BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Publikation: Effekten af kommunale 10.-klassetilbud - placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 202
Offentligt

Effekten af kommunale

10.-klassetilbud

– placeret i tilknytning til en folkeskole

for skoleårene 2008/09-2012/13

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Publikation: Effekten af kommunale 10.-klassetilbud - placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Publikation: Effekten af kommunale 10.-klassetilbud - placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13

Effekten af kommunale

10.-klassetilbud

– placeret i tilknytning til en folkeskole

for skoleårene 2008/09-2012/13

2016

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Publikation: Effekten af kommunale 10.-klassetilbud - placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13

Effekten af kommunale 10.-klassetilbud

Trykt hos Rosendahls

Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

Bestilles hos:

Alle boghandlere

40,- kr. inkl. moms

ISBN 978-87-7958-922-3

Foto: POLFOTO, Johner Images

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Publikation: Effekten af kommunale 10.-klassetilbud - placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13

Indhold

Forord

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

1.5.1

1.5.2

1.5.3

Konklusioner og perspektiver

Kort om metoden

Hvem måles effekten for?

Resultaterne af effektmålingen

Metodens udsigelseskraft

Perspektiver

Indholdet i det kommunale 10.-klassetilbud

Kammeratskabseffekter i det kommunale 10.-klassetilbud

Viden om andre indsatser, der forbereder til ungdomsuddannelse

2.1

2.2

2.2.1

2.3

2.4

2.5

Om undersøgelsen

10. klasse kort fortalt

Formål med undersøgelsen

Del af en større undersøgelse af 10. klasse

Undersøgelsens datagrundlag og metode

Projektets organisering

Rapportens disposition

3.1

3.1.1

3.1.2

3.2

3.2.1

Tidligere undersøgelser om det kommunale

10.-klassetilbud

Karakteristik af elever i kommunale 10.-klassetilbud

Elever med lavere karakterer fra uddannelsesfremmede hjem

Elever med lavere grad af uddannelsesparathed og motivation for en ungdomsuddannelse

Kammeratskabseffekter i skolen

Teoretiske hypoteser om kammeratskabseffekter

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Publikation: Effekten af kommunale 10.-klassetilbud - placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13

3.2.2

3.3

3.3.1

3.3.2

3.4

Forskning i kammeratskabseffekter

Indholdet i det kommunale 10.-klassetilbud

Uddannelsesforberedende elementer i det kommunale 10.-klassetilbud

Undervisningen i 10. klasse

Selvrapporteret udvikling i 10. klasse

4.1

4.1.1

4.1.2

4.1.3

4.2

4.2.1

4.2.2

Resultater

Uddannelsesstatus på kort og langt sigt

Uddannelsesstatus lige efter afsluttet grundskole

Uddannelsesstatus et år efter afsluttet grundskole

Uddannelsesstatus fire år efter afsluttet grundskole

Effekten af kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole

Resultater fra delanalyse 1 og 2

Resultater fra delanalyse 3

Litteratur

Appendiks

Appendiks A: Undersøgelsens design og metode

Er relevansbetingelsen opfyldt?

Er eksogenitetsbetingelsen opfyldt?

Hvem er effektgruppen i de tre analyser?

Data

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Publikation: Effekten af kommunale 10.-klassetilbud - placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13

Forord

Elever i kommunale 10.-klassetilbud er en gruppe af unge, som har lave folkeskolekarakterer, i

høj grad kommer fra uddannelsesfremmede hjem og er mindre motiverede for at tage en ung-

domsuddannelse. Det er intentionen med 10. klasse at gøre denne gruppe af unge uddannelses-

parate, så eleverne efterfølgende bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er

afgørende, at 10. klasse kan leve op til denne intention, hvis man skal opfylde den politiske mål-

sætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Undersøgelsen er tredje og sidste del af en større evaluering af 10. klasse, som blev igangsat i

2011 på initiativ af formandskabet for det daværende Skoleråd. Den første del af evalueringen

viste blandt andet, at 10. klasse vælges af mange forskellige elever, og at der er stor forskel på

elever, der vælger 10. klasse på hhv. folkeskoler og efterskoler. Anden del af evalueringen viste

bl.a., at elever, som i folkeskolens 9. klasse trivedes dårligt og havde en lav grad af motivation og

uddannelsesparathed, i egne øjne var blevet stærkere efter et år i 10. klasse.

Denne rapport undersøger, om den del af det kommunale 10.-klassetilbud, der er placeret i til-

knytning til en folkeskole, har en effekt med hensyn til at gøre unge i stand til at påbegynde og

gennemføre en ungdomsuddannelse. Undersøgelsen er den første, der måler effekten af det

kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole, set i forhold til elever, der af-

slutter grundskolen efter 9. klasse.

Mikkel Haarder

Direktør for EVA

Effekten af kommunale 10.-klassetilbud

Konklusioner og perspektiver

Denne rapport handler om, hvilken effekt kommunale 10.-klassetilbud har med hensyn til sand-

synligheden for, at unge påbegynder, fastholdes på og gennemfører en ungdomsuddannelse.

Undersøgelsen baserer sig på en anerkendt kvasieksperimentel effektmålingsmetode kaldet in-

strumentvariabelmetoden (IV-metoden).

Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark, som lidt over

halvdelen af en årgang i dag benytter sig af. Hovedparten af eleverne tager 10. klasse i et kom-

munalt tilbud eller på en efterskole, hvor fordelingen af elever på de to tilbud er næsten ligelig.

Fra skoleåret 2008/09 har den politiske intention været, at det kommunale 10.-klassetilbud særlig

skal målrettes elever, der har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring med hensyn til

uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er derfor yderst relevant

at bidrage med evidens om, hvorvidt 10. klasse har den ønskede effekt med hensyn til at få ele-

ver til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Undersøgelsen er den første ef-

fektundersøgelse af 10. klasse i Danmark, hvor det at tage et kommunalt 10.-klassetilbud sam-

menlignes med at afslutte grundskolen efter 9. klasse. Hidtil har undersøgelser af det kommunale

10.-klassetilbud ikke undersøgt effekter, men i stedet præsenteret beskrivelser af elevernes egne

vurderinger og overgange til ungdomsuddannelse. Det er langt vanskeligere at undersøge effek-

ten af 10. klasse, hvilket har krævet en række afgrænsninger med hensyn til, hvilke elever og

hvilke 10.-klassetilbud der kan beregnes en effekt for. Det har således kun været muligt at af-

dække effekten af kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole.

Desuden

afdækker undersøgelsen ikke effekten af at tage 10. klasse på efterskole.

Undersøgelsen viser ingen positiv effekt af at tage det kommunale 10.-klassetilbud placeret i til-

knytning til en folkeskole, med hensyn til at tage en ungdomsuddannelse. Effekten kan ikke be-

Undersøgelsen afdækker effekten af 10.-klassetilbud, der er placeret på en folkeskole eller på samme vej som en folke-

skole. Undersøgelsen afdækker ikke effekten af 10.-klassecentre, der ikke er placeret på en folkeskole eller på samme vej

som en folkeskole.

Effekten af kommunale 10.-klassetilbud

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Publikation: Effekten af kommunale 10.-klassetilbud - placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13

regnes for alle elever, men beregnes for tre forskellige grupper af elever, der lader til at være re-

levante målgrupper for det kommunale 10.-klassetilbud.

Rapportens resultater henvender sig til beslutningstagere i ministerier, regioner og kommuner

samt til aktører, der interesserer sig for unges overgang til ungdomsuddannelserne.

1.1

Kort om metoden

Denne undersøgelse udnytter, at 10. klasse i en årrække er blevet nedlagt på en lang række fol-

keskoler. Når en 10.-klasse bliver nedlagt på skolen, har det den konsekvens, at der er færre ele-

ver, der tager det kommunale 10.-klassetilbud. Dette skaber et naturligt eksperiment, der giver

en unik mulighed for at drage kausale slutninger om effekten af det kommunale 10.-klassetilbud.

I undersøgelsen sammenlignes elevgruppen, der oplever, at 10. klasse nedlægges på skolen,

mens de går i 9. klasse, med elevgruppen, hvor 10. klasse bevares på skolen. De to elevgrupper

på skoler hhv. med og uden 10.-klassenedlæggelser er sammenlignelige med hensyn til en lang

række faktorer (fx mors og fars uddannelsesniveau og andel af elever med indvandrer- og efter-

kommerbaggrund). Samtidig tager elever, der oplever, at 10. klasse nedlægges, i mindre grad det

kommunale 10.-klassetilbud end elever, hvor 10. klasse bevares på skolen. Dette gør det muligt

at beregne effekten af det kommunale 10.-klassetilbud ved at sammenligne de to elevgruppers

påbegyndelse af, fastholdelse på og gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Ved at anvende

IV-metoden er det muligt at beregne en effekt af det kommunale 10.-klassetilbud, der tager høj-

de for forskelle mellem elever i det kommunale 10.-klassetilbud og andre elever med hensyn til

både målte faktorer (fx forældres uddannelsesniveau) og ofte ikke-målte faktorer (fx motivation,

skoletrivsel). Da det ikke er muligt at lave lodtrækningsforsøg, anser vi IV-metoden som den

stærkest mulige metode til at foretage kausale tolkninger af effekten af det kommunale 10.-

klassetilbud.

IV-metoden skaber dog ofte den udfordring, at det kun er muligt at måle effekten for en mindre

gruppe af de personer, der modtager indsatsen. Dette uddybes i det følgende afsnit. Hvilke per-

soner der kan måles en effekt for, er tæt knyttet til det naturlige eksperiment, der i denne under-

søgelse bliver skabt af 10.-klassenedlæggelserne. For en udførlig forklaring af metoden, se ap-

pendiks A. Analyserne er foretaget af professor Jacob Nielsen Arendt og seniorforsker Jane Greve

fra KORA med sparring fra to førende danske forskere inden for effektmåling på uddannelsesom-

rådet: professor Helena Skyt Nielsen fra Aarhus Universitet og professor Anders Holm fra SFI og

Københavns Universitet.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Publikation: Effekten af kommunale 10.-klassetilbud - placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13

1.2

Hvem måles effekten for?

Undersøgelsens resultater baserer sig på tre delanalyser. Delanalyse 1 og 2 måler effekten af et

kommunalt 10.-klassetilbud sammenlignet med elever, der afslutter grundskolen efter 9. klasse.

Delanalyse 3 måler derimod effekten af et kommunalt 10.-klassetilbud sammenlignet med elever,

der enten afslutter grundskolen efter 9. klasse eller tager 10. klasse på efterskole. Delanalyse 3

kan gennemføres for hele grundpopulationen

, mens delanalyse 1 og 2 gennemføres for to for-

skellige undergrupper, der har en svag tradition for at tage et efterskoleophold. De elever, der i

hver af de tre delanalyser bidrager til effektmålingen af det kommunale 10.-klassetilbud, kaldes i

rapporten effektgrupper

. De tre effektgrupper for de tre delanalyser varierer med hensyn til antal

elever, samt hvilke elever effektgrupperne består af. Effektgrupperne for delanalyserne baserer

sig på hhv. ca. 800, ca. 500 og ca. 3.000 elever. For de tre effektgrupper, der bidrager til effekt-

målingerne i denne undersøgelse, gælder følgende:

•

Bestemt type af 10.-klassetilbud:

Undersøgelsen afdækker kun effekten af det kommunale

10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole.

