BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 200
Offentligt

FVU og de svage læsere i Danmark

En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på

Forberedende Voksenundervisning (FVU)

EVA

SØ

DER

GER

VOKSN

IT-

TIL

LÆS

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU) BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

FVU og de svage læsere

En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på

forberedende voksenundervisning (FVU)

2016

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

FVU og de svage læsere

Trykt hos Rosendahls

Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

Bestilles hos:

Alle boghandlere

40,- kr. inkl. moms

ISBN 978-87-7958-929-2

Foto: Thomas Søndergaard

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

Indhold

Forord

2.1

2.2

Resume

Indledning

Metodisk design

Projektets organisering

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

Aktiviteten på FVU-læsning

Deltagerprofilen på FVU-læsning

FVU-læsning når de kortuddannede

Personer af dansk oprindelse er underrepræsenterede på FVU-læsning

Der er for få mænd på FVU-læsning

Der er for få 45-65-årige på FVU-læsning

FVU-læsning rammer geografisk skævt

FVU-læsning har svært ved at tiltrække beskæftigede

Også gode læsere deltager i FVU-læsning

5.1

5.2

Gennemførelsen på FVU-læsning

De fleste gennemfører FVU-læsning 1 uden prøve

Gennemført FVU-læsning 1 med prøve er en trædesten til mere FVU

Appendiks

Appendiks A:

Appendiks B:

Appendiks C:

Appendiks D:

Ekstra figurer

Metodebeskrivelse

De seks læseniveauer i PIAAC

Referencer

Forord

Cirka hver sjette dansker mellem 16 og 65 år, svarende til 569.000 personer, har så dårlige læse-

færdigheder, at de har svært ved at læse simple tekster. Det konkluderede SFI som den danske

repræsentant i OECD’s PIAAC-konsortium tilbage i 2013. Der er derfor al mulig grund til at rette

opmærksomheden mod det mest målrettede tiltag i Danmark for at forbedre voksnes læsefær-

digheder, nemlig forberedende voksenundervisning (FVU), for at blive klogere på, hvordan FVU

bidrager til at håndtere denne alvorlige udfordring.

I denne rapport tegnes der ved hjælp af statistisk materiale en profil af den typiske deltager i

FVU-læsning, og denne profil sammenlignes med det billede, som PIAAC gav os af de svage læ-

sere. Denne viden kan bidrage til at vurdere, hvor godt FVU som tilbud rammer sin målgruppe.

Undersøgelsen tyder på, at der er grund til at interessere sig for dette match.

Undersøgelsen er lavet som led i EVA’s handlingsplan for 2015, og er den første af flere publika-

tioner, da temaet forfølges senere i 2016 med en række analyser, der fokuserer på voksnes basa-

le færdigheder og muligheder for at forbedre disse færdigheder.

Det er mit håb, at undersøgelsen vil kunne bruges til at understøtte det vigtige arbejde med at

styrke voksne danskeres læsefærdigheder.

Mikkel Haarder

Direktør

FVU og de svage læsere

Resume

Forberedende voksenundervisning (FVU) har siden 2000 været det mest målrettede tiltag i Dan-

mark for at forbedre voksnes læsefærdigheder. Behovet for FVU understreges af, at PIAAC-

undersøgelsen

i 2013 viste, at ca. hver sjette dansker mellem 16 og 65 år, svarende til 569.000

personer, har så dårlige læsefærdigheder, at de har svært ved at læse simple tekster. På bag-

grund af PIAAC’s resultater har vi i dag et langt mere præcist billede af, hvem der er svage læsere

i Danmark, og den viden gør det oplagt at undersøge, hvor godt FVU-læsning som tilbud egent-

lig rammer målgruppen.

Hvis man ser på FVU-læsning 1, der er det mest målrettede læsetilbud til de svageste læsere, faldt

antallet af deltagere (unikke personer) fra 7.017 i 2006 til 5.813 i 2008. Herefter er det år for år

steget siden, så det i 2013 nåede op på 10.529 personer

. Selvom der således er tale om en tyde-

lig vækst i aktiviteten, er vi meget langt fra det antal svage læsere, som PIAAC identificerede i

2011-2012.

Rapportens målgruppe og design

Rapporten er henvendt til beslutningstagere på forskellige niveauer, fra VUC’erne, der har det

operationelle ansvar for FVU, til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, der har det

overordnede politisk-administrative ansvar for FVU. Rapporten vil også være af interesse for Be-

skæftigelsesministeriet – ikke mindst med henblik på FVU-indsatsen for ledige. Desuden er rap-

porten henvendt til aktører med interesse i FVU som fx Lederforeningen for VUC og arbejdsmar-

kedets parter. Endelig er det håbet, at rapporten i den offentlige debat vil bidrage til at kaste lys

over det store samfundsproblem, at mange voksne i Danmark ikke læser godt nok til at hjælpe

Kortlægningen fandt sted som led i OECD’s Programme for International Assessment of Adult Competencies (PIAAC) og

omfattede i Danmark 7.328 deltagere mellem 16 og 65 år. Deltagerne fik i deres hjem testet deres færdigheder inden for

læsning, regning og problemløsning med it.

Vi har valgt ikke at se bort fra tallet på 5.174 for 2014, som er meget lavt, hvilket kan hænge sammen med registre-

ringsmæssige forhold.

FVU og de svage læsere

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

deres børn med lektierne, læse et brev fra det offentlige eller deltage i skriftlige debatter om væ-

sentlige samfundsspørgsmål.

Undersøgelsen er designet således, at den først tegner en profil af, hvem der har deltaget i og

bestået FVU-læsning 1 i årene 2006-14, og sammenholder denne brugerprofil med den profil af

svage læsere, som PIAAC-undersøgelsen identificerede i 2011-2012. Derved tegnes et billede af,

hvor godt FVU rammer sin målgruppe. Dernæst ser undersøgelsen nærmere på gennemførelsen

på FVU-læsning.

I det følgende sammenfatter vi de vigtigste resultater af undersøgelsen.

Hovedresultater vedrørende deltagerprofilen på FVU-læsning

FVU-læsning 1 har en deltagerprofil, der på uddannelsesniveau svarer til den typiske svage læser i

Danmark, men som på andre parametre er meget skæv i forhold til den typiske svage læser. Det

gælder især med hensyn til etnicitet, men også med hensyn til køn, alder og geografi – og siden

2010 også med hensyn til beskæftigelsesprofilen. Hertil kommer, at skævheden med hensyn til

etnicitet og beskæftigelsesprofil er blevet mere udtalt gennem de seneste knap ti år.

FVU-læsning når de kortuddannede

Ifølge PIAAC udgjorde personer med grundskole som højeste uddannelse 51 % af de svage læse-

re i 2011-2012 (SFI 2013a). Til sammenligning udgjorde andelen på FVU med samme uddannel-

sesbaggrund mellem 54 % og 61 % i perioden med en svagt stigende tendens fra begyndelsen

til slutningen af perioden. Med hensyn til andelen af kortuddannede rammer FVU således mål-

gruppen forholdsvis godt. Til gengæld er andelen med en erhvervsuddannelsesbaggrund under-

repræsenteret på FVU-læsning 1, og forskellen er vokset gennem årene.

Personer af dansk oprindelse er underrepræsenterede på FVU-læsning

Hvor PIAAC viste, at 73 % af de svage læsere i 2011-12 var af dansk oprindelse, er denne andel

på FVU-læsning 1 faldet igennem årene fra 51 % i 2006 til 30 % i 2014. Udviklingen har været

endnu mere drastisk, hvis man ser på dem, der har bestået FVU-læsning, trin 1, hvor andelen er

faldet fra 49 % til 16 %. Personer af dansk oprindelse har i hele perioden været signifikant un-

derrepræsenterede på FVU-læsning 1.

Hver femte indvandrer på FVU-læsning har en videregående uddannelse

Hvor 2-4 % af deltagerne af dansk herkomst har en videregående uddannelse, gælder dette 15-

21 % af deltagerne med en anden etnisk herkomst end dansk. Dette tyder på, at FVU-læsning 1

bruges til grupper, hvis største udfordring ikke er, at de har svært ved at læse, men at de ikke

mestrer det danske sprog. Fra en anden EVA-undersøgelse ved vi, at en del indvandrere bruger

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

FVU som supplement til og ofte sideløbende med deres danskuddannelser, selvom det ikke er in-

tentionen med danskuddannelserne, at man sideløbende tager FVU-læsning (EVA 2015).

Der er få mænd på FVU-læsning

Hvor PIAAC viste, at 55 % af de svage læsere i 2011-12 var mænd, har denne andel på FVU-

læsning 1 været relativt stabil igennem årene, fra 40 % i 2006 til 42 % i 2014. Tilsvarende ser

man en relativt stabil udvikling med hensyn til dem, der har bestået FVU-læsning 1, hvor andelen

var 38 % både i 2006 og i 2014. Mændene har således i hele perioden været signifikant under-

repræsenterede på FVU-læsning 1.

Der er få 45-65-årige på FVU-læsning

I forhold til PIAAC afviger aldersfordelingen for deltagerne i FVU-læsning 1 markant fra aldersfor-

delingen for de svage læsere: Hvor de 16-44-årige i alle årene er overrepræsenterede på FVU, er

de 45-65-årige underrepræsenterede i forhold til aldersprofilen på de svage læsere. Fordelingen

med hensyn til alder er i alle årene fra 2006 til 2014 signifikant forskellig fra fordelingen for svage

læsere ifølge PIAAC.

FVU-læsning rammer geografisk skævt

Den geografiske fordeling for svage læsere, jf. PIAAC, afspejles ikke i FVU-aktivitetstallene, når de

brydes ned på regioner. I Region Nordjylland og Region Sjælland har den forholdsmæssige andel

af deltagere i FVU-læsning 1 i alle årene været mindre end den forholdsmæssige andel af svage

læsere i regionerne, mens det omvendte er tilfældet i Region Midtjylland og Region Hovedstaden.

Region Syddanmarks aktivitet lå frem til 2010 højt i forhold til andelen af svage læsere i regionen,

men har herefter ligget forholdsmæssigt lavt.

