BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 189: Talepapir fra samrådet den 12. april 2016 om behovet for øget antal daginstitutioner, modtageklasser m.v. som følge af det øgede antal flygtninge, jf. BUU alm. del - samrådsspm. X, Y og Z, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 189
Offentligt

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med

social- og indenrigsministeren

Svar på samrådsspørgsmål X, Y og Z

Børne- og Undervisningsudvalget

Ca. 10 minutter

Tirsdag den 12. april 2016, kl. 14.00-15.00, i lokale 2-080

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 189: Talepapir fra samrådet den 12. april 2016 om behovet for øget antal daginstitutioner, modtageklasser m.v. som følge af det øgede antal flygtninge, jf. BUU alm. del - samrådsspm. X, Y og Z, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Disposition

Indledning

Svar på spørgsmål X

Svar på spørgsmål Y

Svar på spørgsmål Z

Afrunding

1. Indledning



Tak til social- og indenrigsministeren for at opridse de overordnede rammer for

den store udfordring, som kommunerne står over for i forhold til at tage imod

det meget store antal flygtninge, der kommer til Danmark for tiden.



Jeg vil nu besvare de tre spørgsmål i forhold til konsekvenserne for elevernes

undervisning, læring og trivsel, hvorefter vi kan tage en samlet debat.

2. Svar på spørgsmål X



Som social- og indenrigsministeren netop sagde, er der ingen tvivl om, at rege-

ringen fuldt ud anderkender, at modtagelsen af de mange flygtninge har lagt og

fortsat vil lægge ekstra pres på kommunernes service og udfordre rammerne

for integrationsindsatsen.



Den artikel fra pol.dk den 10. januar 2016, som det første spørgsmål henviser

til, handler om et notat fra KL, der beskriver eksempler på nogle af de udfor-

dringer, kommunerne står overfor.



Jeg har ikke tænkt mig at gå i detaljer med de oplysninger, artiklen indeholder.

Jeg tror, at vi alle er enige om, at vi står over for en stor udfordring. Der er in-

gen tvivl om, at uanset hvilke tal man kigger på, så kan det ikke ændre på, at

det er en meget stor udfordring.



Det er uvist, hvor mange skolesøgende børn, der vil komme til landet, og hvor

mange af disse der vil skulle undervises i modtagelsesklasse i folkeskolen. Og

samtidig er det uvist, hvordan de enkelte kommuner og skoler konkret påtæn-

ker og har mulighed for at organisere og tilrettelægge undervisningen for at

kunne imødekomme børnenes behov for sproglig støtte, herunder antallet af

lærere og elever i modtagelsesklasserne.



Fra regeringens side tager vi de bekymringer, der er rejst fra både KL og en

række andre aktører meget alvorligt. Netop derfor har vi drøftet situationen

med KL og på den baggrund indgået en aftale om en række konkrete initiati-

ver, der skal sikre bedre og mere fleksible rammer for integrationsindsatsen i

kommunerne.



Kommunerne har i drøftelserne påpeget over for regeringen, at de oplever ud-

fordringer i forhold til at tilrettelægge sprogstimuleringsindsatsen for de mange

nytilkomne flygtningebørn, som ikke går i dagtilbud.



Derfor har regeringen og KL aftalt, at kommunerne i en midlertidig periode

skal have øget fleksibilitet til selv at tilrettelægge omfanget af og indholdet i

sprogstimuleringen for denne gruppe af børn.



Herudover har vi drøftet rammerne for modtagelsesklasser. Og på den bag-

grund er det aftalt med KL at hæve loftet for henholdsvis antallet af elever i

modtagelsesklasser samt hvor mange klassetrin, modtagelsesklasserne kan

spænde over. Vi har lagt op til at hæve loftet fra 12 til 15 elever – og 18 elever,

hvis der er helt særlige pædagogiske grunde. Og når det drejer sig om klasse-

spænd, har vi lagt op til at hæve tallet fra tre til fem. Det skal ses i lyset af, at

mange af de børn, der kommer i disse år, kommer fra de samme lande og har

den samme sprogbaggrund. Det er en anderledes opgave, end hvis man fx har

8-12 børn med forskellige baggrunde og forskellige sprog i bagagen.