Effekten gælder ikke 10.-klassecentre,

der ikke er placeret på en folkeskole eller på samme vej som en folkeskole. De 10.-

klassetilbud, som undersøgelsen afdækker effekten af, kaldes i resten af rapporten for

”kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole”. I starten af undersøgel-

sesperioden (skoleåret 2008/09) tager 55 % af alle elever, der tager et kommunalt 10.-

klassetilbud, et kommunalt 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole. Denne an-

del er faldet til 40 % i skoleåret 2014/15, som dækker over 5.997 elever.

Da undersøgelsen

baserer sig på elever, der oplever, at 10. klasse enten nedlægges eller bevares på deres folke-

skole, er det ikke muligt at beregne effekten af at tage 10. klasse på centre, der ikke er place-

ret i tilknytning til en folkeskole.

•

Afgrænset periode:

Det er udelukkende elever, der i perioden 2008/09-2012/13 har enten

taget eller fravalgt et kommunalt 10.-klassetilbud, der indgår i undersøgelsen.

•

Elever, der påvirkes af 10.-klassenedlæggelse:

Effekten beregnes for elever, der fravælger

det kommunale 10.-klassetilbud, fordi 10. klasse på deres skole nedlægges, og elever, der har

Grundpopulationen består af elever, der har afsluttet 9. klasse på en folkeskole i skoleårene 2007/08-2011/12, og hvor

der var en 10.-klasse på skolen, mens eleven gik i 8. klasse. Skoler med 10. klasse er karakteriseret ved at have en elev-

sammensætning med en lidt svagere socioøkonomisk profil end skolerne i landet som helhed. For uddybning samt be-

grundelse for afgrænsning, se appendiks A.

I den internationale evalueringslitteratur kaldes gruppen for compliers (Imbens & Rubin, 1997).

Der er overordnet to typer af 10.-klassetilbud, der måles en effekt af. Første type er 10.-klasser på folkeskoler, der som

minimum har 8., 9. og 10. klassetrin. Det vil sige både folkeskoler, der kun består af en udskolingsafdeling, der omfatter

en 10.-klasse, og folkeskoler, der har alle klassetrin op til 10. klasse. For det andet indgår 10.-klassecentre, der er placeret

på samme vej som en folkeskole (hvor folkeskolen har minimum 8. og 9. klassetrin).

Tallene er hentet fra MBUL’s databank. De 40 % samt 55 % omfatter ikke de elever, der har taget 10. klasse på et 10.-

klassecenter, der er placeret på samme vej som en folkeskole. Disse tilbud dækker effektundersøgelsen også. Det vurderes

dog at være en relativt lille andel.

Effekten af kommunale 10.-klassetilbud

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Publikation: Effekten af kommunale 10.-klassetilbud - placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13

valgt det kommunale 10.-klassetilbud, men ville have fravalgt det, hvis 10. klasse var blevet

nedlagt på skolen.

•

Udvalgte undergrupper:

Delanalyse 1 er foretaget blandt 33 kommuner, der alle har en

svag tradition for, at eleverne tager et efterskoleophold. Delanalyse 2 baseres på en under-

gruppe, der ikke afgrænses ud fra kommuner, men som er afgrænset ud fra elevens mors fa-

milieforhold og uddannelsesniveau. Delanalyse 3 er gennemført for hele grundpopulationen.

Vi beregner altså effekten af at tage et kommunalt 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en

folkeskole ved at sammenligne følgende to elevgrupper. Første elevgruppe går i 9. klasse på en

folkeskole i perioden 2007/08-2011/12 og oplever, at 10. klasse nedlægges på skolen, og fra-

vælger derfor det kommunale 10.-klassetilbud. Denne gruppe af elever sammenlignes med en

gruppe af elever, der tager det kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til deres skole,

men som ville have fravalgt det kommunale 10.-klassetilbud, hvis 10.-klassen på deres skole var

blevet nedlagt.

1.3

Resultaterne af effektmålingen

For den beskrevne gruppe af elever er der følgende tre konklusioner, der går på tværs af de tre

delanalyser:

• Det kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole,

mindsker

sandsynlig-

heden for, at eleverne

påbegynder

en ungdomsuddannelse, både kort og lang tid efter at ele-

verne har afsluttet grundskolen.

• Det kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole,

påvirker ikke

sandsyn-

ligheden for, at eleverne

påbegynder

fastholdes på

eller

gennemfører

en erhvervsuddannelse.

• Det kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole,

påvirker enten ikke

el-

ler

mindsker

sandsynligheden for, at eleverne

påbegynder

fastholdes på

eller

gennemfører

gymnasial uddannelse.

Ingen af de tre analyser viser således for den beskrevne gruppe af elever positive effekter af at

tage et kommunalt 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole. I stedet peger alle tre

delanalyser på, at dette kommunale 10.-klassetilbud mindsker sandsynligheden for, at eleverne

påbegynder

en ungdomsuddannelse. Alle tre delanalyser viser, at dette kommunale 10.-

klassetilbud hverken har en positiv eller en negativ effekt med hensyn til elevernes påbegyndelse

af, fastholdelse på eller gennemførelse af en

erhvervsuddannelse

. Der er mindre forskelle på

tværs af de tre delanalyser vedrørende resultaterne med hensyn til det kommunale 10.-

klassetilbuds effekt, når det gælder påbegyndelse af, fastholdelse på og gennemførelse af en

gymnasial uddannelse

. Delanalyse 2 viser, at det kommunale 10.-klassetilbud ikke påvirker påbe-

gyndelse af, fastholdelse på og gennemførelse af en gymnasial uddannelse. Delanalyse 1 og 3

viser begge, at det kommunale 10.-klassetilbud har en negativ effekt med hensyn til påbegyndel-

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Publikation: Effekten af kommunale 10.-klassetilbud - placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13

se af en gymnasial uddannelse. Helt overordnet kan man konstatere, at de tre delanalyser ikke

giver anledning til at tro, at det kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole

har positive effekter med hensyn til elevernes påbegyndelse af, fastholdelse på og gennemførelse

af en

gymnasial uddannelse

1.4

Metodens udsigelseskraft

Metodevalget har konsekvenser for analysernes udsigelseskraft. Det er derfor vigtigt at læse un-

dersøgelsens resultater med følgende fem forhold in mente (for en grundig gennemgang af un-

dersøgelsens metode, se appendiks A).

1 Generalisering af resultaterne

Det er, jf. afsnit 1.2, ikke muligt at måle effekten for alle elever, der tager et kommunalt 10.-

klassetilbud. I det følgende diskuteres det, hvilke kommunale 10.-klassetilbud og hvilke elevgrup-

per resultaterne fra undersøgelsen kan generaliseres til.

For det første kan denne undersøgelse ikke måle effekten af 10.-klassecentre, som ikke er place-

ret i tilknytning til en folkeskole. Disse 10.-klassetilbud er karakteriseret ved at omfatte mange

elever, hvor kommunen samler alle eller hovedparten af de elever, der tager det kommunale 10.-

klassetilbud. Effektundersøgelsen kan kun tage udgangspunkt i de 10.-klasser, der er placeret i

tilknytning til en folkeskole. Der er her tale om både små 10.-klassetilbud, hvor det primært er

elever fra den pågældende folkeskole, der er i 10.-klassen, og større 10.-klassetilbud, hvor kom-

munen har valgt at samle 10.-klasseelever fra flere eller alle skoler i kommunen på samme folke-

skole. I starten af undersøgelsesperioden (skoleåret 2008/09) tager 55 % af alle, der tager et

kommunalt 10.-klassetilbud, 10. klasse på en folkeskole.

I skoleåret 2014/15 er denne andel fal-

det til 40 %.

Effektundersøgelsen dækker altså et tilbud, som kommunerne i stigende grad går

væk fra, men som der stadig er en stor andel af eleverne, der tager.

For det andet er det også vigtigt at diskutere, hvilke elevgrupper effektmålingen dækker. Det er

ikke muligt direkte at sammenligne, om effektgrupperne ligner elever, der tager et kommunalt

10.-klassetilbud. Det skyldes, at man ikke kan observere, hvilke elever der tilhører effektgrupper-

ne, og derfor kan man ikke præcist beskrive deres karakteristika. Det er dog muligt at lave analy-

ser, der i grove træk kan belyse, om effektgrupperne afviger fra elever, der tager et kommunalt

10.-klassetilbud (se appendiks A for uddybning af analyse og resultater).

Folkeskolen skal ud over 10. klassetrin omfatte mindst 8. og 9. klassetrin.

Tallene er hentet fra MBUL’s databank. De 40 % samt 55 % omfatter ikke de elever, der har taget 10. klasse på et 10.-

klassecenter, der er placeret på samme vej som en folkeskole. Disse tilbud dækker effektundersøgelsen også. Det vurderes

dog at være en relativt lille andel.

Effekten af kommunale 10.-klassetilbud

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Publikation: Effekten af kommunale 10.-klassetilbud - placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13

Delanalyse 1 er foretaget blandt 33 kommuner, der alle har en svag tradition for, at eleverne ta-

ger et efterskoleophold. Effektgruppen for delanalyse 1 er overrepræsenteret med hensyn til ele-

ver med mødre, der har grundskole som højeste uddannelse. Herved ligner effektgruppen elever,

der tager et kommunalt 10.-klassetilbud, med hensyn til, at de i højere grad kommer fra uddan-

nelsesfremmede hjem. Desuden er de inkluderede kommuner overrepræsenteret blandt kommu-

ner i hovedstadsområdet og i Nordsjælland. Hvis kvaliteten af det kommunale 10.-klassetilbud i

de inkluderede kommuner er forskellig fra kvaliteten i landets øvrige kommuner, kan resultaterne

for delanalyse 1 i mindre grad generaliseres til alle landets kommuner.

I delanalyse 2 baserer undergruppen sig på barnets mors familieforhold og uddannelsesniveau,

men afgrænses ikke ud fra kommuner. Effektgruppen for delanalyse 2 er karakteriseret ved, at

begge forældres uddannelsesniveau er endnu lavere end uddannelsesniveauet blandt forældre til

elever, der tager et kommunalt 10.-klassetilbud. Effektgruppen er dog særdeles relevant, da det

er væsentligt at få indikationer for, om det kommunale 10.-klassetilbud kan løfte en elevgruppe,

der i høj grad kommer fra uddannelsesfremmede hjem.

Delanalyse 3 er gennemført for hele grundpopulationen. Effektgruppen for delanalyse 3 er un-

derrepræsenteret med hensyn til elever med forældre med en mellemlang eller lang videregående

uddannelse og overrepræsenteret med hensyn til elever med mødre, der har grundskole som hø-

jeste uddannelse. Effektgruppen for delanalyse 3 er derved overrepræsenteret med hensyn til ele-

ver, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem, ligesom gruppen af elever, der tager et kom-

munalt 10.-klassetilbud. Der er derudover indikationer for, at analysen i højere grad dækker et-

nisk danske elever end elever med ikke-vestlig indvandrer- eller efterkommerbaggrund.

