Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 205
Offentligt
1633765_0001.png
Forslag om et nyt stx-fag: ’Etik, erkendelse og medborgerskab’
Ved udsigten til, at AT afvikles som fag i stx-gymnasiet, opstår der et tomrum. AT er det eneste fag i
stx, der har fokus på tværfagligt arbejde med faguafhængige, almene spørgsmål og med at skabe
helhedsforståelser hos eleverne. Afviklingen af AT er derfor også en afvikling af stx-gymnasiets
enkeltstående mest almendannende og helhedsskabende fag. Et stx-gymnasium uden et sådant fag er
et utidssvarende gymnasium, der bagudskuende tænker i fagopdeling, mens problemstillingerne i
verden uden for vinduerne bliver stadigt mere globale, grænseoverskridende og indviklet. En stadigt
mere kompleks verden udfordrer elevernes
almendannelse
og helhedsforståelse. Stx har således brug
for et fag, der aktivt skaber helhedsforståelser hos eleverne. Men AT har sine store svagheder -
særligt er det et problem, at faget ikke er et fast fag med en fast lærer og ugentlige moduler. For at
videreføre det bedste fra AT - særligt helhedstænkningen og almendannelsen i dén - foreslår vi to
mulige modeller, hvor vi klart foretrækker model 1):
1) Et nyt obligatorisk fag på c-niveau, som kunne hedde “Etik, erkendelse og medborgerskab”
2) En integration af elementerne fra dette fag i fordybelsestiden (125 timer) og i elevernes
forberedelse i 2.g og 3.g til SRP’en (begyndende efter aflevering af SRO i 2.g til aflevering af
SRP i 3.g).
Vi foretrækker model 1, da den undgår ulemperne ved AT: opbrudte forløb/mangel på kontinuitet,
forskellige lærere, det vanskelige i at etablere en fagtradition og en faglig identitet. Derfor bruger vi
her kræfterne på at beskrive model 1).
Bevares AT, mener vi bestemt, at man bør integrere det forslag, som vi beskriver her, som en
obligatorisk del af AT, så AT gives en klarere faglig fundering. (Læs evt. om problemerne med AT’s
faglige fundering i følgende artikel:
AT’s babylonske forvirring).
Den mest optimale måde at placere de
her skitserede elementer ville være i så stor en del som muligt af AT i 2.g. Det ville give eleverne gode
forudsætninger for at træde ind i det meget udfordrende egentlige tværfaglige arbejde, som så kunne
ligge i 3.g.
Fagets formål
Fagets formål er at styrke elevernes evne til at forstå og reflektere over den verden, vi lever i i dag.
Faget er i modsætning til AT fokuseret på den aktuelle verden. Faget skal hæve sig op over de enkelte
fag og arbejde tværfagligt med de nøgleproblemer, som præger verden aktuelt. Disse emner vil i
sagens natur variere en anelse over tid, men nu er det emner som klima og miljø, krig og fred,
kulturmøder, identitetsdannelse, kunstig intelligens, digital offentlighed, demokratispørgsmål og
idealer som ytringsfrihed, frihed og retfærdighed. Det gælder også fænomener som terrorisme,
flygtninge- og migrationsspørgsmålet, overvågning, magt og kontrol samt forholdet mellem tro og
viden.
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 205: Henvendelse af 17/5-16 fra Mads Rangvid om præsentation af forslag om nyt fag i gymnasiet (anmodning om foretræde for udvalget)
Det er med andre ord fagets store opgave at styrke helhedsforståelsen og almendannelsen i stx-
gymnasiet ved at styrke elevernes evne til at reflektere over vor tids store spørgsmål. Almendannelse
indebærer i vores optik også en evne til problemløsning, til innovativt at udtænke
handlingsanvisninger og til at handle i den globale verden. Derfor skal faget også have som formål
ikke bare at forstå, men også at vurdere og innovere forslag til løsninger af vor tids udfordringer.
