Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 220
Offentligt
1643553_0001.png
2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0002.png
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0003.png
PORT
RAP
2016
ÅRS
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0004.png
Rådet for Socialt Udsatte
Rådet for Socialt Udsatte er talerør for socialt udsatte mennesker. Her
tænkes især på hjemløse, stofmisbrugere, alkoholmisbrugere, men-
nesker med sindslidelse, mennesker i prostitution, mennesker ramt
af fattigdom eller andre store og sammensatte sociale problemer, der
er forbundet med eller kan føre til social udsathed.
Rådets opgaver er:
• At være i dialog med socialt udsatte mennesker
• At indsamle og formidle viden på området
• At udarbejde en årlig rapport om socialt udsattes situation og i
den forbindelse komme med forslag til forbedrede indsatser
• At følge indsatserne for socialt udsatte, herunder i forhold til
regeringens sociale 2020-mål og andre initiativer over for mål-
gruppen
Læs mere om Rådets opgaver i kommissoriet bagerst i årsrapporten.
4
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0005.png
Rådet for Socialt Udsatte består af:
Jann Sjursen (formand)
Generalsekretær for Caritas Danmark
E-mail: [email protected]
Flora Ghosh
Direktør for LivaRehab
E-mail: [email protected]
Nina Brünes (næstformand)
Socialsygeplejerske, faglig konsulent,
Region Hovedstaden
E-mail: [email protected]
Hanne Thomsen
Formand for WeShelter, sekretariatsleder for
Sekstanten, Det Boligsociale Fællessekretariat
i Slagelse
E-mail: [email protected]
Henrik Thiesen
Hjemløselæge i Københavns Kommune
E-mail: [email protected]
Ole Skou
Hjemløsejurist tilknyttet SAND
E-mail: [email protected]
Mille Schiermacher
Projektleder i Det Grønlandske Hus i København
E-mail: [email protected]
Robert Olsen
Forstander på Kofoeds Skole
E-mail: [email protected]
Karl Bach Jensen
Konsulent i Landsforeningen af nuværende og
tidligere psykiatribrugere (LAP)
E-mail: [email protected]
Knud Kristensen
Formand for SIND – Landsforeningen for mental
sundhed
E-mail: [email protected]
Anja Plesner Bloch
Formand for og medstifter af Brugernes Akademi
E-mail: [email protected]
5
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0006.png
6
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2015
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0007.png
Indhold
Forord......................................................................................................................................................................................... 8
1. Socialt udsattes situation ....................................................................................................................................11
2. Mangel på billige boliger skaber hjemløshed ......................................................................................26
3. Udvikling af alkoholbehandlingen til socialt udsatte ........................................................................30
4. Brændpunkter i den narkotikapolitiske indsats og debat ..............................................................34
5. Socialt udsatte grønlandske kvinder i Danmark ...................................................................................45
6. Brugertilfredshed med psykosociale indsatser .....................................................................................50
7. Kravet om evidens – et tveægget sværd .................................................................................................55
8. Oversigt over forslag ..............................................................................................................................................58
9. Rådets udadrettede aktiviteter ........................................................................................................................60
10. English summary......................................................................................................................................................72
11. Kommissorium for Rådet for Socialt Udsatte .........................................................................................82
7
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0008.png
Forord
Sidste år er længe siden, siger man. Det er nu
ikke altid sandt. Sidste år kan også føles, som
var det i går. Sidste år skrev jeg på denne
plads om, hvordan vi skal holde op med
at tale mennesker ud af fællesskabet. Dét
var i valgåret 2015, og der var stor politisk
opmærksomhed omkring de alt for mange
mennesker i den arbejdsdygtige alder, der
hverken er i job eller under uddannelse. Dét
bliver bredt set anerkendt som problem –
både menneskeligt og samfundsmæssigt.
Men værktøjerne til at udbedre problemet er
der ikke enighed om. Dét har det seneste år
båret vidnesbyrd om: Det varslede moderne
kontanthjælpsloft er i marts 2016 blevet be-
sluttet af et flertal i Folketinget – og dermed
indvarsles en tid, hvor mange flere danskere
vil få sværere ved at få enderne til at nå sam-
men i deres husholdningsbudget.
Kontanthjælpsloftet er den foreløbige
kulmination på en række politiske reformer
indgået siden 2012, der alle har ændret
levevilkårene for lavindkomstgrupperne og
dermed også de mest socialt udsatte grup-
per i landet. I kapitel 1 kan man læse om de
reformer. Fællesnævneren for reformerne er,
at de alle – selvom de er indgået af forskel-
lige politiske flertal – er udtryk for, at der
hersker en bred politisk forbrødring om-
kring begrebet ”nødvendighedens politik”.
Altså reformer, der har besparelser som det
væsentligste sigte, men under dække af at
ville gøre det bedre for socialt udsatte ved at
styrke incitamenter for mennesker på over-
førselsindkomster til at komme i job.
Kontanthjælpsloftet stikker naturligvis
aktuelt ud som en særlig grel lovændring,
som med sikkerhed vil føre til yderligere fat-
tigdom og marginalisering af socialt udsatte
mennesker og deres børn. Regeringen har
sirligt kunnet udregne, at arbejdsudbuddet
forøges med 700 mennesker som følge af
reformen. Hvor mange flere, der må leve i
fattigdom – hvor mange flere børn, der må
vokse op i fattigdom, hvor mange ekstra
hjemløse loftet vil føre med sig – samt
en masse andre sociale konsekvenser;
alle disse spørgsmål har regeringen ikke
beskæftiget sig med. Med andre ord ved vi
ikke noget om de konsekvenser af kontant-
hjælpsloftet, der ekskluderer mennesker fra
fællesskabet, selvom det er evident, at loftet
vil føre en negativ udvikling med sig for
mange berørte.
Nu er det ikke sådan, at alle reformerne
kun har bragt negative nyheder for socialt
udsatte med sig. Som man kan læse om i
kapitel 1, ser det nu ud som om, at ressour-
ceforløbene faktisk bliver anvendt i stigende
grad af kommunerne. Idet ordningen endnu
kun er et par år gammel, er det stadig spar-
somt med sikker viden om afsluttede res-
sourceforløb. Og der har været et par svært
uheldige historier i pressen om, at flere er
døde i løbet af ressourceforløb end kommet
i beskæftigelse. Ikke desto mindre må man
sige, at det faglige udgangspunkt for res-
sourceforløbene ser meget positivt ud: Den
grundige afklaring for borgeren inden forlø-
bet visiteres, en tidsramme, som er lang nok
til at skabe ro og muligheder for borgeren,
og ressourcerne, der investeres i borgeren,
som gør det muligt at opbygge kompeten-
cer og blive gode erfaringer rigere. Debatten
omkring kontanthjælpsloftet har også vist, at
medlemmer af regeringen igen og igen har
pointeret, at kontanthjælpen jo er tænkt som
en midlertidig ydelse, at mennesker ikke skal
”parkeres” på kontanthjælp. Hvis loftet fører
til, at der generelt kommer et øget fokus på
afklaring for borgerne i kontanthjælpssyste-
met, så flere kommer i gang med ressource-
forløb eller på førtidspension, så har loftet da
haft en positiv sidegevinst.
I september 2015 valgte regeringen at
afskaffe brugen af den officielle danske fat-
tigdomsgrænse; for en regering, der har slået
sig op på at gennemføre socialpolitik, der
beviseligt virker, er det et pudsigt træk. Men
så måske alligevel ikke, når man senere lærte
indholdet af kontanthjælpsloftet at kende.
I 00´erne voksede afsavnene og fattigdom-
men under det loft, der var dengang.
Vi venter endnu på de konkrete afløsere
for de sociale 2020-mål, som den tidligere
regering indførte, men forsømte at arbejde
stringent med. Det behøver ikke at være en
dårlig udvikling, de nye mål kan dårligt få
mindre praktisk betydning end de gamle.
Der skal lyde en opfordring til at sætte fokus
på, at antallet af fattige og hjemløse ikke
stiger yderligere i de kommende år: I august
2015 offentliggjorde SFI den seneste hjem-
løsetælling, der viste en ny deprimerende
8
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0009.png
rekord – 6.100 hjemløse er der nu i Danmark.
Nu ser man, at kommunerne presses af den
stadigt aktuelle flygtningekrise, og mulighe-
derne for at bygge billige boliger til udsatte
er meget få. Derfor har Rådet også oversendt
sine anbefalinger om, hvordan man politisk
kan åbne op for flere billige boliger, til Fol-
ketingets medlemmer og relevante ministe-
rier. Udfordringen med hjemløshed og den
akutte mangel på billige boliger er en af de
helt store indenrigspolitiske udfordringer af
socialt tilsnit i disse år.
Der er emner, som de ovenstående, som man
helt frivilligt tager på sig. Og så er der de em-
ner, som kommer udefra, og som man ufrivil-
ligt bliver nødt til at forholde sig til. Et sådant
emne er udflytningen af Rådets sekretariat til
Bornholm. Da regeringen 1. oktober 2015 of-
fentliggjorde sin store plan for udflytningen
af 4.000 statslige arbejdspladser viste det sig,
at 5 af de 4.000 er Rådets sekretariat – og at
det fremover vil have hjemsted på Øster-
søens Perle. Om end Rådet nok har en vis
erfaring med pressens henvendelser, så må
jeg nok erkende, at mængden af henvendel-
ser på dagen og månederne efter var ganske
overvældende. De fleste henvendelser var
undrende af karakter – ligesom i øvrigt de
mange kommentarer fra samarbejdspart-
nere: Fællesnævneren var ”hvorfor” efter-
fulgt af ét stort spørgsmålstegn. Ingen kan
være uenig i regeringens målsætning om et
Danmark i balance. Her kunne man indskyde,
at dét mantra da meget gerne måtte gælde
alle regeringens beslutninger – men ser man
på kontanthjælpsloftet, er det så oplagt ikke
tilfældet.
Rådet tager udfordringen med flytning af
sekretariatet til Bornholm på sig. Socialt
udsatte skal kunne høres i den offentlige
debat – fattige, hjemløse, stofmisbrugere,
mennesker med psykiske lidelser, prostitu-
erede og udsatte grønlændere bl.a. skal have
et talerør, som er uafhængigt af regeringen,
selvom det er staten, der betaler regningen.
Dén rolle er vi glade og ydmyge overfor i
Rådet.
Rådet og sekretariatet er fast besluttet på, at
flytningen ikke skal kunne spores i kvaliteten
eller intensiteten af vort arbejde i det kom-
mende år. Men det kræver selvfølgelig, at
regeringen kompenserer Rådet for den tid,
der vil gå til rejse, og de penge, der skal bru-
ges på billetter, når regionalpolitikken møder
virkeligheden.
Denne årsrapport opsummerer, hvad Rådets
arbejde i overskrifter har bestået i over de
sidste års tid. Traditionen tro bød året på to
faste begivenheder i Odense: Dels dialog-
mødet med de lokale udsatteråd d. 3. juni og
dels den som altid meget velbesøgte Bruger-
nes Bazar med cirka 1.400 gæster i Kongens
Have i Odense d. 25. august; i december
fulgte en stor konference om aspekter ved
henholdsvis af- og kriminalisering af stoffer
samt et idéseminar om, hvordan vi sikrer
flere billige boliger i Danmark. I marts af-
holdte Rådet en stor konference om udsatte
grønlandske kvinder i Fællessalen på Christi-
anborg. Disse og Rådets øvrige udadrettede
aktiviteter kan man læse om i kapitel 9.
Til sidst vil jeg gerne rette en tak til rådsmed-
lemmerne for deres indsats i den forløbne
periode. I år skal der lyde en særlig tak til Cliff
Kaltoft for hans arbejde i Rådet. Efter en man-
geårig indsats valgte han at træde ud af Rådet
i begyndelsen af 2016. Det har været en pe-
riode, der med sine vedvarende debatter om
forholdene for samfundets mest udsatte, har
mindet os om, at vi i den fortsatte diskussion
om og udvikling af det danske velfærdssam-
fund har en vigtig rolle at spille i forhold til at
få alle borgere med ombord. Afslutningsvis
skal der lyde en særlig tak til sekretariatet for
god og effektiv betjening. Og endelig en stor
tak Rådets mange samarbejdspartnere.
God fornøjelse med årsrapporten!
Jann Sjursen
Formand for Rådet
for Socialt Udsatte
9
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0010.png
KAPITEL Socialt udsattes situation
KAPITEL 11• •Socialt udsattes situation
10
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0011.png
KAPITEL 1:
Socialt udsattes situation
Fattigdomsgrænsen er afskaffet
– men fattigdommen stiger
Aftalen fra efteråret 2015 om et såkaldt
moderne kontanthjælpsloft og en genind-
førelse af kravet om 225-timers ordinært
ustøttet arbejde årligt som forudsætning for
at oppebære en normal kontanthjælpsydelse
har været et at forårets mest omdiskuterede
socialpolitiske temaer. Forligspartierne ser
aftalen som et værdipolitisk initiativ, der skal
sende et signal om, at det altid kan betale sig
at arbejde. Det sidste er også et væsentlig
led i at skabe en mere dynamisk økonomi,
lyder det. Isoleret set vurderer Beskæftigel-
sesministeriet selv, at aftalen vil betyde, at
700 flere kommer i job – ud af de over 30.000
borgere, som bliver berørt af ændringerne.
Kritikerne af reformen ser den som en ud-
hulning af sikkerhedsnettet for samfundets
dårligst stillede borgere, der vil resultere
i fattiggørelse og forøge risikoen for flere
hjemløse. Samlet vil de mange afsavn og
det lavere leveniveau føre til mere udbredt
håbløshed blandt de ramte og dermed flere
socialt marginaliserede mennesker. Erfarin-
gerne med fattigdomsydelserne fra 00’erne
viste med al tydelighed, hvad konsekvenser-
ne bliver, når ydelserne beskæres: To tred-
jedele af modtagerne af de laveste sociale
ydelser undlod dengang at gå til tandlægen
af økonomiske grunde, mens en tredjedel af
den samme gruppe undlod at købe læge-
ordineret medicin, fordi de ikke havde råd
– det viser undersøgelsen ”Konsekvenser af
de laveste sociale ydelser” fra Sociologisk In-
stitut, Roskilde Universitet, CASA og Aalborg
Universitet fra 2009.
I forhold til afvejningen mellem på den ene
side hensynet til, at der er et incitament til
at arbejde, og på den anden side, at der er
et tilstrækkeligt basalt forsørgelsesniveau,
vurderer Rådet, at det sidste hensyn er blevet
skubbet ud på sidelinjen. Rådighedsbeløbet
for kontanthjælpsmodtagere, som rammes
af kontanthjælpsloftet og ikke kan finde en
tilstrækkelig billig bolig, bliver så lavt, at der
er risiko for at de ender i hjemløshed. De
bekårede ydelser gør det samtidig endnu
vanskeligere at få hjemløse ud af hjemløshed
og ind i en bolig. De sociale konsekvenser af
genindførelsen af fattigdomsydelserne kan
blive store – på trods af, at loftet med Be-
skæftigelsesministeriets egne ord ikke har en
mærkbar beskæftigelseseffekt. Der er altså
ikke udsigt til, at de ramte vil komme i job –
kun til mere fattigdom og flere udsættelser.
Og apropos fattigdom bød 2015 på endnu
et tilbageskridt for fattigdomsbekæmpelsen:
Den danske fattigdomsgrænse og redegø-
relsen over antallet af fattige i Danmark, som
den tidligere regering indførte, blev med re-
geringsskiftet afskaffet igen. Paradoksalt nok
i en tid, hvor den politiske retorik om, at der
skal måles effekt på alt, er fremherskende.
Man kan kun gisne om, hvorfor regeringen
ikke vil måle fattigdomseffekten af sin egen
politik. Og så sker det endda samtidig med,
at FN har præsenteret 17 verdensmål, hvoraf
udryddelse af fattigdom er ét af målene. Et
mål, som Danmark er forpligtet på at følge
op på nationalt.
11
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0012.png
KAPITEL Socialt udsattes situation
KAPITEL 11• •Socialt udsattes situation
Fattigdommen i Danmark toppede i 2011
- blandt andet som følge af afskaffelsen af
00’ernes fattigdomsydelser – og må alt andet
lige forventes at stige igen i de kommende
år, uanset om regeringen vil offentliggøre
egne fattigdomstal eller ej. Tendensen til
øget fattigdom vil forstærkes af effekterne
af den tidligere regerings skattereform fra
2012, førtids- og fleksjobreformen fra 2013
og kontanthjælpsreform fra 2014. Disse re-
former kan øge antallet af fattige med 10.700
personer, når de er fuldt indfaset. Det frem-
går af Familiernes Økonomi fra Økonomi- og
Indenrigsministeriet i 2014.
Er reformerne kommet til at virke?
Reformerne på både kontanthjælps- og
førtidspensionsområdet har som beskrevet
konsekvenser for socialt udsatte. En særlig
risikogruppe er socialt udsatte, som grun-
det sociale og helbredsmæssige problem-
stillinger står langt fra arbejdsmarkedet.
De er i kontanthjælpssystemet i længere
tid. De kan ikke umiddelbart få tilkendt før-
tidspension, men udsigterne til at komme i
job er samtidig ringe.
I den politiske retorik er kontanthjælp en
midlertidig ydelse. Men et ressourcefor-
løb – hvor ydelsesniveauet er på kontant-
hjælpsniveau – kan vare op til fem år. Det
er forbundet med usikkerhed og stress for
mange udsatte. Samtidig kører udviklingen
Tabel 1.1
Antal økonomisk fattige over tid
1999
I alt
– heraf børn (2-17 år)
– heraf kvinder
– heraf kvinder (procent af alle)
-
16.200
3.700
2011
43.100
10.500
-
-
2012
39.300
7.900
11.985
31
2013
40.000
7.300
12.372
31
Kilde: ’Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter’, Økonomi- og Indenrigsministeriet, maj 2015
12
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0013.png
mod et mere rummeligt arbejdsmarked
med plads til socialt udsatte desværre
fortsat i slæbegear.
Det ser dog ud til, at tildelingen af res-
sourceforløbene er kommet bedre i gang.
Der er en stigning i antallet fra 2014 til
2015. For så vidt angår indholdet og ef-
fekten af ressourceforløbene, lyder der
positive toner i en undersøgelse fra SFI fra
november 2015: Der er gode erfaringer fra
både koordinerende sagsbehandlere samt
borgere, der ser positivt på den længere
tidshorisont (op til fem år) og de ressourcer
og muligheder, der er tilknyttet ressource-
forløbene. Dog beskriver SFI også, at der er
udfordringer for de svageste borgere, der
ikke altid kan overskue et møde med reha-
biliteringsteamet eller de mange mulighe-
der, som bliver tilbudt dem selv at forfølge.
Antallet af nytilkendelser af førtidspension
har som nævnt i tidligere årsrapporter været
kraftigt dalende, siden førtidspensionsrefor-
men slog igennem.
De endelige konsekvenser af de omfattende
reformer kendes endnu ikke, men sikkert er
det, at reformerne hidtil har skabt megen
usikkerhed blandt udsatte på kanten af
arbejdsmarkedet. Om intentionerne med
reformer bliver til virkelighed, er fortsat et
ubesvaret spørgsmål. Rådet vil også i 2016
og 2017 følge udviklingen tæt.
Tabel 1.2
Antal nytilkendelser af førtidspension og personer, der begynder i ressourceforløb og fleksjob
2010
Nytilkendelser af førtidspension
Ressourceforløb
Fleksjob
Note: Tallene er for "Personer påbegyndt forløb" i perioden.
2011
15.969
-
11.261
2012
14.621
-
12.574
2013
5.743
2.158
11.626
2014
5.682
7.469
14.122
2015
6.386
8.665
13.851
17.151
-
11.560
Kilde: www.jobindsats.dk og Ankestyrelsen, ast.dk, for førtidspension
13
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0014.png
KAPITEL 1 • Socialt udsattes situation
Antallet af hjemløse
stiger endnu engang
I 2015 blev nye hjemløsetal offentliggjort.
Beklageligvis bragte denne tælling heller
ikke de længe ventede nyheder om, at hjem-
løsekurven er knækket – tværtimod. Antallet
af hjemløse i Danmark stiger fortsat og er
nu i tællingsugen oppe på mere end 6.000
hjemløse. Det er mere end 20 procent flere
end ved den første tælling i 2007.
Tidligere har Rådet for Socialt Udsatte
beskrevet, hvordan antallet af særligt unge
hjemløse på 18-25 år har været kraftigt sti-
gende. I 2015-tællingen ses stigningen dog
særligt blandt de 25-29 årige. Det er i den
forbindelse nærliggende at lave en kobling
til udvidelsen af den lave kontanthjælps-
ydelse – ”ungeydelsen” – som forud for tæl-
lingen er blevet udvidet til også at gælde for
de 25-29-årige. Selvom hjemløshed handler
om meget mere end et tag over hovedet, så
handler det også om at kunne betale hus-
lejen. Og det er meget svært, når indtægts-
grundlaget er minimalt – mens huslejerne
stiger og stiger.
Tabel 1.3
Antal hjemløse over tid
2007
SFI’s hjemløsetælling (uge 6)
– heraf overnatter på gaden eller lign.
– heraf natvarmestuer
– heraf herberg, forsorgshjem
– heraf kvinder (procent af alle)
20
5.253
552
2009
4.998
506
355
1.952
22
2011
5.290
426
283
1.874
23
2013
5.801
595
349
2.015
22
2015
6.138
516
281
2.008
22
Kilde: ’Hjemløshed i Danmark, National kortlægning’, i årene 2007, 2009, 2011, 2013, 2015, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Tabel 1.4
Antallet af brugere og deres samlede ophold på 110-boformer efter opholds varighed
2010
I alt
– heraf 120 dage - 1 år
6.274
1.659
2011
6.219
1.670
2012
6.199
1.734
2013
6.118
1.857
2014
6.369
1.844
Kilde: Ankestyrelsens databank og Brugere af botilbud efter servicelovens § 110, årsstatisk
14
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0015.png
I 2015 har Rådet for Socialt Udsatte haft
særligt fokus på netop manglen på billige
boliger. Det kan du læse mere om i kapitel 2.
En anden tendens, som har været gennem-
gående og især slår igennem i den seneste
hjemløsetælling, er en stigning i antallet
af hjemløse over 50 år. Det kan skyldes, at
hjemløse lever længere i dag. Det kan også
skyldes, at flere over 50 år falder udenfor
i dagens velfærdssamfund. De hjemløse
over 50 år befinder sig især på herberger og
forsorgshjem. I alt er antallet af ophold på
herberger og forsorgshjem for hjemløse i alle
aldre svagt stigende.
Figur 1.1
Antal huslejesager med effektiv udsættelse af lejere
i peroden 2007 - 2015
5000
4000
3000
2000
1000
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Kilde: “Statistik for fogedsager – udsættelsessager for privat bolig 2007 - 2015”, Domstolsstyrelsen
15
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0016.png
KAPITEL Socialt udsattes situation
KAPITEL 11• •Socialt udsattes situation
Ringe datagrundlag på
stofmisbrugsområdet
Som det ses af tabel 1.5 i dette afsnit arbej-
der man stadig med seneste data fra 2013.
Det er kort sagt beskæmmende, at der
endnu ikke er opdaterede tal fra 2014. For
en regering, der bryster sig af at ville skabe
socialpolitik på basis af sikker viden om, hvad
der virker, burde data på stofmisbrugsom-
rådet have højeste prioritet. Hvorom alting
er: Sundhedsstyrelsens seneste skøn over
antallet af stofmisbrugere i Danmark er fra
2009 og anslår, at der er 33.000 personer i
Danmark med et stofmisbrug. Cirka 13.000
personer vurderes at være aktive injektions-
misbrugere. Center for Rusmiddelforskning
skønner, at antallet af personer med behand-
lingskrævende misbrug snarere er 70.000
- 90.000, hvoraf hovedparten er hashmisbru-
gere. Læs mere om dette i kapitel 4.
Antallet af personer i behandling for deres
stofmisbrug har også været stigende fra
2009 til 2013, hvor ca. 17.500 personer var
i stofmisbrugsbehandling. Af de ca. 13.000
aktive injektionsmisbrugere, der er målgrup-
pen for substitutionsbehandling, var ca.
7.000 i behandling. Antallet af døgnbehand-
linger er faldet markant i perioden. For dem,
der lykkes med at opnå stoffrihed, vil døgn-
behandling ofte være et centralt element i
den samlede behandling.