FVU-læsning har svært ved at tiltrække beskæftigede

Hvor de beskæftigede var overrepræsenterede på FVU i 2008, er de i 2012 og 2013 signifikant

underrepræsenterede. Fra at udgøre 56 % af deltagerne i 2008 udgør de i 2013 kun 39 %. Til

sammenligning var 52 % af de svage læsere ifølge PIAAC beskæftigede. Udviklingen er dog ikke

udtryk for, at antallet af beskæftigede er faldet i perioden i absolutte tal. Tværtimod har der på

FVU været en stigning på 26 % i perioden i gruppen af beskæftigede. Forklaringen er, at antallet

af ledige på FVU er steget endnu mere, nemlig med næsten 300 %, og antallet af personer uden

for arbejdsmarkedet er steget med 120 %. Selvom det er positivt, at flere ledige og personer

udenfor arbejdsmarkedet, fx personer under uddannelse, deltager i FVU, er det en udfordring, at

det går så langsomt fremad med at rekruttere personer i beskæftigelse til FVU.

Også gode læsere deltager i FVU-læsning

Selvom FVU-læsning henvender sig til svage læsere, viser en analyse af de personer, der har del-

taget i både PIAAC og FVU-læsning 1, at det faktisk kun var omkring halvdelen af dem, der star-

FVU og de svage læsere

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

tede på FVU-læsning 1, der var svage læsere på niveau 0 eller 1. Resten var på niveau 2, svarende

til læsere ”omkring eller under middel”, eller på niveau 3, svarende til ”gode læsere”. Det er

overraskende, at så stor en del af deltagerne i FVU-læsning 1 ikke tilhører gruppen af svage læse-

re.

Hovedresultater vedrørende gennemførelsen på FVU-læsning

Bestået FVU-læsning på trin 1 er en trædesten til mere FVU

Tre ud af fire af de personer, der har bestået prøven i forbindelse med FVU-læsning 1, fortsætter

med FVU. 43 % fortsætter på deres andet kursus med FVU-læsning på et højere niveau end trin 1,

især på trin 2, mens 14 % fortsætter med matematik, efter at de har bestået FVU-læsning, trin 1.

De fleste gennemfører FVU-læsning på trin 1 uden at gå til prøve

I runde tal gennemfører en ud af fem FVU-læsning 1 med at afslutte med bestået prøve, mens tre

ud af fem gennemfører kurset uden prøve, og en ud af fem falder fra undervejs. Dette mønster

har været ret stabilt siden 2007. I perioden 2007 til 2013 lå andelen, der bestod FVU-læsning 1,

på mellem 21 % og 28 % samlet set. Denne andel steg i 2014 til 33 %. Selvom der er tale om en

positiv udvikling, er det således fortsat en meget stor andel, der ikke gennemfører med bestået

prøve. Kvinder består i lidt højere grad end mænd. Desuden er der betydelige variationer regio-

nerne imellem: Hvor andelen, der bestod FVU-læsning 1, i Region Nordjylland i 2014 var 21 %,

var den på 41 % i Region Hovedstaden samme år.

Mange tager trin 1 på FVU-læsning flere gange

Forholdsvis mange starter dog på FVU-læsning 1 mere end én gang: I alt 36 % af deltagerne star-

tede mere end én gang på FVU-læsning 1, heraf startede de 20 % to gange og de sidste 16 %

mere end to gange på samme kursus. Hertil kommer, at hver tiende, der består FVU-læsning 1,

gør dette mindst to gange.

De fleste, der har bestået FVU-læsning 1, fortsætter med at være svage læsere

62 % befinder sig på niveau 0 eller 1, et til seks år efter at de har bestået FVU-læsning 1.

Det viser en analyse af den lille gruppe personer (n = 26), der har bestået FVU-læsning 1 i 2006-

2010 og efterfølgende er blevet testet i PIAAC. Det er ikke muligt at forklare dette ud fra data,

men det kan hænge sammen med, at der er sket et tab af færdigheder, efter at man har afsluttet

FVU-læsning 1, fx fordi man ikke har holdt sine læsefærdigheder ved lige. Det kan også pege på,

at gennemførelse af FVU-læsning 1 ikke nødvendigvis forbedrer læsefærdighederne så meget, at

man ikke længere er en svag læser.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

Indledning

I oktober 2013 offentliggjorde et OECD-konsortium (PIAAC) den til dato mest omfattende kort-

lægning af danskernes læsefærdigheder (SFI 2013)

. Undersøgelsen nåede frem til at estimere, at

569.000 personer i aldersgruppen 16-65 år havde læsefærdigheder på et af de to laveste niveau-

er på en skala fra 0 til 5

. De 569.000 mennesker svarede til 15,7 % af befolkningen i samme al-

dersgruppe. Det er den gruppe af mennesker, vi i denne rapport kalder

svage læsere

Denne rapport fokuserer på det mest målrettede tilbud til de mange svage læsere i Danmark –

nemlig FVU-læsning. På baggrund af PIAAC’s resultater har vi i dag et langt mere præcist billede

af, hvem der er svage læsere i Danmark, og den viden gør det oplagt at undersøge, hvor godt

FVU-læsning som tilbud egentlig rammer målgruppen: Svarer aktiviteten og deltagertypen på

FVU til den målgruppe, som blev identificeret i PIAAC?

FVU-læsning udbydes på fire trin, hvoraf vi i denne rapport har valgt at fokusere på trin 1. Dels

fordi det er det mest benyttede af de fire trin

, dels fordi det er den grundlæggende indgang til

FVU for de svageste læsere.

Rapporten beskriver deltagerne i FVU-læsning 1 i årene 2006 til 2014 med hensyn til køn, alder,

etnicitet, bopælsregion, uddannelsesbaggrund og beskæftigelsesstatus. For så vidt ligger rappor-

ten i forlængelse af en tilsvarende deskriptiv analyse, som EVA lavede i 2012, og som belyste ud-

viklingen i deltagerprofilerne på FVU fra 2001 til 2010 (EVA 2012).

Kortlægningen fandt sted som led i OECD’s Programme for International Assessment of Adult Competencies (PIAAC) og

omfattede i Danmark 7.328 deltagere mellem 16 og 65 år. Deltagerne fik i deres hjem testet deres færdigheder inden for

læsning, regning og problemløsning med it.

I PIAAC defineres læsefærdigheder som ”evnen til at forstå, vurdere, bruge og benytte skrevne tekster med henblik på

at deltage i samfundslivet, opnå personlige mål og udvikle viden og forståelse” (SFI 2013, s. 59).

Ifølge ministeriets databank tegnede FVU-læsning 1 sig for mellem 37 % og 50 % af deltageraktiviteten på de fire læ-

sekurser under et i årene 2004/2005 til 2013/2014. Se http://statweb.uni-

c.dk/Databanken/uvmdataweb/fullClient/Default.aspx?report=VEU-kursister-kursus-afslutn&res=1680x834.

FVU og de svage læsere

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

Udover således at give en opdateret beskrivelse af deltagerprofilen på FVU-læsning 1 indeholder

rapporten som noget helt nyt en sammenligning af deltagerne på FVU-læsning 1 med de svage

læsere, som blev identificeret i PIAAC. Ved at sammenligne de to grupper får vi et billede af, i

hvor høj grad FVU-læsning 1 når målgruppen i form af de svage læsere i Danmark. Dette er vær-

difuld viden for at kunne vurdere FVU som indsats med henblik på at styrke de svage læseres læ-

sefærdigheder i Danmark.

2.1

Metodisk design

Rapporten indeholder en deskriptiv analyse af deltagerne i FVU-læsning 1. Som supplement gen-

gives den profil, som tegnes i PIAAC af de svage læsere. Desuden er der en mindre analyse af den

gruppe personer, der både er blevet testet i PIAAC og har deltaget i FVU-læsning 1.

Det var i udgangspunktet intentionen også at undersøge effekten af FVU ved hjælp af PIAAC-

data. Dette har imidlertid ikke vist sig muligt, som det nærmere er beskrevet i metodebeskrivelsen

(se appendiks B), fordi PIAAC’s identifikation af de svage læsere ikke i tilstrækkelig grad modsva-

rer deltagerne i FVU-læsning 1.

Rapporten bygger på en registerundersøgelse, EVA har lavet på baggrund af data fra Danmarks

Statistik. Populationen består af alle de personer, der har påbegyndt FVU-læsning 1 i perioden

2006-2014. Da der er lavet et træk for hvert år, giver dette en samlet population på 62.122 per-

soner, inklusive personer, der har deltaget i mere end et år. Renser man for dette, indeholder den

samlede population 28.797 unikke personer, der har deltaget på et eller flere tidspunkter i perio-

den, og 8.125 personer, der har gennemført FVU-læsning 1 med bestået prøve i perioden. Enkel-

te steder i rapporten analyserer vi den samlede periode under et, men ellers er det gennemgåen-

de i den deskriptive analyse, at vi ser på data for hvert af de ni år for at kunne belyse udviklingen.

Som referencedata er anvendt PIAAC’s database med særligt henblik på de svage læsere, define-

ret som deltagere i PIAAC, der er estimeret til at ligge på niveau 0 eller på niveau 1 med hensyn

til deres score i læsefærdigheder. Når vi i afsnit 3.7 identificerer personer, som havde enten 0 el-

ler 1 i deres PIAAC-læsescore, så skal man her være opmærksom på, at der er tale om en approk-

simation af de enkelte personers læsescore.

Denne approksimation skyldes, at det ikke i PIAAC var ambitionen at udpege enkelte personers

læsescore, men alene at se på læsescoren for givne grupper i samfundet, fx mænd og kvinder.

Læsescoren i PIAAC for fx mænd og kvinder bliver således udregnet på baggrund af en række

sandsynlighedsmodeller, hvorved læsescoren for de specifikke grupper bliver lidt mere præcis,

end hvis man udregnede scoren for hvert enkelt individ i PIAAC.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

Da indeværende rapport har et andet sigte, hvor formålet er en mere direkte sammenligning af

FVU-læsning-1-deltagerne og personer, der indgår i PIAAC, er denne approksimation nødvendig.

Det er dog EVA’s vurdering, at evt. konsekvenser af denne approksimation er af minimal betyd-

ning. Der henvises i øvrigt til SFI for en beskrivelse af den metode, der ligger til grund for PIAAC

(SFI 2013), ligesom der også henvises til indeværende rapports metodeappendiks.

I forbindelse med sammenligningen mellem PIAAC-data om læsefærdigheder og registerdata fra

Danmarks Statistik skal man være opmærksom på, at PIAAC-data er indsamlet som test og survey

i perioden 2011-2012, mens data fra Danmarks Statistik bygger på administrative indsamlinger i

hvert af de pågældende år. PIAAC er derfor en persons status med hensyn til læsefærdigheder på

det tidspunkt, hvor personen blev testet, mens de anvendte data fra Danmarks Statistik har ka-

rakter af forløbsdata.

