Henvendelse fra Spansklærerforeningen 19. april 2016
Begyndersprog bør indgå på lige fod med fortsættersprog stx-studieretninger
Kommentarer til regeringens udspil:
Fra elev til studerende
Til Folketingets uddannelsesordførere
Spansk er i dag det største af de begyndersprog, som eleverne kan vælge som 2. fremmedsprog i
gymnasiet, omkring 8% af studenterne på stx har en studieretning med spansk, og i alt knap 29%
af studenterne har spansk som deres andet fremmedsprog.
Spansklærerforeningen ser af forskellige årsager reformudspillet som en alvorlig svækkelse af
spansk - og begyndersprog generelt. Dels udelukkes sproget fra at indgå som studieretningsfag i
ikke-sproglige studieretninger, dels bliver det vanskeligere at vælge det som andet fremmedsprog
uden for studieretning. Det er bekymrende, at man således nedprioriterer den sproglige
mangfoldighed og bredde i gymnasiet
Vi har derfor to konkrete forslag vi vil bede jer overveje for at styrke de sproglige og globale
kompetencer hos fremtidens studerende:
1. Begyndersprog bør i studieretninger sidestilles med fortsættersprog, så alle typer af 2.
fremmedsprog kan indgå også i fx samfundsvidenskabelige studieretninger.
2. Alle gymnasieelever bør have mulighed for at vælge spansk og andre begyndersprog,
herunder kinesisk, russisk mv. som valgfag uden for studieretningen. Dette kan fx ske
gennem et retskrav om at kunne vælge begyndersprog, også når det udgør et femte fag på
A-niveau.
Vi har en række uddybende kommentarer til forskellige dele af udspillet:
1. Reformudspillet har den klare intention, at flere elever skal vælge en studieretning med
flere fremmedsprog på højt niveau, men vi frygter at resultatet kan blive det stik modsatte:
Man nedlægger den flersproglige studieretning (med engelsk A og spansk A), som reelt er
den eneste eleverne vælger i dag, i håbet om at der måske vil være flere der vælger en
supersproglig studieretning med engelsk, fortsættersprog og begyndersprog - en
studieretning, der i dag desværre vælges af forsvindende få elever.
2. Udspillet ønsker at styrke elevernes globale kompetencer.
Vi står over for en højere grad af integration og globalisering end nogensinde før i
verdenshistorien, så intet kan være vigtigere end at styrke elevernes forståelse for og
bidrag til løsning af globale problemstillinger.
Netop derfor er det vigtigt, at man også sikrer den sproglige mangfoldighed. Hvis ikke
eleverne stifter bekendtskab med nye sprog i gymnasiet, hvor skal det så ske? Vi bør give
eleverne bedre mulighed for at lære flere sprog end engelsk og tysk – opnå bevidsthed om
verden også uden for det europæiske kontinent.
3. Udspillet synes at lægge som præmis, at vi skal uddanne i de sprog, der efterspørges af
erhvervslivet. Accepterer man denne præmis, er det vigtigt, at man planlægger langsigtet.
Man bør ikke kun se på, hvem der er vores største handelspartnere i dag, men også på
hvilke markeder, der kan blive vigtige fremover. Fx sagde Lars Løkke Rasmussen under det