BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 165
Offentligt

Årsberetning

2015

Pas godt på mangfoldigheden

Det er så dejligt, at man kan være sig selv

Could we also be happy?

Integrationsbegrebet er blevet meningsløst

Det er så svært at forklare skoleformen, og så let at mærke den

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Intet er nødvendigt. Der er intet, du skal. Der findes

ingen ”nødvendighedens politik”, ingen uundgåe-

lig fremtid. Der er materie, vilje og håb. Du kan ikke

gemme dig bag talværdier og prognoser. Ingen kan

give dig svar eller vise dig vejen, du skal gå. Du må

vælge livet og tro på noget. Det er oplivelse!

Brian Degn Mårtensson, Lektor og cand. pæd i pædagogisk

filosofi, Friskolebladet nr. 6, 2015

Årsberetning 2015 – 129. år

Marts 2016

ISSN: 0903-3181

Udgivet af Dansk Friskoleforening

Friskolernes Hus

Middelfartvej 77, Båring

5466 Asperup

62 61 30 13

[email protected]

www.friskoler.dk

Redaktion og tilrettelæggelse

Friskolernes Hus

Kommunikationsforum

Layout

Lee Storm design

Foto

Charlotte Dahl, Billeder fra Odense Friskole

Henrik Sørensen

Sine Nielsen

Tryk

MV-Tryk A/S

Oplag

13.500

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Indhold

/ Årsberetning 2015 – 129. år

En hyldest til forskellighederne

05 Foreningens skriftlige beretning

Indkaldelse til landsmøde 2016

Skoler for alle

Interview med tovholderne ved 5 saloner

Forskellighedernes Fællesskab

Præsentation af foreningens mangfoldighed

Kurser og arrangementer for dig!

Det har betydning, om man er friskole eller lilleskole

Interview med Sune Jon Hansen

Eleverne taler!

Interview med elever fra 4 helt forskellige skoler

Pas godt på mangfoldigheden

Interview med minister for Børn, Undervisning og Ligestilling

Ellen Trane Nørby

Dansk Friskoleforening som politisk aktør

40 Integrationsbegrebet er blevet meningsløst

Artikel af Tarek Omar

Could we also be happy?

Artikel af Mr. Yeonho Oh

Pionerånd og arbejdsweekender

Interview med forældre og lærer på KonTiki Skolen

Hvor kommer pengene fra?

Friskolens vilkår og rammer

Statistik 2015

Engagement i foreningens fora

Årsregnskaber 2015

Præsentation af Friskolernes Hus

Præsentation af styrelsen

80 Dansk Friskoleforenings udvalg

Friskolernes Danmarkskort

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

En hyldest til forskellighederne

Måske er du lærer? Forældre? Skoleleder? Skolekreds-

medlem? Pedel? Pædagog? Sekretær? I så fald er du

medlem af Dansk Friskoleforening via din skole. Måske

er du politiker, samarbejdspartner eller blot almindeligt

nysgerrig på friskolerne i Danmark? Under alle omstæn-

digheder: Velkommen til årsberetning 2015.

Vi håber, du med dette skrift får et indtryk af, hvad Dansk

Friskoleforening er optaget af, hvem vi samarbejder

med, og hvordan friskolernes rammer og vilkår er skru-

et sammen. Forhåbentligt gør det dig klogere på, hvad

foreningen er for en størrelse.

Årsberetningen er den formelle indkaldelse til forening-

ens landsmøde den 30. april – 1. maj, som afvikles i

Kolding. Her samles vi i det store fællesskab og lader

taget lette, når vi synger. Vi mødes i anledning af den

årlige generalforsamling, men landsmødet er også den

årlige fælles-fest for friskolerne med foredrag, musik,

netværk og inspiration. På side 13 kan du læse mere om,

hvad der er på programmet, og på side 14 er der inter-

views med tovholderne ved de fem saloner, landsmødet

byder på, der på hver sin led handler om at turde tænke

nyt.

Årsberetningens artikler og emner afspejler den vision,

foreningen har arbejdet med i gennem nogle måneder.

Visionen hedder i korthed »skoler for alle«, og heri lig-

ger en hyldest til forskelligheden, som er Dansk Friskole-

forenings varemærke. Foreningens 337 medlemsskoler

er beviset på netop det. På side 20 får du et indtryk af,

hvordan rødder, stamme og krone er skruet sammen på

det træ, man kunne kalde Dansk Friskoleforening.

Det er dét, friskoler og private grundskoler handler om:

friheden til at gå andre veje og friheden til at bygge skole

på holdninger og værdier. Dette synspunkt møder med

jævne mellemrum modstand blandt politikere og i den

brede offentlighed. For - hvor fri må en fri skole egent-

lig være? Og hvor frisindede er vi, når det kommer til

stykket?

I interviewet med Ellen Trane Nørby, minister for Børn,

Undervisning og Ligestilling, på side 34, står det klart,

at hun er imod standarder og for mangfoldighed. Når

det kommer til friskoler og private grundskoler er Ellen

Trane Nørby blandt andet optaget af friskolernes mo-

del for det forpligtende fællesskab. På side 48 - i artiklen

»Pionerånd og arbejdsweekender« - fortæller forældre

og lærere på KonTiki Skolen om, hvordan dette fælles-

skab og engagement bliver håndteret på lige netop deres

skole.

Fire elever fortæller på side 27 om, hvor-

dan det er at gå i skole. De fire skoler er vidt

forskellige, men for eleverne tegner der sig et

billede: tydelige værdier i trygge læringsmil-

jøer med en tæt kobling mellem ansatte og

elever og mellem forældre og skole.

I 200 året for Christen Kolds fødsel er det

godt at blive mindet om den kamp mod auto-

riteterne for en græsrodsstyret børneskole,

som han stod i spidsen for, og som er funda-

mentet for den ret, forældre i dag har til at

vælge undervisning for deres barn.

I styrelsens beretning på side 5 kan du læse

om, at det netop er denne frihedstradition,

Danmark lovprises for i udlandet. Senest i

Bulgarien hvor en gruppe forældre brænd-

ende ønsker sig at kunne vælge en anden sko-

letype end den statslige, og derfor ser med

misundelige øjne mod Danmark. Og i Syd-

korea har én mand – Mr. Oh - nu holdt 420

foredrag på 2 år om den danske frie uddan-

nelsesmodel, som sætter spirer på den anden

side af kloden.

Integration og minoritetsrettigheder fylder

meget på den offentlige spiseseddel og der-

for også meget for Dansk Friskoleforenings

medlemsskoler, men spørgsmålet er, om vi

taler om det samme? Journalist Tarek Omar

mener, begrebet »integration« er blevet

meningsløst, fordi det bruges forkert. Læs

hans artikel på side 40.

Modet til at turde forskelligheden og dermed

respektere andres syn på livet indebærer di-

versitet. Det håber vi, denne årsberetning er

med til at understrege.

Rigtig god læselyst!

Kommunikationsforum

Dansk Friskoleforening

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

Peter Bendix Pedersen ved konferencen »Free development of Education« i Sofia, Bulgarien.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Skriftlig beretning

Af Dansk Friskoleforenings styrelse

Debatten om friheden til at lave skole på et

særligt værdigrundlag blusser ofte op. Når

eksempelvis en friskole med indvandrerbag-

grund eller en kristen friskole åbent fortæller

om det værdigrundlag, de bygger skole på, ud-

fordrer det majoritetens tolerance for frihed.

Det bekræfter behovet for, at vi jævnligt drøfter

disse grundlæggende frihedsrettigheder og

grundtanken bag mindretalsbeskyttelsen, som

friskolerne er udtryk for.

På trods af, at det til tider kan føles som om,

frihedsbegrebet i Danmark begrænses, så ser

råderummet for skolefrihed helt anderledes

ud i mange andre lande. I februar måned var

Dansk Friskoleforening repræsenteret ved en

konference i Bulgarien, som adresserede be-

hovet for at have frie skoler. Siden 2011 har

en gruppe meget entusiastiske og engagerede

mennesker i Bulgarien arbejdet vedvarende

med at få mere frihed til at vælge skole og ud-

dannelse til deres børn. Der er overvældende

stor interesse for alternative pædagogiske til-

gange til undervisning, som et svar på et stats-

ligt ensrettet og gennemkontrolleret skole-

system. Et system der er tilrettelagt i detaljer

og ikke levner plads til hverken lærerprofes-

sionel udfoldelse eller forældreengagement til

gavn for børns læring.

Gennem flere år har de frie skoler også ople-

vet stor interesse fra sydkoreanske skolefolk,

der på samme måde ønsker at blive klogere

på, hvordan man kan håndtere friheden i ud-

dannelsessystemet. På side 44 i denne årsbe-

retning er der endnu et vidnesbyrd om dette,

idet Mr. Yeonho Oh fra Sydkorea fortæller om

sin fascination af Danmark, og om hvorfor han

skrev bestselleren »Could we also be happy?«.

Dansk Friskoleforening inviterer sammen med

Efterskolerne og Den frie Lærerskole til en in-

ternational konference november 2016 under

overskriften ”Togetherness as motivation”.

Vi ønsker at være med til at italesætte fælles-

skabets betydning i skolen.

Vi lever i en global virkelighed. Derfor giver det

god mening at videndele med bulgarere, syd-

koreanere og andre internationale skolefolk

og bidrage med argumenter om et mangfoldigt

og flersidet skolesystem bestående af såvel en statslig

skole som en fri skole.

Minister med hjerte for de frie skoler

Folketingsvalget i juni 2105 medførte en ny regering og

dermed også en ny undervisningsminister: Ellen Trane

Nørby (V). Med de seneste års store forandringer i folke-

skoleregi har folkeskolen naturligt størst bevågenhed,

og ministeren har udtrykt, at hun er indstillet på at

følge loven op med nødvendige justeringer og tilret-

telser.

Der er heldigvis ingen tvivl om, at Ellen Trane Nørby

også ser friskolerne og de private grundskoler som et

vigtigt og inspirerende supplement til folkeskolen. Det

ligger i lige forlængelse af traditionen for den flerspore-

de grundskole, og det er glædeligt, at både ministeren

og ministeriet vægter en samlet grundskole bestående

af folkeskolen, friskoler og private grundskoler.

Det har konkret udmøntet sig i ministeriets

Afdeling

for Undervisning og Dagtilbud.

Her tog man i efteråret

2015 initiativ til at afholde en række møder, hvor

forskellige parter fra folkeskolen, friskolerne og de

private grundskoler og efterskolerne mødtes for at

videndele om praksis. Rammebetingelserne for skole-

formerne er forskellige, men opgaven og ansvaret for at

give eleverne et undervisningstilbud, der udvikler dem

fagligt og personligt, er enslydende. Derfor kan disse

møder være med til at give inspiration til udvikling

på de enkelte skoler, men også understøtte det sam-

arbejde, der kan være gavnligt på tværs af sektoren og

med ministeriet. Det er en af måderne at finde ind til

kernen i, hvad der virker i skolen.

Koblingsprocenten fik et nøk opad, men vi er ikke

i mål

Arbejdet med finansloven for 2016 startede allerede

i det tidlige forår 2015. Vi vidste på forhånd, at lock-

outen i 2013 ville få alvorlige konsekvenser for til-

skuddet i 2016, da de reducerede udgifter i folkeskolen

påvirker tilskuddet til friskoler og private grundskoler

direkte – altid med tre års forsinkelse. En nedgang på

ca. 1.200 kr. pr elev, som var i sigte, ville indebære et

markant mindre sektoroverskud, og en del skoler ville

reelt være lukningstruede.

Sensommeren og efteråret 2015 var derfor en travl

tid med møder og aktiviteter med det ene formål at

klargøre over for ministeren og andre politikere, at det

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

ville få alvorlige konsekvenser for friskolerne,

hvis der ikke blev taget hånd om de alarmeren-

de udsigter til stærkt forringede økonomiske

vilkår på skolerne – både i 2016 og årene frem-

over.

Og det glædelige skete: Friskoler og private

grundskoler får 120 mio. kr. mere hvert år

fra 2016 – eller hvad der svarer til to procent

mere. Dermed er de seneste års nedgang i

statstilskuddet fra 75% i 2010 til 71% i 2015

vendt til nu 73% fra 2016 og fremefter. Det er

godt – men ikke nok til at sikre et rimeligt og

stabilt økonomisk fundament for friskolerne.

Det er ægte problemstillinger, at geografi be-

tyder noget for skoledrift, at lønomkostninger

og priser er forskellige rundt om i landet, at

økonomi har indflydelse på skolers evne til at

løfte børn fagligt og socialt, at skolepenge ikke

skal blive uhørt høje og dermed afskære no-

gen fra det frie skolevalg, at der er forskel på

at drive en meget lille skole og en meget stor

skole m.v. Der er en lang række parametre, der

spiller ind på det at drive skole, og vi er nødt

til realistisk at se på, hvordan vi kan sikre flere

procentstigninger, hvis friskolerne og de pri-

vate grundskoler skal være reelle alternativer

og et supplement, der understøtter det frie

skolevalg og en mangfoldig grundskole.

Den folkelige stemme blev hørt

Når det lykkedes at opjustere koblingsprocent-

en med virkning fra 2016, skyldes det selvføl-

gelig flere ting. Lydhøre og modige politikere,

der bragte vores ønske helt ind på forhand-

lingsbordet og holdt fast i, at det var vigtigt at

få yderligere økonomi til friskolerne og de pri-

vate grundskoler.

Men det lykkedes ikke mindst, fordi forældre,

lærere og ledere rundt om på friskolerne rej-

ste sig og lavede noget larm. Jeres aktive med-

virken og direkte dialog med lokale politikere,

læserbreve, mailkorrespondance med minis-

teren, debatmøder, opråb og meget andet gav

et klart billede af en folkelig stemme. Ikke en

sur og tvær stemme, men en alvorlig og ægte

bekymret stemme, der sobert og ligetil frem-

lagde historier fra dagligdagen.

Det viser, at friskoler springer ud af civilsam-

fundet, at friskoler er samlingspunkter i lokalmiljøet,

og at politikere lytter til det folkelige bagland. Det skal

vi blive ved med.

Er lærergerningen på friskoler og folkeskoler

sammenlignelig?

Frie Skolers Lærerforening har valgt en markant kom-

munikation om lærerlønninger i de frie skoler con-

tra folkeskolen. Den højlydte kampagne gentager, at

lærere på friskoler, private grundskoler og efterskoler

får mindre i løn end lærere i folkeskolen. Frie Skolers

Lærerforening taler på sine medlemmers vegne, hvilket

er nyttigt og rigtigt, men det er forkert at udstille hele

sektoren som et generelt lavtlønsområde. Det er ikke et

gældende og sandfærdigt billede.