2.2

Projektets organisering

Projektet er gennemført i perioden november 2015 til maj 2016 af denne projektgruppe:

• Chefkonsulent Michael Andersen (projektleder)

• Metodekonsulent Søren Haselmann

• Kommunikationskonsulent Anne Breinhold Olsen

• Praktikant Anders Fiil Svane

• Metodemedarbejder Rosa Hansen

Forskningsleder Anders Rosdahl fra SFI har deltaget som ekstern sparringsperson vedrørende bru-

gen af PIAAC-data.

FVU og de svage læsere

Aktiviteten på FVU-læsning

Aktiviteten på FVU-læsning kan opgøres på flere måder. I figur 1 nedenfor vises antallet af kursi-

ster, som det fremgår af ministeriets databank.

Figur 1

Antal kursister på FVU-læsnings fire trin i kursusårene 2004/2005 til 2013/2014

50000

45000

40000

35000

30000

25000

20000

15000

10000

5000

Samlet FVU læsning

Læsning 1

Læsning 2

Læsning 3

Læsning 4

Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Databanken, 12.04.2016. Databankens tal er baseret på kursus-

registeret hos Danmarks Statistik. Bemærk, at samme person kan optræde på flere kurser.

FVU og de svage læsere

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

Som det ses af figur 1, har aktiviteten på FVU-læsning været stigende siden kursusåret

2007/2008, hvor antallet af kursister igennem fire år havde ligget på omkring 20.000, og frem til

kursusåret 2013/2014, hvor det nåede op på knap 43.000 kursister. Når man hertil lægger knap

6.000 kursister, der deltog i FVU-matematik, kan man tage dette som udtryk for, at det politiske

mål fra det såkaldte velfærdsforlig fra 2006 om, at 40.000 kursister årligt skulle deltage i læse-,

skrive- og regneundervisning, er nået.

Imidlertid ved vi, at relativt mange kursister starter flere gange på de samme FVU-kurser. For at få

et mere reelt billede af, hvor stor en del af målgruppen i form af svage læsere man når med FVU-

læsning 1, har vi i denne undersøgelse alene set på antallet af unikke personer i det enkelte år,

der deltager i FVU-læsning 1, som er det mest målrettede læsetilbud til de svageste læsere. Dette

fremgår af figur 2.

Figur 2

Antal deltagere i FVU-læsning 1 i årene 2006-2013

12000

10000

8000

6000

4000

2000

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Kilde: EVA’s bearbejdning på grundlag af data fra Danmarks Statistik. Bemærk, at der det enkelte år er tale om unikke

personer, således at samme person kan optræde en gang pr. år.

Når man sammenligner figur 1 og figur 2, ses det, at der er stor forskel på antallet af kursister i

figur 1 og antallet af unikke deltagere i figur 2. Hvor fx antallet af kursister på FVU-læsning 1 lå

på omkring 15.000 i kursusårene 2012/2013 og 2013/2014, var antallet af unikke deltagere om-

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

kring 10.000 i 2012 og 2013. Når der i resten af rapporten refereres til aktiviteten, er det denne

måde at opgøre data på, der anvendes.

Som figur 2 viser, faldt antallet af deltagere fra 7.017 i 2006 til 5.813 i 2008. Herefter er det år

for år steget siden, så det i 2013 nåede op på 10.529 personer

. Selvom der således er tale om

en tydelig vækst i aktiviteten, er vi meget langt fra det antal svage læsere, som PIAAC identifice-

rede i 2001-2012, på 569.000 personer. Men en ting er den samlede aktivitet, noget andet er,

hvem der tager imod tilbuddet om læseundervisning. Det ser vi nærmere på i det følgende.

Vi har i dette figur valgt ikke at se bort fra tallet på 5.174 for 2014, som er meget lavt, hvilket kan hænge sammen med

registreringsmæssige forhold.

FVU og de svage læsere

Deltagerprofilen på FVU-læsning

I dette kapitel tegnes der en profil af deltagerne på FVU-læsning 1 med hensyn til uddannelse,

etnicitet, køn, alder, geografi og beskæftigelse. Deltagerprofilen på FVU-læsning sammenlignes

løbende med den profil for de svage læsere, som stammer PIAAC og er de grupper, der er blevet

estimeret til at ligge på et af de to laveste læseniveauer. Endelig præsenteres resultatet af en ana-

lyse af personer, der både har deltaget i FVU-læsning 1 og er blevet testet i PIAAC.

4.1

FVU-læsning når de kortuddannede

Nedenfor vises fordelingen på højeste gennemførte uddannelse for deltagere i FVU-læsning 1 i

årene 2006 til 2014 sammenholdt med den tilsvarende fordeling for de svage læsere, som PIAAC

identificerede i Danmark i 2011-2012.

FVU og de svage læsere

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

Figur 3

Fordeling på højeste gennemførte uddannelse for hhv. de svage læsere ifølge PIAAC

(2011-2012) (n = 1301) og deltagere i FVU-læsning 1 i hvert af årene fra 2006 til 2014

(N = 5.174-10.529)

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

De svage

læsere

2006

Grundskole

2007

2008

Gymnasial

2009

2010

EUD

2011

2012

2013

LVU

2014

KVU og MVU

Kilde: PIAAC med hensyn til gruppen af svage læsere og Danmarks Statistik med hensyn til FVU. EVA har bearbejdet tal-

lene fra Danmarks Statistik. Bemærk, at der mangler uddannelsesoplysninger for en relativt stor del af deltagerne i FVU.

Antallet af manglende data i årene 2006-2014 ligger i intervallet 393 (i 2006) til 2922 (i 2013). I procent udgør de mang-

lende data i perioden mellem 6 % (i 2006) og 32 % (i 2014). En væsentlig årsag til de manglende uddannelsesdata er

den store gruppe af indvandrere, hvis uddannelsesdata ikke er registreret af Danmarks Statistik.

Ifølge PIAAC udgjorde andelen med grundskole som højeste uddannelse 51 % af de svage læse-

re i 2011-2012. Til sammenligning udgjorde andelen med samme uddannelsesbaggrund mellem

54 % og 61 % i perioden med en svagt stigende tendens fra begyndelsen til slutningen af perio-

den. FVU-læsning 1 synes således at ramme de kortuddannede som målgruppe rimeligt godt.

Andelen med en erhvervsuddannelsesbaggrund ligger i alle årene lavere på FVU-læsning 1 sam-

menlignet med andelen af svage læsere med denne baggrund. Og tendensen gennem årene har

været, at andelen bliver stadig mindre: Hvor 28 % i 2006 havde en eud-baggrund, er andelen i

2014 faldet til 20 %.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

Andelene af deltagere med grundskole, gymnasieuddannelse eller erhvervsuddannelse (eud) som

højeste uddannelse adskiller sig signifikant fra de tilsvarende andele blandt de svage læsere i

PIAAC. Med hensyn til de videregående uddannelser er andelene kun signifikant forskellige i nog-

le år, hvilket kan hænge sammen med, at antallet af personer med videregående uddannelse er

relativt begrænset.

Af figur 18 i appendiks A ses fordelingen på uddannelsesbaggrund for de deltagere, der har

be-

stået

FVU-læsning 1. Og her ses der en tendens til, at lidt færre med grundskolebaggrund består,

mens lidt flere blandt dem med gymnasial eller videregående uddannelse består.

Ser man nærmere på andelen med en videregående uddannelse, adskiller gruppen af personer

med dansk herkomst sig meget fra gruppen af personer med anden end dansk herkomst, som

det fremgår af de to næste figurer.

Figur 4

Fordeling af deltagere i FVU-læsning 1 på højeste gennemførte uddannelse for personer

med

dansk

herkomst i hvert af årene fra 2006 til 2014 (N = 1.497-3.478)

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Grundskole

Gymnasiel uddannelse eller erhvervsuddannelse

Videregående uddannelse

Kilde: EVA’s bearbejdning på grundlag af data fra Danmarks Statistik.

Figur 4 viser, at andelen med en videregående uddannelse blandt deltagere med dansk herkomst

i alle årene har ligget på 2-4 %, andelen med en ungdomsuddannelse på mellem 21 % og 36 %

og andelen med grundskole som højeste uddannelse på mellem 61 % og 77 %.

FVU og de svage læsere

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

Figur 5

Fordeling af deltagere i FVU-læsning 1 på højeste gennemførte uddannelse for personer

med

anden etnisk herkomst end dansk

i hvert af årene fra 2006 til 2014 (N = 2.027-4.177)

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Grundskole

Gymnasiel uddannelse eller erhvervsuddannelse

Videregående uddannelse

Kilde: EVA’s bearbejdning på grundlag af data fra Danmarks Statistik. Bemærk, at efterkommere af indvandrere er lagt

sammen med indvandrere i kategorien anden etnisk herkomst end dansk.

Som figur 5 viser, er andelen med videregående uddannelse blandt deltagere med anden etnisk

herkomst end dansk langt større, end tilfældet var med hensyn til deltagere med dansk herkomst:

Den har i alle årene ligget på 15-21 %.

Dette kunne pege på, at FVU-læseundervisning bruges til grupper, hvis største udfordring ikke er,

at de har svært ved at læse, men at de ikke mestrer det danske sprog. Hvis den antagelse holder,

er der grund til at overveje, om FVU er et relevant uddannelsestilbud for denne gruppe.

I en tidligere undersøgelse, EVA har lavet af danskuddannelserne til voksne udlændinge, var et af

resultaterne, at 34 % af de kursister, der i 2009-2012 afsluttede en danskuddannelse, var under

uddannelse 6 måneder efter afslutningen af danskuddannelsen (EVA 2015), og at det primært

var grundlæggende almene uddannelser som FVU og avu, de var i gang med. Hertil kom, at

mange kursister sideløbende supplerer danskuddannelsen med almen undervisning. Fx deltog 15

% af de kursister, der var i gang med en danskuddannelse 3, som tilrettelægges for kursister,

som normalt har en mellemlang eller lang uddannelse fra hjemlandet, også i en almen uddannel-

se som FVU, avu og lignende (EVA 2015, s. 83).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

4.2

Personer af dansk oprindelse er underrepræsenterede på

FVU-læsning

Nedenfor vises fordelingen på etnisk herkomst for deltagere i FVU-læsning 1 i årene 2006 til

2014 sammenholdt med den tilsvarende fordeling for de svage læsere, som PIAAC identificerede

i Danmark i 2001-2012.

