Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 245
Offentligt
1656267_0001.png
Forskningsinspireret pædagogisk
praksis
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Publikation: Forskningsinspireret pædagogisk praksis, fra EVA
1656267_0002.png
Indhold
SIDE 3
INTRODUKTION
Viden i den pædagogiske hverdag
SIDE 4
BAG OM UNDERSØGELSEN
Sådan gjorde EVA
SIDE 6
INFOGRAFIK
Brug af faglig viden i den
pædagogiske praksis
SIDE 15
Understøt
en forsknings- og
vidensinspireret pædagogisk
praksis
– Skab adgang til viden
– Bring viden i spil
– Skab gode betingelser
SIDE 21
Gevinster
ved at arbejde
forskning- og vidensinspireret
SIDE 8
SIDE 23
Måder
at arbejde forsknings-
og vidensinspireret på
SIDE 12
Litteraturliste
SIDE 25
INDSTIK
Forhold,
der sætter gang
i at arbejde forsknings- og
vidensinspireret
Refleksionsspørgsmål
Kickstart en
for
6 eksempler på at arbejde
forsknings- og vidensinspireret
sknings- og
vidensinspir
pædagogisk
eret
praksis
Gejst og motiv
At udforske
egen praksis
”HVER FJERDE DRENG KEDER SIG”
”Hver fjerde dreng keder sig”, var en overskrift i medierne, som det
pædagogiske personale i en institution lagde mærke til. De besluttede
sig for at undersøge, om det også gjorde sig gældende i deres institution.
De fik derfor tilsendt rapporten, som overskriften refererede til, og lederen
uddrog pointer fra den og formidlede dem til resten af det pædagogiske
personale. Så gik det pædagogiske personale i gang med det, de kaldte deres
egen ”miniforskning”, hvor de indsamlede iagttagelser af børnehavedrengenes
leg og de voksnes tilstedeværelse i legen og interviewede drengene om disse
iagttagelser.
Eksemplet illustrerer,
at institutionen bruger forskning som afsæt for refleksion over og under­
søgelse af egen praksis. Det er ikke forskningsresultaterne i sig selv,
der bliver omsat til konkrete initiativer, men resultater, der bliver
efterprøvet, samtidig med at personalet også skaber ny
viden om egen praksis.
En pædagog fortalte
om et oplæg,
hvor en forsker
om hjernens udvikling
fortalte
. Hun oplevede
, at det gav dyb
for hende, fordi
mening
hun kunne se,
hvilken betydning
have for børnene,
det kunne
at hun tænkte
denne viden ind
telæggelse af
i sin tilret­
det pædagog
iske arbejde. Det
i hende, der fik
tændte en gnist
hende til at søge
mere viden om
ner og integrere
børns hjer­
det i sit pædagog
iske arbejde.
Eksemplet illustrere
r,
at den personlig
e motivation og
er en stor igangsæt
gejst
ter. Det handler
om den gnist,
skabt, både når
som bliver
en pædagog fx
hører et interessan
oplæg, og når
t fagligt
en pædagog ud
fra en særlig interesse
fagområde holder
for et
sig løbende opdateret
på dette område.
om ny faglig viden
I begge tilfælde
er der lagt vægt
personlige interesse,
på den
der fungerer som
afsæt for at få
hed for at dygtiggør
mulig­
e sig inden for
et bestemt område
”tage førertrøje
og
n på”.
ation
Under
støt en
forskn
pædago ing- og vide
nsinsp
gisk pr
ireret
aksis
Erfaringe
forhol
rne fra
d er
de
og vid særligt vigtig tre deltagend
ens
e i arb
e institu
at bringe inspireret
tioner
pædag ejdet med at
viser,
viden
ogisk
unders
i spil og
tøtte en at tre
at skabe praksis: at
forskn
gode bet skabe adg
ings-
ang til
ingelser
viden,
for vid
ensarb
ejdet.
SKAB AD
At få inspiration
til at udvikle praksis
”OPLÆG OM HJERNEFORSKNING”
En hjerneforsker holdt oplæg om hjernens udvikling i en
GANG
TIL VID
EN
At diskutere
egen praksis
”DISKUSSION AF ARTIKLER”
I en institution uddelte lederen fra tid til anden fagartikler
om et givent tema som oplæg til personalemødet, hvor
artiklerne repræsenterede forskellige og ofte modsatrettede
synsvinkler. Personalet brugte artiklerne til at diskutere og
reflektere over generelle tematikker eller specifikke problem­
stillinger, som de arbejdede med.
Eksemplet illustrerer,
at det pædagogiske personale bruger faglig
viden til at reflektere over og udfordre den
eksisterende praksis.
institution til en personaledag. Det satte en proces i gang, hvor det
pædagogiske personale bl.a. koblede den nye viden til projekter i insti­
tutionen. Særligt institutionens musikpædagog koblede den nye viden
I en af de deltagend
e institutioner
til de forløb, pædagogen gennemførte med børnene, og til tilrette­
udsprang lysten
deltage i udvikling
til at
sforløbene bag
læggelsen af opgaver i eget team. Pædagogen søgte også mere viden
dette inspiratio
bl.a. af ønsket
nsmateriale
om at synliggøre
inden for området og holdt oplæg om det på endnu en personaledag.
det pædagog
vigtighed og pædagog
iske arbejdes
ernes kompeten
cer over for omverde­
nen generelt,
men også over
Eksemplet illustrerer,
for forældrene,
den daglige kontakt
som de havde
med. Det pædagog
at viden fra en forsker kan inspirere til at søge ny faglig viden
gerne bruge forskning
iske personale
ville
og udvikle praksis. Kurser, efteruddannelse og deltagelse
bedre
til at blive
til at argumen
for, hvorfor det
tere
havde
gode
i faglige netværk bliver også nævnt som
stor betydning
for børnene at
i institution, og
gå
hvorfor
inspirationskilder til udvikling af
de som fagperson
de gjorde. Det
er gjorde, som
gjorde de bl.a.
praksis.
ved at hente argumen
fra forskning om
ter
børns udbytte
af at gå i daginstitu
om betydning
tion og
en af uddannet
personale for
af høj kvalitet.
daginstitutioner
Værdien af det
pædagogiske
arbejde
BRING
Eksemplet illustrere
r,
at ønsket om
at synliggøre
værdien af det
pædagogiske
arbejde motiverer
pædagoger og
ledere til at bringe
forskning i spil
i praksis, da de
oplever, at deres
faglighed ikke
altid er synlig,
og at de i nogle
sammenhænge
har en mindrevæ
rdig position.
Pædagoger og
ledere ser derfor
forskning og anden
faglig viden
som en mulighed
for at højne faglighed
en indadtil
og for at synliggøre
fagligheden udadtil.
måde bliver forskning
På den
brugt som en
faglig løfte­
stang og til at
argumentere
for betydning
af det pædagog
en
iske arbejde.
VIDEN
I SPIL
SKAB GO
DE BETIN
GELSER
FORKSNI NGSINSP
IRERET PÆDAGO
GISK
PRAKSIS
FORKSNINGSINSPIRERET PÆDAGOGISK PRAKSIS
FORK SNIN
GSIN SPIR
ERET
PÆD AGO
GISK PRAK
SIS
FORSKNINGSINSPIRERET PÆDAGOGISK PRAKSIS
2
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Publikation: Forskningsinspireret pædagogisk praksis, fra EVA
1656267_0003.png
Viden i den
pædagogiske
hverdag
Forskning og anden faglig viden inspirerer til udvikling af
den pædagogiske praksis. Pædagoger og ledere i de tre
daginstitutioner, der har deltaget i undersøgelsen bag
dette inspirationsmateriale, oplevede, at de ved at bringe
denne viden i spil i det pædagogiske arbejde fik et skær-
pet blik på praksis, blev klogere på børnenes perspekti-
ver, fik ideer til at organisere det pædagogiske arbejde
på nye måder, fik styrket den fælles faglighed, fik udfor-
dret forforståelser og fik skabt en følelse af fællesskab.
Forskning peger på, at det højner kvaliteten af det
pædagogiske arbejde, når det pædagogiske personale
evner at omsætte faglig viden til praksis (Christoffersen
m.fl. 2014). Ligesom Task Force om Fremtidens Dagtilbud
i 2012 pegede på, at det kræver en vidensbaseret pæda-
gogisk praksis, hvis pædagogisk personale skal kunne
arbejde kvalificeret med børns udvikling, hvor det at
holde sig opdateret med hensyn til den seneste forsk-
ning indgår som et vigtigt element i arbejdet.
Inspiration fra praksis
Formålet med dette inspirationsmateriale er at fremme
en forsknings- og vidensinspireret pædagogisk praksis
i daginstitutioner og inspirere til drøftelser af en sådan
praksis på dagtilbudsområdet. Materialet fokuserer både
på forskning og på anden faglig viden, da det i praksis
kan være svært at adskille, hvornår der er tale om, at
det er den ene eller den anden form for viden, der bliver
bragt i spil. Anden faglig viden kan være evalueringer,
undersøgelser og fagbøger.
I materialet får du viden om, hvordan tre daginstitutioner
arbejder med at bringe forskning og anden faglig viden
i spil i den pædagogiske praksis, og om, hvad der under-
støtter arbejdet. Materialet indeholder også en infografik
med udvalgte resultater fra spørgeskemaundersøgelser
blandt hhv. pædagoger og pædagogiske konsulenter
om brug af faglig viden i den pædagogiske praksis.
Materialet er et redskab til dig som leder af en daginsti-
tution eller pædagogisk konsulent, der ønsker at fremme
en forsknings- og vidensinspireret pædagogisk praksis
i daginstitutioner. Derfor indeholder materialet også
en række refleksionsspørgsmål, der lægger op til drøft-
elser af, hvad der skal til for at fremme en forsknings-
og vidensinspireret pædagogisk praksis i den enkelte
daginstitution.
