Konsekvenser af besparelser FL2016
Baggrund
Som den eneste skoleform bliver Frie Fagskoler besparet med hele 20% på driftstaxametret.
Fagskoleprojektet ser nu ud til at vælte, fordi besparelsen forrykker en hårfin økonomisk balance mellem de
tre frie kostskoleformer: Højskoler, Efterskoler og Frie Fagskoler. Det sker blot 9 måneder efter, at et enigt
Folketing gav Frie Fagskoler en ny lov, der skal motivere og ruste flere unge til at tage en erhvervsuddannelse.
Vælger man at bespare de frie fagskolers driftstaxameter, er det et tydeligt
politisk
signal om, at Frie
Fagskoler ikke skal lave praktiske og erhvervsrettede kurser. Samtidigt kan skolerne hente
økonomi
ved at
skifte til at blive kombinerede høj-og efterskoler.
Der er således både politiske og økonomiske årsager til, at vores skoler ser sig nødsaget til fravælge Frie
Fagskolers projekt.
Hvad mistes ved, at Frie Fagskoler går til grunde?
Frie Fagskoler har den 1. januar 2015 fået ny lovgivning med henblik på, at vi skal være en selvstændig
kostskoleform. Frie Fagskoler kan og skal noget andet end efterskoler og højskoler - og har en anden
målgruppe. Forskellen er:
Lovbundet fokus på praktisk-faglig undervisning i mindst 1/3 af undervisningen (”tredjedelskravet”)
Mentorordning for særligt udfordrede unge
Enkeltfagsprøver til de unge, som ikke har 2 i gennemsnitskarakter i dansk og matematik for at komme
ind på erhvervsuddannelserne
Målrettet samarbejde med erhvervsliv og erhvervsskoler
En bred vifte af kurser med erhvervsrettet fokus, hvor erhvervspraktik er en væsentlig del.
Tidlig individuel målrettet vejledning til arbejde, uddannelse og liv (mentorordningen)
Livsstilsundervisning
Større omkostninger
Foreningen erfarer, at besparelserne bl.a. har til hensigt at ligestille Frie Fagskoler og Efterskolernes
driftstaxameter. Frie Fagskolers krav om mindst 1/3 praktisk undervisning betyder, at vi er lovbundet til en
større udgift. Den praktiske undervisningsform i værksteder indebærer bl.a. en
højere lærer-elev-ratio
end
traditionel undervisning.
Skoleformens praktisk-faglige kostskoleprofil, som netop udgør et vigtigt supplement i de generelle udbud af
undervisningstilbud, er med andre ord mere omkostningsfuldt end efterskolernes. Denne forskel er konkret
og har historisk været anerkendt under vores tidligere lovgivning, og skolerne har haft en klar forventning
om at kunne disponere i overensstemmelse hermed i fremtiden, ikke mindst set i lyset af den brede støtte i
Folketinget til skoleformens øvrige rammevilkår.