Figur 6

Fordeling på etnicitet for hhv. de svage læsere ifølge PIAAC (2011-2012) (n = 1301) og

deltagere i FVU-læsning 1 i hvert af årene fra 2006 til 2014 (N = 5.174-10.529)

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

De svage

læsere

2006

2007

2008

Dansk

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Anden etnisk herkomst

Kilde: PIAAC med hensyn til gruppen af svage læsere og Danmarks Statistik med hensyn til FVU. EVA har bearbejdet tal-

lene fra Danmarks Statistik. Bemærk, at efterkommere af indvandrere er udeladt af gruppen Anden etnisk herkomst i

PIAAC, mens efterkommere indgår sammen med indvandrere i gruppen i Danmark Statistiks tal. Bemærk, at efterkomme-

re af indvandrere er lagt sammen med indvandrere.

Ifølge PIAAC fordelte de svage læsere i 2011-12 sig med 73 % af dansk herkomst og 27 % af

anden etnisk herkomst, men som figur 6 viser, har fordelingen i hele perioden været meget an-

derledes for deltagerne på FVU-læsning 1, hvor mellem 49 % og 70 % har været af anden etnisk

herkomst end dansk. Fordelingen på etnicitet er i alle årene fra 2006 til 2014 signifikant forskellig

fra fordelingen for svage læsere ifølge PIAAC.

Der har været en faldende andel af deltagere af dansk herkomst, især fra 2006 til 2008, hvor an-

delen faldt fra 51 % i 2006 til 36 % i 2007 og til 33 % i 2008. Herefter har andelen med dansk

FVU og de svage læsere

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

herkomst ligget mere stabilt i intervallet fra 34 % til 36 % frem til 2013, hvorefter andelen i 2014

er faldet yderligere til 30 % – det laveste niveau i perioden.

Det er ikke nyt, at andelen af indvandrere er stigende, og at andelen af etniske danskere er fal-

dende: Af EVA’s evaluering af FVU fra 2012, der også undersøgte den etniske sammensætning af

aktiviteten på FVU-læsning 1 (EVA 2012, s. 39), fremgik det, at personer med dansk herkomst

udgjorde 63 % ved starten af FVU i kursusåret 2001/2002. Frem til kursusåret 2004/2005 steg

antallet af personer med hhv. dansk og ikke-dansk herkomst i nogenlunde samme takt. Men i de

følgende tre år frem til 2007/2008 faldt antallet af personer af dansk herkomst i absolutte tal,

mens antallet af personer med ikke-dansk herkomst steg. Der er således tale om en udvikling, der

har stået på over en længere årrække, hvor FVU-læsning 1 i stigende grad bliver et tilbud, som

personer af ikke-dansk herkomst gør brug af.

Af figur 17 i appendiks A ses fordelingen på etnicitet for de deltagere, der har

bestået

FVU-

læsning 1. Sammenligner man fordelingen for dem, der har deltaget, og dem, der har bestået,

ses det, at andelen med dansk herkomst ligger lavere blandt dem, der har bestået, end blandt

dem, der er startet på et hold. Hvor andelen med dansk herkomst var nogenlunde på samme ni-

veau som andelen med anden etnisk herkomst i 2006 blandt dem, der

bestod

FVU-læsning 1, har

dette efterfølgende ændret sig markant. I 2007 udgjorde personer med dansk herkomst 33 % og

i 2008 24 % af dem, der bestod FVU-læsning 1, mens andelen lå på 23-27 % i de tre efterføl-

gende år. I 2012 og 2013 faldt andelen yderligere til 19 %, og i 2014 er den nået helt ned på 16

Det er en meget markant udvikling, vi ser med hensyn til den etniske profil på FVU-læsning 1 –

både hvad angår andelen af deltagere med anden etnisk herkomst end dansk, der i perioden sti-

ger fra 47 % til 70 %, og hvad angår forskellen mellem andelen, der deltager, og andelen, der

består, i de to grupper: Hvor der i 2006 var omtrent lige store andele, der startede og bestod, har

det i 2014 udviklet sig til, at 30 % af deltagerne (dem, der starter) har dansk baggrund, mens

kun halvt så stor en andel af dem, der består, nemlig 15 %, har dansk baggrund.

Personer med en ikke-dansk baggrund består i langt højere grad FVU-læsning 1 end personer

med dansk herkomst, og forskellen øges især efter 2009. I 2014 er forskellen blevet så stor, at

hvor 17 % af de personer med dansk herkomst, der deltager, består, gælder dette 39 % blandt

indvandrere og efterkommere af indvandrere.

4.3

Der er for få mænd på FVU-læsning

Nedenfor vises kønsfordelingen for deltagere i FVU-læsning 1 i årene 2006 til 2014 sammenholdt

med kønsfordelingen for de svage læsere, som PIAAC identificerede i Danmark i 2011-2012.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

Figur 7

Fordeling på køn for hhv. de svage læsere ifølge PIAAC (2011-2012) (n = 1301) og

deltagere i FVU-læsning 1 i hvert af årene fra 2006 til 2014 (N = 5.813-10.529)

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

De svage

læsere

2006

2007

2008

2009

Mand

2010

Kvinde

2011

2012

2013

2014

Kilde: PIAAC med hensyn til gruppen af svage læsere og Danmarks Statistik med hensyn til FVU. EVA har bearbejdet tal-

lene fra Danmarks Statistik.

Ifølge PIAAC fordelte de svage læsere i 2011-12 sig med 55 % mænd og 45 % kvinder, men

som figur 7 viser, har fordelingen i hele perioden været meget anderledes for deltagerne i FVU-

læsning 1, hvor mellem 39 % og 45 % har været mænd. Fordelingen på køn er i alle årene fra

2006 til 2014 signifikant forskellig fra fordelingen for svage læsere ifølge PIAAC. Der er ikke no-

gen tendens i perioden til, at forskellen bliver hverken mindre eller større.

Af figur 15 i appendiks A ses kønsfordelingen for de deltagere, der har

bestået

FVU-læsning 1.

Sammenligner man fordelingen med hensyn til dem, der har deltaget, og dem, der har bestået,

bliver forskellen mellem de svage læsere og FVU-deltagerprofilen mere skæv. Som figur 15 viser,

svinger andelen af mænd blandt dem, der har bestået læsning, trin 1, mellem 35 % og 43 %. Og

heller ikke her er der nogen tendens i perioden til, at forskellen bliver hverken mindre eller større.

Samlet set er der en tendens til, at kvinder i lidt højere grad end mænd består FVU-læsning 1 (jf.

figur 12).

FVU og de svage læsere

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

4.4

Der er for få 45-65-årige på FVU-læsning

Nedenfor vises aldersfordelingen for deltagere i FVU-læsning 1 i årene 2006 til 2014 sammen-

holdt med kønsfordelingen for de svage læsere, som PIAAC identificerede i Danmark i 2011-

2012.

Figur 8

Fordeling på alder for hhv. de svage læsere ifølge PIAAC (2011-2012) (n = 1301) og

deltagere i FVU-læsning 1 i hvert af årene fra 2006 til 2014 (N = 5.174-10.529)

40 %

35 %

30 %

25 %

20 %

15 %

10 %

De svage

læsere

2006

16-24 år

2007

2008

25-34 år

2009

2010

2011

2012

2013

55-65 år

2014

35-44 år

45-54 år

Kilde: PIAAC med hensyn til gruppen af svage læsere og Danmarks Statistik med hensyn til FVU. EVA har bearbejdet tal-

lene fra Danmarks Statistik.

Som det ses af figur 8, afviger aldersfordelingen for deltagerne i FVU-læsning 1 markant fra al-

dersfordelingen for de svage læsere: Hvor de 16-44-årige i alle årene er overrepræsenterede på

FVU, er de 45-65-årige underrepræsenterede i forhold til aldersprofilen for de svage læsere. For-

delingen på alder er i alle årene fra 2006 til 2014 signifikant forskellig fra fordelingen for svage

læsere ifølge PIAAC. Der synes ikke at være tale om nogen entydig tendens i retning af en æn-

dret aldersfordeling over de ni år.

Af figur 16 i appendiks A ses aldersfordelingen for de deltagere, der har

bestået

FVU-læsning 1.

Sammenligner man fordelingen for dem, der har deltaget, og dem, der har bestået, ses det, at de

16-24-årige i lidt mindre grad og de 35-54-årige i lidt højere grad består, sammenlignet med hvor

meget de deltager i FVU-læsning 1.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

4.5

FVU-læsning rammer geografisk skævt

Nedenfor vises fordelingen på bopælsregion for deltagere i FVU-læsning 1 i årene 2006 til 2014

sammenholdt med den tilsvarende fordeling for de svage læsere, som PIAAC identificerede i

Danmark i 2001-2012.

Figur 9

Fordeling på bopælsregion for hhv. de svage læsere ifølge PIAAC (2011-2012) (n = 1301)

og deltagere i FVU-læsning 1 i hvert af årene fra 2006 til 2014 (N = 5.174-10.529)

35 %

30 %

25 %

20 %

15 %

10 %

De svage

læsere

2006

2007

2008

Midtjylland

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Nordjylland

Syddanmark

Hovedstaden

Sjælland

Kilde: PIAAC med hensyn til gruppen af svage læsere og Danmarks Statistik med hensyn til FVU. EVA har bearbejdet tal-

lene fra Danmarks Statistik. Bemærk, at der ikke er tal for 2006, fordi regionerne først blev etableret pr. 1.1.2007.

Som figuren viser, har den forholdsmæssige andel af deltagere i FVU-læsning 1 i alle årene været

mindre end den forholdsmæssige andel af svage læsere i Region Nordjylland og, på nær et enkelt

år, i Region Sjælland, mens det omvendte har været tilfældet i Region Hovedstaden og, på nær et

enkelt år, i Region Midtjylland. Region Syddanmark lå frem til 2010 over sin forholdsmæssige an-

del af de svage læsere, men har herefter ligget under sin forholdsmæssige andel.

Af figur 19 i appendiks A ses den regionale fordeling for de deltagere, der har

bestået

FVU-

læsning 1. Når man ser på andelen af deltagere, der består FVU-læsning 1, er der tale om store

forskelle regionerne imellem.