FORSKNINGSINSPIRERET PÆDAGOGISK PRAKSIS
3
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Publikation: Forskningsinspireret pædagogisk praksis, fra EVA
1656267_0004.png
Sådan gjorde EVA
Materialet bygger på interview og udviklingsforløb
i tre daginstitutioner og på spørgeskemaundersøgelser
blandt hhv. pædagoger og pædagogiske konsulenter.
Interview og udviklingsforløb
Der er gennemført semistrukturerede interview med
ledere og udvalgte pædagoger i de tre institutioner for
at belyse deres hidtidige erfaringer med at bringe forsk-
ning og anden faglig viden i spil i den pædagogiske
praksis. Efterfølgende er der igangsat udviklingsforløb
for at få viden om de muligheder og udfordringer,
institutionerne konkret støder på, når de arbejder med
at knytte forskning til praksis. Udviklingsforløbene
består af tre forskellige indsatser – en i hver institution:
1) et refleksionsmøde, 2) et aktionslæringsforløb og
3) et samarbejde mellem en forsker og institutionen.
Afslutningsvis er der foretaget endnu et interview i hver
institution for at få viden om institutionernes oplevelser
med at arbejde forskningsinspireret i udviklings-
forløbene.
Institutionerne er udvalgt på baggrund af deres inte-
resse for at deltage i udviklingsforløbene og ud fra
en variation i deres hidtidige erfaringer med at arbejde
med inspiration fra forskning og anden faglig viden
i deres praksis. EVA har gjort opmærksom på mulig-
heden for at deltage i forløbene i et nyhedsbrev og
på sin hjemmeside.
Design og analyse
Udviklingsforløbene er udviklet i samspil med insti-
tutionerne og med inspiration fra især to teorier
– transferteori (Wahlgren og Aarkrog 2004 og 2012)
og samskabelsesteori (Davies m.fl. 2008; Davies 2015).
Transferteorien handler om at omsætte viden til praksis,
mens samskabelsesteori handler om vidensudveksling
og vidensmobilisering i praksis.
Indsamling og analyse af data baserer sig på en eksplo-
rativ tilgang, og der er derfor ikke på forhånd opstillet
kriterier for, hvad det vil sige at arbejde forsknings- og
FORSKNINGSINSPIRERET PÆDAGOGISK PRAKSIS
4
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Publikation: Forskningsinspireret pædagogisk praksis, fra EVA
1656267_0005.png
vidensinspireret. Det hænger sammen med, at under-
søgelsen har haft til formål at vise, hvordan institutioner
oplever det som meningsfuldt at arbejde med inspira-
tion fra forskning og anden faglig viden. Derfor er det
også de deltagende institutioner, der har menings-
udfyldt og tydeliggjort dette arbejde gennem deres
erfaringer med at bringe forskning og anden faglig
viden i spil i deres pædagogiske praksis både før og
under udviklingsforløbene.
Datamaterialet fra interview og udviklingsforløb er
analyseret på baggrund af en såkaldt framework-
tilgang, hvor interviewene er kodet ud fra en ramme,
der bygger på undersøgelsens undersøgelsesspørgsmål
og interviewguide. Det er på den baggrund, temaerne
i materialet er blevet til. Pædagogers og lederes inputs
er generelt analyseret samlet, da fokus er på, hvordan
det er muligt at styrke en forsknings- og vidensinspireret
pædagogisk praksis på institutionsniveau.
Følgegruppe
Undersøgelsen har haft tilknyttet en følgegruppe,
der har kvalificeret undersøgelsens design, analyser og
formidling af indsigter. Der er holdt to møder i følge-
gruppen, som har bestået af 31 medlemmer med
interesse for og viden om området, såsom pædagoger,
pædagogstuderende, pædagogiske konsulenter,
daginstitutionsledere, forskere, undervisere og uddan-
nelsesansvarlige på pædagoguddannelser. EVA har
gjort opmærksom på muligheden for at deltage i følge-
gruppen på sin hjemmeside, og gruppen har været
åben for alle interesserede.
Læs om tre daginstitutioners
erfaringer med at arbejde
forsknings- og vidensinspireret
i kapitel 1-4
1 2 3 4
Spørgeskemaundersøgelse
Materialets infografik viser udvalgte resultater fra spørgeskemaundersøgelser blandt hhv.
pædagoger og pædagogiske konsulenter om brug af faglig viden i den pædagogiske praksis.
Spørgeskemaundersøgelserne bidrager med viden om rammerne for at understøtte arbejdet
med at inddrage faglig viden i den pædagogiske praksis. Spørgeskemaerne er udarbejdet på
baggrund af interview med de tre daginstitutioner i udviklingsforløbene og med institutionernes
tilknyttede pædagogiske konsulenter og udsendt til alle landets kommunalt ansatte pædagogi-
ske konsulenter og et repræsentativt udsnit af landets pædagoger beskæftiget i daginstitutioner
inden for normalområdet. 234 pædagogiske konsulenter og 1.207 pædagoger har fået tilsendt
et spørgeskema, og svarprocenten for begge deltagergrupper endte på 61 %.
Begge spørgeskemaundersøgelser er offentliggjort separat i en samlet tabelrapport og kan
findes på
www.eva.dk
Syv udvalgte konklusioner fra
to spørgeskemaundersøgelser
FORSKNINGSINSPIRERET PÆDAGOGISK PRAKSIS
5
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Publikation: Forskningsinspireret pædagogisk praksis, fra EVA
1656267_0006.png
BRUG AF FAGLIG VIDEN
I DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS
— 7 UDVALGTE KONKLUSIONER FRA 2 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSER
1
DET FÅR I HØJ GRAD PÆDAGOGERNE
TIL AT INDDRAGE FAGLIG VIDEN
2
1 UD AF 3
PÆDAGOGER HAR IKKE
TILSTRÆKKELIGT KENDSKAB TIL VIDEN
PÅ DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE
Det er noget, du selv brænder for
87%
Det er noget, vi arbejder med i institutionen
69%
Det er en ledelsesmæssig beslutning
37%
Det er et kommunalt indsatsområde
33%
?
% er andel af svarene ‘i høj grad’
3
PÆDAGOGER: HER FÅR JEG
PRIMÆRT FAGLIG VIDEN
FRA
49%
svarer
43%
svarer
40%
svarer
25%
svarer
Kolleger
Ledelsen
Fagspecifikke
konsulenter
Pædagogiske
konsulenter
% er andel af svarene ‘i høj grad’
FORSKNINGSINSPIRERET PÆDAGOGISK PRAKSIS
6
Faglig viden forstås som: forskning, fagbøger, undersøgelser og evalueringer
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Publikation: Forskningsinspireret pædagogisk praksis, fra EVA
1656267_0007.png
4
TOP 4 VIGTIGSTE
KILDER
TIL AT FÅ FAGLIG VIDEN IFØLGE PÆDAGOGERNE
1
76%
2
53%
...
...
3
37%
4
29%
Kurser, pædagogiske dage
og personalemøder
Dialog med
kollegaer, forvaltning
Tidsskrifter
og fagblade
Internet og
hjemmesider
5
PÆDAGOGER: HVEM TAGER
INITIATIV
TIL AT
INDDRAGE FAGLIG VIDEN?
6
HVEM HAR
ANSVAR
FOR AT INDDRAGE FAGLIG VIDEN?
Pædagoger
svarer
De pædagogiske
konsulenter svarer
51%
Det er
pædagogers
ansvar
50%
32%
24%
Det er
daglige lederes
ansvar
35%
74%
enig
enig
89%
enig
91%
enig
Ledelsen
Mig selv som
pædagog
Kolleger
Pædagogiske
konsulenter
Det er
pædagogiske
konsulenters
ansvar
47%
enig
94%
enig
% er andel af svarene ‘i høj grad’
Enig svarer til andel af svarene ‘i høj grad’
7
PÆDAGOGISKE KONSULENTER: IKKE ALLE KOMMUNER KRÆVER
BRUG AF FAGLIG VIDEN
Forvaltningen forventer,
at daginstitutionerne
inddrager viden
Forvaltningen har et krav
om, at daginstitutionerne
inddrager viden
Forvaltningen har nedskrevne
mål/strategier for daginstit-
tionernes brug af viden
Det er op til daginstitu-
tionerne selv at afgøre, om
de vil inddrage viden
98%
enig
74%
enig
48%
enig
30%
enig
Enig er andelen, der har svaret ja.
Kilde: 2 spørgeskemaundersøgelser; en blandt pædagoger og
en blandt pædagogiske konsulenter, Danmarks Evalueringsinstitut, 2016
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Publikation: Forskningsinspireret pædagogisk praksis, fra EVA
1656267_0008.png
Måder
at arbejde
forsknings- og
vidensinspireret på
1
Pædagoger og ledere bringer forskning og anden faglig viden i spil i den pædagogiske
praksis på mange forskellige måder. De er dog ikke nødvendigvis opmærksomme på,
hvornår, hvordan og hvorfor de gør det. Det viser erfaringer fra de tre daginstitutioner,
der har deltaget i undersøgelsen af en forsknings- og vidensinspireret pædagogisk praksis.
Der skelnes ikke mellem forskning og anden
faglig viden
Det pædagogiske personale trækker på den viden,
som de vurderer, er relevant i situationen. Det kan være
svært for det pædagogiske personale at skelne mellem,
hvornår det er forskning, og hvornår det er andre fag-
lige kilder, de bringer i spil i den pædagogiske praksis,
fordi de forskellige videnskilder både lapper ind over
hinanden, flyder sammen og bliver brugt i et samspil,
også med pædagogers og lederes erfaringer fra praksis.
De forholder sig nu kritisk til den viden, de beskæftiger
sig med. Fx gør de sig overvejelser over, om det, de
læser, virkelig kan passe, eller om det, der er målt på i
den pædagogiske praksis, i deres øjne rent faktisk også
er målbart. Pædagoger og ledere fra de tre institutioner
udtrykker dog et behov for at udvikle en praksis, hvor
de i endnu højere grad forholder sig til kvaliteten af
den faglige viden, de beskæftiger sig med.
