BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 235: Talepapir fra samrådet den 21. juni 2016 om bemanding i daginstitutioner, jf. BUU alm. del - samrådsspm. AM, AN og AO, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 235
Offentligt

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget

Svar på spørgsmål AM-AO

Børne- og Undervisningsudvalget

10 min.

Folketinget kl. 8-10

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 235: Talepapir fra samrådet den 21. juni 2016 om bemanding i daginstitutioner, jf. BUU alm. del - samrådsspm. AM, AN og AO, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Disposition

Indledning

Svar på spørgsmål AM

Svar på spørgsmål AN

Svar på spørgsmål AO

1. Indledning



Udvalget har den 26. maj 2016 efter ønske fra Julie Skovsby (S) stillet mig

samrådsspørgsmålene AM, AN og AO.



Jeg vil besvare de tre spørgsmål enkeltvis.



Indledningsvis vil jeg gerne knytte en kommentar til Julie Skovsbys indledning

om den tidligere regering arbejde på dagtilbudsområdet. Den tidligere regerings

oplæg til et dagtilbudsudspil ”En god start på livet for alle børn” blev fremlagt

omkring en uge, før valgkampen startede, og på et tidspunkt hvor man havde

haft regeringsmagten i fire år. Ud over at udspillet ikke var finansieret, havde

det været at foretrække, hvis politikken var gennemført, mens man sad i rege-

ring.



Danmarks Statistiks tal for udviklingen i antallet af pædagoger viser, at antallet

fra oktober 2011 til oktober 2014 faldt med ca. 5000 pædagoger, pædagogiske

ledere osv. i daginstitutionerne. Dette på trods af, at man var gået til valg på det

modsatte.



I regering har vi valgt at videreføre og prioritere det permanente løft på 750

mio. kr., som er afsat til kvalitetsudvikling og mere pædagogisk personale på

finansloven. Men vi har ikke prioriteret at videreføre et ikke-finansieret oplæg

fra den tidligere regering.



Herudover er flere elementer i den tidligere regeringsudspil fælles gods fra flere

partier, som vi i regeringen konkret arbejder videre med.



Som sagt er regeringen og jeg også meget optaget af at sikre, at vi fortsat udvik-

ler et velfungerende dagtilbudsområde i Danmark. Det var også baggrunden for,

at regeringen blandet andet har prioriteret at videreføre de 750 mio. kr., der er

afsat til kvalitetsudvikling og mere pædagogisk personale, på finansloven.



Det er vigtigt, at udviklingen af dagtilbuddene i Danmark sker i dialog med de

relevante parter. Jeg har derfor nedsat et Kvalitetsforum for Dagtilbud, hvor jeg

sammen med de centrale parter taler om udfordringer og muligheder på områ-

det. Herunder, hvordan vi får mest muligt kvalitet for pengene, fordi vi kan se,

at der er stor forskel på, hvordan man bruger ressourcerne.



Der bruges hvert år ca. 30 mia. kr. på dagtilbudsområdet, heraf udgør kommu-

nernes udgifter ca. 25 mia. kr., mens forældrebetalingen udgør ca. 5 mia. kr.

Når man sammenligner internationalt, er Danmark et af de lande, der bruger al-

lermest. Det viser, at vi fortsat prioriterer området og har høje ambitioner på

området.



Vi ved fra forskning, at gode dagtilbud gør en forskel for børns liv både her og

nu og langt ind i børns voksenliv. Især for børn i udsatte positioner er det vigtigt

at få en god start på livet. Herunder, at vores daginstitutioner formår at bryde

den negative sociale arv og formår at sikre, at børnene får et godt afsæt for re-

sten af livet.

2. Svar på spørgsmål AM



Spørgsmål AM lyder:

”Hvordan forholder ministeren sig til, at det af en ny un-

dersøgelse fra BUPL fremgår, at 4 ud af 10 daginstitutionspædagoger i løbet af

det seneste år har stået i en situation, hvor de oplevede, at det var uforsvarligt

eller decideret farligt, at de var alene med den samlede børnegruppe - og at 53

pct. af de adspurgte svarer, at de oplever det en gang om ugen eller oftere?”



Jeg tror, at jeg har det fuldstændig på samme måde som spørgeren, når jeg hører

om eksempler, hvor en pædagog føler sig decideret utryg. Jeg synes selvfølge-

lig ikke, at det er godt nok. Jeg synes også, at man lokalt skal tage det meget al-

vorligt. At man ikke lade pædagoger stå i sådanne situationer, som det er tilfæl-

det i nogle af de konkrete eksempler, der har været for navngivne institutioner

og kommuner. Netop fordi det er vigtigt, at man sikrer en tryg ramme om bør-

nenes tid i dagtilbuddene.



Regeringens holdning er, at børn skal være i et trygt og omsorgsfuldt miljø, der

understøtter deres trivsel og læring.



Det er jo svært at forholde sig til de konkrete eksempler. Men som jeg startede

med at sige, er det vigtigt, at man tager hånd om det lokalt.