Ved siden af den kommunale behandlings-
indsats er der også en stor behandlingsind-
sats i Kriminalforsorgens regi. Det fremgår,
at i 2013 og 2014 var der godt 4.000 indsatte
i behandlings for stof- og alkoholmisbrug
i fængsler og arresthuse, heraf ca. 2.500 i
fængslerne alene. Behandlingsindsatsen i
fængslerne er fordelt på ambulant behand-
ling og intensiv behandling. Den sidste kan
med rimelighed sammenlignes med døgn-
behandling. I 2014 var godt 800 indsatte i
den intensive misbrugsbehandling. Sam-
menholdt med den begrænsede adgang til
kommunalt finansierede døgnbehandling, så
er der noget, der tyder på, at vejen til døgn-
behandling går over en fængselsdom.
Behandlingsgarantien holder ikke
Siden 2003 har der været en garanti for
behandling af stofmisbrugere på 14 dage
efter henvendelsen. Mange kommuner har
længe haft problemer med at overholde
behandlingsgarantien. Det blev kritiseret
af Rigsrevisionen i en beretning i 2012. Der
er et fortsat stigende antal kommuner, som
ikke overholder garantien, jf. figur 1.2. 45
af landets 98 kommuner overholder be-
handlingsgarantien eller har overskridelse i
mindre end 5 procent af sagerne. I 2011 var
det 53 kommuner, der overholdt garantien.
28 kommuner har overskridelser på mellem
5 og 15 procent af sagerne, og 26 kommu-
ner har overskridelser i over 15 procent af
16
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0017.png
Tabel 1.5
Den kommunale behandlingsindsats over for stofmisbrug: antal, former og økonomi
2009
Stofmisbrugere i behandling
– heraf substitution
– heraf kvinder (i procent af alle)
Døgnbehandlig (DANRIS)
Kommunernes udgifter (mio. kr. 2015-pl)
13.700
7.750
22
1.259
971
2010
14.600
7.850
23
1.010
949
2011
16.200
7.600
22
773
881
716
894
2012
17100*
-
2013
17.500
7.050
22
704
876
Kilder: ’Narkotikasituationen i Danmark 2015’, Sundhedsstyrelsen, DANRIS 2013 Stof, CFR 2014, Kommunernes regnskaber, Databank DST og rådets egne beregninger
Tabel 1.6
Kriminalforsorgens behandlingsindsats, antal og former
2012
Igangsatte forløb
– heraf fængsler
– heraf arresthuse
Igangsatte forløb fængsler
– heraf ambulant (2014)
– heraf behandlingsafdelinger (2014)
– heraf substitution
Note: Tallene er for misbrugsbehandling og omfatter også alkoholmisbrug (360 i fængsler i 2014)
Kilde: årsrapport for 2014 vedr. misbrugsbehandling, Kriminalforsorgen
2013
4.353
2.524
1.829
2.524
2014
4.199
2.545
1.654
2.545
1.736
809
3.424
2.216
1.208
2.016
234
294
174
17
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0018.png
KAPITEL Socialt udsattes situation
KAPITEL 11• •Socialt udsattes situation
sagerne. Seks af kommunerne havde i 2013
overskridelser af behandlingsgarantien i
mere end en tredjedel af behandlingsforlø-
bene mod kun tre i 2011.
Samlet registrerede kommunerne i 2013
7.153 nye anmodninger om behandling. Der
blev startet 6.839 nye forløb. I 841 tilfælde
blev behandlingsgarantien på 14 dage over-
skredet. Det svarer samlet til 11,7 procent af
anmodningerne, hvilket er en stigning på 0,7
procent i forhold til 2012. Overskridelserne
nærmer sig nu det omfang på 13 procent,
som Rigsrevisionen kritiserede stærkt i beret-
ningen fra 2012. Der foreligger endnu ikke
ved årsrapportens deadline tal for 2014.
Overordnet må man sige, at regeringen kraf-
tigt bør overveje, om den ønsker en behand-
lingsgaranti på stofmisbrugsområdet af navn
– eller af gavn.
De mange overskridelser skal formentlig ses
i sammenhæng med et stigende behov for
behandling uden en tilsvarende stigning i
budgetterne til misbrugsbehandling, jf. tabel
1.5. Kommunerne har siden 2009 sparet
næsten 10 procent på området. Det er stærkt
kritisabelt, at kommunerne fortsat ikke
overholder behandlingsgarantien. Det er
ofte afgørende for misbrugerne, at behand-
lingen startes op, når motivationen er der, og
ønsket om behandling rejses.
Figur 1.2
Antallet af kommuner fordelt på antal overskridelser i nystartede
behandlingsforløb i % af antal nye anmodninger
60
52
50
40
30
20
10
0
49
45
Antal kommuner, hvor overskridel-
serne er under 5 % af nye
anmodninger.
27
26
25
21
26
23
Antal kommuner, hvor overskridel-
serne er 5 - 15 % af nye anmod-
ninger.
Antal kommuner, hvor overskridel-
serne er over 15 % af nye anmod-
ninger.
2011
2012
2013
Figur 1.3
Antal narkorelaterede dødsfald 2009 - 2014
300
250
200
150
100
50
0
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Kilde: 'Narkotikasituationen i Danmark 2015", Sundhedsstyrelsen
18
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0019.png
Den positive udvikling i forhold til narkorela-
terede dødsfald i 2012 og 2013 vendte med
tallene for 2014. Antallet af narkorelaterede
dødsfald er nu tilbage på det samme høje
niveau som før 2012.
For at styrke indsatsen mod stofmisbrug
blev satspuljepartierne med satspuljeaftalen
for 2015 enige om, at der skulle nedsættes
en arbejdsgruppe til kortlægning af den
samlede indsats på området. Rapporten fra
arbejdsgruppen udkom i september 2015.
Der er tale om en beskrivelse af regelsæt og
en række aktiviteter i forhold til indsatsens
fire søjler: Forebyggelse, behandling, skades-
reduktion og kontrol.
setællingerne, at fire ud af ti hjemløse har et
alkoholmisbrug. Yderligere viser undersøgel-
ser fra Center for Rusmiddelforskning, at der
blandt unge i alderen 15-24 skønnes at være
mellem 25-30.000 personer med direkte
interventionskrævende misbrug af alkohol.
Men som også nævnt i tidligere årsrapporter,
mangler der en mere systematisk dataud-
redning i forhold til alkoholmisbrugsbe-
handlingen. Rådet finder det kritisabelt, at
der mangler solid statistik for kommunernes
indsats på området.
I et forsøg på at få mere systematisk viden
om kommunernes indsats på området, har
Rådet fået udarbejdet en undersøgelse, der
dels giver et overblik over tilbud om alko-
holbehandling til socialt udsatte borgere,
samt en analyse af mulige barrierer, som
borgere oplever i forhold til at få et relevant
behandlingstilbud. Undersøgelsen er ud-
arbejdet af SFI – Det Nationale Forsknings-
center for Velfærd og blev offentliggjort i
februar 2015. Læs mere om undersøgelsen
i kapitel 3 om alkoholbehandling til socialt
udsatte borgere.
Hvad ved vi om udsatte med
alkoholmisbrug?
Statens Institut for Folkesundhed skønner,
at 140.000 danskere er alkoholafhængige.
Langt de fleste er dog ikke socialt udsatte.
Betegnelsen ”socialt udsatte mennesker med
et alkoholmisbrug” dækker over personer
med sociale problemer og/eller psykiske
vanskeligheder kombineret med et skadeligt
alkoholforbrug eller alkoholafhængighed.
Rådets undersøgelse af socialt udsattes
sundhed og sygelighed – ”SUSY Udsat 2012”
– viste, at hver sjette socialt udsatte havde
et alkoholmisbrug. Derudover viser hjemlø-
19
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0020.png
KAPITEL Socialt udsattes situation
KAPITEL 11• •Socialt udsattes situation
Kun få kvinder i stort program på
prostitutionsområdet
Det satspuljefinansierede projekt Exit Prosti-
tution til en satsning på samlet 46 mio. kr. er
forlænget indtil udgangen af 2016. Projektet
har til formål at hjælpe mennesker ud af
prostitution eller alternativt forbedre livkva-
liteten for mennesker, imens de befinder sig
i prostitution. SFI har primo 2016 udarbejdet
et statusnotat, som belyser de foreløbige
resultater og tendenser for projektet. De
foreløbige resultater peger på nogle klare
udfordringer.
Projektkommunerne i henholdsvis Køben-
havn, Odense, Aarhus og Aalborg har ifølge
SFI fået et redskab til at løse den sociale
opgave, kommunerne står overfor, når de
møder borgere med prostitutionserfaring.
Dette via metoden Critical Time Intervention
(CTI), der tidligere har vist gode resultater i
forhold til hjemløshed. Metoden har i pro-
jektet været afprøvet og justeret i forhold til
mennesker i prostitution.
De fire projektkommuner har med udgan-
gen af januar 2016 tilsammen haft i alt 132
borgere i forløb, hvoraf 23 borgere stadig er i
gang med et CTI-forløb. Efter Rådets vurde-
ring taler en så antalsmæssig lille gruppe sit
tydelige sprog. Nemlig at projektdesignet
er for snævert udformet og målgruppen for
projektet for lille. Udenfor står dermed en
alt for stor gruppe, som projektet ikke har
formået at favne. Projektet favner formentlig
ikke en potentielt stor del af målgruppen,
der eksempelvis befinder sig i et kaotisk
misbrug eller af andre årsager ikke kan eller
ønsker at indgå i et exitforløb. SFI’s statusno-
tat viser desuden, at der sker et vist frafald
blandt borgere i CTI-forløb, og at projektet
dermed heller ikke formår at fastholde en del
af målgruppen i et længerevarende forløb.
Klart nok har mange af deltagerne i projektet
profiteret af indsatsen. Det er der selvfølgelig
grund til at glæde sig over – ligesom over
det kvalitetsløft, der er sket i projektkom-
munerne. Men med udgiftsniveauet for Exit
Prostitution in mente – projektet koster 46
mio. kr – er det dog svært at se, hvordan
projektkommunerne og andre kommuner
skal kunne fortsætte indsatsen ad denne vej,
når bevillingen til projektet udløber. Dermed
risikerer mennesker, der søger hjælp til at
forlade prostitution eller hjælp til behand-
ling af prostitutionsskader, ikke at få gavn af
indhøstede erfaringer fra projektet.
Rådet ser med alvor på, at et satspuljepro-
jekt af den volumen, som Exit Prostitution
har haft, ikke har formået at favne en
større del af målgruppen. Både i forhold til
indslusning til projektet såvel som fasthol-
delse i projektet. Rådet ser derfor gerne i
den afsluttende evaluering af projektet en
uddybning af, hvorfor målgruppen enten
ikke ønsker at indgå i exitforløb, hvorfor de
undervejs dropper ud, samt i hvilken grad
målgruppen reelt set profiterer af CTI-
20
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0021.png
metoden. Sidst men ikke mindst ser Rådet
gerne en belysning af leveomkostningers
betydning, herunder effekter af kontant- og
førtidspensionsreformerne, for målgrup-
pens ønsker om at forlade prostitution.
Retspsykiatri
Fra 2000 frem til 2011 steg antallet af for-
anstaltningsdomme fra 421 til 915 domme,
figur 1.4. I årene 2012 til 2014 er sket et lille
fald i antallet af domme til 809 domme i
2014, men antallet ligger stadig på ca. dob-
belt så mange domme som i 2000.
Stigningen og den samtidige store udbyg-
ning af retspsykiatrien har været anled-
ningen til flere initiativer med henblik på
at afdække årsagerne til stigningen – en
stigning som er politisk uønsket. Rådet fik i
2014 Justitsministeriets forskningskontor til
at lave en analyse af registerdata for dom-
mene. Analysen blev offentliggjort sidste år.
Den viste bl.a., at en stor del af dommene for
vold eller trusler om vold var for hændelser,
som skete, mens den dømte var indlagt eller
i behandling af psykiatrien. Den daværende
regerings psykiatriudvalg behandlede også
stigningen i retspsykiatriske patienter i dens
hovedrapport fra oktober 2013. Udvalget
anbefalede bl.a. løbende at monitorere
udviklingen på området og nærmere at
undersøge: lovgivningen og rammerne for
fastsættelse af sanktioner, om intentionen
med lovgivningen bliver efterlevet, her-
under i forhold til proportionalitet mellem
den kriminelle handling og sanktionen,
samt mulighederne for at reducere antallet
af borgere, der idømmes en retspsykiatrisk
foranstaltning. Det blev i forbindelse med
satspuljepartiernes psykiatriaftale fra juni
2014 aftalt, at der skulle nedsættes en eks-
pertgruppe til at undersøge nærmere, hvad
der ligger bag udviklingen med det stigende
antal retspsykiatriske patienter.
Rapporten fra ekspertgruppen blev offent-
liggjort kort før julen 2015. Den gennemgår
en række forskellige hypoteser og be- eller
afkræfter en række af dem. Ekspertgruppen
påpeger, at stigningen primært er i domme
for mindre alvorlige personfarlige hændelser.
Særligt finder ekspertgruppen, at følgende
faktorer bidrager til forklaring af stigningen:
Figur 1.4
Antal foranstaltningsdomme fordelt på køn
1000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Mænd
Kvinder
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Levevilkår
21
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0022.png
KAPITEL Socialt udsattes situation
KAPITEL 21• •En møllesten om halsen – socialt udsatte og gæld
Der er større opmærksomhed om
lovovertræderes mentale tilstand. Der
gennemføres 50 procent flere mentalun-
dersøgelser.
Indførelsen af tidsbegrænsningen på
domme i 2000 medfører domme til
personer, der begår kriminalitet under en
foranstaltning, hvor praksis før var tiltale-
frafald.
Antallet af mennesker med psykiske lidel-
ser og et samtidig misbrug er stigende.
Kombinationen forøger risikoen at begå
kriminalitet.
Ekspertgruppen har ikke inden for de afsatte
rammer kunnet gennemføre nye større un-
dersøgelser, men der er dog gennemført en
række nye registeranalyser både af foranstalt-
ningsdomme og lægemiddelforbrug, ligesom
der er indhentet beskrivelser af praksis fra
regionerne og beskrivelse af regler i de
nordiske lande og England. Der er nye vigtige
resultater, såsom at en meget stor andel af
sagerne vedrørende vold eller trusler om vold
mod offentligt ansatte sker på bostederne.
Rådet for Socialt Udsatte rettede i marts
2015 sammen med Institut for Menneskeret-
tigheder henvendelse til ekspertgruppen
med en opfordring til særligt at kigge på:
1. Proportionalitet i valget af sanktion/
sanktionsudmåling for personer med
psykisk sygdom
2. Retssikkerhed under fuldbyrdelsen af
foranstaltningen
3. Ligebehandlingen af personer med an-
den etnisk baggrund end dansk.
Ekspertgruppen har alene kigget på data,
der kan belyse den tredje pind i henvendel-
sen, hvor hypotesen om en overrepræsenta-
tion af personer med anden etnisk baggrund
end dansk afkræftes. Det er fortsat Rådets
opfattelse, at der bør gennemføres analyser
af den manglende proportionalitet i valget
Samtidig kan ekspertgruppen afkræfte, at
stigningen kan begrundes med domme til
personer med anden etnisk bagrund eller
særlige kombinationer af lægemidler og
behandlingsophør. Selv om flere af retslæge-
rådets medlemmer deltog i ekspertgruppen,
har gruppen ikke forholdt sig til retslægerå-
dets rolle, ligesom ændringer i anmeldelses-
og domspraksis ikke er tilstrækkeligt belyst.
Det havde været oplagt at se nærmere på
betydningen af den udbredte ”nul-tolerance”
politik, som Danske Regioner i 2011 omtalte
således: ”….udvalget finder det overvejende
sandsynligt, at offentligt personale, herun-
der sundhedspersonale, gennem en lavere
tolerancetærskel over for patienters vold
eller trusler om vold bidrager til, at antallet af
foranstaltningsdomme stiger.”
22
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0023.png
af sanktion og sanktionsudmåling, som blev
påvist af Institut for Menneskerettigheder i
en analyse fra 2006. Hvis manglende pro-
portionalitet betvivles, bør der igangsættes
en ny domsgennemgang. Samtidig bør der
igangsættes et arbejde med henblik på at
udvikle modeller, der sikrer en proportiona-
litet i domspraksis. Der bør ligeledes følges
op på psykiatriudvalgets anbefalinger om at
undersøge lovgivningen og rammerne for
sanktionsfastsættelse samt mulighederne for
at reducere antallet af foranstaltninger, lige-
som opfordringen fra FN’s handicapkomite
om at igangsætte en strukturel gennemgang
af de procedurer, der anvendes til at sanktio-
nere personer med handicap, når de begår
kriminelle handlinger, bør følges.
Ekspertgruppen har ikke kigget på retssikker-
heden under fuldbyrdelsen. Ekspertgruppen
skulle kigge på mulige årsager til stigningen
i antallet af domme. Rådet mener, at der er
behov for også at kigge på dette aspekt af
retspsykiatrien herunder spørgsmål i relation
til betydningen for behandlingen, at perso-
nalet i lukkede afsnit både er behandler og
sikkerhedspersonale, ligesom der også bør
kigges på, hvordan retspsykiatriske patienters
klageadgang i forbindelse med beslutninger
om ufrivillig indlæggelse, forlængelser af
indlæggelser mv. kan styrkes.
Rådet foreslog i årsrapporten 2015, at re-
geringen forpligtes til at udarbejde en årlig
redegørelse på det retspsykiatriske område.
Rådet mener fortsat, at det er vigtigt med en
sådan redegørelse.
Kommuners budgetter for
udsatteområdet
De offentlige nettodriftsudgifter til ud-
satteområdet er faldet med ca. 1 mia. kr.
siden 2010, jf. tabel 1.7. Det største fald er i
udgifterne til botilbud til socialt udsatte. Det
kan afspejle, at flere flytter ud fra botilbud
efter servicelovens §§ 107 og 108 til egen
bolig med bostøtte efter servicelovens §
85, hvilket ofte vil være udtryk for en bedre
samlet livssituation for brugerne. Statistik-
ken over beboere i botilbud er desværre så
mangelfuld, at det ikke er muligt at belyse
det nærmere.
Tabel 1.7
Offentlige nettodriftsudgifter til sociale indsatser til socialt udsatte
Mio. kr. 2015-priser
Botilbud mv. til personer med særlige sociale problemer
Social behandling til stof- og alkoholmisbrugere
Varige og midlertidige botilbud til socialt udsatte
Støtte- og kontaktpersoner til pers. med særlige sociale
problemer, sindslidende og misbrugere
Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud
til socialt udsatte
I alt
Kilde: Danmarks Statistik, databank: Regk31 og Regk53, samt Rådets egne beregninger.
2010
911
1.289
4.600
233
616
7.650
2011
904
1.200
4.154
170
540
6.968
2012
972
1.214
3.793
178
468
6.625
2013
1.030
1.228
3.858
168
498
6.783
2014
1.052
1.247
3.713
171
464
6.648
23
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0024.png
KAPITEL 1 • Socialt udsattes situation
Udgifterne til hjemløseinstitutioner og kvin-
dekrisecentre er steget med ca. 15 procent
i perioden. Det er institutioner, hvor kom-
munerne får 50 procent refusion på driftsud-
gifterne. Den anførte udgift er før statsrefu-
sion. Udgifterne til misbrugsbehandling er
efter et fald fra 2010 til 2011 på vej op igen.
Det skal bemærkes, at det er udgifterne til
alkoholbehandling, der stiger, mens udgifter
til stofmisbrugsbehandling er på det laveste
niveau i 2014 i de fem år.
Udgifterne til de opsøgende indsatser i form
af støtte- og kontaktpersonordninger og
lavtærskeltilbud som aktivitets- og sam-
værstilbud er faldende i perioden. Det er en
bekymrende udvikling, da det er nogle af de
tilbud, de mest marginaliserede udsatte har
mest gavn af.
24
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0025.png
Lokale udsatteråd sætter udsathed
på dagsordenen i kommunerne
I en tid, hvor det generelt kan være svært at
få politikerne i tale omkring socialt udsattes
situation, er det også lyspunkter: Antallet af
lokale udsatteråd stiger fortsat – og flere er
på vej. Der er nu 32 udsatteråd landet over,
mens yderligere tre kommuner er på vej med
udsatteråd. Der er 20 kommuner, som har
vedtaget en udsattepolitik, mens hele 11
kommuner er på vej med én.
Det er med Rådet for Socialt Udsattes øjne
meget positivt at se, hvordan flere og flere
kommunalbestyrelser ”tør” inddrage socialt
udsattes stemmer aktivt i udviklingen af den
lokale politik gennem de lokale udsatteråd
og udsattepolitikker. Det kommer der meget
god dialog og udvikling ud af. Rådet for
Socialt Udsatte mener, at det er altafgørende,
at socialt udsatte selv kommer til orde. Det
gælder ikke mindst i lokalsamfundet, hvor
hver kommune har sine kendetegn og sine
udfordringer.
At de lokale udsatteråd ikke er lovpligtige,
sådan som lokale ældreråd og lokale handi-
capråd er det, er fortsat en gåde. Men samti-
dig med, at Rådet for Socialt Udsatte vil blive
ved med at gentage, at udsatterådene bør
være lovpligtige i alle kommuner, så er det
tilladt at glæde sig over, at rådene spreder
sig – lovpligtige eller ej.
KOMMUNER MED LOKALE UDSATTERÅD
Esbjerg, Faxe, Fredericia, Frederiksberg, Haderslev, Helsingør,
Herning, Holstebro, Horsens, Høje-Taastrup, Kolding, København,
Køge, Langeland, Norddjurs, Nyborg, Næstved, Odense, Odsherred,
Randers, Roskilde, Silkeborg, Skive, Slagelse, Svendborg,
Sønderborg, Thisted, Vejle, Vesthimmerlands, Viborg, Aalborg,
Aarhus
KOMMUNER MED VEDTAGET UDSATTEPOLITIK
Dragør, Egedal, Fredericia, Frederiksberg, Guldborgsund, Haderslev,
Herning, Hillerød, Holbæk, Kolding, Nyborg, Odense, Randers,
Roskilde, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Vejle
25
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0026.png
KAPITEL 2 • Mangel på billige boliger skaber hjemløshed
KAPITEL 2:
Mangel på billige boliger skaber hjemløshed
Jeg fik at vide, da jeg blev boligindstillet,
at der kunne gå op til et år. Det er der gået
nu, og der er ikke sket noget.”
Ordene stammer fra en ung kvinde på 22
år, som bor på en hjemløseboform. Hun vil
gerne videre med sit liv. Men hun venter
på at få en bolig, hun kan betale. Og hun er
ikke den eneste. Manglen på billige boliger
i Danmark er et stigende problem, særligt i
de større byer. Det er et problem, som har en
markant social slagside. Socialt udsatte står
sjældent forrest i køen til billige boliger på en
husleje på omkring 3.000 kr. eller derunder.
FAKTA:
FÆRRE BILLIGE BOLIGER
Mens antallet af hjemløse stiger (se kapitel 1), falder antallet af billige boliger.
2.800 kr. (ekskl. forbrug) er det huslejeniveau, Beskæftigelsesministeriet anslår, at en
person på den laveste velfærdsydelse (integrationsydelse) kan betale. 3.200 kr. (ekskl.
forbrug) er det beløb, Københavns Kommune vurderer, at hovedparten af deres mål-
gruppe for kommunal anvisning kan betale.
En rapport fra Rigsrevisionen fra 2014 viser, at antallet af billige boliger er faldet
markant siden 2007. På landsplan er antallet af almene og privatudlejede boliger
med husleje på under 3.000 kr. om måneden faldet med 55 procent, mens antallet af
boliger med husleje på mellem 3.000-4.000 kr. om måneden er faldet med 27 procent.
Til gengæld er antallet af boliger med en husleje på mere end 4.000 kr. om måneden
steget med 71 procent i samme periode.
Kilde: Kuben Management for Rådet for Socialt Udsatte: Manglen på billige boliger – muligheder og barrierer for
flere billige boliger i Danmark, 2015
Hjemløshed og mangel på billige
boliger hænger sammen
Hjemløshed handler om meget mere end
manglen på et tag over hovedet. Men både
Rigsrevisionen og SFI peger på, at manglen
på billige boliger er en medvirkende årsag til,
at vi i disse år ser et stigende antal hjemløse.
Tallene, som fremgår af faktaboksen, taler
deres eget tydelige sprog.
26
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0027.png
Socialt udsatte unge rammes
på to fronter
Manglen på billige boliger rammer bredt.
Men ikke mindst udsatte unge i kanten af
uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet
rammes hårdt. Siden 2009 er der sket en
fordobling i antallet af unge hjemløse på 18-
24 år. Denne udvikling er der sket samtidig
med, at to tendenser har slået igennem på
området: For det første er den lave kontant-
hjælpsydelse til unge blevet udvidet. For
det andet er antallet af billige boliger faldet.
