på ungdomsuddannelserne. Dermed giver undersøgelsen et godt udgangspunkt for

skolernes videre arbejde med it og læring.

It på ungdomsuddannelserne

Indledning

2.1

Digitalisering som redskab til at øge elevernes

læringsudbytte

Denne rapport kortlægger anvendelsen af it på tværs af ungdomsuddannelserne. Anvendelsen af

it i uddannelsessystemet har over de seneste år rykket ved undervisningsformerne både i grund-

skole og på ungdomsuddannelser, og der er kommet et gradvist større fokus på, hvordan it kan

bruges til at fremme elevernes læring. Fra centralt hold er der også kommet et øget fokus på an-

vendelsen af it i undervisningen på ungdomsuddannelserne.

I erhvervsuddannelsesreformen ligger der en ambition om at styrke den samlede indsats for øget

anvendelse af it-understøttet undervisning på tværs af erhvervsuddannelserne. Styrelsen for It og

Læring har i forlængelse heraf lanceret

Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

, som ud-

springer af erhvervsuddannelsesreformens overordnede mål og fokuspunkter. I strategien udstik-

kes fire strategiske sigtelinjer, som har til hensigt at støtte erhvervsskolerne i at øge udnyttelsen af

digitaliseringens muligheder i undervisningen. Dels med det formål at højne kvaliteten af under-

visningen og dels med det formål at opnå en bedre ressourceudnyttelse.

På det gymnasiale område er kravene til elevernes it-kompetencer skrevet ind i læreplanerne for

de respektive fag.

Samtidig er der på mange skoler igangsat udviklingsprojekter om at anvende it i skoler og i enkel-

te fag

. Nogle skoler arbejder med it-didaktiske forsøg fx med flipped classroom, elevproduktion

af QR-koder og videoer samt internetbaseret undervisning, mens andre skoler inkorporerer digita-

le elementer i en mere traditionel undervisningsform, fx med smartboards.

Strategi for den digitale erhvervsuddannelse: www.stil.dk

Helle Mathiasen et al. (2014):

Undervisningsorganisering – former og medier – på langs og tværs af fag og gymnasiale

uddannelser, 4. runde: Udvikling af pædagogisk anvendelse af it i de gymnasiale uddannelser.

It på ungdomsuddannelserne

It-værktøjer kan potentielt højne elevernes faglige niveau. Forskning i forbindelse med udviklings-

projekter, hvor it indgår i undervisningen på ungdomsuddannelserne, peger på en række poten-

tialer, eksempelvis øget læringsudbytte, større elevengagement og bedre muligheder for inddra-

gelse af det omkringliggende samfund i undervisningen. Anvendt på den rette måde tyder det

altså på, at it kan forbedre elevernes læring på ungdomsuddannelserne – hvad angår både de

gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.

TALIS-undersøgelsen

viste, at it i høj grad bruges i undervisningen både i grundskolen og på

ungdomsuddannelserne i Danmark. 74 % af underviserne på 7.-10. klassetrin og 82 % af under-

viserne på ungdomsuddannelserne tilkendegav, at deres elever altid eller næsten altid bruger it i

undervisningen. TALIS-undersøgelsen siger imidlertid ikke noget om, hvordan it konkret anvendes

i undervisningen, ligesom der ikke skelnes mellem den brug af it, som dækker over, at en elev in-

dividuelt tager noter på sin bærbare computer, og den brug af it, som knytter sig til undervis-

ningsforløb, hvor digitale værktøjer inddrages aktivt i undervisningen med det formål at styrke

elevernes læring, øve centrale færdigheder eller fokusere på problemorienteret opgaveløsning.

Samtidig ved vi fra tidligere undersøgelser

, at nogle undervisere oplever, at det kan være vanske-

ligt at bruge it i undervisningen med et klart didaktisk formål.

2.2

Formål og undersøgelsesspørgsmål

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har valgt at undersøge, hvordan it aktuelt bruges i undervis-

ningen på tværs af ungdomsuddannelserne. Flere undersøgelser og udviklingsprojekter tyder på,

at der er stor variation i anvendelsen af it

, men der har hidtil ikke været lavet en mere tværgåen-

de afdækning af, hvilke former for it som bruges i undervisningen på ungdomsuddannelserne.

Undersøgelsen fokuserer på at besvare følgende undersøgelsesspørgsmål:



Hvilke former for it anvender underviserne i undervisningen?



Hvordan bruges it i undervisningen – og med hvilke didaktiske formål?



Hvordan vurderer underviserne deres it-relaterede kompetenceudviklingsbehov – og hvordan

vurderer de elevernes it-kompetencer?



Hvilke barrierer oplever underviserne for anvendelse af it, og hvilken betydning har skolens

ledelse for graden af it-anvendelse?

Danmarks Evalueringsinstitut 2013: TALIS 2013 OECD’s lærer- og lederundersøgelse

Danmarks Evalueringsinstitut 2009: It i skolen – undersøgelse af erfaringer og perspektiver

Metropol (2012): Evaluering af forsøg med iPads i undervisningen på SOSU Aarhus, Hans Jørgen Knudsen (2012): Diffe-

rentiering gennem anvendelse af IKT

Danmarks Evalueringsinstitut

I undersøgelsen ser vi på it og digitale medier i bred forstand, og vi inkluderer dermed både

digitale undervisningsmaterialer (programmer eller undervisningsmaterialer som den enkelte

underviser kan anvende), teknologier, der inddrages i undervisningen (fx smartphones, iPads,

bærbare computere og interaktive tavler), og digitale ressourcer (fx sociale medier, platforme og

delingsværktøjer). Ved at kortlægge forekomsten af disse forskellige former for digitale redskaber

vil undersøgelsen give et bud på udbredelsen af it i undervisningssammenhænge og belyse, i

hvilken udstrækning it bruges eksempelvis til undervisningsvariation, undervisningsdifferentiering,

tests osv.

2.3

Undersøgelsesdesign og metode

Undersøgelsen indeholder flere metodeelementer, som på forskellig vis besvarer undersøgelses-

spørgsmålene. Disse udgøres af et deskstudy, kvalitative interviews med udvalgte forskere på fel-

tet og en spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på ungdomsuddannelserne. Det valgte

undersøgelsesdesign giver mulighed for at kortlægge omfanget og variationen i anvendelsen af it

på skolerne kvantitativt og samtidig undersøge mere kvalitative dimensioner vedrørende potentia-

ler og udfordringer ved øget digitalisering af undervisningen. I de følgende afsnit er datakilderne

beskrevet kort. For yderligere information om datakilder og metoder henvises til rapportens me-

todeappendiks.

2.3.1

Deskstudy

EVA har foretaget et deskstudy af tilgængelig forskningslitteratur om anvendelsen af it i under-

visningen på ungdomsuddannelserne. Deskstudyet havde til formål at afdække de aktuelle ten-

denser på området og skabe klarhed over, hvordan ungdomsuddannelserne arbejder med it i un-

dervisningen. I tillæg hertil bidrog deskstudyet dels til at foretage en systematisk udvælgelse af

eksperter til de kvalitative interviews og dels til at formulere en spørgeguide til de kvalitative in-

terviews samt udvælge spørgsmål til spørgeskemaet.

2.3.2

Ekspertinterviews

EVA har interviewet fem eksperter fra danske forskningsinstitutioner. Formålet med interviewene

har været at afdække, hvor forskningen om it-didaktik på ungdomsuddannelserne står netop nu,

hvilken viden der er på feltet, samt hvilke perspektiver og udfordringer der tegner sig, ifølge ek-

sperterne. Udvælgelsen af eksperter er foretaget ud fra et princip om forskningsmæssig spred-

ning, således at både de gymnasiale og de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser er repræsente-

ret, og at både store tværgående forskningsprojekter, kortlægningsprojekter og aktionsforsk-

ningsprojekter er repræsenteret.

It på ungdomsuddannelserne

Ekspertinterviewene bidrager til at belyse alle undersøgelsesspørgsmålene, men har i særdeleshed

bidraget til at belyse didaktiske formål og potentialer, givet indblik i udfordringerne i forbindelse

med anvendelse af it og udfoldet betydningen af ledelse og kompetenceudvikling i forbindelse

med it i undervisningen. Samtidig har ekspertinterviewene bidraget til at formulere og kvalificere

spørgsmålene i spørgeskemaet.

De deltagende eksperter er:

• Professor Helle Mathiasen, KU

• Professor Thomas Ryberg, AAU

• Lektor Christian Dalsgaard, AU

• Adjunkt Marianne Riis, Metropol

• Adjunkt Roland Hachmann, UC Syd.

2.3.3

Spørgeskema

Det sidste metodeelement er en spørgeskemaundersøgelse om undervisernes brug af it i under-

visningen. I spørgeskemaet indgik spørgsmål om den enkelte undervisers brug af it i undervisnin-

gen operationaliseret gennem, hvilke former for it der bliver brugt i undervisningen, til hvilke ak-

tiviteter og med hvilke didaktiske formål. Dernæst blev underviserne bedt om at vurdere elever-

nes it-kompetencer og udbytte af it i undervisningen. Herefter indeholdt spørgeskemaet spørgs-

mål, hvor underviserne blev bedt om at vurdere deres eget behov for kompetenceudvikling, deres

oplevelse af barrierer for brugen af it i deres undervisning og endelig deres vurdering af ledelsens

rammesætning af it på skolen. Spørgeskemaundersøgelsen bidrager således til at besvare alle un-

dersøgelsesspørgsmålene med særligt fokus på undervisernes praksis.

Den kvantitative kortlægning blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt en strati-

ficeret tilfældig udvalgt stikprøve af undervisere, som underviser på første år på en ungdomsud-

dannelse. Vi har i undersøgelsen valgt udelukkende at inkludere undervisere, der underviser ele-

ver på uddannelsens første år. Dels ud fra et ønske om at stille skarpt på undervisernes opfattelse

af de it-kompetencer, som eleverne kommer med fra grundskolen, og dels ud fra en hensyntagen

til de store forskelle, der er på tværs af ungdomsuddannelsernes andet og tredje år. Det kan an-

tages, at underviserne har meget forskellige arbejdsbetingelser såvel som didaktiske overvejelser,

afhængigt af om de underviser en 3. g-klasse på stx/hf eller på et hovedforløb på erhvervsuddan-

nelserne, hvor eleverne tilbringer en stor del af tiden i praktik på en arbejdsplads.

Svarprocenten for spørgeskemaundersøgelsen er 52 %, og idet der ikke er noget signifikant bort-

fald i forbindelse med undersøgelsen, vurderes dette som tilfredsstillende. Dog skal der tages det

forbehold, at det ikke har været muligt at kende den sande population af undervisere på ung-

domsuddannelserne, men kun populationen af institutioner. Yderligere beskrivelser af stikprøve

og vurdering af data findes i rapportens metodeappendiks.

Danmarks Evalueringsinstitut

2.4

Projektgruppe

Følgende medarbejdere fra EVA har bidraget til projektet:

• Metodekonsulent Cecilie Juul Jørgensen (projektleder)

• Evalueringskonsulent Mille Katrine Petersen

• Metodemedarbejder Marie Munch-Andersen

• Metodemedarbejder Maria Havgry

• Metodemedarbejder Laura Kyed Madsen.

2.5

Læsevejledning

Ud over resumeet indeholder rapporten en indledning og syv kapitler samt et metodeappendiks.

I kapitel 3 beskriver vi med udgangspunkt i de kvalitative ekspertinterviews de væsentligste po-

tentialer og udfordringer, der ligger i øget digitalisering af undervisningen på ungdomsuddannel-

serne.

I kapitel 4 ser vi med spørgeskemaundersøgelsen på, hvilke former for it der bruges i undervis-

ningen og til hvilke aktiviteter.

I kapitel 5 beskriver vi undervisernes didaktiske formål med anvendelsen af it, som det kommer til

udtryk i spørgeskemaundersøgelsen.

I kapitel 6 undersøger vi de barrierer, som underviserne selv peger på med hensyn til at bruge it

mere i undervisningen.

I kapitel 7 sætter vi fokus på undervisernes opfattelse af elevernes it-kompetencer og deres vur-

dering af, hvilke elevgrupper der har udbytte af it i undervisningen.

I kapitel 8 ser vi på undervisernes oplevelse af deres ledelses rammesætning i forbindelse med an-

vendelsen af it i skolerne.

I kapitel 9 går vi i dybden med kompetenceudvikling. Vi ser på, hvem der har modtaget kompe-

tenceudvikling, og hvor der er behov for mere ud fra undervisernes egen vurdering.

It på ungdomsuddannelserne

Hvorfor it i undervisningen?

Potentialer og udfordringer

3.1

Hvorfor it i undervisningen?

Når vi i disse år taler om digitalisering i undervisningen, er det ofte ud fra en præmis om, at øget

digitalisering i undervisningen er en god ting

per se

. Men hvori består egentlig læringspotentia-

lerne i forbindelse med at inddrage it og digitale værktøjer i en undervisningssammenhæng – og

hvori består de største udfordringer? Nogle af de største potentialer i forbindelse med at gøre

brug af digitale værktøjer og materialer i undervisningen kan samtidig ledsages af nogle tilsva-

rende udfordringer.

Dette kapitel opridser læringspotentialer og udfordringer i forbindelse med en øget anvendelse af

it i undervisningen. Udgangspunktet er de fem interviews foretaget med eksperter, der alle for-

sker i it på ungdomsuddannelserne. I kapitlet fremdrages pointer, som tegner sig på tværs af de

fem ekspertinterviews. Disse pointer handler om forandringer afledt af den teknologiske udvik-

ling, potentialer i forbindelse med it i undervisningen og udfordringer i tilknytning til anvendelsen

af it i undervisningen.

Forandringer, potentialer og udfordringer hænger uløseligt sammen, når vi taler om it på ung-

domsuddannelserne. It og den generelle samfundsudvikling i retning af øget digitalisering medfø-

rer forandringer, som giver muligheder og potentialer for undervisere, elever og skoleledere, men

potentialerne rummer også en række udfordringer, som må imødegås for at potentialerne i for-

bindelse med it i undervisningen kan realiseres. Dette kapitel opridser nogle af disse perspektiver.

3.1.1

Undervisningsdifferentiering

Et vigtigt potentiale i forbindelse med at anvende it i undervisningen er, at it kan anvendes til un-

dervisningsdifferentiering. Ved at målrette undervisningen til den enkelte elev ved hjælp af for-

skellige digitale læringsressourcer bliver det i højere grad muligt for underviserne at tilgodese for-

It på ungdomsuddannelserne

skellige elevtilgange, læringsstile og niveauer. På den måde skabes grobund for, at den enkelte

elevs individuelle læringsudbytte kan forbedres.

Udfordringen ved it-baseret undervisningsdifferentiering kan imidlertid være, at det dels kræver,

at underviserne har et indgående kendskab til de enkelte elever og dels har tid og ressourcer til

rådighed til at imødekomme dette med relevant og tilpasset materiale. Undervisningsdifferentie-

ring kan i sig selv være en tidskrævende opgave, og når det tilmed indebærer et vist kendskab til

mulighederne ved forskellige it-baserede hjælpemidler, bliver opgaven ikke mindre. For at kunne

realisere potentialerne i forbindelse med it-baseret undervisningsdifferentiering er det derfor iføl-

ge eksperterne vigtigt, at underviserne samtidig får tid til at arbejde i teams og udveksle erfarin-

ger samt eksperimentere med nye undervisningsformer.

3.1.2

Variation i undervisningen

Muligheden for at skabe variation i undervisningen ved hjælp af it er et andet element, der frem-

hæves i ekspertinterviewene. Spektret af digitale værktøjer er allerede stort og udvides fortsat.

Fremkomsten af de mange forskellige digitale ressourcer er med til at give underviserne en brede-

re palet af undervisningsmaterialer og værktøjer. Underviserne får mulighed for at benytte en

kombination af traditionelle (analoge) undervisningselementer sammen med digitale elementer –

afstemt efter den konkrete undervisningskontekst. Hvis man i undervisningen har haft en længe-

re teorigennemgang e.l., kan underviseren fx bede eleverne om at lave en lille opsamlingsquiz på

deres mobiltelefon, tablet eller pc. På den måde kan man som underviser både samle op på læ-

ringen af det gennemgåede stof og samtidig skabe variation og temposkift i undervisningens

indhold.

Muligheden for at variere undervisningen ved hjælp af it kan også bruges i afleveringsøjemed.

Underviseren kan give eleverne mulighed for at aflevere den samme opgave i flere forskellige

formater, fx tekst, PowerPoint-præsentation, video, podcast, fotofortælling eller læringsspil – af-

stemt efter elevernes individelle præferencer.