Viden som baggrundstæppe
Forskning og anden faglig viden indgår i nogen
udstrækning som et baggrundstæppe af viden, det
deltagende pædagogiske personale trækker på, uden
at de nødvendigvis kan spore deres praksis tilbage til en
forsker, en artikel, et kursus eller lignende. Derfor er det
pædagogiske personale heller ikke altid opmærksomme
på, hvornår og hvordan de bringer forskning og anden
faglig viden i spil i det pædagogiske arbejde. En leder
forklarer, at det, de laver, ofte bygger på forskning,
men uden at de tænker over det i hverdagen. Fx når
de udformer en søvnpolitik og undervejs i processen
søger faglig viden inden for området.
At arbejde forsknings- og vidensinspireret
kan være både krævende og ligetil
Fælles for alle tre institutioner er, at de gerne vil have
en større opmærksomhed rettet mod, hvornår, hvordan
og hvorfor de bringer faglig viden i spil i deres pæda-
gogiske arbejde. Dog forbinder de det at arbejde med
inspiration fra forskning i det pædagogiske arbejde
med noget, der er omfattende og krævende og langt
fra hverdagen, men i praksis er der eksempler på,
at de gør det, uden at de oplever det som krævende.
På den ene side beskriver de forskning som en stor og
kompleks opgave, der går igen i deres beskrivelser af
selv at arbejde forskningsinspireret. De oplever også
forskning som noget, der kan være svært at forstå,
og som noget, der er langt fra deres daglige arbejde.
Eksempelvis kan alene ordet ”forskning” skabe en
bekymring om meget læsestof eller skabe et billede
af professorer på universitetet og laboratorieforsøg.
FORSKNINGSINSPIRERET PÆDAGOGISK PRAKSIS
8
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Publikation: Forskningsinspireret pædagogisk praksis, fra EVA
1656267_0009.png
6 eksempler
på at arbejde
forsknings- og
vidensinspireret
På den anden side er der eksempler på, at pædagoger
og ledere arbejder med inspiration fra forskning, uden
at de oplever det som omfattende og krævende.
Variation i måder at bringe forskning og anden
faglig viden i spil på i praksis
Der er stor spændvidde i de måder, som institutionerne
arbejder forsknings- og vidensinspireret på. Det pæda-
gogiske personale kan trække på forskning gennem
deres arbejde med særlige forskningsbaserede pro-
grammer eller metoder, eller når de læser artikler og
hører oplæg, som de bl.a. bruger som afsæt for at
diskutere eller undersøge egen praksis. Der er også en
spændvidde i formålet med at arbejde forsknings- og
vidensinspireret, hvor det fx kan handle om at håndtere
en aktuel problemstilling, at finde belæg for en pæda-
gogisk praksis eller at blive klogere på egen praksis – og
ofte handler det om flere af forholdene på samme tid.
De tre deltagende institutioners arbejde med at bringe
forskning og anden faglig viden i spil i praksis er her
sammenfattet i seks forskellige eksempler på at arbejde
forsknings- og vidensinspireret.
FORSKNINGSINSPIRERET PÆDAGOGISK PRAKSIS
9
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Publikation: Forskningsinspireret pædagogisk praksis, fra EVA
1656267_0010.png
6 eksempler på at arbejde
forsknings- og vidensinspireret
At udforske
egen praksis
”HVER FJERDE DRENG KEDER SIG”
”Hver fjerde dreng keder sig”, var en overskrift i medierne, som det
pædagogiske personale i en institution lagde mærke til. De besluttede
sig for at undersøge, om det også gjorde sig gældende i deres institution.
De fik derfor tilsendt rapporten, som overskriften refererede til, og lederen
uddrog pointer fra den og formidlede dem til resten af det pædagogiske
personale. Så gik det pædagogiske personale i gang med det, de kaldte deres
egen ”miniforskning”, hvor de indsamlede iagttagelser af børnehavedrengenes
leg og de voksnes tilstedeværelse i legen og interviewede drengene om disse
iagttagelser.
Eksemplet illustrerer,
at institutionen bruger forskning som afsæt for refleksion over og
undersøgelse af egen praksis. Det er ikke forskningsresultaterne
i sig selv, der bliver omsat til konkrete initiativer, men
resultater, der bliver efterprøvet, samtidig med
at personalet også skaber ny viden
om egen praksis.
At få inspiration
til at udvikle praksis
”OPLÆG OM HJERNEFORSKNING”
En hjerneforsker holdt oplæg om hjernens udvikling i en
institution til en personaledag. Det satte en proces i gang, hvor det
pædagogiske personale bl.a. koblede den nye viden til projekter i insti-
tutionen. Særligt institutionens musikpædagog koblede den nye viden
til de forløb, pædagogen gennemførte med børnene, og til tilrette-
læggelsen af opgaver i eget team. Pædagogen søgte også mere viden
inden for området og holdt oplæg om det på endnu en personaledag.
Eksemplet illustrerer,
at viden fra en forsker kan inspirere til at søge ny faglig viden
og udvikle praksis. Kurser, efteruddannelse og deltagelse
i faglige netværk bliver også nævnt som gode
inspirationskilder til udvikling af
praksis.
At diskutere
egen praksis
”DISKUSSION AF ARTIKLER”
I en institution uddelte lederen fra tid til anden fagartikler
om et givent tema som oplæg til personalemødet, hvor
artiklerne repræsenterede forskellige og ofte modsatrettede
synsvinkler. Personalet brugte artiklerne til at diskutere og
reflektere over generelle tematikker eller specifikke problem-
stillinger, som de arbejdede med.
Eksemplet illustrerer,
at det pædagogiske personale bruger faglig
viden til at reflektere over og udfordre
den eksisterende praksis.
FORSKNINGSINSPIRERET PÆDAGOGISK PRAKSIS 10
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Publikation: Forskningsinspireret pædagogisk praksis, fra EVA
1656267_0011.png
At finde belæg
og argumentere for
egen praksis
”SØVNPOLITIK”
I en institution søgte de efter faglig viden, da de skulle
udarbejde en søvnpolitik. Det pædagogiske personale inddrog
denne viden i deres beslutning om, hvorvidt børnene skulle
vækkes eller selv have lov til at vågne, og til at argumentere for,
fx over for forældrene, hvorfor de gjorde, som de gjorde.
Eksemplet illustrerer,
at viden bliver brugt til at finde belæg for
og afgøre, hvordan praksis skal
tilrettelægges.
At arbejde med
en metode i praksis
”MARTE MEO-METODEN”
Marte Meo er en metode, som det pædagogiske personale
benyttede i en af institutionerne. De optog videoer af daglig-
dagens samspilssituationer, som de bl.a. brugte til at reflektere over
deres egen rolle som pædagoger og over, hvordan de bedst kunne
støtte de enkelte børn i deres trivsel og udvikling og gøre mere
af det, der virkede godt.
Eksemplet illustrerer,
at institutionen bringer faglig viden i spil ved at bruge en
særlig metodisk tilgang, der bliver beskrevet som
bl.a. at trække på udviklingspsykologisk
forskning.
At arbejde ud fra
et program i praksis
”FART PÅ SPROGET”
I en institution deltog de i afprøvningen af det forsknings-
baserede program Fart på sproget. Det pædagogiske personale
deltog i et kursus, hvor de bl.a. blev præsenteret for læringsteori.
Selve forløbet varede et halvt år, hvor institutionen skulle gennemføre
strukturerede sprogforløb ud fra en fastlagt guideline.
?
Eksemplet illustrerer,
at det pædagogiske personale bringer forskning i spil gennem
særligt tilrettelagte forløb baseret på programmer, hvor forsk-
ning bliver introduceret som en del af forløbet. Andre
gange gør institutionerne også blot brug af udvalgte
elementer fra et såkaldt forskningsbaseret
program.
Brug refleksions-
spørgsmålene bagerst
i materialet til at
drøfte en forsknings-
og vidensinspireret
pædagogisk praksis
FORSKNINGSINSPIRERET PÆDAGOGISK PRAKSIS 11
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Publikation: Forskningsinspireret pædagogisk praksis, fra EVA
1656267_0012.png
Forhold,
der sætter gang
i at arbejde forsknings-
og vidensinspireret
2
Det skal være meningsfuldt og interessant at bringe forskning og anden
faglig viden i spil i praksis. Processen kickstartes, når viden spiller sammen med
konkrete problemstillinger eller skaber begejstring og gnist. Samtidig hjælper
det processen på vej, når et emne er i fokus flere forskellige steder, og når
initiativet kommer flere forskellige steder fra.
Kendskab til forskning og anden faglig viden afføder
ikke automatisk, at det pædagogiske personale i de tre
deltagende institutioner vælger at arbejde videre med
inspiration fra det, de har læst eller hørt om – der skal
mere til.
Viden skal være meningsfuld og relevant
På tværs af de tre institutioner er det vigtigt for det
pædagogiske personale, at de oplever forskning og
anden faglig viden som relevant og meningsfuld for
deres praksis. De skal fx opleve, at det at arbejde med
inspiration fra faglig viden gør en positiv forskel for
børnene, eller at den specifikke faglige viden handler
om emner, som de allerede beskæftiger sig med.