Det er ikke svært at lægge to og to sam-
men og se en sammenhæng i mellem på
den ene side de lave ydelser og de stigende
huslejeniveauer – og på den anden side den
stigende ungdomshjemløshed i Danmark.
re billige boliger. Det skyldes, at boligstøtten
udgør et vigtigt økonomisk bidrag til blandt
andet de laveste indkomstgrupper, som ellers
ikke er i stand til at betale deres husleje.
Med kontanthjælpsloftet er der en stor risiko
for, at flere vil blive sat ud af deres bolig, fordi
de mister deres boligstøtte. Det er borgere,
som ikke bare kan finde en anden og bil-
ligere bolig – for de er ofte ikke til rådighed.
Rådet er grundlæggende imod kontant-
hjælpsloftet. Men for at afhjælpe én af
konsekvenserne af loftet foreslår Rådet, at
kommunerne forpligtes til at stille en anden
og billigere bolig til rådighed for dem, som
mister deres boligstøtte og som følge deraf
ikke kan blive siddende i deres nuværende
bolig.
Kontanthjælpsloftet
forværrer problemet
Som omtalt i kapitel 1 har regeringen i foråret
2016 vedtaget et kontanthjælpsloft. Kontant-
hjælpsloftet indebærer, at der er et loft over,
hvor meget en borger må få i visse offentlige
ydelser samlet set ved siden af hans eller hen-
des kontanthjælp. Det betyder i praksis, at de
borgere, som rammes af kontanthjælpsloftet,
ofte vil blive ramt på deres boligstøtte.
Boligstøtten er ellers ifølge både eksperter,
kommuner og boligorganisationer et af de
bedste eksisterende redskaber til at afhjælpe
de negative konsekvenser af, at der bliver fær-
IDÉKATALOG: RÅDET LANCEREDE RAPPORT OM
MULIGHEDER OG BARRIERER FOR FLERE BILLIGE
BOLIGER
Kuben Management foretog for Rådet for Socialt Udsatte i 2015 en kortlægning og
analyse af mulighederne og barriererne for, at der kan tilvejebringes flere billige
boliger. Kortlægningen og analysen, som er foretaget i perioden fra foråret til efteråret
2015, ser også på årsagerne til, at manglen på billige boliger er et stigende problem i
Danmark.
Resultatet af kortlægningsarbejdet er en rapport med et større idékatalog over mulige
veje, man kan gå, og greb, man kan tage, for at tilvejebringe flere billige boliger.
Rapporten hedder ”Manglen på billige boliger – muligheder og barrierer for flere bil-
lige boliger i Danmark” og kan findes her: www.udsatte.dk under ”Publikationer”
27
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0028.png
KAPITEL 2 • Mangel på billige boliger skaber hjemløshed
Byg flere billige boliger
Den politik, der i mange år har løftet bo-
ligstandarden og sikret bedre boliger til
rigtig mange danskere, er i dag paradoksalt
nok også en barriere for at sikre boliger, der
er til at betale for de laveste indkomstgrup-
per. Det kan ikke anbefales at rulle den
kvalitet tilbage, der generelt er opnået i den
danske boligmasse – en høj boligstandard er
en positiv udvikling. Men det er i dag muligt
at bygge godt og billigt ved at tænke lidt ud
af boksen og for eksempel få mest mulig ud
af hver kvadratmeter.
Der er også potentialer i, at fonde enten selv
opfører billigere boliger, eller at de engage-
rer sig i opførelse af billigere boligbyggeri i
samarbejde med et ministerium, en region,
en kommune, et boligselskab eller en selv-
ejende institution.
Kuben Managements rapport fra december
2015, som blev udarbejdet for Rådet for So-
cialt Udsatte, rummer en hel række af forslag
til, hvordan der kan bygges godt og billigt
– hvis den politiske vilje på både statsligt
og kommunalt niveau er til stede, så er der
muligheder, som bør udnyttes langt bedre.
blematikken har ellers været kendt i årevis.
Skiftende regeringer har peget på, at det er
kommunalpolitikernes ansvar at skaffe det
nødvendige antal billige boliger til borgerne
i deres kommune – mens kommunerne til
dette svarer, at de ikke har de rette lovgiv-
ningsmæssige rammer for at kunne efterleve
det ansvar.
I rapporten, som Kuben Management har
udarbejdet for Rådet for Socialt Udsatte, bli-
ver der peget på, at kommunerne
har
store
udfordringer med at kunne tilvejebringe
nok billige boliger indenfor de rammer,
som regeringen har stillet dem til rådighed.
Kommunerne er ikke mindst i disse år særligt
pressede, da mange også står overfor en
stor opgave med at kunne huse det stigende
antal flygtninge, som får ophold i landet.
I forhold til flygtninge har kommunerne
imidlertid en særlig lovhjemmel til at kunne
opkøbe lejligheder og leje dem ud til flygt-
ningene til en billig husleje. Det må kommu-
nerne til gengæld ikke i forhold til borgere
med et boligsocialt behov, fx hjemløse, fordi
det ikke står beskrevet specifikt i en lov og
dermed strider imod kommunalfuldmagten.
Rådet foreslår på den baggrund, at kom-
munerne gives mulighed – en lovhjemmel
– til at opkøbe lejligheder og leje dem ud til
socialt udsatte. Det er et forslag, som flere
kommuner selv har stillet ønske om bliver
realiseret. Desuden foreslår Rådet, at kom-
munerne gives mulighed for at kunne yde et
midlertidigt særligt huslejetilskud til hjem-
løse, som får en bolig.
Almenboligsektorens rolle
Den almene sektor har historisk set spillet
en helt afgørende rolle for at sikre billigere
boliger til danskerne. Men renoveringer
og sammenlægninger af lejligheder i den
almene sektor er medvirkende til, at husle-
jeniveauet i den almene sektor stiger og til,
at der bliver færre mindre lejligheder til for
eksempel enlige med en lav indkomst. Det
begrænser kommunernes muligheder for
at sikre de udsatte og hjemløse borgere en
bolig, som de kan betale.
Rådet anbefaler, at den almene sektor
tilskyndes til at arbejde strategisk og målret-
tet med at udskyde sammenlægninger af
små lejemål i de boligområder, hvor der er et
rimeligt afsæt for det – det vil sige dér, hvor
der er en balanceret beboersammensætning
og fordeling af små og store lejemål.
En lovændring i almenboligloven fra 2014
gør det i dag muligt at etablere delebo-
liger for tre i større almene lejligheder,
hvor alle tre beboere så kan få individuel
boligstøtte.
Kommunerne mangler redskaber
Der sker desværre i disse år et tovtrækkeri
mellem regeringen og kommunerne, når det
kommer til manglen på billige boliger. Pro-
28
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0029.png
En stor andel af også de lidt mindre 2- og
3-værelses lejligheder med stort køkken er
også delevenlige, men det er ikke i dag tilladt
at etablere deleboliger for to. Den udfordring
kan afhjælpes ved at ændre lovgivningen, så
to personer i en delebolig kan få individuel
kontrakt og dermed individuel boligstøtte.
Ovenstående er eksempler på, at såfremt der
er politisk vilje, så er der muligheder for at
afhjælpe den store mangel på billige boliger
– men er den politiske vilje tilstede? Det er
spørgsmålet. Rådet mener, at det er med at
komme i gang, for problemet med mangel
på billige boliger forsvinder ikke af sig selv.
FORSLAG
Rådet forslår, at en ordentlig boligstøtte til de laveste indkomstgrupper sikres, her-
under også til enlige uden børn.
Rådet foreslår, at en reduktion af boligstøtten som følge af kontanthjælpsloftet
gøres betinget af, at borgeren af kommunen får tilbud om en anden bolig til en hus-
leje, der ikke medfører, at den samlede ydelse omfattes af kontanthjælpsloftet.
Rådet foreslår, at regeringen i samarbejde med kommunerne sikrer, at der bygges
flere billige boliger af god kvalitet, fx ved at inddrage fonde i finansieringen af byg-
geriet.
Rådet foreslår, at kommunerne gives lovhjemmel til at opkøbe ejendomme og virke
som udlejere i forhold til de målgrupper, som har et aktuelt boligsocialt behov.
Rådet foreslår, kommunerne gives lovhjemmel til at yde et midlertidigt huslejetil-
skud til hjemløse og andre udsatte borgere.
Rådet foreslår, at lovgivningen om almene boliger udvides, sådan at den også kom-
mer til at omfatte deleboliger for to personer.
29
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0030.png
Udvikling af alkoholbehandlingen til socialt udsatte
KAPITEL 3 • Livet på hjemløseboformer
KAPITEL 3:
Udvikling af alkoholbehandlingen til socialt udsatte
Borgere fra alle samfundslag kan få brug for
alkoholbehandling, og alle har lovmæssig ret
til at få alkoholbehandling.
Statens Institut for Folkesundhed skønner,
at 140.000 danskere er alkoholafhængige.
Langt de fleste er dog ikke socialt udsatte.
Betegnelsen „socialt udsatte mennesker med
et alkoholmisbrug” dækker over personer
med sociale problemer og/eller psykiske
vanskeligheder kombineret med et skadeligt
alkoholforbrug eller alkoholafhængighed.
Rådets undersøgelse af socialt udsattes
sundhed og sygelighed – ”SUSY Udsat 2012”
– viste, at hver sjette socialt udsatte havde
et alkoholmisbrug. Derudover viser hjemlø-
setællingerne, at fire ud af ti hjemløse har et
alkoholmisbrug. Samtidig viser andre under-
søgelser, at kvaliteten i alkoholbehandlingen
varierer meget mellem kommunerne, både
hvad angår ressourcer, fagsammensætning
af personale og behandlingsmetoder. Ofte
henvender alkoholbehandlingssystemet
sig primært til misbrugere, som generelt er
socialt velfungerende.
Det tyder på, at socialt udsatte har meget
svært ved at få tilbudt en relevant behand-
ling for alkoholmisbrug. Ser man på udgifter-
ne til kommunernes alkoholbehandling, er
de stigende. Meldingerne er dog, at kommu-
nerne (op)prioriterer familiebehandlingen,
dvs. hvor der er hjemmeboende børn, eller
de behandlinger, hvor der er forholdsvis få
sociale problemer. Det er meget svært for
socialt udsatte at få en relevant behand-
ling, der ofte indebærer en kombination af
døgnbehandling, efterværn og ambulante
tilbud (det drejer sig for eksempel om for-
sorgshjem, beskyttede pensionater, alterna-
tive plejehjem, skæve huse, væresteder og
støtte- og kontaktpersonsordningen) samt
indsatser i forhold til øvrige sociale/psykiske
problemer, hvilket Sundhedsstyrelsen ellers
anbefaler i anvisningen om kvalitet i alkohol-
behandling fra 2008.
Der kan være mange forklaringer på ud-
viklingen, men i forhold til en diskussion
af socialt udsattes forhold, så er det et
væsentligt problem, at der ikke er nogen
systematisk viden om, hvad socialt udsatte
tilbydes af alkoholbehandling. Der er ikke of-
fentliggjort en detaljeret behandlingsstatisk
siden de foreløbige tal fra 2008. Mange har
efterspurgt tallene, og senest har regeringen
sat de konkrete sociale 2020-mål for alkohol-
området på stand by med henvisning til, at
statistikken ikke er god nok.
Nu ved vi lidt mere
Den manglende viden var afsættet for, at
Rådet i 2015 bestilte en undersøgelse af
alkoholbehandlingen for socialt udsatte hos
SFI. Undersøgelsen skulle særligt afdække
brugernes ønsker i forhold til alkoholbe-
handling, og den skulle i forløbet afdække
følgende aspekter:
Hvilke muligheder og barrierer oplever
udsatte borgere i forhold til at få tilbud
om alkoholbehandling
Ønsker til alkoholbehandlingen blandt
socialt udsatte borgere – samt afdække
eventuelle udækkede behov
Hvilke erfaringer socialt udsatte borgere
har med at modtage alkoholbehandling,
herunder hvilke særlige problemstillinger
denne gruppe kan opleve
I tillæg til disse forhold skulle undersøgel-
sen også belyse kommunernes tilbud til
socialt udsatte borgere med alkoholmis-
brug i udvalgte case kommuner
30
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0031.png
Hvordan oplever de socialt udsatte
misbrugsbehandlingen?
Undersøgelsen bekræfter indtrykket af, at
socialt udsatte ikke føler, at behandlingssy-
stemet er i stand til at rumme deres speci-
fikke ønsker: Mere end hver fjerde socialt
udsatte borger med alkoholmisbrug oplever,
at der mangler relevante behandlingstilbud.
Mange har brug for at blive hjulpet på gaden
eller der, hvor de bor, fordi de har svært ved
at møde op på behandlingsstederne. Netop
de opsøgende indsatser er noget af det, som
deltagerne i undersøgelsen efterspørger.
Desværre er der stor forskel på, i hvilken ud-
strækning kommunerne gør brug heraf.
Størstedelen af de socialt udsatte borgere,
der får alkoholbehandling, vurderer, at det
har hjulpet dem. Der er dog mange, som ikke
får den hjælp, de har brug for, fordi der ikke
tages højde for deres særlige behov, viser
undersøgelsen.
OM UNDERSØGELSEN
Undersøgelsen er baseret på en kom-
bination af borgerinterviews, spør-
geskema og etnografisk feltarbejde
udført i forbindelse med opsøgende
indsatser samt en vignetundersøgelse
og interview med nøglepersoner i 10
kommuner.
I alt har 13 udsatte borgere med
nuværende eller tidligere stort alko-
holforbrug deltaget i et kvalitativt
interview i forbindelse med denne
undersøgelse. Af disse var 11 mænd
og 2 kvinder. Derudover har 128 so-
cialt udsatte borgere med nuværende
eller tidligere stort alkoholmisbrug
deltaget i en spørgeskemaunder-
søgelse. 3 ud af 4 borgere i spørge-
skemaundersøgelsen er mænd og
gennemsnitsalderen er 50 år.
Sammensatte problemstillinger
Undersøgelsen tegner – ikke overraskende -
et billede af en gruppe borgere med meget
sammensatte problemer. Alkoholmisbrug
er kun ét problem blandt mange problemer,
som kan omfatte psykisk sygdom, stofmis-
brug, hjemløshed, fattigdom og gæld. Derfor
har de i høj grad behov for fleksible og hel-
hedsorienterede indsatser. Mange efterlyser
desuden en bedre opfølgning, når de har
været i behandling.
31
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0032.png
KAPITEL 3 • Udvikling af alkoholbehandlingen til socialt udsatte
Undersøgelsen viser generelt, at der er stor
variation i, hvordan kommunerne tilrette-
lægger alkoholbehandling til socialt udsatte.
Socialt udsatte borgere ønsker og oplever
dog også alkoholbehandling på meget
forskellige måder. Forskellen er ikke kun på
baggrund af kommunal variation, men også
på baggrund af at gruppen af socialt udsatte
borgere med alkoholmisbrug er en meget
heterogen gruppe med lige så forskellige
behov som andre ikke-udsatte borgere.
Trods denne erfaring viser undersøgelsen, at
visitationen i en række kommuner generelt
hviler på den trinbaserede tilgang, hvor am-
bulante og dagbehandlingstilbud afprøves,
før en borger får tilbud om døgnbehandling
– og dette gælder også socialt udsatte bor-
gere. Dermed imødekommer behandlingen
ofte ikke socialt udsatte borgeres behov for
en mere intensiv behandlingsmodel.
denne behandling. Set i lyset af at officielle
vejledninger giver udtryk for, at stabilise-
rende omsorgsophold er et særligt relevant
tilbud til socialt udsatte borgere med alko-
holproblemer, er det meget påfaldende, at så
få modtager denne behandling.
I forhold til oplevelsen af virkningen af de
forskellige behandlingsformer vurderer socialt
udsatte borgere med stort alkoholmisbrug,
at især døgnbehandling hjælper dem. 78 %
vurderer, at denne behandling har hjulpet
dem i høj eller nogen grad. For den ambulan-
te behandlingsform er andelen kun 48 %, der
vurderer, at behandlingen har hjulpet dem.
Undersøgelsen viser, at hver femte socialt
udsatte borger (21 %) siger, at de ikke ople-
ver samlet set at have fået den hjælp, de har
haft brug for i forhold til deres alkoholmis-
brug. Samtidig oplever godt hver fjerde (27
%), at der mangler relevante alkoholbehand-
lingstilbud, som passer til deres ønsker og
behov. Opfølgning og hjælp til fastholdelse
af positive forandringer efter behandlings-
forløb er en type tilbud, som socialt udsatte
borgere særligt efterlyser.
op på kommunen eller behandlingsstedet
for at søge og modtage behandling. I nogle
kommuner får udsatte borgere med alkohol-
misbrug hjælp fra professionelle, der møder
dem på gaden eller der, hvor de bor. Det
opsøgende arbejde bliver derfor generelt
beskrevet som meget relevant for socialt
udsatte borgere med alkoholproblemer. Det
er dog forskelligt i hvor høj grad, kommu-
nerne har mulighed for at give deres borgere
denne type tilbud. Særligt store landkommu-
ner beskriver geografien som en udfordring.
En tredjedel af de socialt udsatte borgere
fortæller i spørgeskemaundersøgelsen, at de
har været i kontakt med en opsøgende med-
arbejder. Godt tre ud af fire mener, at det har
hjulpet dem.
Endeligt peger mange socialt udsatte
borgere på, at der mangler opfølgende
indsatser, som kan være med til at støtte op
om og fastholde positive forandringer efter
et alkoholbehandlingsforløb. Der er derfor
noget, der tyder på, at systemet prioriterer
yngre og mere socialt integrerede borgere,
mens systemet resignerer i forhold til socialt
udsatte borgere, fordi det ikke omfattes som
realistisk og meningsfuldt at tilbyde denne
gruppe behandling. Socialt udsatte borgere
med sammensatte problemer har i særlig
grad brug for at møde professionelle, der lyt-
Hvilken behandling modtager
socialt udsatte?
Den behandlingsform, som de fleste af
de socialt udsatte borgere modtager, er
antabusbehandling (84 %) og den behand-
lingsform, som færrest af de socialt udsatte
borgere har modtaget, er døgnbehandling,
hvor målet ikke er afholdenhed men skades-
reduktion, fx pleje- og omsorgsophold. Kun 8
% af borgerne i undersøgelsen har modtaget
Opsøgende indsatser og
opfølgning på behandling
En psykisk syg, hjemløs borger med alko-
holmisbrug har typisk svært ved at møde
32
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0033.png
ter til deres oplevelser og prioriteringer, og som arbejder i systemer,
der er fleksible nok til at give de tilbud og kombinationer af tilbud,
der er behov for i hver enkelt sag.
Kommunernes visitation
Vignetundersøgelsen af kommunernes alkoholmisbrugsbehand-
lingstilbud til socialt udsatte viser, at der generelt er stor variation i,
hvordan kommunerne tilrettelægger alkoholbehandling til socialt
udsatte. I de 10 undersøgte kommuner beskrives det, hvor svært
borgerne har ved at følge ambulant og dagbehandling, fordi de har
vanskeligheder ved fremmøde og stabilitet. Trods denne erfaring
hviler visitationen i en del kommuner på en trinbaseret tilgang, hvor
ambulante og dagbehandlingstilbud skal afprøves, før en borger
kan få tilbud om døgnbehandling – også selvom borgerne er socialt
udsatte. Som det fremgik af forrige afsnit strider dette både imod
Sundhedsstyrelsens tidligere anbefalinger og helt nye kliniske ret-
ningslinjer. Det er svært uheldigt.
Nationale kliniske retningslinjer for alkoholafhængige
Det fremhæves også i undersøgelsen, at der er gode erfaringer
med opsøgende indsatser, hvor sundhedsfaglige medarbejdere
optræder som en form for brobyggere til det etablerede system og
sundhedsvæsenet. Når sundhedspersonalet befinder sig i nærmil-
jøet, giver det også mulighed for tidlig opsporing og behandling
af sundhedsmæssige problemstillinger som fx hjælp til at komme i
alkoholbehandling.
Sundhedsstyrelses nye ”National klinisk retningslinje for behandling
af alkoholafhængighed” fra 2015 rummer også en række budskaber,
som retter sig mod gruppen af socialt udsatte alkoholmisbrugere.
Her påpeges det, at personer med særlige sociale problemer (ar-
bejdsløshed, dårligt netværk, psykisk sygdom og hjemløshed) bør
foreslås døgnbehandling fremfor dagbehandling, da det vurderes, at
denne gruppe vil få større udbytte af døgnbehandling, hvilket også
er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens tidligere anbefalin-
ger. Samtidig fremgår det af anbefalingerne i forhold til ambulante
forløb, at personer med svær behandlelig alkoholafhængighed (kom-
bination af psykisk sygdom eller sociale problemer) kan have behov
for mere end 3 måneders behandling, før behandlingen afsluttes og
eventuel efterbehandling tilbydes.
FORSLAG
Rådet foreslår, at kommunernes forpligtigelse skal udmøn-
tes i reelle tilbud til socialt udsatte med et alkoholmisbrug,
der udover misbrugsbehandling omfatter hjælp til proble-
mer i forhold til økonomi, bolig, beskæftigelse, netværk mv.
Rådet foreslår, at alle kommuner i 2025 skal have opsø-
gende sundhedsindsatser integreret i deres tilbudsvifte til
socialt udsatte misbrugere
Rådet foreslår, at Sundheds- og Ældreministeriet og Sund-
hedsstyrelsen sikrer en bedre faglig visitation af socialt
udsatte til alkoholbehandling, samt at det løbende undersø-
ges om kommunernes visitation foregår fagligt forsvarligt,
indtil standarden er bragt op på tilfredsstillende niveau.
33
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0034.png
KAPITEL 4 • Brændpunkter i den narkotikapolitiske indsats og debat
Brugernes oplevelse af substitutionsbehandlingen
KAPITEL 4:
Brændpunkter i den narkotikapolitiske
indsats og debat
Indsatsen på stofmisbrugsområdet og narko-
tikapolitikken har altid haft en central plads
i Rådets arbejde. I det sidste år har der været
en diskussion og et arbejde som er nået
hele vejen rundt om narkotikapolitikken:
forebyggelse, skadesreduktion, behandling
og kontrolpolitik. Udfordringen i narkotika-
politikken er, at de forskellige såkaldte søjler
er stærkt forbundne, og man kan ikke kun
se på én indsats eller ét aspekt. Man er også
nødt til at se på samspillet mellem de forskel-
lige søjler. Omvendt, så er diskussionen så
kompleks, at det også er næsten umuligt at
diskutere alle aspekter på én gang.
gør det meget vanskeligt at komme ud af
afhængigheden. Omvendt så fastholder
stofmisbruget også brugerne i de sociale
problemer.
En udfordring i den forbindelse er, hvordan
man griber de forskellige afhængigheder
an og behandler så forskelligartede former
for misbrug hos en målgruppe, der er stærkt
differentieret. Selvom der er metoder, som
kan overføres og anvendes til behandling af
forskellige typer af misbrug, er der for hvert
enkelt misbrug forhold, som er særlige og
skal behandles som sådan. Det skaber behov
for differentierede indsatser med fokus på
den enkeltes behov.
Rådet udgav i 2015 en brugerundersøgelse
af substitutionsbehandlingen i Danmark.
Den viste bl.a., at borgere i nogle tilfælde
tvinges til at indtage hele dosis af substituti-
onsmedicinen på behandlingsstedet - med
skævhed og ubehag til følge. De ufleksible
åbningstider gør det svært for borgerne
at have en normal hverdag ved siden af
behandlingen og kan gøre det vanskeligt
at deltage i aktivering, uddannelse eller job.
Samtidig viste undersøgelsen en tydelig
sammenhæng mellem oplevet belastnings-
grad og oplevelse af manglende indflydelse
på eget behandlingsforløb. Undersøgelsen
viste også, at en del af brugerne føler sig
prisgivet personalets vurderinger og magtes-
løse over for afgørelser om valg af præpara-
ter, sanktioner mv. Bl.a. oplevede 30 procent
af deltagerne, at der ingen eller meget ringe
støtte var til at komme i stoffri behandling.
Rådets undersøgelse om brugernes oplevel-
ser af substitutionsbehandlingen i Danmark,
viste dog også, at der var signifikant forskel
mellem behandlingsstederne i forhold til
borgernes tilfredshed med behandlingen.
Både i forhold til kvaliteten af behandlingen,
omfanget af behandlingen, samt generelt til-
fredshed mv. Med andre ord fungerer nogle
behandlingssteder meget bedre end andre.