Det ligger helt fast, at lønsystemet er sammensat af

forskellige dele - blandt andet Ny Løn. Det er vi enige i,

men det giver kun mening at sammenligne løn lokalt, og

dermed få et overblik over, hvorvidt en lærer på en fri-

skole får mere eller mindre i løn end en folkeskolelærer

i den pågældende kommune. Her er der både eksempler,

der peger i retning af, at friskolelærere får det samme,

mindre eller endda mere i løn sammenlignet med fol-

keskolerne. Der er grund til at have opmærksomhed

på, om der er tilstrækkelig balance i lønniveauet mel-

lem friskoler og folkeskoler, men diskussionen er mere

nuanceret end som så.

Løn indgår i det samlede økonomiske arbejde og pri-

oriteringer på friskolerne, og friskolernes ledelser har

til opgave at tage ansvar for dette. Det er helt indlysen-

de. Løn aftales og udmøntes selvfølgelig på den enkelte

skole, og i Dansk Friskoleforening har vi fuld tillid til, at

skolernes ledelser ansvarligt tager vare på den opgave.

Friskolerne er forpligtede på at varetage løndannelsen

på bedste vis, og skal herunder medregne et godt ar-

bejdsmiljø som et samlet billede af friskolen som

arbejdsplads. Derfor kan man også med rette spørge sig

selv, om der er forskel på jobbet som friskolelærer og

folkeskolelærer? – og er det en præmis, at vi skal være

ens? Det kan eksempelvis dreje sig om antallet af elever

pr. klasse, graden af selvbestemmelse og indflydelse i

skolens liv, mulighed for at udøve sin lærerprofession

m.v. Alt sammen parametre, der er med til at definere

en given ansættelse. I det hele taget må man forholde

sig mere nuanceret til, hvilke forhold, der gør sig gæld-

ende for at være en attraktiv arbejdsplads.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Samtidig kan skolerne konstatere, at mange

lærere og pædagoger ønsker ansættelse på en

friskole. Halvdelen af Dansk Friskoleforenings

medlemsskoler har i løbet af 2015 oplevet øget

søgning fra pædagoger, lærere m.v., som ønsker

ansættelse på skolerne. Noget tyder altså på,

at friskolerne fortsat er attraktive arbejds-

pladser – uagtet eventuelle lokale lønmæssige

forskelle.

Dansk Friskoleforening er, i modsætning til

Frie Skolers Lærerforening, en interesseorga-

nisation med et bredt medlemsbegreb og arbej-

der for de bedst mulige vilkår for at oprette og

drive friskoler. Det er afgørende vigtigt, at skol-

erne sikres et stabilt økonomisk fundament for

den samlede skolevirksomhed, og derfor skal

vi fortsat kæmpe for et øget statstilskud.

Fra ministerens side var der i finansloven for 2016 pri-

oriteret samme tilskudsniveau til vikardækning som i

2015, hvorfor det ville være muligt at fastholde antallet

af karensdage. Men flertallet i Fordelingssekretariatets

bestyrelse, bestående af repræsentanter for de frie

grundskoleforeninger og Frie Skolers Lærerforening,

har prioriteret at anvende de økonomiske midler til fri-

tagelse for kontingentbetaling. Vi må derfor konstatere,

at der desværre ikke er enighed omkring disse forhold,

og de synspunkter, som Dansk Friskoleforening står for,

er i mindretal i bestyrelsen.

Fordelingssekretariatets formål er entydigt, og har til

formål at fordele de midler der henlægges efter politisk

beslutning. Derfor er Fordelingssekretariatet en vigtig

fælles institution for friskoler og private grundskoler.

Derfor er det uhensigtsmæssigt, at der ikke kan skabes

større enighed om opgaven.

Friskolerne påtager sig flere inklusionsopgaver

end andre frie skoler

Den samlede grundskole har en fælles udfordring i for-

hold til at løfte inklusionsopgaverne.

Det er en opgave, der kræver stor bevågenhed og res-

sourcer, hvilket også fremgår af den rapport, der i det

sene efterår 2015 tydeligt konkluderede, at friskolerne

løfter en stor opgave med inklusion. Næsten to tredje-

dele af friskoler og private grundskoler har en elev-

andel på mellem 5 og 15 procent med inklusionsbehov

– altså elever med støttebehov under 12 ugentlige lek-

tioner. En sjettedel af skolerne har et antal inklusions-

elever svarende til 15 procent eller mere.

Der er ingen tvivl om, at de økonomiske ressourcer, der

er forbundet med opgaven, er afgørende for, hvor godt

skoler lykkes med inklusionsopgaven. Det gælder både

folkeskoler og friskoler samt private grundskoler. Den

nuværende økonomiske ordning med et grundtilskud

på 70.000 kr. pr skole plus 300 kr. pr. elev er en let og

ubureaukratisk måde at håndtere opgaven på. Men

ordningen tager ikke tilstrækkelig højde for, at peng-

ene ender der, hvor der er mest brug for dem. Konse-

kvensen er, at nogle skoler – især de små og mindre

friskoler – må afvise elever med disse særlige behov på

grund af for få ressourcer.

Det medfører straks kritik og påstande om, at friskoler

og private grundskoler ikke løfter opgaven med inklu-

sion i tilstrækkelig grad. Evalueringsrapporten påviser

det modsatte, ligesom undervisningsminister Ellen

Trane Nørby på et samråd (den 2. februar 2016) klart

Uenighed blandt de frie grundskole-

foreninger om vikarmidler og karensdage

Arbejdet i bestyrelsen for Fordelingssekretari-

atet har været turbulent i det seneste år.

Der er sket en del justeringer i administra-

tionsgrundlag og retningslinjer for de forskel-

lige ordninger: befordring, friplads, sygeun-

dervisning, uddannelsestilbud og ikke mindst

i vikartilskud, hvor et væsentligt forhold er den

forøgede karensperiode ved læreres og øvrige

personalers sygefravær. Dansk Friskolefor-

ening er bekymret for dette både i forhold til at

sikre kvalitet i undervisningen ved sygefravær

og i relation til arbejdsmiljøet. Fravær blandt

kolleger vil ofte medføre ekstra pres på de

øvrige ansatte. Skolernes økonomiske vished

ved sygefravær er derfor med til at sikre sta-

bilitet i skoledriften, og med denne ordning er

den solidariske og forsikringslignende ordning

via Fordelingssekretariatet sat under pres.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

afviste, at friskolerne og de private grundskol-

er ikke tager deres andel af inklusionsopgaven.

I Dansk Friskoleforening mener vi, at sektoren

naturligvis skal løfte inklusionsopgaven og

bidrage med de særlige indgangsvinkler som

netop vores medlemsskoler har mulighed for.

Derfor må sektoren stå sammen om at finde

bedre måder at fordele ressourcerne på, så de

ender der, hvor der er identificeret et behov

for at løse inklusionsopgaven. Det bør samtlige

skoleforeninger være interesseret i at bakke op

om. Det er Dansk Friskoleforenings synspunkt,

at sektoren har en fælles interesse i at sikre, at

det sociale engagement ikke neddrosles, for-

di midlerne fordeles ligeligt fremfor efter de

konkrete behov.

Forældre, der har børn med støttebehov, vil des-

uden med rette kunne kritisere sektoren for,

at der reelt ikke er et frit skolevalg, hvis ikke

det er muligt at vælge en friskole eller privat

grundskole uanset elevens særlige behov. Det

fremgår tydeligt i regeringsgrundlaget, at dette

også er en dagsorden, der optager politikerne:

”elever med særlige behov skal have bedre

mulighed for at vælge en fri grundskole”. Det vil

med stor sandsynlighed blive en aktuel dags-

orden i den kommende tid.

Nye regler styrker skolernes specialunder-

visning

Med ikrafttrædelse af den reviderede lov om spe-

cialundervisning og inklusion, og med finans-

lovens øgede økonomiske ramme, er der nu

endnu bedre muligheder for at varetage op-

gaven med specialundervisning. Friskolerne

kan helt åbent tilrettelægge og afvikle special-

undervisning på en solid måde og samtidig

få øgede økonomiske ressourcer, der gør det

muligt både at øge kompetencerne, men også

at få en bedre økonomisk drift.

Derfor er det glædeligt at konstatere, at flere

skoler også er i gang med at tilrettelægge en

specialundervisningsprofil. Disse friskoler

bliver ikke »specialfriskoler«, men friskoler

der evner at arbejde pædagogisk og læring-

smæssigt med forskellige børn – også børn

med særlige behov. Friskoler har en særlig

evne til at gøre det daglige skolefællesskab til en ressource, der i

udstrakt grad magter at rumme forskellige børn.

Elever udskrives kun sjældent på friskolerne

Ombudsmanden har fået få men reelle klager om udskrivning af

elever på skoler. Dette har medført, at ombudsmanden har bedt

undervisningsministeriet undersøge muligheden for at indskrive

børns rettigheder i friskoleloven. FNs Børnekonvention slår fast,

at et barn har ret til at give udtryk for sine egne synspunkter i

sager, der vedrører barnet.

I et tæt og frugtbart samarbejde – også med Danske Skoleelever

– har de frie skoleforeninger og ministeriet udarbejdet pjecer til

brug for ledere og lærere samt elever om, hvordan børn inddrag-

es, når der er tale om udskrivning. En evaluering viser, at en ud-

skrivningsproces er vanskelig og ofte tager tid, fordi alle ønsker

at være grundige. Men evalueringen viser også, at der faktisk

ikke sker mange udskrivninger af elever på friskoler og private

grundskoler. Begge dele er positivt, men vi skal hele tiden blive

bedre til at håndtere disse sager. Selvfølgelig skal børn høres

og inddrages, og det er også nødvendigt både at forholde sig til

forældrenes myndighed og ansvar, ligesom børns alder også er

afgørende for, i hvilket omfang børn skal inddrages i disse svære

processer. Arbejdet fortsætter, og det er endnu uafklaret, om

det er nødvendigt at ændre på friskoleloven. På side 63 i denne

beretning kan du læse mere om udskrivning af elever på Dansk

Friskoleforenings medlemsskoler, hyppighed og årsagssammen-

hænge.

Tilsynet skal føres med respekt for skolesynet

I 2010 blev det certificerede tilsyn indført – altså kravet om,

at alle tilsynsførende skal gennemgå et uddannelsesforløb og

dermed godkendes af ministeriet til at varetage et tilsyn på fri-

skoler og private grundskoler. Der er nu gået seks år, og der er

foretaget en evaluering af, hvordan kvaliteten og varetagelse af

tilsynet sker.

Den væsentligste anke er spørgsmålet om uvildighed, hvor der

stilles spørgsmål ved, om tilsynsførende kan være for tæt på den

pågældende skole og altså deler skolesyn med de forældre, der

har valgt vedkommende. Det har afstedkommet kritiske medie-

historier, der sætter spørgsmålstegn ved, om tilsynet er tilstræk-

keligt uvildigt. De konkrete eksempler kom fra kristne friskoler

og flersprogede friskoler.

Det er Dansk Friskoleforenings klare synspunkt, at et tilsyn bør

føres med respekt for det grundlag, en skole er oprettet på og

dermed indeholder den nødvendige respekt for skolesynet. Det

kan give overordentlig god mening, at den tilsynsførende har en

relevant baggrund for at forstå et givent mindretals holdninger

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

og værdier. Heri består måske det allerfineste ved den

danske demokratiforståelse: respekten for, at vi ikke alle

skal være ens.

I dag er tilsynet fordelt på tre niveauer: forældrenes til-

syn, det eksterne tilsyn og desuden ministeriets forskel-

lige former for tilsyn. Der er altså redskaber nok at gøre

godt med, ligesom konsekvenserne er tilstede. Systemet

fungerer og sammenlignet med folkeskolernes kommu-

nale tilsyn, synes tilsynet for friskolerne at være mere

vidtgående. Spørgsmålet er dog, om ministeriet har de

rette ressourcer til at bruge alle redskaberne og foretage

de nødvendige tilsynsbesøg.

Skolerne har også mulighed for at foretage selvevalu-

ering, hvilket dog kun et fåtal af skoler benytter sig af.

Hvis flere skoler skulle benytte selvevaluering, vil det

kræve, at modellen gøres mere enkel og ligetil at arbejde

med.

Nu er det tilladt at oprette filialer på småøerne

En konkret situation på Fejø om lukning af øens skole

gav anledning til et lovarbejde om at ændre friskoleloven,

så det nu er muligt for en friskole eller privat grundskole

på fastlandet at oprette et skoletilbud på en af de 27

småøer. Det var oprindeligt ikke muligt i friskoleloven,

men med baggrund i problematikken omkring ”Udkants-

danmark” og et stærkt forældreønske om at opretholde

et skoletilbud, blev det muligt. Samtidig er det nu sådan,

at kommunerne betaler det fulde statstilskud, hvilket

dermed ikke tilskynder kommuner til at lukke ø-skoler

med en økonomiske begrundelse.

Drøftelserne åbnede også for at Fur Friskole – som den

eneste eksisterende selvstændige friskole på en af de 27

småøer – kunne indgå i lovarbejdet. Så Fur Friskole er nu

indskrevet i loven med fritagelse for kravene om mind-

ste elevtal. Kritikere har anført, at friskoleloven på denne

måde er blevet til udkants-politik, men i Dansk Friskole-

forening har vi lyttet til forældrenes ønske om at beva-

re en friskole og muligheden for at være en filial, fordi

det vidner om civilsamfundets styrke, og at folkestyret

evner at indrette sig med fornuftige love, der giver plads

til det, som borgerne ønsker sig.

Konkret betyder det, at børn ikke skal ud på en længere

rejse for at komme i skole men netop kan gå i skole tæt

på, hvor de bor. Principielt viser det, at skole ikke kun er

undervisning og pædagogik, men også politik og kultur,

og dermed at civilsamfundet bidrager med udvikling og

sammenhængskraft i et demokratisk samfund.

Samtalen på tværs skal styrke medlemmerne og

det politiske arbejde

Vi oplever stigende netværksdannelse i forening-

en. Godt 65% af friskolerne indgår i netværk med

skoleledere, sekretærer, lærere, bestyrelse m.v. Og

endnu flere ønsker at indgå i et netværk. Det skal vi

fortsat motivere til, fordi det er vigtigt for foreningens

demokrati at samtale om det at lave friskole. Ved at

dele viden og erfaring om pædagogik, undervisning,

økonomi, ledelse m.v. kan vi både hver for sig og sam-

men blive bedre til at lave friskole.

Hvilke formelle netværk indgår skolen i?

Svarvalg

Netværk for skoleledere

Netværk for skolesekretærer

Netværk for bestyrelsesmedlemmer

Netværk for lærere

Netværk for pedeller

Netværk for pædagoger

Andet (angiv venligst)

Besvarelse

94,32%

51,70%

15,34%

45,45%

5,68%

23,30%

11,36%

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Omkring 70% af friskolerne indgår i samarbejde med

andre friskoler på forskellig vis: lærere der underviser

på flere skoler, sekretærer, der arbejder på flere skoler,

skolebytning ved lejrskoler, fælles arrangementer og

gensidige besøg.