Evnen til at skabe variation i undervisningen via digitale værktøjer fordrer dog også, at man som

underviser er rustet og har ressourcer til rådighed til at kunne jonglere med forskellige undervis-

ningsformer og anvende dem på hensigtsmæssig vis, både hver især og sammen. Hvis variationen

skal komme eleverne til gode, kræver det, at underviseren formår at sammensætte undervis-

ningselementerne på en måde, som er begrundet i bagvedliggende pædagogiske og didaktiske

overvejelser. I ekspertinterviewene betones det, at kompetenceudvikling er en vigtig brik med

hensyn til at klæde underviserne på til dette arbejde.

Danmarks Evalueringsinstitut

It i undervisningen har altså vigtige læringspotentialer. Samtidig rummer en øget anvendelse af it

på ungdomsuddannelserne også forandringspotentialer i forbindelse med skolens rammer og

underviserens rolle overfor eleverne.

3.1.3

En ændret underviserrolle

Når man som underviser begynder at benytte digitale læringsressourcer og materialer i mere ud-

strakt grad, kan det være med til at ændre den rolle, man som underviser har over for eleverne.

Underviseren får mulighed for at spille en større rolle som facilitator i forbindelse med elevernes

læringsprocesser, mens den traditionelle formidlerrolle kommer til at fylde mindre. Heraf følger,

at underviserens interaktion med eleverne kan foregå på nye måder ved hjælp af de nye under-

visningsmidler.

Den traditionelle tavleundervisning kan fx erstattes med arbejdsformen flipped classroom, hvor

videomedieret undervisning hjemme hos eleverne benyttes til at formidle underviserens oplæg,

mens tiden i undervisningslokalet i højere grad benyttes til elevernes opgaveløsning med sparring

og support fra underviseren. På den måde får underviseren mulighed for at få et indblik i elever-

nes læringsprocesser, imens eleverne arbejder med opgaverne. I undervisningen kan der også

indgå digitale delings- og samarbejdsværktøjer eller digitale tests og quizzer, der løbende kan gi-

ve underviseren indblik i, hvordan eleverne arbejder, og hvor de løbende befinder sig i lærepro-

cessen. Baseret på den slags indsigter kan underviseren tilrettelægge og justere den fortsatte un-

dervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs fremskridt.

En udfordring i denne forbindelse kan imidlertid være, at man som underviser skal være indstillet

på at eksperimentere med forskellige undervisningsformer og være villig til at prøve sig frem. For-

skydningen i relationen mellem underviser og elever beskrives i ekspertinterviewene som en be-

vægelse fra en vertikal til en mere horisontal relation mellem underviser og elever, hvor en bred

vifte af elevaktiverende undervisningsaktiviteter giver mulighed for, at flere elever producerer vi-

den. Dette kan dog også ses som et af underviserne oplevet potentielt kontroltab, fordi det ud-

fordrer den mere traditionelle opfattelse af underviserens rolle.

En øget anvendelse af it i undervisningen kan også udfordre den traditionelle ”privatpraktiseren-

de” underviserrolle. Deling, både af viden og materialer, er ifølge eksperterne med til at gøre un-

derviserne bedre til at inddrage it i deres egen undervisning. Det kræver imidlertid samtidig, at

man arbejder hen mod en delingskultur på skolerne. I den forbindelse er det ledelsens opgave at

sørge for, at der er understøttende platforme og videndelingsfora tilgængelige for underviserne.

It på ungdomsuddannelserne

3.1.4

Den fleksible skole

Eksperterne peger på, at den teknologiske udvikling udfordrer skolens traditionelle rammer. Tid,

sted og rum for undervisningen bliver potentielt mere fleksible gennem brug af it-teknologier.

Det er ikke længere givet, at undervisningen skal finde sted for hele klassen i ét klasselokale på ét

bestemt tidspunkt. Undervisningen kan også foregå hjemme hos den enkelte elev gennem flip-

ped classroom eller e-læringsforløb eller blandt en mindre gruppe elever i et virtuelt grupperum

med underviseren, hvor der fokuseres på udvalgte emner i undervisningen. De nye vilkår fordrer

dog samtidig fleksibilitet hos både undervisere, elever og ledelser og bringer nye udfordringer op

i forbindelse med skemalægning og rammesætning for arbejdet.

Inddragelse af teknologi og digitale læremidler åbner også op for nye måder at inddrage det om-

kringliggende samfund på. Digitale undervisningselementer kan eksempelvis indgå, imens man

lader dele af undervisningen foregå forskellige steder ude i lokalmiljøet. Eleverne kan også sættes

til at lave digitalt medierede projekter i samarbejde med relevante eksterne samarbejdspartnere,

eller de kan sættes til at løse afgrænsede opgaver, der indebærer, at de inkluderer konkrete ek-

sempler fra omverdenen, som de eksempelvis skal filme, fotografere eller formidle digitalt på an-

den vis. Desuden muliggør inddragelsen af digitale ressourcer i undervisningen, at man kan etab-

lere og udvikle forskellige former for samarbejdsrelationer med andre skoler og institutioner, in-

denlands såvel som udenlands.

Samlet set peger dette hen imod, at langtfra al undervisning behøver at foregå inden for under-

visningslokalets traditionelle fire vægge. Ikke desto mindre er de fleste skoler i dag bygget med

afsæt i en mere traditionel undervisningstænkning, hvilket kan give nogle forskellige udfordrin-

ger, når it skal tænkes ind som en undervisningsressource. Det kan være lavpraktiske spørgsmål

om, hvorvidt der er tilstrækkeligt med stikkontakter eller netværksdækning i undervisningsloka-

lerne, eller mere overordnede spørgsmål om hele den samlede fysiske indretning af skolen og

skemalægning af undervisningen.

3.1.5

Digitalisering kræver omtanke

Samtidig er der er række begrænsninger, som hænger sammen med den fleksible skole.

Først og fremmest er det vigtigt at huske på, at digitalisering ikke er svaret på alt – således heller

ikke i en undervisningssammenhæng. Som underviser er det vigtigt at være opmærksom på,

hvad man fjerner, og hvad man tilføjer, når man vælger at digitalisere noget i en undervisningssi-

tuation. Det kan eksempelvis være ting, der relaterer sig til et fags særlige æstetiske fremstil-

lingsmåder eller udtryksformer. Kombinationen af og vekselvirkningen mellem hhv. digitale og

analoge undervisningselementer bør derfor altid overvejes nøje med det ønskede læringsudbytte

for øje.

Danmarks Evalueringsinstitut

Digitale læringsredskaber og materialer skal bruges med omtanke af underviserne i både plan-

lægningen, gennemførelsen og evalueringen af brugen af it i undervisningen. Ellers risikerer man,

at it kan blive et elev

passiverende

– fremfor elev

aktiverende

– undervisningselement. Det kan fx

være tilfældet, hvis man fuldstændigt erstatter elevernes aktive notetagning med udlevering af

undervisernes PowerPoint-præsentationer. Det er med andre ord ikke hensigtsmæssigt blot at

sætte strøm til den traditionelle tavleundervisning: De didaktiske og pædagogiske potentialer i

forbindelse med digitale læremidler er stærkt afhængige af underviserens aktive stillingtagen og

evne til at sammensætte undervisningselementerne med fokus på elevernes læringsudbytte i den

konkrete undervisningssituation.

Anvendelsen af digitale værktøjer og materialer åbner også op for spørgsmål om, hvilke færdig-

heder eleverne skal have i de forskellige fag. Teknologien muliggør et potentielt tab af færdighe-

der hos eleverne. Det kan eksempelvis være i matematik med hensyn til brøkregning, som en

lommeregner kan bruges til. Dette spørgsmål relaterer sig samtidig til en større diskussion om,

hvilke færdigheder eleverne overhovedet skal have i skolen, og hvilke færdigheder det er hen-

sigtsmæssigt, at teknologien i højere grad tager sig af.

Det er også en væsentlig pointe fra ekspertinterviewene, at it hverken kan eller skal erstatte de

menneskelige relationer mellem underviser og elever, endsige eleverne imellem. Det er hverken

hensigtsmæssigt eller udbytterigt at forsøge at digitalisere den omsorg, som også er en del af

underviserrollen. Derfor er det også vigtigt, at de mellemmenneskelige relationer i uddannelsessy-

stemet fortsat prioriteres og udvikles, uagtet brugen af digitale læringsressourcer og materialer.

3.1.6

Ledelsens rolle i forbindelse med it i undervisningen

Ekspertinterviewene viser, at der både er potentialer forbundet med anvendelsen af it i selve un-

dervisningen og i forbindelse med den mere overordnede tilrettelæggelse af undervisningen. Der

er dog nogle vigtige udfordringer, som centrerer sig om ledelse og kompetenceudvikling af un-

derviserne. Fra eksperternes side bliver det fremhævet, at skolernes ledelse spiller en afgørende

rolle for en vellykket anvendelse af it og digitale værktøjer i undervisningen. Samtidig fremhæves

det også, at skolernes ledelser griber udfordringen meget forskelligt an, og ikke alle ledelser er

klar over, hvor vigtig en rolle de spiller med hensyn til at skabe en god udvikling, hvor undervisere

tør og evner at anvende it på en hensigtsmæssig måde i undervisningen. Det implicerer, at ledel-

sen betoner sammenhænge, opfølgning og pædagogisk fokus og samtidig afsætter de fornødne

ressourcer til kompetenceudvikling og opkvalificering af medarbejderne.

It på ungdomsuddannelserne

Først didaktik, så teknik

Eksperterne peger på, at skoleledelsens vigtigste rolle er at skabe rammerne for en pædagogisk-

didaktisk udvikling med it på skolen. Det betyder konkret, at pædagogisk lederskab på området

kommer før beslutninger om valg af specifikke teknologier og indkøb af hardware. Skolens ledel-

se skal have en vision om, hvilke pædagogiske og didaktiske udfordringer it skal give svar på, og

kommunikere dem klart til medarbejderne. Det betyder, at skoleledelsernes rolle ikke begrænser

sig til blot at indkøbe diverse digitale redskaber for derefter at sende hele eller dele af medarbej-

derstaben på kursus i brug af redskaberne. Derimod bør ledelsen arbejde for at skabe rum for

måder at bruge it i undervisningen på. Det kan eksempelvis være gennem fokus på videndeling

på skolen, sidemandsoplæring og vejledning, løbende opkvalificering og ikke mindst tid til og an-

erkendelse af undervisernes arbejde med nye måder at tænke undervisning på.

Med rammerne følger også en grænsedragning for brugen af it. I ekspertinterviewene peges der

på, at nogle undervisere oplever vanskeligheder ved at bruge it-redskaber til læringsaktiviteter,

fordi eleverne er vant til at bruge de samme redskaber til fritidsbetonede aktiviteter, såsom billed-

og beskeddeling på sociale medier, spil, shopping og video- og musikdeling m.m. Det er en del af

underviserens opgave at lære eleverne at bruge it-redskaber på en undervisningsrettet måde,

men det er en ledelsesopgave at hjælpe underviserne ved at fastlægge de overordnede rammer

for, hvordan og hvornår eleverne bruger it i undervisningen – og for, hvornår teknologierne pak-

kes væk.

Visioner skal følges op med målrettet arbejde

Med skoleledelsens fokus på rammer følger også en betoning af den vigtige sammenhæng mel-

lem den vision for it-anvendelse på skolen, som ledelsen skal have, og det daglige målrettede ar-

bejde med at oversætte og implementere visionen. Flere af eksperterne peger på, at det er vigtigt

ikke blot at igangsætte forskellige it-projekter uden at have en plan for, hvordan de skal indar-

bejdes i og bidrage til skolens samlede it-strategi. En sådan usammenhængende og usystematisk

indsats kan betyde, at for meget viden tabes på gulvet, og at opbakningen blandt underviserne

daler over tid.

Dermed peger eksperterne på, at skolens ledelse har et stort ansvar for at arbejde organiseret og

systematisk med implementering af it i undervisningen. Ledelsen skal være aktiv og involveret i

undervisernes arbejde med it i undervisningen, da det er ledelsen, der skal bære den it-didaktiske

viden videre fra projekt til projekt.

Danmarks Evalueringsinstitut

It for alle undervisere

Eksperterne forholder sig kritiske over for den praksis, hvor den aktive inddragelse af it i under-

visningen er overladt til nogle få teknologi-interesserede ildsjæle. Ildsjæle kan være gode til at

starte en proces, men det er problematisk helt at overlade skolens it-strategi eller it-praksis til ild-

sjælene af flere grunde.

For det første skaber ildsjæle ikke nødvendigvis ringe i vandet. Det betyder, at ildsjælenes brug af

it ikke nødvendigvis har en afsmittende effekt på andre underviseres praksis; måske fordi de ”it-

glade” undervisere kan have svært ved at oversætte deres it-anvendelse til noget, som andre un-

dervisere kan se som et potentiale i deres egen undervisning. Ildsjælene har heller ikke nødven-

digvis en formel vejlederrolle på skolen, og derfor vil de ofte skulle bruge egne timer på at hjælpe

andre i gang.

For det andet bliver den organisatoriske forankring alt for ofte svag, når det er ildsjælene, der

bærer processen med at bringe it ind i undervisningen. Det er en sårbar struktur, som kan falde

sammen, hvis underviseren skifter job eller blot mister interessen for nye it-værktøjer, fx pga. an-

dre arbejdsopgaver, arbejdspres eller manglende anerkendelse af sin indsats. Hvis man som skole

således har baseret sin it-strategi på ildsjælene, risikerer man at stå tomhændet tilbage, når ild-

sjælene holder op.

For det tredje kan mindre it-erfarne undervisere føle sig usikre, når de konfronteres med ildsjæle,

der ”taler it”. Det er vigtigt, at de undervisere, der ikke måtte føle sig trygge ved teknologien til

at starte med, får den fornødne hjælp og støtte fra særlige it-ressourcepersoner e.l. på skolen,

både med hensyn til at komme i gang med arbejdet og i den løbende videreudvikling af it-

inddragelse i undervisningen. I modsat fald kan man som ledelse komme til at stå med en stor

gruppe frustrerede undervisere, der føler, at de

både

skal opfylde underviserrollen

rollen som

it-ekspert (uden at have de fornødne kompetencer med hensyn til sidstnævnte).

Samlet skal skolens ledelse se it i undervisningen som en ledelsesopgave. Det betyder, at ledelsen

skal tage ledelsesansvaret på sig, være bærere af den it-didaktiske viden på skolen og være synlig

med hensyn til strategi og fokus. Derudover skal ledelsen se det som sin opgave at træffe beslut-

ninger om programmer, politikker og strategier, således at den enkelte underviser ikke har ansva-

ret for at være it-ekspert. Det kan også være en god ide, at ledelsen sørger for, at man på tværs

af underviserne tager en fælles drøftelse af, hvornår elevers it-anvendelse i undervisningen er

hensigtsmæssig, og hvornår der skal sættes grænser. På den måde kan underviserne blive bedre

klædt på til den opgave. Endelig fremhæver eksperterne, at ledelsen skal stille tydelige krav til

underviserne om brug af it og arbejde bevidst med mål, milepæle og procesopfølgning, fx i for-

bindelse med igangsatte projekter og kompetenceudviklingsaktiviteter.

It på ungdomsuddannelserne

3.1.7

Kompetenceudvikling er en vigtig komponent

Den teknologiske udvikling betyder, at undervisernes arbejdsbetingelser ændrer sig. Det kalder på

en kompetenceudvikling, der matcher såvel de muligheder som de udfordringer, der følger med

den ændrede underviserrolle.

Eksperterne peger på, at undervisernes kompetencer har en afgørende betydning for, at it i un-

dervisningen kan gennemføres vellykket og forankres i den enkelte skoles undervisningspraksis.

Det er underviserne, der både tilrettelægger og gennemfører undervisningen ud fra pædagogiske

og didaktiske overvejelser. Derfor er det vigtigt, at ledelsen prioriterer at afsætte både tid og res-

sourcer til kompetenceudvikling af medarbejderne med henblik på at styrke deres forudsætninger

for at inddrage digitale værktøjer i undervisningen på en didaktisk og pædagogisk velbegrundet

måde.

Kompetenceudvikling bør prioriteres

Flere af eksperterne pointerer, at der kan være en tendens til, at kompetenceudvikling af undervi-

serne nedprioriteres til fordel for fx indkøb af nyt teknisk udstyr og vedligeholdelse af dette. Pro-

blemet ved en sådan prioritering af ressourcerne er, at teknologien sjældent i sig selv skaber no-

gen kvalificeret ændring af undervisningspraksis – først gennem undervisernes didaktisk foran-

krede brug af teknologien kan digitalisering være med til at øge læringspotentialet.