Stofmisbrug
– ikke en ensartet størrelse
Indsatsen på stofmisbrugsområdet står
overfor mange nye udfordringer. Det er
efterhånden kendt viden, at gruppen af
stofmisbrugere er meget indbyrdes forskel-
lige. Nogle kæmper med en kombination af
psykisk sårbarhed og stofmisbrug, andre har
et blandingsmisbrug af for eksempel alkohol,
hash og medicin, og nogle stofmisbrugere
har dertil en række sociale problemer, der
34
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0035.png
NATIONALE RETNINGSLINJER FOR DEN
SOCIALE STOFMISBRUGSINDSATS OG
KORTLÆGNING AF OMRÅDET
Socialstyrelsen offentliggjorde i 2015 de nye nationale retningslinjer for den sociale
stofmisbrugsbehandling. Forhåbentlig kan de bidrage til en generel opkvalificering
af den sociale stofmisbrugsbehandling. Der er også retningslinjer for borgerind-
dragelsen i den sociale stofmisbrugsbehandling. De kan forhåbentlig være med til
styrke brugernes indflydelse på behandlingsforløbet. Retningslinjerne har fokus på
sammentænkning af den socialfaglige og den sundhedsfaglige indsats, men det er
dog bemærkelsesværdigt, at retningslinjerne ikke omfatter både den sociale og den
sundhedsfaglige behandling. Det er endnu engang ikke lykkedes på statsligt niveau at
trække på samme hammel i forhold til indsatsen for stofmisbrugere.
For at styrke indsatsen mod stofmisbrug blev satspuljepartierne med satspuljeaftalen
for 2015 enige om, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe til kortlægning af den
samlede indsats på området. Rapporten fra arbejdsgruppen udkom i september 2015.
Der er tale om en beskrivelse af regelsæt og en række aktiviteter i forhold til indsatsen
fire søjler: Forebyggelse, behandling, skadesreduktion og kontrol.
Medlemmer fra Rådet har deltaget både i udarbejdelsen af de nationale retningslinjer
for den sociale stofmisbrugsindsats og kortlægningen af stofmisbrugsområdet.
35
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0036.png
KAPITEL 4 • Brændpunkter i den narkotikapolitiske indsats og debat
Brugernes oplevelse af substitutionsbehandlingen
Forebyggelse – og
helhedsorienteret indsats
Forebyggelse af stofmisbrug er central i
indsatsen, men også et felt, hvor succesen
kan synes begrænset. Ser man på grup-
pen af unge med et stort forbrug af hash,
er den foruroligende stor. Ifølge rapporten
’UngMap’ fra Center for Rusmiddelforskning
fra 2014 er der omkring 16.000 – 17.000
danske unge på 15-25 år, der ryger hash
stort set hver dag. Det er et så omfattende
forbrug, at de ikke er i stand til at gennem-
føre fx ungdomsuddannelser. Mange af disse
unge er svært belastede, de er i risiko for at
udvikle eller blive fikseret i psykisk sygdom
og adfærdsmæssige problemer. Udover de
allermest belastede er der en tilsvarende
gruppe, som Center For Rusmiddelforskning
vurderer har et interventionskrævende brug
af hash.
De unge, der misbruger illegale stoffer,
er meget forskellige. Men undersøgelsen
peger på, at unge med et misbrug ofte har
haft dårlige oplevelser i folkeskolen, oplevet
svigt og/eller lider af psykisk sårbarhed og
problemer, der går forud for deres misbrug.
Det er problemkomplekser, som i forbindelse
med ungdomsårenes usikkerhed for alt for
mange resulterer i, at hash bliver en løsning
på problemerne. Unges misbrug kan derfor
ikke adskilles fra deres psykiske og sociale
problemer. Stofmisbrug bør opfattes som
symptom på en række andre problemer
omkring den unge. Behandlingstilbud og de
forebyggende indsatser bør derfor også se
på det samlede billede for at kunne hjælpe
den unge på bedste vis.
En barriere for god forebyggelse er mang-
lende ressourcer til at følge dem, der er i
risiko for et stofmisbrug. En af årsagerne
er den faglige adskillelse i kommunerne af
hjælp til hhv. boligproblemer, sindslidelser,
stofmisbrug mm., der betyder, at flere og
flere udsatte med flere forskellige problemer
bliver skubbet rundt i systemet.
Uddannelsessystemet, og i særdeleshed ud-
viklingen på ungdomsuddannelserne med
stadigt højere krav, bliver af flere fremhævet
som væsentligt i forhold til unge og stofmis-
brug. I den forbindelse er det bekymrende,
at det uddannelsespolitiske fokus er at gøre
de bedst egnede unge dygtigere. Der er alt
for lidt forståelse for og muligheder for unge,
som har sværere ved at tilpasse sig uddan-
nelsessystemets stadig hårdere krav.
Brug for mere relevant
stofmisbrugsbehandling
Det er i sig selv en diskussion, hvor mange
behandlingskrævende stofmisbrugere, der
reelt er i Danmark. Sundhedsstyrelsen (SST)
skønner at antallet af behandlingskrævende
personer er 33.000 personer, hvoraf antallet
36
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0037.png
af intravenøse misbrugere udgør ca. 13.000
brugere, og antallet af hashmisbrugere er
estimeret til knap 11.000. Alle tal, der er esti-
meret i 2010. Center for Rusmiddelforskning
(CFR) vurderer dog, at opgørelsesmetoden
ikke opfanger alle misbrugere – især hash-
misbrugere. CFR arbejder med en survey-
baseret model til at estimere omfanget af
narkotikamisbrug. Med den model når CFR
frem til, at ca. 50.000 er hashmisbrugere, ca.
20.000 opiatmisbrugere og 10.000-20.000
misbrugere af andre stoffer. Samlet set giver
det et tal på 70.000-90.000 personer, der har
et behandlingskrævende misbrug.
Det er helt afgørende for vurderingen af
indsatsen, om der er 33.000 eller op mod
90.000 personer med et behandlingsbehov.
Den største forskel i skønnet er på antallet
af personer med et behandlingskrævende
hashmisbrug, hvor CFR skønner op mod 4
gange så mange som SST. Den førnævnte
kortlægningsgruppe under Sundhedsmi-
nisteriet nøjes med at konstatere, at der er
to forskellige skøn på antallet af misbru-
gere, men arbejder i øvrigt alene videre
med SST´s skøn uden at analysere eller
forholde sig til de forskellige skøn. På den
led arbejdede kortlægningsgruppen ikke
i dybden med et helt centralt spørgsmål –
hvor mange stofmisbrugere har behov for
behandling?
CFR argumenterer for, at surveybaserede
opgørelser er langt bedre til at fange det
mørketal, der vil være, når det drejer sig om
misbrug af ulovlige stoffer - især hash, hvor
en stor del af skaderne i første omgang er
sociale skader i form af frafald fra uddan-
nelse, familieproblemer mv. Hvis der tages
udgangspunkt i CFR´s tal, er der en meget
stor underbehandling. Det gælder i forhold
til misbrug af hårde stoffer som opiater, men
især i forhold til et meget udbredt misbrug
af hash. En stor andel af de 50.000 hashmis-
brugere er som før nævnt unge under 25 år,
hvilket kan indikere, at der er særligt store
udfordringer i forhold til at lave attraktiv
misbrugsbehandling til unge.
Med behandlingsgarantien kan man hævde,
at så længe den overholdes, tilfredsstilles
behandlingsbehovet. Misbrugere kan hen-
vende sig – og nu også anonymt. Men hvad
er så årsagerne til, at kun 17.500 personer
har valgt at søge hjælp til deres misbrugs-
problematikker?
For kommunerne er det en stor udfordring
at lave en behandling, der er så god, at
misbrugere - herunder også de unge - aktivt
opsøger den. Som nævnt ovenfor skal ind-
satsen være individuelt tilpasset og komme
hele vejen rundt om misbrugernes proble-
mer. Det skal være en behandling, som giver
mening for brugeren, så de bliver holdt fast i
behandlingen. Det må ikke være stigmatise-
rende at søge behandling, og det er vigtigt,
at behandlingen startes op næsten øjeblik-
keligt ved henvendelsen, når misbrugeren er
motiveret.
Hvis behandling skal gøres bedre og mere
omfattende, vil det kræve kommunale
investeringer. Udgifterne til misbrugsbe-
handlingen er i 2014 ca. 10 procent lavere
end i 2010. Hvis både antal i behandling og
kvaliteten af behandlingen skal øges, vil det
kræve, at kommunerne bruger flere midler
på området.
37
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0038.png
Brændpunkter i den af substitutionsbehandlingen
KAPITEL 4 • Brugernes oplevelse narkotikapolitiske indsats og debat
TEMADAG OM BEDRE INDSATS PÅ STOFMISBRUGSOMRÅDET
I 2015 har Rådet været optaget af forskellige brændpunkter i den
danske narkotikapolitik og afholdte en større temadag med te-
maet ”Bedre indsats på stofmisbrugsområdet” i august 2015 med
deltagelse af en bred skare af interessenter på området, både
brugerorganisationer, frivillige sociale organisationer, fagfolk m.fl.
På den korte bane var formålet at komme med forslag til forbed-
ringer af indsatsen på områderne; forebyggelse, skadesreduktion,
behandling og kontrol og retshåndhævelse. På den lange bane
var formålet at give en pejling af, hvor området kunne bevæge
sig hen.
På baggrund af temadagens diskussioner blev udarbejdet en
større idébank, som er en bruttoliste over alle de forslag, som
kom frem i arbejdet. Yderligere formulerede Rådet – dels på
baggrund af temadagen - og dels på baggrund af Rådets under-
søgelse blandt brugere i substitutionsbehandling – 11 forslag
til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen. Både Rådets
forslag og forslag fra idébanken er blevet præsenteret for regerin-
gen og kan genfindes på Rådets hjemmeside.
Rådets 11 anbefalinger:
Der skal etableres åbne tilbud til udsatte unge
Misbrugsbehandlingen skal være så attraktiv, at mindst 80
procent af målgruppen søger behandling
Misbrugsbehandling, herunder udredning, skal indledes al-
lerede på dagen for første henvendelse til behandling – eller
senest dagen efter
Alle kommuner skal have aftentilbud om rådgivning og
behandling for stofmisbrug, ligesom alle kommuner skal have
tilbud om udlevering af substitutionsmedicin efter normal
arbejdstids ophør, hvis brugerne har behov
Der skal etableres yderligere et akuttilbud til stofmisbrugere
vest for Storebælt
Der skal etableres mindst et specialiseret tilbud i hver region,
hvor misbrugere kan få en samtidig behandling af misbrug og
psykisk lidelse
Socialsygeplejerskeordningen skal udvides til at dække alle
store hospitaler i Danmark
Der skal oprettes en pulje til støtte af bruger- og pårørende-
foreninger på stofmisbrugsområdet
Der skal udarbejdes kort og forståeligt oplysningsmateriale
om brugernes rettigheder til brugere, behandlere, politi m.fl.
Videreførelse af bladet STOF
Der skal oprettes et uvildigt klageorgan, der kan foretage
straksafgørelser
38
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0039.png
Skadesreduktion
– mere af det der virker
Danmark er et af de førende lande, når det
kommer til skadesreducerende indsatser
med bl.a. sprøjteudlevering, stofindtagelses-
rum, substitutionsmedicinsk behandling og
opsøgende sundhedsindsatser i nogle kom-
muner. Men tallet for narkotikarelaterede
dødsfald ligger stadig på et højt niveau i
Danmark. I den seneste europæiske narko-
tikarapport fra 2014 ligger Danmark på en
6. plads i antal dødsfald pr. mio. indbyggere.
Estland ligger øverst. Sverige, Irland, Norge
og Finland kommer på de følgende pladser.
Efter et fald i antallet af dødsfald i 2012 og
2013 til ca. 210 dødsfald årligt, steg antallet
i 2014 til 263 dødsfald og er dermed tilbage
på niveauet fra 90’erne og 00’erne.
Med satspuljeaftalen for 2016 blev det stats-
lige tilskud til kommunernes drift af stofind-
tagelsesrummene forlænget til udgangen af
2017. Det ligger i aftalen, at kommunerne til
den tid skal overtage finansieringen.
I rapporten ”Forgiftningsdødsfald og øvrige
narkotikadødsfald i Danmark 2008-2011” fra
2014 er nogle af forslagene til at nedbringe
antallet af narkotikarelaterede dødsfald bl.a. at
øge kvaliteten på misbrugscentre med en hø-
jere sundhedsfaglig og psykosocial behandling
samt opfølgning. Dét nedsætter risikoen for
forgiftningsdødsfald. Også viden og opmærk-
somhed hos stofmisbrugerne om forebyggelse
og behandling af forgiftninger er et nyttigt
værktøj. Samtidig skal kontakten styrkes til de
isolerede stofmisbrugere, så de i øget omfang
kan modtage forgiftningsforebyggelse, psyko-
social opfølgning og behandling.
Et andet værktøj er en styrkelse af de opsø-
gende tjenester, således at stofbrugere uden
for stofscenerne og i de mindre kommuner
kan modtage information og oplæring i
eksempelvis brugen af Naloxon mm. Ek-
sempelvis kan nævnes RED LIV-projektet
i Københavns Kommunes Sundhedsteam
i fællesskab med Odense og Aarhus Kom-
mune samt KABS. Her uddannes både stof-
brugere, hjælpere og andre i brugen af det
morfinblokerende stof Naloxon. Samlet har
man uddannet 584 hjælpere og 80 trænere,
der kan tage ud og uddanne flere hjælpere.
belastede livssituation gør, at de ikke kan
overskue bl.a. at møde op to gange om da-
gen på bestemte tidspunkter. Det er meget
beklageligt og dybt uhensigtsmæssigt, at
der ikke bliver arbejdet mere intenst med
at lave et tilbud, som også kan bruges af de
allermest udsatte.
Fængslerne halter stadigvæk efter
Den skadesreducerende indsats i de danske
fængsler og arresthuse er problematisk. Der
er ingen sprøjteudleveringsprogrammer i
de danske fængsler. Det er Kriminalforsor-
gens opfattelse, at adgang til rene sprøjter
og kanyler kan have en negativ effekt på
antallet af misbrugere, som tidligere har haft
et intravenøst misbrug, men som under afso-
ning helt eller delvist afholdes fra intravenøst
misbrug. Omvendt så har Sundhedsministe-
riet siden 2002 anbefalet, at rensevæske skal
være frit tilgængeligt for de indsatte, og det
er det ifølge Kriminalforsorgen.
På trods af nul-tolerance politikken fremgår
det, at der er fund af rusmidler i de danske
fængsler og arresthuse. Andelen af positive
urinprøver var højere, inden behandlingsga-
rantien blev indført i 2007, dog har andelen
af positive tests siden 2007 ligget mellem 8-9
procent. Det faktum at der fortsat er fund af
rusmidler, kombineret med den høje andel af
misbrugere der har hepatitis C, burde være et
Restriktiv heroinbehandling
Endnu et væsentligt værktøj vil være at gøre
heroinbehandlingen langt mere tilgængelig
for flere stofmisbrugere. Det er blevet nævnt
før i andre årsrapporter, men der er desværre
grund til at nævne det igen: Visitationskri-
terierne til heroinordningen bør ændres. På
nuværende tidspunkt er kriterierne så rigide,
at de allermest belastede stofmisbrugere
udelukkes fra behandlingen, fordi deres
39
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0040.png
Brændpunkter i den af substitutionsbehandlingen
KAPITEL 4 • Brugernes oplevelse narkotikapolitiske indsats og debat
argument for at uddele værktøjer til misbruge-
re af hårde stoffer. Problemet er bl.a., at mang-
len på værktøj til intravenøst stofmisbrug fører
til, at de indsatte stofmisbrugere deler værktøj.
Det er kendt viden, at mange stofmisbrugere
bliver smittet med hepatitis C i fængslerne,
og at sygdommen er yderst smitsom. Lever-
betændelse bidrager kraftigt til den dårlige
helbredstilstand blandt stofmisbrugerne, og
den vil efterhånden medføre flere dødsfald
end f.eks. HIV/AIDS. Der sidder mange stof-
misbrugere i fængslerne, og det er oplagt at
sætte ind med en indsats dér.
Rådet mener derfor, at der både bør indføres
vaccination samt udleveres rene kanyler og
sprøjter i fængslerne. Det er uacceptabelt, at
mennesker i fængslerne bliver syge af smit-
somme sygdomme, der kan forebygges med
meget enkle midler.
Udvikling i politiindsatsen
Politiets indsats mod narkotikakriminalitet
har i mange år givet anledning til en liv-
lig debat blandt politikere, sundhedsfolk,
behandlere, beboere i hot-spot områderne,
befolkningen i almindelighed og ikke mindst
stofafhængige. På den ene side er der en
vurdering af, at kontrolpolitikken er en væ-
sentlig faktor for at begrænse udbredelsen
og de samfundsmæssige problemer med
narkotika. På den anden side påpeges en
række negative konsekvenser bl.a. for stofaf-
hængige som følge af kriminaliseringen.
Resultaterne af politiindsatsen i Danmark
måles bl.a. ved antallet af anmeldelser. Tallet
for anmeldelser og sigtelser for overtrædelse
af narkotikaloven har været stigende i man-
ge år. I 2015 var der over 25.000 anmeldelser
for overtrædelse af lov om euforiserende
stoffer, hvoraf ca. 85 procent var sager om
beslaglæggelse af mængder under græn-
serne for formodet videresalg. Samtidig har
antallet af narkotikasager efter straffeloven
(de store sager, der kan giver mere end 2 års
fængsel) været på et stabilt niveau.
I 00’erne blev der med en lovændring i 2004
lagt op til, at besiddelse af narkotika til eget
brug skulle medføre bødestraf i alle tilfælde.
Hvor der tidligere havde været mulighed
for at give advarsler for besiddelse af stoffer
til eget brug, blev loven om euforiserende
stoffer ændret i 2004, så der kom til at stå, at
”Advarsel kan i almindelighed ikke medde-
Figur 4.1
Antallet af anmeldelser for overtrædelse af narkotikaloven og straffelovens narkotikaparagraf
30000
25000
Stof til eget brug
20000
15000
10000
5000
0
Stof - salg
Narkotikaloven i alt
Stra eloven i alt
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
40
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0041.png
les.” Ved en lovændring i 2007 blev der ind-
føjet en lempelse i ikke-advarselspolitikken:
”Advarsel kan i almindelighed ikke meddeles,
medmindre sociale forhold taler for at med-
dele en advarsel, og besiddelsen af stoffet er
udslag af en stærk afhængighed som følge
af et længere- og vedvarende misbrug af
euforiserende stoffer.”
Samtidig blev der i lovbemærkninger til
2007-ændringen gjort rede for et forenklet
og skærpet bøde-system, så der blev indført
5 bødepositioner (afhængig af mængde og
stof ) for førstegangstilfælde, 2. gentagelse
medførte en forøgelse af bøden med 50
procent og 3. gentagelse med 100 procent.
I forarbejderne til lovændringen i 2004, var
der anført mængder, der i praksis anses til
eget brug med mindre andre forhold taler
for, at det er m.h.p. salg (fx under 10,0 g hash,
under 0,2 g heroin/kokain/morfinbase). De
mængder er afgørende for, om der er tale om
bøde for besiddelse af stoffer til eget brug
eller med formodet henblik på videresalg.
af sagerne. Undersøgelsen konkluderer på
grundlag af kvalitative interviews, at de
enkelte betjentes kendskab til advarselsbe-
stemmelsen er meget begrænsede, hvilket
kan være en forklaring, ligesom det også
for den enkelte betjent kan være vanskeligt
at vurdere, om det er en stofmisbruger, der
falder under advarselsbestemmelsen.
Omvendt peger andet materiale på, at
politiet udviser en væsentlig tolerance i
forhold til ikke at beslaglægge og give bøder
for besiddelse af stoffer til eget brug inden
for bufferzonerne, dvs. områderne tæt på
stofindtagelsesrummene. Således er der i de
to stofindtagelsesrum tilknyttet Mændenes
Hjem ca. 700 stofindtag i døgnet.
Arbejdsgruppen om kortlægning af indsat-
sen under Sundheds- og Ældreministeriet
giver ikke nogen forklaring på den store
stigning i antallet af sigtelser for narkotikakri-
minalitet. Det er samtidig uafklaret, hvad der
i virkeligheden ligger bag den store stig-
ning i antallet af sigtelser – er det i høj grad
beslaglæggelser blandt stærkt afhængige
stofmisbrugere, øget politiindsats i nattelivet
eller andre faktorer, der driver udviklingen i
anmeldelser?
ken. Debatten omhandler konsekvenser
ved forskellige grader af kriminalisering og
lempelser i strafregimet knyttet til besid-
delse af narkotika og en delvis legalisering
af narkotika – det sidste mest i relation til
hash. Folketingets Retsudvalg var bl.a. i 2014
på studiebesøg i både Portugal og stater i
USA, hvor man i mere eller mindre grad har
afkriminaliseret visse narkotika.
Rådet holdt en konference i december 2015,
hvor forskellige videnspersoner og forskere
kunne præsentere og perspektivere debat-
ten om aspekter ved henholdsvis krimina-
lisering og afkriminalisering af narkotika.
Ambitionen var at skabe et rum, hvor de
forskellige argumenter og dokumentationen
for disse stod i centrum, og hvor både til-
hængere og modstandere af den nuværende
kontrolpolitik i Danmark fik muligheden for
at reflektere over de forskellige synspunkter.
I Rådet er der forskellige holdninger til spørgs-
målet. Det er en kompliceret debat, hvor
der ikke alene er forskellige værdimæssige
udgangspunkter, men også forskellige hensyn
og mange forskellige tolkninger af data samt
præmisserne til grund for de forskelige argu-
menter. Rådet anbefaler nedsættelsen af en
kommission til udredning af konsekvenserne
ved den nuværende narkotikapolitik, med
henblik på at udvikle politikker til gavn for
socialt udsatte stofmisbrugere.
Efterleves lovgivningen i praksis?
Undersøgelsen fra 2013 ”Håndhævelse af
narkotikalovgivningen vedr. besiddelse af
illegale stoffer til eget forbrug efter 2004” fra
Center for Rusmiddelforskning viser imid-
lertid, at muligheden for at give advarsler
bruges i beskedent omfang. Således blev der
i perioden 2002 – 2013 kun givet advarsler
i et omfang, der svarede til 2,5 – 6 procent
Aspekter ved kriminalisering/
afkriminalisering i Danmark
Der er både i Danmark og internationalt
en debat om ændring af narkotikapolitik-
41
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0042.png
KAPITEL 4 • Brændpunkter i den narkotikapolitiske indsats og debat
KONFERENCEN OM ASPEKTER
VED KRIMINALISERING/AFKRIMI-
NALISERING AF NARKOTIKA
Der er en debat om kriminalisering/afkriminalisering af
narkotika. Hvilke veje er mest hensigtsmæssige at gå,
for at færre mennesker får problemer med stofmisbrug?
Går det i retning af bedre håndhævelse af forbuddet
mod narkotika – eller mod en afkriminalisering? Der er
mange argumenter i debatten, men der er også stor for-
virring om, hvad der er dokumenteret viden, hvad der
er formodninger, og hvad der er ideologi. Hvad menes
der egentlig med ord, som afkriminalisering og legali-
sering? Hvilke konsekvenser er der ved de forskellige
varianter? Disse var nogle af de spørgsmål, som Rådet
ønskede at dykke mere ned i. Derfor afholdte Rådet en
konference i december 2015, hvor videnspersoner og
forskere kunne præsentere og perspektivere debatten.
Rådet fik produceret en film om konferencen, som
ligger på Rådets youtube-side og hjemmeside. Filmen
giver et resumé af dagens vigtigste pointer og debatter.
Filmen kan med fordel ses, mens man læser slides fra
dagen - de ligger på Rådets hjemmeside.
FORSLAG
Rådet foreslår, at regeringen sikrer, at æn-
dringen af lov om euforiserende stoffer fra
2007 – som gør det muligt at give stofbrugere
tiltalefrafald, hvis forbruget skyldes stærk
afhængighed af stoffer, og sociale forhold i
øvrigt taler for det – realiseres og omsættes i
praksis.
• Rådet foreslår, at regeringen nedsætter en
kommission, der skal belyse sociale, straf-
feretlige, sundheds- og samfundsmæssige
konsekvenser af den nuværende narkotika-
politik med henblik på at udvikle politikker til
gavn for socialt udsatte stofmisbrugere.
Rådet foreslår, at kommunerne skal udvikle kva-
liteten og udvide kapaciteten af behandlingen,
så den bliver så attraktiv, at mindst 80 procent af
stofmisbrugerne søger behandlingen.
