BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 204: Talepapir fra samrådet den 19. april 2016 om lempele af krav til modtageklasser og etablering af særlige undervisningstilbud til flygtningebørn, jf. BUU alm. del - samrådsspm. AC, AD og AE, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 204
Offentligt

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget

Svar på samrådsspørgsmål AC, AD og AE

Børne- og Undervisningsudvalget

Ca. 10 minutter

Tirsdag den 19. april 2016, kl. 14.00-15.00, i FT, lokale

2-080

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 204: Talepapir fra samrådet den 19. april 2016 om lempele af krav til modtageklasser og etablering af særlige undervisningstilbud til flygtningebørn, jf. BUU alm. del - samrådsspm. AC, AD og AE, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Disposition

Indledning

Svar på spørgsmål AC

Svar på spørgsmål AE

Afrunding

1. Indledning



Tak for motiveringen af spørgsmålet. Hvis jeg lige skal komme med en kort

kommentar til indledning, vil jeg sige, at det må det bero på en misforståelse,

når det anføres, at undervisningen ved de særlige tilbud ikke skal stå mål med

undervisningen i folkeskolen. Det fremgår meget klart og tydeligt af lovforsla-

get, at undervisningen netop skal stå mål med den, der foregår i folkeskolen, og

dermed flugter det jo også den lovgivning, vi har på vores frie skoler i forhold

til, at man dér godt kan organisere tilbuddet anderledes undervisningsmæssigt,

samtidig med at undervisningen står mål med de faglige krav, der stilles i en

folkeskolesammenhæng.



Der er stillet tre spørgsmål – tak for dem. Det er rigtig vigtigt, at vi får en dia-

log om det her emne.



Jeg synes også, at den høring, som DLF holdt i fredags, var nyttig i den for-

stand, at jeg ikke har noget ønske om, at vi ikke skal kunne samarbejde om

netop at sikre, at de tilbud, vi giver til flygtningebørn, der kommer hertil, også

har en kvalitet, som sikrer, at børnene lærer sproget, at de bliver integreret, og

at de får det bedste afsæt for at kunne blive en del af vores samfund, for vi ved,

at mange af dem bliver her.



Danmark står – som en række andre lande i Europa – lige nu i en ganske eks-

traordinær situation. En situation, der har betydet, at vi over de seneste år har

modtaget utroligt mange flygtninge, og vi oplever også nu, at vi modtager rig-

tig mange børn – både som følge af den direkte flygtningestrøm, men også som

følge af familiesammenføring. Flygtningestrømmen er en udfordring, som er til

at tage og føle på ude på de skoler og daginstitutioner, som møder børnene i

dagligdagen, og jeg tror næppe, at situationen ændres markant over de næste

par år.



Det er jo også forventningen fra kommunerne, at antallet af børn, der har behov

for et undervisningstilbud eller et dagtilbud i Danmark, kun vil stige over de

kommende år.



I regeringen anderkender vi fuldt ud, at modtagelsen af de mange flygtninge

har lagt ekstra pres på kommunernes service og også udfordret rammerne for

integrationsindsatsen. Det er også på den baggrund, at regeringen har valgt at

indgå en aftale med KL for at imødekomme kommunernes bekymringer. Og

for at imødekomme de ønsker til en større fleksibilitet og mere fleksible ram-

mer, som har været rejst fra kommunerne side – upåagtet hvilken partifarve

kommunerne og borgmestrene og andre har haft. Man har haft et ønske om me-

re fleksibilitet til at kunne modtage og håndtere undervisningen til det store an-

tal flygtninge, der kommer. Aftalen med KL har til formål at sikre, at kommu-

nerne får den fornødne fleksibilitet i rammerne for deres integrationsindsats.



Jeg vil gerne besvare de tre spørgsmål enkeltvis, og så tænker jeg, at vi kan ta-

ge debatten samlet efterfølgende.