FVU og de svage læsere

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

4.6

FVU-læsning har svært ved at tiltrække beskæftigede

Nedenfor vises fordelingen på arbejdsmarkedsstatus for deltagere i FVU-læsning 1 i årene 2008 til

2013 sammenholdt med den tilsvarende fordeling for de svage læsere, som PIAAC identificerede

i Danmark i 2011-2012.

Figur 10

Fordeling på arbejdsmarkedsstatus for hhv. de svage læsere ifølge PIAAC (2011-2012)

(n = 1301) og deltagere i FVU-læsning 1 i hvert af årene fra 2008 til 2013 (N = 5.813-10.529)

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

De svage

læsere

2006

2007

2008

2009

Ledig

2010

2011

2012

2013

2014

Beskæftiget

Uden for arbejdsmarkedet

Kilde: PIAAC med hensyn til gruppen af svage læsere og Danmarks Statistik med hensyn til FVU. EVA har bearbejdet tal-

lene fra Danmarks Statistik. Bemærk, at Danmarks Statistik er gået over til en ny opgørelsesform i 2008, hvorfor der ikke

længere laves opdateringer hos Danmarks Statistik af data med hensyn til arbejdsmarkedsdata før 2008. Bemærk også, at

der på nuværende tidspunkt (april 2016) kun er arbejdsmarkedsdata til og med 2013. Alle år er dog vist på x-aksen for at

gøre figurerne så ensartede som muligt.

Ifølge PIAAC udgjorde de beskæftigede 52 % af de svage læsere i 2011-2012. Til sammenligning

udgjorde andelen af beskæftigede på FVU-læsning 1 56 % i 2008, men andelen falder igennem

perioden til 39 % i 2013. Så fra at de beskæftigede har været overrepræsenterede i 2008, er de i

2012 og 2013 signifikant underrepræsenterede. Udviklingen er dog ikke udtryk for, at antallet af

beskæftigede er faldet i perioden. Tværtimod har der været en stigning fra 3.248 til 4.095 be-

skæftigede personer på FVU-læsning 1 fra 2008 til 2013, svarende til en stigning på 26 %.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

Når andelen af beskæftigede er faldet, hænger det sammen med en meget større stigning i an-

tallet af ledige: Hvor der var 448 ledige i 2008, er dette tal vokset til 1.784 i 2013 – en stigning

på 298 %. Det betyder, at andelen af ledige på FVU-læsning 1 fra at være på niveau med ande-

len af ledige blandt de svage læsere er steget i peioden, så den udgør 17 % i 2013 eller omtrent

dobbelt så stor en andel som blandt de svage læsere. Stigningen er så stor, at den ikke kan for-

klares med udviklingen i ledigheden, men formentlig også hænger sammen med, at jobcentrene

har styrket deres indsats for at forbedre læsefærdighederne blandt de ledige med svage læsefær-

digheder.

Endelig viser figuren, at også gruppen af personer uden for arbejdsmarkedet er vokset i perioden

fra 36 % i 2008 til 44 % i 2013. Eller en stigning på 120 % i perioden. Samlet set betyder det en

væsentlig ændring af deltagerprofilen på FVU-læsning 1: Hvor de beskæftigede tidligere udgjor-

de flertallet af deltagerne, er den største gruppe nu uden for arbejdsmarkedet, og sammen med

de ledige udgør disse to grupper nu flertallet af deltagerne.

Den følgende figur viser branchefordelingen for de virksomheder, hvor deltagerne i FVU-læsning

1 er ansat.

FVU og de svage læsere

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

Figur 11

Fordeling på brancher for beskæftigede deltagere i FVU-læsning 1 i årene 2008 til 2013

(N = 3191-4083)

1600

1400

1200

1000

800

600

400

200

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Offentlig administration, undervisning og sundhed

Erhvervsservice

Øvrige brancher

Handel og transport mv.

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

Kilde: Data fra Danmarks Statistik er bearbejdet af EVA. Inddelingen i brancher følger Danmarks Statistiks inddeling i ti

hovedbrancher.

Som figur 11 viser, er offentlig administration, undervisning og sundhed den branche, hvorfra

flest af de beskæftigede deltagere kommer. Aktiviteten i denne branche, der især omfatter of-

fentlige arbejdspladser, er vokset fra at have ligget på omkring 1.000 deltagere i 2008-2010 til at

nå op på knap 1.300 i 2013, det vil sige en stigning på 42 % fra 2008 til 2013. Handel og trans-

port m.m. samt erhvervsservice ligger som andenstørste og tredjestørste branche i 2013, hvor der

har været en stigning i aktiviteten på hhv. 35 % og 46 %. Inden for øvrige brancher har der væ-

ret en stigning på 98 %, selvom der samlet set er tale en relativt lille gruppe mennesker.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

Omvendt har der været et fald indenfor branchen industri, råstofudvinding og forsyningsvirksom-

hed, der især omfatter private arbejdspladser, fra omkring 900 deltagere i begyndelsen af perio-

den til omkring 600 deltagere i slutningen af perioden, det vil sige et fald på 25 % fra 2008 til

2013.

4.7

Også gode læsere deltager i FVU-læsning

I det følgende kombinerer vi FVU-data med PIAAC-data på individniveau for herigennem dels at

belyse, i hvilket omfang de, der optages på FVU-læsning 1, er svage læsere, dels at belyse læse-

færdighedsniveauer blandt personer, der har bestået FVU-læsning 1. Analysen peger på, at det

ikke kun er svage læsere, der optages på FVU-læsning 1, og at en stor andel (62 %) befinder sig

på niveau 1, efter at de har bestået FVU-læsning 1.

Det er kun i alt 157 personer, der både er blevet testet i PIAAC og indgår i populationen for den-

ne undersøgelse. Og når vi gerne vil se særskilt på dem, der har deltaget før, og dem, der har del-

taget, efter at de er blevet testet i PIAAC i 2011-2012, giver det nogle meget små grupper at lave

statistik på baggrund af. Det giver en tilsvarende større usikkerhed med hensyn til at fortolke re-

sultaterne af analyserne af denne gruppe personer. Ligesom det betyder, at en række analyser,

som kunne være interessante, ikke er mulige at lave.

Inden vi havde undersøgt data nærmere, havde vi en forhåbning om, at det ville være muligt at

gennemføre et effektstudie ved at bruge PIAAC-data til at konstruere en såkaldt kontrolgruppe,

der kunne bruges til at sammenligne med en indsatsgruppe, hvor indsatsen skulle defineres som,

at man havde bestået FVU-læsning 1. Dette har dog vist sig ikke at være nogen farbar vej, fordi

den gruppe, som PIAAC identificerer som de svageste læsere på niveau 0 eller 1, viste sig i for

ringe grad at ligne gruppen af personer, der optages på FVU-læsning 1.

Nedenfor vil vi nærmere belyse, i hvilket omfang deltagerne i FVU-læsning 1 er svage læsere, for-

stået som personer på læseniveau 0 eller 1 i PIAAC.

FVU og de svage læsere

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

Tabel 1

Personer, som har deltaget i FVU-læsning 1 i 2013 eller 2014, og som er blevet testet i

PIAAC i 2011-12, fordelt på deres læseniveau ifølge PIAAC

Antal

Procent

Niveau 0

Niveau 1

Niveau 2

Niveau 3*

I alt

14 %

39 %

36 %

11 %

100 %

Kilde: EVA's bearbejdning af data fra PIAAC og Danmarks Statistik. * I gruppen på PIAAC-læseniveau 3 indgår en enkelt

person på niveau 4.

Tabel 2 viser, at gruppen af personer, der både er blevet testet af PIAAC i 2011-2012 og efterføl-

gende har deltaget i FVU-læsning 1 i 2013 eller 2014, af PIAAC er nogenlunde lige fordelt mel-

lem dem, der er blevet estimeret til at befinde sig på niveau 0 eller niveau 1, og dem, der er ble-

vet estimeret til at befinde sig på niveau 2 eller niveau 3.

Selvom tallene er små, er det et overraskende resultat, at så stor en andel af dem, der starter på

FVU-læsning 1, ifølge PIAAC har et læseniveau

over

niveau 1. Det peger på en manglende over-

ensstemmelse mellem PIAAC’s klassifikation og de mennesker, som optages på det laveste læse-

trin på FVU.

Som en illustration af, hvordan SFI, der repræsenterede PIAAC i Danmark, tolker de forskellige

læseniveauer, kan følgende citat bruges:

Ca. hver sjette dansker mellem 16 og 65 år har dårlige læsefærdigheder (niveau 0 eller 1 i tabel-

len). Det betyder fx, at de har svært ved at læse simple tekster og besvare enkle spørgsmål om

indholdet. Ca. 583.000 danskere eller 16,1 pct. af befolkningen mellem 16 og 65 år læser på

dette niveau.

Godt hver tredje dansker har læsefærdigheder omkring eller under middel (niveau 2), mens 40

pct. er gode læsere (niveau 3). Hver tiende dansker er stærk i læsning

. De kan fx læse en kom-

pleks tekst, vurdere dens troværdighed og håndtere modstridende oplysninger (SFI 2013b, s. 4).

Med andre ord var omkring halvdelen (47 %) af dem, der startede på FVU-læsning 1 i 2013 eller

2014, enten på niveau 2, svarende til det, SFI kalder læsere, der befinder sig ”omkring eller under

Svarende til niveau 4 og niveau 5 tilsammen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

middel”, eller på niveau 3, som er niveauet for de læsere, SFI kalder ”gode læsere”. ”Kun” ca.

halvdelen af dem, der startede på FVU-læsning 1, var dem, vi har opfattet som svage læsere med

en læsescore på niveau 0 eller niveau 1.

I betragtning af at 90 % af den voksne befolkning (i aldersgruppen 16-35 år) befinder sig på læ-

seniveau 0, 1, 2 eller 3 (SFI 2013a, SFI 2013b), giver det ikke mening, at det laveste læsetrin på

FVU skulle rette sig mod så bred en målgruppe. Selvom talgrundlaget er begrænset, peger det

på, at ikke alle, der starter på FVU-læsning 1, har så svage læsefærdigheder, at de har brug for

læseundervisning på dette niveau.

En anden gruppe, der er interessant at se nærmere på, er de personer, der har bestået FVU-

læsning 1 og efterfølgende er blevet testet.