Kombination af forhold kickstarter
Initiativet til at sætte gang i en proces, hvor det pæda-
gogiske personale arbejder med at bringe forskning og
anden faglig viden i spil i praksis, kan komme flere
steder fra – fx fra en enkelt pædagog eller fra lederen,
der brænder for en bestemt problemstilling. Det kan
også være en større personalegruppe, der tager initiativ
til, at de i institutionen arbejder videre med et specifikt
tema, eller forvaltningen, der igangsætter en proces
ved at indgå i et forskningsprojekt, som institutionerne
kan deltage i. Ofte er det dog en kombination af flere
påvirkninger, der sætter gang i en proces. Det kan fx
være kombinationen af forældre, der henvender sig
vedrørende søvnrutiner i institutionen, en pædagog,
der har deltaget i et møde i kommunens sundheds-
netværk, hvor man har talt om søvn, og på samme tid
fokus på børns søvn i medierne. De deltagende pæda-
gogers og lederes eksempler på at bringe forskning og
anden faglig viden i spil i praksis peger på særligt fem
forhold, der fremmer, at de arbejder videre med inspira-
tion fra forskning og anden faglig viden.
FORSKNINGSINSPIRERET PÆDAGOGISK PRAKSIS 12
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Publikation: Forskningsinspireret pædagogisk praksis, fra EVA
1656267_0013.png
5 eksempler på, hvad
der sætter gang i at arbejde
forsknings- og vidensinspireret
Gejst og motivation
En pædagog fortalte om et oplæg, hvor en forsker fortalte
om hjernens udvikling. Hun oplevede, at det gav dyb mening
for hende, fordi hun kunne se, hvilken betydning det kunne
have for børnene, at hun tænkte denne viden ind i sin tilret-
telæggelse af det pædagogiske arbejde. Det tændte en gnist
i hende, der fik hende til at søge mere viden om børns hjer-
ner og integrere det i sit pædagogiske arbejde.
Eksemplet illustrerer,
at den personlige motivation og
gejst er en stor igangsætter. Det handler om den gnist, som
bliver skabt, både når en pædagog fx hører et interessant
fagligt oplæg, og når en pædagog ud fra en særlig interesse
for et fagområde holder sig løbende opdateret om ny faglig
viden på dette område. I begge tilfælde er der lagt vægt på
den personlige interesse, der fungerer som afsæt for at få
mulighed for at dygtiggøre sig inden for et bestemt område
og ”tage førertrøjen på”.
Værdien af det
pædagogiske arbejde
I en af de deltagende institutioner udsprang lysten til at
deltage i udviklingsforløbene bag dette inspirationsmateriale
bl.a. af ønsket om at synliggøre det pædagogiske arbejdes
vigtighed og pædagogernes kompetencer over for omverde-
nen generelt, men også over for forældrene, som de havde
den daglige kontakt med. Det pædagogiske personale ville
gerne bruge forskning til at blive bedre til at argumentere
for, hvorfor det havde stor betydning for børnene at gå
i institution, og hvorfor de som fagpersoner gjorde, som
de gjorde. Det gjorde de bl.a. ved at hente argumenter
fra forskning om børns udbytte af at gå i daginstitution og
om betydningen af uddannet personale for daginstitutioner
af høj kvalitet.
Eksemplet illustrerer,
at ønsket om at synliggøre
værdien af det pædagogiske arbejde motiverer
pædagoger og ledere til at bringe forskning i spil
i praksis, da de oplever, at deres faglighed ikke
altid er synlig, og at de i nogle sammenhænge
har en mindreværdig position. Pædagoger og
ledere ser derfor forskning og anden faglig viden
som en mulighed for at højne fagligheden indadtil
og for at synliggøre fagligheden udadtil. På den
måde bliver forskning brugt som en faglig løfte-
stang og til at argumentere for betydningen
af det pædagogiske arbejde.
FORSKNINGSINSPIRERET PÆDAGOGISK PRAKSIS 13
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Publikation: Forskningsinspireret pædagogisk praksis, fra EVA
1656267_0014.png
En aktuel problemstilling
En pædagog oplevede, at et barn ikke spiste noget til mål-
tiderne. Hun prøvede på forskellige måder at hjælpe barnet
og gøre måltidet til en hyggelig stund, men det virkede ikke.
Til sidst søgte hun hjælp hos sin leder, der fandt en fagartikel
frem til hende om emnet, der gav hende gode idéer til,
hvad hun kunne gøre. Det fik hende også til selv at søge
efter mere viden om emnet i institutionens fagbøger.
Eksemplet illustrerer,
at aktuelle problemstillinger i det
daglige arbejde med at sikre børns trivsel motiverer det
pædagogiske personale til at arbejde med inspiration fra
forskning og anden faglig viden i den pædagogiske praksis.
Et indsatsområde
En af institutionerne deltog i forskningsprojektet
Fart på sproget, som kommunen havde informeret
institutionerne om. Institutionen meldte sig frivilligt,
da den i forvejen var optaget af arbejdet med sprog
og gerne ville have redskaber til at arbejde mere
i dybden med emnet.
Eksemplet illustrerer,
at initiativet til at arbejde med
inspiration fra forskning eller anden faglig viden i den
En passende provokation
I en af de deltagende institutioner blev det pædagogiske
personale provokeret af en undersøgelse, der pegede på, at
børn i vuggestuen kun har fire minutters voksenkontakt om
dagen. Det gav anledning til overvejelser om, hvorvidt det virke-
lig kunne passe, og medførte, at de i institutionen begyndte at
undersøge og diskutere egen praksis med fokus på kontakten
mellem børn og voksne.
pædagogiske praksis kan komme fra forvaltningen,
der har fokus på et særligt indsatsområde.
Eksemplet illustrerer,
at en provokation kan sætte gang i
at arbejde med inspiration fra forskning og anden faglig viden
i den pædagogiske praksis. En provokation kan give anledning
til at reflektere over egen praksis og få nye perspektiver på det
pædagogiske arbejde. Omvendt kan en provokation også stå
i vejen for at bringe forskning og anden faglig viden i spil i prak-
sis, hvis den er for voldsom og fx skaber en oplevelse af at føle
sig ramt på fagligheden. Derfor lægger de tre institutioner
vægt på ordet ”passende” provokation, der dog er afhængig
af den konkrete kontekst.
?
Brug refleksions-
spørgsmålene bagerst
i materialet til at
drøfte en forsknings-
og vidensinspireret
pædagogisk praksis
FORSKNINGSINSPIRERET PÆDAGOGISK PRAKSIS 14
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Publikation: Forskningsinspireret pædagogisk praksis, fra EVA
1656267_0015.png
Understøt
en forsknings- og
vidensinspireret
pædagogisk praksis
3
Erfaringerne fra de tre deltagende institutioner viser, at det for at understøtte
en forsknings- og vidensinspireret pædagogisk praksis er vigtigt at have fokus
på tre områder: at skabe adgang til viden, at bringe viden i spil og at skabe
gode betingelser for arbejdet med viden.
De tre institutioner peger på et behov for en kultur-
ændring, hvor de i højere grad bliver bevidste om at
integrere forskning og anden faglig viden i deres pæda-
gogiske arbejde, og hvor det er naturligt at opsøge og
trække på denne viden eller bruge den som inspiration
til selv at indsamle og skabe ny viden om egen praksis.
Det handler om at skabe en mere proaktiv tilgang til
det at opsøge og bringe denne form for viden i spil
i praksis og til det at skabe mere synlige arbejdsgange
i processen. Samtidig er det vigtigt for institutionerne
at bevare værdien af den erfaringsbaserede viden og
kombinere den med viden fra forskning og anden faglig
viden. Dette kan understøttes ved at fokusere på disse
tre områder.
FORSKNINGSINSPIRERET PÆDAGOGISK PRAKSIS 15
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Publikation: Forskningsinspireret pædagogisk praksis, fra EVA
1656267_0016.png
SKAB ADGANG TIL VIDEN
Erfaringerne fra de tre deltagende institutioner er,
at der er forhold, som kan lette adgangen til forskning
og anden faglig viden:
Gør det lettere at finde relevant viden
Det kan være svært at finde relevant faglig viden og
i det hele taget finde ud af, hvilke emner og temaer der
findes litteratur om. Det er en hjælp, når viden er tema-
tiseret – det kan være i form af tematiseringen i et fag-
blad eller gennem faglige opdelinger på biblioteket.
Tematiseringen hjælper til at få et overblik over, hvad
der findes af forskning og anden faglig viden inden for
et bestemt område. En af institutionerne efterspørger
tematiserede litteraturlister med titler på relevante fag-
bøger og forskningspublikationer. En anden institution
har gode erfaringer med løbende at opdatere sit eget
fagbibliotek, som personalet bruger, hvis de fx støder
på problemstillinger i praksis, som de ikke ved, hvordan
de skal håndtere, og hvor lederen gør meget ud af
løbende at lægge nye bøger frem til inspiration.
Gør det nemmere at vurdere kvaliteten af viden
I de tre institutioner er der usikkerhed med hensyn til,
hvornår noget er forskning eller trækker på forskning,
og ud fra hvilke kriterier det pædagogiske personale
kan vurdere kvaliteten af forskningslitteratur og øvrig
faglitteratur. Det pædagogiske personale er vant til at
søge efter faglig viden, men altså hverken til at vurdere,
om det fx er forskning, de finder frem til, eller til at
vurdere, hvilken kvalitet forskningen har. Det peger på
et behov for at øge institutionernes kendskab til, hvor
og hvordan det er muligt at søge efter forskning og
anden faglig viden, og for at styrke deres kompetencer
til at vurdere kvaliteten af denne viden.
Der er behov for let tilgængelig viden
De tre institutioner efterspørger en mere enkel og
kortfattet formidling af kompliceret stof, dog uden at
nuancerne og det faglige niveau går tabt. I en af insti-
tutionerne nævnte en leder pixiudgaver af forsknings-
rapporter som en måde at gøre forskning let tilgænge-
lig på, fordi de giver et hurtigt overblik over og indblik
i et emne. Det kan dog være svært at ramme det rigtige
niveau, da det uddannede og ikke-uddannede pædago-
giske personale kan have forskellige forudsætninger for
både at søge, at læse og at diskutere faglig viden og
fagtermer. I den ene institution overvejede de fx at lade
en mindre gruppe læse en fagligt tung artikel, da der
her var forskel på kendskabet til fagtermer hos hhv.
pædagoger og medhjælpere. Andre steder var der også
forskel på, hvad lederen eller ressourcepædagogen
læste, og hvad resten af det pædagogiske personale
læste, hvor lederen eller ressourcepædagogen fx læste
afsnit i en rapport for efterfølgende at formidle og
bringe indholdet i spil på et personalemøde.