2. Svar på spørgsmål AC



Et af elementerne i regeringens aftale med KL om bedre rammer for at modta-

ge og integrere flygtninge handler om at lempe rammerne for modtagelsesklas-

ser. Der er bl.a. tale om, at det skal være muligt for en kommunalbestyrelse at

beslutte at hæve elevtallet fra 12 til 15 (og op til 18 hvis, eleverne har overve-

jende samme sproglige baggrund) – selvfølgelig hvis det vurderes at være pæ-

dagogisk forsvarligt.



Og derfor er det jo heller ikke hensigten, at lempelserne skal medføre konse-

kvenser for elevernes trivsel og læring i modtagelsesklasserne. Det gælder sta-

dig, at den undervisning, som finder sted i modtagelsesklasser, skal opfylde de

samme krav til kvalitet, som almindeligvis gør sig gældende. Men vi kan se, at

der er rigtigt mange børn, der kommer fra de samme lande og har det samme

sprog som deres udgangspunktssprog, og som dermed adskiller sig i forhold til

nogle af de modtagelsesklasser, der har været gennem en årrække, hvor man

har haft en meget varieret børnegruppe med meget forskellige sprogbaggrunde.



Elever må højst gå i en modtagelsesklasse i to år, og formålet med modtagel-

sesklasser er fortsat, at eleverne skal lære dansk, så de kan deltage i undervis-

ningen i en almindelig klasse og senere kan komme godt videre i uddannelses-

systemet og på arbejdsmarkedet, hvis de bliver her i landet.



Kommunerne og skolerne har derfor også selv en interesse i at sørge for, at

elever i en modtagelsesklasse får en god undervisning og trives, så de får nogle

gode forudsætninger for at indgå i den almindelige undervisning senere hen.

Ellers er integrationsopgaven jo ikke løst. Og som der også peges på, så risike-

rer man også, at den bliver dyrere efterfølgende, og derfor ser jeg ikke den be-

kymring, som andre har i, at der skulle være et ønske fra kommunal side om at

organisere dårlige tilbud.



Det er en ny og stor opgave, vi står med. Vi har heldigvis mange års erfaring i

Danmark. Vi har en god viden at trække på, vi har en soliditet, når det handler

om undervisning af tosprogede elever, og vi har kompetente undervisere på

området. Det er et rigtigt godt afsæt at have i forhold til den opgave, vi skal lø-

se i de kommende år.



Jeg er opmærksom på at støtte kommunerne og skolerne i den store opgave,

der er i at sikre undervisning af de mange flygtningebørn. Jeg har derfor beslut-

tet, at læringskonsulentkorpset fremadrettet skal prioritere modtagelsesklasser

og undervisning af tosprogede elever som led i deres vejledningsindsats over

for kommuner og skoler.



Jeg vil i øvrigt opfordre kommunerne til at arbejde med og for løsninger, der

trækker på tilgængelig viden om det, der virker. Der er også baggrunden for, at

vi bestilte og efterfølgende har offentliggjort et litteraturstudie om modtagel-

sestilbud for nyankomne elever, som kommuner vil kunne finde inspiration i.



Angående spørgsmålet om, i hvilket tilfælde det

ikke

vil være pædagogisk for-

svarligt at hæve elevtallet i modtagelsesklasser til 15, vil det afhænge af en

vurdering af den konkrete situation.



Der kan være mange hensyn, som kan spille ind i forhold til, om det vil være

pædagogisk forsvarligt at hæve elevtallet. Det vil fx være naturligt at se på den

konkrete elevgruppe i klassen, det sproglige og faglige niveau i klassen, klas-

sens trivsel og de personalemæssige ressourcer i klassen.



Jeg kan derfor ikke sige, at i den og den konkrete situation vil det aldrig være

pædagogisk forsvarligt at hæve elevtallet. Men jeg kan godt prøve at komme

med nogle eksempler på, hvad der kunne tale imod at hæve elevtallet til 15 i en

modtagelsesklasse.