42
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0043.png
DEN PORTUGISISKE MODEL
I debatten om narkotikapolitik fremhæves Portugal-modellen
som en model, der er mindre straforienteret og mere behand-
lingsorienteret.
Den portugisiske afkriminaliseringsmodel fra 2001 har ikke æn-
dret på, at stoffer fortsat er ulovlige. Det er blevet afkriminaliseret
at besidde stoffer til eget brug. Det er mængden, der afgør, om
besiddelsen vurderes til at være til eget brug. Afkriminaliseringen
betyder i Portugal, at besiddelse til eget brug ikke længere kan
straffes med fængsel, men kun med en administrativ sanktion.
Når en person tages med stoffer på sig, konfiskeres stoffet, også
den afkriminaliserede mængde, og stofbesidderen får påbud om
at møde op for en kommission, der skal vurdere, om personen
er stofmisbruger og evt. overtale personen til at gå i behandling
samt udmåle sanktionen. Kommissionen har beføjelse til at sank-
tionere på forskellige måder (sanktionering af overførselsindkom-
ster, bødestraf etc.), hvis den anser det for at være hensigtsmæs-
sigt. Men ofte slipper stofmisbrugeren for sanktion, hvis man fx
indgår en aftale om behandling.
Lovændringen var et forsøg på at dæmme op for den kritiske
narkotikasituation, som prægede Portugal. I slut-1980’erne og
1990’erne havde Portugal en af Europas højeste forekomster af
problematisk stofmisbrug med et stort antal intravenøse heroin-
misbrugere, hvilket betød, at Portugal også havde en af de høje-
ste forekomster af stofrelateret HIV/AIDS. De tal er faldet meget
drastisk efter reformens gennemførelse.
I forhold til virkningerne af afkriminaliseringen for udbredelsen
af narkotika er der intet klart svar, hvilket skyldes flere ting. Først
og fremmest er forskere på området ikke enige om sammenhæn-
gen (eller graden af sammenhæng) mellem forbud og forbrug.
Eksempelvis skelner det portugisiske system mellem proble-
matiske, ofte intravenøse, stofmisbrugere og fritidsmisbrugere
og eksperimentelle misbrugere. Kort sagt skelnes der således
mellem afhængige og ikke-afhængige stofmisbrugere. Det er
alene kommissionen, der afgør, om en person vurderes at være
rekreativ stofmisbruger, som havende eskalerende misbrugspro-
blemer eller til at være decideret stofmisbruger. Denne skelnen
har betydning for kommissionens valg af sanktioner. Men i alle
tilfælde konfiskerer politiet fundne stoffer og noterer forseelser
med henblik på administrativ bedømmelse.
Der er de, der argumenterer for, at stofmisbrugsmønstre i befolk-
ningen kan udvikle sig uafhængigt af narkotikalovgivning, og de,
der argumenterer for en sammenhæng imellem de to faktorer. Den
anden faktor, der vanskeliggør at sidestille forandringer (positive
eller negative) med afkriminaliseringen, er, at det – i sagens natur
– er umuligt at sige, hvordan narkotikasituationen i Portugal havde
udviklet sig, hvis lovændringen ikke var sket. Det betyder, at det
kan være svært at vurdere, hvilke forandringer der er en direkte
konsekvens af afkriminaliseringen (hvis man overhovedet kan tale
om en kausal årsag-virkning i denne sammenhæng), og hvilke, der
ikke er. Det indgik også i den portugisiske reform, at der forud var
sket en meget væsentlig udbygning af behandlingsindsatsen, så
langt flere mennesker efter reformen kom i behandling.
43
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0044.png
KAPITEL 5 • Socialt udsatte grønlandske kvinder i Danmark
FAKTA:
6 procent af grønlændere i Danmark
har benyttet hjemløseinstitutioner
på et tidspunkt - det er 50 gange så
mange som danskere (Kilde: SFI).
44
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0045.png
KAPITEL 5:
Socialt udsatte grønlandske kvinder i Danmark
Fra regeringens side har der været opmærk-
somhed på, at socialt udsatte grønlændere
i Danmark har behov for bedre forhold - i
regeringsgrundlaget hedder det således, at
”Regeringen
vil arbejde for at styrke inklu-
sionen af grønlændere i Danmark, herun-
der forbedre forholdene for socialt udsatte
grønlændere.”
Rent forskningsmæssigt har
der det senest år ligeledes været fokus på
området. SFI har eksempelvis foretaget en
registerbaseret kortlægning af grønlændere
i Danmark, og Institut for Menneskeret-
tigheder har forestået en afdækning af
ligebehandling af grønlændere i Danmark
og grønlænderes oplevelse af mødet med
det danske samfund.
Rådet har i det forløbne år skrevet sig ind i
dette fokus med en kvalitativ undersøgelse
af socialt udsatte grønlandske kvinder. Aldrig
før har der derfor været så stor en samlet do-
kumentation af forholdene for grønlændere
i Danmark. Det forpligter og skaber mom-
entum for, at viden bliver omsat til handling.
Særligt med blik for, at strategien for udsatte
grønlændere udløber med udgangen af
2016, og vi dermed står over for udfordrin-
gen med at bære de gode erfaringer fra
strategien videre og fortsætte dér, hvor
løsningerne endnu ikke er tilvejebragt.
I Danmark bor der i dag omkring 14.000
grønlændere, hvoraf 58 % er kvinder.
Størstedelen af dem klarer sig godt, men
samtidig er der en forholdsvis stor del af de
grønlandske kvinder, som er socialt udsatte,
viser senest en registerbaseret undersøgelse
fra SFI fra 2015. Rådet for Socialt Udsatte har
tidligere sat fokus på udsatte grønlændere
som helhed og har i en undersøgelse fra
2014 afdækket udfordringer for målgruppen
i publikationen ”I Grønland er jeg for dansk,
og i Danmark er jeg "bare" grønlænder”. På
den baggrund kom Rådet med en række
anbefalinger til en bedre indsats for udsatte
grønlændere i Danmark.
nærmere på livssituationen, problemstillin-
ger og behov for socialt udsatte grønlandske
kvinder i Danmark. Målet var at sætte fokus
på nødvendigheden af, at samfundet også
arbejder med at forbedre den sociale indsats
for denne antalsmæssigt beskedne målgrup-
pe, der let risikerer at blive overset. Et andet
sigte for Rådet var desuden at undersøge,
om gruppen af socialt udsatte grønland-
ske kvinder oplever særlige kønsspecifikke
problemstillinger, som relaterer sig til deres
liv i udsathed. Det, viste undersøgelsen, med
al tydelighed var tilfældet. Kvinderne beret-
ter i undersøgelsen om meget voldsomme
overgreb, som samfundet hverken kan eller
bør sidde overhørig.
Skridt på vejen, men der
er langt igen
Den dokumenterede viden om udsatte
grønlændere i Danmark er vigtige skridt på
vejen til en fokuseret indsats på området.
For problemerne er langt fra løst, og udsatte
grønlændere bosat i Danmark er fortsat
omgivet af en bred palet af problematikker.
Den største andel af grønlændere i Danmark
er kvinder, hvoraf en del ifølge professionelle
aktører på området er meget udsatte og
nogle uden kontakt til relevante tilbud. Af
samme årsag satte Rådet sig i det forgangne
år for at iværksætte en undersøgelse og se
Når man er nytilkommen, så
er det nemmeste at komme til
dem, der er misbrugere. De er
mere åbne om deres liv, og deres
døre er åbne. Alle andre har jo
ikke rigtig tid til at rende rundt
og sige hej, de har jo deres hver-
dag, som skal fungere.”
(Karina, 46 år)
45
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0046.png
KAPITEL 5 • Socialt udsatte grønlandske kvinder i Danmark
Socialt udsatte grønlandske
kvinder – hvem er de?
Socialt udsatte grønlandske kvinder er en
gruppe, som på en og samme tid bliver
set og overset i det danske samfund. Set
bliver nogle på gader og stræder, hvor dele
af målgruppen opholder sig i selskab med
andre, som kæmper med sociale problemer.
Overset bliver mange, når de søger hjælp
hos kommunen eller andre steder i det
danske system. Her kan sproglige barrierer,
manglende information om rettigheder, til-
bageholdenhed i forhold til at søge hjælp og
begrænset kendskab til det danske samfund
gøre det svært at blive tilgodeset blandt
de mange andre, som henvender sig med
behov for hjælp.
Mange socialt udsatte grønlandske kvinder
oplever ikke at blive tilbudt de indsatser, de
er berettiget til, og i det hele taget at få den
hjælp, de har behov for. Mange er vant til at
klare meget selv eller med hjælp fra ufor-
melle netværk og er ofte mere optaget af
kollektive end individuelle behov. Kvinderne,
der er interviewet til Rådets undersøgelse,
giver gennemgående udtryk for, at andre har
mere behov for hjælp end dem – også i de
tilfælde, hvor de selv kæmper med en række
massive sociale problemer. Undersøgelsen
viser, at socialt udsatte grønlandske kvinder
i Danmark befinder sig i en belastet livs-
situation uden at få tilstrækkelig hjælp. Og
undersøgelsen understreger derfor, at hvis
der skal skabes bedre vilkår for målgruppen,
så er der åbenlyse behov for at kvalificere
indsatsen på en række områder såvel kom-
munalt, regionalt som nationalt.
Kønsspecifikke sociale
problemstillinger
Socialt udsatte grønlandske kvinder kom-
mer ofte fra en belastet baggrund præget af
misbrug, vold og seksuelle overgreb, som de
kæmper med alvorlige senfølger af. Kvin-
derne er i mange tilfælde blevet udsat for
seksuelle overgreb og vold i nære relationer
i Grønland og søger bl.a. til Danmark med et
ønske om at skabe et bedre liv på afstand af
problemerne. Men ofte flytter problemerne
med, og det lykkes ikke kvinderne at und-
slippe senfølgerne, som fortsat præger deres
liv. Undersøgelsen viser desuden, at mange
af kvinderne i Danmark udsættes for nye
overgreb, som ligner dem, de flygtede fra i
Grønland.
Jeg kan godt forstå det alminde-
lige danske sprog, men ikke det
dér fremmedsprog, som de taler
på kommunen.”
(Alberte, 39 år)
Det var ikke kommunen, der hjalp
mig. Det var værestedet. Det var
dem, der gjorde, at jeg fik en lejlig-
hed. Og kommunen lånte mig så til
indskuddet, men dem har jeg betalt
tilbage.”
(Marie, 50 år)
Som baby har min mor givet mig
til sin lillebror. Han har udnyttet
mig, lagt mig på gulvet og spar-
ket mig i skridtet. Trampet på mig.
Derefter var jeg min mors luder,
indtil jeg var 5-6 år. Og så har jeg
bare haft det skidt og kunne ikke
forstå hvorfor.”
(Marie 50 år)
46
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0047.png
Overgrebene, som mange af kvinderne bliver
udsat for i Danmark, har i nogle tilfælde den
konsekvens, at kvinderne undgår at opholde
sig på tilbud, som ellers kunne hjælpe dem.
Mange er bange for at blive udsat for nye
overgreb, når de overnatter på herberger,
og undlader derfor at søge overnatning dér,
selvom de er hjemløse. I stedet finder kvin-
derne overnatning gennem deres private
netværk, der ofte udgøres af miljøer præget
af misbrug og kaos. Kvinderne befinder sig
dermed i en yderst sårbar situation, hvor
de på den ene side føler sig afhængige af
netværket, og på den anden side eksponeres
for alkohol og stoffer samt risikoen for nye
voldelige og seksuelle overgreb.
en dansk mand, som de føler sig afhængige
af for at klare sig i Danmark. Det kan derfor
være svært for kvinderne at skabe et selv-
stændigt liv i Danmark, og det er for mange
af kvinderne svært at bryde med partneren
trods vold eller seksuelle overgreb. Undersø-
gelsen viser også, at en del kvinder, som ikke
befinder sig i et forhold, føler sig nødsaget
til at tilbyde sex for at få en seng at sove i,
få dækket et misbrug og for i det hele taget
at mestre et liv i social udsathed. For mange
kvinder er denne seksuelle praksis en måde
at overleve i en meget udsat livssituation og
søge beskyttelse fra dårligere alternativer.
Fælles for socialt udsatte grønlandske kvin-
der og mænd er, at de ikke får tilstrækkelig
hjælp til de særlige udfordringer, som består
i at navigere i det danske system, forstå
information fra kommunen og søge hjælp til
deres problemer. Kommunerne har allerede
ifølge retssikkerhedslovens § 5 en generel
forpligtelse til at yde rådgivning i forhold til
al relevant lovgivning, når personer henven-
der sig med sociale problemer. Men proble-
met består her i, at socialt udsatte grøn-
lændere reelt set ikke oplever at få denne
bistand.
En anden ting fælles for socialt udsatte grøn-
landske kvinder og mænd er forbundet med
at få en adresse i Danmark, når de flytter
hertil. Manglen på en fast adresse udgør en
særlig risikofaktor i forhold til hjemløshed og
en eskalerende social deroute. For at undgå
dette, er det derfor nødvendigt at udvikle
løsninger, der skal gøre det lettere for socialt
udsatte grønlændere at få en adresse og
samtidig løse den enkelte kommunes ansvar
i forhold til finansieringen af udgifter til
sociale ydelser.
Du skal bare lade være med at
spørge mig, hvordan jeg har over-
levet som hjemløs. Fordi jeg ved
godt… At være en kvinde. Der er
nogen af mændene, der har taget
mig. Jeg har brugt min krop for at
komme hen et sted, hvor der var
varmt. Jeg har ikke lyst til, at du
skal opleve det.”
(Lisa, 57 år)
Fælles udfordringer for socialt
udsatte grønlandske kvinder
og mænd
Ser man på den samlede gruppe af både
socialt udsatte grønlandske kvinder og
mænd, gør en række fælles udfordringer sig
gældende. Det gælder både i forhold til at få
hjælp til at løse deres problemer og i forhold
til at opnå et tilstrækkeligt udbytte af den
indsats, som det danske samfund tilbyder.
Fra statsligt hold er der i de seneste fire år
gennemført et udviklingsarbejde - strategien
for udsatte grønlændere - som løber frem
til udgangen af 2016. Strategien har været
forankret i en række kommuner, hvor man
har forsøgt at kvalificere indsatsen ved hjælp
af et øget samarbejde på tværs samt særligt
målrettede indsatser.
Særligt for kvinderne er der en tendens til
at indgå i relationer til mænd i mangel på
bedre alternativer. Undersøgelsen viser, at en
del af kvinderne er kommet til Danmark med
Man kan ikke gøre noget som
helst, før man har en adresse. Det
er ligesom en mur.”
(Andrea, 52 år)
47
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0048.png
KAPITEL 5 • Socialt udsatte grønlandske kvinder i Danmark
KONFERENCE MARTS 2016 I
FÆLLESSALEN PÅ CHRISTIANSBORG
Rådets konference affødte perspektiver på såvel samarbejdet
mellem Grønland og Danmark som indsatserne i henholdsvis
Grønland og Danmark. Der var bred enighed om, at samarbej-
det mellem Grønland og Danmark bør forbedres, så en afrejse
fra Grønland sker på et mere oplyst grundlag, hvor opskriv-
ning til eksempelvis bolig i Danmark allerede kan finde sted
inden afrejsen fra Grønland.
Modtagelsen i Danmark bør ligeledes organiseres langt
bedre, så nytilkomne grønlændere eksempelvis får udleveret
et sundhedskort allerede ved ankomsten til Danmark. I for-
hold til sundhed lød en generel opfordring til at styrke sund-
hedsindsatsen for socialt udsatte grønlændere i Danmark, da
grønlændere ikke kender det danske sundhedssystem og i
øvrigt kommunikerer anderledes omkring deres sygdomme
og symptomer.
Forslagene gik endvidere på at fortsætte strategien for
udsatte grønlændere i Danmark og udbrede erfaringerne til
andre kommuner. Særligt lagde mange af konferencedelta-
gerne vægt på, at strategiens NGO-fokus skal fastholdes, og
at samarbejdet mellem kommuner og NGO’er skal fortsætte.
Derudover kom nye forslag på banen, bl.a. at styrke peer to
peer arbejdet, så der drages fordel af, at socialt udsatte grøn-
lændere gerne vil hjælpe hinanden. Derudover blev forslag
om særlige tiltag for socialt udsatte grønlandske kvinder
nævnt, herunder traume- og psykologbehandling til behand-
ling af seksuelle overgreb samt krisecentre for voldsudsatte
kvinder med et misbrug.
48
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0049.png
FORSLAG
Med udgangspunkt i Rådets undersøgelse af socialt udsatte
grønlandske kvinder og konferencens inputs samt i erkendelse
af, at strategien for udsatte grønlændere i Danmark udløber
med udgangen af 2016, har Rådet udarbejdet følgende anbe-
falinger:
Rådet foreslår, at der etableres midlertidige akutboliger til
socialt udsatte grønlandske kvinder, der befinder sig i volde-
lige relationer, og som samtidig har et aktivt misbrug.
Rådet foreslår, at kommunerne forpligtes til at tilbyde spe-
cialiserede indsatser, der kan give en integreret behandling
af misbrug og senfølger af vold og seksuelle overgreb til
socialt udsatte grønlændere.
Rådet foreslår, at kommunernes forpligtelse til at tilbyde
udsatte grønlændere tolkebistand udvides med en mere
omfattende og reel forpligtelse til proaktivt at give hjælp til
at navigere i det danske system.
Rådet foreslår, at Social- og Indenrigsministeriet udvikler
løsningsforslag til, hvordan socialt udsatte grønlændere
hurtigt kan få en adresse i Danmark og hjælp til at undgå
hjemløshed og social deroute.
Rådet foreslår, at der afsættes midler til en ny strategi for ud-
satte grønlændere i Danmark, der tager udgangspunkt i de
tidligere strategikommuners erfaringer, som kan udbredes
til andre kommuner.
49
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0050.png
KAPITEL 6 • Brugertilfredshed med psykosociale indsatser
KAPITEL 6:
Brugertilfredshed med psykosociale indsatser
Det psykosociale område har været under
stor forandring de senere år. Det har ikke
mindst kontant- og førtidspensionsrefor-
merne bidraget til. Rehabilitering med sigte
på beskæftigelse er omdrejningspunktet i
reformerne. I kommunerne arbejdes der i
den sociale indsats nu med at understøtte
beskæftigelsessigtet og at hjælpe borgerne
til en mere selvhjulpen tilværelse. Men
evalueringer, undersøgelser, praksisunder-
søgelser, det sociale tilsyn m.fl. har fokus på
systemperspektivet. Dermed er det få, der
har arbejdet med, hvordan omlægningerne
ser ud fra et brugerperspektiv.
af de psykosociale tilbud. Derfor har Rådet
med undersøgelsen også lagt særlig vægt
på et fokus, der handler om, hvad brugerne
selv oplever som kvalitet, og om de reelt set
oplever denne kvalitet i den psykosociale
støtte, de modtager. Dertil kan nævnes, at
brugerundersøgelser generelt kan bruges
til at lukke hullet i den kvalitetsmodel, som
det sociale tilsyn anvender, hvor brugernes
oplevelse af kvalitet er fraværende.
til udtryk i praksis. Udviklingen indenfor den
psykosociale indsats er kendetegnet ved et
ønske om at sætte den enkelte i centrum og
fokusere på den enkeltes behov. Intentio-
nen er at skabe rammer, hvor individuelle
støtteforanstaltninger skal muliggøre, at
man trods psykiske vanskeligheder kan
mestre hverdagslivet, udvikle sig og deltage
i meningsfulde fællesskaber – fx i arbejdsliv,
uddannelse og netværk.
Til trods for den overordnede fælles for-
ståelse af, hvad en god psykosocial indsats
skal, er antagelsen, at praksis er forskellig
fra kommune til kommune. Kommunerne
har forskellige tolkninger af recovery og
rehabilitering, samt forskellige tilgange (fx
åben dialog-tilgangen, eller en mere tradi-
tionel psykiatri-tilgang), hvilket afspejler sig
i forskellige tilbudsmodeller. Af kommunale,
sociale tilbud kan eksempelvis nævnes akut-
tilbud, støtte- og kontaktpersonsordningen,
individuel bostøtte, beskyttet beskæftigelse,
aktivitets- og samværstilbud, værestedstil-
bud og midlertidig eller længerevarende
botilbud, og det er brugernes oplevelse af
blandt andet disse tilbud, som er undersø-
gelsens empiriske fokus.
Psykosociale indsatser
– hvad taler vi om?
I begyndelsen af det nye årtusinde blev
to nye begreber, henholdsvis recovery og
psykosocial rehabilitering, introduceret i
psykiatrien og socialpsykiatrien herhjemme.
Recovery-tankegangen tager udgangspunkt
i, at det er muligt for alle at komme sig oven
på en alvorlig psykisk lidelse. Den psykoso-
ciale rehabilitering er den måde, psykiatrien
gennem systematisk udviklingsarbejde kan
understøtte bedringsprocesser. Recovery-
tankegangen og idéen om den psykosociale
rehabilitering er blevet bærende grundpiller
i den psykosociale indsats, og det er derfor
interessant at undersøge, hvordan brugerne
oplever, når (hvis) disse forståelser kommer
Hvorfor brugerundersøgelser?
Med det for øje har Socialt Udviklingscenter
(SUS) på opdrag fra Rådet gennemført en
mindre undersøgelse af brugertilfredsheden
med kvaliteten i de psykosociale indsatser.
Der er tale om en lille undersøgelse, der mest
har karakter af pilotundersøgelse. Rådets
håb er, at den opnåede viden fra undersøgel-
sen kan bruges af bl.a. kommuner, styrelser,
ministerier samt brugergrupper. Brugernes
stemme er helt central for at finde ud af,
hvad der sker på området, og hvordan hver-
dagen og livet generelt ser ud for brugere
50
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0051.png
Målgruppen
Gruppen af borgere med psykiske lidelser
og/eller sociale problematikker er omfat-
tende og forskelligartet, og det var i un-
dersøgelsesøjemed nødvendigt at snævre
målgruppen ind. Brugerne blev udvalgt af
de respektive kommuner og var alle borgere
i kommunen, som modtog psykosociale
ydelser efter servicelovens § 85 om bostøtte
eller § 107/108 om midlertidig hhv. længere-
varende ophold i botilbud. Desuden deltog
fra Holstebro Kommune en gruppe borgere,
som har modtaget støtte efter aktivlovens §
31b i kombination med servivelovens § 85,
og i Gladsaxe Kommune deltog en mindre
gruppe uvisiterede borgere.
RÅDET HAR BRUGERNE I FOKUS
– OGSÅ PÅ DET PSYKOSOCIALE FELT
Rådet har i de senere år fået gennemført brugerundersøgelser baseret på surveys
blandt brugere på § 110 boformer, i substitutionsbehandling og blandt socialt
udsatte alkoholmisbrugere. Dette besluttede Rådet også at iværksætte med en
brugerundersøgelse af kvaliteten i de psykosociale indsatser, som blev færdig
i marts 2016. Undersøgelsen skriver sig dermed ind i en serie af brugersurveys,
som Rådet har fået udarbejdet for at få brugernes stemme hørt. Brugerundersø-
gelser baseret på surveys på det psykosociale felt er meget lidt udbredte - for-
mentlig er denne undersøgelse den første af sin art i 10 år. Undersøgelsen kan
dermed betragtes som en pilotundersøgelse, der skal bidrage til at bane vejen
for en mere systematisk inddragelse af brugerne i udviklingen af kvaliteten af de
psykosociale tilbud. Til dette formål bad Rådet Socialt Udviklingscenter (SUS) om
at gennemføre en undersøgelse.
Undersøgelsens temaer
Recovery-begrebet har udgjort rammen og
konteksten for undersøgelsen. Dette er både
i forhold til at forstå, under hvilken tid og
tendens undersøgelsen er lavet, og i forhold
til at forstå kvalitet.
Recovery er som sagt et begreb, som bruges
i behandlingspsykiatrien, og hvis anvendelse
og popularitet er steget markant inden for
det seneste årti. Recovery handler overord-
net set om det enkelte menneskes mulighed
for at komme sig efter en psykisk lidelse
og processen hermed. Recovery er derfor
OM UNDERSØGELSEN
Socialt Udviklingscenter (SUS) valgte at gå bredt til opgaven i forsøget på at opnå
et dækkende billede af brugernes oplevelse af kvalitet. Det skete dels ved at
lade brugerne selv definere kvaliteten ud fra fem dimensioner, dels ved at bede
brugerne vurdere, i hvilken grad de oplevede kvalitet i de psykosociale indsatser
indenfor disse dimensioner. Dimensionerne stammer fra forskning om recovery
og udgøres af fem temaer, som er centrale i recovery. Disse temaers relevans er
først blevet testet via kvalitative interviews, inden de blev anvendt i en survey.