Som ledelse bør man derfor være opmærksom på at sætte en nogenlunde ligelig sum penge af til

hhv. indkøb af udstyr, vedligeholdelse og løbende kompetenceudvikling af underviserne. Gør

man ikke det, risikerer man i værste fald at stå med en masse dyrt teknisk udstyr, som ingen for-

står at anvende i praksis. Fordi den teknologiske udvikling går så stærkt, som den gør i disse år, er

det desuden af afgørende betydning, at kompetenceudviklingen ikke blot tænkes som en ”en-

gangsforestilling”, men inkorporeres som en del af skolernes løbende udviklingsarbejde.

Eksperterne påpeger i denne sammenhæng vigtigheden af, at man som skole benytter en form

for systematik i måden, hvorpå man samler op på den gennemførte kompetenceudvikling. Hvis

ikke der løbende samles op og gøres status over skolens prioritering og udbyttet af gennemførte

kompetenceudviklingsforløb, minimeres muligheden for at tage ved lære af erfaringerne, sprede

dem til andre undervisere samt inkorporere dem i fremtidige beslutningsprocesser i forbindelse

med den videre kompetenceudvikling.

Danmarks Evalueringsinstitut

It-relateret kompetenceudvikling, der virker

Eksperterne fremhæver yderligere, at typen af kompetenceudvikling også spiller en rolle. På tværs

af ekspertinterviewene står det klart, at den vigtigste komponent i et vellykket kompetenceudvik-

lingsforløb er, at det er praksisnært. Det vil sige, at der skal være fokus på, at underviserne selv

udvikler en praksis omkring brugen af it, som de kan omsætte direkte til deres egen undervis-

ning. Samtidig skal udviklingsarbejdet med brugen af digitale teknologier og materialer kunne

sættes ind i en pædagogisk ramme.

De mest optimale kompetenceudviklingsforløb kendetegnes ved en sammentænkning af digitale

kompetencer og pædagogisk indsigt, så underviserne forstår, hvad it kan bidrage med i konkrete

undervisningssituationer. Det er også vigtigt, at underviserne får forståelse af, hvordan forskellige

teknologier kan fremme forskellige former for læring i forskellige læringskontekster hos forskelli-

ge elever. Det kan eksempelvis være aktionslæringsforløb med fokus på, hvordan man som un-

derviser kan arbejde fagdidaktisk eller almendidaktisk med digitale læringsteknologier og mate-

rialer i praksis. Selvom den tekniske del af arbejdet med digitale værktøjer kan opleves som en

udfordring for nogle undervisere, er det overvejende kompetenceudvikling med fokus på over-

sættelsen af pædagogikken og didaktikken til en digital sammenhæng, der gør en forskel ude på

skolerne.

It på ungdomsuddannelserne

It i undervisningen – kortlægning af

praksis

4.1

Hvilke typer af it bruges i undervisningen?

Spørgeskemaet kortlægger, hvordan it bruges blandt undervisere, der underviser elever på første

årgang enten på en gymnasial uddannelse eller på en erhvervsuddannelse.

Der kan være forskel på, hvor centralt it står i undervisningen hos den enkelte underviser, og som

beskrevet i kapitel 3 er det heller ikke altid, at it gør en positiv forskel i undervisningen. I kortlæg-

ningen af undervisernes brug af it i undervisningen kan vi ikke konkludere, at mere it i undervis-

ningen giver bedre undervisning. Derimod kan spørgeskemaundersøgelsen bruges til at sige no-

get om, hvad it aktuelt bruges til og hvornår. Dette kan tjene som et udgangspunkt for en yderli-

gere diskussion om, hvordan og hvornår it skal inddrages i undervisningen på ungdomsuddannel-

serne.

Kortlægningen viser, at it spiller en central rolle for den overvejende del af undervisningen på

ungdomsuddannelserne. Således svarer hhv. 80 og 81 % af underviserne på det almene gymna-

sium og på erhvervsuddannelserne, at eleverne i høj grad eller i nogen grad skal bruge it-

redskaber til opgaveløsning i underviserens fag. For undervisere på handelsgymnasier og tekniske

gymnasier gælder det, at 92 % af underviserne svarer sådan. Det er signifikant højere end på de

øvrige ungdomsuddannelser.

Men det er ikke nok dermed at slutte, at it er udbredt på ungdomsuddannelserne. Undersøgelsen

går et spadestik dybere og kortlægger variationen i typerne af it i undervisningen, og hvordan de

bruges på skolerne.

It på ungdomsuddannelserne

Den første del af kapitlet kortlægger, hvilke typer af it underviserne bruger i deres undervisning,

og den anden del af kapitlet kortlægger mere aktivitetsorienteret, hvad underviserne bruger it-

værktøjer til i forbindelse med undervisningen.

Med udgangspunkt i forskningslitteraturen og i de gennemførte ekspertinterviews indeholder

spørgeskemaet flere operationaliseringer af it og anvendelsen af it i undervisningen. For det før-

ste er der spørgsmål, der fokuserer på hardware, dvs. de fysiske it-enheder såsom computere,

tablets, smartphones m.v. Den fysiske tilstedeværelse af it-hardware er dog kun ét aspekt af it i

undervisningen. Flere eksperter fremhæver her det store indkøb af interaktive tavler for år tilbage

som et uheldigt eksempel på en overfokusering på it-hardware, som ikke blev fulgt op af til-

strækkelig didaktisk og pædagogisk kompetenceudvikling. Med dette in mente indeholder spør-

geskemaet også operationaliseringer af undervisningsrelaterede aktiviteter med it og digitale

værktøjer som en måde at komme nærmere på den betydning, it har i undervisningen. Endelig

indeholder spørgeskemaet også operationaliseringer af didaktiske og pædagogiske formål med at

bruge it i undervisningen (og disse spørgsmål behandles i kapitel 5), hvilket hjælper med at spore

undersøgelsen ind på, hvad det er, underviserne pædagogisk søger at opnå med forskellige it-

redskaber.

4.1.1

Der er signifikante forskelle på undervisernes brug af it-hardware

I spørgeskemaet er der spurgt om en række forskellige typer af it-hardware, som en gennemgang

af forskningslitteraturen har vist, er fremherskende på ungdomsuddannelserne. Det drejer sig om

interaktive tavler, tablets (fx iPads), smartphones, pc’er og av-udstyr.

Figur 1 viser, at der er en række forskelle i typerne af teknologi mellem ungdomsuddannelsesty-

perne. Underviserne på hhx/htx og erhvervsuddannelserne angiver samlet set, at de bruger inter-

aktive tavler såsom smartboards hyppigere end stx-/hf-underviserne. Dog springer det i øjnene, at

de interaktive tavler gennemgående kun bruges i mindre grad eller slet ikke.

I figur 1 ser vi, at undervisere på erhvervsuddannelserne bruger smartphones og tablets (fx iPads)

signifikant mere i undervisningen end undervisere på hhx/htx og stx/hf. Mellem undervisere på de

gymnasiale uddannelser er der signifikant flere stx-/hf-undervisere, der angiver at bruge smart-

phones, men der er ikke forskel på deres anvendelse af tablets. Signifikant færre undervisere på

erhvervsuddannelserne svarer, at de bruger pc i deres undervisning end undervisere på stx/hf og

hhx/htx. Der er her ikke signifikant forskel mellem de to gymnasiale uddannelser. Forskellen i

brug af hardware kan muligvis forklares ud fra forskellen i uddannelserne, hvor mere mobile tek-

nologier såsom en telefon kan være lettere at have med rundt på et værksted end en pc. Det kan

være én forklaring på, at erhvervsuddannelsernes undervisere angiver en højere brug af nye mo-

bile teknologier end de gymnasiale uddannelser og en tilsvarende lavere anvendelse af pc’er. Av-

udstyr spiller gennemgående en stor rolle for underviserne på ungdomsuddannelserne. Mellem

Danmarks Evalueringsinstitut

74 og 79 % af underviserne på de tre ungdomsuddannelser angiver, at de bruger av-udstyr i høj

eller nogen grad, og der er ikke signifikante forskelle mellem uddannelsestyperne. Helt overord-

net viser tabellen, at der er relativt lidt variation i anvendelsen af it, i særdeleshed på stx/hf og

hhx/htx. Blandt disse to grupper ligger pc’er og av-udstyr højt, og smartboards moderat, mens de

øvrige typer af hardware er langt mindre udbredte. På erhvervsuddannelserne er der noget mere

variation i anvendelsen af it og således flere, der bruger mobile teknologier såsom smartphones

og tablets.

Figur 1

Undervisernes brug af it-hardware på stx/hf

I hvilken grad anvender du følgende typer af it-hardware i din undervisning?

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

23 %

18 %

13%

20 %

12%

46 %

41 %

37 %

26%

17%

13%

13 % %

61 %

84 %

49 %

2 %

1 %

Smartboards o.l.

Tablets

Smartphones

Stx/hf

Pc’er

Av-udstyr

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Note: n (Smartboards) = 385, n (Tablets) = 370, n (Smartphones) = 373, n (Pcer) = 405, n (Av-udstyr) = 391

Fortsættes næste side …

It på ungdomsuddannelserne

… fortsat fra forrige side

Undervisernes brug af it-hardware på hhx/htx

100 %

90 %

80 %

70 %

66 %

54 %

40 %

32 %

22 % %

16 %

23 %

13 %

10 %

1 %1 %

26 %

10 % 11 %

53 %

88 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Smartboards o.l.

Tablets

Smartphones

Hhx/htx

Pc’er

Av-udstyr

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Note: n (Smartboards) = 222, n (Tablets) = 213, n (Smartphones) = 211, n (Pcer) = 233, n (Av-udstyr) = 222

Undervisernes brug af it-hardware på EUD

80 %

73 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

37 %

46 %

44 %

33 %

25 %

15 %

27 %

28 %

23 %

12 %

29 %

30 %

21 %

16 %

10 %

20 %

10 %

12 % %

Smartboards o.l.

Tablets

Smartphones

EUD

Pc’er

Av-udstyr

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Note: n (Smartboards) = 154, n (Tablets) = 151, n (Smartphones) = 154, n (Pcer) = 167, n (Av-udstyr) = 158

Danmarks Evalueringsinstitut

4.1.2

Elevernes brug af it-hardware følger undervisernes

Også undervisernes vurdering af elevernes it-anvendelse er relevant at se nærmere på. Eleverne

kan potentielt bruge mange former for it i forbindelse med undervisningen – og ikke al it-brug er

relevant for undervisningen og ikke al elevernes it-brug er kendt af underviserne. Spørgsmålet her

er dog rettet specifikt mod den undervisningsrelevante it-brug, altså den it-anvendelse, der indgår

i selve undervisningen, og der spørges dermed ikke om undervisernes vurdering af elevernes brug

af fx telefoner, som ikke er relateret til undervisningen.

Figur 2 viser, at undervisernes vurdering af elevernes undervisningsrettede it-anvendelse følger

undervisernes egen anvendelse. Således kan man se, at også blandt elever vurderes brugen af in-

teraktive tavler, såsom smartboards, yderst begrænset. Mellem 72 og 81 % af underviserne på de

tre ungdomsuddannelser angiver, at eleverne kun i mindre grad eller slet ikke bruger de interakti-

ve tavler.

Tablets og smartphones bruges, ligesom blandt underviserne, signifikant mere på erhvervsuddan-

nelserne end på de gymnasiale uddannelser. Der er samtidig en signifikant højere grad af anven-

delse af smartphones på stx-/hf-uddannelser end på hhx/htx. Brugen af pc’er følger også undervi-

sernes egen anvendelse, således at pc’er bruges signifikant mindre på erhvervsuddannelserne end

på de andre ungdomsuddannelser. Endelig bruges av-udstyr signifikant mere blandt hhx/htx-

elever end blandt hhv. stx-/hf-elever og elever på erhvervsuddannelserne.

It på ungdomsuddannelserne

Figur 2

Elevernes brug af it på stx/hf

I hvilken grad bruger dine elever … som led i undervisningen?

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

55 %

39 %

35 %

25 %

19 %

13 %

18 %

10 %

3 %1 %

36 % %

29 %

25 %

23 %

22 %

86 %

30 %

20 %

10 %

Smartboards o.l.

Tablets

Smartphones

Stx/hf

Pc’er

Av-udstyr

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Note: n (Smartboards) = 373, n (Tablets) = 368, n (Smartphones) = 376, n (Pcer) = 405, n (Av-udstyr) = 379

Elevernes brug af it på hhx/htx

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Smartboards o.l.

Tablets

Smartphones

Hhx/htx

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Pc’er

Av-udstyr

24 %

20 %

48 %

38 %

34 %

22 %

36 %

28 %

27 %

10 %

39 %

26 %

20 %

16 %

94 %

Note: n (Smartboards) = 217, n (Tablets) = 219, n ( Smartphones) =217, n (Pcer) = 232, n (Av-udstyr) = 215

Fortsættes næste side …

Danmarks Evalueringsinstitut

… fortsat fra forrige side

Elevernes brug af it på EUD

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

51 %

34 %

30 %

21 %

15 %

70 %

40 %

30 %

20 %

10 %

30 %

14 %

30 % %

26 %

15 %

20 %

31 %

27 %

25 %

17 %

Smartboards o.l.

Tablets

Smartphones

EUD

Pc’er

Av-udstyr

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Note: n (Smartboards) = 148, n (Tablets) = 148, n (Smartphones) = 154, n (Pcer) = 166, n (Av-udstyr) = 151

4.1.3

Digitalt undervisningsmateriale er mest udbredt på de gymnasiale uddannelser

E-bøger, i-bøger, videobiblioteker og digitale opslagsværker er alle eksempler på digitalt under-

visningsmateriale, som bruges på ungdomsuddannelserne i forskellig grad. Kortlægningen viser,

at der er signifikant forskel på brugen af digitalt undervisningsmateriale mellem ungdomsuddan-

nelserne: 86 % af underviserne på stx/hf angiver, at eleverne i høj eller nogen grad anvender digi-

tale undervisningsmaterialer, og det samme gælder 88 % af underviserne på hhx/htx. På er-

hvervsuddannelserne er det 80 %, der angiver, at eleverne i høj grad eller nogen grad bruger di-

gitale undervisningsmaterialer. Selvom digitalt undervisningsmateriale således er i hyppig anven-

delse på alle uddannelsestyperne, er forskellen mellem erhvervsuddannelserne og de gymnasiale

uddannelser med hensyn til dette spørgsmål signifikant. Forskellen kan muligvis relateres til den

noget større andel af undervisere på erhvervsuddannelserne, der peger på problemer med udstyr,

programmer og redskaber som barrierer for at bruge it i undervisningen (se kapitel 6). Dette kun-

ne indikere, at erhvervsuddannelserne kan have gavn af at se på de programmer og redskaber,

som deres undervisere har til rådighed, og overveje, hvordan digitale undervisningsmaterialer og

ressourcer kan gøres mere relevante og tilgængelige for såvel elever som undervisere.

It på ungdomsuddannelserne

4.1.4

Samarbejdsværktøjer og delingsressourcer bruges mest på stx/hf

En ny udvikling inden for it i undervisningen er anvendelsen af delingsværktøjer såsom program-

met Google Docs. Delingsværktøjerne har en række potentialer for undervisere og elever, da

værktøjerne kan være med til at synliggøre elevernes arbejdsproces og tilegnelse af fagligt stof.

Endvidere kan delingsværktøjer bruges til at træne elevernes samarbejdsevner gennem gruppear-

bejde, hvor elever kan arbejde i det samme dokument fra forskelle platforme, dele filer (fx i

Dropbox) eller udveksle videoer (fx gennem YouTube).

Figur 3

I hvilken grad bruger du og dine elever digitale delingsværktøjer som et led i

undervisningen?

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Total

I høj grad

EUD

I nogen grad

Hhx/htx

I mindre grad

Slet ikke

Stx/hf

14 %

39 %

34 %

30 %

22 %

11 %

28 %

31 %33 %

25 %

12 %

38 %

25 %

12 %

25 %

Note: I hhx/htx summerer procenttallene op til mere end 100 % pga. afrunding. n (stx/hf) = 405, n (hhx/htx) =

234, n (EUD) = 165

Kilde: EVA.