Der er også flere af de børn og unge, som kommer hertil i disse år, som ikke

har gået i skole i en længere årrække. Derfor kan det være sådan, at forskellen

mellem aldersgrupperne er blevet udvisket. Af den grund lægger vi også op til

en større fleksibilitet i forhold til organiseringen.



Med i aftalen er også et initiativ, hvorefter kommunerne som noget nyt får mu-

lighed for at oprette særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske

børn og unge uden for rammerne af folkeskoleloven. De særlige tilbud om

grundskoleundervisning vil være et alternativ til folkeskolens undervisning i

modtagelsesklasser.



Kommunerne får altså større frihed til at indrette et tilbud, der matcher lige

præcis den gruppe af flygtningebørn, der kommer til den enkelte kommune,

herunder børn med krigstraumer og andet, som stiller særlige krav til organise-

ring af undervisningen. De frihedsgrader, kommunerne får, ændrer ikke ved, at

undervisningen naturligvis skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i

folkeskolen. Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at det sker.



Og endelig vil jeg nævne, at regeringen som led i aftalen vil søge at opnå aftale

med henholdsvis de frie grundskolers foreninger og Efterskoleforeningen med

henblik at sikre, at disse skoler tager del i ansvaret ved at tilbyde pladser til

flygtningebørn på skolerne.



Det lovmæssige grundlag i forbindelse med betaling og lignende er afklaret,

men vi ser selvfølgelig gerne, at foreningerne også forpligter sig på et vist antal

set i lyset af den store opgave, vi står over for.



Jeg synes, at det er en god aftale, som giver kommunerne bedre forudsætninger

for at løfte den store integrationsopgave. Det må være i alles interesse, at vi får

skabt de rigtige løsninger for den børnegruppe, der kommer, i stedet for ude-

lukkende at holde fast i, hvordan man tidligere har organiseret det. Man kan jo

nemlig heller ikke fastslå, at den hidtidige indsats har fungeret perfekt på alle

områder.



Mit ministerium er også i dialog med DLF om, hvordan ministeriet fx via ud-

vikling af inspirationsmateriale om undervisning af flygtningebørn kan støtte

op om kommunernes arbejde med denne gruppe børn.

3. Svar på spørgsmål Y



Det er den enkelte kommune, der har ansvaret for dagtilbud og skoler.



Det følger fx af dagtilbudsloven, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at

der er det nødvendige antal pladser i dagtilbud, og at der ydes støtte til de børn,

som har behov for det. Det følger desuden af loven, at alle dagtilbud skal give

børnene omsorg, bidrage til at de får en god og tryg opvækst, og fremme deres

trivsel, læring og udvikling.



På samme måde er det et kommunalt ansvar at sikre, at alle børn og unge får en

undervisning, der imødekommer deres forudsætninger og behov, og leder dem

godt videre i uddannelsessystemet og senere voksenlivet.



Det er vigtigt at understrege, at vi i regeringen ikke ønsker, at kommunerne

skal stå alene med opgaven. Vi har derfor lyttet til deres bekymringer, og

sammen har vi fundet en række områder, hvor vi via konkrete initiativer kan

bidrage til, at rammerne for integrationsindsatsen fremadrettet gøres bedre og

mere fleksible.



Herudover vil jeg gerne minde om, at der i forbindelse med folkeskolerefor-

men er afsat 1 milliard kroner til efteruddannelse af pædagogisk personale i

folkeskolen. Kommunerne kan vælge at prioritere midlerne til ekstra kompe-

tenceudviklende indsatser på fx dette område (spidskompetencer inden for fx

dansk som andetsprog eller nogle af de bredere opgaver med de børn, som også

har krigstraumer eller andet med i bagagen).



Og efter folketingsvalget i 2015 besluttede vi i regeringen at videreføre de 750

mio. kr. årligt, som over de seneste år er afsat til normeringer og god kvalitet i

dagtilbuddene. Det er selvfølgelig også med til at understøtte indsatsen, at vi

fastholder løftet på dagtilbudsområdet i Danmark.



Jeg mener, at vi i Danmark er rustede til opgaven – ikke mindst takket være de

mange dygtige og engagerede pædagoger og undervisere, som har deres dagli-

ge gang i dagtilbuddene og på skolerne.