Faget har altså tre niveauer:
1) Forståelse af verden og tidens nøgleproblemer
2) Vurdering af nøgleproblemerne: Hvad er der af fordele og ulemper ved et givent fænomen (fx
en digital offentlighed)? Hvilke kriterier kan ligge til grund for en sådan etisk bedømmelse?
3) Innovation af løsninger på disse problemer.
Fagets indhold
Faget er som nævnt primært empirisk, men for at faget kan arbejde fagligt med alle tre niveauer, har
det tre teoretiske hovedområder: etik, erkendelse og samfund & medborgerskab. Under erkendelse
hører også spørgsmål om god videnskabelig praksis. Dette vil styrke uddannelsens
studieforberedende del.
Arbejdet med de tre hovedområder skal forankres i konkrete, aktuelle problemstillinger og cases,
“epokale nøgleproblemer”, dvs. emner som berører os alle i en global verden. De forskellige faglige
mål skal selvfølgelig i en endelig læreplan afstemmes mod hinanden og det forhold, at der er tale om
et fag på C-niveau.
International Baccalaureate’s fag Theory Of Knowledge (TOK) har bl.a. inspireret forslaget her. Det har
en klar faglig identitet, hvor der ud over en omfattende etisk dimension opereres med to ben inden
for det erkendelsesmæssige område:
areas of knowing
(fx human-, samfunds- og naturvidenskaberne,
men også historie og kunst) og
ways of knowing
(fx fornuft, sansning, sprog). I de bestemmelser
gemmer sig både hovedområde-tænkning, som vi kender fra AT, og basal videnskabsteori. I
forlængelse af denne forståelse kunne man forestille sig følgende kernefaglige elementer i faget ’Etik,
erkendelse og medborgerskab’:
Etik:
Hvad er rigtige og forkerte handlinger? Hvordan ved man, hvad der er det gode at gøre?
Her ville man arbejde med dominerende etiske positioner, fx
● regeletik,
● nytteetik,
● dydsetik,
● nærhedsetik
samt lære hvad der er karakteristisk for etisk argumentation.
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 205: Henvendelse af 17/5-16 fra Mads Rangvid om præsentation af forslag om nyt fag i gymnasiet (anmodning om foretræde for udvalget)
Samfund & medborgerskab:
Hvad er et godt samfund? Hvordan bør forholdet være mellem individer
og mellem fællesskaber? Hvad er frihed? Hvad er retfærdighed? Hvad er medborgerskab? Og
verdensborgerskab?
Her ville man forholde sig til epokale nøgleproblemer som
demokrati
digitalisering
globalisering
kulturelle forskelle
migration
individualisme
magtforhold
ytringsfrihed
klima
(u)frihed
(u)lighed
(u)retfærdighed
offentlighed
Videns- og erkendelsesområder:
Hvilke vidensformer og erkendelsesområder findes? Og hvilke
erkendelsesmåder er typisk knyttet til områderne?
Her ville man arbejde med følgende:
Teoretisk og praktisk viden
Privat og offentlig viden
Matematik og logik
Naturvidenskab
Humanvidenskab
Samfundsvidenskab
Tværfaglighed: transdisciplinaritet, interdisciplinaritet m.v.
Historie
Kunst
Etik
Erkendelsesmåder:
Hvordan får vi viden om verden, og hvad er fordele og ulemper ved hver af
erkendelsesmåderne?
Sansning
Fornuft
Følelse
Sprog
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 205: Henvendelse af 17/5-16 fra Mads Rangvid om præsentation af forslag om nyt fag i gymnasiet (anmodning om foretræde for udvalget)
(Tro)
(Fantasi)
(Intuition)
(Hukommelse)
Begrundelsesformer:
● Induktion
● Deduktion
● Abduktion
Videnskabens normer:
Hvad er god videnskabelig praksis? Hvorfor er god videnskabelig praksis
væsentlig for forskningsprocessen?
