Til minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby og til Folketingets
Børne- og Undervisningsudvalg
I Italiensklærerforeningen har vi med stor interesse læst regeringens reformudspil
Fra
elev til studerende
og følger levende med i den debat, der nu løber parallelt med
forhandlingerne på Christiansborg.
I udgangspunktet er vi glade for regeringens erklærede støtte til sprogfagene, men
ikke desto mindre frygter vi, at danske gymnasieelever i løbet af få år ikke længere
kommer til at kunne vælge italiensk eller andre mindre sprog som fag i gymnasiet.
Grundlæggende mener vi, at begyndersprog skal kunne indgå på lige fod med
fortsættersprog i studieretninger, således at det ikke kun er i sproglige studieretninger,
at begyndersprog kan indgå som studieretningsfag. I et interview i
Kr. Dagblad
(26/4-
16) fremgår det også, at ministeren selv gerne vil ”styrke både begyndersprog og
fortsættersprog og forventer, at forhandlingerne vil munde ud i en aftale om et
gymnasium, hvor flere elever har flere sprogfag.”
Selvom der ser ud til at være plads til sprog – og også mange sprog – i
reformudspillet, vil italiensk og de øvrige begyndersprog, der har “rang” af 3.
fremmedsprog i praksis stå med et meget yderligt mandat, når der skal vælges fag, da et
tilvalg af et begyndersprog som 3. sprog også vil være et valg af 5 A-niveau-fag, hvilket
vil afskrække mange – ikke på grund af sprogfagenes egenart, men på grund af pakkens
formelle sammensætning.
I reformudspillet henvises netop til at andelen af studenter med tre fremmedsprog er
faldet fra 33 procent i 2007 til 4 procent i 2015. Det vil efter vores mening ikke være
nok at ‘lokke’ med matematik på C-niveau. De unge vil være nervøse for en linje, der
kun rummer sprog og ikke f.eks. samfundsfag eller et kunstnerisk fag. Et forslag til at
løse denne problematik kunne være at sidestille begyndersprog og fortsættersprog som
2. fremmedsprog, så eleverne reelt frit kan vælge sprog efter interesse og ikke som led i
et puslespil af fag og niveauer. Det er netop i interessen for et begyndersprog, mange af
de mindre sprogfag i elevernes øjne bliver interessante. Den interesse udmønter sig i
motiverede elever, hvilket naturligvis er en værdi per se, men også kan have en positiv
effekt på frafaldsrisikoen.
Værdien af at styrke en bred vifte af sprog er imidlertid også økonomisk. Hvis man
tager italiensk og Italien som eksempel, er det værd at bemærke, at Italien er verdens
ottendestørste økonomi, og har den næststørste industriproduktion i Europa kun
overgået af Tyskland. Danmarks eksport til Italien beløber sig til ca. 15 mia. kr. årligt,
og tallet er i stigning. Norditalien har mere end 30 millioner købedygtige forbrugere,
iflg. Udenrigsministeriets tidsskrift
Eksportfokus
(nr. 1, 2015, s. 29). Her fremhæves
desuden, at den grønne omstilling er et vækstområde i Italien med store muligheder
for danske virksomheder, ligesom der også er stigende efterspørgsel på udstyr til
sundhedssektoren, ikke mindst fordi Italien vil have en af verdens ældste befolkninger i