Kortlægningen viser, at der er signifikant forskel på brugen af delingsværktøjer mellem ung-

domsuddannelserne. Figur 3 viser, at 63 % af underviserne på stx/hf svarer, at der i høj eller no-

gen grad bruges delingsredskaber i klassen, 57 % af underviserne på hhx/htx angiver det samme,

mens 39 % af underviserne på erhvervsuddannelserne angiver, at der i høj eller nogen grad bru-

ges delingsredskaber. Hvor 12 % af både underviserne på stx/hf og hhx/htx svarer, at de slet ikke

bruger delingsværktøjer, gælder dette for 22 % af underviserne på erhvervsuddannelserne. Sam-

let set er der således en højere andel af underviserne på de gymnasiale uddannelser, der angiver

at brugen af samarbejdsværktøjer og delingsressourcer i høj eller nogen grad er udbredt i klassen,

Danmarks Evalueringsinstitut

sammenlignet med erhvervsuddannelserne. Der skal dog i denne sammenhæng tages det forbe-

hold, at vi her kun ser på undervisernes vurdering af brugen af delingsværktøjer i relation til un-

dervisningen. Det kan dermed ikke udelukkes, at eleverne bruger samarbejds- og delingsværktø-

jer uden at underviserne er vidende derom.

4.2

Hvilke aktiviteter bruges it til?

Det er tydeligt i kortlægningen, at forskellige former for it har vundet stor udbredelse på ung-

domsuddannelserne, og at it i høj grad er en integreret del af dét at gå på en ungdomsuddannel-

se. I undersøgelsens ekspertinterviews fremhæves det dog, at it i undervisningen ikke kun skal

måles på teknologisk hardware og software, men i langt højere grad på de pædagogiske og di-

daktiske funktioner, som it kan have i undervisningen. Det er således ikke nok blot at se på, om

eleverne har computere m.v.; det væsentligste er, hvad undervisere og elever gør med teknologi-

en i undervisningen for at opnå det ønskede læringsudbytte.

Helt overordnet viser undersøgelsen, at underviserne på tværs af ungdomsuddannelserne tillæg-

ger it en stor betydning i deres undervisning. Således svarer 92 % af undervisere på stx/hf, 95 %

af undervisere på hhx/htx og 89 % af undervisere på erhvervsuddannelserne, at it og digitale red-

skaber spiller enten en stor eller nogen rolle i deres undervisning. Der er ikke signifikant forskel på

undervisergrupperne, og kun seks respondenter i hele samplet (N = 808) har svaret, at de sjæl-

dent eller aldrig bruger it i undervisningen. Endvidere viser undersøgelsen, at 75 % af underviser-

ne på erhvervsuddannelserne, 55 % på stx/hf og 58 % på hhx/htx gerne ville bruge it mere, end

de allerede gør i dag.

Men hvad bruger underviserne så it til i deres arbejde? Eksperterne i undersøgelsen fremhæver en

række forskellige måder, hvorpå it kan bruges i undervisningen, og på baggrund af denne forsk-

ningsbaserede viden forsøger kortlægningen at afdække omfanget af aktiviteterne i praksis.

4.2.1

It bruges især til forberedelse, men også til evaluering

I tabel 1 vises fordelingen af aktiviteter efter ungdomsuddannelsestype. Underviserne, der har

deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, blev bedt om at afkrydse alle relevante oplistede aktivite-

ter, hvor de bruger it. Som det fremgår, anvender langt de fleste undervisere it til forberedelse af

undervisningen, hvilket i sig selv kan dække over en del forskellige aktiviteter lige fra at skrive op-

læg til informationssøgning og produktion af digitalt undervisningsmateriale (som bliver berørt

senere i dette kapitel).

It på ungdomsuddannelserne

Den anden meget populære aktivitet er at bruge it til at holde oplæg i klassen. It bruges også til

at variere både undervisningen og afleveringsformerne, om end der her er en statistisk signifikant

forskel mellem ungdomsuddannelserne, således at undervisere på erhvervsuddannelserne angiver

dette langt mindre end underviserne på de gymnasiale uddannelser.

Tabel 1

Aktiviteter, hvor it anvendes

Hvornår bruger du generelt it i din undervisning?

Stx/hf

Til forberedelse af undervisning

Til at screene elever

Til egne oplæg i klassen

Til at lave flipped classroom

Til at teste elever gennem quizzer

Til evaluering af elever

Til feedback

Til at variere afleveringsformer

Til at variere undervisningen

Til at gennemføre e-læring

Til at lave undervisningsdifferentiering

Til at binde undervisningselementer sammen

Total

96 %

19 %

87 %

17 %

63 %

53 %

58 %

86 %

43 %

40 %

571 %

Hhx/htx

97 %

24 %

91 %

15 %

60 %

57 %

61 %

65 %

83 %

15 %

36 %

31 %

635 %

EUD

96 %

17 %

93 %

12 %

52 %

51 %

48 %

45 %

73 %

42 %

36 %

547 %

772

160

716

123

480

433

456

460

662

326

291

Note: Total summerer til mere end 100 % da respondenterne har haft mulighed for at afgive flere svar.

Kilde: EVA.

At teste eleverne ved hjælp af it angives af 60 % af underviserne på samtlige ungdomsuddannel-

ser som noget, de gør. 54 % bruger også it til at evaluere eleverne. Samlet set angiver 57 % at

de bruger it til at give feedback til eleverne, men på erhvervsuddannelserne er der signifikant fær-

re, 48 %, som svarer at de gør dette. 43 % af underviserne på stx/hf og 42 % på erhvervsud-

dannelserne angiver, at de bruger it til at lave undervisningsdifferentiering, og dette gælder også

for 36 % af underviserne fra hhx/htx. Hvis man til sidst kigger på e-læring som en særlig form for

it-baseret undervisningsaktivitet, viser kortlægningen, at hhx/htx skiller sig markant og signifikant

ud her. 15 % af underviserne på hhx/htx angiver, at de bruger it til e-læringsforløb, men det

gælder kun 9 % for både stx-/hf-undervisere og undervisere på erhvervsuddannelserne.

Danmarks Evalueringsinstitut

Noget kunne derfor tyde på, at den største anvendelse af it finder sted i relation til ret traditionel

klasseundervisning, hvor underviseren holder et oplæg (forberedt i et tekstbehandlingsprogram

og fremvist, fx ved hjælp af PowerPoint), og klassen arbejder med det faglige stof (evt. med digi-

tale tests undervejs). Mulighederne for at udfordre undervisningsformen, fx gennem flipped class-

room og e-læringsforløb, er forholdsvis lidt benyttede. Samtidig er den relativt beskedne andel af

undervisere, der angiver, at de bruger it til at lave undervisningsdifferentiering, bemærkelsesvær-

dig, især set i lyset af eksperternes betoning af netop mulighederne for bedre undervisningsdiffe-

rentiering gennem it i undervisningen.

På baggrund af besvarelserne om aktiviteter med it kunne det tyde på, at nogle af de læringspo-

tentialer, som blev opridset i kapitel 3 – især dem, der vedrører undervisningsdifferentiering og

udfordring af den traditionelle tavleundervisning – kun har begrænset udbredelse i praksis. Derfor

kan man på baggrund af kortlægningen overveje, om nye undervisningsformer på ungdomsud-

dannelserne skal være et fokuspunkt for det fremadrettede arbejde med it i undervisningen.

4.2.2

It bruges til at producere eget digitalt undervisningsmateriale

Som det fremgår ovenfor, bliver it især anvendt til undervisningsforberedelse. Produktion af un-

dervisningsmateriale er et centralt element i undervisningsforberedelse, og for at komme tættere

på variationen i anvendelsen af i it på ungdomsuddannelserne, stiller kortlægningen skarpt på,

hvordan it bruges til at producere undervisningsmateriale. I tabel 2 har underviserne haft mulig-

hed for at angive, hvilke forskellige former for digitalt undervisningsmateriale de selv producerer.

Tabel 2 viser, at langt størstedelen af underviserne har taget it til sig som en måde at producere

undervisningsmaterialer på. Kun omkring 2 % angiver, at de slet ikke producerer digitalt under-

visningsmateriale. Word-dokumenter, PowerPoint-præsentationer og digitale quizzer og tests er

de tre hyppigst valgte muligheder på tværs af ungdomsuddannelserne. 20 % af underviserne la-

ver også videoer til undervisningsbrug. Dog er der signifikant færre undervisere på erhvervsud-

dannelserne end på de gymnasiale uddannelser, der angiver, at de bruger Word e.l. til at skrive

egne oplæg, og at de laver quizzer og tests. Underviserne på erhvervsuddannelserne er også sig-

nifikant mindre tilbøjelige til at lave podcasts, men til gengæld producerer de i signifikant højere

grad QR-koder til brug i undervisningen.

It på ungdomsuddannelserne

Tabel 2

Producerer du selv undervisningsmateriale ved hjælp af it-redskaber?

Stx/hf

Jeg bruger Word e.l. til at skrive oplæg

Jeg laver PowerPoint-oplæg

Jeg bruger Prezi til oplæg

Jeg laver quizzer og tests

Jeg laver videoer

Jeg laver podcasts

Jeg laver animationer

Jeg skriver QR-koder

Jeg skriver programmer

Nej, jeg laver ikke digitale undervisningsmaterialer

Total

94 %

80 %

16 %

66 %

23 %

306 %

Hhx/htx

97 %

85 %

17 %

67 %

16 %

310 %

EUD

88 %

84 %

15 %

54 %

20 %

24 %

301 %

750

658

128

513

164

Note: Total summerer til mere end 100 % da respondenterne har haft mulighed for at afgive flere svar.

Kilde: EVA.

Tegn på digital delingskultur på nogle ungdomsuddannelser

Eksperterne i undersøgelsen fremhæver, at it har et potentiale med hensyn til deling af ressourcer

og viden blandt undervisere såvel som elever. Som det fremgik af forrige afsnit, producerer langt

de fleste undervisere eget digitalt materiale, men det er interessant også at forsøge at afdække,

om overgangen til digitalt undervisningsmateriale også har medført en deling af dette materiale.

Derfor er underviserne i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt, dels hvorvidt de deler deres

eget digitalt producerede undervisningsmateriale med andre undervisere, og dels hvorvidt de selv

bruger andre underviseres digitale undervisningsmateriale.

60 % af underviserne på stx/hf angiver, at de altid eller ofte deler deres digitalt producerede un-

dervisningsmateriale med andre undervisere. 40 % angiver, at de sjældent eller aldrig deler. For

undervisere på hhx/htx er andelen, der svarer, at de ofte eller altid deler, 73 %, mens 27 % sjæl-

dent eller aldrig deler. 78 % af underviserne på erhvervsuddannelserne angiver, at de ofte eller

altid deler deres digitale undervisningsmateriale, mens 22 % sjældent eller aldrig deler deres un-

dervisningsmateriale. Denne forskel mellem ungdomsuddannelserne er statistisk signifikant.

43 % af underviserne på stx/hf svarer, at de ofte eller altid bruger andres digitale undervisnings-

materiale, og 57 %, at det sker sjældent eller aldrig. På hhx/htx svarer 42 % ”Ofte” eller ”Altid”,

og 58 % svarer ”Sjældent” eller ”Aldrig”. På erhvervsuddannelserne er det omvendt; 56 % sva-

rer, at de altid eller ofte bruger andres digitale undervisningsmateriale, mens 44 % svarer, at det

Danmarks Evalueringsinstitut

sker sjældent eller aldrig. Denne forskel mellem erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddan-

nelser er ligeledes statistisk signifikant.

På baggrund af disse svarfordelinger tyder det på, at der er en kulturforskel hvad angår deling af

undervisningsmaterialer mellem erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Det ser

ud, som om der er en mere udbredt praksis med hensyn til materialedeling på erhvervsuddannel-

serne, en form for delingskultur, som ikke kan genfindes i samme grad på stx/hf og hhx/htx. Kort-

lægningen kan ikke sige, hvorfor denne forskel mellem skolerne kan konstateres, men den kan

hverken forklares med henvisning til respondenternes køn eller anciennitet. Der er ligeledes en

signifikant forskel på undervisere, der angiver, at it har en stor hhv. lille betydning for deres un-

dervisning. Undervisere, som tillægger it stor betydning, deler oftere deres materiale og bruger

oftere andres materiale.

4.2.3

Videndeling foregår via mange forskellige kanaler

En anden komponent i en digital delingskultur er videndeling, og i spørgeskemaet spørges om,

hvilke kanaler underviserne bruger til videndeling om it i undervisningen.

Tabel 3 viser fordelingen af svarene. Det fremgår, at videndeling foregår via mange forskellige

kanaler. Fra nære kollegiale relationer (fx i form af temamøder) til nationale og internationale

netværk. Faglige møder eller teammøder på skolen er den form for videndeling, som de fleste

undervisere angiver, at de benytter sig af (76 % af underviserne på stx/hf, 74 % af underviserne

på hhx/htx og 72 % af underviserne på erhvervsuddannelserne). Den form for videndeling, der er

næstmest udbredt, er uformelle fora og private netværk, som 55 % af underviserne på stx/hf, 48

% af underviserne på hhx/htx og 42 % af underviserne på erhvervsuddannelserne benytter sig af.

It på ungdomsuddannelserne

Tabel 3

Hvilke former for videndeling benytter du dig af i forhold til at anvende it i

undervisningen?

Stx/hf

Faglige møder eller teammøder på skolen

Netværk eller samarbejde med andre skoler

Uformelle fora og private netværk

Virtuelle videndelingsfora på egen skole

Virtuelle videndelingsfora på nationalt niveau

Sociale medier

Internationale samarbejdspartnere

Ingen videndeling med hensyn til it i undervisnin-

gen

Total

247 %

227 %

202 %

76 %

16 %

55 %

47 %

33 %

Hhx/htx

74 %

18 %

48 %

38 %

27 %

12 %

EUD

72 %

23 %

42 %

31 %

14 %

597

146

403

329

219

292

Note: Total summerer til mere end 100 % da respondenterne har haft mulighed for at afgive flere svar.

Kilde: EVA.

Virtuelle videndelingsfora på egen skole er den tredjemest udbredte form for videndeling og an-

gives af 47 % på stx/hf, 38 % på hhx/htx og 31 % på erhvervsuddannelserne. At det netop er

disse tre kanaler for videndeling (fag- eller teammøder, private netværk og virtuelle fora på egen

skole), kan indikere, at videndeling primært foregår via de nære relationer, såsom kollegaer.

Samtidig er der flere forskelle mellem ungdomsuddannelserne. Signifikant flere undervisere på

stx/hf svarer, at de bruger uformelle fora og private netværk, virtuelle videndelingsfora på egen

skole og virtuelle videndelingsfora på nationalt niveau (fx www.emu.dk). En signifikant højere

andel af undervisere på hhx/htx svarer, at de bruger sociale medier til videndeling.

Kollegial videndeling på skolerne er altså udbredt, og underviserne videndeler via forskellige ka-

naler. Dog er der især blandt undervisere på erhvervsuddannelserne en tendens til ikke at bruge

nationale videndelingsfora, såsom EMU.

4.2.4

Eleverne bruger it i undervisningen på mange måder på tværs af

ungdomsuddannelserne

Elevernes it-aktiviteter er også relevante at inddrage i forbindelse med forståelsen af anvendelsen

af it i undervisningen på ungdomsuddannelserne. Underviserne blev bedt om at angive, hvornår

eleverne bruger it i forbindelse med undervisningen. I spørgeskemaet understreges det, at der er

tale om relevant it-anvendelse. Elevernes anvendelse af it til ikke-undervisningsrelevante formål er

Danmarks Evalueringsinstitut

således ikke fokus for denne undersøgelse, og kortlægningen beskæftiger sig derfor ikke med

dette emne.

Tabel 4 viser, at eleverne bruger it til mange forskellige formål i relation til undervisningen. Frem-

læggelser, produktion af skriftligt materiale, gruppearbejde og informationssøgning er aktiviteter,

som over halvdelen af respondenterne svarer, at eleverne bruger it til. Dog er der signifikant flere

undervisere på erhvervsuddannelserne end på de gymnasiale uddannelser, der svarer, at eleverne

bruger it til at producere skriftligt materiale og til informationssøgning.

Til gengæld er it som værktøj til notetagning ifølge underviserne på erhvervsuddannelserne signi-

fikant mindre udbredt blandt eleverne på erhvervsuddannelserne sammenlignet med de gymnasi-

ale uddannelser. Andelen af hhx/htx-undervisere, der svarer, at eleverne bruger it til at arbejde

med e-/i-bøger og til at kommunikere med hinanden om faget, er signifikant højere end på hhv.

stx/hf og erhvervsuddannelserne. Forskellen mellem aktiviteterne kan hænge sammen med, hvilke

typer af it-enheder både elever og undervisere har til rådighed. Samtidig kan det hænge sammen

med de forskellige typer af undervisningssituationer på tværs af ungdomsuddannelserne. Værk-

stedsbaseret undervisning, som det ofte ses på erhvervsuddannelserne, kan betyde, at der er for-

skellige betingelser for at bruge it (fx til notetagning).