Det lykkedes i februar 2016 at samle godt 200 menne-

sker til tre dialogmøder under overskriften: ”Hvad bety-

der det, at vi er her?”. Disse møder gav anledning til gode

snakke på tværs af skoleformer og gav også vigtige input

til foreningens politiske arbejde.

Både styrelsen og de ansatte i Friskolernes Hus inviteres

desuden løbende til møder og dialog på skoler, ligesom

vi møder kursister og deltagere ved foreningens ar-

rangementer. Her får mulighed for drøfte, hvad vi er op-

taget af. Det vidner både om, at der på de enkelte skoler

er et liv, et fællesskab og en optagethed, der bærer, men

også at vi sammen har et større fællesskab, hvor vi har

mulighed for at sætte dagsordener og præge skoledebat-

ten i Danmark. Det potentiale skal vi udnytte.

Friskolernes Hus er foreningens sekretariat og står for

den daglige rådgivning af medlemsskolerne. Huset ud-

vikler sig fortsat til at være et stærkt omdrejningspunkt

i foreningens virke. Med ansættelse af Dženana Čaušević

som juridisk konsulent pr. 1. august 2015 er de rådgiv-

ningsmæssige kompetencer udvidet og styrket.

Med et professionelt team af medarbejdere styrkes

også de politisk valgte styrelsesmedlemmers arbejde.

Styrelsen har drøftet, hvordan det sikres, at også det

politiske arbejde er så professionelt og engagerende

som muligt. Det kræver blandt andet tydelighed omkring

opgaver og forventninger. Derfor drøfter styrelsen nye

muligheder for at organisere sig og dele arbejdet ud på

flere personer, så styrelsen dels ikke bliver for skrøbelig,

dels sikrer kvaliteten i arbejdet.

Dansk Friskoleforening har i løbet af 2015 tilstræbt et

tættere samarbejde med Efterskoleforeningen og Høj-

skoleforeningen, hvor der tydeligvis er god mening i at

tænke i fælles dagsordener. Foreningen har også indledt

samarbejde med Danske Gymnastik og Idrætsforeninger,

Dansk Skoleidræt, ligesom der er sket indmeldelse i

tænketanken DEA samt Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Vi oplever, at foreningen stemme og politiske arbejde

styrkes af at indgå disse partnerskaber.

Velkommen til nye og farvel til lukkede

skoler

Vi har i det forløbne år optaget 14 nye skoler,

der startede i august 2015: Asgaard Friskole,

Agersted Friskole, Svaneke Friskole, Natur-

friskolen Nordmors, Friskolen for Hundelev

& Omegn, Sønderborg Friskole, Klinte Natur-

og Idrætsfriskole, Poulstrup Friskole, Kundby

Friskole og Børnehus, Odense Privatskole,

Skolen for livet, Børnenes Akademi og Caro-

line Amalie skolen i Svendborg. Men også Syd-

vestmors friskole har meldt sig ind i Dansk

Friskoleforening igen. Foruden samtlige 60

Lilleskoler, der blev optaget i foreningen

pr. juni 2015. Tilsammen giver dette Dansk

Friskoleforening et stærkt mandat med 337

medlemsskoler i ryggen.

Der er desuden 23 skoleinitiativer på lands-

plan, der overvejer skolestart pr. august

2016, og flere af disse ønsker medlemskab af

Dansk Friskoleforening.

Det er altid beklageligt for børn, forældre,

ansatte og lokalområdet, når en friskole må

lukke. Det skete for 8 friskoler i 2015: Men-

tiqa Odense, Brøns-Rejsby Friskole, Kvong

Friskole, Hjelm Hede Friskole, Jerlev-Øster-

vrå Friskole, Thyholm Friskole, Sahl Friskole

samt Caroline Amalie Skolen. Desuden har

Odder Lille Friskole, Frøbjerg-Orte Friskole

og Privatskolen i Sæby udmeldt sig af Dansk

Friskoleforening.

»Skoler for alle«

Sådan har styrelsen formuleret en vision for

Dansk Friskoleforening, som udkrystalliseres

i en række værdier og ambitioner. »Skoler for

alle« indebærer blandt andet en ambition

om, at det frie skolevalg skal gælde alle fami-

lier – uanset barnets særlige forudsætninger,

ligesom forældrebetaling ikke skal være en

hindring for det frie skolevalg.

Samtidig har vi formuleret foreningens mis-

sion:

Dansk Friskoleforening forbedrer fris-

kolernes vilkår og forældrenes ret til at vælge

skoler, der er kendetegnet ved frisind, forplig-

tende fællesskab og nysgerrighed, og som

bidrager til et demokratisk samfund.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Missionen har sit udgangspunkt i Dansk Friskoleforenings formål

og skal motivere og give retning for foreningens mål og priorite-

ringer. Arbejdet med vision og mission skal nu omsættes til kon-

krete handlinger og strategiske indsatsområder sammen med

medlemmerne. Det vil styrke arbejdet i Dansk Friskoleforening

og øge foreningens muligheder for at være tydelig i skoledebatten.

Friheden skal bruges flittigt

I Friskolebladet, januar 2016, var der et portræt af Friskolen for

Hundelev & Omegn, der startede i august 2015 på baggrund af en

lukket folkeskole.

”Vi har ikke engang været i gang i 100 dage. Og

det er en helt anden skolekultur vi har”,

udtaler skoleleder Anne

Wraae i artiklen. Forud for skolestarten havde initiativtagerne

grundigt drøftet værdigrundlag, menneskesyn og undervisning, og

med hårdt arbejde lykkes det altså at skabe en helt ny skolekultur

på et halvt år.

Arbejdet med at stå på et solidt værdigrundlag kommer til udtryk

ved, at skolerne vælger en pædagogik og struktur for skolehver-

dagen, der gør det tydeligt, hvad skolen egentlig er: sprog,

fortælling, natur, kunst, leg, matematik, historie og masser af lære-

processer med deltagelse af både børn og nærværende voksne,

der er optaget af deres profession som friskolelærer, -pædagog

eller -medarbejder.

Den praktiske skolehverdag med værdier og engagement står ind-

imellem i skarp kontrast til tidens megen tale om læring, kanon-

isering, evidensbaseret viden og målbar didaktik. Der bør være

tydelig balance mellem det specifikt faglige og det alment men-

neskelige. Alene og hver for sig er både læring og dannelse uin-

teressant, mens det i tydeligt samspil med hinanden beriger og

udfolder verden.

Friskolerne har en opgave i at turde udfylde den frihed, de er giv-

et. Og det omgivende samfund skal tilsvarende turde den mang-

foldighed, som vokser ud af friheden til at indrette skolen efter

egne værdier og overbevisninger. Ud af standardiseringer vokser

en grå masse. Det ved de bulgarske skolefolk, som er optagede af

at lære af det danske skolesystem. De kan se, at vi magter såvel fri

udvikling af undervisning og uddannelse samt fokus på dannelse

og demokrati, og ikke mindst princippet om forældrenes myn-

dighed og ansvar for deres børn.

Når vi spejler de frie skoler i den globale verden, står det klart,

at Danmark har en helt særlig frihedstradition. Lad os bruge fri-

heden flittigt, så værdien af den står lysende klart, insistere på

den, når den anfægtes og have mod til at bruge friheden til at ud-

fordre tænkningen om, hvad god skole egentlig er.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

ODENSE FRISKOLE/ 2016

En mor kom og gav high-five, fordi hendes søn havde

bestået matematik på universitetsniveau. Da han

begyndte i skolen, syntes hun, det var i orden, at han

ikke behøvede at gå op i matematik, for i deres familie

var de sproglige, men fordi han blev taklet på den her

måde, så endte det med, at det var matematik og fysik,

han brændte for. Og han valgte at gå på universitetet i

naturfag, selv om han ikke var blevet stimuleret til det.

Da han begyndte her på skolen, gad han ikke være her.

Han gad ikke gå i skole, han var skoletræt, men efter en

målrettet indsats blev han en helt anden dreng.

Helle Ørts Johnsen, lærer på Røddng Friskole

Friskolebladet nr. 10, 2015

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Indkaldelse til landsmøde

Dansk Friskoleforenings generalforsamling 2016

Dagsorden

Valg af dirigent, stemmetællere og protokolfører.

Formanden forelægger foreningens skriftlige

beretning til godkendelse.

Foreningens regnskab forelægges til godkendelse.

Behandling af indkomne forslag.

Valg af styrelsesmedlemmer.

På dette års generalforsamling skal der ske valg af 4

medlemmer for en 3-årig periode. Styrelsen består af

i alt 11 medlemmer. Ifølge vedtægten skal kandidater

anmelde deres kandidatur til Friskolenes Hus på en

nærmere angivet dato. I år er den fastlagt til den 10.

marts 2015. I marts måned vil der på foreningens

hjemmeside www.friskoler.dk være en samlet præsen-

tation af alle kandidater.

Valg af mindst 2 suppleanter.

Suppleanter opstilles direkte på generalforsamlingen.

Eventuelt.

Stemmeberettigede på general-

forsamlingen er ethvert medlem

af de skolekredse, der er optaget

i foreningen, samt foreningens

enkeltmedlemmer. På given for-

anledning har styrelsen afgjort,

at enhver ansat på medlemsskol-

erne i denne sammenhæng anses

som tilhørende skolekredsen,

hvorfor samtlige ansatte, foræld-

re og andre skolekredsmedlem-

mer har stemmeret.

Program for landsmøde 2016

Lørdag den 30. april

9.00 – 9.45

9.45 – 10.15

10.15 – 11.30

Ankomst og kaffe

Velkomst

ved formand Peter Bendix Pedersen

Generalforsamling

Tale ved Ellen Trane Nørby

minister for Børn, Undervisning og Ligestilling

Skoler for alle

oplæg og debat i 5 saloner

Frokostbuffet

Generalforsamling – fortsat

Festmiddag i salen

Koncert med Pernille Rosendahl

Dans ved orkesteret FreezeCool

11.30 – 13.00

13.00 – 14.30

14.30 – 16.30

18.30

20.30 - 21.00

22.00 – 24.00

Søndag den 1. maj

7.00 – 9.00

9.00 – 9.45

10.00 – 11.00

11.00

Morgenbuffet i restauranten

Hvornår har du sidst hørt en god historie?

Foredrag ved Hans Henrik Knoop

Flow, læring og kreativitet i den pædagogiske verden

Tak for i år, sandwich og afrejse

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Skoler for alle

På landsmødet i april serverer Dansk Friskoleforening

et festfyrværkeri af inspiration til nye måder at tænke

skole på. Det sker, når seks kloge hoveder styrer fem

saloner med oplæg og debat. Mød dem her, og få en

smagsprøve på, hvad de vil servere i salonerne.

Af Ulla Hinge Thomsen

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Interview med tovholderne

ved 5 saloner

bedst, er dem, hvor forældre og de andre voksne sam-

arbejder positivt og konstruktivt – så kan man altså

rigtig meget!

Hvad kan deltagerne forvente at få ud af salonen?

De voksnes betydning for børns

trivsel og læring i skolen

Ved psykolog Jens Andersen

De vil først høre et foredrag, derefter skal der være en

debat. Jeg håber meget, at de går hjem og stiller sig

spørgsmålet:

»Hvad kan jeg SELV bidrage med for at

drive fællesskab, trivsel og læring der, hvor mine børn

går i skole?«

Jeg tror nemlig på, at når alle spørger sig

selv, hvad de kan gøre – så sker der noget!

Jens Andersen er psykolog og ledelses- og organisa-

tionskonsulent. Ansat på University College Nordjylland.

Han var i mange år ansat på psykologisk-pædagogisk

rådgivning (PPR) og holder foredrag om blandt andet

opdragelse.

Hvad går salonen ud på?

Jeg vil fortælle om, hvor vigtige de voksne

er i skolen – selvfølgelig lærerne og pæda-

gogerne, men især forældrene, som jeg

somme tider kalder den usynlige klasse-

kammerat. Forældrene er jo ikke til stede i

skolen, men de er meget vigtige aktører i den

alligevel. Lærere og pædagoger kan ikke lave

en god skole selv, de er nødt til at have for-

ældrenes opbakning. Hele den måde, børnene

møder skolen på, afhænger nemlig af foræld-

rene. Fællesskab er for eksempel ikke noget,

børnene laver. De laver venskaber, men hvis

der skal laves fællesskaber, må forældrene

træde til – være med til at arrangere noget

og deltage i det, der bliver arrangeret. I det

hele taget: Når forældrene taler positivt om

skolen og italesætter, at skolens aktiviteter er

vigtige, så understøtter de deres børns trivsel

og læring. Jeg bruger nogle gange sportens

verden som eksempel; stort set alle kend-

te sportsfolk har haft opbakkende forældre

i ryggen, og det gælder ikke kun inden for

elitesport, men helt generelt, at motivationen

ikke kommer af sig selv, men af forældrenes

engagement.

Hvorfor er det særligt interessant

i friskolesammenhæng?

Hvad gør forandringer ved os?

Og hvordan får du de forandringer,

du ønsker dig?

Ved ph.d. og lektor Michael Nørager

Hvad går salonen ud på?

Forældresamarbejdet er stærkt på mange fri-

skoler, og en af mine pointer er, at man kan

lave en god skole på mange måder, bare man

har et godt samarbejde de voksne imellem.

Der findes jo rigtig mange friskoler i Danmark,

og de hviler på mange forskellige grundlag.

Det er ikke til at sige, hvilket grundlag er det

bedste, men vi ved, at de skoler, der fungerer

Jeg vil adressere det faktum, at vi mennesker er bedst

til at gøre, som vi plejer. Når vi bliver udfordret af noget

andet, er vi tilbøjelige til at gå i frygt-mode, trække os

tilbage og kun se på, hvorfor det nye ikke kan lade sig

gøre og er en dårlig ide. Men hvis vi lige der kan blive

opmærksomme på os selv og på, hvad selvbeskyttel-

sesmoden gør ved os – hvis vi kan få øje på mekanis-

merne – så har vi muligheden for at vælge, hvordan vi

vil reagere og sammen med vores kolleger og ledere

udvikle en mere konstruktiv tilgang til forandringer.

Jeg siger ikke, at alle forandringer er gode – langtfra.

Der er brug for, at vi forholder os kritisk. Men når

frygtsystemet i hjernen tager over, forsvinder evnen

til at bidrage konstruktivt. Den eneste vej ud af det

er opmærksomhed. Hvis du gør, som du plejer, får du

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

samme resultat, som du plejer. Der er et splitsekund

af et valg, hvor du kan sige: “Jeg kan vælge at handle

anderledes.” Og så har jeg også den pointe, at hvis du

over længere tid træner evnen til at handle på en mere

hensigtsmæssig måde, så bliver dét det almindelige.

