Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 225
Offentligt
1645790_0001.png
KL
Formand for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Pernille Rosenkrantz-Theil
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Status på arbejdet med folkeskolereformen
År to med folkeskolereformen er ved at være gået. Der er tale om en
meget ambitiøs og omfattende reform, der indebærer en omstilling af
skolen, som vil vare mange år endnu. KL og kommunerne er optagede af
at arbejde med reformens mål, rammer og indsatser som et sammen-
hængende hele. Alle konkrete tiltag såvel nationalt som lokalt skal ses i
lyset af, om de bidrager til det overordnede mål om, at alle børn skal lære
så meget, som de kan.
Fra KL's side var vi glade for at få anledning til at drøfte kommunernes
arbejde med folkeskolereformen og øvrige forhold på folkeskoleområdet
på et møde med Børne- og Undervisningsudvalget den 26. januar i år. På
mødet fremlagde vi bl.a. resultater af en KL-undersøgelse fra efteråret
2015 om status på arbejdet med reformen blandt alle kommunale forvalt-
ninger med ansvar for skolen.
I disse uger gennemfører KL en tilsvarende undersøgelse, hvor forvalt-
ningerne bl.a. svarer på, hvordan kommunen og skolerne arbejder med
at udvikle en motiverende og varieret skoledag og med digital understøt-
telse af elevernes læring. Resultaterne ventes offentliggjort i august.
KL vil meget gerne mødes med udvalget igen for at drøfte aktuel status
for implementering af reformen og de næste skridt med afsæt i resultater
fra KL's aktuelle forvaltningsundersøgelse og anden tilgængelig viden.
Rekrutteringssituationen blandt lærere i folkeskolen er et andet aktuelt
tema, det kunne være oplagt at vende. En repræsentant fra hhv. Børne-
og Kulturchefforeningen og Skolelederforeningen vil deltage sammen
med KL og bidrage med deres indtryk og overvejelser.
Vi håber meget, at et møde med udvalget kan planlægges i august eller
september. Udvalgets sekretær kan kontakte chefkonsulent Anette Aun-
birk på mail
[email protected]/
tlf. 3370 3539 med henblik på mødeplanlægning.
Med venlig hilsen
Dato: 14. juni 2016
Sags ID: SAG-2014-00551
Dok ID: 2200187
E-mail. [email protected]
Direkte: 3370 3539
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 1
Anna Mee Allerslev
Michael Ziegler