Mundtlig formidling letter tilgængeligheden
af viden
Mundtlig formidling oplever de deltagende institutio-
ner, gør forskning lettere tilgængelig. En mundtlig
formidling kan spare dem for forberedelsestid, fordi
de i fællesskab kan lytte til en oplægsholder som fx
en forsker eller måske lederen af daginstitutionen, der
formidler udvalgte pointer fra fx en forskningsrapport,
i stedet for at alle skal have læst noget på forhånd.
Samtidig lægger det pædagogiske personale vægt
på, at de har mulighed for at spørge ind til oplægget
og være i dialog med fx forskeren som oplægsholder
om begreber, de gerne vil diskutere betydningen af.
FORSKNINGSINSPIRERET PÆDAGOGISK PRAKSIS 16
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Publikation: Forskningsinspireret pædagogisk praksis, fra EVA
1656267_0017.png
BRING VIDEN I SPIL
For at kunne arbejde med inspiration fra forskning og
anden faglig viden i det pædagogiske arbejde er det
ikke nok at lette adgangen til viden. Der er også brug
for at understøtte den proces, hvor viden bliver bragt
i spil og koblet til egen praksis. Det er erfaringen fra de
tre institutioner. Som en af pædagogerne siger, er der
stor forskel på selv at være aktiv i arbejdet med at
forstå og bringe pointer fra forskning i spil i egen
praksis og på at høre fx en oplægsholder fortælle
om pointerne. En leder fortæller om et spændende
gå-hjem-møde, hvor en forsker holdt oplæg, men hvor
hun savnede at få bearbejdet det, hun havde hørt, og
få koblet det til og gjort de gode pointer virksomme
i egen pædagogisk praksis.
Det pædagogiske personale har en række bud på
måder at bearbejde og i det hele taget bringe forskning
og anden faglig viden i spil i praksis på:
Fælles drøftelser og refleksioner knytter
faglig viden og praksis sammen
Fælles drøftelser og refleksioner oplever de tre institu-
tioner som en god måde at få bragt forskning og anden
faglig viden i spil på. Det kan være gennem diskussion
af artikler, et oplæg fra en forsker, et redskab eller
teoretiske begreber. Diskussionen kan hjælpe det
pædagogiske personale til at finde ud af, hvordan det
giver mening for dem at lade sig inspirere af denne
viden – fx bruger en af institutionerne artikler med
pointer fra forskning til at diskutere deres pædagogik
ud fra på personalemøderne. Lederen kommer med
to artikler, der repræsenterer to forskellige syn på det
samme emne. Artiklerne må gerne provokere lidt, så
det pædagogiske personale rent fagligt bliver udfordret
med hensyn til deres forståelser af, hvordan hverdagen
kan struktureres.
Diskussioner er med til at udvikle det pædagogiske
personales faglighed, men det kan være lettere sagt
end gjort at diskutere med hinanden. De rigtige forhold
skal være til stede, for at diskussion af praksis fører
til refleksion og udvikling. Det kræver ifølge institutio-
nerne, at der bliver skabt en tillidsfuld atmosfære med
fokus på at være nysgerrige med hensyn til hinandens
perspektiver frem for at fokusere på fejl og mangler
og med en åbenhed i diskussionerne, hvor der er fokus
på refleksion over praksis, frem for at det pædagogiske
personale føler, at de skal forsvare deres praksis.
Viden skal knytte sig til den
pædagogiske kontekst
For at få faglig viden til at leve i praksis er det ifølge
pædagoger og ledere vigtigt, at den er relevant, således
at den fx knytter sig til emner, som det pædagogiske
personale allerede er optaget af at arbejde med, eller
til problematikker, som de støder på i hverdagen. Det
kan også handle om overhovedet at forstå forskning
gennem eksempler fra egen praksis. Fx fortalte det
pædagogiske personale i en af institutionerne om nogle
begreber fra forskning, som de fandt relevante for
deres hverdag, men de havde brug for at knytte dem
til deres egen institutionskontekst for rigtigt at få gavn
af dem. Det betød, at de forstod begreberne bedre,
og at de samtidig fik øje på nye perspektiver, som ud-
fordrede den måde, de havde indrettet praksis på, og
som gav dem ideer til at tænke denne på en ny måde.
Det visuelle fremmer bearbejdning af viden
Visuelle udtryk oplever de deltagende institutioner som
en brugbar måde at gøre faglig viden praksisnær på.
Det visuelle fungerer som afsæt for at tale om deres
pædagogiske arbejde, og hvad de lægger vægt på i
arbejdet. I et af udviklingsforløbene arbejdede en
FORSKNINGSINSPIRERET PÆDAGOGISK PRAKSIS 17
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Publikation: Forskningsinspireret pædagogisk praksis, fra EVA
1656267_0018.png
institution fx med fotos, som de oplevede, gjorde pro-
cessen meget nærværende, fordi de forskellige fotos
visualiserede deres hverdag og inspirerede dem til
at knytte fortællinger fra hverdagen til pointer fra
forskningen. I en anden institution arbejdede det
pædagogiske personale i deres udviklingsforløb med
forskellige artefakter, når de talte om deres pædagogi-
ske arbejde med natur og naturfænomener. Artefak-
terne kunne fx være et stykke knækbrød fra en tur
med børnene hen til gederne eller en havehandske fra
et forløb om planter. Det gav dem et meget konkret
afsæt for at reflektere over praksis i relation til pointer
fra forskning.
Redskaber gør viden anvendelig
At bringe viden i spil handler også om at få konkrete
materialer, metoder og redskaber, som det pædago-
giske personale nemt kan handle på baggrund af. De
tre institutioner lægger vægt på, at viden er anvendelig,
når den hurtigt kan blive omsat til en konkret hverdags-
praksis. Det handler både om, at det, de læser, nemt
skal kunne bruges, og om, at de får konkrete materia-
ler, metoder og redskaber, som de kan arbejde med.
I en institution nævner det pædagogiske personale fx
betydningen af bøger, hvor indholdet er bearbejdet på
en måde, så de egner sig godt som bilag til personale-
møder og pædagogiske dage. Som lederen udtaler:
”De er hurtigt ’in action’ vidensmæssigt.” En anden
institution arbejdede i sit udviklingsforløb med venska-
ber og legemiljø i vuggestuen, hvor en forskningsartikel
kom med konkrete forslag til indretningen af lege-
miljøet, som de oplevede som meget anvendelige.
Et af forslagene gik ud på at have flere af de samme
legerekvisitter, så den såkaldte parallelleg ikke endte
i konflikter om, hvem der havde adgang til rekvisitten.
Hvor der i institutionen før var kamp om den ene lege-
barnevogn, oplevede personalet, at børnene havde
nogle gode samspil omkring de nu flere legebarne-
vogne, som institutionen havde anskaffet.
Det pædagogiske personale lægger også vægt på sam-
lede pakker, hvor alt, hvad de skal bruge, er samlet i en
æske, en kuffert eller lignende, og hvor det er nemt
at anvende i hverdagens aktiviteter. Det kan være mate-
rialer til at arbejde med børns sprog, mobning osv. De
bruger fx forslag til konkrete lege, som de sætter i gang
med børnene. Et sted byttede de også deres vendespil
ud med det, som indgik i det sprogmateriale, som de
arbejdede med. I en anden institution brugte de Marte
Meo-metoden, som de oplevede, gav dem nogle meget
konkrete og håndgribelige værktøjer, de kunne bruge
med det samme i praksis.
Samtidig med at institutionerne lægger vægt på brugen
af konkrete materialer, metoder og redskaber, lægger
de også vægt på, at de selv kan præge disse og gøre
dem til deres egne. De bruger derfor også nogle gange
blot enkelte dele af et materiale eller udvalgte redska-
ber og tilrettelægger processen på en anden måde end
den, der er foreslået, så det kan passe ind i andre
pædagogiske tiltag, som de er i gang med.
FORSKNINGSINSPIRERET PÆDAGOGISK PRAKSIS 18
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Publikation: Forskningsinspireret pædagogisk praksis, fra EVA
1656267_0019.png
SKAB GODE BETINGELSER
De tre deltagende institutioner giver udtryk for, at det
ikke er nok kun at skabe adgang til viden og under-
støtte processen med at bringe viden i spil. Det handler
også om at skabe de rette betingelser, som muliggør
det at bringe forskning og anden faglig viden i spil i det
pædagogiske arbejde, og at det pædagogiske perso-
nale oplever arbejdet som meningsfuldt. Erfaringerne
fra de tre institutioner viser, at der er forhold, som kan
være med til skabe gode betingelser for at arbejde
forsknings- og vidensinspireret.
Skab og bevar motivation
For at bringe faglig viden i spil i den pædagogiske
praksis har det en betydning for det pædagogiske per-
sonale, at de oplever arbejdet som meningsfuldt; det
skal fx gøre en positiv forskel for børnene. På mange
måder er det meningsfulde ifølge de tre deltagende
institutioner det underliggende drive og motivationen
for en forsknings- og vidensinspireret pædagogisk prak-
sis. Det er derfor vigtigt at italesætte, hvad den enkelte
institution og de enkelte pædagoger og ledere oplever
som meningsfuldt, for at kunne understøtte dette drive.
Mening og motivation er dog ikke kun et spørgsmål
om, hvorvidt begge forhold på forhånd er til stede eller
ej. Det er forhold, der også bliver skabt løbende. Det
kan være, ved at personalet er med til at forme arbejdet
med forskning og anden faglig viden ved fx at vælge
tema, arbejdsopgaver eller metodiske tilgange, som
de finder brugbare.