Vi kender alle mennesker, der, uanset hvad de bliver

præsenteret for, siger: “Det lyder spændende, det kan

vi godt prøve.” Mens andre tilsvarende altid siger: “Det

går aldrig, det bliver i hvert fald uden mig.” Begge er

vanemæssige automatiserede reaktioner. Vi kan ændre

vores vaner ved at træne os selv til at operere i et felt,

hvor vi kan gå på afstand af vores egne tanker og lære at

sige: “Jeg vil gerne være med til forandring.”

Hvorfor er det særlig vigtigt i friskolesammen-

hæng?

Formlen på fremtiden er:

fælled + fællesskab = fælledskab

Ved direktør Søren Hermansen, Energiakademiet

Hvad går salonen ud på?

I enhver skole handler det om at få samspillet til at

fungere og skabe meningsfulde udviklingsprocesser. Jo

bedre vi bliver til at holde vores frygtsystem lidt i ave,

desto bedre bliver vi til at indgå i konstruktive sam-

arbejder. Og det er jo det, de fleste lærere og ledere har

taget uddannelsen for; men når de så står i det, tager

automatreaktionerne over.

Hvad håber du, at deltagerne går hjem med?

En aha-oplevelse af, at de kan træffe nogle valg på nog-

le niveauer, de ikke troede, de kunne. Jeg har kørt et

lille forskningsprojekt med 18 medarbejdere, hvor jeg

bad dem om at være mere opmærksomme på nogle be-

stemte mekanismer over fire uger. Da jeg interviewede

dem bagefter, var der flere af dem, som fortalte, at de

var gået fra: “Jeg er vred” til “Hov, her kommer følelsen

af vrede, vil jeg lukke den ind eller ej?”. Jeg vil sige til

deltagerne, det her er noget, de selv kan øve sig på, og

at de skal starte med at prøve at lave forandringen hos

dem selv i stedet for at være optaget af, hvordan andre

kan ændre sig. Og så får de også nogle måder at præsen-

tere det og prøve det af på, når de kommer tilbage i deres

team.

Michael Nørager er ph.d. og lektor på Aarhus Universitet,

Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, hvor han

især underviser i innovation, HRM, organisationsudvikling

og ledelse.

Vi skal arbejde med fælledskaber – et be-

greb, som Tor Nørretranders og jeg sam-

men har skrevet en bog om. Først skal vi i

salonen sammen definere, hvad vi forstår

ved en fælled. Den oprindelige betydning er

et græsningsareal, som tilhører landsbyen,

men i denne sammenhæng definerer vi det

som noget, der er vigtigt for os allesammen.

Det kunne være en hel friskole eller del-

områder inden for skolen, som for eksempel

energiforsyningen. Deltagerne i salonen skal

selv definere, hvad de brænder for og vil gøre

noget ved. Næste skridt er så at gøre noget

ved det på en ny måde, i fællesskab. Hvordan

håndterer vi sammen fælleden? Det er det, vi

kalder fælledskaber.

Hvorfor er det vigtigt?

Hvis vi skal løse problemerne i vores samfund

– og på vores skoler – har vi brug for at mødes

om noget, der er vigtigt for os alle sammen,

og arbejde med det på en ny måde. Vi har ind-

til nu været meget regelstyrede – vi sidder

hele tiden og venter på, at reglerne skal kom-

me og løse alle vores problemer. Her taler

jeg om, at der findes en fjerde sektor, som er

hele det bløde område imellem det offentlige,

det private og NGO’erne. I den fjerde sektor

foregår alt det frivillige arbejde – i skolesam-

menhæng er det her, forældre, elever, lærere

og pedel arbejder sammen – og det niveau

må vi hele tiden tale om og definere. Vi har

brug for at revitalisere fællesskabet, så vi kan

udvide eller sætte os ud over de rammer, vi

lever under.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Hvordan er det interessant for friskolefolk?

En friskole har både en overordnet målsætning, som den er bundet

af, og overordnede rammer, som den skal prøve at arbejde under.

Men inden for dem er der rig mulighed for at lave egne løsninger,

som alle har en interesse i – af forskellige årsager. Det er nemlig

en udbredt misforståelse, at fællesskaber skal bygge på enig-

hed. På en skole har alle forskellige årsager til deres inter-

esse – lærere, elever, forældre og pedeller har hver deres – men det,

vi interesserer os for, nemlig skolen, er det samme. Og selv om en

skole er underlagt regler, kan den godt finde på kreative løsninger

på egen energiforsyning, økologisk mad eller indkøb af grøn ener-

gi. En friskole er også ofte et holdningssted, og det er fint, for det

er det, friskoler kan og skal, men det kan også betyde, at skoler

falder fra hinanden, fordi uenighederne medfører, at alle bliver

uvenner. Så friskoler har ligesom alle andre brug for at vænne sig

til, at fællesskaber ikke skal være defineret ved enighed og ens-

hed, men netop ved forskellighed og uenighed. Hvordan vi hånd-

terer uenighederne og kommer videre, har jeg masser af gode red-

skaber til – på salonen har jeg nogle gode udviklingshistorier med,

som er sjove og viser, hvordan man kan gøre.

Hvad går deltagerne hjem med?

Den internationale dimension

ind i skolen – potentialer

og praksiserfaring

ved Nina Möger Bengtsson, United World College,

og Thomas Visby, Vester Skerninge Friskole

Hvad går salonen ud på?

Jeg tror, de får lyst til at gå i gang med projekter, de brænder for,

måske sammen med nogle, de ellers ikke ville have troet, de skulle

samarbejde med. Og som bonus vil de få levedygtige ideer, som er

med til at sætte dagsordener. Det kan ingen gøre alene, og i en or-

ganisation kan man kun gøre det i opposition til noget andet. Men

det er alt for kortsigtet. I et fælledskab kan man skabe løsninger,

som er til gavn for alle.

Søren Hermansen er direktør for Energiakademiet på Samsø. Han

har modtaget flere priser for sit arbejde med bæredygtighed, her-

under Göteborg-prisen i 2009 og Sven Auken-prisen i 2011. Han er

sammen med Tor Nørretranders forfatter til bogen Fælledskab – om

fællesskab i praksis og om samarbejdets teori.

Nina: Vi har delt den op, så jeg præsenterer

nogle argumenter for ideen om, at man skal

inddrage internationalitet i uddannelsen,

og Thomas fortæller om konkrete måder,

man kan gøre det på. Jeg har selv som gym-

nasieelev gået på United World College

(UWC) i Singapore sammen med studerende

fra hele verden. På salonen vil jeg fortælle om

UWC, som blev skabt som et internationalt

fredsprojekt under den kolde krig. Ideen var

at lade unge mennesker bo og studere sam-

men for at fremme international forståelse

ud fra den tanke, at ingen kan gå i krig med

sin bedste ven. Vi ønsker at bruge uddan-

nelse til et højere formål, og samtidig ser

vi, at internationaliteten har konkret posi-

tiv effekt på det akademiske miljø. Dette vil

jeg uddybe i salonen, men her kan nævnes

en anekdote om min ven Hector fra Colum-

bia, som kom til Singapore uden at kunne

engelsk, men derimod havde en masse for-

domme om det ukendte med i bagagen. Han

endte med ikke bare at dimittere med flot

karakter og komme på amerikansk universi-

tet, men også med at få rykket sit verdensbil-

lede. Fordi han var i en sammenhæng, som fik

os omkring ham til at holde af, og derfor ud-

fordre og hjælpe ham.

Thomas: Da jeg blev ansat som viceleder på

Vester Skerninge Friskole for 10 år siden, fik

jeg en bunden opgave af forældrene, som gik

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

ud på at gøre skolen international. På de 10 år har vi

lavet cirka 35 rejser og været værter cirka 10 gange, og

vi er blevet skarpe på, hvad vi vil, og hvordan vi kan gøre

det. Internationale kompetencer er vigtige i dag, både

fordi de unge rejser ud på en helt anden måde, end vi

gjorde; de rejser for at samarbejde, og hvis de ikke har

kompetencerne, dur samarbejdet ikke. Dertil kommer,

at vi selv bliver et multikulturelt samfund, og den virke-

lighed skal den næste generation kunne takle på en god

og rolig måde. Jeg vil på salonen fortælle en del om et

projekt, jeg lige er kommet hjem fra, fordi det er et ek-

sempel på at drive det internationale til det yderste. Jeg

havde otte unge med til en landsby i Marokko, hvor det

udelukkende handlede om interkulturelle kompeten-

cer – de skulle forholde sig til, hvordan de gjorde, når de

blev udfordret, og italesætte udfordringerne: Hvad gør

jeg, når alle spiser af samme fad, når nogen vil kysse min

hånd, og når mit hoved er ved at eksplodere af indtryk?

De unge kom hjem med en fornemmelse af, at man kan

sætte dem ned et hvilket som helst sted på kloden, og de

vil klare sig. Det er da en gave at få som 14-15-årig!

Hvorfor er det interessant i en friskolesammen-

hæng?

friskolerne og folkeskolen. Jeg vil selvfølgelig

argumentere for, at det er en god ide at ind-

drage internationalitet, men det er den en-

kelte friskole, der tager det valg!

Hvad forventer I, at deltagerne går hjem

med?

Nina: Med et indblik i, hvad et internationalt

fokus kan gøre for en friskole og dens elever

samt konkrete værktøjer til at påbegynde im-

plementeringen af en international strategi

på deres egen skole. Forhåbentlig går de også

hjem med en brændende lyst til at kaste sig

ud i sådan et projekt.

Thomas: Med en fornemmelse af, at det her

kan lade sig gøre – hvis det giver mening for

den enkelte skole. Det skal i hvert fald ikke

være praktiske ting, der blokerer. Jeg vil

fortælle om økonomi, arbejdsbyrde og loka-

aftaler, så deltagerne tænker

»hvis de kan, så

kan vi også!«

Der er masser af projektpenge,

der ligger og venter på at blive søgt, og det

kan da lige så godt være friskolerne, der

søger dem.

Nina Möger Bengtsson læser International Bu-

siness & Politics på CBS og arbejder samtidig

som udvælgelseskoordinator hos UWC Dan-

mark. I 2012-2014 var hun studerende på United

World College.

Thomas Visby er viceleder på Vester Skerninge

Friskole, som er en Grundtvig-Koldsk friskole på

Sydfyn med 225 elever og med fokus på dan-

nelse og udsyn. Han har tidligere arbejdet på

Mellerup Fri- og Efterskole samt Skamlingsban-

kens Ungdomsskole.

Nina: Fordi jo tidligere man sætter ind, desto bedre. Jo

yngre børnene er, desto mere åbne er de. Hvis du ser

på femårige børn, der leger sammen, er der sjældent

problemer, som relaterer sig til hudfarve eller religion.

Uddannelsen er et vigtigt værktøj til at påvirke unges

tankegang og skabe større diversitet, og det er er en

ærgerlig ting at spilde, for selv små ændringer har stor

betydning. Danmark er så homogent et land, at det er

nemt at lukke ned for fremmede og tænke, at ‘de er an-

derledes end os’. Det internationale bringer et helt andet

perspektiv ind, fordi man ikke deler nogen erfaringer

som udgangspunkt. Forventningen om, at man vil være

meget forskellige, gør, at man ser, hvor mange ligheder,

der faktisk er. Vi er opdraget med, at der er meget store

forskelle, men de er ikke så betydningsfulde, som vi tror.

Så jeg vil komme med en klar opfordring til friskolerne

om at inddrage internationalitet, fordi det har en stor,

positiv betydning for eleverne, både personligt og fagligt.

Sådan at når vi for eksempel taler om klimaforandringer,

så handler det ikke bare om storme i Danmark, men også

om oversvømmelser i Indien.

Thomas: Friskolerne kan lave deres egne værdier og

visioner. Jeg vil helst ikke sige, at vi er bedre og mere

rummelige, for ingen har gavn af en polarisering mellem

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

empatiske mennesker, der ser det som en sejr at gøre

en positiv forskel for fællesskabet.

Hvorfor er det særlig relevant for friskolefolk?

Det unikke menneske og den

mulige frisættelse

Ved Kim Bisgaard, Innovationlab

Friskolen bør have et særligt formål. Som det er nu, er

det nemt at være modpol til folkeskolen, fordi den er så

statisk og rykker sig så lidt. Men det får desværre også

friskolerne til at sløves – og var det det, vi ville med en

friskole? Jeg gad godt at se nogle friskoler, der virke-

lig stak af og viste både folkeskolen og andre friskoler,

hvordan man kan forme mennesker til et liv, snarere

end et erhvervsliv.

Hvordan kommer salonen til at foregå, helt

konkret?

Hvad går salonen ud på?

Jeg vil prøve at forholde deltagerne den virke-

lighed, der møder dem om lidt. Til daglig

beskæftiger jeg mig med samfundstendenser

og -bevægelser, og hvis der er én ting, vi med

sikkerhed kan sige er i sigte, så er det, at alt

forandrer sig. Store brancher falder – hotel-

branchen møder airbnb, taxabranchen møder

Uber som de eksempler, der bliver nævnt igen

og igen, men det sker overalt – og den næste

store disruption kommer til at ske inden for

uddannelsessystemet.

På salonen tager jeg fat i det helt store spørg-

smål: Hvorfor sende børnene i skole? Vi hånd-

terer i dag skolesystemet som en hellig boble

af praksis og inerti – som om intet har ændret

sig siden 1950’erne. Men alt har ændret sig, og

vi bliver nødt til at forholde os til, hvorfor børn

skal i skole set i forhold til deres liv og ikke

mindst klodens fremtid. Det er ubærligt, at 11

millioner mennesker årligt skal dø af sult, 3 mil-

lioner skal dø af luftforurening og 1 million skal

dø af arbejdsskader hvert år, når nu løsning-

erne findes! Der er mad nok, der er alternativer

til trafikken, og der er løsninger på både ude-

og indeklimaudfordringerne. Problemet er, at

vi stadig uddanner mennesker til industrisam-

fundet – til lydighed og korrekthed.