Tabel 4

Aktiviteter, hvor it anvendes

Hvornår bruger dine elever (relevant) it i forbindelse med undervisningen?

Stx/hf

Til at lave fremlæggelser

Til at producere skriftligt materiale (fx afleveringer)

Til at producere lyd, video og billeder

Til gruppearbejde og samarbejde

Til at bearbejde fagstof

Til informationssøgning

Til at arbejde med e- eller i-bøger

Til at tage noter undervejs i undervisningen

Til at kommunikere med hinanden (om undervisningen)

Til at kommunikere med dig

Total

56 %

57 %

40 %

54 %

39 %

54 %

26 %

56 %

41 %

48 %

471 %

Hhx/htx

60 %

61 %

39 %

59 %

41 %

56 %

38 %

56 %

47 %

49 %

505 %

EUD

66 %

68 %

36 %

57 %

44 %

67 %

23 %

42 %

28 %

46 %

477 %

475

484

312

450

328

460

232

428

320

384

Note: Total summerer til mere end 100 % da respondenterne har haft mulighed for at afgive flere svar.

Kilde: EVA.

It på ungdomsuddannelserne

4.3

Opsummering

Samlet set viser kortlægningen, at it spiller en central rolle i undervisningen på ungdomsuddan-

nelserne. Dog er der forskel på, hvilke typer af it-enheder der anvendes, og hvor it-anvendelsen er

centreret primært om pc- og av-udstyr på de gymnasiale uddannelser, er der en højere grad af

anvendelse af mobile enheder på erhvervsuddannelserne, hvilket kan hænge sammen med hvor

og hvordan undervisningen foregår. En mere værkstedsbaseret undervisning lægger eksempelvis

mere op til mobile enheder, hvorimod en klassebaseret undervisning gør det let at tage noter på

en pc.

Hvis vi ser nærmere på, hvad underviserne bruger it til, viser undersøgelsen, at det især er i forbe-

redelsen af undervisningen, at it bruges. Den næststørste aktivitet er oplæg i klassen. 54 % af

underviserne bruger it til at evaluere eleverne og give feedback, mens 41 % bruger it til undervis-

ningsdifferentiering. De mere digitalt baserede undervisningsformer, såsom flipped classroom og

e-læringsforløb, benyttes af et fåtal, og kortlægningen indikerer således, at it primært bruges i

relation til mere traditionel klasseundervisning.

Danmarks Evalueringsinstitut

Didaktiske formål med it

5.1

Klare didaktiske formål er forudsætningen for god

it-anvendelse

I kapitel 3 blev de digitale læringspotentialer og dertil relaterede udfordringer beskrevet. En af de

helt centrale muligheder, som it-værktøjer og ressourcer giver, er en forøgelse af undervisernes

didaktiske handlerum til at ramme flere grupper af elever. Samtidig blev det fremhævet, at it-

værktøjer skal bruges og inddrages med et velbegrundet didaktisk formål. It kan med fordel bru-

ges, såfremt brugen heraf kan bibringe undervisningen og eleverne et ønsket læringsudbytte. Det

er med andre ord ikke nok blot at sætte strøm til den traditionelle tavleundervisning. Mere it i

undervisningen er i sig selv ikke en garanti for en bedre ressourceudnyttelse og mere kvalitet i

undervisningen på ungdomsuddannelserne.

Når it fungerer på en positiv måde i undervisningen, er potentialerne for eleverne mange. Eksper-

terne fremhæver som beskrevet i kapitel 3, at it-værktøjer kan bruges til undervisningsdifferentie-

ring og variation gennem forskelligartede digitale læringsressourcer. Elever, som har vanskeligt

ved at modtage en instruktion, kan eksempelvis have stor glæde af videomateriale forud for un-

dervisningen, og elever, som har behov for repetition, kan have glæde af digitale værktøjer, hvor

fagligt stof kan gentages, indtil eleven føler sig sikker i emnet. Med andre ord kan digitale værk-

tøjer udvide underviserens didaktiske palet, således at flere elever får udbytte af undervisningen.

5.1.1

Hvilke didaktiske formål har underviserne med it i undervisningen?

Med udgangspunkt i ekspertinterviewene indeholder spørgeskemaet spørgsmål om syv forskelli-

ge didaktiske formål med at bruge it i undervisningen. Respondenterne i kortlægningen er blevet

bedt om at angive, i hvilken grad de bruger it-redskaber til disse formål.

It på ungdomsuddannelserne

De syv formål er:

1 At skabe variation i undervisningen

2 At fastholde elevernes koncentration

3 At involvere eleverne gennem eksempelvis produktioner

4 At muliggøre opgaveløsning i forskelligt tempo eller med forskellig sværhedsgrad

5 At tilgodese forskellige læringsstile blandt eleverne

6 At øve bestemte faglige kompetencer

7 At evaluerer elevernes læringsudbytte.

5.1.2

De samme didaktiske formål går igen

I figur 4 vises undervisernes samlede besvarelser på, hvilke didaktiske formål de har med at bruge

it i undervisningen. 90 % svarer enten i høj eller nogen grad, at de bruger it til at skabe variation i

undervisningen. 78 % angiver, at de i høj eller nogen grad bruger it til at fastholde elevernes

koncentration, og en tilsvarende andel angiver, at de bruger it-værktøjer med det formål at invol-

vere eleverne i undervisningen.

Ser vi til gengæld på de to formål, som udtrykker nogle dimensioner af undervisningsdifferentie-

ring, nemlig at muliggøre opgaveløsning med forskellig sværhedsgrad og i forskelligt tempo og at

tilgodese forskellige læringsstile, er der generelt færre undervisere, der angiver, at de i høj grad

bruger it til dette formål. Kun 20 % af underviserne på tværs af ungdomsuddannelserne svarer,

at de i høj grad bruger it til at muliggøre opgaveløsning med forskellig sværhedsgrad og i forskel-

ligt tempo, og 37 % angiver dette i nogen grad. 17 % svarer, at de i høj grad bruger it til at til-

godese forskellige læringsstile, og 42 % angiver dette i nogen grad. 78 % af underviserne svarer,

at de i høj eller nogen grad bruger it til at involvere deres elever og til at fastholde elevernes kon-

centration. 59 % bruger i høj eller nogen grad it til at evaluere elevernes læringsudbytte, og en-

delig er der 61 %, som i høj eller nogen grad bruger it til at øve bestemte faglige kompetencer.

Hvis vi fordeler svarene på typen af ungdomsuddannelse (tabel 5-7) viser det sig, at der gennem-

gående ikke er signifikante forskelle på de didaktiske formål. Underviserne på tværs af ungdoms-

uddannelserne har i det store og hele de samme didaktiske formål med at bruge it i undervisnin-

gen. Dog er der statistisk signifikant forskel på besvarelserne med hensyn til at bruge it til at til-

godese forskellige læringsstile, hvor signifikant flere undervisere på erhvervsuddannelserne svarer,

at de i høj eller nogen grad gør dette, set i forhold til underviserne på de gymnasiale uddannelser.

Samtidig tegner der sig en statistisk tendens til, at undervisere (uanset uddannelsestype), der til-

lægger it en stor betydning i deres undervisningspraksis, scorer højere på alle didaktiske formål,

sammenlignet med undervisere, der tillægger it en lille betydning.

Danmarks Evalueringsinstitut

Figur 4

Didaktiske formål med it i undervisningen på tværs af uddannelserne

At evaluere elevernes læringsudbytte (n =

762)

16 %

12 %

32 %

43 %

At øve bestemte faglige kompetencer (n =

758)

26 %

35 %

26 %

13 %

At tilgodese forskellige læringsstile blandt

eleverne (n = 766)

17 %

12 %

28 %

42 %

At muliggøre opgaveløsning med forskellig

sværhedsgrad eller i forskelligt tempo (n =

755)

32 %

37 %

20 %

At involvere eleverne, fx gennem

produktioner (n = 772)

18 %

41 %

37 %

At fastholde elevernes koncentration (n =

778)

18 %

46 %

32 %

At skabe variation i undervisningen (n = 792)

41 %

49 %

Slet ikke

I mindre grad

10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 %

I nogen grad

I høj grad

Kilde: EVA.

It på ungdomsuddannelserne

Tabel 5

Didaktiske formål med it i undervisningen på stx/hf

I høj grad

At skabe variation i undervisningen

At fastholde elevernes koncentration

At involvere eleverne, fx gennem pro-

duktioner

At muliggøre opgaveløsning med for-

skellig sværhedsgrad eller i forskelligt

tempo

At tilgodese forskellige læringsstile

blandt eleverne

At øve bestemte faglige kompetencer

At evaluere elevernes læringsudbytte

28 %

14 %

33 %

45 %

27 %

34 %

11 %

100 %

386

16 %

41 %

30 %

14 %

100 %

385

19 %

34 %

13 %

100 %

381

52 %

33 %

37 %

I nogen grad I mindre grad

40 %

44 %

40 %

19 %

20 %

Slet ikke

Total

100 %

399

393

390

Kilde: EVA.

Tabel 6

Didaktiske formål med it i undervisningen på hhx/htx

I høj grad

At skabe variation i undervisningen

At fastholde elevernes koncentration

At involvere eleverne, fx gennem pro-

duktioner

At muliggøre opgaveløsning med for-

skellig sværhedsgrad eller i forskelligt

tempo

At tilgodese forskellige læringsstile

blandt eleverne

At øve bestemte faglige kompetencer

At evaluere elevernes læringsudbytte

24 %

18 %

38 %

43 %

26 %

31 %

12 %

100 %

222

225

15 %

39 %

30 %

15 %

100 %

228

22 %

34 %

33 %

11 %

100 %

223

48 %

32 %

40 %

I nogen grad I mindre grad

43 %

49 %

40 %

14 %

17 %

Slet ikke

Total

100 %

233

230

Kilde: EVA.

Fortsættes næste side …

Danmarks Evalueringsinstitut

… fortsat fra forrige side

Tabel 7

Didaktiske formål med it i undervisningen på EUD

I høj grad

At skabe variation i undervisningen

At fastholde elevernes koncentration

At involvere eleverne, fx gennem pro-

duktioner

At muliggøre opgaveløsning med for-

skellig sværhedsgrad eller i forskelligt

tempo

At tilgodese forskellige læringsstile

blandt eleverne

At øve bestemte faglige kompetencer

At evaluere elevernes læringsudbytte

24 %

19 %

48 %

36 %

42 %

21 %

25 %

29 %

15 %

10 %

100 %

153

150

151

18 %

46 %

26 %

11 %

100 %

151

46 %

32 %

34 %

I nogen grad I mindre grad

41 %

44 %

45 %

11 %

21 %

15 %

Slet ikke

Total

100 %

160

152

Kilde: EVA.

Kvindelige undervisere bruger it-værktøjer til at fastholde flere elevgrupper

Undersøgelsen viser også nogle forskelle med hensyn til undervisernes køn, når det handler om

didaktisk formål med at anvende it. De kvindelige respondenter i spørgeskemaundersøgelsen ad-

skiller sig systematisk fra deres mandlige kollegaer med hensyn til en række didaktiske formål.

Kvindelige undervisere svarer i signifikant højere grad, at de bruger it-værktøjer til at skabe varia-

tion i undervisningen (93 % svarer i høj eller nogen grad mod 88 % af de mandlige undervisere).

De kvindelige undervisere svarer også i signifikant højere grad, at de bruger it-værktøjer til at

fastholde elevernes koncentration (82 % svarer i høj eller nogen grad mod 73 % af de mandlige

undervisere), til at inddrage eleverne i undervisningen (83 % mod 73 %) samt til at tilgodese flere

forskellige læringsstile (65 % mod 53 %) og til at evaluere elevernes læringsudbytte (62 % mod

58 %).

Disse forskelle kunne tyde på, at kvindelige undervisere i højere grad end deres mandlige kollega-

er bruger it til at differentiere undervisningen i forbindelse med den enkelte elevs læring, som

rammer flere elevgrupper – et af de didaktiske potentialer i forbindelse med it-værktøjer, som

undersøgelsens eksperter netop fremhæver.

It på ungdomsuddannelserne

5.2

Opsummering

Vi kan altså se, at underviserne har didaktiske overvejelser om it i undervisningen, som især går

på at skabe variation i undervisningen. Variation i undervisningen blev fremhævet af eksperterne

som ét af de store læringspotentialer i forbindelse med at inddrage it. Det andet potentiale var

undervisningsdifferentiering gennem it-værktøjer. Det virker som om, der er et uudnyttet poten-

tiale med hensyn til at bruge it til undervisningsdifferentiering på ungdomsuddannelserne. Ligele-

des kan der være et uudnyttet potentiale med hensyn til at bruge it til at evaluere elevernes læ-

ringsudbytte med henblik på at kunne lave undervisningsdifferentiering.

I det foregående kapitel så vi, at 41 % af underviserne på tværs af ungdomsuddannelserne an-

gav, at de brugte it i undervisningen til undervisningsdifferentiering. I dette kapitel har vi set, at

undervisningsdifferentiering udtrykt som ”at muliggøre opgaveløsning med forskellig sværheds-

grad eller i forskelligt tempo” i høj eller nogen grad er et didaktisk formål for 57 % af undervi-

serne og ”at tilgodese forskellige læringsstile” i høj eller nogen grad er et didaktisk formål for 59

% af underviserne. Disse tal viser, at det kan være relevant for ungdomsuddannelserne at sætte

fokus på it-potentialerne i forbindelse med undervisningsdifferentiering.

Danmarks Evalueringsinstitut

Barrierer for it i undervisningen

De foregående kapitler viste, at it tillægges stor eller nogen betydning hos langt størstedelen af

underviserne, og at it er helt centralt i elevernes opgaveløsning undervejs i undervisningen. It er

altså en vigtig del af ungdomsuddannelserne i dag. Alligevel tyder kortlægningen på, at en del

undervisere oplever nogle betydelige barrierer i forbindelse med brugen af it i undervisningen,

som gør det sværere at udvikle en pædagogisk og didaktisk praksis med it.

6.1

Oplevede barrierer blandt underviserne

I kapitel 4 så vi, at et betydeligt flertal af underviserne angiver, at de gerne ville bruge it mere i

undervisningen, end de allerede gør i dag. Disse undervisere blev spurgt om barriererne for it-

anvendelse som vises i tabel 8. På tværs af alle skoletyperne svarer den største andel af undervi-

serne ”Jeg har ikke tid nok”. Dette gør sig gældende for hhv. 65 % af underviserne på stx/hf, 68

% af underviserne på hhx/htx og 42 % af underviserne på erhvervsuddannelserne. Det er uden

for spørgeskemaets rammer at indkredse, hvad mangel på tid betyder for den enkelte underviser.

Svarmuligheden ”Jeg har svært ved at bruge it i undervisningen, da jeg ikke er fortrolig med pro-

grammerne” vælges af 31 % af underviserne på stx/hf, 23 % af underviserne på hhx/htx og 37

% af underviserne på erhvervsuddannelserne og udgør således samlet set den næststørste barrie-

re på tværs af underviserne. Denne barriere er mere håndgribelig end manglen på tid, og det er

nærliggende at knytte den manglende fortrolighed sammen med et generelt kompetenceudvik-

lingsbehov, som bliver beskrevet i kapitel 9.

Svarmuligheden ”Der er tekniske problemer eller defekt udstyr, der bremser undervisningen” ud-

gør den tredjestørste barriere set på tværs og vælges af 20 % af underviserne på stx/hf, 29 % af

underviserne på hhx/htx og 33 % af underviserne på erhvervsuddannelserne.

Mangel på tid, manglende fortrolighed med programmer og tekniske problemer eller defekt ud-

styr udgør således samlet set de tre hyppigst oplevede barrierer for at bruge it så meget, som un-

derviserne gerne ville, på tværs af uddannelserne.

It på ungdomsuddannelserne

6.1.1

Teknisk udstyr opleves i højere grad som et benspænd på

erhvervsuddannelserne

Der er dog flere punkter, hvor undervisernes svar adskiller sig systematisk skoletyperne imellem.

Det gør sig gældende med hensyn til svarkategorien ”Der er ikke nok udstyr på skolen”. Denne

svarmulighed vælges af signifikant flere undervisere på erhvervsuddannelserne (39 %) sammen-

lignet med underviserne på stx/hf (9 %) og hhx/htx (14 %).