Fælles for alle tre effektgrupper er derfor, at forældrenes uddannelsesniveau er lavere end det er

blandt forældre fra en hel årgang af elever. Effekterne i de tre delanalyser gælder derfor for en

gruppe af elever, der ligner elever, der tager et kommunalt 10.-klassetilbud, ved at de i højere

grad kommer fra uddannelsesfremmede hjem, sammenlignet med elever, der afslutter grundsko-

len efter 9. klasse eller tager 10. klasse på efterskole. Der kan dog være andre karakteristika, hvor

effektgrupperne adskiller sig fra elever, der tager et kommunalt 10.-klassetilbud. Der er indikatio-

ner for, at effektgruppen for delanalyse 3 i højere grad dækker etnisk danske elever. Det tyder

således på, at effekterne er estimeret for relevante – men ikke nødvendigvis repræsentative –

målgrupper. På trods af at effektgrupperne er forskellige i de tre delanalyser, giver analyserne

overordnet set enslydende resultater. Det styrker en formodning om, at resultaterne kan gælde

en bred gruppe af elever, der tager et kommunalt 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en fol-

keskole.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Publikation: Effekten af kommunale 10.-klassetilbud - placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13

Effekten beregnes for elever, der fravælger det kommunale 10.-klassetilbud, hvis 10. klasse på

deres skole nedlægges. Vi kan ikke vide, om der er noget særligt, der karakteriserer denne grup-

pe elever med hensyn til forhold, vi ikke kan måle. Gruppen af elever, der fravælger det kommu-

nale 10.-klassetilbud, hvis 10. klasse nedlægges på deres skole, kan tænkes at være en gruppe,

som er mere i tvivl om deres uddannelsesvalg efter 9. klasse, og hvor valget er lettere at påvirke. I

så fald dækker effekten i højere grad elever, der er mere i tvivl om deres uddannelsesvalg efter 9.

klasse, og i mindre grad elever, der er helt sikre på deres valg. Vi kan ikke vurdere, om effekt-

grupperne har bedre forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse end alle elever, der ta-

ger det kommunale 10.-klassetilbud, ud fra forhold, vi ikke kan måle. Vi kan dog konkludere, at

når vi karakteriserer eleverne i effektgrupperne ud fra forhold, vi kan måle, kommer eleverne fra

uddannelsesfremmede hjem og lader til at være en relevant målgruppe. I delanalyse 2 har elever-

ne i effektgruppen forældre med et lavere uddannelsesniveau end elever, der tager det kommu-

nale 10.-klassetilbud. Denne analyse viser ligesom resultaterne fra de to andre delanalyser ingen

positive resultater af det kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole. Un-

dersøgelsen viser således, at det kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkesko-

le heller ikke lader til at have en positiv effekt for elever, der målt på forældres uddannelse har

dårligere forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse end hele gruppen af elever,

der tager det kommunale 10.-klassetilbud.

2 Vi måler ikke effekten af efterskoleophold

Vi har ikke målt effekten af at tage 10. klasse på efterskole, andre friskoler eller private grundsko-

ler. Det instrument, der benyttes til at måle effekten af det kommunale 10.-klassetilbud, kan ikke

bruges til at måle effekten af andre 10.-klassetilbud. Det har ikke været muligt at finde et andet

instrument til at måle effekten af 10. klasse på efterskole, andre friskoler eller private grundskoler

eller anvende en anden effektmålingsmetode med samme høje validitet som IV-metoden.

3 Effekten måles ikke med hensyn til faglige præstationer

Det har ikke været muligt at undersøge effekten af det kommunale 10.-klassetilbud med hensyn

til at øge elevernes faglige niveau. Fx er det ikke muligt at undersøge, om det kommunale 10.-

klassetilbud forbedrer elevernes karakterer på de gymnasiale uddannelser. Det skyldes, at det

kommunale 10.-klassetilbud påvirker, om eleverne tager en gymnasial uddannelse, hvorfor det vil

være fejlagtigt at analysere effekten med hensyn til elevernes karakterer, da gruppen, der påbe-

gynder en gymnasial uddannelse, er en selekteret gruppe. Desuden måler vi ikke effekten af det

kommunale 10.-klassetilbud med hensyn til elevernes sociale og personlige udvikling. Det må dog

forventes, at hvis det kommunale 10.-klassetilbud påvirker faglig, social og personlig udvikling, så

vil disse effekter også kunne aflæses i elevernes sandsynlighed for at påbegynde, fastholdes på

og gennemfører en ungdomsuddannelse.

Effekten af kommunale 10.-klassetilbud

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Publikation: Effekten af kommunale 10.-klassetilbud - placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13

4 Effekten med hensyn til fastholdelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse

Når vi beregner effekterne af fastholdelse og gennemførelse, er det den totale effekt med hensyn

til både påbegyndelse og hhv. fastholdelse og gennemførelse, da det ikke metodisk er muligt at

isolere effekterne. Desuden skal resultaterne fire år efter afsluttet grundskole i forbindelse med

delanalyse 1 og 2 fortolkes med forsigtighed pga. en lille stikprøve.

5 Det er kun 10.-klasseelever, der kan tage hf

Når elever, der tager det kommunale 10.-klassetilbud, sammenlignes med elever, der afslutter

grundskolen efter 9. klasse eller tager 10. klasse på efterskole, er det kun elever inden for samme

kommune, der sammenlignes. Herved sikres, at elevgrupperne gennemsnitligt betragtet har

sammenlignelige ungdomsuddannelsestilbud. Dette gælder både antallet af ungdomsuddannel-

ser, kvaliteten af dem og mulighederne for praktikaftaler. Det er dog væsentligt at nævne, at vi i

effektanalysen ikke kan tage højde for, at de elever, der tager 10. klasse, har mulighed for at ta-

ge hf. De elever, der tager hf, medregnes som elever, der tager en gymnasial uddannelse. Hvis hf

har en effekt med hensyn til fastholdelse og gennemførelse i forbindelse med en ungdomsud-

dannelse, kan vi ikke tage højde for det i effektanalyserne. Det er dog en mindre del af eleverne i

grundpopulationen (10 %), der påbegynder hf i samme år, som de afslutter det kommunale 10.-

klassetilbud. Det vurderes ikke, at analyserne påvirkes i væsentlig grad af dette forhold.

1.5

Perspektiver

Selve analysen kan ikke give en forklaring på, hvorfor det kommunale 10.-klassetilbud placeret i

tilknytning til en folkeskole, ikke har en positiv effekt for de relevante elevgrupper, der undersø-

ges. Det er derfor relevant at perspektivere denne undersøgelse med den systematiske viden, der

findes på området. Det følgende afsnit er således en perspektivering og ikke en del af undersø-

gelsens analyse. Overordnet set eksisterer der mindst tre potentielle forklaringer på resultaterne

af de tre delanalyser. For det første kan resultaterne skyldes, at indholdet af det kommunale 10.-

klassetilbud ikke i tilstrækkelig grad motiverer og ruster eleverne til at påbegynde og gennemføre

en ungdomsuddannelse. For det andet kan elevgrundlaget i det kommunale 10.-klassetilbud ska-

be kammeratskabseffekter, der kan virke negativt med hensyn til elevernes læring og motivation

for at tage ungdomsuddannelse. For det tredje kan resultaterne skyldes, at elever, der tager 10.

klasse, i gennemsnit er blevet et år ældre og derved fx i højere grad får erhvervsarbejde og poten-

tielt fuldtidsjob, som kan mindske motivationen for at tage en ungdomsuddannelse. I de følgen-

de afsnit fokuserer vi på de to første forklaringer, da vi i litteraturen ikke har fundet grundlag for

at underbygge den tredje forklaring. Til sidst i afsnittet beskriver vi, hvad man ved om effekter af

andre tilbud, der forsøger at forberede unge til ungdomsuddannelser i en dansk kontekst.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Publikation: Effekten af kommunale 10.-klassetilbud - placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13

1.5.1

Indholdet i det kommunale 10.-klassetilbud

De manglende positive effekter af det kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en fol-

keskole, kan, hvad angår indholdet, skyldes forhold vedrørende de uddannelsesforberedende

elementer i tilbuddet, forhold i forbindelse med selve undervisningen eller en kombination af dis-

se. De følgende afsnit ser nærmere på de uddannelsesforberedende elementer og undervisningen

i 10. klasse som potentielle forklaringer på denne undersøgelses resultater.

Uddannelsesforberedende elementer i det kommunale 10.-klassetilbud

Med hensyn til de uddannelsesforberedende elementer i det kommunale 10.-klassetilbud er det

på den ene side muligt, at lovgivningen peger på de rette elementer, der kan gøre eleverne klar

til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse, men at elementerne ikke implemente-

res efter hensigten i de kommunale 10.-klassetilbud. Omvendt er det muligt, at elementerne im-

plementeres i de kommunale 10.-klassetilbud, men at lovgivningen ikke peger på de rette ele-

menter, der kan gøre eleverne klar til at tage en ungdomsuddannelse. Det er ikke muligt på bag-

grund af denne undersøgelse at afgøre, om det halter med implementeringen, eller om tiltagene

er uhensigtsmæssige. Nedenfor bliver de to muligheder diskuteret ud fra den systematiske viden,

der findes om det kommunale 10.-klassetilbud, og derudover peger vi på, hvilken viden der

mangler på området.

Implementering af de uddannelsesforberedende elementer

EVA’s undersøgelse

10. klasse – på vej mod en ungdomsuddannelse

fra 2012 viser, at de kom-

munale tilbud i høj grad prioriterer og arbejder med praktikforløb, brobygningsforløb, et tæt

samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne, brugen af individuelle uddannelsesplaner

og en systematisk vejledning af eleverne. Undersøgelsen viser, at der i de kommunale 10.-

klassetilbud er gjort en række tiltag for at forberede eleverne til en ungdomsuddannelse. Tiltage-

ne er i tråd med lovgivningen samt de politiske intentioner om, at 10.-klassetilbuddet skal målret-

tes elever, der har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring med hensyn til uddannel-

sesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.

EVA’s undersøgelse fra 2012 går ikke tæt på selve implementeringen af de nævnte tiltag. Vi ved

derfor ikke, hvordan tiltagene er implementeret, eller hvordan implementeringen varierer. Fx er

det muligt, at implementeringen varierer med hensyn til, om der er tale om et 10.-klassecenter

med mange elever, eller om der er tale om et 10.-klassetilbud med relativt få elever. Vi kender

heller ikke styrker og svagheder ved forskellige måder at gribe implementeringen an på i forskel-

lige 10.-klassetilbud. Der er derfor behov for undersøgelser, der går tættere på implementeringen

og betydningen af forskellige måder at implementere de uddannelsesforberedende elementer på.

