BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Grund- og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens meddelelse af 21/6-2016 om støtte til forebyggelse af radikalisering, der kan føre til voldelig ekstremisme, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 241
Offentligt

Den 18. juli 2016

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Meddelelse om støtte til forebyggelse af radikalisering, der kan føre til voldelig ekstremisme.

COM(2016) 379

1. Resumé

Den 21. juni 2016 offentliggjorde Europa-Kommissionen sin meddelelse om støtte til forebyggelse af radikalisering, der

fører til voldelig ekstremisme. I meddelelsen opregnes en række prioritetsområder og tiltag, som skal medvirke til at øge

indsatsen mod radikalisering og voldelig ekstremisme både i medlemsstaterne og på europæisk niveau. Indsatsområderne

er:

støtte til forskning, evidensopbygning, overvågning og netværksarbejde

bekæmpelse af terrorpropaganda og hadefulde ytringer på nettet

bekæmpelse af radikalisering i fængsler

fremme af en inklusiv uddannelse og EU's fælles værdier

fremme af et inklusivt, åbent og modstandsdygtigt samfund og kontakt til de unge

den sikkerhedsmæssige dimension i forbindelse med bekæmpelse af radikalisering, og

den internationale dimension.

Meddelelsen fremhæver indledningsvis, at foranstaltninger til bekæmpelse af radikalisering primært hører under

medlemsstaternes kompetence, og at EU har støttet denne gennem mere end et årti. Meddelelsen vurderes ikke at have

lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Regeringen kan overordnet set tilslutte sig Europa Kommissionens udkast til meddelelse. Det er regeringens vurdering, at

meddelelsen bidrager til en øget opmærksomhed på indsatsen mod radikalisering og voldelig ekstremisme. De opremsede

tiltag på europæisk niveau ligger generelt i god forlængelse af og i synergi med tiltag på nationalt plan, herunder anvendelse

af national ekspertise i indsatser i tredjelande, og her vil et øget samarbejde mellem medlemsstaterne og EU kunne bidrage

til at intensivere indsatsen. Regeringen kan dog ikke støtte forslaget om at give uddannelsesinstitutionerne mulighed for at

yde studerende lån for at kunne udføre frivilligt arbejde eller andre læringsmoduler. Uddannelsesstøtte, herunder lån, gives

ikke af institutionerne, men af staten ud fra de gældende regler, hvorfor der ikke kan gives lån begrundet i, at studerende

er aktive i lokalsamfundet eller tager andre læringsmoduler.

2. Baggrund

Den 21. juni 2016 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om støtte til forebyggelse af

radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme. Baggrunden for meddelelsen er de seneste

terrorangreb i Europa, som endnu en gang har vist, at der er akut behov for at bekæmpe den

radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme og terrorisme. Iflg. meddelelsen er størstedelen af de

terrormistænkte, der var involveret i disse angreb, europæiske borgere, som er født og opvokset i

medlemsstater, og som er blevet radikaliserede og har vendt sig imod deres medborgere med det formål

at begå voldshandlinger.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Grund- og nærhedsnotat om Europa-Kommissionens meddelelse af 21/6-2016 om støtte til forebyggelse af radikalisering, der kan føre til voldelig ekstremisme, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Det fremhæves i meddelelsen, at udformningen og gennemførelsen af foranstaltninger til bekæmpelse

af radikalisering primært hører under medlemsstaternes kompetence, og at EU's indsats har og har haft

en støttende funktion på dette område i mere end et årti. Det er afgørende for kampen mod terrorisme

at forebygge radikalisering, hvilket blev understreget i den europæiske dagsorden om sikkerhed fra april

2015 (COM (2016)230.) Her fokuserede man på forbedrede EU-koordineringsstrukturer, anvendelse af

EU-omspændende netværk, bedre udnyttelse af midler og projekter på europæisk plan. Den seneste

meddelelse supplerer også FN's handlingsplan for forebyggelse af voldelig ekstremisme, der blev

fremlagt i januar 2016. Kommissionen finder, at der nu er behov for fornyede tiltag på området på

grund af udfordringerne såvel i de måder, som radikaliseringen giver sig udslag i som dens omfang og

brugen af nye kommunikationsværktøjer.

3. Formål og indhold

Formål

Meddelelsens formål er at støtte medlemsstaternes indsats mod radikalisering og voldelig ekstremisme

på tværs af politikområder. Meddelelsen har især fokus på at samle relevante myndigheder og

repræsentanter for civilsamfundet på alle niveauer, både lokalt, regionalt, nationalt og europæisk.

Indhold

Meddelelsen specificerer nærmere, hvordan en indsats på EU-plan kan understøtte medlemsstaterne i

deres bestræbelser på at klare udfordringerne med at bekæmpe radikalisering inden for følgende syv

specifikke områder:

støtte til forskning, evidensopbygning, overvågning og netværksarbejde

bekæmpelse af terrorpropaganda og hadefulde ytringer på nettet

bekæmpelse af radikalisering i fængsler

fremme af en inklusiv uddannelse og EU's fælles værdier

fremme af et inklusivt, åbent og modstandsdygtigt samfund og kontakt til de unge

den sikkerhedsmæssige dimension i forbindelse med bekæmpelse af radikalisering, og

den internationale dimension.