En større andel af underviserne på erhvervsuddannelserne vælger svarkategorierne ”Jeg kan ikke

få de redskaber, programmer eller materialer, som jeg har brug for”, og ”It-redskaberne/it-

ressourcerne er af for dårlig kvalitet eller er ikke relevante”, sammenlignet med underviserne på

stx/hf og hhx/htx. Dette peger samlet set på, at underviserne på erhvervsuddannelserne, i højere

grad end underviserne på de gymnasiale ungdomsuddannelser, oplever barrierer, der relaterer sig

til det tekniske udstyr og de programmer og redskaber, skolerne stiller til rådighed.

En anden svarkategori, der vælges af signifikant flere undervisere på erhvervsuddannelserne

sammenlignet med de øvrige, er ”Eleverne har ikke tilstrækkeligt udstyr”. Denne svarkategori

vælges af 34 % af underviserne på erhvervsuddannelserne, mod hhv. 15 % af stx-/hf-

underviserne og 8 % af underviserne på hhx/htx. Dette viser, at der på erhvervsskolerne er flere

undervisere, der oplever problemer med, at eleverne ikke har eller medbringer det tekniske ud-

styr, der opleves som nødvendigt for, at underviserne i højere grad kan inddrage it i undervisnin-

gen. I betragtning af at over 80 % af underviserne på erhvervsuddannelserne svarer, at eleverne

skal bruge it til opgaveløsning i undervisningen, udgør elevernes manglende udstyr et væsentligt

benspænd for undervisernes muligheder for at inddrage it på en udbytterig måde.

Danmarks Evalueringsinstitut

Tabel 8

Hvad forhindrer dig i at bruge it så meget i undervisningen, som du gerne ville?

Stx/hf

Jeg kan eller må ikke få de redskaber, programmer eller ma-

terialer, som jeg har brug for

It-redskaberne/ressourcerne er af for dårlig kvalitet eller er

ikke relevante

Der er tekniske problemer eller defekt udstyr, der bremser

undervisningen

Der er ikke nok udstyr på skolen

Jeg har svært ved at bruge it i undervisningen, da jeg ikke er

fortrolig med programmerne

Jeg har ikke tid nok

Eleverne har vanskeligt ved at bruge it i undervisningen

Eleverne har ikke tilstrækkeligt udstyr

Manglende it-support og -vejledning

Dårligt netværk og mangelfuld systemunderstøttelse

Total

65 %

12 %

190 %

68 %

12 %

15 %

30 %

32 %

255 %

42 %

11 %

34 %

18 %

21 %

272 %

292

31 %

14 %

23 %

39 %

37 %

147

20 %

29 %

33 %

124

16 %

19 %

20 %

Hhx/htx

13 %

EUD

17 %

Kilde: EVA.

Note: Kun respondenter, der har svaret ja til at de gerne ville bruge it mere i deres undervisning end de gør i dag,

har fået spørgsmålet (n = 484). Total summerer til mere end 100 % da respondenterne har haft mulighed for at

afgive flere svar.

6.1.2

Manglende support og dårligt netværk

Hvad angår de oplevede barrierer for at anvende it mere er der også et par steder, hvor hhx/htx

adskiller sig fra de øvrige ungdomsuddannelser. 30 % af underviserne på hhx/htx vælger svarka-

tegorien ”Manglende it-support og vejledning”, mens dette gør sig gældende for hhv. 12 % af

underviserne på stx/hf og 18 % af underviserne på erhvervsuddannelserne. Også svarkategorien

”Dårligt netværk og mangelfuld systemunderstøttelse” vælges af flere hhx/htx-undervisere (32

%) sammenlignet med stx/hf (9 %) og erhvervsuddannelserne (21 %).

Problemer med dårligt netværk og manglende support på skolen er isoleret set de to svarkatego-

rier, som næst- og tredjeflest undervisere på hhx/htx vælger, kun overgået af svarkategorien ”Jeg

har ikke tid nok”. Dette giver et fingerpeg om, at bedre systemunderstøttelse og mulighed for

support i særdeleshed er en efterspurgt vare blandt underviserne på handelsgymnasium og tek-

nisk gymnasium.

It på ungdomsuddannelserne

6.2

Opsummering

I dette kapitel er undervisernes oplevelse af barrierer for at bruge it i undervisningen blevet belyst.

På tværs af ungdomsuddannelserne opleves der barrierer som manglende tid og manglende for-

trolighed med it-programmerne med hensyn til at kunne bruge dem i undervisningen samt tekni-

ske problemer og defekt udstyr. På erhvervsuddannelserne er oplevelsen af tekniske barrierer

særligt udtalt, og der er derudover problemer med, at eleverne mangler tilstrækkeligt udstyr. På

hhx/htx er der problemer med dårligt netværk og manglende support. Samlet set peger undervi-

sernes oplevelser af barrierer på, at det kan være relevant, at de enkelte skoler undersøger, hvilke

barrierer der opleves lokalt, idet handlingsmulighederne strækker sig fra tekniske løsninger til en

øget grad af kompetenceudvikling og undervisningsudvikling i forbindelse med at kunne bruge it

i undervisningen.

Danmarks Evalueringsinstitut

Undervisernes vurdering af

elevernes it-kompetencer og

læringsudbytte

7.1

Undervisernes vurdering af elevernes udbytte af it i

undervisningen

I kapitel 5 så vi på, hvilke didaktiske formål underviserne har med at anvende it i undervisningen. I

forlængelse heraf er deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen også blevet bedt om at vurdere, om

deres brug af it i undervisningen er med til at højne det faglige niveau blandt eleverne. Der diffe-

rentieres i spørgeskemaet mellem elever, som underviseren vurderer til at ville få karakterne 10

eller 12, mellem karaktererne 7 og 4, og under karakteren 4 i årsprøve eller ved det afsluttende

grundforløbsprojekt.

Figur 5 viser, at underviserne på ungdomsuddannelserne helt overordnet vurderer, at alle elevers

faglige niveau kan højnes ved hjælp af it i undervisningen. Der er samtidig en tendens til, at sær-

ligt midtergruppens potentiale for et fagligt niveauløft ved hjælp af it vurderes positivt. 77 % af

underviserne vurderer således i høj eller nogen grad, at denne gruppes faglige niveau kan højnes

ved inddragelse af it i undervisningen, mens hhv. 62 % og 64 % af underviserne vurderer, at og-

så den fagligt svageste og stærkeste gruppe af elever kan få et øget fagligt udbytte ved inddra-

gelsen af it-værktøjer i undervisningen. Undervisere, der angiver, at it har stor betydning for deres

egen undervisning, er signifikant mere positive over for alle tre elevgruppers faglige niveaufor-

bedring end undervisere, der tillægger it mindre betydning.

Mellem ungdomsuddannelserne er der forskel på, hvordan underviserne vurderer elevernes ud-

bytte ved at anvende it. Signifikant flere undervisere på erhvervsuddannelserne vurderer, at det

især er mellemgruppen og den fagligt stærkeste gruppe, der i høj grad kan højne deres faglige

niveau gennem anvendelse af it i undervisningen. Omvendt er der markant flere undervisere på

stx/hf, der vurderer, at disse to grupper slet ikke kan få højnet deres faglige niveau ved inddragel-

It på ungdomsuddannelserne

se af it-redskaber. For den fagligt svageste gruppe er der ikke signifikante forskelle mellem ud-

dannelsestyperne, men som det fremgår af figuren, er undervisernes vurdering lidt mere negativ

for den svageste gruppe end for de to øvrige. Spørgeskemaet kan ikke give noget endeligt svar

på, hvorfor underviserne er mest negative i deres vurdering af den fagligt svageste gruppes mu-

ligheder for at få højnet deres faglige niveau, men forskellen kan hænge sammen med udfor-

dringerne i de forskellige elevgrupper.

Figur 5

Med udgangspunkt i den 1. g- eller grundforløbsklasse, du senest har undervist, vil

vi gerne bede dig om at vurdere, om anvendelsen af it-redskaber i undervisningen kan

bidrage med at højne det faglige niveau blandt elever, der normalt ville få følgende

karakterer ved årsprøve eller ved det afsluttende grundforløbsprojekt

100 %

80 %

60 %

42 %

55 %

40 %

20 %

30 %

22 %

18 %

24 %

28 %

20 %

Under karakteren 4

I høj grad

Mellem karaktererne 4 og 7

I nogen grad

I mindre grad

Karaktererne 10 til 12

Slet ikke

Note: n (under karakteren 4) = 768, n (mellem 4 og 7) = 764, n (karakter 10 til 12) = 766

Kilde: EVA.

7.2

Undervisernes vurdering af elevernes it-kompetencer

Elevernes it-kompetencer udgør en selvstændig dimension med hensyn til undervisernes mulig-

hed for at bruge it som et redskab til at øge læringsudbyttet. Det blev fremhævet af flere eksper-

ter i interviewene, at elever ikke nødvendigvis kan begå sig på digitale medier eller kan bruge de

digitale ressourcer på en undervisningsrelevant måde uden hjælp fra underviserne. De unge er

med andre ord ikke ”digitalt indfødte” set i en undervisningskontekst.

I grundskolen er der fokus på at ruste de unge til en digital verden, og der er fokus på, at de un-

ge ikke blot skal være konsumenter af digitale medier og materialer, men også digitale producen-

ter. Derfor indeholder grundskolens Fælles Mål kompetencemål for elevernes anvendelse af it.

Disse kompetencer vedrører fire dimensioner, nemlig tekniske evner, kildekritiske evner, kreativt

skabende evner og etisk reflekterende evner. Der findes ikke tilsvarende lovgivningsfastsatte læ-

Danmarks Evalueringsinstitut

ringsmål for ungdomsuddannelserne, og derfor er der for skolerne ingen forpligtelse til at arbejde

fokuseret med elevernes it-kompetencer. Omvendt udgør elevernes it-kompetencer en vigtig di-

mension i forbindelse med undervisernes muligheder for at anvende it i undervisningen på en

måde, som kan øge elevernes læringsudbytte. Med andre ord er elevernes it-kompetencer også

relevante for ungdomsuddannelserne.

For at kunne se nærmere på elevernes it-kompetencer i starten af deres ungdomsuddannelsesfor-

løb, indeholder spørgeskemaet en række spørgsmål, hvor underviserne blev bedt om at vurdere

de unges it-kompetencer ud fra de fire parametre, som indgår i grundskolens læringsmål. Alle

undersøgelsens respondenter underviser elever på ungdomsuddannelsens første år og har derfor

berøring med elever, der nyligt har forladt grundskolen. Deres besvarelser giver derfor en pejling

med hensyn til elevernes it-kompetencer i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. I

figur 6 vises svarfordelingerne for de fire parametre.

7.2.1

Underviserne ser gode tekniske kompetencer, men svagere kildekritiske

kompetencer

Som man kan se i figur 6, vurderer underviserne samlet set elevernes tekniske færdigheder højt.

77 % vurderer, at over halvdelen af eleverne har tilstrækkelige tekniske kompetencer, og 67 %

vurderer, at over halvdelen af eleverne har tilstrækkelige kompetencer til at producere med digi-

tale medier. Underviserne på hhx/htx vurderer dette punkt signifikant mere positivt, mens under-

viserne på erhvervsuddannelserne har en signifikant mere negativ vurdering af eleverne på dette

punkt.

It på ungdomsuddannelserne

Figur 6

Med udgangspunkt i den 1. g- eller grundforløbsklasse, du senest har undervist, vil vi

gerne bede om at vurdere elevernes it-kompetencer ud fra følgende kategorier:

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

41 %

48 %

43 %

30 %

42 %

30 %

24 %

20 %

25 %

26 %

36 %

40 %

30 %

20 %

10 %

17 %

Teknisk kunnen og

Evne til at forholde sig

beherskelse af medier, kildekritisk til medier og

programmer og hardware

information fundet

gennem digitale medier

Alle eller næsten alle elever

Lidt under halvdelen af eleverne

Kompetencer til at

Evne til at reflektere over

producere med digitale etiske aspekter af it og

redskaber

digitale medier

Lidt over halvdelen af eleverne

Få eller ingen af eleverne

Note: n (teknisk kunnen) = 784, n (kildekritisk evne) = 777, n (kompetencer til at producere) = 775,

n (etisk refleksion) = 769

Kilde: EVA.

Ser vi på undervisernes vurdering af elevernes kildekritiske kompetencer og evne til at reflektere

over etiske aspekter af digitale medier, er den gennemgående negativ. 65 % vurderer, at under

halvdelen af deres elever i tilstrækkelig grad forstår at forholde sig kildekritisk til medier og til in-

formation fundet gennem digitale medier. Yderligere vurderer 71 %, at under halvdelen af ele-

verne har tilstrækkelige evner med hensyn til at kunne reflektere over etiske aspekter af it og digi-

tale medier. På dette punkt ligger underviserne på erhvervsuddannelserne signifikant mere posi-

tivt end de øvrige respondenter, men der er stadig 63 % af disse, der vurderer, at lidt under halv-

delen eller få/ingen af eleverne har tilstrækkelige kompetencer.

Danmarks Evalueringsinstitut

Hvis vi ser på forskellen mellem undervisere, der tillægger it i egen undervisning hhv. stor, nogen

og lille betydning, viser det sig, at de undervisere, der angiver, at it har stor betydning, er signifi-

kant mere positive i deres vurderinger end de øvrige undervisere. Dog er der stadig i denne mest

positive gruppe 61 %, der vurderer, at under halvdelen eller få/ingen af deres elever har tilstræk-

kelige kildekritiske kompetencer, og 66 %, der har en tilsvarende negativ vurdering af elevernes

etiske refleksionsevner. Undervisernes negative vurdering af disse to typer af it-relaterede kompe-

tencer indikerer på sin vis, at både grundskoler og ungdomsuddannelser har en vigtig opgave i at

klæde eleverne på til at kunne begå sig i en digitaliseret verden.

7.3

Opsummering

Samlet set viser undervisernes vurdering, at ungdomsuddannelserne, ligesom grundskolen, har en

vigtig rolle med hensyn til at styrke elevernes it-kompetencer. Underviserne vurderer, at eleverne

har stærke tekniske kompetencer og er dygtige til at bruge digitale medier. Til gengæld ser un-

derviserne noget mere negativt på de mere abstrakte it-kompetencer, som også er indeholdt i

grundskolens it-læringsmål. I betragtning af at flertallet af underviserne i undersøgelsen svarer, at

eleverne skal bruge it i opgaveløsningen på uddannelsen, forekommer undervisernes forholdsvis

negative vurdering af især elevernes kildekritiske og etisk reflekterende it-kompetencer som et

væsentligt forhold, som skolerne bør fokusere yderligere på. Det kan eksempelvis være ved at

overveje mål eller sigtelinjer for elevernes it-relaterede kompetenceudvikling i løbet af ungdoms-

uddannelsen.

It på ungdomsuddannelserne

Betydningen af ledelse og

organisering på skolerne

I kapitel 3 så vi, at eksperterne pegede på, at ledelse er centralt for udviklingen af it i undervis-

ningen. Især blev synlighed, pædagogisk ledelse og opfølgning fremhævet. I dette kapitel vil vi se

på, hvordan underviserne på uddannelserne vurderer deres skoles ledelse med hensyn til at ram-

mesætte anvendelsen af it i undervisningen.

8.1

It-strategien er ikke altid kendt

Synlighed fra ledelsens side kan komme til udtryk på flere måder i relation til det daglige arbejde

med at inddrage it i undervisningen. Et redskab, som kan vidne om en ledelsesmæssig vision for

skolens it-didaktiske udvikling, kan være en nedskrevet it-strategi for skolen.

Kortlægningen viser i tabel 9, at der en vis forskel mellem undervisernes opfattelse af deres skoler

på dette punkt. 22 % af underviserne på stx/hf angiver, at deres skole har en separat it-strategi,

og 31 % angiver, at der er it-strategiske sigtepunkter i skolens overordnede pædagogiske strate-

gi. 12 % af underviserne på stx/hf angiver, at skolen ikke har en skriftlig it- strategi. For undervi-

serne på hhx/htx gælder det, at 12 % mener, at skolen har en separat it-strategi, mens 28 % an-

giver, at der er it-strategiske sigtepunkter i skolens overordnede pædagogiske strategi. 17 % an-

giver, at skolen ikke har en skriftlig it-strategi. Endelig angiver 14 % af underviserne på erhvervs-

uddannelserne, at de har en separat it-strategi, mens 37 % angiver, at der er it-strategiske sigte-

punkter i skolens overordnede pædagogiske strategi. 8 % mener ikke, at deres skole har en

skriftlig it-strategi. Disse forskelle mellem stx/hf på den ene side og erhvervsuddannelserne og

hhx/htx på den anden er signifikante.