Det er vigtigt at kigge på hvor repræsentativ den undersøgelse, der henvises til,

er. Umiddelbart er der i undersøgelsen en meget lav svarprocent på kun 27 pro-

cent. Og som en række forskere i den artikel fra Politiken, som der også henvi-

ses til, peger på, så kan der være en tendens til, at dem der svarer, kan være no-

gen af dem, som særligt har oplevet de her situationer. Dermed vil jeg ikke neg-

ligere de situationer, der opstår, men jeg tror, det er vigtigt, at man forholder sig

til undersøgelsens validitet og repræsentativitet, hvis man bruger undersøgelser.

Så man ikke regner med, at sådan er det på hele området.



Generelt er dagtilbudsområdet velfungerende, og undersøgelser viser, at foræl-

drenes tilfredshed med dagtilbuddene er høj – og faktisk har været stigende. Det

skyldes i høj grad dygtige og engagerede pædagogisk personale i vores institu-

tioner.



Jeg er enig i, at der kan være situationer, hvor man lokalt må overveje, hvorvidt

kvalitet, rammer og organisering fungerer godt nok



Jeg har en klar forventning om, at kommunerne, der er ansvarlige for den kon-

krete tilrettelæggelse af dagtilbuddene, sørger for rammer, så børnene oplever

tryghed og omsorg, og at der er fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring –

som der skal efter dagtilbudsloven.



Vi ved, at det er af afgørende betydning, at der er god og tilstrækkelig kontakt

mellem barn og voksen, så der er nogen til at trøste, understøtte leg og til at

igangsætte lærende aktiviteter.



Samtidig vi ved også fra forskningen, at det ikke kun er et spørgsmål om antal-

let af hænder. Det handler også om kvaliteten af kontakten mellem barn og vok-

sen, brugen af fysiske faciliteter og et godt forældresamarbejde.

3. Svar på spørgsmål AN



Spørgsmål AN lyder:

”Hvordan vil ministeren sikre, at pædagoger og børn ikke

kommer i uforsvarlige eller decideret farlige situationer som følge af, at pæda-

gogerne er alene med den samlede børnegruppe, som det er eksemplificeret i

artiklen ”Pædagog sender køkkendamen på skadestuen med såret dreng” bragt

på pol.dk den 21. maj 2016?”



Kommunalbestyrelsen har ansvaret for tilsynet med dagtilbuddene. Kernen i til-

synsforpligtelsen er, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at holde sig in-

formeret om indholdet i dagtilbuddene samt for at forholde sig til denne infor-

mation i forhold til opgaver, formål og gældende lov. Reglerne for tilsyn bety-

der også, at kommunerne skal tage hånd om tilfælde som dem, der nævnes her i

artiklen



Vi har et kommunalt selvstyre, og jeg synes, at det er positivt, at den enkelte

kommune kan beslutte fx, hvordan ressourcer bedst prioriteres lokalt, og at den

lokale leder tilrettelægger den daglige drift – alt efter lokale forhold. Men det

betyder jo ikke, at man ikke lokalt har et ansvar.



Det er kommunerne og den daglige leder, der er tættest på, og som bedst kan

prioritere og tilrettelægge arbejdet, og som også har ansvaret for at sikre det.



Jeg har som sagt tillid til, at både kommuner og dagtilbudsledere sørger for, at

børnene oplever tryghed og omsorg, og at det pædagogiske personale ikke op-

lever de farlige situationer, der bliver beskrevet.



Og at man tager en dialog om det lokalt, fx hvis en forælder har en oplevelse af,

at det ikke er godt nok.

4. Svar på spørgsmål AO



Spørgsmål AO lyder:

”Mener ministeren, at pædagogernes oplevelse af, at de

ofte oplever, at det er uforsvarligt at stå alene med den samlede børnegruppe,

skyldes, at der er for få pædagoger til den samlede børneflok?”



Jeg har ingen intentioner om at diktere, hvordan pasningen konkret skal foregå i

den enkelte daginstitution, eller regulere ned i mindste detalje, hvordan perso-

nalet fordeles. Her har kommuner og ledere både en forpligtigelse, men også

den nødvendige, lokale indsigt, som gør det muligt at tilrettelægge arbejdet på

en hensigtsmæssig måde. Herunder også for at undgå, at der opstår en situation,

hvor en pædagog er utryg ved at være alene med en stor børneflok.



I løbet af august 2016 forventer jeg, at Danmarks Statistik offentliggør en ny

opgørelse af normeringen i dagtilbud, der er baseret på en ny, forbedret stati-

stik.



Forældre og andre vil dermed kunne se, hvordan normeringen er i den enkelte

kommune, og også hvor stor en del af det pædagogiske personale der har en

pædagogisk uddannelse, hvilket også er med til at sikre kvaliteten i tilbuddene.



Den nye normeringsopgørelse vil give et godt udgangspunkt for fremtidige po-

litiske drøftelser – både lokalt i kommunerne, med forældrene og på Christi-

ansborg. Så jeg ser frem til den første udgivelse af den nye normeringsstatistik

for dagtilbuddene, fordi den vil give os et mere dybdegående indblik i, hvordan

situationen konkret er i kommunerne, herunder på en måde, hvor vi kan sam-

menligne på tværs.