Undersøgelsen af brugernes oplevelser af kvalitet i de psykosociale indsatser
bygger på ti kvalitative interviews med brugere af psykosociale indsatser i tre ud-
valgte kommuner, henholdsvis Fåborg-Midtfyn Kommune, Gladsaxe Kommune
og Holstebro Kommune. De tre kommuner udpegede i alt 522 borgere indenfor
målgruppen, og ud af disse deltog 199 med besvarelse, hvilket gav en samlet
svarprocent på 38 %.
51
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0052.png
KAPITEL 6 • Brugertilfredshed med psykosociale indsatser
en proces hos det enkelte menneske, men
også en tilgang, der kan arbejdes ud fra i
indsatser og tilbud, der tilstræber at under-
støtte recovery-processen. I undersøgelsen
er der tale om personlig recovery og ikke
klinisk recovery. En ofte brugt sætning i en
recovery-orienteret tilgang er, at brugeren er
ekspert i eget liv, hvor brugeren i højere grad
inddrages. Forståelsen af begrebet recovery
har i undersøgelsen været inspireret af be-
grebsrammen CHIME. Her handler recovery
om tilknytning (connectedness), håb og
optimisme, identitet, mening og formål samt
empowerment (deraf akronymet CHIME).
Disse identificeres som værende afgørende
processer for at opnå recovery.
FORSLAG
Med udgangspunkt i Rådets undersø-
gelse af kvaliteten af de psykosociale
indsatser, har Rådet udarbejdet følgende
anbefalinger:
Rådet foreslår, at kommunerne med
KL i spidsen udbreder modellen for
brugerundersøgelser med henblik på,
at der periodisk gennemføres bruge-
rundersøgelser i alle kommuner.
Rådet foreslår, at kommunerne går i
spidsen for en styrket indsats for at
skabe sammenhæng mellem botilbud,
jobcentre mv.
Skelettet for undersøgelsen har derfor været
følgende temaer:
• Værdighed, inddragelse og
selvstændighed
• Fleksibilitet
• Relationer
• Sammenhæng
• Livskvalitet
• Overordnet vurdering af den
psykosociale støtte.
Det er vigtigt at nævne, at undersøgelsen
ikke har fokuseret på, om brugerne oplever
en recovery-orienteret tilgang i den indsats,
de har modtaget, eller hvorvidt brugerne
52
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0053.png
oplevede recovery. Der har i stedet været
fokus på begrebet kvalitet, hvormed bru-
gernes holdning til og især oplevelser af
kvalitet er forsøgt belyst. Samtidig sættes der
heller ikke lighedstegn mellem recovery og
kvalitet.
Overvejende tilfredshed
– med plads til forbedringer
Undersøgelsen viste, at brugerne i de tre
kommuner, der deltog i undersøgelsen, i høj
grad oplevede, at der var kvalitet i indsatser-
ne. Dog var der også gennemsnitligt 10-15
%, som ikke oplevede dette for, de undersøg-
te forhold, hvilket var en samtidig indikation
af, at der er plads til forbedringer i arbejdet
med de psykosociale indsatser. Overordnet
set vurderede brugerne, at den hjælp, de
modtog fra kommunen, svarede til ønsker
og behov, i alt 81 %, mens 14 % oplevede
dette i mindre eller ringe grad. Det viser en
stor grad af tilfredshed. Samtidig fremgår det
klart af undersøgelsen, at den enkelte bruger
har individuelle ønsker og behov, som netop
skal mødes individuelt og fleksibelt. Dette
kommer frem i de enkelte temaer, som un-
dersøgelsen fokuserer på.
De unge brugere af de psykosociale indsat-
ser er lidt mindre positive i deres vurdering.
Her ser skift i tilbud pga. alder ud til at spille
ind. Der er desuden grund til opmærksom-
hed på, om et eventuelt pres ift. job og
uddannelse samt forsørgelsesgrundlag har
en betydning.
Brugernes køn så derimod ikke ud til at have
betydning for deres oplevelse af kvaliteten i
de psykosociale indsatser. På tværs af de tre
kommuner var billedet nogenlunde ens, dog
med en tendens til, at brugerne i Gladsaxe
Kommune vurderede støtten lidt mindre
positivt end tilfældet var blandt brugere fra
de to øvrige kommuner.
Brugerundersøgelser bør
bruges som parameter
Når Rådets undersøgelse viser en forholdsvis
stor og positiv oplevelse af kvalitet i de psy-
kosociale indsatser, er der naturligvis grund
til at glæde sig. Der er dog samtidig grund til
at være opmærksom på den gruppe af bru-
gere, som ikke i samme grad oplever kvalitet.
Det giver anledning til at overveje, hvornår
indsatsen er god nok, og hvad der er godt
nok for den enkelte bruger. Undersøgelsen
har givet nogle bud på, hvad brugerne ople-
ver positivt, men også hvor der er mulighed
for at gøre det endnu bedre. De fem temaer
og de tilhørende opmærksomhedspunkter
kan fungere som omdrejningspunkt for
drøftelser af, hvordan de psykosociale ind-
satser i endnu højere grad kan understøtte
den enkelte brugers behov. Samtidig giver
undersøgelsen anledning til overvejelser om,
hvorvidt brugerundersøgelser generelt bør
supplere og opkvalificere kvalitetsmodellen
for de sociale tilsyn, som aktuelt ikke forhol-
der sig til brugernes oplevelse af tilbuddet.
Det er vigtigt, at der arbejdes med
det hele menneske og ikke blot
få elementer. Fokus kan være for
snævert.”
– Anonym deltager
[det er vigtigt], at min sagsbe-
handler ikke presser mig, men
forstår kvaliteten i at skynde sig
langsomt. At min mentorstøtte
og min sagsbehandler er i hyppig
kontakt omkring min situation og
udvikling.”
- Anonym deltager
(…) vi ’udsatte’ personer bliver
enormt påvirkede og stressede. En
af grundene er, at man skal opføl-
ges så ofte og aldrig er sikker på,
om støtten ophører lige pludselig,
selvom man slet ikke er klar til
det!”
- Anonym deltager
53
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0054.png
KAPITEL 7 • Kravet om evidens – et tveægget sværd
54
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0055.png
KAPITEL 7:
Kravet om evidens – et tveægget sværd
En kvinde midt i 50’erne fra Kolding får for
nogle år siden en idé. Hun er selv tidligere
stofmisbruger, men er kommet ud af sit
misbrug. Nu vil hun bruge de kræfter, hun
har genvundet, og sine dyrt købte erfaringer
til at hjælpe andre: ”Så tænkte jeg: ‘vi laver et
værested, så flere kan smide stofferne’”.
Kvinden søger om støtte til værestedet hos
Socialministeriet og får tilkendt midler fra
puljen Det Fælles Ansvar II. Værestedet får
dermed mulighed for at udvide deres åb-
ningstider – men der følger også en omfat-
tende række dokumentationskrav med. Det
Fælles Ansvar II, som løb fra 2007 til 2011, er
nemlig ét af de første store projekter på om-
rådet for socialt udsatte, hvor tidens krav om
dokumentation for effekt af indsatserne slår
igennem. Som kvinden fortæller: ”Derefter
måtte vi ud og dokumentere, at stofmisbru-
gere godt kan flytte sig fra A til B… Vi måtte
skaffe evidens for politikerne og for hr. og fru
Jensen”.
En udførlig, løbende dokumentation var et
fælles krav til alle projekterne i Det Fælles
Ansvar II. Evalueringen, som blev foretaget
af Rambøll, var sjældent omfangsrig, og der
blev indsendt skemaer fra over 3.000 delta-
gere. Et nyt ”evidensparadigme” på området
for socialt udsatte havde for alvor gjort sit
indtog. Fremover skulle der måles på effekt
af indsatser og afprøves metoder. Målet
bliver at tilvejebringe evidens for, hvad der
virker. Og både socialarbejdere og brugere
fik snart den nye tilgang at mærke på godt
og ondt.
helt særlige rolle, som relationen mellem
socialarbejder og bruger spiller i det sociale
arbejde. Endelig vil antologien indeholde
case-beskrivelser af udvalgte af de mest
profilerede metode-afprøvningsprojekter
mm., som er blevet lanceret på området for
socialt udsatte voksne i perioden fra 2007 og
frem til i dag.
Diagnoser og standardløsninger
Rådet for Socialt Udsattes baggrund for at
tage initiativ til antologien er ikke at argu-
mentere for, at udviklingen på området i de
seneste ti år kun har været et onde. Flere af
de store satsninger har betydet reelle løft af
indsatserne, og mere viden og ikke mindst
opkvalificering af medarbejdere har ofte
været positive resultater af de store projekter
– i hvert fald så længe projektmidlerne var til
stede.
Samtidig frygter Rådet, at evidensparadig-
mets logik i flere sammenhænge – blandt fx
politikere, ministerier og styrelser – har fået
karakter af at være en eviggyldig sandhed.
Som den eneste vej frem mod en bedre
Rådet samler op på evidens
for udsatte
Hvad der videre skete med Det Fælles Ansvar
II og kvinden fra Kolding kan man læse om i
den antologi om evidensparadigmets indtog
på området for socialt udsatte, som Rådet for
Socialt Udsatte udgiver i sommeren 2016.
Antologien vil indeholde artikler om, på
hvilke måder det giver mening – eller måske
slet ikke giver mening – at konkludere på
effektmålinger og stille krav om evidens
for virkningen af indsatser på området for
socialt udsatte. Antologien ser også på den
55
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0056.png
KAPITEL 7 • Kravet om evidens – et tveægget sværd
indsats på området for socialt udsatte. ”Vi må
have mere viden om, hvad der virker” lyder
en kendt sang nu om dage. Først når der er
evidens for, at en given indsats virker – så
kan den prioriteres.
Kravet om evidens er på den måde i risiko for
at blive en ramme for prioritering af de of-
fentlige midler. De former for indsatser, som
måske er nytænkende eller af andre årsager
ikke befinder sig højest på evidensstigen, er i
risiko for at blive sparet væk. Samtidig er der
tendens til et øget fokus på at kunne stille
en diagnose. Diagnosen bliver så at sige ad-
gangsbilletten til at få hjælp eller ydelser. Det
øger risikoen for standardløsninger på udsat-
tes ellers ofte meget komplekse problemer
ud fra logikken: ”Hvis du har dét problem –
så har du behov for dén løsning”.
Men er det da ikke meget fornuftigt, kunne
man spørge? Jo, det ville det være, såfremt
menneskers livsforløb og udvikling var
lineære forløb med entydige sammenhænge
mellem indsats og resultat – og såfremt
at alt, som ”virker”, kunne måles. Men er
virkeligheden sådan, når man har med men-
nesker med vidt forskellige, sammensatte
udfordringer at gøre?
Enkle løsninger på
komplekse problemer?
Området for indsatser overfor socialt udsatte
grupper er først og fremmest kendetegnet
ved at være præget af mange og ofte kom-
plekse sociale problemstillinger. Hjemløshed,
sindslidelse, stof- eller alkoholmisbrug, pro-
stitution, gæld, fattigdom og mangelfulde
sociale netværk er bare nogle eksempler på
hver for sig svære problemstillinger, som
socialt udsatte ofte har op til flere forskellige
af på en gang.
Ikke én menneskelig historie ligner en an-
dens – hver udsat person har sine årsager til
at være havnet i udsathed. Af samme grund
kan formlen for den rette sociale indsats
overfor en bestemt på forhånd defineret
form for udsathed være svær at formulere.
Man kan ikke bare sige, at fordi
CTI-metoden virkede på hjemlø-
seområdet, så virker det også på
prostitutionsområdet.”
Citat fra Rådets kommende antologi om
evidenskrav, effektmåling og metodefokus på
området for socialt udsatte.
At være professionel kræver viden
og en specifik uddannelse. Men
i de forhold, hvor den professio-
nelle har til opgave at bidrage
til andre menneskers udvikling,
læring, trivsel og sundhed, er der
ikke alene tale om viden, men
også om relation.”
Citat fra Rådets kommende antologi om
evidenskrav, effektmåling og metodefokus på
området for socialt udsatte.
56
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0057.png
Vigtigt at diskutere
konsekvenser af evidensbølgen
Uanset hvad man måtte mene, så er evi-
denskrav, effektmåling og metodefokus på
området for socialt udsatte en virkelighed,
som socialarbejdere og udsatte borgere
møder og må forholde sig til hver dag ude i
kommunerne. Alligevel – eller måske netop
derfor – mener Rådet, at det er afgørende, at
der til stadighed er en kritisk debat om, hvad
denne udvikling betyder for de implicerede
parter.
I takt med, at socialarbejderens hverdag
bliver mere og mere præget af brugen af
metodeskabeloner og medfølgende doku-
mentationskrav, sker der en forandring af
socialarbejderens rolle og af relationen til
brugeren. Rådet for Socialt Udsatte mener, at
det er afgørende, at der for det første gøres
status over denne udvikling – og dernæst
inviteres til en dialog om udviklingens kon-
sekvenser, fordele og faldgruber.
Rådet for Socialt Udsattes antologi om
evidenskrav, effektmåling og metodefokus
på området for socialt udsatte udkommer
i sommeren 2016 og vil være at finde på
Rådets hjemmeside www.udsatte.dk.
57
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0058.png
KAPITEL 8 • Oversigt over forslag
KAPITEL 8:
Oversigt over forslag
FORSLAG FRA KAPITEL 2:
Mangel på billige boliger skaber hjemløshed
• Rådet foreslår, at en ordentlig boligstøtte til de laveste ind-
komstgrupper sikres, herunder også til enlige uden børn.
• Rådet foreslår, at en reduktion af boligstøtten som følge
af kontanthjælpsloftet gøres betinget af, at borgeren af
kommunen får tilbud om en anden bolig til en husleje, der
ikke medfører, at den samlede ydelse omfattes af kontant-
hjælpsloftet.
• Rådet foreslår, at regeringen i samarbejde med kommuner-
ne sikrer, at der bygges flere billige boliger af god kvalitet, fx
ved at inddrage fonde i finansieringen af byggeriet.
• Rådet foreslår, at kommunerne gives lovhjemmel til at
opkøbe ejendomme og virke som udlejere i forhold til de
målgrupper, som har et aktuelt boligsocialt behov.
• Rådet foreslår, kommunerne gives lovhjemmel til at yde et
midlertidigt huslejetilskud til hjemløse og andre udsatte
borgere.
• Rådet foreslår, at lovgivningen om almene boliger udvides,
sådan at den også kommer til at omfatte deleboliger for to
personer.
FORSLAG FRA KAPITEL 3:
Udvikling af alkoholbehandlingen
til socialt udsatte
• Rådet foreslår, at kommunernes forpligtigelse skal udmøn-
tes i reelle tilbud til socialt udsatte med et alkoholmisbrug,
der udover misbrugsbehandling omfatter hjælp til proble-
mer i forhold til økonomi, bolig, beskæftigelse, netværk mv.
• Rådet foreslår, at alle kommuner i 2025 skal have opsøgende
sundhedsindsatser integreret i deres tilbudsvifte til socialt
udsatte misbrugere
• Rådet foreslår, at Sundheds- og Ældreministeriet og Sund-
hedsstyrelsen sikrer en bedre faglig visitation af socialt
udsatte til alkoholbehandling, samt at det løbende undersø-
ges om kommunernes visitationen foregår fagligt forsvarligt
indtil standarden er bragt op på tilfredsstillende niveau.
58
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0059.png
FORSLAG FRA KAPITEL 5:
Socialt udsatte grønlandske kvinder i Danmark
FORSLAG FRA KAPITEL 4:
Brændpunkter i den narkotika-
politiske indsats og debat
• Rådet foreslår, at regeringen sikrer, at
ændringen af lov om euforiserende
stoffer fra 2007 – som gør det muligt
at give stofbrugere tiltalefrafald, hvis
forbruget skyldes stærk afhængighed
af stoffer, og sociale forhold i øvrigt
taler for det – realiseres og omsættes i
praksis.
• Rådet foreslår, at regeringen nedsætter
en kommission, der skal belyse sociale,
strafferetlige, sundheds- og samfunds-
mæssige konsekvenser af den nuvæ-
rende narkotikapolitik med henblik på
at udvikle politikker til gavn for socialt
udsatte stofmisbrugere.
• Rådet foreslår, at kommunerne skal
udvikle kvaliteten og udvide kapaci-
teten af behandlingen, så den bliver
så attraktiv, at mindst 80 procent af
misbrugerne søger behandlingen.
• Rådet foreslår, at der etableres midlertidige akutboliger til socialt udsatte grøn-
landske kvinder, der befinder sig i voldelige relationer, og som samtidig har et
aktivt misbrug.
• Rådet foreslår, at kommunerne forpligtes til at tilbyde specialiserede indsatser, der
kan give en integreret behandling af misbrug og senfølger af vold og seksuelle
overgreb til socialt udsatte grønlændere.
• Rådet foreslår, at kommunernes forpligtelse til at tilbyde udsatte grønlændere
tolkebistand udvides med en mere omfattende og reel forpligtelse til proaktivt at
give hjælp til at navigere i det danske system.
• Rådet foreslår, at Social- og Indenrigsministeriet udvikler løsningsforslag til, hvor-
dan socialt udsatte grønlændere hurtigt kan få en adresse i Danmark og hjælp til
at undgå hjemløshed og social deroute.
• Rådet foreslår, at der afsættes midler til en ny strategi for udsatte grønlændere i
Danmark, der tager udgangspunkt i de tidligere strategikommuners erfaringer,
som kan udbredes til andre kommuner.
FORSLAG FRA KAPITEL 6:
Brugertilfredshed med psykosociale indsatser
• Rådet foreslår, at kommunerne med KL i spidsen udbreder modellen for brugerun-
dersøgelser med henblik på, at der periodisk gennemføres brugerundersøgelser i
alle kommuner.
• Rådet foreslår, at kommunerne går i spidsen for en styrket indsats for at skabe sam-
menhæng mellem botilbud, jobcentre mv.
59
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0060.png
9 Rådets udadrettede
KAPITEL 6 • Unge på kanten aktiviteter
KAPITEL 9:
Rådets udadrettede aktiviteter
Møde for lokale udsatteråd
Det årlige dialogmøde blev afholdt d. 3. juni
på Mødecentret i Odense og samlede 53
repræsentanter fra 22 kommuner. I juni 2015
var der 31 fungerende udsatteråd i landets
kommuner. Temaet for mødet var sundheds-
indsatser for socialt udsatte. Formanden for
Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen under-
stregede, at dagens møde først og fremmest
handlede om, at rådene fik erfaringsudveks-
let med hinanden – og det skulle der, som
dagen viste, blive rig mulighed for. Derpå
gav Jann Sjursen ordet videre til udsatteråds-
formand Elsa Knudsen og formand for Social-
og Familieudvalget Benny Pieszak fra Nyborg
Kommune, der fortalte om deres erfaringer
med at oprette et udsatteråd og få det til at
fungere.
Dagen afsluttedes med et oplæg fra Ulf Hjel-
mar, KORA (Det Nationale Institut for Kom-
muners og Regioners Analyse og Forskning).
KORA har i 2014 udarbejdet en evaluering
af opsøgende sundhedsindsatser over for
socialt udsatte borgere i fire kommuner
(Brøndby, Holstebro, Hvidovre og Næstved).
Folkemødet 2015
Under Folkemødet på Bornholm afholdte
Rådet i 2015 tre arrangementer:
Fredag d. 12. juni 2015: En møllesten om
halsen – gæld blandt socialt udsatte
Lørdag d. 13. juni 2015: Er der nogen,
der lytter? – Om socialt udsatte gruppers
indflydelse i det danske demokrati.
Lørdag d. 13. juni 2015: Hvorfor tager de
sig ikke bare sammen? – Debat om unge
på kanten af det danske samfund
Man kan finde omtale af arrangementerne
på www.udsatte.dk
60
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0061.png
Temadag om stofmisbrug
Der er behov for forbedringer af stofmis-
brugsindsatsen. Rådet for Socialt Udsatte
inviterede derfor i august 2015 forskellige
repræsentanter fra brugerorganisationer,
frivillige sociale organisationer, fagfolk m.fl.
til en temadag for at debattere og afdække
de barrierer og muligheder, der på nuvæ-
rende tidspunkt eksisterer i forhold til at
løfte indsatsen på stofmisbrugsområdet.
Formålet var at drøfte forslag til forbedrin-
ger af indsatsen på området, som kan indgå
i de politiske drøftelser om satspuljen for
2016. På den baggrund afgav Rådet 11 kon-
krete forslag, som man kan læse i kapitel 4.
Forslagene er sendt til Folketingets udvalg
og de ansvarlige ministre. Forslagene tager
dels afsæt i diskussionerne på temadagen
og dels i undersøgelsen ’Brugernes tilfreds-
hed med substitutionsbehandlingen’ fra
marts 2015, som Center for Rusmiddelforsk-
ning og KABS VIDEN udførte for Rådet for
Socialt Udsatte.
Konference om narkotika –
aspekter ved kriminalisering/
afkriminalisering
Der er en løbende debat af, om vejen til,
at færre mennesker får problemer med
stofmisbrug, går i retning af bedre håndhæ-
velse af forbuddet mod narkotika – eller om
vejen går i retning af en afkriminalisering. I
december 2015 afholdte Rådet en velbesøgt
konference i København, hvor både danske
og internationale forskere præsenterede
viden om henholdsvis af- og kriminalisering
af narkotika i en dansk og international
kontekst. Med konferencen var det ambi-
tionen at skabe et rum, hvor de forskellige
argumenter og dokumentationen for disse
står i centrum, og hvor både tilhængere og
modstandere af den nuværende kontrolpoli-
tik i Danmark gav sig selv tiden til refleksion
over den dokumentation, der fremlægges.
Der blev produceret en film fra konferencen.
Filmen kan findes på www.udsatte.dk
Idéseminar om billige boliger
Rådet inviterede i december 2015 centrale
aktører på bolig- og hjemløseområdet til et
idéseminar om manglen på billige boliger
og stillede dem spørgsmålet: Er det tid til en
erkendelse af, at problemerne med manglen
på billige boliger ikke løses inden for den
eksisterende tænkning? Til at besvare dét
spørgsmål og debattere manglen på billige
boliger talte blandt andet adm. direktør Jens
Elmelund fra KAB, teknik- og miljøborgme-
ster Morten Kabell (EL) og socialborgme-
ster Jesper Christensen (S) fra Københavns
Kommune, direktør Bent Madsen fra BL
– Danmarks Almene Boliger samt formand
Steen Rosenquist, SAND – De Hjemløses
Landsorganisation. På idéseminaret blev en
kortlægning og analyse af mulighederne og
barriererne for flere billige boliger, som Ku-
ben Management har gennemført for Rådet,
præsenteret, og også salen blev aktiveret i
en frugtbar diskussion af mulige veje, man
kan gå, og greb, man kan tage, for at tilveje-
bringe flere billige boliger.
61
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0062.png
KAPITEL 9 • Rådets udadrettede aktiviteter
Konference om socialt udsatte
grønlandske kvinder i Danmark
Udsatte grønlandske kvinder i Danmark vil
gerne – men mangler hjælp. Det seneste
år er der kommet meget ny dokumenteret
viden om socialt udsatte grønlændere i Dan-
mark. Med undersøgelsen ”Socialt udsatte
grønlandske kvinder i Danmark” bidrog
Rådet for Socialt Udsatte til afdækningen af
endnu et overset felt i vores viden på områ-
det. Undersøgelsen tegner et dystert billede
af situationen for socialt udsatte grønlandske
kvinder i Danmark. De kæmper med store
sociale, kulturelle og kønsspecifikke pro-
blemstillinger, som de gerne vil, men ikke
kan håndtere uden hjælp. Rådet for Socialt
Udsatte inviterede i den forbindelse til en
halvdagskonference på Christiansborg for
alle med interesse, erfaring eller kendskab til
området. Aaja Chemnitz Larsen, Inuit Ataqa-
tigiit (IA), medlem af Folketingets Grøn-
landsudvalg bød velkommen, Jann Sjursen
præsenterede dagens program, hvorefter
social- og indenrigsminister Karen Ellemann
(V) takkede Rådet for initiativet til undersø-
gelsen og konferencen. Hun pointerede, at
rapporten er med til at understrege behovet
for en bedre indsats. Senere på dagen var
der debat mellem fagpersoner fra bl.a. Reden
og Institut for Menneskerettigheder samt
politisk debat med bl.a. Finn Sørensen (EL)
og Karina Due (DF).