Det er vigtigt at have fokus på, om implementeringen af bestemte elementer på den ene eller

anden måde demotiverer eleverne med hensyn til at tage en ungdomsuddannelse. Der kan godt

være kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til folkeskoler, som har positive effekter,

Effekten af kommunale 10.-klassetilbud

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Publikation: Effekten af kommunale 10.-klassetilbud - placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13

på trods af at denne undersøgelse ikke når frem til, at der er en gennemsnitlig positiv effekt for

de undersøgte elevgrupper. Det kunne derfor være nyttigt at forsøge at identificere og studere

kommunale 10.-klassetilbud, der lader til at lykkes med at ruste eleverne til at tage en ungdoms-

uddannelse.

Revision af lovgivningens elementer

Undersøgelsens resultater giver også anledning til at overveje, om lovgivningen om 10. klasse pe-

ger på de mest relevante elementer til at gøre unge uddannelsesparate. Der er derfor et behov

for at vurdere, om det er andre typer af uddannelsesforberedende elementer, der skal til for at

motivere unge til at tage en ungdomsuddannelse. Økonomisk og psykologisk forskning tyder i

den forbindelse på, at det i høj grad er udfordringer med elevernes vedholdenhed og selvdisci-

plin, der begrænser elevernes akademiske præstationer i ungdomsårene, herunder deres optagel-

se på ungdomsuddannelser, og ikke kun elevernes faglige færdigheder (Duckworth & Seligman

2005; Heckman & Rubinstein 2001). Derudover kunne det være interessant at rette fokus mod

den relativt store gruppe af unge på 23 % (jf. afsnit 4.1), der et år efter afsluttet kommunalt 10.-

klassetilbud enten ikke er gået i gang med en ungdomsuddannelse eller er faldet fra en ung-

domsuddannelse og ikke er i gang med en ny ungdomsuddannelse. En undersøgelse af denne

gruppe unge kunne dels levere viden om, hvor udfordringerne er i de nuværende tilbud, og dels

give bud på, hvilke uddannelsesforberedende elementer der mangler for at motivere denne

gruppe elever

. Ligeledes kunne det være brugbart at orientere sig i, hvilke indsatser der har en

effekt i andre lande. Dette grundlag kunne give anledning til at afprøve andre uddannelsesforbe-

redende elementer.

Nyeste ændringer i det kommunale 10.-klassetilbud

I forbindelse med fortolkningen af resultaterne i denne undersøgelse er det vigtigt at huske på, at

undersøgelsen ikke afdækker den fulde effekt af de forandringer, der er sket i det kommunale

10.-klassetilbud de seneste år. Vores effektundersøgelse baserer sig på elever, der tager 10. klas-

se i skoleårene 2008/09-2012/13. Senere årgange kan ikke inddrages i analysen, da vi følger ele-

verne mindst et år efter afsluttet 10. klasse. Alle elever, der indgår i denne undersøgelse, har så-

ledes taget 10. klasse efter den lovændring, der blev indført med skoleåret 2008/09, jf. afsnit 2.1.

I løbet af undersøgelsesperioden er der i 2010 indført en række yderligere tiltag såsom vurdering

af elevernes uddannelsesparathed og 20/20-modellen (se i afsnit 2.1). Derudover er der løbende

sket sammenlægninger af en lang række kommunale 10.-klassetilbud til 10.-klassecentre. Denne

undersøgelse måler kun delvist effekten af de tiltag, der er indført i undersøgelsesperioden, da

EVA er i den forbindelse i gang med projektet Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkesko-

len, hvor EVA frem til 2020 følger implementeringen af den nye uddannelsesparathedsordning og de indsatser, der tilby-

des ikke-uddannelsesparate unge i folkeskolen. Derudover er EVA ved at igangsætte projekter i forbindelse med hand-

lingsplanen for 2016 under overskriften ”Nye overgange til ungdomsuddannelser”.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Publikation: Effekten af kommunale 10.-klassetilbud - placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13

det ikke er alle elever i grundpopulationen, der har mødt disse tiltag. Som tidligere nævnt indgår

10.-klassecentre, der ikke er placeret i tilknytning til en folkeskole, ikke i undersøgelsen. Efter un-

dersøgelsesperioden er der derudover gennemført tiltag med hensyn til 10. klasse, som vi i denne

undersøgelse ikke kan vurdere effekten af. Det drejer sig, jf. afsnit 2.1, om en fremrykning af

vurderingen af elevernes uddannelsesparathed fra 9. til 8. klasse og muligheden for at tage

EUD10.

Det er et grundlæggende vilkår for denne type af effektundersøgelser, at undersøgelsesperioden

strækker sig et stykke tilbage i tid. Hvis man skal gennemføre en lignende undersøgelse af effek-

ten af 10. klasse med hensyn til påbegyndelse og gennemførelse af ungdomsuddannelse med

alle nye tiltag frem til 2015, kan undersøgelsen derfor tidligst gennemføres i 2020.

Undervisningen i 10. klasse

Der eksisterer på nuværende tidspunkt meget lidt systematisk viden om, hvordan undervisningen

konkret gribes an i de kommunale 10.-klassetilbud. Forskningslitteraturen præsenterer dog ele-

menter, der i forbindelse med undervisningen generelt er afgørende med hensyn til at øge elevers

læring og motivation i skolen på alle alderstrin og dermed også i 10. klasse.

Med hensyn til undervisningen i skolen peger forskningen på, at lærernes tilgang til eleverne og

undervisningsopgaven samt lærernes praksis har afgørende betydning for elevernes læring (Schil-

ling & Schilling 1999; Hattie 2009). Det er væsentligt for elevernes læring, at lærerne har og viser

eleverne, at de har høje forventninger til dem og deres læring (Schilling & Schilling 1999; AKF

2010). I forbindelse med lærernes praksis er det ifølge forskningen afgørende, at lærerne er tyde-

lige med hensyn til deres forventninger til eleverne, giver dem løbende feedback på deres opga-

veløsning og læring samt støtter eleverne der, hvor de har behov for det (Hattie 2009; EVA

2014). Det er ligeledes vigtigt, at lærerne gennem undervisningen sikrer balance, så eleverne selv

oplever succeser med arbejdet og opgaveløsningen, samtidig med at lærerne udfordrer eleverne

og sørger for progression i deres læring (Hattie 2009; EVA 2014). I en norsk kvalitativ undersø-

gelse af to danske 10.-klassecentre lægger lærerne ligeledes vægt på, at det er vigtigt, at der bli-

ver stillet krav til eleverne både socialt og fagligt, samt at lærerne har tydelige forventninger til

eleverne (Nordahl 2011)

Forskningen peger på, at høje forventninger har en særlig betydning for præstationerne blandt

elever fra bl.a. uddannelsesfremmede hjem og blandt elever med indvandrer- eller efterkommer-

baggrund. Der er en risiko for, at lærerne kommer til at sænke ambitioner og forventninger til

Udgivelsen rummer også resultater fra en spørgeskemaundersøgelse, der ikke indgår her. Dette skyldes bl.a., at de del-

tagende skoler ikke er tilfældigt udvalgt, da skolerne selv har kontaktet UCN i forbindelse med et projekt om LP-modellen

i skolen, hvorfor undersøgelsen ikke er repræsentativ.

Effekten af kommunale 10.-klassetilbud

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Publikation: Effekten af kommunale 10.-klassetilbud - placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13

elever med denne baggrund (Jussim et al. 2005; EVA 2007). Hvis disse elevgrupper mødes med

lave forventninger, hvad angår deres faglige og/eller sociale kompetencer, er der en risiko for, at

lærernes lave forventninger til eleverne fører til dårlige præstationer hos eleverne (Schilling &

Schilling 199; AKF 2004; EVA 2007). Disse elevkarakteristika er i høj grad at finde blandt elever i

det kommunale 10.-klassetilbud, jf. afsnit 3.1, hvorfor det er særlig vigtigt at være opmærksom

på det vedholdende arbejde med at have og tydeliggøre høje forventninger til eleverne i det

kommunale 10.-klassetilbud og deres læring som en del af den daglige undervisning.

Lærernes tilgang og praksis kan være særlig afgørende for de elever i det kommunale 10.-

klassetilbud, der kommer med dårlige skoleoplevelser og ringe tro på egne evner – måske som

resultat af at høje forventninger og støtte i arbejdet, så eleverne oplever både succes og passende

udfordringer, ikke har været tilstrækkeligt fremherskende i den undervisning, eleverne har ople-

vet før 10. klasse. Når elever med dårlige skoleoplevelser og ringe tro på egne evner kommer i

10. klasse, har lærerne kun et år til at få etableret elevernes tro på egne evner og gode arbejds-

vaner, hvis eleverne skal påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse efterfølgende. Nog-

le af eleverne har sociale og personlige problemer, som kan betyde, at lærerne parallelt med det

faglige arbejde skal arbejde for at mindske barrierer for læring under hensyntagen til elevernes

trivsel.

At have høje forventninger til eleverne og deres progression er afgørende for elevernes læring på

alle alderstrin (EVA 2007) og således noget, der skal etableres længe før 10. klasse. Forskning

peger på, at de indsatser, børn modtager allerede i deres tidlige år, kan have stor betydning for

deres udvikling på langt sigt. Heckman viser i sin forskning, at afkastet ved at investere i tidligere

indsatser målrettet ressourcesvage børn og børnefamilier er højere end ved at investere i indsatser

målrettet ældre børn og unge. Ifølge Heckman bliver fordelene fra de effektive tidlige indsatser

dog bedst opretholdt, hvis de bliver efterfulgt af vedvarende indsatser målrettet børnene i deres

skolegang. Bl.a. er det vigtigt fortsat at sikre en høj kvalitet af elevernes læringserfaringer. I tråd

hermed har de tidlige indsatser også betydning for effekten af senere indsatser under elevernes

skolegang (Heckman 2008). Det kan altså tænkes, at de indsatser og tilgange til undervisningen,

der er for eleverne i 0.-9. klasse og for børnene i førskolealderen, har betydning for, hvorvidt un-

dervisningen og de forskellige indsatser i 10. klasse er med til at rykke eleverne fagligt og motive-

re dem til en ungdomsuddannelse.

1.5.2

Kammeratskabseffekter i det kommunale 10.-klassetilbud

Den anden potentielle forklaring på resultaterne af de tre delanalyser er, at elevsammensætnin-

gen i de kommunale 10.-klassetilbud påvirker elevernes læring og deres motivation for en ung-

domsuddannelse – den såkaldte kammeratskabseffekt.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Publikation: Effekten af kommunale 10.-klassetilbud - placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13

Viden om kammeratskabseffekter

Der findes en omfattende forskningslitteratur om kammeratskabseffekter. Kammeratskabseffek-

ter henviser til, at en elevs læring bliver påvirket af klassekammeraternes baggrundskarakteristika

såsom forældrenes uddannelsesniveau og kammeraternes faglige præstationer (Manski 2000;

Ryan 2001). Det vil sige, at det faglige og sociale miljø på skolen kan påvirke den enkelte elevs

præstationer. Det er yderst vanskeligt at isolere effekten af klassekammeraters påvirkning, og det

er derfor vanskeligt at påvise kammeratskabseffekter (Hoxby 2000; Jæger & Holm 2011). Den in-

ternationale forskning i kammeratskabseffekter når frem til forskellige resultater. En række studi-

er viser positiv effekt med hensyn til den enkelte elevs præstationer, jo højere de andre elever i

klassen eller på skolen præsterer, mens andre studier ingen effekter viser eller ligefrem viser ne-

gative effekter (Abdulkadiroglu et al. 2014; Antecol et al. 2016; Hanushek et al. 2003).