Fokus på balance mellem struktur og fleksibilitet
Planlægning i hverdagen bidrager til at give de tre del-
tagende institutioner en brugbar struktur til at bringe
forskning og anden faglig viden i spil i praksis. Struk-
turen må dog ikke blive for statisk og omfangsrig, fordi
den så ikke er tilstrækkelig følsom over for den speci-
fikke daginstitutionshverdag, fx med hensyn til at kunne
tage på tur, når det er godt vejr, eller i det hele taget
med hensyn til at kunne være åben for og forfølge
børnenes interesser. Institutionerne vil med andre ord
gerne tilbydes en ramme og nogle konkrete værktøjer,
men de vil samtidig gerne kunne forme processen
og bruge værktøjerne tilpasset til deres eksisterende
praksis.
Fokus på balance mellem krav og medindflydelse
Det fremmer, at institutionerne arbejder med inspiration
fra forskning og anden faglig viden, når der bliver stillet
krav om, at det pædagogiske personale løser forskellige
opgaver – fx fra deres leder, fra kollegaer eller fra kom-
munen – eller når personalet selv forpligter sig til at løse
nogle bestemte opgaver. Det motiverer personalet, at
andre forventer noget af dem, og at der bliver fulgt
op på de opgaver, som den enkelte løser. På den anden
side peger det pædagogiske personale, som tidligere
nævnt, på behovet for at finde deres egen vej i arbejdet
og for, at de er med til at bestemme, med hvad og
hvordan de arbejder. Fx fortæller en leder, at institutio-
nen var udsat for projekter oppefra, hvor forvaltningen
overtog hele dagsordenen. I stedet ville lederen gerne
have haft mulighed for at byde ind med ressourcer og
knowhow med hensyn til det at få projekter og indsat-
ser til at lykkes i netop denne institution. Institutionens
deltagelse i projekter afhænger ifølge lederen i det hele
taget af, hvor og hvem de kommer fra, og om det er et
påbud eller et tilbud, hvor der er mulighed for medind-
flydelse med hensyn til at præge arbejdets udformning.
Find nøglepersoner
De tre institutioner giver udtryk for, at nøglepersoner
med et særligt ansvar for at søge viden og sætte skub
i arbejdet med at bringe faglig viden i spil i den pæda-
gogiske praksis har stor betydning. Nøglepersoner kan
fx være den daglige leder, pædagoger med et særligt
videns- og ansvarsområde i institutionen eller særlige
ressourcepersoner i kommunen.
FORSKNINGSINSPIRERET PÆDAGOGISK PRAKSIS 19
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Publikation: Forskningsinspireret pædagogisk praksis, fra EVA
1656267_0020.png
Fx bruger lederen i en af institutionerne tid på at samle
relevante artikler sammen og plukke det mest centrale
ud til resten af personalet som afsæt for diskussioner på
fx personalemøderne, ligesom lederen står for at lægge
fagblade, bøger eller anden faglig viden frem på per-
sonalestuen. En af de andre institutioner har en særlig
ressourcepædagog, som både er opdateret med hensyn
til ny faglig viden og har specifikt kendskab til selve
daginstitutionen og er til rådighed med henblik på
sparring i dagligdagen. I det hele taget har det betyd-
ning, at udvalgte medarbejdere har ansvar for særlige
vidensområder som sprog, bevægelse eller sundhed,
hvor de fx deltager i netværksaktiviteter i kommunen.
Det forpligter disse medarbejdere til at være opmærk-
somme på ny viden og til at dele den med deres kolle-
gaer. Pædagoger og ledere nævner også de kommunale
fagkonsulenter som nøglepersoner i forbindelse med
arbejdet med faglig viden. De har en særlig fagspecifik
viden om fx specialpædagogik eller sprogindsatser
og har samtidig et overblik over indsatser i andre
af kommunens institutioner, som de kan sætte i
forbindelse med hinanden til fælles inspiration.
?
Brug refleksions-
spørgsmålene bagerst
i materialet til at
drøfte en forsknings-
og vidensinspireret
pædagogisk praksis
FORSKNINGSINSPIRERET PÆDAGOGISK PRAKSIS 20
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Publikation: Forskningsinspireret pædagogisk praksis, fra EVA
1656267_0021.png
Gevinster
ved at
arbejde forsknings-
og vidensinspireret
Der er mange gevinster ved at arbejde forsknings- og vidensinspireret, både
når det gælder børnenes læring, trivsel og udvikling, og når det gælder det
kollegiale samarbejde. Her er, hvad de deltagende institutioner oplevede som
gevinster ved arbejdet.
4
FÅR ET SKÆRPET BLIK
At få et skærpet blik og blive mere bevidst om sit pæda-
gogiske arbejde er en del af udbyttet af at bringe forsk-
ning og anden faglig viden i spil i den pædagogiske
praksis. En pædagog fortalte, at refleksion over praksis
med udgangspunkt i forskning gør dem som pædago-
gisk personale mere bevidste om det, de gør, og den
bevidsthed gør dem i stand til at skabe en bedre pæda-
gogisk praksis. En anden pædagog oplevede, at hun
havde fået et skærpet blik på praksis ved at diskutere
faglige termer som den upåagtede faglighed, der
handler om at få øje på den faglighed, der er til stede
i situationer som fx putning, bleskift og måltider, der
ellers kan italesættes udelukkende som praktiske gøre-
mål. Det har bidraget til det pædagogiske personales
måde at tænke børns læring og egen faglighed på som
noget, der er i spil hele tiden og ikke kun i forbindelse
med de strukturerede aktiviteter.
oplevede institutionens legeplads. Pædagogerne ople-
vede, at drengene gav udtryk for, at de følte sig taget
alvorligt, og det gav dem lyst til at byde ind med endnu
flere perspektiver på deres hverdag. Gennem forløbet fik
det pædagogiske personale indblik i det, der var særligt
betydningsfuldt for drengene i forbindelse med deres
leg, og helt konkret mundede det ud i, at de fx byggede
en rumfærge på legepladsen, som drengene havde
foreslået.
UDFORDRER FORFORSTÅELSER
Forskning bidrager også til, at det pædagogiske perso-
nale udfordrer deres forforståelser med hensyn til prak-
sis. Det oplevede det pædagogiske personale i en af
de deltagende institutioner, da de under udviklings-
forløbet brugte forskningslitteratur til at arbejde med
et forløb om legs og venskabers betydning for bør-
nene. Der var to drenge, som de voksne gerne ville
skille ad, fordi de syntes, at de legede for vildt sammen
og forstyrrede de andre børn. Nu blev det pædago-
giske personale imidlertid opmærksomme på den
betydning, drengene havde for hinanden, og søgte
i stedet at skabe rammer for, at drengene kunne lege
sammen på steder, hvor de andre børn ikke blev trom-
let ned. Det pædagogiske personale fik også et nyt syn
på en børnehavepige, som de før opfattede som et
barn, der ikke ønskede at indgå i sociale samspil, fordi
hun i de voksnes øjne blot observerede de andre børn
og fungerede som en slags politibetjent, der sagde til
de voksne, når de andre børn brød de voksnes regler.
Ved at tage på nogle ture med en mindre børnegruppe,
hvor det pædagogiske personale inviterede pigen ind
i legen og hjalp hende med at afkode den, oplevede
de, hun begyndte at deltage i legen og knytte relatio-
ner til de andre børn.
BLIVER KLOGERE PÅ BØRNS
PERSPEKTIVER
Inspiration fra forskning bidrager til at få mere indsigt
i børnenes perspektiver. Fx havde det pædagogiske
personale læst en undersøgelse om, at mange drenge
keder sig i børnehaven. I institutionen diskuterede det
pædagogiske personale pointer fra undersøgelsen og
besluttede sig for at undersøge, hvordan drengene
FORSKNINGSINSPIRERET PÆDAGOGISK PRAKSIS 21
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Publikation: Forskningsinspireret pædagogisk praksis, fra EVA
1656267_0022.png
BRINGER NY
ROLLEFORDELING I SPIL
STYRKER DEN FÆLLES
FAGLIGHED
Det styrker og bekræfter både den individuelle og den
fælles faglighed at arbejde med inspiration fra forsk-
ning og anden faglig viden i den pædagogiske praksis.
Det giver et fælles sprog og mulighed for at diskutere
praksis på nye måder og med et fælles afsæt. En leder
fortalte, at det var givtigt for dem i personalegruppen
at tage udgangspunkt i en faglig artikel i forbindelse
med diskussionen af et pædagogisk tema på institutio-
nens personalemøder frem for alene at sætte et punkt
på dagsordenen og tale ud fra personalets erfaringer.
Det gav et fælles udgangspunkt, der gjorde det nem-
mere at få alle med, og som også hævede det faglige
niveau.
Fordeling af roller og opgaver blandt det pædagogiske
personale bliver også italesat i arbejdet med forskellige
temaer fra forskning. I en institution, hvor de havde
fokus på overgangen til og fra måltiderne, besluttede
personalet at fordele sig på nye måder, så én tog sig
af håndvask, én tog sig af borddækning, og andre
læste eller legede sammen med børnene. Den fordeling
kom i stand på baggrund af samtaler med en forsker
om at se det pædagogiske personale på stuen som et
ensemble, der spiller sammen. Lederen af institutionen
fortalte, at den nye fordeling havde skabt en tydelig
struktur og en klar rollefordeling i forbindelse med
overgangene til og fra måltiderne. Det havde givet
mere rolige overgange og dermed en bedre oplevelse
for børnene. I samme institution gav en undersøgelse
af pædagogers deltagelse i børnenes leg også anled-
ning til at indføre en ny praksis. I undersøgelsen
svarede under halvdelen af de adspurgte pædagoger,
at de havde deltaget i børnenes leg i løbet af en
arbejdsdag. Det resulterede i en opmærksomhed over
for, at de som personale fx godt kunne komme til at
klumpe sig sammen på legepladsen, og det fik dem til
at beslutte sig for i stedet at fordele sig, så de i højere
grad deltog i børnenes leg.