Vi bedriver skole som industri, og systemet

er så selvreferentielt, at man visse steder i

topstyringen opfatter eleverne som råstof,

der skal formes for at opretholde driften og

væksten af systemet. I stedet skal vi efter min

mening uddanne dem til robuste, originale og

Selve formen bliver en vekselvirkning mellem oplæg

fra mig, diskussion i grupper, tilbage i plenum og ud

igen – altså et workshop-format, hvor vi blandt an-

det skal beskæftige os med spørgsmål som: Hvad er

formålet med grundskolen (generelt)? Hvorfor skal

børn gå i skole? Hvad er friskolernes rolle/opgave/

potentiale? Er deres berettigelse og nødvendighed lige

så stærk og skarp som i 1970’erne? Hvad er lærernes

rolle? Hvad er skoleledelsens rolle? Hvor og hvordan

opnår friskolerne mest relevans? Hvorfor teste? Jeg

vil forsøge at udfordre deltagerne, som kan se frem

til en dag i udviklingsstolen, hvor de ikke føler sig

for sikre. Og så har jeg nogle meget specifikke værk-

tøjer, der sikrer, at det kommer til at foregå demokratisk

– at alle kommer til orde.

Hvad håber du, at deltagerne går hjem med?

Med fornemmelsen af, at nye tanker er startet, at

der er vakt ny inspiration, der kan blive til ny moti-

vation. De unge i dag skal først og fremmest lære at

lære, for al information er jo tilgængelig. Men det kan

vi ikke motivere dem til, hvis de mennesker, der skal

undervise dem, ikke er motiverede! Mange lærere

er demotiverede, fordi systemet er topstyret, men jeg

håber, deltagerne går hjem med følelsen af, at det bety-

der noget, hvad de gør. De har et af samfundets vigtig-

ste opgaver.

Kim Bisgaard Pedersen er B.A. i musikvidenskab og kandi-

dat i økonomi. Som 28-årig blev han, som landets yngste,

direktør for Horsens Ny Teater. I dag er han indehaver og

leder af firmaet Culture and Business by Innovationlab

og forelæser desuden på Aarhus Universitet og Det Jyske

Musikkonservatorium i blandt andet innovation, entre-

prenørskab, oplevelsesøkonomi og det kulturelle felt.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Forskellighedens Fællesskab

Dansk Friskoleforening

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

En skoleformsforening med noget på hjerte!

Hvad er Dansk Friskoleforening egentlig for en størrelse? Her får du et hurtigt

overblik.

Dansk Friskoleforening er en interesseorganisation for frie grundskoler fordelt

over hele landet, kendetegnet ved stor mangfoldighed.

Foreningen har et helt særligt medlemsbegreb, idet alle forældre, ansatte og

skolekredsmedlemmer ved medlemsskolerne automatisk er medlemmer af for-

eningen. Det giver foreningens stemme en særlig vægt, og det understreger,

at arbejdet på friskolerne og i Dansk Friskoleforening er afhængigt af et tæt

samarbejde mellem alle parter.

Dansk Friskoleforening ledes af en styrelse på 11 medlemmer, som bl.a. ar-

bejder med foreningens politiske interessevaretagelse. Vi ønsker at deltage

aktivt i debatten om samfundets udvikling og morgendagens skole. Derfor er

vi en skoleformsforening med noget på hjerte.

Foreningens sekretariat, Friskolernes Hus, holder til i Båring på Fyn og har

også kontor i København. Friskolernes Hus rummer 14 ansatte. Se præsenta-

tion af styrelse og ansatte på side 76-78.

I Dansk Friskoleforening samler nogle af medlemsskolerne sig desuden i sam-

menslutninger med tradition for særlige pædagogiske tilgange. Det gælder

Lilleskolernes Sammenslutning og Sammenslutningen af Rudolf Steiner Skoler.

5 frie grundskoleforeninger

Det kan – som udenforstående – være svært at få overblik over

den frie grundskolesektor i det hele taget, og hvad der adskiller

de forskellige frie grundskoleforeninger. Oftest kæmper vi den sam-

me sag, men der er også historiske og værdimæssige forskelle, som

berettiger, at der er ikke mindre end fem frie grundskoleforeninger.

På landsplan er der ca. 550 frie grundskoler. Skolerne kan

vælge medlemskab af nedenstående foreninger.

Skoler og elever fordeler sig sådan på skoleforeningerne:

•

Dansk Friskoleforening – 337 skoler, 46.476 elever

Danmarks Privatskoleforening – 144 skoler, 54.932 elever

Deutscher Schul- und Sprachverein – 14 skoler, 1.217 elever

Foreningen af Kristne Friskoler – 35 skoler, 7.431 elever

De Private Gymnasier og Studenterkurser – 11 skoler, 5.983 elever

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Kurser og arrangementer for dig!

Friskolernes Hus udbyder 40-50 kurser og arrangementer årligt. De mange efter-

uddannelsestilbud udvikles på initiativ fra foreningens medlemsskoler, Pædagogisk

Forum, forskellige udvalg, og på baggrund af input fra Friskolernes Hus.

Kurser 2015

Frivilligt udvalgsarbejde

Det frivillige udvalgsarbejde er en central del af foreningens kursusvirksomhed.

Udvalgsmedlemmerne er ansatte på medlemsskolerne, og de medvirker til, at

foreningens efteruddannelsestilbud matcher behovet på skolerne.

Hvis du har lyst til at være med til at udvikle foreningens kurser, så kontakt

Dansk Friskoleforening på [email protected].

Vidste du, at I kan lave skolens eget kursus?

Har du og en kollega eller en samarbejdspartner fra din egen eller fra en

anden skole et forslag til et kursus, så har I mulighed for at lave ’skolens eget

kursus’.

Med ’Skolens eget kursus’ får I et skræddersyet kursus til jeres behov og admini-

strativ assistance og økonomisk kursusstøtte fra foreningen.

Se mere på www.friskoler.dk

2015-kurser i tal

• 1730 kursister (inkl. landsmøde)

• 52 kurser og arrangementer

• 227 medlemsskoler gjorde brug

af foreningens kurser/ møder

• 32 udvalgsmedlemmer bidrager

til udviklingen og tilrettelæggelsen

af foreningens kurser/møder

Mette Marie Møller

Kursuskoordinator

Friskolernes Hus

[email protected]

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Det har betydning,

om man er friskole eller lilleskole

Interview med Sune Jon Hansen, ansat siden november

2015 i en delt stilling i Lilleskolernes Sammenslutning og

Dansk Friskoleforening.

Af Maren Skotte

Hvad er Lilleskolernes Sammenslutning?

Helt kort, så er vi en skoleforening, der er optaget af at lave

skoler for børn. Det kan jo lyde banalt, for er alle skoler ikke for

børn? Jo, og så alligevel. Kigger man rundt i det aktuelle uddan-

nelseslandskab, så kan man godt blive i tvivl – med nationale

tests, fremdriftsreform, indsnævringer af hvad der skal læres og

alt muligt andet, der først som sidst sigter på, at børn skal lære

mere af det samme, hurtigere. For os i Lilleskolernes Sammenslut-

ning betyder dét, at skolen er for børn, at vi konsekvent forsøger at

imødekomme og udfordre de behov og ressourcer, børnene møder

os med, og danne og uddanne dem til at leve og være skabende

deltagere i de verdener, de er og senere bliver en del af. Social an-

svarlighed, sammen om at være sammen, kritisk sans, lyst, mod

og vilje er alle nøglebegreber. Dette foregår så i praksis på mange

forskellige måder, helt præcist 61, for det er så mange skoler, vi er.

Du arbejder både for Lilleskolernes Sammenslutning og Dansk

Friskoleforening. Hvad er dine opgaver?

Er der forskel på lilleskoler og friskoler?

Hos Lilleskolernes Sammenslutning er jeg ansat til at understøtte

og udfordre skoleformen og de enkelte skolers pædagogiske og

ledelsesmæssige arbejde. Nu er jeg jo stadig den nye pige i klas-

sen og i færd med at få fat i og form på, hvordan dette arbejde så

skal udføres, men helt grundlæggende så handler det om at kvali-

ficere lilleskolernes hvad, hvordan og hvorfor – internt gennem

diverse aktiviteter for ledere, lærere/pædagoger og bestyrelser

og eksternt gennem bidrag til skoledebatten.

Hos Dansk Friskoleforening rådgiver jeg om pædagogik, forskning

og skolepolitik. Vi har bl.a. en stor opgave i forhold til at være klar

med svar på tiltale, når friskolerne i den offentlige debat tages til

indtægt for eksempelvis ikke at løfte inklusionsopgaven, eller når

små skoler fremhæves som værende mindre fagligt stærke. Ofte –

for ikke at sige altid – er der jo tale om hårde journalistiske vinkler

og forsimplede udlægninger af diverse rapporter. Men siger vi ikke

noget, er det det samme som at acceptere. Og det skal vi selvføl-

gelig ikke. Ved at dykke ned i den aktuelle skolepolitiske udvikling

og pædagogiske forskning skal vi derimod bidrage til og sikre fri-

skolernes faglige og saglige stemme i debatten.

Ja, på foreningsniveau i den forstand, at det

historiske afsæt og manøvremulighederne

er forskellige. Og dette siver jo også ned på

skoleniveau. For selvom man både kan finde

lilleskoler, der kunne være friskoler, og fri-

skoler der kunne være lilleskoler, så har det

betydning, for den måde man laver skole på

og vil lave skole på, om man overvejende tag-

er afsæt i reformpædagogiske og progressive

pædagogiske tilgange til skole, dannelse og

uddannelse, eller om man overvejende tager

afsæt i Grundtvig og Kold. Og her er ordet

overvejende

jo vigtigt, for der er helt oplagt

store forskelle på, hvordan og i hvor høj grad

den enkelte skole er tegnet af sit historiske

ophav – og nogle skoler bekender sig jo i øv-

rigt til noget helt andet. Og hvordan dette så

udfolder sig i praksis, det er jo det afgørende.

Hvad er den brændende platform for friskoler

og lilleskoler, synes du?

At håndtere og stå fast på friheden til at lave

skoler på andre og egne måder i en tid, hvor

enhver tale om viden uafhængig af en direkte

anvendelseskontekst har enormt svære kår.

Skoler og børn, læring og dannelse er jo kom-

plekse størrelser, og i mine øjne er det helt

centralt, at de frie grundskoler tør holde fast i

en praksis, der afspejler dette.

CV: Cand. mag i Pædagogik. Ansat som under-

viser, vejleder og forsker på Københavns Univer-

sitet, hvor Sune Jon Hansen også tog sin ph.d.

Tidligere ansat på Ryparken Lilleskole og endnu

tidligere elev på Brovandeskolen (en lilleskole).

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Eleverne taler!

Interview med elever på 4 helt forskellige skoler: En flersproget dansk

friskole, en Rudolf Steiner skole, en friskole med baggrund i en lukket

folkeskole og en lilleskole.

Af Maren Skotte

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Det er så dejligt,

at man kan være sig selv

Imran Karaman

9. klasse på Nilen Privatskole. Har gået på skolen

siden 2. klasse.

Fremtidsplaner: Gymnasielærer. Noget med formidling

og noget med mennesker.

»Jeg synes, at forholdet mellem voksne og børn her er unikt. I tim-

erne er der et lærer-elev forhold, og i frikvartererne er vi mere en

slags venner eller brødre og søstre. Lærerne har altid åbne døre.

Man kan altid komme og tale med dem, og det betyder meget, for

så føler man sig tryg som elev«.

Imran gik i folkeskole indtil 1. klasse, men har ikke fortrudt skole-

skiftet. »Jeg husker, at jeg talte meget i timerne i folkeskolen, men

da jeg kom hertil, fik jeg mere fokus på undervisning. Der var en

markant forskel for mit vedkommende. Jeg tror, at når tosprogede

elever oplever problemer i den danske folkeskole, så handler det

om, at de ikke kan være sig selv. Man føler sig anderledes og føler

sig ikke som en del af miljøet. Men her er man sig selv, og vi kan

forstå hinanden. Vi er alle sammen tosprogede, så vi ved, at det

kan være svært, og det giver os et særligt fællesskab. Det er så dej-

ligt, at man kan være sig selv«.

Imran er sikker på, at en stærk faglighed er den afgørende faktor

for vellykket integration. »Altså – vi er jo alle sammen danskere

her på skolen. Vi er født og opvokset i Danmark, og det er vores

forældre også. Så, vi er ligesom andre elever, vi har bare en an-

den kulturel baggrund. Vi er åbne for alle kulturer her på skolen.

Alle er velkomne, og vi føler os som en del af samfundet. Men

trygheden i skolen er afgørende vigtig for, om man kan lære noget.

Hvis man derimod føler sig anderledes end de andre, så kan det

være, man bliver indelukket, og det kan påvirke skolegangen nega-

tivt. For mig betyder det at være dansker, at man skal være en

del af samfundet og bidrage til det

danske samfund. Når det sker, er in-

tegrationen lykkedes. Men integra-

tion betyder jo ikke, at vi skal være

ens. Det er jo assimilation, og det er

noget helt andet«.

Imran glæder sig til gymnasiet og

til at skulle formidle sin egen bag-

grund. »Det bliver spændende at

komme i gymnasiet og lære nogle

andre kulturer at kende. Jeg føler

mig tryg og klar til det, fordi jeg

ved, jeg har min faglighed på plads.

Den har jeg fået her på skolen. Jeg

glæder mig også til at formidle min

egen kultur til andre og vise, hvem

jeg er. Jeg håber, jeg kan være med

til at give et indblik i, at det at være

tosproget ikke betyder, at man er

anderledes. Vi er ligesom andre

danskere. Det er bare vores kul-

turelle baggrund, der er ander-

ledes«.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Dannelsen er det vigtigste

Kristian Johan Horne Steenbock

12. årgang på Rudolf Steiner Skolen i Skanderborg.

Har gået alle år på skolen.

Fremtidsplaner: Måske rejse… Måske uddannelse…

»Jeg tror, noget af det vigtigste at få

med sig fra skolen er den dannelse,

der sker. Selvom det er utroligt svært

at beskrive, hvad dannelse egentlig

er. Det at være en del af en gruppe

mennesker og være en del af fælles-

skabet, det forestiller jeg mig, at man

får brug for i livet. Dannelse handler

blandt andet om, hvordan man ind-

træder i fællesskabet og lærer at

befinde sig i verden. Og jeg tror også,

det handler om at kunne blive stil-

let en opgave og så kunne løse den

selvstændigt«.

Kristian fremhæver især forholdet

til lærerne. »På denne her skole er

der et meget åbent forhold mellem

lærere og elever. Jeg ved selvfølgelig

ikke, hvordan det er på andre skoler,

men her kan man sagtens snakke

med sine lærere om alle mulige ting,

interesser osv. Jeg tror, den stærke

relation mellem elever og lærere er

vigtig, fordi så kan man relatere sig

til den person, der står og undervis-

er en. Det gør, at man bliver mere in-

teresseret i den undervisning, der er.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

Fordi man kender personen og dermed har mere lyst til at lytte

og lære«.

Kristian forlader Rudolf Steiner Skolen i Skanderborg til sommer

efter 15 år (inkl. børnehave) på stedet, og han er særligt spændt

på, hvordan det bliver at få karakterer.