Beatrice Rangvid har i en dansk sammenhæng undersøgt, hvilken rolle kammeratskabseffekter

spiller inden for tre faglige områder: læsning, matematik og natur/teknik (Rangvid 2007). Med

hensyn til læsning konkluderes det, at jo bedre socioøkonomisk elevgrundlag skolen har, jo bedre

præsterer de svageste læsere. Denne positive effekt af skolens elevgrundlag aftager, jo bedre den

enkelte elev er til at læse. De bedste læsere påvirkes ikke af skolens elevgrundlag. Med hensyn til

matematik konkluderes det, at de lavest- og højestpræsterende elever har gavn af skoler med hø-

jere socioøkonomisk elevgrundlag. Med hensyn til begge fagområder konkluderes det, at hvis

man reducerede forskellene mellem skolers elevgrundlag, så elevgrundlaget på tværs af landets

skoler blev mere ens, ville det gavne de lavest præsterende. Med hensyn til natur/teknik konklu-

deres det, at kammeratskabseffekter enten ikke har betydning eller har en marginal betydning for

elevernes præstationer. Undersøgelsen viser, at kammeratskabseffekten altså afhænger af fag-

området; inden for to af fagområderne lader der til at være en effekt, mens effekten er minimal

eller fraværende i natur/teknik. Der er to danske undersøgelser, der har undersøgt, om elevsam-

mensætningen har betydning for overgange til ungdomsuddannelse (SFI 2010; DAMVAD 2012).

Begge undersøgelser når overordnet set frem til, at en mere ressourcestærk elevsammensætning

på skolen har positiv betydning for den enkelte elevs overgang til ungdomsuddannelse.

I forbindelse med de tre danske undersøgelser, vi refererer til, skal man dog tage forbehold for, at

kammeratskabseffekterne i undersøgelsen kan være overestimeret. Det skyldes, at de anvendte

metoder ikke kan tage højde for ikke-observerbare faktorer, der påvirker både elevsammensæt-

ningen og elevernes præstationer. Rangvid (2007) konkluderer, at beslutningstagere ikke kan væ-

re sikre på at opnå bedre elevpræstationer ved at ændre elevsammensætningen, så man på tværs

af skoler opnår et mere ensartet elevgrundlag, men samtidig gøres opmærksom på, at effekterne

ikke kan udelukkes.

Effekten af kommunale 10.-klassetilbud

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Publikation: Effekten af kommunale 10.-klassetilbud - placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13

Elevsammensætningen og kammeratskabseffekter i kommunale 10.-klassetilbud

Ser vi nærmere på elevsammensætningen i de kommunale 10.-klassetilbud, er det meget tyde-

ligt, at eleverne i langt højere grad kommer fra uddannelsesfremmede hjem, at de i langt højere

grad har en ikke-vestlig indvandrer- eller efterkommerbaggrund, at de har væsentlig lavere karak-

terer i 9. klasse, og at de er mindre afklarede og motiverede for at tage en ungdomsuddannelse,

sammenlignet med elever, der enten afslutter grundskolen efter 9. klasse eller tager 10. klasse på

en efterskole (jf. afsnit 3.1). Fx er der kun 19 % af de elever, der tager et kommunalt 10.-

klassetilbud, der kommer fra hjem, hvor moren har en videregående uddannelse. I de to referen-

cegrupper har hhv. 35 % og 44 % af de elever, der afslutter grundskolen efter 9. klasse eller ta-

ger 10. klasse på en efterskole, mødre med en videregående uddannelse. Elever, der tager et

kommunalt 10.-klassetilbud, har et karaktergennemsnit på 4,7 for alle fagkarakterer i 9. klasse,

mens elever, der afslutter grundskolen efter 9. klasse eller tager 10. klasse på en efterskole, har et

karaktergennemsnit på hhv. 7,0 og 6,6 for alle fagkarakterer i 9. klasse.

Det, at elever, der tager det kommunale 10.-klassetilbud, er mere fagligt udfordrede og mindre

afklarede med hensyn til deres uddannelsesvalg, er i tråd med den målgruppe, som loven sigter

mod. Det er dog muligt, at elevsammensætningen i det kommunale 10.-klassetilbud virker be-

grænsende for udbyttet af 10. klasse. Ud fra den eksisterende forskning i kammeratskabseffekter

er der dog ikke et entydigt belæg for at hævde dette.

1.5.3

Viden om andre indsatser, der forbereder til ungdomsuddannelse

Der findes en række tilbud til unge, der efter afsluttet grundskole endnu ikke har gennemført en

ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætningerne for at begynde på en. Det

drejer sig især om produktionsskoleforløb, men også om tilbud som daghøjskoler, frie fagskoler,

almen voksenuddannelse (avu-forløb) og forberedende voksenundervisning (FVU-forløb). Betyd-

ningen af at deltage i et forberedende tilbud for efterfølgende at påbegynde en ungdomsuddan-

nelse blev i 2014 undersøgt af SFI. Overordnet peger denne undersøgelse på, at der ikke entydigt

kan spores en effekt af at tage et forberedende tilbud med hensyn til at komme i gang med en

ungdomsuddannelse. Desuden viser undersøgelsen, at der ikke på kort sigt kan påvises entydigt

positive effekter af deltagelse i forberedende tilbud med hensyn til fastholdelse på ungdomsud-

dannelse (SFI 2014).

Derudover er det relevant at være opmærksom på, at der i løbet af de seneste år er oprettet en

række tilbud, der er målrettet en særlig gruppe af elever med forskellige former for udfordringer

med hensyn til læring. Det drejer sig om turbolæringsforløb såsom DrengeAkademiet, Køben-

havner Akademiet, Lær for Livet, True North m.fl. samt sommerkurser i forbindelse med betinget

optag til EDU. I de nævnte tilbud samler man netop en gruppe af elever, der har lignende karak-

teristika, nemlig særlige faglige udfordringer og/eller lav motivation for at gå i skole. Tilbuddene

er ofte kortere forløb, hvor eleverne er til stede sammen hele døgnet, hvor der er mange voksne

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Publikation: Effekten af kommunale 10.-klassetilbud - placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13

per elev og stort fokus på at stille høje forventninger til elevernes læring. Der er i forbindelse med

flere af de nævnte tilbud blevet gennemført før- og eftermålinger i form af test af og interview

med eleverne, som viser tydelige fremskridt (Egmont Fonden 2015; Andersen 2015). Der er imid-

lertid endnu ikke foretaget effektmålinger af de målrettede tilbud, der viser, hvad forløbene be-

tyder for elevernes præstationer, når de er tilbage i almenundervisningen, og for, om der på læn-

gere sigt kan spores en effekt med hensyn til påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsud-

dannelse (Dyssegaard et al. 2015). Vi vurderer, at det vil være meget relevant at gennemføre soli-

de effektmålinger af disse målrettede tilbud. Disse undersøgelser kan give kommunerne et bedre

grundlag for at vurdere, hvilke indsatser der skal satses på for at gøre en større andel af de unge

parate til at tage en ungdomsuddannelse. Fra august 2014 har alle elever i 8. klasse skullet have

en uddannelsesparathedsvurdering. Kommunerne skal støtte ikke-uddannelsesparate elever med

en skole- og vejledningsindsats frem mod afslutningen af grundskolen for at understøtte, at de

bliver uddannelsesparate. Her vil det være nyttigt for kommunerne at vide, hvilke indsatser der

virker.

Effekten af kommunale 10.-klassetilbud

Om undersøgelsen

Denne undersøgelse handler om effekten af at vælge et kommunalt 10.-klassetilbud placeret i

tilknytning til en folkeskole med hensyn til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannel-

se. Undersøgelsen er tredje og sidste del af en større undersøgelse af 10. klasse og skal ses i

sammenhæng med viden og resultater fra tidligere undersøgelser af 10. klasse.

2.1

10. klasse kort fortalt

10. klasse er et uddannelsestilbud til unge i Danmark, som lidt over halvdelen af en årgang i dag

benytter sig af. Hovedparten af eleverne tager 10. klasse i kommunalt regi eller på efterskole, og

fordelingen af elever på de to tilbud er næsten ligelig.

Fra skoleåret 2008/09 er 10. klasse målrettet unge, der har behov for yderligere faglig kvalifice-

ring og afklaring med hensyn til uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddan-

nelse.

Den obligatoriske del af 10. klasse omfatter undervisning i dansk, matematik og engelsk samt

brobygning eller en kombination af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv

til ungdomsuddannelser. Der skal brobygges til mindst én erhvervsuddannelse eller én erhvervs-

gymnasial ungdomsuddannelse. Der indgår endvidere en obligatorisk selvvalgt opgave, og der

arbejdes med en uddannelsesplan og vejledning. Der er desuden en valgfri del af 10. klasse, som

består af tilbudsfag, en række fag primært målrettet ungdomsuddannelserne, tilbud om yderlige-

re brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv m.m.

Kommunerne skal tilbyde den almindelige 10. klasse og fra 1. august 2015 tillige den nye er-

hvervsrettede 10. klasse (EUD10). Kommunerne kan desuden tilbyde 10. klasse i den kommunale

ungdomsskole. Efterskoler, frie fagskoler, friskoler og private grundskoler kan også tilbyde 10.

klasse, hvis undervisningen står mål med den obligatoriske undervisning i folkeskolens 10. klasse,

og der tilbydes de dertil tilknyttede prøver. Eleverne skal desuden deltage i den obligatoriske bro-

Effekten af kommunale 10.-klassetilbud

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Publikation: Effekten af kommunale 10.-klassetilbud - placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13

bygning. Skolerne kan tilrettelægge den valgfri del inden for rammerne af deres lovgivning. Det

gælder også den kommunale ungdomsskole.

I 2010 blev det som led i den såkaldte Ungepakke II bl.a. indført, at alle elever skal have en vurde-

ring af, om de er uddannelsesparate (opfylder faglige, sociale og personlige forudsætninger for at

kunne påbegynde en ungdomsuddannelse), inden de forlader grundskolen. Fra 1. august 2014 er

reglerne om uddannelsesparathed ændret, således at processen nu begynder i 8. klasse. Vurde-

ringen skal sikre, at de ikke-uddannelsesparate elever støttes med en skole- og vejledningsindsats

frem mod afslutningen af 9. eller 10. klasse for at understøtte, at de bliver uddannelsesparate

(LBK nr. 995 af 12.9.2014; BEK nr. 839 af 30.6.2014; BEK nr. 1173 af 3.11.2014).

Fra skoleåret 2010/11 har der været mulighed for, at en kommunalbestyrelse kan indgå overens-

komst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10.-klasseunder-

visning. Kommunerne fik endvidere mulighed for at tilbyde et 10.-klasseforløb, der bestod af 20

uger i et kommunalt 10.-klassetilbud efterfulgt af 20 uger i et grundforløb på en erhvervsuddan-

nelse (20/20-modellen). Herefter havde eleven 10. klasse og hele eller dele af grundforløbet.