Det springer i øjnene, at en relativt stor del af respondenterne angiver, at de ikke ved, om deres

skole overhovedet har en it strategi eller en overordnet pædagogisk strategi, hvori it-strategiske

aspekter indgår. 36 % af underviserne på stx/hf, 43 % af underviserne på hhx/htx og 41 % af

underviserne på erhvervsuddannelserne svarer, at de ikke ved, om der er en it-strategi på den

It på ungdomsuddannelserne

skole, de er ansat på. Der er i denne sammenhæng ikke forskel på respondenter, der angiver, at

it har en stor hhv. lille betydning for deres undervisning. Med hensyn til eksperternes betoning af

synlighed, kan undervisernes manglende kendskab til skolens it-strategi måske indikere, at ledel-

sen nogle steder kunne være mere synlig med hensyn til at kommunikere sigtelinjerne for anven-

delsen af it på skoleniveau.

Tabel 9

Er der en skriftligt formuleret it-strategi på skolen?

Stx/hf

(n = 405)

Ja, vi har en separat it-strategi

Ja, vi har it-strategiske sigtepunkter i skolens overordnede

pædagogiske strategi

Nej, vi har ingen it-strategi

Ved ikke

Total

12 %

36 %

100 %

17 %

43 %

100 %

41 %

100 %

22 %

31 %

Hhx/htx

(n = 232)

12 %

28 %

EUD

(n = 166)

14 %

37 %

Kilde: EVA.

Note: Bemærk at STX/HF summerer op til 101 % pga. afrunding.

Det blev fremhævet i kapitel 3, at it bør være et fokusområde for ledelsen og at ildsjæle kun har

en begrænset effekt i en implementeringsstrategi. Hvis vi ser på besvarelserne fra underviserne på

ungdomsuddannelserne i tabel 10, kunne det tyde på, at ildsjæle stadig spiller en vis rolle for it-

anvendelsen på skolerne. Det er nogenlunde lige mange undervisere, der vurderer, at it er et fo-

kusområde for hele skolen, og at it primært er drevet af ildsjæle på deres skole. Det kan indikere,

at der er forskellig praksis på dette område på de enkelte skoler. Nogle skoler har it som et fo-

kusområde for alle inkl. ledelsen, mens andre lader ildsjælene på skolen om at stå for udviklin-

gen. Undervisere, som angiver, at it har stor betydning for deres arbejde, er signifikant mere til-

bøjelige til at mene, at it er et fokusområde for hele skolen.

Danmarks Evalueringsinstitut

Tabel 10

Oplever du, at it er et fokusområde for hele skolen (inkl. ledelsen), eller er it i

undervisningen mere drevet af ildsjæle blandt lærerne?

Stx/hf

(n = 400)

It er et fokusområde for hele skolen (inkl. ledelsen)

It i undervisningen er primært drevet af ildsjæle blandt lærerne

It er slet ikke et fokusområde på min skole

Total

49 %

45 %

100 %

Hhx/htx

(n = 231)

50 %

43 %

100 %

EUD

(n = 167)

50 %

45 %

100 %

Kilde: EVA.

Note: Bemærk, at stx/hf summerer op til 101 % pga. afrunding.

8.2

Krav og kompetenceudvikling varierer mellem skolerne

En anden måde at anskue tydelig ledelse på, er gennem tilstedeværelsen af klare krav, fokus og

opfølgning. Undervisere, der oplever, at it har en stor betydning i deres arbejde, angiver i signifi-

kant højere grad end de øvrige undervisere, at ledelsen stiller krav om anvendelse af it i undervis-

ningen. Disse undervisere oplever som nævnt også i højere grad end de øvrige undervisere, at it

er et fokusområde for hele skolen. Det kunne tyde på, at der er forskelle mellem undervisergrup-

perne. De undervisere, der selv bruger it meget, oplever også, at ledelsen interesserer sig for it i

undervisningen, og at it er et fokusområde for hele skolen. Omvendt kan data også indikere, at

undervisere, der er tilbageholdende med it i undervisningen, heller ikke oplever, at deres ledelse

skubber på for at øge undervisernes brug af it.

Samtidig varierer oplevelsen af ledelseskrav mellem de forskellige ungdomsuddannelser som vist i

figur 7. Der er signifikant færre undervisere på stx/hf, der oplever, at ledelsen stiller krav om it-

anvendelse i undervisningen.

Der er samtidig signifikante forskelle i undervisernes opfattelse af, hvilket fokus deres ledelse har

på it-relateret kompetenceudvikling. På stx/hf angiver 69 %, at ledelsen i høj eller nogen grad har

fokus på it-relateret kompetenceudvikling blandt underviserne. Dette gælder for 59 % af under-

viserne på hhx/htx og 56 % af underviserne på erhvervsuddannelserne. Der er således signifikant

flere undervisere på stx/hf end på de øvrige ungdomsuddannelser, der oplever et ledelsesfokus på

it-relateret kompetenceudvikling. Samtidig er der signifikant flere ældre undervisere, der angiver,

at der er ledelsesfokus på it-relateret kompetenceudvikling. Dette kan hænge sammen med

kompetenceudviklingsbehovet, forstået på den måde, at de ældre undervisere kan have et større

behov for og ønske om it-relateret kompetenceudvikling og derfor i højere grad end de yngre

undervisere opleve, at ledelsen sætter it-kompetenceudvikling på dagsordenen.

It på ungdomsuddannelserne

Ligeledes er undervisere, som mener, at it spiller en stor rolle i deres undervisning, signifikant me-

re positive i deres vurdering af ledelsens fokus på it-relateret kompetenceudvikling. For denne

gruppe kan det tænkes, at stor bredde i anvendelsen af it i undervisningen betyder, at de også

selv opsøger mere kompetenceudvikling, men det kan denne undersøgelse ikke endeligt besvare.

Figur 7

I hvilken grad oplever du, at din ledelse stiller krav om anvendelse af it i

undervisningen?

45 %

40 %

35 %

30 %

25 %

39 %

32 %

28 %

23 %

39 %

25 %

20 %

15 %

10 %

14 %

15 %

11 %

10 %

Stx/hf

I høj grad

I nogen grad

Hhx/htx

I mindre grad

Slet ikke

EUD

Note: n (stx/hf) = 404, n (hhx/htx) = 232, n (EUD) = 166

Kilde: EVA.

8.3

Ledelsens opfølgning på it-initiativer kan styrkes

Hvis vi ser på undervisernes oplevelse af, om ledelsen følger op på igangsatte it-initiativer, er det

overordnede billede, at omkring halvdelen af underviserne vurderer, at ledelsen i mindre grad el-

ler slet ikke følger op på igangsatte it-initiativer. På hhx/htx er denne andel 58 %. Det er et min-

dretal, der oplever, at deres ledelse i høj grad følger op på igangsatte initiativer, men underviser-

ne på stx/hf er dog signifikant mere positive i deres vurdering, end underviserne på de øvrige

ungdomsuddannelser. På stx/hf vurderer 11 %, at ledelsen i høj grad følger op på igangsatte ini-

tiativer, 44 % svarer ”I nogen grad”, 36 % ”I mindre grad”, og 8 % vurderer, at ledelsen slet ik-

ke følger op.

Danmarks Evalueringsinstitut

Figur 8

I hvilken grad oplever du, at din ledelse følger op på igangsatte it-initiativer?

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

I høj grad

I nogen grad

Stx/hf

Note: n (stx/hf) = 402, n (hhx/htx) = 232, n (EUD) = 161

Kilde: EVA.

17 % 17 %

11 %

44 %

33 %

45 %

36 %

41 %

31 %

I mindre grad

Hhx/htx

EUD

Slet ikke

For hhx/htx-undervisere er den tilsvarende fordeling 9 %, 33 %, 41 %, og 17 %. For undervisere

på erhvervsuddannelserne gælder det, at 6 % vurderer, at ledelsen i høj grad følger op på igang-

satte initiativer, 45 % vurderer dette i nogen grad og 31 % i mindre grad, og 17 % vurderer, at

ledelsen slet ikke følger op.

At 17 % af underviserne på både hhx/htx og erhvervsuddannelserne vurderer, at ledelsen slet ik-

ke følger op på igangsatte it-initiativer, og at yderligere hhv. 41 og 31 % vurderer, at dette kun

sker i mindre grad, er en indikation til ledelserne på disse ungdomsuddannelser om, at der er mu-

lighed for at udvikle et bedre fokus på it på skolerne – både ved at rammesætte de overordnede

linjer og understøtte en it-videndelingskultur på hele skolen, især set i lyset af at over 40 % af

underviserne på hhx/htx og erhvervsuddannelserne heller ikke ved, om deres skole overhovedet

har en it-strategi.

Undervisere, der angiver, at it har en stor betydning i deres undervisning, er signifikant mere posi-

tive i deres vurdering af ledelsens opfølgning end de øvrige undervisere. Dog svarer 45 % af den-

ne (mest positive) gruppe stadig, at ledelsen i mindre grad eller slet ikke følger op.

It på ungdomsuddannelserne

8.4

Opsummering

I dette kapitel har vi gennemgået undervisernes vurdering i spørgeskemaet af deres skoleledelses

tilgang til rammesætning og fokus på udvikling af it i undervisningen. Samlet set indikerer spør-

geskemaets resultater, at der kan arbejdes med større tydelighed, rammesætning og understøt-

telse af en it-videndelingskultur på skolerne. Således er der samlet set 39 % af underviserne, der

ikke ved, om deres skole har en it-strategi, og der er stor variation i, om underviserne vurderer, at

it er et fokusområde for hele skolen, eller om det mest er et fokusområde for de særligt interesse-

rede ildsjæle blandt lærerne.

Endvidere hænger oplevelsen af krav og kompetenceudviklingsfokus sammen med undervisernes

egen betoning af it i undervisningen. Undervisere, der tillægger it en stor betydning i deres arbej-

de oplever flere krav og mere fokus på kompetenceudvikling end undervisere, der tillægger it lille

betydning.

Endelig viser undersøgelsens resultater, at 49 % af underviserne samlet set har en forholdsvis ne-

gativ vurdering af ledelsens opfølgning på igangsatte it-initiativer. Derfor peger resultaterne på,

at skolerne kan sætte fokus på rammesætning og understøttelse af en højere grad af videndeling

i relation til it i undervisningen.

Danmarks Evalueringsinstitut

Kompetenceudvikling af

underviserne

9.1

Kompetenceudvikling blandt underviserne

I kapitel 3 blev eksperternes viden om kompetenceudvikling præsenteret. De vigtigste pointer var,

at kompetenceudvikling skal være løbende, tænkes ind i den overordnede strategi og være prak-

sisnær. I dette kapitel ser vi på, hvilke former for kompetenceudvikling underviserne på tværs af

ungdomsuddannelserne svarer, at de har fået.

56 % af respondenterne svarer, at de har modtaget it-relateret kompetenceudvikling inden for

de seneste to år. Fordelt mellem ungdomsuddannelserne har 63 % af underviserne på stx/hf, 57

% på hhx/htx og 38 % af underviserne på erhvervsuddannelserne modtaget it-relateret kompe-

tenceudvikling inden for de seneste to år. Forskellen mellem erhvervsuddannelserne og de gym-

nasiale uddannelser er signifikant.

På baggrund af den indsamlede viden fra ekspertinterviewene er der i spørgeskemaundersøgel-

sen blevet spurgt til, hvilke forskellige typer af kompetenceudvikling underviserne har modtaget.

Der er ikke i spørgeskemaet nogen rangordning mellem typerne af kompetenceudvikling, og de

afgivne svar kan derfor ikke bruges til at konkludere, at nogle former for kompetenceudvikling er

bedre end andre.

Tabel 11 viser, at kurser på egen skole er den form for kompetenceudvikling, som flest undervise-

re har modtaget; hhv. 76 % på stx/hf, 76 % på hhx/htx og 72 % på erhvervsuddannelserne.

31 % af underviserne på stx/hf og 29 % af underviserne på hhx/htx har været på eksterne kurser,

mens dette gør sig gældende for 19 % af underviserne på erhvervsuddannelserne. Der er således

signifikant færre undervisere på erhvervsuddannelserne, der har modtaget eksterne kurser sam-

menlignet med underviserne på stx/hf og hhx/htx. Omvendt er der signifikant flere undervisere på

erhvervsuddannelserne (48 %), der har modtaget sidemandsoplæring, end tilfældet er på stx/hf

(31 %) og hhx/htx (28 %).

It på ungdomsuddannelserne

Tabel 11

Hvilken type af kompetenceudvikling har du modtaget?

Stx/hf

(n = 254)

Kursus på skolen

Sidemandsoplæring på skolen

Sparring fra it-vejleder på skolen

Eksternt kursus

Ekstern sparring (uden for skolen)

Andet

Total

76 %

31 %

35 %

31 %

11 %

190 %

Hhx/htx

(n = 134)

76 %

28 %

14 %

29 %

163 %

EUD

(n = 64)

72 %

48 %

41 %

19 %

16 %

202 %

Note: Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet, at de har modtaget it-relateret kompetenceud-

vikling inden for de seneste to år. Svarene summerer op til over 100 %, da respondenterne har kunnet give flere

svar.

Kilde: EVA.

Samlet set fremgår det, at underviserne på erhvervsuddannelserne i højere grad end underviserne

på stx/hf og hhx/htx har modtaget kompetenceudvikling inden for skolens egne rammer. Kursus

på skolen, sidemandsoplæring og sparring fra it-vejleder på skolen er de tre hyppigst forekom-

mende former for kompetenceudvikling blandt underviserne på erhvervsskolerne. På stx/hf er de

hyppigst forekommende former for kompetenceudvikling kursus på skolen, sparring fra it-

vejleder på skolen og eksternt kursus/sidemandsoplæring på skolen.

På hhx/htx fordeler det sig sådan, at kursus på skolen, eksternt kursus og sidemandsoplæring på

skolen er de hyppigst forekommende former for kompetenceudvikling. Det er desuden værd at

nævne, at der er signifikant færre undervisere på hhx/htx (14 %), der har modtaget sparring fra

en it-vejleder på skolen, sammenlignet med stx/hf (35 %) og erhvervsuddannelserne (41 %).

Der er dermed signifikant flere undervisere på stx/hf og hhx/htx, der har modtaget kompetence-

udvikling inden for de sidste to år sammenlignet med underviserne på erhvervsuddannelserne, og

der er også forskel på typen af kompetenceudvikling, således at erhvervsuddannelses-undervisere

i højere grad har fået kompetenceudvikling på egen skole (sammenlignet med stx/hf og hhx/htx).

På den baggrund er det interessant at se på, om underviserne selv oplever et behov for it-

relateret kompetenceudvikling. Signifikant flere erhvervsuddannelses-undervisere (40 %) svarer,

at de i høj grad oplever et behov for kompetenceudvikling med hensyn til at anvende it i under-

visningen, sammenlignet med stx-/hf-underviserne (19 %) og hhx/htx-underviserne (28 %). Dette

billede udbygges desuden, ved at der også er signifikant færre undervisere på erhvervsuddannel-

Danmarks Evalueringsinstitut

serne, der svarer, at de i mindre grad eller slet ikke oplever et behov for kompetenceudvikling (i

alt 18 %) mod hhv. 34 % i alt på stx/hf og 32 % i alt på hhx/htx.

På tværs af ungdomsuddannelserne tegner der sig dermed et billede af, at der er færre undervi-

sere på erhvervsuddannelserne, der har modtaget kompetenceudvikling, og at der samtidig er

flere af disse, der efterspørger mere kompetenceudvikling – sammenlignet med forholdene på

stx/hf og hhx/htx.

Yderligere er der forskel i oplevelsen af kompetenceudviklingsbehov hos undervisere, der svarer,

at it har en lille hhv. stor betydning i deres undervisning. Gruppen, der angiver, at it kun har en

lille betydning, er signifikant mere polariseret i sine besvarelser. Det betyder, at der er markant

flere, der fordeler sig i kategorierne ”I høj grad” og ”Slet ikke”. Det indikerer, at der i gruppen,

der næsten ikke bruger it, både er undervisere, som gerne vil i gang og behøver hjælp, og under-

visere, som tilsyneladende har fravalgt at inddrage it i undervisningen. Begge grupper kan have

behov for en særlig indsats med hensyn til at styrke deres brug af it.

9.2

Undervisernes præferencer – typer af

kompetenceudvikling

For at kunne indkredse undervisernes præferencer med hensyn til de forskellige former for kom-

petenceudvikling er der i spørgeskemaundersøgelsen også blevet spurgt til, hvilke former for

kompetenceudvikling underviserne vurderer, at de ville få størst udbytte af lige nu.