Konference om alkohol-behandlingen
for socialt udsatte
I april 2016 afholdte Rådet en konference om
alkoholbehandling for socialt udsatte. Ud-
gangspunktet var rapporten ”Alkoholbehand-
ling til socialt udsatte”, som SFI udgav i februar
2016. Rapporten var bestilt af Rådet for Socialt
Udsatte. Jann Sjursen åbnede konferencen,
hvorefter rapporten blev præsenteret og der-
efter var der oplæg fra bl.a. Blå Kors og Hjør-
ring Kommune om udfordringer ved at skabe
tilbud i alkoholbehandlingen, som fastholder
socialt udsatte med komplekse problemer i
behandlingen. Dagen blev afsluttet med en
debat mellem brugere, fagfolk og politikere,
bl.a. Mikael Jakshøj (Lænke-Ambulatorierne) og
Ninna Thomsen (SF).
62
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0063.png
Deltagelse i følgegrupper og udvalg
Arbejdsgruppe om kontanters rolle i samfundet under Betalingsrådet
Følgegruppe til arbejde med reform af servicelovens voksenbestemmelser
(Social- og Indenrigsministeriet)
Følgegruppe om Projekt styrket indsats på væresteder (Socialstyrelsen)
Følgegruppe om Stofmisbrugspakken (Socialstyrelsen)
Følgende følgegrupper hører under Stofmisbrugspakken:
• Arbejdsgruppe til udarbejdelse af nationale retningslinjer
for den sociale stofmisbrugsbehandling
• Ekspertgruppen om Projekt udgående og rummelig
stofmisbrugsbehandling
Følgegruppe til projektet for udbredelse og implementering af
Hjemløsestrategiens resultater (Socialstyrelsen)
Følgegruppe til projektet Exit Prostitution (Socialstyrelsen)
Menneskerettighedsrådet (Institut for Menneskerettigheder)
Følgegruppen på grønlænderstrategien (Socialstyrelsen)
Referencegruppen vedrørende revision af TB-vejledning (Sundhedsstyrelsen)
Kontaktudvalget for Europa 2020-strategien (Udenrigsministeriet)
Referencegruppe for nationale retningslinjer for den specialiserede sociale
rehabiliteringsindsats for borgere med svære spiseforstyrrelser (Socialstyrelsen)
Faglig sparringsgruppe for evaluering af psykologordningen (Sundhedsstyrelsen)
Arbejdsgruppe om kortlægning af misbrugsindsatsen
(Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse)
Referencegruppe vedrørende inklusionseftersyn af Folkeskolen
(Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling)
63
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0064.png
KAPITEL 9 • Rådets udadrettede aktiviteter
Debatindlæg og kronikker
23. april 2015, Kristeligt Dagblad:
Vi er fælles om mere end arbejde og uddannelse
I dette indlæg hæfter Jann Sjursen sig ved det stigende fokus på
arbejde som fælles kulturel markør. Men der er andre værdikilder
i samfundet end arbejde og uddannelse, mener Sjursen. Sjursen
vender sig i indlægget mod den politiske retorik, der taler folk ud af
fællesskabet.
4. juni 2015, Altinget.dk:
Socialt udsattes behandling af alkoholmisbrug nedprioriteres
Jann Sjursen kastede et kritisk blik på alkoholbehandlingen i kom-
munerne. Nok oplever man stigende udgifter og større prioritering
af området, men det dækker over, at familiebehandlingen er blevet
opprioriteret. Behandlingen af socialt udsatte nyder derimod ikke
samme opmærksomhed – tværtimod, lød det fra Sjursen.
17. juni 2015, Altinget.dk:
Gør op med tabuet om alkohol
Rådets formand Jann Sjursen reflekterede over alkoholens tag i dan-
skerne. Hvorfor er det, at så mange danskere har behov for at bedøve
sig selv i hverdagen – lød et af de debatskabende spørgsmål.
28. juni 2015, Politiken:
7 forslag til hvordan Lars Løkke kan hjælpe samfundets svageste
Formand Jann Sjursen opridsede de væsentligste udfordringer for
den netop valgte regering i forhold til socialt udsatte. Det blev til 7
forslag, bl.a. en forbedring af misbrugsbehandlingen, anbefalingen af
en kommission for udsatte unge samt en indsats mod den stigende
hjemløshed.
14. august 2015, Arbejderen:
Fattigdom har aldrig været integrerende
I forbindelse med introduktionen af den nye integrationsydelse
problematiserede Jann Sjursen motivationen bag den nye ydelse,
nemlig at det skulle virke positivt på beskæftigelsen at flere tusinde
blev skåret i forsørgelsesgrundlaget. I tillæg til en tvivlsom beskæf-
tigelseseffekt ville man opleve meget større afsavn og fattigdom
blandt de ramte, lød det i indlægget.
4. september 2015, Socialpædagogen:
Hjemløshed er kun toppen af isbjerget
Forud for offentliggørelsen af den nye hjemløsetælling fra SFI skrev
Jann Sjursen om regeringens begreb ”ufrivillig hjemløshed”, som den
nævner i sit regeringsgrundlag. Det implicerer altså, at der også fin-
des frivillig hjemløshed af betydning. Socialpædagoger ser ofte vejen
mod hjemløshed og kan måske nå at afværge hjemløsheden med de
rette redskaber, skrev Sjursen.
20. september 2015, Jyllands-Posten:
Om at vide, hvad der virker - bare ikke når det gælder fattige
Jann Sjursen tog fat i det paradoksale i, at regeringen på den ene
side vil arbejde med data og evidens som styringsredskab for sin
socialpolitik, men på den anden side ikke vil vide, hvor mange fattige
dens politik skaber. Indlægget kom i forlængelse af, at regeringen
afviste at arbejde med den hidtidige officielle fattigdomsgrænse.
64
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0065.png
25. september 2015, Politiken:
Fortæl nu, hvordan du vil forbedre indsatsen for
socialt udsatte, socialminister
Rådets formand Jann Sjursen reagerede på, at social- og indenrigsmi-
nister Karen Ellemann offentliggjorde, at regeringen ikke vil arbejde
med den hidtil officielle danske fattigdomsgrænse. Det fik Jann
Sjursen til at opfordre ministeren til at fortælle, hvad hun vil opnå i
sin ministertid.
28. september 2015, Sjællandske Medier:
Hvad skal vi måle regeringen på?
Jann Sjursen beklagede igen regeringens beslutning om at afslå at
arbejde med en officiel fattigdomsgrænse og søgte svar på, hvad
regeringen vil rent socialpolitisk.
29. september 2015, Vejle Amts Folkeblad:
Hvad skal vi nu måle regeringen på?
Jann Sjursen beklagede også her regeringens beslutning om at afslå
at arbejde med en officiel fattigdomsgrænse og søgte svar på, hvad
regeringen vil rent socialpolitisk.
2. oktober 2015, Arbejderen:
Finansloven – flere hjemløse?
Med forslaget til finansloven for 2016 annoncerede regeringen også,
at den vil prioritere indsatsen mod hjemløshed i forbindelse med de
kommende satspuljeforhandlinger. Formand Jann Sjursen bifaldt
dette, men problematiserede dog regeringens idé om at indføre et
kontanthjælpsloft, der næsten med sikkerhed vil gøre det svært for
nogle borgere at holde fast i deres bolig.
6. oktober 2015, Jyllands-Posten:
Kontanthjælpsloft og konsekvenser
I forbindelse med regeringens præsentation af sit udspil til et nyt
kontanthjælpsloft stillede Jann Sjursen en række spørgsmål til beskæf-
tigelsesminister Jørn Neergaard Larsen. Sjursen konstaterede også i
indlægget, at de seneste års reformer ikke har gavnet socialt udsatte.
5. november 2015, Altinget.dk:
Kontanthjælpsloftet skraber bunden og skaber mismod
I forbindelse med regeringens oplæg til et nyt kontanthjælpsloft,
berettede Jann Sjursen om de kendte konsekvenser af det gamle loft
fra 00´erne. Afsavn og fattigdom var kodeordene, som Rådet forven-
tede også ville blive konsekvensen af det nye kontanthjælpsloft.
19. november 2015, Altinget.dk:
225-timers reglen er alt andet end symbolpolitik
Som en del af regeringens kontanthjælpsudspil fandt man 225-ti-
mers reglen. Rådet kritiserede denne og kaldte det en selvmodsi-
gelse af rang at stille krav om 225 timers ustøttet beskæftigelse til
personer, der ikke er jobparate. Udgangspunktet måtte være, lød det
fra Rådet, at ingen aktivitetsparate omfattes af kravet.
20. november 2015, Arbejderen:
Satspuljen bør ændres eller nedlægges
Jann Sjursen konstaterer i dette indlæg, at satspuljen har ændret
karakter: fra at være en socialpolitisk driver til at være en pengetank
for projekter, der burde være på finansloven. Satspuljen bidrager ikke
til socialpolitisk nytænkning mere, lød det i indlægget.
24. november 2015, Kristeligt Dagblad:
Sociale mål skal rumme klare sigtepunkter
På dagen hvor social- og indenrigsminister Karen Ellemann mødtes
med 29 organisationer for at diskutere en fornyelse af den gamle
regerings sociale 2020-mål. Rådet for Socialt Udsattes formand
Jann Sjursen skrev i den anledning en kronik i Kristeligt Dagblad,
hvor han ridsede de vigtigste punkter af diskussionen op – set med
Rådets briller.
65
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0066.png
KAPITEL 9 • Rådets udadrettede aktiviteter
8. december 2015, Altinget.dk:
Gør boligstøtten mere potent
Boligstøtten er et godt redskab for kommunerne til at hjælpe udsatte
borgere med at blive i deres boliger, mente Jann Sjursen i dette ind-
læg. Andelen af personer uden børn og med begrænset betalings-
evne er stigende. De modtager en lav kontanthjælpsydelse og har
svært ved at have råd til en bolig. Og derfor er der brug for et særligt
fokus på disse grupper, lød det.
11. december 2015, Socialpædagogen:
På kanten af velfærdsstaten – er vi blevet mere selvkritiske?
I klummen ”PRIK” reflekterede Jann Sjursen i forbindelse med ud-
givelsen af ”På kanten af velfærdsstaten” – et værk, om den danske
socialforsorg i årene 1933-1980 – over, om stigmatiseringen af
patienter med psykiske lidelser og anbragte unge havde ændret sig i
samfundet siden de omtalte år?
12. januar 2016, Altinget.dk:
Negativ boligudvikling kan eskalere i 2016
Formand Jann Sjursen fokuserede på, hvorfor der er brug for akut
politisk handlen i forhold til antallet af billige boliger: Med den helt
aktuelle flygtningesituation og kontanthjælpsloftet in mente, må vi
desværre forvente, at den negative udvikling fortsætter og måske
eskalerer i 2016.
21. januar 2016, Arbejderen:
Kontanthjælpsloftet – et værktøj der ikke opfylder formålet
I Indlægget undrer Jann Sjursen sig: ”Det burde være en pligtopgave
for enhver regering også at udregne de negative konsekvenser. Hvor
mange nye hjemløse fører dette indgreb med sig? Hvor mange flere
børn må leve i fattigdom som følge af indgrebet?” Centrale spørgs-
mål for formand Jann Sjursen, der ikke besvares af regeringen.
25. februar 2016, Information:
Er det rimeligt med tre måltider om dagen?
I forbindelse med den snarlige gennemførelse af regeringens kon-
tanthjælpsloft beskrev Rådets formand alternativer til at skære i ydel-
serne for at opnå den samme effekt: at det kan betale sig at arbejde.
Fx et socialt skatteloft.
9. marts 2016, Altinget.dk:
Gør sociale indikatorer til god lovskik
Ligesom man normalt udregner konsekvenserne af en ny lov i for-
hold til beskæftigelse, ligestilling mv, så bør man også begynde at
udregne sociale konsekvenser af nye love – fx i forbindelse med gen-
nemførelsen af kontanthjælpsloftet, som må forventes at føre til øget
fattigdom og hjemløshed, skrev Jann Sjursen i dette indlæg.
10. marts 2016, Arbejderen:
Kontanthjælpsloftet giver store afsavn
SFI udgav den store analyse af fattigdom og afsavn i Danmark. Ana-
lysen viste, at 32 procent af de økonomisk fattige lider afsavn på 10
eller flere af indikatorerne. Det er før regeringens såkaldt ”moderne”
kontanthjælpsloft blev indført. Det fører til gammeldags fattigdom,
mener Jann Sjursen i dette indlæg.
6. april 2016, Altinget.dk:
Regeringen glemmer historien
Antallet af udsættelser steg kraftigt i løbet af 00´erne under der gam-
le kontanthjælpsloft, og vi risikerer at komme til at stå med samme
udvikling nu med det nye loft, hvis ikke der gøres en ekstraordinær
indsats, påpeger Jann Sjursen i dette indlæg.
66
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0067.png
Pressemeddelelser
5. maj 2015:
Sociale rettigheder til udsatte skal gøre op med kassetænkning
KORA udgav en analyse af 600 samfundsøkonomiske studier om ind-
satser for socialt udsatte - bestilt af Rådet. Konklusionen var klar: Hvis
samfundet investerer i socialt udsatte, får man et væsentligt udbytte.
6. maj 2015:
Udsatte unge er koblet af
Center for Ungdomsforskning udgav rapporten ”Hvem er de unge på
kanten af det danske samfund?” bestilt af Rådet. Rådet anbefalede
nedsættelsen af den kommission for udsatte unge, der bl.a. skulle se
på, hvordan den helhedsorienterede indsats kunne lykkes.
6. maj 2015:
Rådets årsrapport: Udsatte i skyggen af reformer
Rådets årsrapport stillede bl.a. skarpt på de sociale 2020-måls mang-
lende gennemslagskraft. Rådet anbefalede også en skærpet indsats
mod hjemløshed og en task force, der skulle fremskaffe billige boliger.
20. maj 2015:
Regeringen bør være mere ambitiøs i
forhold til fattigdomsbekæmpelse
Økonomi- og Indenrigsministeriet udgav rapporten Familiernes
Økonomi 2015. Rådet glædede sig over, at rapporten viste, at der var
færre fattige børn og børnefamilier, men opfordrede regeringen til at
være mere ambitiøs i bekæmpelsen af fattigdom.
26. august 2015:
Investér i socialt udsatte: Brugernes Bazar 2015
Rådet afholdte den traditionelle Brugernes Bazar i Kongens Have i
Odense med 1.500 besøgende på dagen. Årets budskab var behovet
for, at samfundet investerer mere i socialt udsatte.
14. september 2015:
Fattigdomsgrænsen: Hvorfor vil regeringen
ikke måle sin egen indsats?
Regeringen meldte ud, at den ikke ville anvende den officielle fattig-
domsgrænse fremover. Rådet var særligt kritisk overfor det forhold, at
regeringen har slået sig op på at ville måle sin egen indsats socialpolitisk.
15. september 2015:
Hjemløsetællingen viser akut behov for en unge-indsats
Hjemløsetællingen fra SFI viste et rekordhøjt antal hjemløse: 6.138. I
aldersgruppen mellem 25-29 år var stigningen 29 procent, og Rådet
anbefalede endnu engang nedsættelsen af en kommission for ud-
satte unge.
2. oktober 2015:
Moderne kontanthjælpsloft giver gammeldags fattigdom
Regeringens varslede kontanthjælpsloft blev præsenteret som udspil
til forhandling. Rådet var stærkt kritisk og baserede bl.a. sin kritik på
erfaringerne med 00´ernes kontanthjælpsloft, der medførte afsavn
og fattigdom.
2. oktober 2015:
225-timers kravet bør følges af en jobgaranti
Sammen med kontanthjælpsloftet fulgte 225-timers reglen. Rådet
var ikke mindre kritisk overfor denne: Mange af de ramte er ikke
jobparate og bliver således straffet uden at have mulighed for at
modgå straffen.
6. oktober 2015:
Et mere opdelt Danmark – socialt og menneskeligt
Statsminister Lars Løkke Rasmussen holdt Folketingets åbningstale,
hvori han talte om ligeværd og et mindre opdelt Danmark. Rådet
advarede mod, at regeringen med det varslede kontanthjælpsloft
netop ville skabe et mere opdelt Danmark.
67
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0068.png
KAPITEL 9 • Rådets udadrettede aktiviteter
6. oktober 2015:
På tide med fokus på udsatte unge udenfor uddannelse
I statsministerens åbningstale pointerede han, at der skulle mere
fokus på de unge, der falder igennem uddannelsessystemet. Rådet
kvitterede og understregede, at man bør se udsatte unges liv i et
helhedsperspektiv, og at der er behov for et langt bredere perspektiv
end blot undervisningsmetoder.
28. oktober 2015:
Slunken satspulje gør ingen socialpolitik
Det årlige satspuljeforlig blev indgået af satspuljepartierne. Rådet
roste enkelte af initiativerne, som fx midler til udbredelse af Hjemlø-
sestrategien, men savnede en samlet stringent socialpolitik – med
tilhørende finansiering.
16. december 2015:
21 idéer til at skaffe billige boliger
Rådet udgav et idékatalog til at skaffe flere billige boliger, udarbejdet
af Kuben Management. I den forbindelse gav Rådet udtryk for, at
situationen med manglen på billige boliger og stigende hjemløshed
er alarmerende og bør prioriteres højt politisk.
25. januar 2016:
Rådet ønsker en helhedsorienteret politik og kommission
for udsatte unge
En ny rapport fra Rockwool-Fonden viste, at udsatte unge koster
samfundet 12-15 mia. kr. om året. Langt mere alvorligt så Rådet på
de menneskelige skæbner, der ligger bag tallet. Der er behov for en
forstærket indsats i forhold til udsatte unge, lød det fra Rådet.
2. februar 2016:
Prioriteringen halter i udsattes alkoholbehandling
Rådet havde fået udarbejdet en ny rapport hos SFI om alkoholbe-
handling for socialt udsatte. Rapporten viste, at kommunerne ikke er
gode nok til at tage hensyn til udsattes særlige udfordringer i deres
behandlingstilbud.
5. februar 2016:
Danskerne: Flygtninge også socialt udsatte
Rådet udgav sin holdningsundersøgelse, udarbejdet af Epinion, for
anden gang efter 2013. Den viste bl.a., at danskerne nu så flygtninge
som en del af socialt udsatte i Danmark. Rådet anså dét som et ud-
tryk for solidaritet, og at politikerne nu burde have ekstra fokus på at
skaffe boliger.
26. februar 2016:
Fattigdom er ikke teori
SFI udgav deres store undersøgelse om afsavn og fattigdom. Rådet så i
den håndfast dokumentation for, at fattigdom i Danmark ikke er teori,
men barsk virkelighed for mange. Rådet kritiserede igen den påtænkte
gennemførelse af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen.
3. marts 2016:
Kontanthjælpsloftet skaber endnu større behov
for billige boliger
Rådet sendte sine anbefalinger om billige boliger til regeringen og
Folketinget. Rådet understregede, at det ikke var luftige løsninger,
men at de var konkrete forslag til løsninger. Kontanthjælpsloftet gav
et meget mere påtrængende behov for politisk handling, lød det.
14. marts 2016:
Socialt udsatte grønlandske kvinder lades i stikken
Rådet udgav sin nye rapport om socialt udsatte grønlandske kvinder
i Danmark. Rådet påpegede, at der er behov for en bedre og mere
rummelig kommunal indsats rettet mod de grønlandske kvinder.
68
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0069.png
Publikationer
”Årsrapport 2015”, maj 2015
Rådets årsrapport 2015 afspejler Rådets arbejde i det forløbne år. I rapporten er der samlet
tilgængelig viden, tal og fakta om social udsattes situation i dagens Danmark, og der er herefter
særskilte kapitler om de temaer, Rådet i særlig grad har beskæftiget sig med i det forgangne
år. De fleste af kapitlerne indeholder konkrete forslag til, hvordan indsatsen kan blive bedre.
Årsrapporten 2015 beskæftiger sig særligt med temaerne: Udsattes gæld, livet på hjemløsebo-
former, stofmisbrugere i substitutionsbehandling, retspsykiatri og udsatte unge.
”Hvem er de unge på kanten af det danske samfund?”, maj 2015
Undersøgelsen ”Hvem er de unge på kanten af det danske samfund: om hverdagsliv, ung-
domskultur og indsatser, der gør en forskel” er udarbejdet af Center for Ungdomsforskning
ved Aalborg Universitet for Rådet for Socialt Udsatte. I undersøgelsen er 33 unge udsatte
samt 22 professionelle, der arbejder med de unge til dagligt, blevet interviewet. Undersø-
gelsen viser, hvordan de unge udsatte kæmper med komplekse problemer og udarbejder
strategier i deres møde med det offentlige.
”Jeg synes i højere grad, man skal lytte til folk”, oktober 2015
Rådet for Socialt Udsatte skitserer i denne publikation de vigtigste resultater fra rapporten
”Brugernes tilfredshed med substitutionsbehandlingen”, der udkom i foråret 2015. Brugerne
efterspørger bl.a. et meget mere brugervenligt og fleksibelt indrettet behandlingssystem, der
sikrer brugerne de bedste betingelser for at følge behandlingen. Pixibogen udkom samtidig
med Rådets anbefalinger om stofmisbrugsområdet.
”Manglen på billige boliger”, december 2015
Der mangler billige boliger i Danmark, særligt i de større byer. Både Rigsrevisionen og SFI har
peget på, at manglen på billige boliger til en husleje på omkring 3.000,- kr. eller derunder er
en medvirkende årsag til, at vi i disse år ser et stigende antal hjemløse. Dette var baggrunden
for, at Rådet for Socialt Udsatte bad Kuben Management foretage en kortlægning og analyse
af mulighederne og barriererne for, at der kunne tilvejebringes flere billige boliger. Kortlæg-
ningen og analysen er foretaget i perioden fra foråret til efteråret 2015. Resultatet af kortlæg-
ningsarbejdet blev et større idékatalog over mulige veje, man kunne gå, og greb, man kunne
tage, for at tilvejebringe flere billige boliger.
69
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0070.png
KAPITEL 9 • Rådets udadrettede aktiviteter
”Danskernes holdninger til socialt udsatte”, februar 2016
Rådet for Socialt Udsatte bad Epinion om at gennemføre en undersø-
gelse af danskernes holdning til socialt udsatte. Undersøgelsen blev
første gang gennemført i oktober 2013 og igen i oktober 2015. 1.013
repræsentativt udvalgte danskere er blevet interviewet til undersø-
gelsen. Undersøgelsen viste bl.a., at danskerne nu også indregner
flygtninge blandt socialt udsatte i Danmark – og at empatien for
fx hjemløse er vokset blandt danskerne. Til gengæld ser danskerne
mere negativt på fx stofmisbrugere.
”Undersøgelse af brugernes oplevelse af kvalitet i de
psykosociale indsatser”, marts 2016
Rådet for Socialt Udsatte bad Socialt Udviklingscenter (SUS) om at
gennemføre en undersøgelse af brugernes oplevelse af kvalitet i de
psykosociale indsatser. Rådet for Socialt Udsatte har i de senere år
fået gennemført brugerundersøgelser baseret på surveys blandt bru-
gere på § 110 boformer, i substitutionsbehandling og blandt socialt
udsatte alkoholmisbrugere. Denne undersøgelse skrev sig dermed
ind i en serie af brugersurveys.
”Udsatte grønlandske kvinder i Danmark”, marts 2016
Rådet for Socialt Udsatte har udarbejdet rapporten ”Udsatte grøn-
landske kvinder i Danmark”. Rapporten er baseret på interviews med
22 udsatte grønlandske kvinder samt 16 socialarbejdere, der arbejder
med kvinderne til dagligt. Rapporten tegner et billede af nogle me-
get barske liv og vilkår for de socialt udsatte grønlandske kvinder og
peger samtidigt på nogle klare udfordringer i forhold til den sociale
indsats i kommunerne.
70
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0071.png
Høringssvar
24. juli 2015:
Den nye integrationsydelse skaber
større fattigdom og afsavn
Rådet afgav høringssvar om indførelsen af in-
tegrationsydelsen. Rådet for Socialt Udsatte
vurderer, at lovforslaget resulterer i fattig-
dom blandt de berørte grupper. Al erfaring
viser med stor tydelighed, at det har mærk-
bare, negative menneskelige konsekvenser
for både de berørte voksne og deres børn
at fjerne et ordenligt forsørgelsesgrundlag,
skrev Rådet i høringssvaret.