ORGANISERER DET
PÆDAGOGISKE ARBEJDE
PÅ NYE MÅDER
Inspiration fra forskning og anden faglig viden kan
også give inspiration til nye måder at tilrettelægge det
pædagogiske arbejde på. I en institution blev de op-
mærksomme på, at forskning peger på, at det er godt
at arbejde i mindre grupper. Det betød, at det pæda-
gogiske personale fandt frem til en måde, hvorpå de
kunne have mindre børnegrupper for at sikre gode
betingelser for børnenes læring, trivsel og udvikling.
I en anden institution havde personalet læst artikler om
børns leg og venskaber, som de havde diskuteret ud
fra nogle fotos, de havde taget. Det gav anledning til,
at personalet åbnede op for, at børnene i højere grad
selv kunne vælge, hvilke stuer de gerne ville være på.
Personalet oplevede, at børnene fik bedre muligheder
for at opsøge nye legerelationer, og at særligt et barn
i en udsat social position fik en tæt relation til et
barn på en anden stue.
GIVER EN FØLELSE
AF FÆLLESSKAB
At arbejde med afsæt i et fælles tema fra forskning
giver en følelse af fællesskab. En pædagog fortalte,
at hun pludselig kunne se, at de i personalegruppen
var optaget af det samme, og at det gav en fælles-
skabsfølelse. Det pædagogiske personale fik øjnene
op for hinanden – for deres fælles udfordringer og for,
at de kan inspirere hinanden, også selvom de arbejder
med forskellige alders- og børnegrupper.
FORSKNINGSINSPIRERET PÆDAGOGISK PRAKSIS 22
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Publikation: Forskningsinspireret pædagogisk praksis, fra EVA
1656267_0023.png
Litteraturliste
Ahrenkiel, Annegrethe og Schmidt, Camilla (2014): “Rutiner kræver mere end rutine”,
Dansk Pædagogik Tidsskrift nr. 4, 2014.
Bayer, Martin og Brinkkjær, Ulf (2006):
Pædagogers vidensformer og karrierebaner,
BUPL,
Forbundet for pædagoger og klubfolk.
Christoffersen, Mogens Nygaard, Højen-Sørensen, Anna-Katharina og Laugesen, Laura (2014):
Daginstitutionens betydning for børns udvikling,
SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Davies, Huw, Nutley, Sandra og Walter, Isabel (2007):
Using Evidence. How research
can inform public services,
The Policy Press.
Davies, Huw, Nutley, Sandra og Walter, Isabel (2008): ”Why ’knowledge transfer’ is
misconceived for applied social research”,
Journal of Health Services Research & Policy,
Vol 13, No 3,
pp. 188-190.
Davies, Huw, oplæg på gå-hjem-møde:
Hvordan får vi omsat viden til handling?,
24. juni 2015, arrangeret af Dansk Evalueringsselskab og Oxford Research.
Ebsen, Frank (2009):
Forskningens betydning for pædagogers praksis,
Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.
Jensen, Bente, Jensen, Niels Rosendal og Andersen, Tim Vikær (2005):
Kompetence-
og metodeudvikling i daginstitutioner – Om implementering af ’ny’ viden i praksis,
Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.
Mehlsen, Camilla (2013): ”Pædagogisk co-creation”,
Forskning, juni 2013.
Persson, Sven (2010): ”Forskningscirkler – en vejledning”,
Gjallerhorn. Tidsskrift for
professionsuddannelser, Nr. 12, 2010.
Wahlgren, Bjarne og Aarkrog, Vibe (2004):
Transfer i praksis,
Socialpædagogisk Bibliotek.
Wahlgren, Bjarne og Aarkrog, Vibe (2012):
Transfer. Kompetence i en professionel
sammenhæng,
Aarhus Universitetsforlag.
Forskningsinspireret pædagogisk praksis
© 2016 Danmarks Evalueringsinstitut
Design
BGRAPHIC
Foto
Søren Svendsen, Mette Bendixsen, Kamilla Bryndum,
Ture Andersen, Nils Lund Pedersen
Tryk
Rosendahls
Eftertryk med kildeangivelse er tilladt
Bestilles hos:
Alle boghandlere
40,- kr. inkl. moms
ISBN: 978-87-7958-954-4
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Publikation: Forskningsinspireret pædagogisk praksis, fra EVA
1656267_0024.png
DANMARKS
EVALUERINGSINSTITUT
Østbanegade 55, 3.
2100 København Ø
T 3555 0101
E [email protected]
H www.eva.dk
Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvaliteten
af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden,
der bruges på alle niveauer – fra institutioner og skoler til
kommuner og ministerier.
Læs mere om EVA på vores hjemmeside, www.eva.dk.
Her kan du også downloade alle EVA’s udgivelser
– trykte eksemplarer kan bestilles via en boghandler.
Refleksionsspørgsmål
Understøt en forsknings- og vidensinspireret
pædagogisk praksis! Som pædagogisk konsulent
eller daglig leder kan du bruge spørgsmålene
til sammen med det pædagogiske personale
i daginstitutionen at reflektere over, hvad der skal
til for at skabe en forsknings- og vidensinspireret
pædagogisk praksis.
Find refleksionsspørgsmålene her
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Publikation: Forskningsinspireret pædagogisk praksis, fra EVA
1656267_0025.png
6 eksempler på at arbejde
forsknings- og vidensinspireret
At udforske
egen praksis
”HVER FJERDE DRENG KEDER SIG”
”Hver fjerde dreng keder sig”, var en overskrift i medierne, som det
pædagogiske personale i en institution lagde mærke til. De besluttede
sig for at undersøge, om det også gjorde sig gældende i deres institution.
De fik derfor tilsendt rapporten, som overskriften refererede til, og lederen
uddrog pointer fra den og formidlede dem til resten af det pædagogiske
personale. Så gik det pædagogiske personale i gang med det, de kaldte deres
egen ”miniforskning”, hvor de indsamlede iagttagelser af børnehavedrengenes
leg og de voksnes tilstedeværelse i legen og interviewede drengene om disse
iagttagelser.
Eksemplet illustrerer,
at institutionen bruger forskning som afsæt for refleksion over og
undersøgelse af egen praksis. Det er ikke forskningsresultaterne i
sig selv, der bliver omsat til konkrete initiativer, men resul-
tater, der bliver efterprøvet, samtidig med
at personalet også skaber ny viden om
egen praksis.
At få inspiration
til at udvikle praksis
”OPLÆG OM HJERNEFORSKNING”
En hjerneforsker holdt oplæg om hjernens udvikling i en
institution til en personaledag. Det satte en proces i gang, hvor det
pædagogiske personale bl.a. koblede den nye viden til projekter i insti-
tutionen. Særligt institutionens musikpædagog koblede den nye viden
til de forløb, pædagogen gennemførte med børnene, og til tilrette-
læggelsen af opgaver i eget team. Pædagogen søgte også mere viden
inden for området og holdt oplæg om det på endnu en personaledag.
Eksemplet illustrerer,
at viden fra en forsker kan inspirere til at søge ny faglig viden
og udvikle praksis. Kurser, efteruddannelse og deltagelse
i faglige netværk bliver også nævnt som gode
inspirationskilder til udvikling af
praksis.
At diskutere
egen praksis
”DISKUSSION AF ARTIKLER”
I en institution uddelte lederen fra tid til anden fagartikler
om et givent tema som oplæg til personalemødet, hvor
artiklerne repræsenterede forskellige og ofte modsatrettede
synsvinkler. Personalet brugte artiklerne til at diskutere og
reflektere over generelle tematikker eller specifikke problem-
stillinger, som de arbejdede med.
Eksemplet illustrerer,
at det pædagogiske personale bruger faglig
viden til at reflektere over og udfordre
den eksisterende praksis.
FORSKNINGSINSPIRERET PÆDAGOGISK PRAKSIS
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Publikation: Forskningsinspireret pædagogisk praksis, fra EVA
1656267_0026.png
At finde belæg
og argumentere for
egen praksis
”SØVNPOLITIK”
I en institution søgte de efter faglig viden, da de skulle
udarbejde en søvnpolitik. Det pædagogiske personale inddrog
denne viden i deres beslutning om, hvorvidt børnene skulle
vækkes eller selv have lov til at vågne, og til at argumentere for,
fx over for forældrene, hvorfor de gjorde, som de gjorde.
Eksemplet illustrerer,
at viden bliver brugt til at finde belæg for
og afgøre, hvordan praksis skal
tilrettelægges.
At arbejde med
en metode i praksis
”MARTE MEO-METODEN”
Marte Meo er en metode, som det pædagogiske personale
benyttede i en af institutionerne. De optog videoer af daglig-
dagens samspilssituationer, som de bl.a. brugte til at reflektere over
deres egen rolle som pædagoger og over, hvordan de bedst kunne
støtte de enkelte børn i deres trivsel og udvikling og gøre mere
af det, der virkede godt.
Eksemplet illustrerer,
at institutionen bringer faglig viden i spil ved at bruge en
særlig metodisk tilgang, der bliver beskrevet som
bl.a. at trække på udviklingspsykologisk
forskning.
At arbejde ud fra
et program i praksis
”FART PÅ SPROGET”
I en institution deltog de i afprøvningen af det forsknings-
baserede program Fart på sproget. Det pædagogiske personale
deltog i et kursus, hvor de bl.a. blev præsenteret for læringsteori.
Selve forløbet varede et halvt år, hvor institutionen skulle gennemføre
strukturerede sprogforløb ud fra en fastlagt guideline.
Eksemplet illustrerer,
at det pædagogiske personale bringer forskning i spil gennem
særligt tilrettelagte forløb baseret på programmer, hvor forsk-
ning bliver introduceret som en del af forløbet. Andre
gange gør institutionerne også blot brug af udvalgte
elementer fra et såkaldt forskningsbaseret
program.