Af tabel 12 fremgår det, at ”et kursus med fokus på brug af it i din egen undervisningspraksis”

samlet set vurderes af flest undervisere på tværs af skoletyperne til at ville give dem størst udbytte

lige nu (hhv. 42 % på erhvervsuddannelserne, 37 % på stx/hf og 33 % på hhx/htx). Dette ligger i

tråd med eksperternes pointering af, at konkret, praksisrettet kompetenceudvikling er en efter-

spurgt vare på skolerne.

”Et kursus om et eller flere konkrete it-værktøjer/-programmer” vurderes at være den form for

kompetenceudvikling, som næstflest undervisere samlet set vurderer, at de ville få størst udbytte

af – hhv. 24 % på stx/hf, 32 % på hhx/htx og 33 % på erhvervsuddannelserne. Tabellen viser

dog også, at underviserne adskiller sig på visse punkter skoletyperne imellem. Mens hhv. 25 % af

underviserne på stx/hf og 23 % af underviserne på hhx/htx vurderer, at de ville få størst udbytte

af ”et kursus om it-didaktik inden for et enkelt fag”, gør dette sig gældende for 3 % af undervi-

serne på erhvervsuddannelserne. 9 % af underviserne på erhvervsuddannelserne vurderer, at de

ville få størst udbytte af ”et sparringsforløb med it-vejlederen på skolen”, mens dette gælder for

hhv. 2 % på stx/hf og 1 % på hhx/htx.

It på ungdomsuddannelserne

Tabel 12

Hvilken form for kompetenceudvikling vurderer du, at du ville få størst udbytte af lige

nu?

Stx/hf

(n = 382)

Et kursus om et eller flere konkrete it-værktøjer/-programmer

Et kursus om it-didaktik inden for et enkelt fag

Et kursus om almen it-didaktik på tværs af fag

Et sparringsforløb med it-vejlederen på skolen

Et kursus med fokus på brug af it-værktøjer i din egen undervisningspraksis

Andet

Total

24 %

25 %

37 %

100 %

Hhx/htx

(n = 218)

32 %

23 %

33 %

100 %

EUD

(n = 161)

33 %

42 %

10 %

100 %

Kilde: EVA.

På tværs af alle underviserne på ungdomsuddannelserne er det primært de praksisrettede kurser

med fokus på brug af it-værktøjer i egen undervisning og kurser om konkrete it-værktøjer/

-programmer, der vurderes som de potentielt mest udbytterige (75 % af underviserne på er-

hvervsuddannelserne, 61 % af stx-/hf-underviserne og 65 % af hhx/htx-underviserne, samlet set).

Dette vidner om, at konkret og praksisnær kompetenceudvikling med hensyn til at anvende it i

undervisningen er det, som flertallet af underviserne efterspørger på tværs af alle ungdomsud-

dannelserne.

9.3

Opsummering

EVA’s undersøgelse viser, at der er stor forskel på undervisernes kompetenceudvikling mellem

ungdomsuddannelserne, og at især erhvervsuddannelserne ligger noget efter de gymnasiale ud-

dannelser. Samtidig er der også forskel på, hvilken form for kompetenceudvikling der gives, mel-

lem ungdomsuddannelserne.

Hvis vi ser på, hvad underviserne selv ønsker, er det de praksisrettede former for kompetenceud-

vikling, der står højest på ønskelisten, og undersøgelsen peger samlet set på, at det på skolerne

kan være en god ide at gøre sig en række overvejelser over, hvilke former for kompetenceudvik-

ling man skal tilbyde sine undervisere samt overveje, hvordan kompetenceudviklingen skal tæn-

kes ind i arbejdet med at understøtte en it-videndelingskultur på skolerne, som kan være med til

at udvikle it i undervisningen.

Danmarks Evalueringsinstitut

Appendiks A

Metode

Undersøgelsen har både et kvalitativt og et kvantitativt metodeelement. I dette kapitel gennem-

gås metoderne for begge.

De kvalitative interviews

På baggrund af et deskstudy blev der opstillet en sampleramme, som dannede udgangspunkt for

udvælgelsen af interviewpersoner. Samplerammen dækkede forskningsfeltet om it på ungdoms-

uddannelserne, og der blev samplet efter variation i forskningsområde og type af forskning. Såle-

des rummer det kvalitative sample både forskere, der beskæftiger sig med erhvervsuddannelser

og forskere, der beskæftiger sig med gymnasiale uddannelser. Samtidig er flere forskellige typer

af forskning inkluderet fra oversigtsagtige kortlægninger til aktionsforskning og følgeforsknings-

forløb.

Interviewene foregik efter en spørgeguide, som blev udarbejdet på baggrund af de væsentligste

pointer fra deskstudyet, og spørgeguiden fokuserede især på potentialer, udfordringer og per-

spektiver ved it i undervisningen. Interviewene blev efterfølgende transskriberet og analyseret sy-

stematisk med udgangspunkt i spørgeguidens temaer.

Spørgeskemaundersøgelsen

Som en del af undersøgelsen blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt undervi-

sere, der i dette skoleår har undervist førsteårsklasser på gymnasiale eller erhvervsrettede ung-

domsuddannelser.

Udarbejdelse og validering af spørgeskema

Spørgeskemaet blev udarbejdet på baggrund af dels deskstudyet og dels ekspertinterviewene.

Spørgeskemaet, som indeholdt 32 spørgsmål med underspørgsmål, omhandlede typer af it i un-

dervisningen, aktiviteter og undervisernes vurdering af elevernes it-kompetencer, egne kompe-

tenceudviklingsbehov og deres oplevelse af deres skoles ledelse i relation til it i undervisningen.

It på ungdomsuddannelserne

Spørgeskemaet blev pilottestet af syv undervisere på ungdomsuddannelser umiddelbart inden ud-

sendelse af spørgeskemaet. Fire af underviserne var fra skoler, der ikke var udtrukket til at deltage

i undersøgelsen, mens tre undervisere var blandt de undervisere, som EVA havde modtaget kon-

taktoplysninger på, men som ikke var udtrukket til undersøgelsen. De syv interviewede fordelte

sig på to undervisere på SOSU-uddannelser, to undervisere på tekniske erhvervsskoler, en under-

viser på stx, en underviser på hhx og en underviser på htx.

Pilotinterviewene resulterede i mindre ændringer i spørgeskemaet. Enkelte spørgsmål og dele af

strukturen i spørgeskemaet blev ændret, og flere formuleringer blev ændret. Fx blev det præcise-

ret, at anvendelsen af it i undervisningen kun omfatter brug, der er relevant for undervisningen,

og svarkategorier til spørgsmål om, hvor ofte it anvendes i undervisningen, blev ændret for at

skabe rum for, at it netop ikke altid er relevant for undervisningen.

Population af institutioner

Institutionsregistret indeholder oplysninger om 464 institutioner eller underafdelinger, der udby-

der ungdomsuddannelser. I denne undersøgelse blev hovedskoler sorteret fra, hvis institutionen

havde underafdelinger, for at undgå, at den samme institution kunne blive udtrukket som både

hoved- og underafdeling. Populationen af institutioner var dermed 402 unikke institutioner eller

underafdelinger på en institution, fordelt på 154 institutioner af typen gymnasier og hf-kurser og

248 erhvervsskoler m.v.

Halvdelen (200) blev udtrukket vha. simpel, tilfældig udvælgelse og pr. mail bedt om at tilsende

EVA kontaktoplysninger på undervisere, der underviste på første årgang. 41 underafdelinger kon-

taktede EVA og meddelte, at de enten ikke ønskede at deltage, ikke kunne skaffe de fornødne

oplysninger, ikke kunne sortere førsteårgangslærere fra andre undervisere, ikke havde tid til at

fremskaffe oplysninger, ikke ønskede at udlevere mailadresser på undervisere, ikke udbød grund-

forløb e.l. 48 underafdelinger reagerede ikke på EVA’s henvendelse. 111 underafdelinger indrap-

porterede kontaktoplysninger til EVA, svarende til 64,4 % af de kontaktede institutioner af typen

gymnasier og hf-kurser og 46,4 % af erhvervsskoler m.v.

I tabel 1 sammenlignes stikprøven på 200 institutioner med de 111 institutioner, der indrapporte-

rede oplysninger til EVA. Bortfaldsanalysen sammenligner institutionerne på baggrund af institu-

tionstype og region. Bortfaldsanalysen viser ingen signifikant skævhed.

Danmarks Evalueringsinstitut

Tabel 13

Bortfald blandt institutionerne

Stikprøve

(n = 200)

Besvarelser

(n = 111)

Institutionstype

Gymnasier og hf-kurser

Erhvervsskoler m.v.

Region

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

57 (29 %)

54 (27 %)

22 (11 %)

28 (14 %)

39 (20 %)

35 (32 %)

30 (27 %)

11 (10 %)

10 (9 %)

25 (23 %)

90 (45 %)

110 (55 %)

58 (52 %)

53 (48 %)

Kilde: EVA på baggrund af institutionsregistret.

Population af undervisere

Efter at pilottesterne blev fjernet, havde EVA 4.216 undervisernavne og mailadresser, fordelt på

hhv. gymnasier og hf-kurser (2.777) og erhvervsskoler m.v. (1.439). Fordi det var ukendt, hvor

mange undervisere der var på de institutioner, der ikke havde indberettet oplysninger, var det ik-

ke muligt at udtrække en samlet gruppe af undervisere, der var repræsentative for både gymna-

sier og hf-kurser og erhvervsskoler m.v. Oplysningerne fra de institutioner, der havde indberettet

data, pegede på, at gymnasier og hf-kurser i gennemsnit havde flere undervisere, der underviste

på første år end erhvervsskoler m.v. Dermed var antallet af institutioner af hver type heller ikke et

mål for, hvor mange undervisere der skulle samples fra hver gruppe for at danne et repræsenta-

tivt udsnit.

For at sikre, at undervisere på begge typer af institutioner blev inddraget i undersøgelsen, blev

800 undervisere fra hver gruppe udtrukket tilfældigt. Vi valgte denne stratificerede udvælgelse,

hvor populationen inddeles i en række gensidigt udelukkende strata (gymnasier og hf-kurser og

erhvervsskoler m.v.) for at tilstræbe at få en ligelig fordeling mellem de to grupper af undervisere.

Udtrækket var dermed ikke repræsentativt for undervisere på første år af ungdomsuddannelserne

som helhed. Derudover skal der tages forbehold for skolernes indrapportering og muligheden

for, at underviserne underviser på flere typer af ungdomsuddannelse.

It på ungdomsuddannelserne

Dataindsamling

Underviserne blev inviteret til at deltage i undersøgelsen via den mailadresse, som skolen havde

oplyst. Dataindsamlingen foregik i perioden 28. april til 30. maj 2015. Ud over den oprindelige

invitation fik undervisere på erhvervsskoler m.v. tilsendt tre rykkere pr. mail, mens undervisere på

gymnasier og hf-kurser fik tilsendt fire rykkere pr. mail, da svarprocenten for denne gruppe var

lavere.

Svarprocent for undervisere på gymnasier og hf-kurser

På baggrund af ovennævnte procedure modtog EVA svar fra 409 undervisere på gymnasier og

hf-kurser. Ud af de 800 undervisere fra udsendelseslisten gymnasier og hf-kurser blev 14 undervi-

sere permanent sorteret fra i undersøgelsen, fordi invitationsmailen ikke kunne leveres til den an-

givne mailadresse, eller fordi den kontaktede underviser meddelte EVA, at vedkommende ikke

havde undervist førsteårs- eller grundforløbsklasser. Svarprocenten i undersøgelsen er 52 % for

undervisere på gymnasier og hf-kurser.

I tabel 1 sammenlignes stikprøven af undervisere på gymnasier og hf-kurser med de undervisere,

der deltog i undersøgelsen. Bortfaldsanalysen sammenligner underviserne på baggrund af køn og

region. Bortfaldsanalysen viser ingen signifikant skævhed med hensyn til, hvilke undervisere der

har svaret på undersøgelsen.

Tabel 14

Bortfald blandt gymnasier og hf-kurser

Stikprøve

(n = 786)

Besvarelser

(n = 409)

Køn

Mand

Kvinde

Region

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

222 (28 %)

213 (27 %)

77 (10 %)

197 (25 %)

111 (27 %)

113 (28 %)

42 (10 %)

40 (10 %)

103 (25 %)

374 (49 %)

382 (51 %)

200 (49 %)

207 (51 %)

Note: Køn kendes ikke for alle respondenter.

Kilde: EVA på baggrund af oplysninger fra institutioner.

Danmarks Evalueringsinstitut

Svarprocent for undervisere på erhvervsskoler m.v.

EVA modtog svar fra 399 undervisere på erhvervsskoler m.v. Ud af de 800 undervisere fra udsen-

delseslisten blev 31 undervisere permanent sorteret fra undersøgelsen, fordi invitationsmailen ik-

ke kunne leveres til den angivne mailadresse, eller fordi den kontaktede underviser meddelte

EVA, at vedkommende ikke havde undervist førsteårs- eller grundforløbsklasser. Svarprocenten i

undersøgelsen er dermed på 51,9 % for undervisere på erhvervsskoler m.v.

I tabel 3 sammenlignes stikprøven af undervisere på erhvervsskoler m.v. med de undervisere, der

besvarede spørgeskemaet.

Tabel 15

Bortfald blandt erhvervsskoler m.v.

Stikprøve

(n = 769)

Besvarelser

(n = 399)

Køn

Mand

Kvinde

Region

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

273 (36 %)

128 (17 %)

50 (7 %)

84 (11 %)

234 (30 %)

137 (34 %)

58 (15 %)

28 (7 %)

52 (13 %)

124 (31 %)

394 (52 %)

368 (48 %)

196 (49 %)

200 (51 %)

Note: Køn kendes ikke for alle respondenter.

Kilde: EVA på baggrund af oplysninger fra institutioner.

Forbehold for stikprøven

Der skal tages det forbehold ved læsningen af rapporten, at besvarelserne opdeles på uddannelse

(stx/hf, hhx/htx og erhvervsuddannelser), men ved stikprøveudtagningen er der sendt ud efter in-

stitution. For nogle institutioner er der et sammenfald mellem uddannelse og institution, mens

andre institutioner udbyder flere forskellige ungdomsuddannelser. Det betyder, at vi ikke kan væ-

re fuldstændigt sikre på, at der ikke er systematiske skævheder mellem ungdomsuddannelsesty-

perne, selvom bortfaldet for institutionerne ikke er signifikant. Det har imidlertid i forbindelse

It på ungdomsuddannelserne

med undersøgelsen ikke været muligt at afdække den sande population af undervisere på de for-

skellige ungdomsuddannelsers første årgang, og derfor er institutionerne den bedst tilgængelige

information til stikprøveudtagning. Dog er svarfordelingen mellem ungdomsuddannelserne efter-

følgende kontrolleret, og idet den følger fordelingen af elever på ungdomsuddannelserne, kan

det ikke afvises, at stikprøven ikke afviger signifikant fra populationen.

Danmarks Evalueringsinstitut

Appendiks B

Litteraturliste

Danmarks Evalueringsinstitut (2013):

TALIS 2013 – OECD’s lærer- og lederundersøgelse.

Dan-

marks Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut (2009):

It i skolen – undersøgelse af erfaringer og perspektiver.

Danmarks Evalueringsinstitut.

Knudsen, H.J. (2012):

Differentiering gennem anvendelsen af IKT.

Professionshøjskolen Metropol.

Mathiasen, H., Aaen, J., Dalsgaard, D., Thomasen, M.B. (2014):

Undervisningsorganisering – for-

mer og medier – på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser, 4. runde: Udvikling af pæ-

dagogisk anvendelse af it i de gymnasiale uddannelser

, Center for undervisningsudvikling og digi-

tale medier, Aarhus Universitet.

Egendal, J. (2012):

Evaluering af forsøg med iPads i undervisningen på SOSU Aarhus.

Professi-

onshøjskolen Metropol.

It på ungdomsuddannelserne

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

Østbanegade 55, 3.

2100 København Ø

T 3555 0101

E [email protected]

H www.eva.dk

Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvaliteten

af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden,

der bruges på alle niveauer – fra institutioner og skoler til

kommuner og ministerier.

Læs mere om EVA på vores hjemmeside, www.eva.dk.

Her kan du også downloade alle EVA’s udgivelser

– trykte eksemplarer kan bestilles via en boghandler.

ISBN 978-87-7958-856-1

ISBN: 978-87-7958-856-1

9 788779 588561