Forhold, som kunne tale imod at hæve elevtallet, kunne fx være, at eleverne i

en klasse taler rigtig mange forskellige sprog og måske ikke har fået skolegang

i en lang periode. Det kunne fx også være tilfælde, hvor der i klassen er elever,

som er traumatiserede, navnlig hvis det højere elevtal er kombineret med et

større klassespænd.



Men som sagt: Det afhænger af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Og

for så vidt angår de nævnte eksempler, vil man evt. med den rette tilrettelæg-

gelse og støtte i undervisningen og med det personale, der også har kompeten-

cerne på området, kunne hæve elevtallet på en pædagogisk forsvarlig måde.



Det er skolens leder, der foretager vurderingen af, om det vil være pædagogisk

forsvarligt at hæve elevtallet til 15 eller 18.



Det vil være kommunalbestyrelsen, der vil have kompetencen til at godkende,

at elevtallet hæves til 15 eller 18. Kommunalbestyrelsen vil kunne uddelegere

sin beslutningskompetence til skolens leder eller skolebestyrelsen.

3. Svar på spørgsmål AD



Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der har ansvaret for at sikre, at alle

børn og unge i den undervisningspligtige alder får en undervisning, der imøde-

kommer deres forudsætninger og behov og leder dem godt videre i uddannel-

sessystemet og senere på arbejdsmarkedet og ud i voksenlivet.



Det gælder, hvad enten kommunen vælger at gøre brug af modtagelsesklasser i

folkeskolen eller gøre brug af det foreslåede særlige tilbud om grundskoleun-

dervisning uden for folkeskoleloven.



Begge tilbud retter sig mod elever, der har et ikke uvæsentligt behov for sprog-

støtte i form af undervisning i dansk som andetsprog, og hvor det vurderes at

være pædagogisk påkrævet at henvise eleven til et andet tilbud end den almin-

delige undervisning i folkeskolen.



Jeg køber derfor heller ikke præmissen om, at særlige tilbud om grundskoleun-

dervisning er dårligere tilbud end undervisning i folkeskolens modtagelsesklas-

ser, og det fremgår også klart af lovforslaget, at undervisningen skal stå mål

med folkeskolens.



Jeg synes derfor heller ikke, at det giver mening at tale om, hvornår det er ”ac-

ceptabelt at tilbyde flygtningebørn et særligt undervisningstilbud frem for en

plads i en modtagelsesklasse”.



Kommunalbestyrelsens beslutning om i givet fald at oprette et særligt tilbud

skal bygge på en vurdering af, at der kan tilvejebringes et undervisnings- og

læringsmiljø, der både kan tilgodese elevernes faglige og sociale kompetencer.



Formålet med lovforslaget er altså ikke at lempe kravene til undervisningens

kvalitet, eller at kommunerne skal kunne spare penge ved at oprette discount-

modtagelsesklasser, men derimod at give kommunerne den fornødne fleksibili-

tet til at kunne handle på de aktuelle udfordringer.



De frihedsgrader, som kommunalbestyrelsen får, ændrer ikke ved, at undervis-

ningen naturligvis skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkesko-

len.



Mit ministerium vil føre tilsyn med de særlige tilbud om grundskoleundervis-

ning og deres kvalitetsudvikling, og ved vedvarende dårlig kvalitet vil man

kunne pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan og rette op

på det.

4. Svar på spørgsmål AE



Regeringen er naturligvis af den opfattelse, at lovforslaget er i fuld overens-

stemmelse med grundlovens § 76. Det fremgår også af min skriftlige besvarel-

se af udvalgets spørgsmål 189.



Det følger af bl.a. af grundlovens § 76, at ”alle børn i den undervisningspligti-

ge alder har ret til fri undervisning i folkeskolen”. Det offentlige er altså for-

pligtet til at tilbyde gratis undervisning for børn i den undervisningspligtige al-

der i folkeskolen. Den nærmere udformning af dette grundskoletilbud og fast-

sættelsen af den undervisningspligtige alder er af grundlovsgiver overladt til

lovgiver.



Det er vigtigt at holde fast i, at grundloven ikke taler om ”folkeskoleloven”.

