København, tirsdag den 7. juni 2016
Til medlemmer af Børne- og Undervisningsudvalget
Ang. Spansklærerforeningens kommentar til
Aftaletekst om reform af gymnasiet.
I Spansklærerforeningen har vi naturligvis meget nøje gennemlæst aftaleteksten for forliget om
gymnasiereformen.
Vi tillader os imidlertid at påpege, at der må være tale om et par fejl i oversigten over
studieretninger på stx. Man kan oprette sproglige studieretninger som følger:
Engelsk A, Tysk fortsætter A /Tysk begynder A sammen med Samfundsfag B
Det fremgår heraf, at man tillader Tysk begynder A - men ikke Spansk begynder A. Det er helt
uklart for os, hvorfor man ikke sidestiller Spansk begynder A med Tysk begynder A.
Der er tale om to begyndersprog – på samme niveau.
Engelsk A, Spansk fortsætter A, Fransk fortsætter A/ Fransk begynder A
Det fremgår heraf, at man sidestiller Fransk Fortsætter med Spansk fortsætter. Men det er helt
uklart for os, hvorfor man ikke i lighed hermed sidestiller Spansk begynder A med Fransk begynder
A, men kun tillader Fransk begynder A – og altså ikke Spansk begynder A.
Der er tale om to begyndersprog – på samme niveau.
Vi er sikre på, der må være tale om en fejl – så inkonsistent nægter vi at tro, man ønsker at være i
en revideret struktur for studieretninger i stx.
Endvidere kan Spansk begynder C optræde som tredje studieretningsfag i studieretninger med tre
sprog. Der eksisterer blot ikke nogen læreplan for Spansk begynder C, vil jeg blot gøre opmærksom
på.
Vi håber meget, vi kan få en forklaring på, hvad der ligger til grund for disse politiske beslutninger.
På bestyrelsens vegne
Irma Kobæk,
Formand