»Til forskel fra folkeskolen får vi jo ikke karakterer her. Jeg er lidt

nervøs for at skulle til at have karakterer. Det er ukendt for mig,

og mit billede af de videregående uddannelser er, at det er ret

statisk, hvor det virker mere dynamisk her på skolen. Jeg er jo

vant til at få skriftlige tilbagemeldinger på det, jeg præsterer. På

den måde kan man bedre forstå, hvad det er, man kan gøre bedre

næste gang, og hvad der var godt. Det er en god måde at lære på,

synes jeg. Ud fra et tal må det være svært at vide, hvordan man

kan forbedre sig«.

Han er spændt på, om det stiller ham ringere, at han ikke kommer

med et karakterblad. »Os fra Rudolf Steiner skolerne kommer jo

ud med et vidnedsbyrd fra skolen om, hvad vi kan, og hvem vi er

som mennesker. Måske ville jeg have haft andre muligheder, hvis

jeg havde karaktererne, fordi det jo nu engang er sådan uddan-

nelsessystemet er indrettet«.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Lærerne kan alle vores navne

og også vores forældres navne

Mikkel Pedersen

6. klasse på Margrethelyst Friskole.

Har gået på skolen siden bh. klassen.

Fremtidsplaner: Highschool i USA

»Der er et stærkt bånd her på skolen mellem elever og voksne,

og jeg tror, det har noget at gøre med, at skolen er lille. Engang

lavede vi en test på, om vores lærere kunne alle vores navne og

efternavne og desuden alle navnene på vores forældre. Det kunne

de. Det tror jeg ikke, er det samme på en stor skole. Det er dejligt

at vide, at de kender os alle sammen. Båndet mellem eleverne og

de voksne på skolen bliver stærkere af, at man kender dem, man

omgås med. Det styrker fællesskabet. På en større skole ville jeg

nok få en endnu større social omgangskreds. Men her på skolen

tror jeg, at jeg får et tættere venskab med mine venner«.

Mikkel synes også, det er godt at starte dagen i fælles flok. »Det er

dejligt at have morgensamling, for det er det eneste tidspunkt på

dagen, hvor man ser alle folk på skolen. Det kan jeg godt lide. Jeg

tror, jeg kan nævne navnene på alle elever her på skolen«.

Selvom det er svært for Mikkel at komme i tanke om andet end

gode ting ved skolen, er der alligevel noget, der er bedre end andet.

»Det bedste er, når vi om sommeren bliver undervist udenfor. Det

elsker jeg. Og musiktimerne. De er også dejlige, for så sidder man

ikke med hovederne i en bog, men kan være lidt mere kreativ. Jeg

tror, det er vigtigt, at der er en god blanding af kreative fag og fag,

hvor man skal bruge bøgerne«. Men Mikkel kan også godt komme i

tanke om noget, der på godt jysk er rigtig træls. »Mødetiderne! Det

er træls, at man skal så tidligt op«.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Vi er gode til at holde en fest

Johanne Rødbroe Lassen

9. Klasse på Århus Friskole. Har gået alle år på skolen.

Fremtidsplaner: Næste år - Mellerup Efterskole, derefter gymnasiet

eller hf og bagefter sikkert en rejse til Tanzania.

»Vores skole er meget fri, og vi har fokus på

musik og dans og på at holde en fest. Det er vi

gode til. Vi lærer at hjælpe hinanden og være

sammen i et fællesskab. Og så lærer vi, at dans

og musik kan noget på tværs af landegræn-

ser. Min klasse var for eksempel i Tanzania i

8. klasse. Det var super fedt, og vi lærte en hel

masse om os selv og andre kulturer. Musik ud-

vikler desuden hjernen og motorikken, så jeg

tror sådan set, at det er en meget klog ting at

spille musik«.

Johanne tror i det hele taget på, at de kreative

fag styrker fagligheden. »Jeg tror, det er meget

lettere at lære boglige fag, hvis man har mange

timer med dans og musik – og i det hele taget

har mange kreative fag. Man kunne også godt

gøre de boglige fag mere interessante, hvis det

blev tilrettelagt mere kreativt. Ellers kan det

blive så kedeligt. Måske kan det blive en udfor-

dring senere hen at komme på andre uddan-

nelser og skulle tilpasse sig de mere stramme

rammer, for her har vi jo været vant til, at det

gerne må være sjovt«.

Johanne har også mødt andres fordomme om

friskolen. »Jeg har engang gået til fodbold sam-

men med piger fra den lokale folkeskole, og

de havde nogle forestillinger om friskolen, for

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

eksempel at vi sidder i en rundkreds og ryger hash. De

synes, det er mærkeligt, at vi har så meget frihed, og på

en måde så de lidt ned på skolen. Når jeg møder den

slags fordomme, kan jeg da godt blive bange for, om jeg

kan ligeså meget som dem fra andre skoler. Men jeg kan

måske noget andet, end de kan. Jeg kan have det sjovt

og ikke tænke så stramt på det hele. Jeg har lært at tage

stilling og tage ansvar og tage initiativer. Det tror jeg er

vigtigt at kunne«, understreger hun.

Men hun synes egentlig, det er ærgerligt, at elevgrup-

pen er forholdsvis homogen. »Vi ligner meget hinan-

den her på skolen. Det synes jeg faktisk er en svaghed.

Friskoler kunne godt have flere flygtninge og indvand-

rere, fordi det ville gøre os alle sammen klogere på

hinanden. Men, jeg tror, det har noget at gøre med, at

værdierne på vores skole ikke helt flugter med deres

kulturelle baggrund. Det med, at vi underviser på en

anden måde, og at vi ikke har så mange regler. De for-

venter nok noget andet«.

Johanne fremhæver skolens sammenhold som det vig-

tigste på skolen. »Det bedste ved skolen er, at lærerne

er så søde og gode, og at det hele er præget af stor fri-

hed. Vi har et stærkt sammenhold, og man kan stole på

de voksne. Og så lærer vi at hjælpe til og hjælpe hin-

anden. Vi er også gode til at være sammen på tværs af

klasser, fordi vi er mere ligeglade med alderen end på

andre skoler, tror jeg«.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

Fotograf: Henrik Sørensen

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Minister for Børn, Undervisning og Ligestilling – Ellen Tran Nørby:

Pas godt på mangfoldigheden

Tekst: Ulla Hinge Thomsen

Foto: Sine Nielsen

Frihed under ansvar. Sådan kan friskolernes rolle beskrives, når den

ses fra den endnu nye undervisningsministers kontor, hvorfra hun

har høje, positive forventninger til friskolerne.

Ellen Trane Nørby (V) havde ikke siddet på sit kontor

på adressen Frederiksholms Kanal i København i mange

måneder, før en blå finanslov i november 2015 sikrede

de frie grundskoler en stigning i koblingsprocenten på

to procentpoint fra 71 til 73 og dermed fik milde vinde

til at blæse om ministeren i friskolekredse. Sympatien er

gengældt. Ifølge ministeren har de frie skoler nemlig en

vigtig funktion i det danske grundskolesystem:

“Grundlæggende handler det om frit valg og mang-

foldighed. Jeg synes, det er vigtigt, at der er forskellige

skoletilbud i Danmark, fordi både børn og forældre er

forskellige, og det skal der være plads til. Hverken i fol-

keskolen eller når det gælder de frie skoler ønsker jeg

en standardiseret model, som alle skal udvikle sig efter.

Jeg mener netop, at det er den lokale frihed, der skaber

stærke skoler og stærke fællesskaber,” siger Ellen Trane

Nørby.

Lille betaling, stort ansvar

Yde efter evne

Men mangfoldigheden kommer ikke af sig selv, under-

streger ministeren. Den skal vi alle være med til at passe

på, blandt andet økonomisk ved at holde udgifterne i ave.

“Forældrebetalingen må ikke blive så høj, at kun én type

forældre har råd til at sende deres børn på friskole, så

det bliver et bedsteborgertilbud. Jeg oplever heldigvis

mange friskoler, som er ekstremt bevidste om, at det

er en del af deres identitet at have en mangfoldig elev-

gruppe, og ikke kun elever fra ét samfundslag,” siger

Ellen Trane Nørby.

Derudover mener ministeren, at de frie grundskoler

styrker egen sag ved at være fremme i skoene, også når

det gælder sværere opgaver.

“I en tid med store udfordringer med integration og in-

klusion tror jeg, det er vigtigt at være synlig omkring, at

man er og gerne vil være med til at løse opgaven. Det

ville være en meget kedelig udvikling, hvis friskolerne

brugte deres frihed til at udelukke elever så eksklusivt,

at man kunne pege fingre ad dem og sige, at de ikke var

med til at løfte et socialt ansvar. Der klæder det sektoren

at byde sig til, og jeg har haft positive møder med både

Dansk Friskoleforening og Danmarks Privatskolefor-

ening,” siger Ellen Trane Nørby.

At alle skoler, frie såvel som folkeskoler, skal

være med til at løse samme opgave, betyder

dog ikke, at alle skal gøre lige meget.

“En lille friskole skal ikke nødvendigvis løfte

det samme ansvar som en stor skole, der har

en anden kapacitet og måske nogle andre

kompetencer. Det er vigtigt, at man finder

en model, der passer til den enkelte skole.

Vi ved, at økonomien spiller en rolle, når

det gælder børn med særlige behov; derfor

ønsker jeg og de blå partier, at der bliver

gennemsigtighed om, at pengene til inklusion

følger barnet, både i folkeskolen og på de frie

skoler, så børn med særlige behov også har

det frie skolevalg,” siger Ellen Trane Nørby,

der ikke ønsker at uddybe yderligere, før in-

klusionseftersynet, hun selv har sat i gang, er

gennemført.

Når det gælder integration, lægger ministe-

ren ikke skjul på, at hun holder et ekstra

vågent øje med muslimske friskoler.

“Jeg synes ikke, det er med til at fremme in-

tegrationen, hvis man går i en skole, hvor

man ikke får nogen danske venner, aldrig

kommer i et dansk hjem eller nogensinde

bliver hevet med ned i spejderforeningen.

Vi har nogle meget indvandrertunge skoler,

som er mindre gode til at gøre børnene klar

til det danske samfund. Disse børns forældre

har selvfølgelig et frit valg ligesom alle an-

dre, men det at være fri skole betyder ikke,

at man er fritaget fra at sørge for, at børnene

er klar til at være en del af demokratiet, af

folkestyret. Der synes jeg, at vi har behov for

at stramme tilsynet,” siger Ellen Trane Nørby.

Lær af hinanden!

Ellen Trane Nørby gik selv i en almindelig

folkeskole. Hun er mor til en pige på to år og

vil, når det bliver datterens tur til at komme i

skole, vælge “den skole, der passer bedst”.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Blå bog

Ellen Trane Nørby er født 1980 i Herning som datter af

tidligere Venstre-borgmester i Lemvig, Jørgen Andreas

Nørby, og arkitekt Merete Nørby. Hun er uddannet cand.

mag. i kunsthistorie og statskundskab og har været

politisk aktiv siden 1995. Ellen Trane Nørby blev valgt

ind i folketinget i 2005 og har haft en række ordfører-

skaber, herunder det politiske ordførerskab for Venstre.

Søndag den 27. maj 2015 blev hun udnævnt til minister

for børn, undervisning og ligestilling. Privat er Ellen

Trane Nørby kæreste med Ulrik Ryssel Albertsen, og

sammen har de datteren Vigga, som blev født i 2014.

Ellen Trane Nørby er valgt ind i Sønderjylland, hvor hun

også bor.

“Der skal være et skoletilbud, hvor alle børn kan trives styrke og lader sig inspirere af,” fastslår ministeren, der

og udvikle sig fagligt på det niveau, hvor de er. Jeg ser i det hele taget gerne ser en meget større afsmitning,

det ikke som de frie skoler over for folkeskolen, men både de to sektorer imellem og fra friskole til friskole:

som stærke supplementer til at skabe et stærkt under- “Der kan være en pædagogik ét sted, som ikke nødven-

visningsmiljø,” siger Ellen Trane Nørby, der gerne så et digvis er 100 procentsvalget et andet sted, men som

kan være med til at inspirere undervisningen eller

øget samarbejde mellem de to sektorer.

“I landdistrikterne vokser der jo frie skoler op, fordi fol- tænkningen og på den måde er med til at udvikle vores

keskolerne lukker. I stedet for at se det som noget, der skolesektor, hvad enten vi taler pædagogik, didaktik

går imod folkeskolen, kunne man i langt højere grad se eller måden at tænke tingene på. Det er en styrke at

det som noget, man samarbejder om,” siger Ellen Trane have et mangfoldigt skoleudbud, som lægger vægt på

forskellige ting og tør have forskellige profiler.”

Nørby.

Hun mener, at de frie skoler især kunne lære folkeskolen

om forældrenes rolle.

“Det forpligtede fællesskab, der ligger i de fleste fri-

skolers identitiet – hvor man ved, at der er de og de regler

på skolen, de og de værdier, x antal arbejdsdage og i

Forældrebetalingen må ikke blive

det

hele taget tårnhøje forventninger til en som forælder –

høj, at kun én type forældre

så

er med til at få flere hænder i spil. Mange af eleverne

har råd til at sende deres børn

på

friskolerne oplever nok, at deres forældre er tættere

på friskole, så det bliver et

på

deres skole, og dét kunne vores folkeskoler lære af,” siger

bedsteborgertilbud. Jeg oplever

Ellen Trane Nørby og uddyber med et eksempel:

heldigvis mange friskoler, som

“Jeg var ude at besøge Hylke Skole i Skanderborg Kom-

ekstremt bevidste om, at det

mune, en lille skole, som kommunen havde fastholdt i

en del af deres identitet at

tæt samarbejde med forældrene ved at sige: “Hvis vi skal

en mangfoldig elevgruppe,

have

bevare skolen her, kræver det, at I engagerer jer lige så

ikke kun elever fra ét sam-

meget, som hvis det var en friskole”. Den der forståelse

fundslag

af forældrenes rolle er det for få steder, man ser som en

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Samarbejde med skoleforeninger

• Danmarks Privatskoleforening

• Private Gymnasier og Studenterkurser

• Foreningen af Kristne Friskoler

• Efterskoleforeningen

• Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark

• Deutscher Schul- und Sprachverein

Samarbejde med fagforeninger

• Frie Skolers Lærerforening

• Frie Skolers Lederforening

• BUPL

• 3F

• HK

Øvrige samarbejdspartnere

• Daginstitutionernes Landsorganisation

• Danske Gymnastik og Idrætsforeninger

• Dansk Skoleidræt

• Tænketanken DEA

• Dansk Kirkeligt Mediecenter

• Dansk Folkeoplysnings Samråd

Dialog med politikere

• Minister: Ellen Trane Nørby

• Bla. undervisningsordførere:

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)

Annette Lind (S)

Carolina Magdalene Maier (A)

Jacob Mark (SF)

Anni Matthiesen (V)

Mai Mercado (KF)

Merete Riisager (LA)

Lotte Rod (R)

Jakob Sølvhøj (EL)

• Samrådsmøder og foretræder

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

• Embedsværket i ministeriet

• Styrelsen for undervisning og kvalitet (om FNs Børnekonven-

tion, prøver og test, Åben Skole, radikalisering, inklusion og spe-

cialundervisning, tilsyn, økonomi, lovbehandling, videndeling m.v.)