Folkeskoleloven er blot den ramme, som lovgiver i dag har valgt om den brede

almene folkeskole. Grundlovens § 76 kan derfor ikke antages at være til hinder

for, at der i forhold til børn, der har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte,

og som det er pædagogisk påkrævet at undervise på anden måde end det al-

mindelige folkeskoletilbud, etableres et særligt tilbud om grundskoleundervis-

ning.



Det er ikke i strid med grundlovens § 76, stk. 1, hvis Folketinget vedtager en

lov, som giver mulighed for, at udenlandske børn og unge på baggrund af en

konkret pædagogisk vurdering kan henvises til et gratis særligt tilbud om

grundskoleunderisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i

folkeskolen.



Det er derudover regeringens vurdering, at lovforslaget ikke er i strid med

Danmarks internationale forpligtigelser.



Det følger af Danmarks internationale forpligtelser, at forskelsbehandling kun

er berettiget, hvis den har et legitimt formål og samtidig står i et rimeligt for-

hold til dette formål.



Det er anerkendt i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis

[sagsnr. 15766/03, Oršuš m.fl. mod Kroatien], at det er sagligt at forskelsbe-

handle børn med det formål at bringe børnenes sprogkundskaber op til et til-

strækkeligt niveau, når det sikres, at børnene kommer i en almindelig klasse,

når det bliver muligt. Jeg bemærker i den forbindelse, at den foreslåede ord-

ning indebærer, at henvisning til det særlige tilbud alene kan ske på baggrund

af en pædagogisk faglig vurdering, og at børnene kommer i en almindelig fol-

keskole, så snart deres sprogkundskaber giver mulighed for det, såvel som at

man maksimalt kan være i det særlige tilbud i op til to år.



I øvrigt svarer den vurdering af den enkelte elev, der efter lovforslaget er lagt

op til, til den, som finder sted efter folkeskolelovens regler i forhold til elever,

som har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte, og hvor det vurderes at være

pædagogisk påkrævet at henvise eleven til en anden skole end distriktsskolen.



For så vidt angår FN’s Flygtningekonvention, er det ligeledes regeringens op-

fattelse, at lovforslaget er i overensstemmelse med konventionens artikel 22

om flygtninges ret til elementær undervisning.



Konventionsflygtninge og deres børn skal have samme adgang som danske

børn til gratis undervisning på grundskoleniveau. Det er i øvrigt forudsat med

den foreslåede ordning, at de slutmål og delmål, der skal gælde for det særlige

tilbud, skal stå mål med folkeskolen og dermed også med de mål, der gælder

for folkeskolens undervisning.

5. Afrunding



Afslutningsvis vil jeg gerne bemærke, at det ligger os som regering meget på

sinde, at den aftale, som regeringen har indgået med KL, og som sigter på at

give kommunerne bedre og mere fleksible rammer for integrationsindsatsen i

kommunen, ikke skal ses som et udtryk for, at man ønsker en dårligere integra-

tion eller dårligere kvalitet i tilbuddene. Aftalen er udtryk for, at vi har tillid til,

at man lokalt også skal kunne arbejde med, hvordan de her tilbud helt konkret

organiseres, så de er målrettet og tilpasset den børnegruppe, som vi ser komme

til landet i de her år. Det er naturligvis kommunernes ansvar at sikre, at de flek-

sible rammer ikke medfører, at kvaliteten af undervisningen lokalt bliver dårli-

gere, og det har jeg fuld tillid til, at kommunerne er bevidst om, og jeg håber

og tror på, at de nye redskaber på integrationsområdet kan blive til glæde og

gavn for både kommuner og de nyankomne børn og unge.



Det er baggrunden for vores lovforslag, og det glæder jeg mig til, at vi kan få

uddybet i dag. Og forhåbentlig er der også partier i Folketinget, der vil være

med til at bakke op om forslaget, så vi kan få tilrettelagt nogle ordenlige tilbud

til de børn og unge, der har krav på undervisning, når de kommer til vores land.