I forbindelse med aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser er der fra skoleåret

2015/16 sket en ændring af 20/20-modellen til en ordning, der kombinerer 10. klasse med første

del af erhvervsuddannelsernes grundforløb over 40 uger. Eleverne skal opfylde adgangskravene til

EUD for at kunne optages i ordningen. Kommunerne er desuden blevet forpligtet til at tilbyde

den erhvervsrettede 10. klasse (EUD10), som er målrettet unge, der ikke opfylder adgangskravene

til EUD eller er i tvivl, om en erhvervsuddannelse er det rigtige valg. Der skal indgå samarbejde

med erhvervsskoler, herunder brobygning i seks uger (LBK nr. 1534 af 11.12.2015; BEK nr. 1251

af 27.11.2014).

Betydningen af 10. klasse har længe været diskuteret. Særlig er det blevet diskuteret, om dette

ekstra skoleår blot forlænger uddannelsestiden, eller om det lever op til den politiske intention

om at klargøre og modne elever, således at flere gennemfører en ungdomsuddannelse, hvilket vil

være omdrejningspunktet for denne undersøgelse.

10. klasses betydning for elevernes faglige og sociale udvikling samt videre forløb på ungdoms-

uddannelserne er generelt underbelyst. EVA’s to tidligere undersøgelser af 10. klasse (2011 og

2012) ser på elevernes egen opfattelse af deres udvikling i løbet af 10. klasse ud fra en række pa-

rametre, der kan have betydning for, hvorvidt eleverne går i gang med en ungdomsuddannelse.

Undersøgelserne viser vha. selvrapporterede data, at en stor andel af de elever, der i 9. klasse

vurderede deres egen uddannelsesparathed

, skoletrivsel og motivation lavt, giver mere positive

Uddannelsesparathed er i EVA’s to undersøgelser operationaliseret ud fra lovgivningen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Publikation: Effekten af kommunale 10.-klassetilbud - placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13

vurderinger i 10. klasse. Disse elever går typisk i de kommunale 10.-klassetilbud. Det, at de kom-

munale 10.-klassetilbud rummer den elevgruppe, der både vurderer deres egne faglige, sociale

og personlige kompetencer lavest i 9. klasse og udvikler sig mest i 10. klasse, viser, at de kom-

munale 10.-klassetilbud står over for en anden elevgruppe end eksempelvis efterskoler og privat-

/friskoler. Vi kan dog ikke ud fra disse tidligere undersøgelser konkludere, at det kommunale 10.-

klassetilbud er bedre til at udvikle denne elevgruppe, da der ikke er tale om effektundersøgelser.

Når det drejer sig om effektmålingsstudier af 10. klasses effekt med hensyn til elevernes adfærd

på ungdomsuddannelserne, eksisterer der kun DAMVAD’s

undersøgelse fra 2012. Denne un-

dersøgelse viser, at de elever, der tager 10. klasse på en efterskole, mere sandsynligt vil påbegyn-

de og gennemføre en ungdomsuddannelse end elever, der vælger et kommunalt 10.-klassetilbud

eller 10. klasse på privat-/friskoler. Hvor DAMVAD’s undersøgelse sammenligner effekten af at

tage 10. klasse på en efterskole med andre 10.-klassetilbud, kan indeværende undersøgelse måle

effekten af at vælge et kommunalt 10.-klassetilbud sammenlignet med at afslutte grundskolen

efter 9. klasse. Den metode, der anvendes i DAMVAD’s undersøgelse, tager højde for de faktorer,

der kan måles (fx forældres uddannelsesniveau og elevernes karakterer). Metoden i indeværende

undersøgelse tager højde for både faktorer, der kan måles, og faktorer, der ofte ikke kan måles

(fx motivation for at tage en ungdomsuddannelse og skoletrivsel), hvilket i litteraturen anses for

et stærkere design (Angrist & Krueger 2001; Angrist & Pischke 2009).

2.2

Formål med undersøgelsen

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om det at tage et kommunalt 10.-klassetilbud har en

effekt med hensyn til elevernes videre forløb på ungdomsuddannelserne. De effektmål, der an-

vendes, handler om elevernes påbegyndelse af, fastholdelse på og gennemførelse af en ung-

domsuddannelse. Effektmålene er udvalgt på baggrund af den politiske intention for 10. klasse

om at forbedre elevernes faglige kvalifikationer og øge deres afklaring med hensyn til uddannel-

sesvalg, for at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse.

Helt konkret vil undersøgelsen forsøge at besvare følgende undersøgelsesspørgsmål:

• Hvad er effekten af at tage et kommunalt 10.-klassetilbud på elevernes påbegyndelse af, fast-

holdelse på og gennemførelse af en ungdomsuddannelse?

Den valgte effektmålingsmetode medfører, jf. afsnit 1.2, at vi kun måler effekten af det kommu-

nale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole. 10.-klassecentre, der ikke er placeret i

tilknytning til en folkeskole, indgår ikke i undersøgelsen.

DAMVAD gik konkurs i 2015 og genopstod under navnet DAMVAD Analytics.

Effekten af kommunale 10.-klassetilbud

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Publikation: Effekten af kommunale 10.-klassetilbud - placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13

Undersøgelsesspørgsmålet vil blive besvaret på baggrund af tre delanalyser. Delanalyse 1 og 2

måler effekten af det kommunale 10.-klassetilbud udelukkende sammenlignet med elever, der

afslutter grundskolen efter 9. klasse. Af metodiske grunde gennemføres de to delanalyser for un-

dergrupper af undersøgelsens grundpopulation. Delanalyse 3 har en anden referencegruppe end

de to første delanalyser. I delanalyse 3 måles effekten af det kommunale 10.-klassetilbud sam-

menlignet med både den gruppe af elever, der afslutter grundskolen efter 9. klasse, og den

gruppe af elever, der tager 10. klasse på efterskole. Resultaterne fra delanalyse 3 er vanskeligere

at fortolke pga. den heterogene referencegruppe; til gengæld kan analysen foretages for hele

undersøgelsens grundpopulation. Alle tre delanalyser opdeles, så vi undersøger elevernes påbe-

gyndelse, fastholdelse og gennemførelse på hhv. erhvervsuddannelser (EUD) og gymnasiale ud-

dannelser.

For alle tre delanalyser gælder det, at effekten af det kommunale 10.-klassetilbud placeret i til-

knytning til en folkeskole beregnes for specifikke grupper af elever og ikke for alle, der tager et

kommunalt 10.-klassetilbud. Det er derfor en vigtig del af undersøgelsen at beskrive disse tre

grupper af elever og vurdere, hvilke elevgrupper undersøgelsens resultater kan generaliseres til.

Kapitel 1 samt appendiks A giver en grundig beskrivelse af de tre elevgrupper, som analyserne

beregner effekter for, samt en vurdering af generaliseringspotentialet.

I undersøgelsen arbejder vi med følgende tre elevkategorier:

1 Elever, der har taget et kommunalt 10.-klassetilbud. I undersøgelsen inkluderer denne elev-

gruppe 10.-klasser på folkeskoler, 10.-klassecentre og ungdomsskoler

2 Elever, der tager 10. klasse på en efterskole. I undersøgelsen ekskluderer vi 10. klasse taget

som et særligt tilrettelagt forløb på efterskoler.

3 Elever, der afslutter grundskolen efter 9. klasse på en folkeskole.

I undersøgelsen ekskluderer vi 10.-klassetilbud på privat-/friskoler, som ikke er efterskoler. Det har

vi valgt, da det er en relativt lille andel, der har taget 10. klasse på en privat-/friskole. Desuden er

10. klasse taget som et særligt tilrettelagt forløb på efterskoler og 10. klasse taget på en special-

skole ligeledes ekskluderet fra analysen. Det skyldes primært, at elevgruppen har nogle helt sær-

lige udfordringer med hensyn til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

2.2.1

Del af en større undersøgelse af 10. klasse

Denne undersøgelse er tredje og sidste del af en større undersøgelse af 10. klasse, der har som

overordnet formål at undersøge, hvilken betydning 10. klasse har for, at unge påbegynder og

Kategorien rummer også 10. klasse placeret på ungdomsuddannelser. Her er der dog tale om ganske få skoler, hvorfor

skolerne ikke nævnes i rapporten.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Publikation: Effekten af kommunale 10.-klassetilbud - placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13

gennemfører en ungdomsuddannelse. Den samlede undersøgelse består af følgende tre delun-

dersøgelser:

•

Karakteristik af 10.-klasse-elever

(offentliggjort i 2011)

•

10. klasse – på vej mod ungdomsuddannelse

(offentliggjort i 2012)

•

Effekten af kommunale 10.-klassetilbud.

I figur 1 er den samlede undersøgelses tre dele illustreret, og denne tredje del er fremhævet.

Figur 1

De tre delundersøgelser

Før indsats

Indsats

Effekt af indsats

9. klasse

10. klasse

Ungdomsuddannelse

Hvilken type ele-

ver tager 10. klas-

se, og hvad er

årsagen?

Hvilken indsats

modtager elever i

10. klasse, og

hvordan udvikler

de sig i løbet af

10. klasse?

Hvilken effekt har

et kommunalt

10.-klassetilbud på

elevernes ungdoms-

uddannelsesforløb?

Karakteristik af

10.-klasseelever

Undersøgelse af

10. klasse

Effektundersøgelse af

10. klasse

Undersøgelsens to første dele beskrev, hvilke elever der tager 10. klasse, hvad indholdet er i de

forskellige 10.-klassetilbud, og elevernes egen vurdering af deres udvikling i løbet af 10. klasse ud

fra hhv. registerdata og selvrapporterede spørgeskemaer.

Effekten af kommunale 10.-klassetilbud

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Publikation: Effekten af kommunale 10.-klassetilbud - placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13

2.3

Undersøgelsens datagrundlag og metode

I denne undersøgelse anvendes den kvasieksperimentelle effektmålingsmetode, der kaldes IV-

metoden. Her udnyttes det, at nedlæggelsen af 10.-klasser på folkeskoler skaber et naturligt ek-

speriment, hvor færre elever tager et kommunalt 10.-klassetilbud blandt den gruppe af elever,

der oplever, at 10. klasse nedlægges på deres skole. Det naturlige eksperiment skaber en unik

mulighed for at drage kausale slutninger om effekten af det kommunale 10.-klassetilbud placeret

i tilknytning til en folkeskole. Af metodiske grunde dækker undersøgelsen ikke effekten af 10.

klasse på efterskole eller andre 10.-klassetilbud (for en uddybning, se appendiks A).