Inden for hvert prioritetsområde beskrives dels en række EU-tiltag, som skal understøtte de nationale

indsatser, og dels opfordringer til medlemsstaterne om at intensivere disse. Følgende kan fremhæves,

idet det bemærkes, at listen ikke er udtømmende, og at den indeholder initiativer, rettet såvel mod

indsatsen i medlemsstaterne som mod EU's egne institutioner:



Brug af det europæiske Radicalisation Awareness Network Centre of Excellence (RAN) til

erfaringsudveksling m.m.

Oprettelse af en samling forebyggelsesstrategier på alle niveauer

Mobilisering af forskning under Horizon 2010-programmet i de grundlæggende årsager til

radikalisering

Udvikling af en fælles indberetningsplatform under EU's internetforum

Øget overvågning af offentlige forpligtelser i overensstemmelse med adfærdskodeksen for at

bekæmpe ulovlige hadefulde udtalelser på internettet

Finansiel støtte til medlemsstaterne til at udvikle risikovurderingsværktøjer

Støtte til udarbejdelsen af uddannelses- og rehabiliteringsprogrammer for fanger i fængslerne



Forslag til en henstilling fra Rådet om at øge social inklusion og fremme EU's grundlæggende

værdier gennem uddannelse og ikke-formel læring

Adgang via Erasmus+-programmet til over 400 mio. EUR til tværnationale partnerskaber om

fremme af samme formål

Oprettelse af netværk til fremme af kontakten til rollemodeller i skoler, ungdoms- og

sportsklubber, fængsler m.m.

Fremme tildelingen af uddannelsesstøtte for udførelsen af frivilligt arbejde og udvikling af

læseplaner om aktivt medborgerskab gennem Erasmus+

Fremme af social inklusion via Den Europæiske Socialfond og programmet for beskæftigelse og

social innovation

Øget støtte til ungdomsarbejdere og – organisationer, navnlig ved at udvikle et sæt værktøjer

Styrkelse af den europæiske volontørtjeneste

Fremsættelse af forslag til en revision af Schengeninformations-systemet inden udgangen af

2016 for at forbedre dets merværdi i forbindelse med retshåndhævelse og terrorbekæmpelse

Udveksling af relevante oplysninger med andre medlemsstater og Europol, når det er relevant,

om løsladte fanger, der mistænkes eller er kendt for radikalisering

Støtte til internationale organisationer i deres arbejde for at bekæmpe voldelig ekstremisme

Yderligere målretning af EU's eksterne finansielle instrumenter til forebyggelse af voldelig

radikalisering

Fortsat støtte til initiativer i det globale forum for terrorbekæmpelse (GCTF), der arbejder med

forebyggelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme.

Kommissionen fremhæver afslutningsvis i meddelelsen, at indsatsen i medlemsstaterne er afgørende og

opfordrer dem til at gøre brug af de forskellige støtteforanstaltninger og samarbejdsværkstøjer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der alene er tale om en meddelelse fra

Kommissionen, der ikke omfatter forslag til lovgivningsmæssige retsakter.

6. Gældende dansk ret

Meddelelsen i sig selv medfører ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at få konsekvenser for lovgivningen, statsfinanserne,

samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Meddelelsen blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og ungdom den 27. juni

2016. Der indkom følgende høringssvar, som er gengivet i deres fulde form:

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL):

"Det er vigtigt at betone, at tilgangen til bekæmpelse af radikalisering i ungdomsuddannelserne må tage

udgangspunkt i en demokratisk dialog med eleverne om grundlæggende værdier. For at demokrati og

menneskerettigheder skal realiseres hos de unge er det afgørende, at disse værdier bliver en integreret

del af uddannelsesmiljøet og altså noget, som eleverne erfarer på daglig basis. Derfor er elevinddragelse

og medbestemmelse afgørende elementer i sådan en dagligdag. Vigtigheden af at forankre det i det

lokale skolemiljø må betones, da man risikerer, at demokrati og menneskerettigheder bliver opfattet

som noget ekstra-currikulært og udefra kommende. Med andre ord en bestræbelse må ikke få karakter

af noget forbipasserende, men må ses som en vedvarende proces. Evt. midler til at fremme denne

bestræbelse kan gives til lærernes efteruddannelse i nær tilknytning til de enkelte skolekontekster og i

skolenære FoU-projekter."

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):

"FA finder det positivt, at Kommissionen vil bakke op om at forebygge radikalisering."

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL):

"BUPL støtter naturligvis de mange initiativer til at forhindre og forebygge radikalisering, som EU

foreslår. Desværre synes meddelelsen at have et noget ensidigt præg, da den især italesætter islamisk

ekstremisme, og dermed undlader at nævne højre- eller venstreorienteret ekstremisme og terror. Det

bør der rettes op på, da fx fremmedhad i høj grad fremmes af højreekstremistiske grupper.