Jeg tror, at alle ved, at det ikke bliver en let opgave. Men jeg har ikke desto

mindre en stærk tiltro til, at kommunerne kan klare den store udfordring, som

det uden tvivl er at skulle modtage og integrere flygtningebørn.



Mit ministerium er i dialog med Uddannelses- og Forskningsministeriet om

spørgsmålet om rekruttering og fastholdelse af lærere i folkeskolen. KL indgår

også i dialogen, og andre centrale parter vil blive inddraget i arbejdet på et se-

nere tidspunkt.

4. Svar på spørgsmål Z



Regeringen har som sagt lyttet til kommunernes bekymringer og har derfor

indgået en aftale med KL, der via konkrete initiativer skal bidrage til, at ram-

merne for integrationsindsatsen fremadrettet gøres bedre og mere fleksible.



Jeg har allerede nævnt de ændringer, vi har aftalt i forhold til klasseloft i mod-

tagelsesklasser, nemlig at man kan have lidt flere elever i klasserne, hvis de

overvejende har samme sproglige baggrund, og hvis det vurderes at være pæ-

dagogisk forsvarligt.



Herudover vil der som også tidligere nævnt blive mulighed for at lade modta-

gelsesklasser spænde over fem klassetrin i stedet for tre klassetrin.



Det er ikke hensigten, at lempelserne skal medføre konsekvenser for elevernes

trivsel og læring i modtagelsesklasserne.



Det gælder stadig, at den undervisning, som finder sted i modtagelsesklasser,

skal opfylde de samme krav til kvalitet, som almindeligvis gør sig gældende.



Det er en ny og stor opgave, vi står med. Men heldigvis har vi mange års erfa-

ring i Danmark med undervisning af tosprogede elever, og vi har kompetente

undervisere på området. Der er dog ingen tvivl om, at antallet gør, at det er

nødvendigt med en fleksibilitet til at organisere det anderledes end tidligere.

Samtidig står vi i den situation, at nogle kommuner ikke har haft modtagelses-

klasser i en årrække og pludselig skal til at organisere sig og løfte et ansvar på

dette område.



Jeg er meget opmærksom på at støtte kommunerne og skolerne i den store op-

gave, der er i at sikre undervisning af de mange flygtningebørn. Jeg har derfor

besluttet, at ministeriet læringskonsulentkorps i en periode skal prioritere mod-

tagelsesklasser og undervisning af tosprogede elever som led i deres vejled-

ningsindsats over for kommuner og skoler, så vi også her igennem kan under-

støtte arbejdet lokalt.



Kommuner har frem til 15. marts 2016 kunnet søge om kommunale vejled-

ningsforløb og temaforløb med henblik på sparring fra læringskonsulenterne i

skoleåret 2016/17.



Derudover har læringskonsulenterne i marts 2016 afholdt det årlige informati-

onsmøde om tosprogede elever. Temaet i år var den gode modtagelse af børn

og unge. Vi forsøger således fra ministeriets side at understøtte det store arbej-

de, der skal foretages lokalt.



Læringskonsulenterne afholder også en række temadage om modtagelse af ny-

ankomne elever i løbet af foråret, ligesom der åbnes for en hotline i ministeriet,

hvor skoler og kommuner kan få vejledning om modtagelsesklasser og under-

visning af tosprogede elever. Det skal selvfølgelig også ses i lyset af, at der

meget stor forskel på, hvor mange erfaringer man har gjort sig på området over

de senere år. Vi ønsker, at den nyeste viden fra både Danmark og udlandet kan

komme alle til gavn.

5. Afrunding



Afslutningsvis vil jeg opsummere, at regeringen er meget opmærksom på den

udfordring, kommunerne står over for.



Der er ikke nogen lette løsninger, og der er ikke én løsning, der er den rigtige. I

Hørsholm Kommune afprøver man fx en ordning, hvor eleverne sluses direkte

ind i undervisningen.



Der er behov for, at de frie grundskoler er med til at løfte ansvaret, go der er

behov for fleksible rammer for kommunerne, så de bliver i stand til at løfte op-

gaven, uden at det går ud over kvaliteten i dagtilbud og skoler – både for de

børn, der allerede er i dagtilbud og skoler i forvejen, og for de børn, der kom-

mer hertil.