Fordelingssekretariatet

Vikartilskud, inklusion og specialundervisning, befordring m.v.

Medier

• Debatindlæg

• Interviews

• Artikler

• Friskolebladet

Medlemsmøder

• Landsmøde

• Dialogmøder

• Kurser, arrangementer, konferencer

• Netværksmøder

Dansk

Friskoleforening

som politisk aktør

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Tarek Omar

(f.1987) er uddannet

historiker og journalist fra Syd-

dansk Universitet. Han arbejder til

daglig som debatredaktør på Poli-

tiken og er forfatter til to skønlit-

terære værker MuhameDANEREN

(2011) og Sønner af mænd (2015).

Integrationsbegrebet

er blevet meningsløst

Af Tarek Omar, journalist og forfatter

Vi må bevæge os væk fra integrationens mudrede og

uforståelige sprog og stille klarere krav om medborger-

skab.

Da jeg for to år siden rejste til London for at interviewe

den schweiziske professor Tariq Ramadan, tog han imod

mig på sit kontor ved St. Antony’s College ved Oxford

University.

En af hans pointer under interviewet var, at første fase -

’integrations- og tilpasningsfasen’ - for majoriteten af eu-

ropæiske muslimer var overstået. Nu er de trådt ind i an-

den fase, hvor den muslimske middelklasse må bidrage

til at løfte underklassen. Han talte om en "post-integra-

tionsfase".

Da jeg for kort tid siden modtog en invitation til at holde

oplæg om "integrationsbegrebet" for nogle flersprogede

friskoler – som i den offentlige samtale nok er mest

kendt som "muslimske friskoler"– kom jeg til at tænke

på interviewet med Ramadan, og hvad jeg egentlig selv

forstår ved det at være ’integreret’.

Som barn gik jeg i en Rudolf Steiner børnehave og be-

gyndte også i en Rudolf Steiner skole, indtil min familie

flyttede fra Vejle. Fortællingerne om de muslimske fri-

skoler i offentligheden har dog været noget anderledes

end om Steiner-skoler og andre friskoler. De er nemlig

underlagt en dobbeltkritik:

Alt det, som privat- og friskoler ofte kritiseres for (de

får for meget i tilskud, er ikke socialt ansvarlige etc.),

koblet med en forestilling om, at de modarbejder "inte-

grationen".

Jeg vil forholde mig til anden del af kritikken. For hvad

betyder integration egentlig?

Begrebet er så politiseret, at svaret afhænger

af, hvem du spørger. Og ofte menes der assimi-

lation, når der tales om integration.

Politikerne har forskellige bud på, hvad det

vil sige at ’være integreret’. Forskerne på

universiteterne er heller ikke enige om en

definition. Det samme gælder en stor del af

de borgere, jeg møder i mit arbejde som jour-

nalist, og når jeg holder foredrag.

Integration er noget, vi kræver, men hvis

ingen ved, hvad det betyder eller svaret af-

hænger af afsenderen, hvor stiller det så de,

der skal efterleve kravene om integration?

Svarer det i virkeligheden ikke til et spil

golf, hvor hullet er i konstant bevægelse?

Bolden vil altid ramme forbi. Frustration,

stress og resignation er følgevirkningerne

ved at jagte en destination, der er lige så uop-

nåelig som skatten for enden af regnbuen.

Arbejde eller uddannelse plejer dog at blive

fremhævet som vigtige komponenter i inte-

grationsprocessen. Men hvad svarer man så

de unge, hvis forældre er født i Danmark, som

stadig ikke oplever, at de bliver accepteret

som ligeværdige borgere på trods af uddan-

nelser og job?

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

»Skal jeg forlade islam, smide sløret og spise svinekød, før jeg er integre-

ret?«, lyder spørgsmålene ofte fra de unge, når jeg holder foredrag.

Det tragiske her er ikke kun de unges spørgsmål, men at de stadig opfatter

integrationspolitikken som noget, der er rettet mod dem. Det mest skade-

lige ved integrationstækningen er dens manglende afgrænsning. Alt lige fra

flygtninge, indvandrere, deres børn og børnebørn (som indgår i statistik-

ken) blandes sammen. Det er klart, at Ahmed føler sig fremmedgjort, når

han er født og opvokset i Danmark, men hans udfordringer bliver analyseret

og forstået fra samme perspektiv som flygtningen, der kun har været i Dan-

mark i få år.

Vi bør udelukkende bruge integrationsbegrebet på asylniveau. Det giver

mening at tale om integration i forhold til syriske flygtninge, der lige er kom-

met til landet. De ved ofte ikke, hvordan institutioner er skruet sammen,

hvordan lovgivningen fungerer, eller hvordan sproget tales. Det er derimod

meningsløst at tale om manglende integration når Ahmed, hvis forældre er

født i Danmark, går ud af folkeskolen uden de basale læsefærdigheder eller

havner på en kriminel løbebane. Fastholdes det, at Ahmed blev efterladt på

perronen på grund af integrationsproblemer, slører det for de mere sociale

og psykologiske faktorer, som kan være forklarende for derouten. Resultat-

et er, at vi opfatter Ahmed som et endimensionelt menneske, der primært

agerer ud fra sin etnicitet, kultur eller religion.

Der er fare for, at unge som har gået i vuggestue, folkeskole og gymnasiet i

Danmark, og som ellers opfatter sig selv som danske borgere, oplever det

som fremmedgørende, når samfundet forklarer deres succeser eller fias-

koer med et helt andet sprog og terminologi end deres etnisk danske med-

studerende. Over for denne generation af unge vil al snak om integration

virke modsat hensigten. Er det i virkeligheden ikke integrationslogikkens

største paradoks; at den i sig selv er med til at sprede den sygdom, den er

sat i verden for at kurere?

Derfor må der ud af integrationsbegrebets ruiner opstå et bedre

begreb. Her foreslår jeg "medborgerskab", som flere før mig har

peget på.

Jeg gør mig ingen illusioner om, at udfordringerne i eksempelvis de

sociale boligområder vil forsvinde af den grund. Men den store

forvirring vil mindskes, og tydeligere, mere rimelige og realis-

tiske krav vil stå tilbage.

Som velfærdssamfund er det nødvendigt at stille krav til sine borg-

ere. Men hvilke? Jeg foreslår her fire, der ikke skal læses som en-

delige, men mere skal tjene som inspiration til yderligere debat.

• Overhold lovgivningen. Danmark er et retssamfund.

• Lær dansk.

• Vær en del af arbejdsstyrken (få en uddannelse).

Danmark er et velfærdssamfund.

• Deltag i de demokratiske processer (valg og foreningslivet).

Punkt nummer 1, 2 og 3 kan vi kræve af alle borgere uanset et-

nicitet, religion eller kultur. Nummer fire er mere tænkt som et

ideal, der er vigtigt at stræbe efter for alle borgere. De fire punkter

kunne tjene til en debat om, hvad det vil sige at være dansk med-

borger. En diskussion hvor de flersprogede friskoler fremadrettet

kan komme til at spille en rolle i styrkelsen af netop medborger-

idealet og derved sammenhængskraften i Danmark.

Er det i virkeligheden ikke integrations-

logikkens største paradoks; at den i sig

selv er med til at sprede den sygdom,

den er sat i verden for at kurere?

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Det er de lykkeligste elever, jeg nogensinde har set i

nogen skole. Det vigtigste af det hele er, at eleverne

her virker så glade og selvstændige. Jeg håber, vi om

nogle år har mange skoler af den her slags i Korea.

Lee Jong Tae, leder af high school i Sydkorea

Friskolebladet nr. 2, 201

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Could we also be happy?

Yeonho Oh

Founder and CEO

OhmyNews

Founder and Chairman

of the board

of Ggumtle Efterskole

Mr. Yeonho Oh fra Sydkorea undrede sig over, hvorfor Danmark er det lykke-

ligste land i verden. Han kom frem til, at det har noget at gøre med vores

uddannelsessystem og muligheden for at lave frie skoler. Efter bestselleren

»Could we also be happy?« har han på to år holdt 420 foredrag om Danmark

som rollemodel for et lykkeligt samfund. Senest står han bag Sydkoreas før-

ste efterskole. I denne artikel kommer han ind på de store forskelle mellem

Danmark og Sydkorea, og hvorfor det ikke kun handler om den enkeltes lykke.

By Mr. Yeonho Oh

I became a journalist at the age of twenty-six. Since then I have worked as

a journalist who mainly covers politics. I raised two children, but I was not

much interested in education. My main interests were politics and media.

My interest in educational problems began three years ago. It was after I

learned about Denmark. To be more precise, it was after I studied why Den-

mark was the happiest country in the world. It was after I reached a conclu-

sion that Danish people enjoy high level of happiness because their school

life was happy when they were children.

I visited Denmark for the first time in the spring of 2013 and covered why

Danish are so happy. Since then I have visited Denmark seven times and

wrote a book “Could we also be happy?” The book became a bestseller, with

more than fifty thousand books sold. I not only wrote a book but also travel-

ed around the country and gave lectures on the reasons Denmark is the

happiest country in the world. I gave four hundred and twenty lectures to

fifty thousand people for the past two years. The audience comprised of stu-

dents, teachers, principals, and parents. Why were those people willing to

listen to my lecture? It was because they also wanted to have the kind of

education that raises happy children.

During the lecture I said to the audience, “I was surprised when I visited

many schools in Denmark. The students had happy expressions on their

faces. They successfully maintained happy faces from elementary school to

high school.”

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Why was this surprising? Korean students’ faces become gloomy

as they get older. Their faces are quite bright during elementary

school, but the faces become dark as the students go into middle

and high school because they have lots of worries. At the core of

these worries lies the pressure that they have to get into a good

university. “Good” universities are those located near the capital,

and only ten percent of the students can get into those universiti-

es. This makes only the ten percent winners. Ninety percent

become losers.

In my opinion, Danish education is the opposite. Danish education

system tries to make the ninety percent winners. What makes this

possible? The purpose of the education is not getting into a good

university, but living a good life. The society gives diverse choices

and guarantees freedom of choosing what kind of life one is go-

ing to live. There is a difference between a society that gives only

ten choices and one that gives more than a thousand choices. Also,

Danish education seems to emphasize not only “my” happiness

but also “our” happiness.

Sydkoreas første efterskole,

Ggumtle Efterskole,

startede januar 2016 med

30 teenagere.

Korean students study very hard. They study until dark.

It is good to have such energy. However, the energy

should be put toward the right direction. The direction

should be about us, not just about myself. It should be

about good life, not about good university.

On February 22, I opened Ggumtle Efterskole in Korea

with 30 students, which is modeled after the Danish

efterskole. I hope the educational interchange between

Korea and Denmark thrives through this afterschool.

Korean students’ faces become gloomy as they

get older. Their faces are quite bright during

elementary school, but the faces become dark

as the students go into middle and high school

because they have lots of worries.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Pionerånd og arbejdsweekender

De stærke relationer mellem hjem og skole er hjer-

teblodet i de danske friskoler, men hvor går græn-

sen for forældrenes ejerskab til skolen, og hvor-

dan ved man som forældre, at nu har man gjort

nok? Dansk Friskoleforening har spurgt forældre

og voksne på KonTiki, børnenes skole i Hillerød.

Tekst: Jannie Schjødt Kold

Foto: Sine Nielsen

Til stede:

Dorthe Longhi, 41 år. Mor til Jonathan, som går i 2. klasse på KonTiki, samt tre større børn,

som har gået i folkeskolen.

Stine Bjørn Jeppesen, 36 år. Mor til Andreas, som går i 0. klasse på KonTiki.

Henrik Roos, klasselærer i 0. klasse på KonTiki, hvor han har været lærer siden 2001.

På KonTiki er der 'farvelsang' på dækket. Børnene skal

på ferie, men det er ikke kun børn og voksne, der synger

hinanden afsted. Forældrene er også mødt op i det gule

hus i flere etager.

”Jeg tænker ofte over, at det er mere afslappende om

morgenen, når man afleverer sit barn, at man kender de

andre forældre og de andre børn,” siger Dorthe og sætter

sig om det runde bord i noget, der minder om en solbe-

skinnet udestue.

I Folkeskolen har hun oplevet, at lærere og elever var to

opdelte grupper.

”Når man var til et arrangement i folkeskole-

regi, stod læreren ude i siden af salen. Her sidder de voks-

ne på gulvet med børnene på skødet.”

Det er ikke tilfældigt, at Dorthe bruger udtrykket 'børn'

og 'voksne'. Skolen lægger vægt på at bruge netop de

ord frem for 'lærer' og 'elever', fortæller skoleleder Ane

Fabricius mig senere. Et andet konkret eksempel på det

nære skole-hjem-samarbejde er den direkte kontakt,

forældrene har til skolens voksne.

”Jeg kan huske, jeg var overrasket over, at vi endelig

skulle sende en sms direkte til dig om morgenen, hvis

Andreas var syg.”

Stine ser på Henrik.

”Det er meget nemmere, end at jeg skal kigge i en bog,

når jeg kommer ind på skolen for at se, om nogen er

syge,” siger Henrik.

Da Andreas havde været syg i en uge, ringede Henrik om

fredagen for at sikre sig, at det var influenza, og ikke for-

di der var noget andet i vejen.

Men hvor går grænsen for den telefoniske

kontakt?

”Jeg er ikke interesseret i at snakke telefon

efter klokken 21,” siger Henrik.

”Men det er kun reglen, og hvis det er nødven-

digt, kan den brydes.”

At slæbe sten sammen

Forældrene skal også yde noget til det gode og

nære samarbejde.

På KonTiki er der arbejdsweekender to gange

om året. Dem forventes forældrene at deltage

i, og det er en del af det, man har skrevet un-

der på, da ens barn blev indskrevet. I forhold

til Folkeskolen er forventningsafstemningen

tydligere, mener Dorthe. Hvad angår arbejds-

mængden som forældre på friskolen, er der

delte meninger. Stine mener ikke, det er

uoverkommeligt, mens Dorthe mener, der er

en del at gøre.

”Jeg synes, det kunne være en god idé at betale

sig fra det. Jeg kan godt få dårlig samvittighed,

når jeg ikke kan komme.”

Dorthe ser over på Henrik.

”Jeg ved det godt,” siger han.

”Det er der flere, der ønsker.”