Tabel 2

Personer, som har bestået FVU-læsning 1 i perioden 2006-2010, og som er blevet testet i

PIAAC i 2011-12, fordelt på deres læseniveau ifølge PIAAC

Antal

Procent

Niveau 0 eller 1

Niveau 2 eller 3

I alt

62 %

38 %

100 %

Kilde: EVA's bearbejdning af data fra PIAAC og Danmarks Statistik. Bemærk, at tallene ikke er renset for, hvad man evt.

måtte have deltaget i, efter at man bestod FVU-læsning 1. Nogle af personerne kan fx have bestået andre FVU-kurser eller

have deltaget i anden undervisning, fx dansk på avu.

Igen er der tale om et meget begrænset antal personer. Alligevel springer det i øjnene, at så stor

en andel (62 %) befinder sig på niveau 0 eller niveau 1, efter at de har bestået FVU-læsning 1.

Det kan der være flere grunde til:

For det første kan der være gået op til seks år, fra de bestod FVU-læsning 1, til de blev testet. For

nogle, der måske ikke har vedligeholdt deres læsefærdigheder, kan færdighederne være blevet

dårligere, efter at de bestod FVU-læsning 1. Ligesom det modsatte også kan være tilfældet (se

også SFI 2013a for PIAAC-resultater med hensyn til sammenhængen mellem alder og færdig-

hedsniveauer).

For det andet er der ikke nogen entydig sammenhæng mellem det niveau, der opnås ved at gen-

nemføre FVU-læsning 1, og så læseniveauerne i PIAAC. En person kan have forbedret sine læse-

færdigheder, uden at det har betydet, at vedkommende indplaceres på et højere niveau i PIAAC.

FVU og de svage læsere

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

Man kan derfor have ligget i den lave ende af fx niveau 1, inden man deltog i FVU-læsning, trin

1, og efter kurset ligge i den høje ende af niveau 1, men altså ”stadigvæk” ligge på niveau 1.

Man kan derfor ikke direkte bruge dette resultat til at sige noget om, hvorvidt personerne har

styrket deres læsefærdigheder.

Men resultatet kan pege på, at det, at en person har bestået FVU-læsning 1, ikke i sig selv bety-

der, at vedkommende efter nogle år ikke mere er svag læser. Tværtimod peger resultatet på, at

der for flertallet skal mere til end at have bestået FVU-læsning 1 for at blive middelgod (niveau 2)

eller bedre til at læse.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

Gennemførelsen på FVU-læsning

I dette kapitel fokuseres der på den gruppe, der har gennemført FVU med prøve og det vises,

hvordan gruppen fordeler sig med hensyn til køn og bopæl. Desuden præsenteres en analyse af,

hvorvidt de der har bestået FVU-læsning 1, fortsætter med FVU, og til sidst ser vi på, hvor mange

der starter på FVU-læsning 1 mere end en gang.

5.1

De fleste gennemfører FVU-læsning 1 uden prøve

FVU-læsning 1 kan afsluttes med prøve. Men det har gennem årene kun været et mindretal, der

gik til prøve. Faktisk er mønsteret meget ensartet igennem de sidste mange år: I perioden 2006 til

2014 var det mellem 38 % og 61 % af kursisterne, der fuldførte kurset uden at gå til prøve,

mens mellem 18 % og 42 % af kursisterne i samme periode afbrød kurset eller ikke mødte frem

til prøven. Andelen af kursister, der har fuldført et kursus og bestået prøven, har i samme periode

ligget mellem 17 % og 20 %

Den største ændring i perioden fandt sted fra 2006 til 2008, hvor frafaldet blev reduceret fra 42

% til 22 %. I årene herefter har frafaldet ligget mellem 21 % og 24 %. Men som nævnt betød

det mindre frafald ikke, at flere gennemførte FVU-læsning 1 med bestået prøve, men at flere

gennemførte

uden

at gå til prøve. Andelen, der har gennemført uden at gå til prøve, har således

ligget relativt stabilt siden 2007 på mellem 55 % og 61 %.

Nedenfor vises andelen af deltagere, der har

bestået

FVU-læsning 1 i årene 2006 til 2014, fordelt

på køn. Bemærk, at disse tal er renset for personer, der har deltaget i mere end et kursus pr. år.

Derfor bliver andelen, der har bestået, noget større end ovenfor nævnt, fordi antallet af deltagere

bliver mindre.

Bemærk, at ministeriets databank opererer med kursister. Samme person kan derfor optræde flere gange i forbindelse

med forskellige kurser. Data fra databanken og det datasæt, der er brugt rapporten igennem, er derfor ikke direkte sam-

menlignelige. På trods af dette ligner fordelingen med hensyn til afslutningsformer hinanden i de to datasæt. Se

http://statweb.uni-c.dk/databanken/uvmDataWeb/ShowReport.aspx?report=VEU-kursister-kursus-afslutn.

FVU og de svage læsere

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

Figur 12

Andelen af personer, der har gennemført med prøve (bestået) (N = 1.400-2.592),

i forhold til andelen, der har deltaget (N = 5.174-10.529) i FVU-læsning 1 i perioden 2006

til 2014 fordelt på køn

40 %

35 %

30 %

25 %

20 %

15 %

10 %

2006

2007

2008

2009

Mand

2010

Kvinde

2011

I alt

2012

2013

2014

Kilde: Data fra Danmarks Statistik er bearbejdet af EVA. Bemærk, at der kan være personer, der er startet på et kursus et

år og har bestået kurset året efter. I gennemsnit gennemfører 85 % inden for samme kalenderår.

Dette giver en vis usikkerhed med hensyn til de præcise andele de enkelte år, men ændrer ikke på tendensen i tallene.

Det skal i den forbindelse medtænkes, at der normalt er tale om ret korte kurser af et omfang på mindst 30 og højst 60

lektioner a 60 minutter eller mindst 40 og højst 80 lektioner a 45 minutter.

Selvom der i 2014 har været en stigning, er det fortsat kun et mindretal af deltagerne i FVU-

læsning 1, der gennemfører med bestået prøve: Hvor 21 % bestod i 2007, var det 33 %, der be-

stod, i 2014. Selvom der er tale om en positiv udvikling, er der således fortsat tale om en meget

stor andel, der ikke består prøven. Desuden fremgår det af figuren, at kvinder i lidt højere grad

end mænd består. Dette mønster ses igennem hele perioden.

Den følgende figur viser forskelle regionerne imellem med hensyn til, hvor store andele der består

FVU-læsning 1.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

Figur 13

Fordeling på bopælsregioner for andel af deltagere, der har bestået FVU-læsning 1 i

perioden 2007 til 2014 (N = 5.174-10.529)

45 %

40 %

35 %

30 %

25 %

20 %

15 %

10 %

2007

2008

2009

Midtjylland

2010

2011

2012

Hovedstaden

2013

2014

Sjælland

Nordjylland

Syddanmark

Kilde: Data fra Danmarks Statistik er bearbejdet af EVA. Bemærk, at der kan være personer, der er startet på et kursus et

år og har bestået kurset året efter. Dette giver en vis usikkerhed med hensyn til de præcise andele de enkelte år, men

ændrer ikke på tendensen i tallene. Det skal i den forbindelse medtænkes, at der normalt er tale om ret korte kurser af et

omfang på mindst 30 og højst 60 lektioner a 60 minutter eller mindst 40 og højst 80 lektioner a 45 minutter. I gennem-

snit gennemfører 85 % inden for samme kalenderår.

Som det ses af figur 13, er der store variationer regionerne imellem med hensyn til andelen, der

består FVU-læsning 1, i forhold til antal deltagere:

• Region Hovedstaden har siden 2009 været den region, hvor den største andel har bestået. Her

er andelen vokset fra 27 % i 2007 til 41 % i 2014.

• Region Sjælland havde fra 2008 til 2012 en faldende andel, der bestod, hvorefter der har væ-

ret en betydelig stigning i andelen, der består, i 2013 og 2014, hvor den er nået op på 36 %.

• Region Syddanmark har fra 2007 til 2013 haft en andel, der bestod, på omkring de 20 %,

hvorefter andelen er steget kraftigt til 2014, hvor den er nået op på 34 %.

• Region Midtjylland havde en stigning i andelen, der bestod, fra 12 % i 2007 til 26 % i 2010,

hvorefter den faldt til 17 % i 2012. I 2013 steg den til 26 %, og i 2014 lå den på 24 %.

FVU og de svage læsere

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

• Region Nordjylland har haft en udvikling med hensyn til prøveandelen, der minder om en U-

kurve: Fra en andel på 39 % i 2007 faldt andelen til et minimum på kun 9 % i 2012, hvoref-

ter den er steget til 21 % i 2014.

Registerundersøgelsen giver ikke mulighed for at forklare denne meget uens udvikling, men en

lang række forhold kan spille en rolle med hensyn til, om den enkelte kursist består eller ej, her-

under:

• Den enkeltes faglige, personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre, herunder hvor

svage deltagerens læsefærdigheder er, eller hvor motiveret den pågældende er for at lære at

læse.

• Den enkeltes arbejdsmarkedssituation. Fx kan ledige vælge ikke at gennemføre, hvis de kom-

mer i arbejde, ligesom der kan være forskel på, hvor motiveret en deltager er for at gennem-

føre, afhængigt af om bedre læsefærdigheder er en forudsætning for at beholde eller at få et

job.

• FVU-udbyderens, herunder ledernes, vejledernes og lærernes, indstilling til det at gå til prøve.

At denne kan variere betydeligt, blev dokumenteret i EVA’s første evaluering af FVU (EVA

2005). Endelig kan der også være regionale forskelle såvel som forskelle udbyderne imellem

med hensyn til, hvem der optages på FVU.

5.2

Gennemført FVU-læsning 1 med prøve er en trædesten

til mere FVU

I dette afsnit belyser vi nogle af de mønstre, som deltagerne i FVU-læsning 1 gennemløber, her-

under særligt med hensyn til, hvorvidt man fortsætter med læseundervisning på FVU, og i hvilket

omfang personer, der har gennemført FVU, gentager samme type kursus.