Vi ved, at der er stor forskel på elever, der tager kommunalt 10.-klassetilbud, elever, der tager 10.

klasse på efterskole, samt elever, der afslutter grundskolen efter 9. klasse (jf. kapitel 3). Når man

skal måle en effekt af det kommunale 10.-klassetilbud, er det derfor helt centralt, at elever, der

tager et kommunalt 10.-klassetilbud, sammenlignes med en sammenlignelig elevgruppe, der ikke

tager et kommunalt 10.-klassetilbud. IV-metoden har den fordel, at den muliggør en beregning

af effekten af det kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole, så elevgrup-

perne er sammenlignelige med hensyn til både målte faktorer (fx forældres uddannelsesniveau)

og faktorer, der ofte ikke måles (fx motivation og skoletrivsel). I litteraturen anses IV-metoden

som en stærkere metode end metoder, der udelukkende tager højde for målte faktorer (Angrist

& Krueger 2001; Angrist & Pischke 2009). Effektmålingsmetoder, der benytter sig af matchede

kontrolgrupper (ofte blot refereret til som ”matching”), kan kun danne sammenlignelige elev-

grupper ud fra målte faktorer. Her antages, at alle faktorer, der både har betydning for at tage et

kommunalt 10.-klassetilbud og har betydning for, om eleven påbegynder og fuldfører en ung-

domsuddannelse, kan måles og anvendes i effektmålingen. Det er meget sandsynligt, at denne

antagelse ikke holder, når effekten af det kommunale 10.-klassetilbud skal estimeres. Der er en

lang række centrale faktorer, som er vanskelige at måle og inddrage i et matchingstudie, fx moti-

vation for at tage en ungdomsuddannelse, skoletrivsel, uddannelsesparathed, sociale kompeten-

cer osv. For at få et validt mål for effekten af det kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknyt-

ning til en folkeskole vurderer EVA og de tilknyttede eksperter, at det bedste er at anvende IV-

metoden, der kan tage højde for både målte og ikke-målte faktorer.

Ideen bag IV-metoden er at identificere en variabel, kaldet instrumentet, som har betydning for,

om eleverne tager et kommunalt 10.-klassetilbud eller ej, men som ikke i sig selv har betydning

for elevernes videre forløb på ungdomsuddannelserne. På denne måde har man en mekanisme,

som er med til at bestemme, om man udsættes for indsatsen, men mekanismen skaber samtidig

ikke systematiske forskelle mellem kontrol- og indsatsgruppen. I forbindelse med effektmålingen

sammenligner vi en elevgruppe, der oplever, at 10. klasse på skolen nedlægges, mens de går i 9.

klasse, med en elevgruppe, hvor 10. klasse ikke nedlægges. Vi kan se, at elevgruppen, hvor 10.

klasse nedlægges, i mindre grad tager et kommunalt 10.-klassetilbud end elevgruppen, hvor 10.

klasse bevares på skolen. Vi kan desuden se, at der ikke er betydningsfulde forskelle mellem de to

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Publikation: Effekten af kommunale 10.-klassetilbud - placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13

elevgrupper med hensyn til en række parametre, der har betydning for påbegyndelse og gen-

nemførelse af en ungdomsuddannelse: elevens køn, indvandrer- eller efterkommerbaggrund, fars

og mors uddannelsesniveau, mors alder ved elevens fødsel, antal børn i familien samt bystørrelse.

Den eneste betydningsfulde forskel, der er mellem de to elevgrupper, er, at 9.-klasseårgangen på

de skoler, der nedlægger 10. klasse, er mindre end på de skoler, hvor 10. klasse bevares. Vi har

derfor kontrolleret for årgangsstørrelsen i alle tre delanalyser.

På denne måde kan vi vha. 10.-klassenedlæggelserne identificere en variation i valget af det

kommunale 10.-klassetilbud, som ikke knytter sig til sandsynligheden for, at eleven påbegynder

og gennemfører en ungdomsuddannelse. 10.-klassenedlæggelserne gør det derfor muligt at dra-

ge kausale slutninger om effekten af det kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en

folkeskole.

Undersøgelsen bygger på registerdata fra Danmarks Statistiks elevregister, der omfatter alle ud-

dannelsesforløb, samt hvornår uddannelsesforløbene påbegyndes og afsluttes. Grundpopulatio-

nen for undersøgelsen består af elever, der har afsluttet 9. klasse på en folkeskole i skoleårene

2007/08-2011/12, og hvor 10. klasse på skolen enten nedlægges eller bevares. Undersøgelsens

metode og datagrundlag er grundigt beskrevet i appendiks A.

2.4

Projektets organisering

Projektet er organiseret ved en projektgruppe på EVA, der består af specialkonsulent Mikkel

Bergqvist (projektleder), evalueringskonsulent Mette Riisgaard Hansen samt specialkonsulent

Thomas Hem Pedersen.

Tilknyttet projektgruppen som eksterne eksperter er professor Jacob Nielsen Arendt og seniorfor-

sker Jane Greve fra KORA. Projektgruppen og KORA har samarbejdet om undersøgelsens meto-

dedesign, databehandling og indledende analyser, mens KORA har været ansvarlig for at foreta-

ge effektanalyserne og har medvirket til at beskrive analysernes resultater. I den forbindelse har

KORA udarbejdet en teknisk baggrundsrapport, der redegør for metode, data og resultater af

ovenstående analyser. Den tekniske baggrundsrapport kan findes her: eva.dk

Projektet har derudover tilkoblet professor Helena Skyt Nielsen fra Aarhus Universitet og profes-

sor Anders Holm fra SFI og Københavns Universitet som eksterne eksperter. De eksterne eksperter

har løbende kommenteret og kvalificeret undersøgelsens metode, analyser og resultater.

https://www.eva.dk/projekter/2011/evaluering-af-folkeskolens-10.-klasse/projektprodukter/effekter-af-10.-klasse-i-

kommunale-tilbud-for-pabegyndelse-og-faerdiggorelse-af-ungdomsuddannelse/view

Effekten af kommunale 10.-klassetilbud

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Publikation: Effekten af kommunale 10.-klassetilbud - placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13

2.5

Rapportens disposition

Rapporten indeholder, ud over det første kapitel om konklusioner og perspektiver og dette andet

kapitel om undersøgelsen, to kapitler, et metodeappendiks og en selvstændig teknisk baggrunds-

rapport udarbejdet af KORA.

Kapitel 3 redegør ud fra tidligere undersøgelser for, hvad vi allerede ved om det kommunale 10.-

klassetilbud. Kapitlet giver bl.a. en karakteristik af eleverne og indholdet af tilbuddet samt en be-

skrivelse af betydningen af kammeratskabseffekter i skolen.

Kapitel 4 præsenterer resultaterne af undersøgelsens tre delanalyser. Vi ser her på, hvilken effekt

et kommunalt 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole har med hensyn til elevernes

påbegyndelse af, fastholdelse på og gennemførelse af en ungdomsuddannelse.

Appendiks A gennemgår undersøgelsens design og metode, herunder effektmålingsmetoden og

dens udsigelseskraft samt datagrundlaget for undersøgelsen.

Den tekniske baggrundsrapport er udarbejdet af KORA. Rapporten gør nærmere rede for den an-

vendte metode, dens beregninger og antagelser samt data og resultater.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Publikation: Effekten af kommunale 10.-klassetilbud - placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13

Tidligere undersøgelser om det

kommunale 10.-klassetilbud

Dette kapitel redegør for viden om samt centrale resultater fra tidligere undersøgelser om det

kommunale 10.-klassetilbud. Kapitlet går i dybden med fire temaer, der udgør en særlig vigtig

baggrundsviden, når vi ønsker at undersøge effekten af det kommunale 10.-klassetilbud på ele-

vers påbegyndelse af, fastholdelse på og færdiggørelse af en ungdomsuddannelse. I det første

afsnit præsenterer vi en karakteristik af elever i det kommunale 10.-klassetilbud, da det er afgø-

rende for forståelsen af denne undersøgelses resultater at kende elevgrundlaget. Andet afsnit

skal ses i forlængelse af det første, da det stiller skarpt på de faglige og sociale mekanismer, der

kan opstå blandt skolekammerater med bestemte karakteristika. Herefter ser vi i det tredje afsnit

på indholdet af det kommunale 10.-klassetilbud, dels de uddannelsesforberedende elementer og

dels selve undervisningen. Afslutningsvist præsenterer det fjerde afsnit den selvrapporterede ud-

vikling, som EVA’s tidligere undersøgelse om 10. klasse viste.

3.1

Karakteristik af elever i kommunale 10.-klassetilbud

3.1.1

Elever med lavere karakterer fra uddannelsesfremmede hjem

Forskning og tidligere undersøgelser viser, at der er sammenhæng mellem baggrundsfaktorer så-

som hjemmets uddannelsesniveau, køn, indvandrer- eller efterkommerbaggrund, karakterer og

elevernes valg af ungdomsuddannelse (Baadsgaard 2011; SFI 2010). I dette afsnit karakteriserer vi

elevgrundlaget i det kommunale 10.-klassetilbud ud fra ovennævnte baggrundsfaktorer. Elev-

grundlaget i det kommunale 10.-klassetilbud sammenlignes med analysens to referencegrupper,

hhv. elever, der tager 10. klasse på efterskole, og elever, der afslutter grundskolen efter 9. klasse

på en folkeskole.

I tabel 1 ses en oversigt over de tre elevgruppers fordeling på disse baggrundsfaktorer ud fra regi-

sterdata. Alle elever, der tager et kommunalt 10.-klassetilbud eller 10. klasse på efterskole (eks-

klusive efterskoler med særligt tilbud) i undersøgelsesperioden 2008/09-2012/13, indgår i tabel-

Effekten af kommunale 10.-klassetilbud

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Publikation: Effekten af kommunale 10.-klassetilbud - placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13

len. Vi har valgt at inddrage alle elever, der tager et af de to tilbud om 10. klasse, så det er muligt

at give et dækkende billede af elevgrundlaget. Man skal derfor være opmærksom på, at antallet

af elever, der indgår i nedenstående tabel, er større end antallet af elever, der indgår i grundpo-

pulationen i effektanalyserne i afsnit 4.2 (for en beskrivelse af grundpopulationen, se appendiks

A).

Tabel 1

Beskrivelse af forskelle mellem elever, der hhv. afslutter grundskolen efter 9. klasse,

tager et kommunalt 10.-klassetilbud eller tager 10. klasse på efterskole

Afslutter grundskolen efter Kommunalt 10.-klassetilbud

9. klasse (N = 121.320)

Mors højeste uddannelse

(procent)

Grundskole

EUD eller gymnasial

uddannelse

Videregående uddannelse

Elevens køn (procent)

Drenge

Ikke-vestlig indvandrer-

eller efterkommerbag-

grund (procent)

Indvandrer eller efterkommer

Karaktergennemsnit for

alle fagkarakterer i 9.

klasse

Gennemsnit af alle

fagkarakterer

Andel, der har karaktergen-

nemsnit på 4 eller derunder

(procent)

7,0

4,7

6,6

(N = 83.176)

10. klasse på efterskole

(N = 73.921)

Kilde: Registerdata, Danmarks Statistik samt MBUL’s databank.