BUPL er enig i at problemerne i høj grad handler om social marginalisering, som der står på side 3-4.

Ligeledes er vi enige i den særlige betydning, det har med en tidlig indsats i uddannelsessystemet,

hvilket, som der står, kræver "høj kvalitet fra førskoleniveau og fremefter".

Nok så vigtigt er det i en danske kontekst at medtænke og anvende de muligheder, som pædagoger med

udgangspunkt i fritids- og ungdomsklubber kan bidrage med, når det gælder en opsøgende og

forebyggende indsats. Desværre viser undersøgelser på klubområdet, at netop det opsøgende og

forebyggende arbejde er blevet nedprioriteret fra 2008 til i dag. Her er der brug for en styrket indsats

ved at pædagoger ansættes til at varetage disse opgaver som led i at opspore og modvirke radikalisering

ved at inddrage udsatte og marginaliserede unge i et positivt samvær med andre unge i og udenfor

klubberne."

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS):

"DFS finder det meget positivt, at Europa-Kommissionen indtænker både civilsamfundet bredt og

mere specifikt den ikke-formelle læringssektor (folkeoplysningen) i indsatsen. Det gælder i pkt. 2, hvor

civilsamfundets opgave er at imødegå den voldelige ekstremistiske propaganda med positive

fortællinger. DFS vil også pege på civilsamfundets mulighed for at tilbyde engagerede borgere et ikke-

voldeligt handlingsrum og stærke fællesskaber som alternativ til de ekstremistiske miljøer. Vi savner

dette aspekt i meddelelsen.

Det gælder i pkt. 4, hvor uddannelse anerkendes som det bedste sikkerhedsnet mod social udstødelse,

som for nogle kan medvirke til radikalisering. DFS kan især støtte forslaget om en henstilling fra Rådet

om at øge social inklusion og fremme EU’s grundlæggende værdier gennem uddannelse og ikke-formel

læring. Især vil vi understege betydningen af den ikke-formelle læring, idet den ikke er tydelig i teksten.

Og det gælder i pkt. 5, hvis overskrift handler om inklusive, åbne og robuste samfund. Vi støtter

opfattelsen af, at beskæftigelse er et vigtigt redskab mod social udstødelse, og at det er vigtigt at have

fokus på de unge. Men vi vil gerne understrege, at der skal mere til for at fremme inklusive, åbne og

robuste samfund. Også uddannelse, familie og civilsamfund er væsentlige. Derfor bør der også være

fokus på disse elementer, herunder fokus på de voksne som forældre og/eller rollemodeller for de

unge.

DFS vil i denne forbindelse pege på den rolle, folkeoplysningen gennem mange årtier har spillet i den

helt grundlæggende forebyggelse af ekstremisme i Danmark ved at praktisere det ”samtaledemokrati,”

Hal Koch gjorde sig til fortaler for. Folkeoplysningen sætter en ære i at skabe rum for, at man kan

mødes med medborgere på tværs af sociale, økonomiske, sociale og etniske skel."

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes umiddelbart at være opbakning til meddelelsen i Rådet.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Den danske regering kan overordnet set tilslutte sig Europa-Kommissionens meddelelse, herunder

fremhævelsen af, at bekæmpelse af radikalisering primært hører under medlemsstaternes kompetence.

Det er regeringens vurdering, at meddelelsen bidrager til en øget opmærksomhed på indsatsen mod

radikalisering og voldelig ekstremisme. De opremsede tiltag på europæisk niveau ligger generelt i god

forlængelse af og i synergi med tiltag på nationalt dansk plan, herunder anvendelse af national ekspertise

i indsatser i tredjelande, og her vil et øget samarbejde mellem medlemsstaterne og EU kunne bidrage til

at intensivere indsatsen.

Det er endvidere regeringens opfattelse, at en effektiv forebyggelsesindsats forudsætter effektiv

koordinering og informationsudveksling på tværs af relevante myndigheder både lokalt og nationalt

Den danske forebyggelsesindsats er kendetegnet ved stærkt tværsektorielt samarbejde på både nationalt

og lokalt niveau, og endvidere er der et stærkt fokus på tidlig forebyggelse i regi af sociale myndigheder,

skoler o.a. myndigheder. Forebyggelsesindsatsen i Danmark foregår derfor med bidrag fra mange

myndigheder, som der også lægges vægt på i meddelelsen. Informationsudvekslingen foregår i

overensstemmelse med lovgivningen herom.

Regeringen kan tilslutte sig opfordringen til de videregående uddannelsesinstitutioner om at være i

dialog med lokalsamfundene. Det nævnes i den forbindelse afslutningsvis, at uddannelsesinstitutionerne

kunne ”yde studerende lån for (at udføre)frivilligt arbejde eller andre læringsmoduler”. Dette kan ikke

støttes, da uddannelsesstøtte, herunder lån, ikke gives af institutionerne, men af staten ud fra de

gældende regler, hvorfor der ikke kan gives lån begrundet i, at studerende er aktive i lokalsamfundet

eller tager andre læringsmoduler.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.