I tabel 1 ses andelen af personer, der hhv. fortsætter og ikke fortsætter, efter at de har gennem-

ført FVU-læsning 1 med bestået prøve, og hvis de fortsætter på FVU, hvilken kursustype de da

fortsætter med som deres kursus nummer to.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

Tabel 3

Personer, der har gennemført FVU-læsning, trin 1, med bestået prøve i årene 2006-14

fordelt på deres FVU-kursus nummer to inden for samme periode

Kursus nummer to

Er ikke fortsat på FVU

Er startet på FVU-læsning 1 – igen

Er startet på FVU-læsning 2

Er startet på FVU-læsning 3

Er startet på FVU-læsning 4

Er startet på FVU-matematik

I alt

3.327

2.043

4.585

785

144

1.750

12.634

26 %

16 %

36 %

14 %

100 %

Kilde: Data fra Danmarks Statistik

, som

EVA har bearbejdet.

Tabel 1 viser, at tre ud af fire af de personer, der har gennemført FVU-læsning 1 med bestået

prøve, fortsætter med FVU, idet 26 % ikke er startet på et andet kursus. Da man kan gå ud fra,

at en del fortsætter med FVU efter periodens afslutning (2014), vil andelen, der fortsætter på

FVU, være noget større.

16 % starter på trin 1 igen, selvom de har bestået det en gang. Hertil kommer, at en stor gruppe

starter på trin 1 igen som deres kursus nummer 3 (1457 personer), nummer 4 (894 personer),

nummer 5 (697 personer) osv. Dette kan forekomme mærkeligt, men kan have forskellige årsa-

ger. Fx at personer, som færdighedsmæssigt burde starte på fx FVU-læsning, trin 2, i stedet star-

ter på trin 1, fordi trin 2 ikke udbydes på et sted eller et tidspunkt, der passer deltageren. Men

det er også en mulighed, at en del af dem, der gennemfører trin 1, vurderer, at de fortsat kan

lære mere ved at gentage kurset.

43 % fortsætter på deres andet kursus med FVU-læsning på et højere niveau end trin 1, især på

trin 2, mens 14 % fortsætter med matematik, efter at de har bestået FVU-læsning, trin 1.

Den følgende figur viser det antal gange, en person starter på FVU-læsning 1.

FVU og de svage læsere

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

Figur 14

Antal gange, de personer, der er startet på FVU-læsning 1, er startet på samme type

kursus, i perioden 2006 til 2014

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

Kilde: Data fra Danmarks Statistik, som EVA har bearbejdet.

Som figur 14 viser, er det 36 % af deltagerne, der mere end en gang starter på FVU-læsning 1:

20 % starter to gange, 8 % tre gange, 4 % fire gange, 2 % fem gange, og 3 % mere end fem

gange. Hvorfor så relativt mange personer påbegynder samme type kursus mere end en gang,

kan vi ikke sige noget om ud fra dataanalysen. Men en forklaring kan være, at en del ikke gen-

nemfører første gang og derfor prøver igen.

Data viser dog, at der også er en del personer, der består FVU-læsning 1 mere end en gang:

Blandt de i alt 17.833 personer, der i perioden bestod FVU-læsning 1, bestod de 90 % kurset en

gang, mens 8 % bestod det to gange og 2 % bestod det tre gange. Det er ikke muligt ud fra da-

ta at forklare, hvorfor hver tiende af dem, der består kurset, gør dette mere end en gang.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

Appendiks A

Ekstra figurer

Figurerne over fordelinger for personer, der har bestået FVU-læsning 1.

Figur 15

Fordeling på køn for hhv. de svage læsere ifølge PIAAC (2011-2012) (n = 1301) og dem,

der

har bestået

FVU-læsning 1, i hvert af årene fra 2006 til 2014 (N = 1.353-2.592)

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

De svage

læsere

2006

2007

2008

2009

Mand

2010

Kvinde

2011

2012

2013

2014

Kilde: EVA’s bearbejdning på grundlag af data fra Danmarks Statistik.

FVU og de svage læsere

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

Figur 16

Fordeling på alder for hhv. de svage læsere ifølge PIAAC (2011-2012) (n = 1301) og dem,

der

har bestået

FVU-læsning 1, i hvert af årene fra 2006 til 2014 (1.353-2.592)

40 %

35 %

30 %

25 %

20 %

15 %

10 %

De svage

læsere

2006

16-24 år

2007

2008

25-34 år

2009

2010

2011

2012

2013

55-65 år

2014

35-44 år

45-54 år

Kilde: EVA’s bearbejdning på grundlag af data fra Danmarks Statistik.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

Figur 17

Fordeling på etnicitet for hhv. de svage læsere ifølge PIAAC (2011-2012) (n = 1301) og

dem, der

har bestået

FVU-læsning 1, i hvert af årene fra 2006 til 2014 (1.353-2.592)

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

De svage

læsere

2006

2007

2008

Dansk

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Anden etnisk herkomst

Kilde: EVA’s bearbejdning på grundlag af data fra Danmarks Statistik.

FVU og de svage læsere

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

Figur 18

Fordeling på uddannelse for hhv. de svage læsere ifølge PIAAC (2011-2012) (n = 1301)

og dem, der

har bestået

FVU-læsning 1, i hvert af årene fra 2006 til 2014 (1.353-2.592)

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

De svage

læsere

2006

Grundskole

2007

2008

Gymnasial

2009

2010

EUV

2011

2012

2013

LVU

2014

KVU og MVU

Kilde: EVA’s bearbejdning på grundlag af data fra Danmarks Statistik.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

Figur 19

Fordeling på regioner for hhv. de svage læsere ifølge PIAAC (2011-2012) (n = 1301) og

dem, der

har bestået

FVU-læsning 1, i hvert af årene fra 2006 til 2014 (1.353-2.592)

45 %

40 %

35 %

30 %

25 %

20 %

15 %

10 %

De svage

læsere

2006

2007

2008

Midtjylland

2009

2010

2011

Hovedstaden

2012

2013

2014

Nordjylland

Syddanmark

Sjælland

Kilde: EVA’s bearbejdning på grundlag af data fra Danmarks Statistik.

FVU og de svage læsere

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

Figur 20

Fordeling på arbejdsmarkedsstatus for hhv. de svage læsere ifølge PIAAC (2011-2012)

(n = 1301) og dem, der

har bestået

FVU-læsning 1, i hvert af årene fra 2008 til 2013

(1.400-2.592)

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

De svage

læsere

2006

2007

2008

2009

Ledig

2010

2011

2012

2013

2014

Beskæftiget

Uden for arbejdsmarkedet

Kilde: EVA’s bearbejdning på grundlag af data fra Danmarks Statistik.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

Appendiks B

Metodebeskrivelse

I dette appendiks gennemgås kortfattet det til rapporten anvendte datamateriale, de anvendte

statistiske metoder samt de forbehold, man bør tage med hensyn til rapportens analyser.

Datakilder

Rapporten bygger på to særskilte datakilder, henholdsvis registerdata fra Danmarks Statistik (DST)

omhandlende deltagerne i FVU, trin 1, i perioden 2006-2014 og testdata fra den danske del af

PIAAC-undersøgelsen fra 2011-2012. Disse to datakilder er koblet sammen på cpr-niveau gen-

nem DST’s forskerserviceordning.

Registerdata fra DST

I forbindelse med projektet er der indhentet data via DST’s forskerserviceordning, hvor data er

blevet stillet til rådighed for EVA’s projektgruppe. Populationsdannelsen for dette er data om alle

personer, som i perioden 2006-2014 har påbegyndt et FVU-kursus i læsning på trin 1. Dette er

defineret på baggrund af det såkaldte Kursusregister fra DST (VEUV) ved hjælp af variablen Kur-

suskode (KURSKOD). For alle personer, der opfylder disse krav, er yderligere trukket data om be-

folkningsoplysninger, arbejdsmarkedstilknytning m.m. De samlede registre, der er trukket oplys-

ninger fra, fremgår af nedenstående liste:

BEF

KOTRE

BYSTRA/BYSTRB

VEUV

AMRUN

Datatilgængeligheden i de ovenstående registre varierer, hvorfor ikke alle registeroplysninger fin-

des for hele perioden. Da kursusregisteret er brugt til populationsdannelsen, og de seneste til-

gængelige data i kursusregisteret er fra 2014, løber analyserne i denne rapport ikke længere end

til 2014.

FVU og de svage læsere

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

For arbejdsmarkedsdataet gælder desuden, at seneste tilgængelige data er fra 2013, mens de tid-

ligst tilgængelige data er fra 2008. Dette skyldes, at disse arbejdsmarkedsdata stammer fra det

nyligt oprettede Arbejdsmarkedsregnskab uden normering (AMRUN), som bygger på e-

indkomstregisteret, som blev oprettet i 2008.

De tilgængelige data er blevet databehandlet af EVA’s projektgruppe.

PIAAC-data

I forbindelse med projektet er desuden anvendt data fra den danske del af PIAAC-undersøgelsen,

som blev gennemført i 2011 og 2012. Data fra PIAAC er stillet til rådighed af SFI og er ligeledes

tilgået gennem DST’s forskerserviceordning, hvorved det har været muligt at koble de to datakil-

der sammen på individniveau. PIAAC-undersøgelsen er en kombineret spørgeskema- og testun-

dersøgelse, som dækker et repræsentativt udsnit af befolkningen i Danmark i alderen 16-65 år.

Der indgår i alt 7.328 personer i PIAAC-undersøgelsen (SFI 2013a).

Læsescoren i PIAAC

For projektet har den væsentligste information fra PIAAC-datasættet været den såkaldte læsesco-

re. Som en del af sit formål havde PIAAC at undersøge danskernes læsefærdigheder, hvilket i

PIAAC kommer til udtryk ved en læsescore. Læsescoren i PIAAC er inddelt i 6 grupper (niveau 0 –

niveau 5), som defineres nærmere i appendiks C nedenfor. Det er denne læsescore, EVA i inde-

værende rapport benytter i en række analyser af deltagerne i FVU-læsning, trin 1.

Det er væsentligt at gøre opmærksom på, at brugen af læsescoren fra PIAAC skal tolkes med vis-

se forbehold. Forbeholdet skyldes til dels, at formålet med PIAAC-undersøgelsen har været at se

på læsefærdighederne i den danske befolkning, når det gælder specifikke undergrupper, mens vi

i indeværende rapport har haft som formål at se på specifikke personer med en given læsefær-

dighed (målt via læsescoren).