Note: Tabellen omfatter tre elevgrupper. Første elevgruppe er alle elever, der har afsluttet grundskolen i 9. klasse

på en folkeskole i skoleårene 2007/08-2011/12. Anden elevgruppe er alle elever, der

har taget

et kommunalt 10.-

klassetilbud i skoleårene 2008/09-2012/13, mens tredje elevgruppe er alle elever, der har taget 10. klasse på efter-

skole (eksklusive efterskoler med særlig tilbud), ligeledes i skoleårene 2008/09-2012/13. Karaktergennemsnittet fra

9. klasse indeholder alle fagkarakterer, det vil sige både standpunkts- og prøvekarakterer. Hvis en elev har under

syv karakterer, indgår eleven ikke i beregningen af gennemsnittet.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Publikation: Effekten af kommunale 10.-klassetilbud - placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13

I tabellen ses en tydelig forskel i sammensætningen af elever i det kommunale 10.-klassetilbud og

elever, der afslutter grundskolen efter 9. klasse. Elevgruppen, der går i kommunale 10.-

klassetilbud, har mødre med lavere uddannelsesniveau, flere har en ikke-vestlig indvandrer- eller

efterkommerbaggrund, og deres karaktergennemsnit for alle fagkarakterer er væsentlig lavere

end karaktergennemsnittet for elevgruppen, der afslutter grundskolen efter 9. klasse. Omvendt

vælger en lidt større andel af drengene at afslutte grundskolen efter 9. klasse. Dette er væsentlig

baggrundsviden i forbindelse med fortolkningen af resultaterne fra delanalyse 1 og 2 i indevæ-

rende undersøgelse, hvor effekten af at tage et kommunalt 10.-klassetilbud sammenholdes med

det at afslutte grundskolen efter 9. klasse.

En række af de samme tendenser genfindes ligeledes, når elevgruppen fra det kommunale 10.-

klassetilbud sammenholdes med både de elever, der afslutter grundskolen efter 9. klasse, og de

elever, der tager 10. klasse på en efterskole, hvilket er tilfældet i delanalyse 3 i indeværende un-

dersøgelse. Elever, der tager kommunale 10.-klassetilbud, er fortsat den elevgruppe, hvor mødre-

ne har det laveste uddannelsesniveau, og hvor der er den største andel af elever med ikke-vestlig

indvandrer- eller efterkommerbaggrund, og den elevgruppe med det laveste karaktergennemsnit

for alle fagkarakterer.

Generelt adskiller elevgruppen, der tager kommunale 10.-klassetilbud, sig fra de to andre elev-

grupper med hensyn til en række centrale baggrundskarakteristika, der ifølge forskningen har be-

tydning for elevernes videre uddannelsesforløb. De to 10.-klassetilbud står derfor over for meget

forskellige opgaver i deres arbejde med at styrke elevernes faglige færdigheder og gøre dem klar

til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I forbindelse med forklaringen af resultaterne fra de

tre delanalyser i indeværende undersøgelse er det vigtigt at have for øje, at der i det kommunale

tilbud er tale om en elevsammensætning, der bl.a. er fagligt væsentlig svagere end de to andre

elevgrupper, hvilket kan have betydning for den læring og udvikling, der foregår i løbet af 10.

klasse. Dette uddybes i afsnit 3.2 om kammeratskabseffekter.

Elever med lavere grad af uddannelsesparathed og motivation for en

ungdomsuddannelse

Indeværende undersøgelse ønsker at måle, hvorvidt eleverne, der vælger kommunale 10.-

klassetilbud, påbegynder, fastholdes på og gennemfører en ungdomsuddannelse. Det er derfor

relevant at se på elevernes egen vurdering af deres uddannelsesparathed, skoletrivsel og motiva-

tion for en ungdomsuddannelse i det kommunale 10.-klassetilbud sammenholdt med vurderinger

af elever, der enten afslutter grundskolen efter 9. klasse eller tager 10. klasse på efterskole. EVA’s

tidligere undersøgelse af 10. klasse (2011) afdækker dette ud fra selvrapportering via spørgeske-

maer. Uddannelsesparathed er operationaliseret ud fra lovgivningen ved hjælp af følgende para-

metre: afklarethed med hensyn til uddannelsesvalget, vurdering af faglige færdigheder samt vur-

dering af personlige og sociale færdigheder.

Effekten af kommunale 10.-klassetilbud

3.1.2

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Publikation: Effekten af kommunale 10.-klassetilbud - placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13

Hovedkonklusionerne fra EVA’s undersøgelse fra 2011 for elever, der tager kommunale 10.-

klassetilbud, sammenlignet med de to andre elevgrupper er opsummeret i nedenstående tekst-

boks.

Elever, der tager kommunale 10.-klassetilbud

Uddannelsesparathed

• Elever, der tager et kommunalt 10.-klassetilbud, er mindre afklarede med hensyn til deres valg

efter 9. klasse og vurderer deres faglige kompetencer væsentlig lavere end både elever, der af-

slutter grundskolen efter 9. klasse, og elever, der tager 10. klasse på efterskole.

• De tre elevgrupper vurderer sociale og personlige kompetencer relativt ens.

Skoletrivsel

• Elever, der tager et kommunalt 10.-klassetilbud, har ligesom de to andre elevgrupper generelt

gode relationer i skolen, men kun få elever i alle tre elevgrupper finder undervisningen

spændende.

Motivation for en ungdomsuddannelse



Elever, der skal starte i kommunale 10.-klassetilbud, vurderer i lidt mindre grad, at det er vigtigt

at få en ungdomsuddannelse, end de øvrige elevgrupper.



Elever, der skal starte i et kommunalt 10.-klassetilbud, har mindre lyst til at skulle i gang med en

ungdomsuddannelse end elever, der afslutter grundskolen efter 9. klasse.

Elever, der tager kommunale 10.-klassetilbud, vurderer, jf. tekstboksen, at de er mindre afklarede

med hensyn til deres valg, og scorer deres faglige kompetencer lavere end både elever, der afslut-

ter grundskolen efter 9. klasse, og elever, der tager 10. klasse på en efterskole. Elevernes egne

vurderinger af deres faglighed stemmer overens med deres karakterniveau, jf. ovenstående afsnit,

hvor tabel 1 viser, at elever, der tager kommunale 10.-klassetilbud, har væsentlig lavere gennem-

snit af alle fagkarakterer end de to øvrige elevgrupper. Elever, der skal starte i et kommunalt 10.-

klassetilbud, svarer således i høj grad til den målgruppe, lovændringen sigter mod for 10. klasse.

Med hensyn til elevernes vurdering af deres skoletrivsel minder elevgruppen, der tager et kom-

munalt 10.-klassetilbud, om de to øvrige elevgrupper, idet eleverne især har gode relationer til

deres klassekammerater, og da de godt kan lide at gå i skole. Eleverne, der skal starte i kommu-

nale 10.-klassetilbud, vurderer i lidt mindre grad, at det er vigtigt at få en ungdomsuddannelse,

end de øvrige elevgrupper, og har mindre lyst til at skulle i gang med en ungdomsuddannelse

end elevgruppen, der afslutter grundskolen efter 9. klasse.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Publikation: Effekten af kommunale 10.-klassetilbud - placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13

Elever, der tager et kommunalt 10.-klassetilbud, adskiller sig fra de to andre elevgrupper i analy-

sen både med hensyn til baggrundskarakteristika, jf. ovenstående afsnit, og med hensyn til ele-

vernes uddannelsesparathed og motivation for en ungdomsuddannelse. I forbindelse med tolk-

ningen af resultaterne fra denne undersøgelse er det vigtigt at være opmærksom på disse forskel-

le, da de ud fra tesen om kammeratskabseffekter kan have betydning for elevernes udvikling i

løbet af 10. klasse, hvilket bliver uddybet i afsnit 3.2. Desuden viser afsnit 3.1 og 3.2, hvor vigtigt

det er, at undersøgelsens effektmålingsmetode tager højde for de store forskelle mellem elev-

grupperne for at muliggøre kausale tolkninger af effekten af et kommunalt 10.-klassetilbud. Den

anvendte metode i denne undersøgelse er netop velegnet til at tage højde for forskelle mellem

elevgrupperne, da metoden tager højde for både målte faktorer og ikke-målte faktorer (for en

uddybning af metoden, se appendiks A).

3.2

Kammeratskabseffekter i skolen

Der findes en omfattende forskningslitteratur om kammeratskabseffekter i skolen. Kammerat-

skabseffekter betyder, at en elevs læring bliver påvirket af klassekammeraternes baggrundskarak-

teristika, adfærd og præstationer. Det, at ovenstående karakteristik af elever i kommunale 10.-

klassetilbud viser så store forskelle sammenlignet med elever, der enten afslutter grundskolen ef-

ter 9. klasse eller tager 10. klasse på efterskoler, gør det relevant at kigge nærmere på kamme-

ratskabseffekter i forbindelse med tolkningen af resultaterne fra indeværende undersøgelse.

3.2.1

Teoretiske hypoteser om kammeratskabseffekter

Teorien om kammeratskabseffekter henviser til, at der er en sammenhæng mellem elevsammen-

sætningen i en skoleklasse og elevernes læring, da elever, der tilhører samme gruppe, påvirker

hinanden. Ifølge teorien bliver en elevs læring påvirket både af skolekammeraternes baggrunds-

karakteristika såsom forældrenes uddannelsesniveau og af deres adfærd og faglige præstationer

(Manski 2000; Ryan 2001). Det vil sige, at gode/dårlige kammeratskaber eller sociale miljøer har

en positiv/negativ effekt på den enkelte elevs præstationer.

Påvirkningen gennem klassekammeraterne kan ifølge Hoxby, der har forsket i klasseeffekter i

USA, ske på flere forskellige måder. For det første gennem elev til elev-læring i timerne, hvor ele-

verne sparrer og hjælper hinanden med at løse opgaver. For det andet, ved at elevers viden og

kompetencer påvirker kammeraterne, dels ved at nogle elevers viden og kompetencer overføres

til andre elever, og dels gennem indflydelse på det generelle undervisningsniveau i en given klas-

se. For det tredje, ved at lærerne reagerer med forskellige krav og forventninger alt efter gruppe-

sammensætningerne i klasserummet (Hoxby 2000).

Teoretisk argumenteres der derudover for, at kammeratskabseffekterne er særlig stærke i over-

gangsperioder såsom puberteten samt ved skoleovergange og skoleskift. Dette er perioder, hvor

Effekten af kommunale 10.-klassetilbud

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Publikation: Effekten af kommunale 10.-klassetilbud - placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/09-2012/13

unge er særlig følsomme over for kammeraternes feedback, da den bruges som en kilde til at for-

stå deres egen identitet (IOM & NRC 2011; Ryan 2001).

3.2.2

Forskning i kammeratskabseffekter

Empirisk er det yderst vanskeligt præcist at estimere kammeratskabseffekten, da det er svært at

isolere kammeratskabseffekten fra andre effekter, der kan forklare, at elever i samme kammerat-

skabsgruppe ligner hinanden med hensyn til deres præstationer (Holm & Jæger 2011). Den inter-

nationale forskning i kammeratskabseffekter når frem til forskellige resultater. En række studier

viser positiv effekt med hensyn til den enkelte elevs præstationer, jo bedre de andre elever i klas-

sen eller på skolen præsterer, mens andre studier ingen effekter viser eller ligefrem viser negative

effekter (Abdulkadiroglu et al. 2014; Antecol et al. 2016; Hanushek et al. 2003).