Kommentar til Gymnasieforliget
København, 12/6 2016
Til Ellen Trane Nørby samt uddannelsesordførerne for forligspartierne
I aftaleteksten til gymnasieforliget anføres det under afsnittet til det moderne hf:
”Eleverne
kan fremover
vælge mellem idræt eller et praktisk/musisk fag som obligatorisk fag (…)” (side 33).
Da der er eksamen i de praktisk/musiske fag på C-niveau men ikke på idræt C, vil vi med denne henvendelse
gøre opmærksom på det uheldige og uholdbare i, at hf-eleverne fremover skal vælge mellem fag, hvor der
for de fleste fags vedkommende er eksamen men ikke for alle. Det vil uden tvivl have stor betydning for
deres valg.
Derfor vil vi i fælleskab opfordre til at der også indføres eksamen på idræt C i hf, således at de
praktisk/musiske fag og idræt sidestilles rent formelt. Da der samtidig indføres eksamen på idræt C på stx vil
det være en naturlig konsekvens, at dette også gælder for hf.
Med venlig hilsen
Anders Bergholdt, Formand for Gymnasieskolernes Idrætslærerforening
Søren Hein, Formand for Gymnasieskolernes Musiklærerforening
Kirsten Nevers, Formand for Dramatiklærerforeningen
Alf Gørup Theilgaard, Formand for Gymnasiets Lærere i Billedkunst og Design
Mette Wolfhagen Linnebjerg, Formand for Medielærerforeningen for de Gymnasiale uddannelser