Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 198
Offentligt
1631193_0001.png
Gl. Holte, marts 2016.
Kære Ellen Trane Nørby,
Jeg har prøvet at rette nedenstående spørgsmål først til Danmarks Fysik- og Kemilærerforening, siden
til hver af de tre læringskonsulenter for henholdsvis fysik/kemi, biologi og geografi. Alle har svaret, at
det udelukkende er et politisk spørgsmål, så derfor tillader jeg mig at stille samme spørgsmål til dig som
øverste politiske beslutningstager på området:
Hvorfor er det så vigtigt at presse den nye fællesfaglige naturfagsprøve igennem på så kort tid?
Jeg er en af de mange naturfagslærere, der sommeren 2017 skal føre min 9. klasse op til den nye
obligatoriske fællesfaglige naturfagsprøve. På trods af, at jeg har rigtig mange års undervisningserfaring
med særdeles flotte resultater, (i de seneste 5 år har gennemsnitskaraktererne for de klasser, jeg har ført
op, ligget mellem 7,5 - 9,8 ved 9. klasses mundtlig fysik/kemi afgangsprøve), føler jeg mig stadig
særdeles presset og dårligt klædt på til den nye prøveform.
I prøvebekendtgørelsen står der bl.a., at "det
er en
forudsætning,
at der i trinforløbet 7.-9. klasse har
været undervist i minimum 6 fællesfaglige naturfagsforløb".
Den forudsætning er det næsten umuligt at
overholde - af flere årsager:
For kort varsel til at sikre elevernes faglige forudsætninger
Prøvebekendtgørelsen blev først udsendt omkring årsskiftet 2015/2016. På daværende tidspunkt var det
indeværende skoleår både skema- og undervisningsmæssigst for længst planlagt og i fuld gang. Tilbage
har jeg tidsrummet fra 1. august 2016 til 1. april 2017 (brutto 8 måneder) til at gennemføre minimum 4
fællesfaglige fokusområder hver af 4-5 ugers varighed. Der ud over skal de rene fag faglige områder
også varetages. Det kan stort set ikke lade sig gøre på den korte tid, der er til rådighed.
For kort tid til at sikre undervisernes koordination og vejledning af eleverne
Der er tale om en radikal ændring af prøveform og derfor også af den daglige naturfagsundervisning.
Undervisningsformen skal gå fra at være rimelig fag faglig til en mere projektorienteret, som bl.a. skal
gøre eleverne i stand til selvstændigt at formulere relevante naturfaglige problemstillinger. Ved prøven
skal de også bevise, at de behersker de 4 naturfaglige kompetenceområder. Det stiller store krav til
vejledning af eleverne, men også til øget planlægning, samarbejde og koordinering naturfagslærerne
imellem. Alt i alt en helt ny proces i forhold til tidligere og derfor også rimelig tidskrævende.
For få muligheder for nødvendige kompetenceløft og efteruddannelse
Der er altså tale om helt nye undervisningsformer for de fleste af os. Kursusudbuddet med fokus på alt
"det nye” har i indeværende skoleår været meget begrænset. Undervisningsmaterialer ligeledes. Først
fra efteråret 2016 begynder det at lysne lidt.
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 198: Henvendelse af 7/5-16 fra Blovstrød skole om den nye fællesfaglige naturfagsprøve
1631193_0002.png
Forslag 1: Start med de kommende 7. klasser i skoleåret 2016-17
Hvis formålet med de foreslåede prøver er (citat fra lovforslaget): ”at
gøre flere elever interesserede i
og motiverede for at søge videreuddannelse med fokus på naturvidenskab”,
så tror jeg, det bedre kan ske
gennem et veltilrettelagt undervisningsforløb og ikke gennem hastværk. Optimal læring foregår i et
positivt miljø, ikke i et presset og stresset (jævnfør nyeste trivselsundersøgelse).
Det vil give meget mere mening, hvis det er de kommende 7. klasser, som starter efter sommerferien
2016, der bliver de første til at gennemføre den obligatoriske fællesprøve i naturfag sommeren 2019.
Hvorfor?
Fordi det vil give os naturfagslærere bedre tid til at planlægge, bearbejde, efterprøve ideer, gøre
fejltrin, justere, evaluere, videreudvikle, osv. Det er jo et udviklingsarbejde, vi skal i gang med.
Fordi det vil give os naturfagslærere bedre tid til at dygtiggøre os gennem kurser, workshops,
studiegrupper, fagteams m.v., så vi bliver bedre klædt på til at kunne give eleverne den
undervisning, som kan og skal udvikle deres naturfaglige kompetencer.
Fordi det vil give os mulighed for at gennemføre de lovpligtige fællesfaglige fokusområder i et
naturligt og fornuftigt tempo, inden for den fastlagte tidsramme på 3 år. (7. - 9. klasse).
Fordi det vil give os bedre tid og mulighed for at indpasse de andre enkeltfaglige kompetencemål.
Fordi det vil give os medejerskab i hele denne proces, frem for at det blot bliver et diktat fra
oven.
Og først og fremmest vil det give os naturfagslærere tid til at gøre tingene ordentligt og på en faglig
anstændig måde. Er det ikke det, vi alle ønsker?
Forslag 2: Supplerende fleksibel overgangsordning
Man kan eventuelt lave en fleksibel overgangsordning, så skoler forsøgsvis kan gennemføre en frivillig
fælles naturfagsprøve frem til sommeren 2019. Erfaringer fra disse forsøg kan komme mange flere til
gode, inden prøven bliver obligatorisk - og hvorfor i det hele taget gøre noget obligatorisk, når det langt
fra er gennemprøvet?
Tak fordi du tog dig tid til at læse min henvendelse. Udfordringen har selvfølgelig flere aspekter og
løsningsmuligheder, end jeg her har kunnet beskrive, og jeg er selvsagt til enhver tid parat til at indgå i
en videre dialog med ministeriet, hvis du finder det ønskeligt.
Med venlig hilsen
TOM STEENBERG
naturfagslærer på Blovstrød skole, 3450 Allerød.