Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 231
Offentligt
1651016_0001.png
HF på TEC
I aftale om styrkede gymnasiale uddannelser (Gymnasiereformen) af 3. juni 2016 indgår en
ændring af HF’s indplacering i det samlede gymnasiale billede.
Praksisorienteret og målrettet erhvervsakademi- og professionsuddannelser
Fra at være en generel adgangsvej til videregående uddannelser – både korte, mellemlange og
lange videregående uddannelser – målrettes uddannelsen til primært at rette sig mod er-
hvervsakademi- og professionsuddannelser. Med tilbygningsmuligheder eller GSK at opnå
kompetencer til optagelse på universitetet.
”Toårigt hf målrettes primært mod erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser,
og alle fag får en praksisorienteret toning.”
Særlige fagpakker
Særlige fagpakker, som skolen sammensætter, skal sikre en målretning mod erhvervsakade-
mi- og professionsuddannelserne.
”Særlige fagpakker skal sikre et ny fagligt fokuseret hf, der målrettet klæder eleven på til at
tage en professionsbachelor- eller en erhvervsakademiuddannelse.”
”For at understøtte en god overgang til videre uddannelse inden for erhvervsakademi-
og professionsbacheloruddannelserne skal eleverne kunne vælge mellem fagpakker sammen-
sat af skolerne selv. Skolerne kan fx sikre en målretning mod professionsbacheloruddannelser
inden for områder som for eksempel sundhed og undervisning/pædagogik og erhvervsakade-
miuddannelser inden for områder som for eksempel it, teknik, erhvervsøkonomi eller finans-
økonomi, således at fagpakkerne rummer relevante fag og niveauer.”
På TEC har vi en række erhvervsuddannelser, der også giver mulighed for/peger frem mod
videreuddannelse i erhvervsakademi- og professionsuddannelser. På TEC har vi også EUX, som
foruden det praktiske erhvervsuddannelsesrettede element også har det gymnasiale. Og, som
gennemfører undervisning i et helhedsorienteret og praktisk koncept.
Derudover har vi HTX, som i høj grad bygger på projektundervisning, hvor teori og praksis
forenes.
Projekter og praktikforløb
TEC har således stor erfaring i den form for undervisning, som kan anvendes på et nyt HF.
Derudover har TEC et stort samarbejdsnet med både offentlige og private arbejdsgivere, orga-
nisationer og andre uddannelsesinstitutioner. Som kan anvendes ved tilrettelæggelse af pro-
jekter og praktik i forbindelse med de sammensatte fagpakker. Netop projekter og praktik fo-
kuseres der på i det nye HF.
”Fagene skal orienteres mere direkte mod de videre studier og jobs, som hf-uddannelsen for-
bereder til. Det skal ske i projekter og praktikforløb, der knytter sig til den fagpakke, eleven
har valgt.”
22-06-2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 231: Erhvervsrettet HF, TEC København
1651016_0002.png
”Praktikforløb kan arrangeres af eleven selv eller af skolen og kan afvikles på uddannelsesinsti-
tutioner,
offentlige og private arbejdspladser, i organisationer mv. afhængigt af de lokale muligheder og
skal altid rumme en form for faglig opgaveløsning.”
Erhvervsrettet/-relateret gymnasiekultur
På TEC samarbejder vi allerede med VUC om udbud af gymnasiale fag. Det sker i forbindelse
med enkeltfagskurser, som skal give elever, der tidligere har forladt folkeskolen og ikke kan
starte på EUX-GF1, mulighed for at erhvervs de 3 gymnasiale fag på C-niveau: dansk, engelsk
og samfundsfag, således at de kan fortsætte med det samme udgangspunkt som de øvrige
elever på EUX-GF2.
Hvis TEC selv havde HF-uddannelsen, ville disse kurser kunne integreres bedre på skolen og
gøres mere praksisorienteret/erhvervsrettet.
HF på TEC ville sammen med EUX og HTX danne rammen om en erhvervsrettet/-relateret
gymnasiekultur, som sammen ville skabe en synergieffekt i alle tre uddannelser.
Strategisk samarbejde med professions- og erhvervsakademiuddannelser.
TEC har et strategisk samarbejde med Københavns Erhvervsakademi (KEA) og Maskinmester-
skolen København (MSK). Et sådant samarbejde kunne udbygges med målrettet undervisning i
adgangsgivende fag (typisk matematik, fysik, dansk og engelsk) som forudsættes af ansøgere
med erhvervsuddannelser.
Undervisningen ville kunne foregå i tæt samspil både med erhvervsuddannelserne på TEC, KEA
og MSK og netop både i indhold og form kunne opfylde målretningen mod erhvervsakademi-
og professionsuddannelserne.
Et udbud af disse gymnasiale fag kunne også tilbydes eleverne på erhvervsuddannelserne
sideløbende med at de gennemfører deres erhvervsuddannelse som eftermiddags- eller aften-
kurser. TEC har allerede i dag mulighed for dette gennem lov om åben uddannelse. Men, del-
tagerbetalingen under denne form overstiger langt deltagerbetalingen ved HF-enkeltfag og er
derfor i praksis ikke realistisk. Samtidig vil gennemførelsen af kurserne kunne foregå i forlæn-
gelse af deres skoledag på TEC og i et kendt erhvervsuddannelsesmiljø.
22-06-2016