4. august 2015:
Optjeningsprincippet skaber fattigdom
– ligesom integrationsydelsen
Rådet afgav høringssvar om genindførelsen
af optjeningsprincippet for ret til børnetil-
skud og børne- og ungeydelse for flygtninge.
Rådet gentog sine pointer fra høringssvaret
til integrationsydelsen: Lovforslaget vil skabe
flere fattige mennesker i Danmark.
25. september 2015:
Danmark pynter på beskrivelserne af
reformer i den nationale rapport til
FN’s Menneskerettighedsråd
Rådet afgav høringssvar om udkast til
Danmarks anden nationale rapport til FNs
Menneskerettighedsråd under den Univer-
selle Periodiske Bedømmelse (UPR). Rådet
mente i den forbindelse, at regeringens
reformer af blandt andet førtidspension og
kontanthjælp omtales unuanceret i udkastet
til Danmarks rapportering.
2. november 2015:
Gode og konstruktive nye nationale
retningslinjer for den sociale stofmis-
brugsbehandling
Rådet afgav høring om de nye nationale ret-
ningslinjer for den sociale stofmisbrugsbe-
handling. Generelt fandt Rådet retningslin-
jerne brugbare og så desuden meget positivt
på elementet af brugerinddragelse. Dog
anså Rådet det for en mangel, at retningslin-
jerne ikke omfatter både den sociale og den
sundhedsfaglige behandling.
21. december 2015:
Gode elementer i lovforslag om assisteret
stofindtagelse i stofindtagelsesrum
Rådet afgav høringssvar om lovforslaget om
ændring af loven om euforiserende stoffer.
Helt overordnet har Rådet altid været posi-
tivt stemt overfor oprettelsen af stofindtagel-
sesrummene – til gavn for de mest udsatte
stofmisbrugere. Rådet mener, at lovforslaget
er et nødvendigt led i den skadesreduce-
rende indsats.
8. januar 2016:
Nyt kontanthjælpsloft medfører
gammeldags fattigdom
Rådet afgav høringssvar til forslag om indfø-
relse af et nyt kontanthjælpsloft og 225-ti-
mers regelen m.v. Det var Rådets vurdering,
at lovforslagets vedtagelse i uændret form
vil føre til udbredelse af fattigdom, der vil
komme til udtryk ved hårde daglige afsavn.
På den baggrund kunne Rådet ikke anbefale
vedtagelsen af loven.
11. januar 2016:
Større personkreds giver mere fattigdom
Rådet afgav høringssvar i forbindelse med
lovforslaget om udvidelse af personkredsen
for modtagelse af integrationsydelsen. Rådet
mente, at lovforslaget for store dele af den be-
rørte målgruppe vil føre til en mere permanent
og langvarig eksklusion fra samfundet med iso-
lation til følge, hvor målet ifølge lovforslaget er
det modsatte. Rådet for Socialt Udsatte kunne
ikke anbefale vedtagelse af lovforslaget.
22. januar 2016:
Godt med lovgivningsmæssig opmærk-
somhed om gravide misbrugere
Rådet afgav høringssvar om lovforslaget om
en styrket indsats for gravide med et mis-
brug af rusmidler. Rådet var positivt stemt
overfor, at gruppen af gravide alkoholafhæn-
gige får den opmærksomhed, som lovfor-
slaget lægger op til. Dog efterspurgte Rådet
højere prioritering af udviklingen af indsatser
og metoder, der ville gøre det attraktivt for
gravide misbrugere at søge hjælp.
1. marts 2016:
Inklusionsboliger er et udmærket tiltag
Rådet afgav høringssvar i forbindelse med
lovforslaget om inklusionsboliger. Det var
Rådets vurdering, at inklusionsboligerne er
et udmærket tiltag, der øger muligheden for
at skabe rum for udsatte borgere i almene
boligbyggerier. Det springende punkt bliver,
hvordan kommunerne koordinerer indsatsen
mellem deres forpligtelser efter serviceloven
og den sociale viceværts arbejde med de nye
beboere i inklusionsboligerne.
71
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0072.png
KAPITEL 10 • English summary
KAPITEL 10:
English summary
CHAPTER 1:
An overview of the situation of socially
marginalised people
The poverty line has been done away with
– but poverty is increasing
In autumn 2015, the government implemented a reform of cash
benefits. The critics of the reform see it as an erosion of the safety net
for those who are worst off in society, which will result in impoverish-
ment and increase the risk of there being more homeless people.
In relation to the balancing between, on the one hand, the consider-
ation that there is an incentive to work and, on the other, that there
is a sufficient basic support level, the Council assess that the latter
consideration has been pushed too far out onto the sidelines.
The Danish poverty line and the report on the number of poor peo-
ple in Denmark, which the former government introduced, was abol-
ished again upon the change of government. One can only surmise
why the government will not measure the effect its own policy has
on poverty. And it is also happening in parallel with the UN having
presented 17 global goals of which the eradication of poverty is one
of the goals. However, poverty in Denmark must, all things being
equal, be expected to increase again in the coming years as a result
of the many reforms - regardless of whether the government will
publish its own poverty figures or not.
Have the reforms had an effect?
As already described above, both the former and the current gov-
ernments implemented comprehensive reforms in both the cash
benefits and early retirement pension areas. These are reforms that
have consequences for socially marginalised people. A particular
risk caused by the reforms is that socially marginalised people who,
due to social and health problems are far removed from the labour
market, remain in the cash benefits system for a longer time. They
cannot, offhand, be granted an early retirement pension but, at the
same time, their prospects of getting a job are poor.
In the political rhetoric, cash benefits is a temporary benefit. But a
rehabilitation programme - where the benefit level is at cash benefits
level - may last up to five years. This is connected to uncertainty and
stress for many marginalised people. At the same time, the devel-
opment towards a more tolerant labour market with room for those
who are socially marginalised is, unfortunately, still at crawling speed.
Whether the intentions with the reforms will become a reality con-
tinues to be an unanswered question. The Council will also follow the
developments closely in 2016 and 2017.
The number of homeless people increases yet again
In 2015, the new figure on the number of homeless people was pub-
lished. The number of homeless people in Denmark continues to rise
and is now, in the week of counting, up at more than 6,000 homeless
people. This is over 20 percent more than in the first count in 2007.
72
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0073.png
The number of evictions is falling for the fourth year in a row. It
appears that targeted efforts to prevent evictions has had a positive
and, so far, lasting effect.
In 2015, the Council for Socially Marginalised People had special fo-
cus on precisely the lack of inexpensive housing. You can read much
more about this below in section 2.
Poor data basis on the area of substance abuse
According to the Danish Health Authority’s most recent estimate
from 2009, there are 33,000 substance abusers in Denmark. However,
the Centre for Alcohol and Drug Research estimates that the number
of drug abusers requiring treatment is more like 70,000 - 90,000, of
which the main part is cannabis abusers.
The number of people receiving treatment for their substance abuse
has also been on the rise from 2009 to 2013 with approximately
17,500 people undergoing substance abuse treatment. The number
of in-patient treatments has dropped significantly in this period.
Since 2003, substance abusers have been provided with a guarantee
of treatment 14 days after referral. For a long time, many municipali-
ties have had problems in complying with the treatment guarantee.
This was criticised by the Office of the Auditor General of Denmark
in a report in 2012. There continues to be an increasing number of
municipalities that cannot comply with the guarantee. Only 45 of the
country’s 98 municipalities comply with the treatment guarantee or
exceed the limit in less than five percent of the cases.
The positive development in relation to drug-related deaths in 2012
and 2013 took a downturn in 2014. The number of drug-related
deaths is now back at the same level as before 2012. Read more in
section 4 below.
73
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0074.png
KAPITEL 10 • English summary
What do we know about marginalised people
with alcohol misuse?
The National Institute of Public Health estimates that 140,000 Danes
have an alcohol dependency. However, by far the majority are not
socially marginalised people. The term “socially marginalised people
with an alcohol misuse” covers people with social problems and/or
psychological difficulties combined with a harmful level of alcohol
consumption or alcohol dependency.
The Council’s survey “SUSY Udsat 2012” shows that one in six people
who are socially marginalised suffered from alcohol misuse. In addi-
tion, the homeless census shows that four out of ten homeless peo-
ple have an alcohol misuse. Furthermore, surveys from the Centre for
Alcohol and Drug Research show that among youngsters in the age
group 15-24 there is estimated between 25,000 - 30,000 people with
alcohol misuse requiring direct intervention.
A more systematic investigation of data is lacking in relation to the
treatment of alcohol misuse. In an attempt to gain more systematic
knowledge of the municipalities’ efforts in the area, the Council has
had a survey on alcoholism treatment prepared for socially marginal-
ised citizens. Read more in section 3 below.
Council’s assessment, such a small group in terms of numbers, speaks
volumes. And that is, that the project design is too narrow and the
target group for the project too small.
With Exit Prostitution’s expense level in mind, it is difficult to see how
the project municipalities and other municipalities would be able to
continue the work in this way when the grant for the project expires.
The Council takes a critical view of Exit Prostitution’s inability to
embrace a larger part of the target group considering the level of
funding it has received from the public pool of funds for disadvan-
taged groups.
Forensic psychiatry
From 2000 up to 2011, a doubling in the sentencing for treatment
has occurred. In 2014, the Council had the Ministry of Justice’s
research office conduct an analysis of the register data forming the
basis of sentencing of people to treatment programmes. In connec-
tion with the psychiatry agreement of June 2014 entered into by the
parties behind the public pool of funds for disadvantaged groups, an
expert group was established to look into the underlying causes of
the development. The report from the expert group was published
shortly before Christmas 2015.
The Council’s opinion is that more analyses should be conducted.
For example, the expert group has not looked at due process of law
during enforcement. The Council believes that there is a need to also
look at this aspect of forensic psychiatry, including the personnel
working in psychiatric care being both therapists and security per-
sonnel. In addition, the forensic psychiatry patients’ access to com-
plaint procedures should be looked at in connection with decisions
on extensions of hospitalisations.
Only a few women participate in extensive
programme in the area of prostitution
The public pool of funds for disadvantaged groups have provided
DKK 46 million for the Exit Prostitution project, with the remaining
DKK 13 million being provided until the end of 2016. The aim of the
project is to help people out of prostitution or alternatively, improve
the quality of life for people while they are in prostitution.
At the end of January 2016, the four municipalities involved in the
project have together had a total of 132 citizens in the programme
of which 23 citizens are still in the programme. According to the
74
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0075.png
In the 2015 annual report, the Council pro-
posed that the government be obliged to
prepare an annual report on the forensic psy-
chiatry area. The Council continues to believe
that it is important to have such a report.
Municipalities’ budgets for the area
of socially marginalised people
The official net operating costs for the
area of socially marginalised people have
dropped by approximately DKK 1 billion
since 2010. The greatest drop is in the
expenses for residential facilities for socially
marginalised people.
The expenses for institutions for homeless
people and crisis centres for women have
increased by approximately 15 percent in
the period. These are institutions for which
the municipalities receive a 50 percent
reimbursement of the operating expenses.
The stated expenditure is before state reim-
bursement. The expenditure for treatment
for abuse is on its way up again after a drop
was seen from 2010 to 2011. The expenses
for alcoholism treatment are increasing,
while expenses for substance abuse treat-
ment are at the lowest level in 2014 in the
five year period.
The expenses for the proactive efforts in the
form of support and contact person schemes
and low threshold programmes such as
day-centre schemes are decreasing in the
period. This is a disturbing development as it
is some of these programmes that benefit the
most socially marginalised people the most.
Local councils for socially
disadvantaged groups put
marginalisation on the agenda in
the municipalities
There are now 32 councils for socially disad-
vantaged groups around the country, while a
further three municipalities are establishing
councils. Twenty municipalities have adopt-
ed a socially marginalised people policy,
while a further 11 municipalities are working
on one.
It continues to be a mystery that the local
councils for socially disadvantaged groups
are not mandatory, in the same way that lo-
cal senior citizens’ councils and local disabil-
ity councils are. But parallel with the Council
for Socially Marginalised People’s continued
efforts to repeat that the councils for socially
disadvantaged groups should be mandatory
in all municipalities, we are pleased that the
councils are spreading - mandatory or not.
75
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0076.png
CHAPTER 2:
Lack of inexpensive housing creates homelessness
There is a lack of inexpensive housing in
Denmark. Successive governments have
pointed out that it is the municipal politi-
cians’ responsibility to acquire the necessary
number of inexpensive housing units for citi-
zens in their municipality - while the munic-
ipalities’ response to this is that they do not
have the correct legal frameworks in order to
comply with this responsibility.
Homelessness is about much more than the
lack of a roof over your head. But both the
Office of the Auditor General of Denmark
and the Danish National Centre for Social
Research (SFI) point out that the lack of
inexpensive housing is a contributory cause
to an increasing number of homeless people
in recent years.
In spring 2016, the government passed a
reform on cash benefits, which means that
many will experience an impact on their
housing benefit(s). This is most regrettable,
as the housing benefit(s) comprise an im-
portant financial contribution to the lowest
income groups, amongst others, who would
otherwise be unable to pay their rent.
The policy, which for many years has raised
the housing standard and ensured better
housing for a large number of Danish people
is currently, paradoxically, also a barrier to
ensuring affordable housing for the lowest
income groups. Decreasing the quality which
has been generally achieved in the Danish
housing stock cannot be recommended. A
high housing standard is a positive develop-
ment. But Denmark should become better at
building good and inexpensive housing by
thinking outside of the box and, for exam-
ple, getting the most possible out of every
square metre.
In 2015, Kuben Management prepared a
report for the Council for Socially Marginal-
ised People with a large number of proposals
as to how housing can be built well and
inexpensively - if the political will on both
the state and municipal levels is present. The
report can be found on www.udsatte.dk
76
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0077.png
CHAPTER 3:
Development in alcoholism treatment for socially
marginalised people
Citizens from all walks of life may have a need for alcoholism treat-
ment. However, the alcoholism treatment system often primarily ad-
dresses abusers who are generally from a sound social background.
This indicates that socially marginalised people have a lot of diffi-
culty in finding a relevant treatment for alcohol misuse. If you look
at the expenses for the municipalities’ alcoholism treatment, they
are increasing. However, the reports are that the municipalities give
family therapy a (higher) priority, i.e. where there are children living
at home or those treatments where there are relatively few social
problems. It is very difficult for socially marginalised people to get
relevant treatment.
There may be many explanations for this development. But the fact
that there is no systematic knowledge of what socially marginalised
people are offered with regards to alcoholism treatment is a signif-
icant problem. The lack of knowledge was the springboard for the
Council ordering a survey in 2015 of the alcoholism treatment for
socially marginalised people from the Danish National Centre for
Social Research.
The survey confirms the impression that socially marginalised people
do not feel that the treatment system is able to accommodate their
specific requirements: More than one in four people who are socially
marginalised and suffer from alcohol misuse find that there is a lack
of relevant treatment programmes. Many need to be helped on the
street or where they live because they have difficulty appearing at
the treatment locations - and it is precisely these kinds of proactive
efforts that participants in the survey are looking for. The survey can
be found on www.udsatte.dk
77
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0078.png
CHAPTER 4:
Hotspots in the drug policy effort and debate
The initiative in the substance abuse area
and the drug policy has always had a key
place in the Council’s work. In the past year
there has been discussion and work that has
considered all aspects of the drug policy:
prevention, injury reduction, treatment and
control policy. The challenge in the drug
policy is that the various so-called pillars are
strongly connected and you cannot only
look at one initiative or one aspect. You also
need to look at the interaction between the
various pillars. Conversely, the discussion is
so complex that it is also almost impossible
to discuss all aspects at one time.
A debate on changing the drug policy is in
progress in Denmark and internationally. The
debate concerns the consequences of vari-
ous degrees of criminalisation and relaxation
in the punishment system associated with
possession of drugs and a partial legalisation
of drugs - the latter mostly in relation to can-
nabis. The Danish Parliament’s Legal Affairs
Committee was on a study visit in 2014 in
both Portugal and some states in the USA
where some drugs have been more or less
decriminalised.
The Council held a conference in December
2015, where various knowledgeable people
and researchers were able to present and
provide a perspective on the debate on
aspects regarding the criminalisation and
decriminalisation of drugs, respectively. The
ambition was to create a space where the var-
ious arguments and documentation for these
were in focus and where both supporters and
opponents of the current control policy in
Denmark had the opportunity to reflect on
the different points of view.
There are differing opinions on the question
within the Council. It is a complicated debate
where there are not only different positions
in terms of values, but also different consid-
erations and many different interpretations
of data as well as reasons underlying the
various arguments. The Council recommends
the establishment of a commission for the
assessment and identification of the conse-
quences of the current drug policy with a
view to considering whether other drug-po-
litical administrations would be able to
create better conditions for socially margin-
alised substance abusers.
78
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0079.png
CHAPTER 5:
Socially marginalised Greenlandic
women in Denmark
Currently, about 14,000 Greenlanders live in Denmark of which 58
percent are women. The majority of them manage well, but at the
same time there is a relatively large proportion of the Greenlandic
women who are socially marginalised. This is shown in the most re-
cent register-based survey from 2015 from the Danish National Cen-
tre for Social Research. The Council for Socially Marginalised People
has previously focused attention on marginalised Greenlanders as a
whole and, in a survey from 2014, has identified the challenges the
target group faces. Both surveys can be found on www.udsatte.dk
Socially marginalised Greenlandic women often come from stressful
backgrounds marked by abuse, violence and sexual assault, the serious
complications of which they struggle with. In many instances, the
women have been exposed to sexual assault and violence in close
relationships in Greenland and, among other things, look to Denmark
with a desire to create a better life at a distance from the problems. But
the problems often move with them and the women do not succeed
in escaping the complications which continue to mark their lives.
Common to socially marginalised Greenlandic women and men is
that they do not receive sufficient help for the special challenges that
exist in navigating the Danish system, understanding information
from the municipality and seeking help for their problems.
Another aspect common to socially marginalised Greenlandic
women and men is connected to getting an address in Denmark
when they move here. In order to avoid this, it is therefore necessary
to develop solutions that would make it easier for socially margin-
alised Greenlanders to get an address and simultaneously solve the
individual municipality’s responsibility in relation to the financing of
expenses for social benefits.
CHAPTER 6:
User satisfaction with
psychosocial initiatives
The psychosocial area has been undergoing tremendous change in
recent years. The cash benefit and early retirement pension reforms
have, not least, contributed to this. Rehabilitation with the prospect
of employment is the pivotal point in the reforms. In the municipal-
ities, work is now being done on social initiatives by supporting the
employment prospect. But evaluations mostly focus on the system
perspective. Thus, there are few that have worked on what the re-
structuring looks like from a user perspective.
With this in mind, the Council has had a smaller survey conducted of
user satisfaction of the quality in the psychosocial initiatives. The sur-
vey can be found on www.udsatte.dk The survey is part of a number
of surveys on user satisfaction which the Council has conducted in
recent years. The Council believes that it is important that the users
themselves are heard.
At the beginning of the new millenium, two new terms - recovery
and psychosocial rehabilitation - were introduced into psychiatry and
social psychiatry in Denmark. The recovery mindset and the idea of
psychosocial rehabilitation have become the bearing mainstays in
the psychosocial initiative, and it is therefore interesting to establish
how the users experience it when (if ) these realisations are expressed
in practice.
79
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0080.png
CHAPTER 7:
The demand for evidence
– a double-edged sword
A new “evidence paradigm” in the area for socially marginalised
people has made its entry in earnest. There is focus on measuring
the effect of initiatives and to test methods. With inspiration from the
healthcare area, the goal is to provide evidence of what works in the
initiative for socially marginalised people.
In summer 2016, the Council for Socially Marginalised People will
publish an anthology on this. The anthology will contain articles
about the ways it makes sense - or perhaps no sense at all - to draw
a conclusion on efficiency analyses and make demands for evidence
of the effect of initiatives in the area for socially marginalised people.
The anthology will also take a look at the very special role that the
relationship between social worker and user plays in the social work.
The background for the Council for Socially Marginalised People
taking the initiative for the anthology is not to make a case that the
development in the area in the past ten years has only been bad.
Most of the major initiatives have meant a real raising of the initia-
tives, more knowledge and skills development of employees.
At the same time, the Council fears that the logic of the evidence
paradigm will, in several contexts, e.g. politicians, ministries and
agencies, be used uncritically. The Council for Socially Marginalised
People believes that it is essential that an assessment is made of this
development and a dialogue invited on the consequences, advan-
tages and pitfalls of the evidence paradigm.
80
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0081.png
81
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0082.png
KAPITEL 10 • Kommissorium for Rådet for Socialt Udsatte
KAPITEL 11:
Kommissorium for Rådet for Socialt Udsatte
Rådet for Socialt Udsatte skal fungere som
talerør for socialt udsatte. Samfundet har
en særlig forpligtelse til at sørge for, at
socialt udsatte kommer til orde, og Rådet for
Socialt Udsatte skal sikre, at socialt udsattes
synspunkter bliver hørt i den almindelige
samfundsdebat.
Rådet skal følge den sociale indsats for
udsatte borgere, formidle viden om området
og stille forslag til, hvordan indsatsen over
for socialt udsatte kan blive bedre, herunder i
forhold til forebyggelse af sociale problemer
og i forhold til udsatte borgeres muligheder
for at skabe et bedre liv for sig selv.
Ved socialt udsatte tænkes især på hjemløse,
stofmisbrugere, alkoholmisbrugere, menne-
sker med sindslidelse, mennesker i prostituti-
on, mennesker ramt af fattigdom eller andre
store og sammensatte sociale problemer,
der er forbundet med eller kan føre til social
udsathed.
Rådets opgaver
Rådet har til opgave at tilrettelægge sit virke,
så det har en tæt og løbende dialog med so-
cialt udsatte. Derudover skal Rådet indsamle
viden på området og formidle viden til den
brede offentlighed.
Rådet skal udarbejde en årlig rapport om
socialt udsattes situation og i forbindelse
hermed komme med forslag til en forbedret
indsats, herunder forslag til civilsamfundets
inddragelse i opgaveløsningen. Rådet for-
ventes i denne henseende bl.a. at have fokus
på forebyggelse af sociale problemer og på
udsatte borgeres muligheder for at skabe sig
selv en god tilværelse som en integreret del
af samfundet.
Rådet for Socialt Udsatte skal følge indsat-
sen for socialt udsatte, herunder i forhold
til regeringens særlige initiativer over for
målgruppen og de sociale 2020-mål.
Regeringen kan efter behov rådføre sig med
Rådet for Socialt Udsatte.
Rådets sammensætning og virke
Rådet for Socialt Udsatte er et uafhængigt
råd under Social- og Indenrigsministeriet og
bistås af et sekretariat i samme ministeriums
regi.
Social- og indenrigsministeren udpeger for-
manden og medlemmerne. Rådet for Socialt
Udsatte består af 8-12 medlemmer.
Formanden og medlemmerne udpeges
personligt i kraft af deres særlige viden og
erfaring inden for områderne hjemløse, stof-
misbrugere, alkoholmisbrugere, mennesker
med sindslidelse, mennesker i prostitution
og mennesker ramt af fattigdom eller andre
store og sammensatte sociale problemer.
Rådet beskikkes for en fireårig periode, som
følger perioden for kommunal- og regions-
rådene.
82
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0083.png
Rådets mødeaktivitet
Rådet har afholdt to rådsseminarer
og fire rådsmøder:
2015:
Rådsmøde 26. maj
Rådsseminar 15.-16. september
Rådsmøde 5. november
Rådsmøde 8. december
2016:
Rådsmøde 27. januar
Rådsseminar 7.-8. marts
83
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0084.png
Medarbejdere i sekretariatet
Ole Kjærgaard, sekretariatschef
E-mail: [email protected]
Kirsten Munk, politisk konsulent
E-mail: [email protected]
Line Karlskov Jensen, politisk konsulent
E-mail: [email protected]
Helene Forsberg, socialpolitisk konsulent
(projektansættelse)
E-mail: [email protected]
Nikolaj Beuschel, kommunikationskonsulent
E-mail: [email protected]
Søren Salling Weber, studentermedhjælp
E-mail: [email protected]
Karina Find, politisk konsulent
(indtil 1. april 2016)
84
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0085.png
85
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 220: Publikation: Årsrapport 2016, fra Rådet for Socialt Udsatte
1643553_0086.png
Kolofon
Oplag: 1.500
Fotografer:
Helga C. Theilgaard
Side 60 - 62:
Nikolaj Beuschel og Kirsten Munk
Grafisk produktion og layout:
Line Kirketerp Koch (www.line-k.dk)
978-87-998565-6-5 (trykt)
978-87-998565-7-2 (online)
Årsrapporten kan bestilles gratis eller
downloades på www.udsatte.dk
86
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2016