Fordi PIAAC har haft til formål at se på læsefærdigheder for grupper, har konsortiet bag PIAAC

benyttet sig af nogle forholdsvis komplicerede statistiske udregninger til inddelingen af læsefær-

dighederne. I PIAAC’s data identificeres således ikke enkeltindivider med en bestemt læsescore

men udelukkende grupper. Ved hjælp af disse statistiske metoder kan PIAAC opnå et mere præ-

cist tal for, hvor mange personer inden for en bestemt gruppe (fx mænd og kvinder) som har en

given læsescore. Populært sagt kan man sige, at det, fordi en persons testscore (i en hvilken som

helst test) altid vil svinge lidt fra dag til dag, ligeledes vil variere præcist, hvem der ender i dette

tilfælde med en læsescore på fx niveau 1, og hvem der vil ende med en score på fx niveau 2. De

statistiske modeller, som PIAAC benytter sig af på gruppeniveau, minimerer dog denne usikker-

hed, omend der stadig vil være en vis statistisk usikkerhed med hensyn til andelen af fx kvinder,

der tildeles læsescoren 1.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

Når vi i denne rapport benytter en persons læsescore i PIAAC som indikation på den pågælden-

des læsefærdigheder, er der således tale om en approksimation, da særligt personer, som ligger

tæt på skellet mellem to læseniveauer (fx niveau 1 og 2), kan ende med en læsefærdighed på ni-

veau 1, selvom det teoretisk kunne have været endt med en læsefærdighed på niveau 2, såfremt

de pågældende personer var blevet testet ugen før.

Da vi ikke i forbindelse med indeværende undersøgelse kan benytte de samme statistiske redska-

ber som PIAAC-konsortiet, givet at EVA’s formål med indeværende undersøgelse er et andet end

PIAAC’s, og at designet i indeværende undersøgelse specifikt kræver en unik identifikation af de

enkelte personers læsefærdigheder, benytter vi, hvad man kan betegne som den enkelte persons

approksimerede læsefærdighed. Dette giver en lidt større usikkerhed med hensyn til tallene ved-

rørende den enkeltes specifikke læsefærdighed, end tilfældet er i PIAAC-undersøgelsen, men det

er EVA’s vurdering, at denne usikkerhed er af minimal betydning for de anvendte analyser.

Bag denne vurdering ligger også, at indeværende rapport udelukkende benytter PIAAC-

læsescoren i forholdsvis simple analyser og til rent deskriptive formål.

Dog er det vurderingen, at den viden, vi får ud af at benytte PIAAC-data på denne måde, i gan-

ske høj grad opvejer evt. metodiske indvendinger mod denne brug. Data giver således et unikt

indblik i diversiteten i læsefærdigheder blandt deltagerne i FVU-læsning 1, som ellers ikke vil være

mulig at vurdere med tilgængelige data.

Statistiske metoder

I en række af analyserne i indeværende rapport udregnes den statistiske sandsynlighed for, om

forskelle de enkelte grupper imellem, fx andelen af mænd og kvinder, som deltager i FVU-

læsning 1, kan siges at være udtryk for en tilfældig variation, eller om der er statistisk belæg for

at sige, at de to andele er forskellige fra hinanden. Til dette benytter vi en andelstest og anvender

det gængse signifikansniveau på 0,05.

FVU og de svage læsere

Appendiks C

De seks læseniveauer i PIAAC

Beskrivelser af de seks læseniveauer i PIAAC, jf. SFI 2013, s. 63-64. Bemærk, at vi, medmindre

andet fremgår, i rapporten bruger betegnelsen svage læsere om personer med læsefærdigheder

på under niveau 1 eller på niveau 1.

Læsefærdigheder – niveauer

Under niveau 1 (score på under 176):

Opgaver på dette niveau består i, at respondenten skal læse korte tekster om velkendte emner og

finde en enkelt specifik oplysning. Kun et begrænset ordforråd kræves, og det forudsættes ikke, at

respondenten forstår sætningers eller afsnits opbygning eller andre træk ved teksten som helhed.

Der optræder sjældent konkurrerende oplysninger i teksten, og den oplysning, som respondenten

bliver bedt om at finde, fremtræder på helt samme måde i teksten som i spørgsmålet. Selv om tek-

sten kan være fortløbende, er det muligt at finde den rigtige oplysning uden hensyn til tekstens

sammenhæng. Opgaver under niveau 1 indeholder ingen træk, der er specifikke for digitale tekster.

Niveau 1 (score fra og med 176 til under 226):

De fleste opgaver på dette niveau fordrer, at respondenten læser relativt korte tekster – trykte eller

digitale, fortløbende, ikke-fortløbende eller blandede – med henblik på at kunne finde en enkelt op-

lysning, som er identisk med eller har samme betydning som den oplysning, der præsenteres i

spørgsmålet. Nogle opgaver kan fordre, at respondenten skriver en personlig oplysning i et doku-

ment, der indeholder ikke-fortløbende tekst. Teksten har kun lidt, om overhovedet nogen, konkurre-

rende oplysninger. Nogle opgaver kan fordre en simpel udpegning af mere end én oplysning. Der

forventes på dette niveau viden og færdigheder med hensyn til at kunne gen-kende almindelige ord,

vurdere, om sætninger giver mening, og læse korte tekstafsnit.

FVU og de svage læsere

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

Læsefærdigheder – niveauer - fortsat

Niveau 2 (score fra og med 226 til under 276):

På dette niveau er teksterne mere komplekse. Teksterne kan være trykte eller digitale, fortløbende,

ikke-fortløbende eller blandede. Opgaver på dette niveau fordrer, at respondenten kan sammenhol-

de tekst og spørgsmål ved hjælp af lettere omskrivning eller simple følgeslutninger. Konkurrerende

oplysninger kan i nogen grad være til stede i teksten. Nogle opgaver fordrer, at respondenten a)

gennemgår eller integrerer to eller flere oplysninger ud fra eksplicitte kriterier, b) svarer ved at sam-

menligne, modstille eller ræsonnere over oplysninger i spørgsmålet, c) navigerer inden for en digital

tekst med henblik på at få adgang til og identificere oplysninger fra forskellige dele af et dokument.

Niveau 3 (score fra og med 276 til under 326):

Teksterne på dette niveau er ofte komprimerede eller lange, herunder fortløbende, ikke-fortløbende

eller blandede eller på flere sider. Forståelse af tekster og retoriske strukturer er mere afgørende for

en korrekt besvarelse af spørgsmålene, især når det drejer sig om at finde rundt i kompleks digital

tekst. Opgaverne fordrer, at respondenten kan finde, fortolke eller bedømme en eller flere oplysnin-

ger – ofte ved at drage følgeslutninger på forskellige niveauer.

Mange opgaver kræver, at respondenten kan overskue meningen i længere tekstafsnit eller kan dra-

ge en række slutninger for at identificere og formulere svar. Ofte kræver opgaverne også, at respon-

denten er i stand til at se bort fra irrelevant eller uvedkommende tekst for at svare korrekt. Konkurre-

rende information er ofte til stede, men den er ikke mere fremtrædende end den korrekte informati-

on.

Niveau 4 (score fra og med 326 til under 376):

Opgaver på dette niveau fordrer ofte, at respondenten kan drage følgeslutninger for at integrere,

fortolke og sammenfatte oplysninger fra komplekse eller lange fortløbende, ikke-fortløbende eller

blandede tekster. Komplekse følgeslutninger og anvendelse af baggrundsviden kan være nødvendi-

ge. Mange opgaver kræver, at respondenten kan identificere og forstå en eller flere specifikke og

ikke-centrale ideer i en tekst for at fortolke eller bedømme små forskelle mellem påstande og doku-

mentation og mellem overtalelse og formidling af facts. Informationer, der kun har gyldighed under

visse betingelser, er ofte til stede og skal tages i betragtning af respondenten. Konkurrerende infor-

mation er til stede og er undertiden tilsyneladende lige så fremtrædende som korrekt information.

Niveau 5 (score 376-500):

På dette niveau kræver opgaverne, at respondenten er i stand til at søge og integrere information på

tværs af flere indholdsmættede tekster, sammenfatte beslægtede eller modsatte ideer eller syns-

punkter; eller bedømme argumenter baseret på fakta. Opgaverne kan også kræve anvendelse og

vurdering af logiske eller begrebsmæssige modeller. Et centralt krav er ofte bedømmelse af pålidelig-

heden af kilder til faktuel viden og udpegning af den relevante og centrale information fra kilderne.

Opgaverne kræver ofte, at respondenten er opmærksom på subtile retoriske træk og foretager

komplekse følgeslutninger eller anvender specialiseret baggrundsviden.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

Appendiks D

Referencer

• Danmarks Statistik 2015,

Nyt fra Danmarks Statistik

nr. 16

, 12. januar 2015

• EVA 2005,

Forberedende voksenundervisning

• EVA 2012,

Evaluering af forberedende voksenundervisning (FVU) – med fokus på aktivitet,

deltagerprofiler og udbydere

• EVA 2015.

Danskuddannelserne til voksne udlændinge. Sprogcentrenes arbejde med at kvali-

ficere kursisterne til beskæftigelse, uddannelse og medborgerskab.

• Kristensen, N., og Skipper, Lars 2009,

Effektanalyser af voksenefteruddannelse. Analyse af in-

divideffekter samt cost-benefit-analyse.

AKF og NCK

• SFI 2013a,

Færdigheder i læsning, regning og problemløsning med it i Danmark

; SFI 13:28

• SFI 2013b, Danskernes kompetencer – Danske resultater af OECD’s PIAAC-undersøgelse.

• SFI 2015, Om Danskernes kompetencer, SFI’s hjemmeside:

http://www.sfi.dk/undersøgelsesmetode-7224.aspx

• Undervisningsministeriet 2011, BEK nr. 973 af 19/07/2007,

Bekendtgørelse om undervisning

m.v. inden for forberedende voksenundervisning

• Undervisningsministeriet 2011, LBK nr. 380 af 19.4.2011,

Bekendtgørelse af lov om forbere-

dende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne

FVU og de svage læsere

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 200: Publikation: FVU og de svage læsere i Danmark - En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

Østbanegade 55, 3.

2100 København Ø

T 3555 0101

E [email protected]

H www.eva.dk

Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvaliteten

af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden,

der bruges på alle niveauer – fra institutioner og skoler til

kommuner og ministerier.

Læs mere om EVA på vores hjemmeside, www.eva.dk.

Her kan du også downloade alle EVA’s udgivelser

– trykte eksemplarer kan bestilles via en boghandler.

ISBN 978-87-7958-929-2

ISBN: 978-87-7958-929-2

9 788779 589292