Fællesskab og offentlighed
Universalisme
Uegennyttighed
Systematisk skepsis
Innovation:
Hvordan kan man løse grundlæggende globale og lokale problemer? Hvordan kan man
skabe værdi for andre?
Her ville man kunne arbejde med følgende punkter:
Erkendelse af, refleksion over og vurdering af almene problemer
Inddragelse af andre fag/fagligheder
Inddragelse af eksterne aktører
Udvikling og vurdering af almene forbedringer (ofte af handlingsanvisende karakter)
Paradigmatisk eksempel
Ganske kort kunne man eksemplificere med et emne som digital offentlighed. Det kunne man
behandle både inden for det erkendelsesmæssige, det politiske/samfundsmæssige og det etiske
område. Hvad angår erkendelse, kunne man fx undersøge de diskussioner af HPV-vaccinen som
florerer på nettet. Ledespørgsmål kunne være: Hvad er forskellen på privat og offentlig viden?
Hvordan kan vi have tillid til offentlig viden? Hvor velbegrundet er den viden vi finder på nettet? På
det etiske område kunne man undersøge nogle af de mange sager der har været om hævnporno.
Ledespørgsmål kunne være: Hvilke bevæggrunde har de forskellige implicerede haft? Hvad er det
etisk forkerte i sagerne? Hvordan bør man generelt opføre sig på nettet? På det samfundsmæssige
område kunne man inddrage spørgsmål som: Hvad gør internettet ved vores samfund? Ved vores
demokrati?
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 205: Henvendelse af 17/5-16 fra Mads Rangvid om præsentation af forslag om nyt fag i gymnasiet (anmodning om foretræde for udvalget)
Innovativt kunne eleverne udarbejde en oplysende kampagner om HPV, retningslinjer for deling af
materiale på nettet, eller lave små eksperimenter med direkte netbaseret demokrati.
Beskæftigelse med sådanne emner ville lære eleverne om centrale erkendelsesmæssige og etiske
grundbegreber, og det ville give dem digital dannelse.
Opsummering
Hvis Almen studieforberedelse forsvinder fra STX, er der fare for, at nogle af de meget gode
elementer, som faget skulle bære, også forsvinder. Et væsentligt mål med AT var at give eleverne en
helhedsforståelse for den faglige forståelse af verden, som det samlede sæt af videnskabelige
discipliner er udtryk for. I stedet for at synke ned i fagidioti skulle eleverne løftes op til en indsigt i,
hvad der er særkendet ved de forskellige fag set i relation til hinanden: Hvad bidrager de enkelte fag
med? Hvad er videnskabelighed overhovedet for en størrelse? Hvilken rolle spiller den menneskelige
viden i menneskets historie? Hvordan kan fagenes viden bruges til at løse problemer vi står over for?
Skal vi lære eleverne at tænke ud af boksen, som mange med god grund gerne vil, skal vi først lære
dem at tænke. Det er en daglig erfaring i filosofifaget, at når eleverne enten løfter sig generaliserende
og tværfagligt reflekterende over givne problemstillinger eller søger i dybden til problemernes rødder,
så skabes der netop den slags tankemæssigt overblik og overskud, som er nøglen til fantasi, kreativitet
og originale løsningsforslag på udfordringer, vi står over for. Når man som elev kan det, oplever man
også at besidde en myndig modenhed, som giver overskud til at blande sig i ting og være noget for
andre. Sådan et overskud ville det være dejligt at give eleverne inden for rammerne af et nyt fag, som
forholder sig til de allermest centrale problemer, der møder os som nation i en global menneskehed.
Venlig hilsen
Jan Maintz Hansen, lektor, Virum Gymnasium
Anders Ølsgaard Larsen, uddannelsesleder, Aarhus Katedralskole
Mads Rangvid, cand. mag, lektor, Gladsaxe Gymnasium
Mikkel Guldhammer Sparsø, lektor, Virum Gymnasium
Jeanette Hougaard Sørensen, formand for Filosofilærerforeningen for Gymnasiet og HF, lektor,
Aalborg handelsskole