?
MÅDER AT ARBEJDE FORSKNINGS- OG VIDENSINSPIRERET PÅ
Refleksionsspørgsmål
• Hvilke tanker sætter ordet ”forskning” i gang? Hvad betyder det at arbejde forsknings- og
vidensinspireret for jer? Handler det fx om at lade sig inspirere af forskning og anden faglig viden
til at diskutere, udforske eller begrunde praksis?
• Hvilke af de 6 eksempler kan I genkende i jeres arbejde med at bringe forskning og anden
faglig viden i spil i det pædagogiske arbejde? Gør I det på andre måder?
• Hvornår arbejder I med inspiration fra forskning og anden faglig viden i jeres pædagogiske arbejde?
Hvornår oplever I det som ligetil, at arbejde forsknings- og vidensinspireret?
• Hvilke initiativer tager I som pædagogisk personale, og hvilke initiativer tager den daglige leder og den
pædagogiske konsulent i forbindelse med at bringe forskning og anden faglig viden i spil i jeres institution?
FORSKNINGSINSPIRERET PÆDAGOGISK PRAKSIS
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Publikation: Forskningsinspireret pædagogisk praksis, fra EVA
1656267_0027.png
Kickstart en forsknings- og vidensinspireret
pædagogisk praksis
Gejst og motivation
En pædagog fortalte om et oplæg, hvor en forsker fortalte
om hjernens udvikling. Hun oplevede, at det gav dyb mening
for hende, fordi hun kunne se, hvilken betydning det kunne
have for børnene, at hun tænkte denne viden ind i sin tilret-
telæggelse af det pædagogiske arbejde. Det tændte en gnist
i hende, der fik hende til at søge mere viden om børns hjer-
ner og integrere det i sit pædagogiske arbejde.
Eksemplet illustrerer,
at den personlige motivation og
gejst er en stor igangsætter. Det handler om den gnist, som
bliver skabt, både når en pædagog fx hører et interessant
fagligt oplæg, og når en pædagog ud fra en særlig interesse
for et fagområde holder sig løbende opdateret om ny faglig
viden på dette område. I begge tilfælde er der lagt vægt på
den personlige interesse, der fungerer som afsæt for at få
mulighed for at dygtiggøre sig inden for et bestemt område
og ”tage førertrøjen på”.
Værdien af det
pædagogiske arbejde
I en af de deltagende institutioner udsprang lysten til at
deltage i udviklingsforløbene bag dette inspirationsmateriale
bl.a. af ønsket om at synliggøre det pædagogiske arbejdes
vigtighed og pædagogernes kompetencer over for omverde-
nen generelt, men også over for forældrene, som de havde
den daglige kontakt med. Det pædagogiske personale ville
gerne bruge forskning til at blive bedre til at argumentere
for, hvorfor det havde stor betydning for børnene at gå
i institution, og hvorfor de som fagpersoner gjorde, som
de gjorde. Det gjorde de bl.a. ved at hente argumenter
fra forskning om børns udbytte af at gå i daginstitution og
om betydningen af uddannet personale for daginstitutioner
af høj kvalitet.
Eksemplet illustrerer,
at ønsket om at synliggøre
værdien af det pædagogiske arbejde motiverer
pædagoger og ledere til at bringe forskning i spil
i praksis, da de oplever, at deres faglighed ikke
altid er synlig, og at de i nogle sammenhænge
har en mindreværdig position. Pædagoger og
ledere ser derfor forskning og anden faglig viden
som en mulighed for at højne fagligheden indadtil
og for at synliggøre fagligheden udadtil. På den
måde bliver forskning brugt som en faglig løfte-
stang og til at argumentere for betydningen
af det pædagogiske arbejde.
FORSKNINGSINSPIRERET PÆDAGOGISK PRAKSIS
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Publikation: Forskningsinspireret pædagogisk praksis, fra EVA
1656267_0028.png
En aktuel problemstilling
En pædagog oplevede, at et barn ikke spiste noget til mål-
tiderne. Hun prøvede på forskellige måder at hjælpe barnet
og gøre måltidet til en hyggelig stund, men det virkede ikke.
Til sidst søgte hun hjælp hos sin leder, der fandt en fagartikel
frem til hende om emnet, der gav hende gode idéer til,
hvad hun kunne gøre. Det fik hende også til selv at søge
efter mere viden om emnet i institutionens fagbøger.
Eksemplet illustrerer,
at aktuelle problemstillinger i det
daglige arbejde med at sikre børns trivsel motiverer det
pædagogiske personale til at arbejde med inspiration fra
forskning og anden faglig viden i den pædagogiske praksis.
En passende provokation
I en af de deltagende institutioner blev det pædagogiske
personale provokeret af en undersøgelse, der pegede på, at
børn i vuggestuen kun har fire minutters voksenkontakt om
dagen. Det gav anledning til overvejelser om, hvorvidt det virke-
lig kunne passe, og medførte, at de i institutionen begyndte at
undersøge og diskutere egen praksis med fokus på kontakten
mellem børn og voksne.
Eksemplet illustrerer,
at en provokation kan sætte gang i
at arbejde med inspiration fra forskning og anden faglig viden
i den pædagogiske praksis. En provokation kan give anledning
til at reflektere over egen praksis og få nye perspektiver på det
pædagogiske arbejde. Omvendt kan en provokation også stå
i vejen for at bringe forskning og anden faglig viden i spil i prak-
sis, hvis den er for voldsom og fx skaber en oplevelse af at føle
sig ramt på fagligheden. Derfor lægger de tre institutioner
vægt på ordet ”passende” provokation, der dog er afhængig
af den konkrete kontekst.
Et indsatsområde
En af institutionerne deltog i forskningsprojektet
Fart på sproget, som kommunen havde informeret
institutionerne om. Institutionen meldte sig frivilligt,
da den i forvejen var optaget af arbejdet med sprog
og gerne ville have redskaber til at arbejde mere
i dybden med emnet.
Eksemplet illustrerer,
at initiativet til at arbejde med
inspiration fra forskning eller anden faglig viden i den
pædagogiske praksis kan komme fra forvaltningen,
der har fokus på et særligt indsatsområde.
?
KICKSTART EN FORSKNINGS- OG VIDENSINSPIRERET PÆDAGOGISK PRAKSIS
Refleksionsspørgsmål
• Hvad kickstarter det at arbejde forsknings- og vidensinspireret hos jer?
Kan I genkende nogle af eksemplerne fra jeres praksis? Har I andre eksempler på kickstartere?
• Hvornår oplever I, at det giver mening at bringe forskning og anden faglig viden i spil
i jeres pædagogiske arbejde? Kan I komme med eksempler på, at det gjorde en forskel?
• Hvad kan I gøre fremover for at kickstarte en forsknings- og vidensinspireret pædagogisk
praksis hos jer?
• Hvad kan I, den daglige leder og den pædagogiske konsulent gøre for at kickstarte
en forsknings- og vidensinspireret pædagogisk praksis i jeres institution?
FORSKNINGSINSPIRERET PÆDAGOGISK PRAKSIS
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Publikation: Forskningsinspireret pædagogisk praksis, fra EVA
1656267_0029.png
Understøt en forskning- og vidensinspireret
pædagogisk praksis
Erfaringerne fra de tre deltagende institutioner viser, at tre
forhold er særligt vigtige i arbejdet med at understøtte en forsknings-
og vidensinspireret pædagogisk praksis: at skabe adgang til viden,
at bringe viden i spil og at skabe gode betingelser for vidensarbejdet.
SKAB ADGANG TIL VIDEN
BRING VIDEN I SPIL
SKAB GODE BETINGELSER
FORSKNINGSINSPIRERET PÆDAGOGISK PRAKSIS
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 245: Publikation: Forskningsinspireret pædagogisk praksis, fra EVA
1656267_0030.png
?
?
?
SKAB ADGANG TIL VIDEN
Refleksionsspørgsmål
• Hvor søger I efter forskning og anden faglig viden?
• Hvad oplever I, understøtter eller hindrer jeres adgang til forskning og og anden faglig viden?
• Hvilke overvejelser gør I jer med hensyn til kvaliteten af den faglige viden, I trækker på?
• Hvad er let tilgængelig faglig viden for jer? Og hvem kan hjælpe jer med at få den
faglige viden, I har brug for?
• Hvad kan I, den daglige leder og den pædagogiske konsulent gøre for at skabe adgang
til forskning og anden faglig viden i jeres institution?
BRING VIDEN I SPIL
Refleksionsspørgsmål
• Hvordan kan I bringe forskning og anden faglig viden i spil hos jer? Kan I fx gøre brug
af visuelle udtryk eller redskaber?
• Hvordan kan I skabe gode betingelser for at drøfte forskning og anden faglig viden?
• Hvad er relevant faglig viden for jer? Hvad skal den faglige viden bidrage med til jeres praksis?
• Hvad kan I, den daglige leder og den pædagogiske konsulent gøre for at bringe forskning
og anden faglig viden i spil i jeres institution?
SKAB GODE BETINGELSER
Refleksionsspørgsmål
• Hvordan kan I skabe motivation til at arbejde forsknings- og vidensinspireret?
Hvad skal der til?
• Hvordan kan I få skabt en struktur i hverdagen til at arbejde forsknings- og vidensinspireret,
uden at det går ud over fleksibiliteten i jeres arbejde?
• Hvordan kan nøglepersoner være med til at understøtte en forskning- og vidensinspireret
pædagogisk praksis hos jer? Og hvilken rolle skal nøglepersonerne have?
• Hvad kan I, den daglige leder og den pædagogiske konsulent gøre for at skabe gode betingelser
for en forsknings- og vidensinspireret pædagogisk praksis i jeres institution?
FORSKNINGSINSPIRERET PÆDAGOGISK PRAKSIS