Dorthe har hørt om et andet sted, hvor man

bliver krævet et beløb, hvis man ikke kan

komme.

”Det synes jeg er helt i orden,” siger hun.

Henrik fortæller, at skolen har været afhængig

af forældrenes muskler og viden om hånd-

værk siden begyndelsen, og det er den ånd,

man stadig holder fast i.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

”Desuden giver det en sikkerhed for, at ting ikke

ligger over. Jeg slæber for eksempel næsten al-

tid sten med Niels som er far til et barn i 5. Ø. Vi

har gået og bandet over de samme sten, og det

gør, at vi kan tale om problemerne i tyskunder-

visningen på en helt anden måde.”

Udover arbejdsweekenderne forventes det,

at forældrene arrangerer forældremøder 3-4

gange om året.

”Vi kommer også med maden,” siger Dorthe.

”Altså bare noget nemt,” siger Stine.

På samme måde er skolens voksne hvert år

på pædagogisk dag, og der tager forældrene

over og arrangerer udflugter eller andet for

børnene.

”Så koordinerer vi på intra,” siger Stine.

Spørgsmålet er, hvordan man som forældre

ved, at man har gjort nok?

”Ellers får jeg det at vide,” siger Stine.

Følelser for skolen

”Jeg forstår godt forældrene, for når man er

pioner, er det svært at tie stille.”

På forældresiden mener både Dorthe og

Stine, at man får lyst til at passe på skolen.

”Det er en følelse af, at jeg gerne vil værne om

det sted, mine børn går,” siger Dorthe.

Hun kører skolebus til daglig, blandt andet

med børnene fra KonTiki.

”Jeg har kørt skolebus både for folkeskoler og

friskoler, og man kan virkelig mærke forskel.

Eleverne er mere rolige, og der er færre kon-

flikter, også selvom busturen herfra KonTiki

varer en time.”

”Har de sunget?” spørger Dorthe pludselig.

Vi har ikke kunnet høre elevernes sang neden-

under.

”Det er en ny sang,” siger Henrik.

”Ej er det det?”

”Så skal vi jo synge noget andet i bussen også.”

Spørgsmålet er, hvad det ellers betyder, at

forældrene får ejerskab til skolen. Har foræld-

rene dermed også udvidet ret til at have en

mening om skolen og om undervisningen?

”Jeg har det fint med, at forældrene har en

mening om mit arbejde,” siger Henrik, der find-

er tryghed i at få hurtig respons.

”Jeg kan ikke holde ud at lave ting med andre

mennesker uden at få at vide, hvad de synes

om det. Men det er klart, at det kan være svært

at sige 'Tak for din store hjælp, men hertil og

ikke længere',” medgiver han.

Det var en udfordring især i de første år, siger

han.

KonTiki

Skolen er opkaldt efter Kon-Tiki-eks-

peditionen, der blev gennemført i 1947

af den norske etnograf Thor Heyerdahl.

Skolen KonTiki går fra 0. - 9. klasse, og

ligger i landlige omgivelser nær Hillerød.

På skolen går flere ord fra den maritime

verden igen. For eksempel tales der om

dækket og skoleleder Ane Fabricius går

under navnet 'kaptajnen'.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Hvor kommer pengene fra?

Det overordnede princip:

Frie grundskoler modtager et gennemsnit af udgiften til folkeskolerne

– kaldet »koblingsprocenten«. I 2015 er koblingsprocenten på 71*

*I 2016 er koblingen på 73% af gennemsnits-udgiften i folkeskolen

i 2013 (p/l-reguleret).

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Friskolernes vilkår og rammer

Tal og fakta fra friskolernes verden

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Statistik 2015

På de følgende sider stiller vi skarpt på tal og fakta, som ofte er på friskolernes dags-

orden.

Indtægter/udgifter, lønniveau, skolestørrelse og fripladstilskud er nogle af

de konkrete faktorer, der spiller kraftigt ind på en friskoles samlede manøvrerum.

Desuden giver afsnittet informationer om Dansk Friskoleforenings samlede skole- og

elevtilgang, skolernes geografiske fordeling, den stigende tendens til børnehaver/

vuggestue og heltids-sfo, skolernes tilbud om lektiecafé m.v. Vi har også bedt

medlemsskolerne om at svare på, hvor ofte det sker, at man må opsige samarbejdet

med en familie.

Friskolernes økonomi har været udfordret siden 2011

Kurverne afspejler tydeligt de økonomiske udfordringer siden 2011, men noget

kunne tyde på, at der også er udfordringer forude.

Statstilskuddet, som er illustreret ved finanslovstaksten, er faldet med hele 4,8 pro-

centpoint fra 2010 til 2016. Årsagen er først og fremmest VK-regeringens ”genopret-

ningsplan”, der blandt andet indeholdt beslutningen om at nedsætte koblingspro-

centen fra 75% i 2011 til 71% i 2015. Men udviklingen i udgifterne til folkeskolen

spiller også en rolle, idet det jo er denne udgift, friskoler og private grundskoler er

koblet op på – altid med udgangspunkt i folkeskoleudgifterne tre år tidligere. Der er

pres på kommunernes økonomi, og igennem nogle år har kommunerne været i stand

til at bremse væksten i udgifterne til folkeskolen. Hermed har friskoler og private

grundskoler i en årrække været udsat for en dobbeltbesparelse.

Finanslovstaksten falder også fra 2015 til 2016, selvom koblingsprocenten med fi-

nansloven for 2016 er sat op med 2 procentpoint fra 71 % til 73 %. Dette fald er dog

helt ekstraordinært, idet lærerlockouten i 2013 indebar betydeligt lavere udgifter

pr. elev i folkeskolen.

Skolepengene stiger voldsomt og i betydeligt højere tempo end prisindekset. Det

bliver således i perioden relativt dyrere for forældrene at vælge en friskole til deres

børn.

1 281 af Dansk Friskoleforenings

337 medlemsskoler har deltaget

i den interne årsstatistik. Øvrige

data er indhentet fra Fordelings-

sekretariatet.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Hvis den grønne kurve – friskoler og private grundskolers udgifter - er udtryk for en tendens,

så er der udfordringer forude. Udgifterne er som det fremgår begyndt at vokse hurtigere end

priserne, skolepengene sættes op, og statstilskuddet har i en årrække været faldende, men må

dog forventes at stige efter 2016.

Kilde: Dansk Friskoleforeningens regnskabsanalyser 2010-2014, Finansloven, Danmarks Statistik og Kommu-

nale nøgletal

Forældrene betaler en fjerdedel af indtægterne

Med en samlet forældrebetaling på 16.797 kr. (hvoraf 13.804 kr. er skolepenge og 2.993 kr. er

børnehavebetaling) årligt i gennemsnit pr. elev kommer 24% af skolens indtægter direkte fra

forældrene. Statens tilskud udgør knap 70% af indtægterne svarende til 49.109 kr. pr. elev i

gennemsnit årligt.

Kilde: Dansk Friskoleforeningens regnskabsanalyse 2014

Lønudgifter har betydning for skolens udvikling

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Der skal være råd til det hele, og ingen kan være i tvivl om, at mødet mellem elev og

lærer og mellem pædagog og barn er krumtappen i skolen. Derfor er det heller ikke

mærkeligt, at lønningerne er den helt store udgiftspost med 77 % af de samlede udgift-

er – i gennemsnit. Andelen varierer selvfølgelig fra skole til skole og henover tid i den

enkelte skoles udvikling.

Med en så stor andel af udgifterne, har de samlede lønudgifter stor betydning for sko-

lens langsigtede udviklingsmulighed. Spørgsmålet om, hvorvidt lønningerne fylder for

meget (eller for lidt), bliver således også et vigtigt strategisk spørgsmål for skolens

ledelse.

Kilde: Dansk Friskoleforeningens regnskabsanalyse 2014

Lønudgifter bruges primært på undervisning og pædagogiske aktiviteter

Hele 91 % af de samlede lønudgifter er direkte rettet mod undervisning og pæda-

gogiske aktiviteter. Lærerlønningerne lægger beslag på 75% af lønudgifterne, mens

pædagogernes andel udgør 16%, svarende til henholdsvis 38.966 kr. og 8.314 kr.

pr. elev pr. år. Servicefunktionerne med hensyn administration og ejendomsdriften

koster i alt 4.667 kr. årligt pr. elev, svarende til 9% af de samlede lønudgifter.

Kilde: Dansk Friskoleforeningens regnskabsanalyse 2014

Løntillæg til ledere mest udbredt på store skoler

Skoleledere: Intervalløn + tillæg

Kr. pr. år pr. årsværk eksklusiv pension

Viceskoleledere: Intervalløn + tillæg

Kr. pr. år pr. årsværk eksklusiv pension

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Der gives løntillæg udover intervallønnen til ledere og viceskoleledere ved alle skolestørrelser,

men der gives markant højere tillæg til lederne ved skoler, der har over 350 elever. Disse skoler

er der imidlertid kun 7 af i Dansk Friskoleforening, mens der er 73 skoler i hele den frie grund-

skolesektor i den lønstatistik, vi omtaler her i beretningen.

Løntillæg udover intervallønnen er dog mindre udbredt blandt friskolerne end i resten af sek-

toren, hvilket klart fremgår af, at kun 3,4% af friskoleledernes løn kommer fra tillæg, mens

gennemsnittet i hele sektoren er på 6,5%. En væsentlig forklaring på forskellen er, at især pri-

vatskolerne gennemsnitligt er større og i højere grad er beliggende i bykommuner – begge dele

peger i retning af højere lønninger som følge af arbejdsmarkedsvilkårene.

I statistikken indgår 314 ledere og 87 viceskoleledere ansat ved skoler, der pr. 30. april 2015 var

medlem af Dansk Friskoleforening eller Lilleskolerne.

Kilde: Fordelingssekretariatets ”Lønstatistik for de frie grundskoler pr. 30. april 2015” og Dansk

Friskole

for-

enings analyser af lønoplysninger pr. 30. april 2015 leveret af Fordelingssekretariatet

Stor spredning i løntillæg til lærere og børnehaveklasseledere

løntillæg til lærere og børnehaveklasseledere kr. pr. årsværk eksklusiv pension

Undervisningstillæg

OK-2008 tillæg

Trin 4 tillæg

Særligt OK-2013 tillæg

Øvrige centralt aftalte tillæg

Lokalt aftalte tillæg

Gruppe 0

Antal skoler

Skoler i pct af alle

Antal elever

Elever i pct af alle

Antal årsværk

Årsværk i pct af alle

2.790

195

Gruppe 1

3.865

281

Gruppe 2

8.852

638

Gruppe 3

9.391

701

Gruppe 4

9.628

711

Gruppe 5

9.430

696

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Lærernes løntillæg udover basislønnen svinger mellem 30.000 og 58.000 kr. om året –

mindst. Reelt er udsvinget større, men når man ser statistisk på det, og deler skolerne

op i 6 grupper ud fra størrelsen af de lokalt aftalte løntillæg, så får man et billede, der

viser meget stor variation. Dette skyldes næsten udelukkende forskelle med hensyn

til de lokalt aftalte løntillæg, og det afspejler vel meget godt, at løntillæg er et lokalt

anliggende, som i praksis blandt andet afhænger af så forskellig faktorer som skolens

tilskudsmæssige vilkår, skolens alder, størrelse, mål og traditioner m.v.

I gennemsnit udgør de centralt aftalte løntillæg knap 32.000 kr. pr. lærer pr. år og heraf

udgør undervisningstillægget 62 % med i gennemsnit 19.787 kr. pr. lærer om året.

De lokalt aftalte tillæg udgør i gennemsnit 13.330 kr. pr. lærer om året. På en lille

gruppe skoler – 10 % af skolerne med tilsammen 6% af alle årsværk - gives der ifølge

indberetningerne slet ikke lokalt aftalte løntillæg. I toppen ligger en gruppe på 20% af

alle skoler – med 22% af alle årsværk, som i snit giver 26.091 kr. i lokalt aftalte tillæg.

Kvalifikationstillæg er den tungeste type tillæg med 6.586 kr. i gennemsnit pr. årsværk,

mens resultatlønstillæg og engangstillæg ligger i bunden med 1.358 kr. pr. årsværk.

Funktionstillæg udgør i gennemsnit 5.386 kr. pr. årsværk. Blandt de 20% af skolerne,

der ligger højest, er forskellen meget markant, idet kvalifikationstillæggene er næsten

dobbelt så store som funktionstillæggene. Årsagen er formentlig den udbredte praksis

med at aftale et særligt ”fri-skole-tillæg”, som er ens for alle lærere på skolen.

I statistikken indgår i alt 323 skoler med tilsammen 43.956 elever og 3.222 lærerårsværk.

Kilder: Dansk Friskoleforenings analyser af lønoplysninger pr. 30. april 2015 leveret af Fordelings-

sekretariatet

Friskolerne prioriterer søskendemoderation

og fripladser af egne midler

95% af alle medlemsskoler i Dansk Friskoleforening yder søskendemoderation i en

eller anden form. Yderpunkterne i medlemsskolernes besvarelser er på den ene side

en skole, der tilkendegiver, at man afskaffer søskendemoderationen i 2016 og på den

anden side et antal skoler, der oplyser, at man har såkaldt "familie-betaling", hvor der

kun betales skolepenge for det første barn, mens resten er gratis.

62% af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler svarer desuden, at de anvender eks-

tra ressourcer til fripladser – udover den bevillig, der kan søges via Fordelingssekre-

tariatet.

Friskolerne lægger vægt på at være en skole for alle familier

Villigheden til at anvende egne midler til fripladser vidner om, at det ligger skolerne på

sinde, at skolen skal være åben for alle børn, uanset forældrenes aktuelle økonomiske

situation. Naturligvis er der store forskelle med hensyn til, hvor meget skolerne bruger.

28% af skolerne anvender mellem 11.000 – 20.000 kr. årligt til fripladser, 13% af skol-

erne anvender mellem 21.000 – 30.000 kr. på fripladser og 22% anvender mere end

31.000 kr. årligt på fripladser.

Flere skoler angiver at bruge over 100.000 kr. årligt - topscoren ligger på ca. 300.000. kr.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Børnehaverne sætter spor i skolernes økonomi

Kontobetegnelse:

Finanslovstakst

Samlet statstilskud

…

heraf driftstilskud

Skolepenge

Øvrige indtægter

Samlede indtægter

Undervisningsudgifter

…

heraf lærerløn

Bygningsudgifter

Administrationsudgifter

Udgifter i alt

Skolens Likviditetsgrad

Tabellen omfatter

Antal skoler

Antal årselever

Elever pr

skole

m2 pr

elev

nettoprisindeks

2010

Index

43,384

49,826

41,896

12,229

1,930

63,985

48,976

38,849

9,922

5,396

64,294

100

2011

Index

43,238

49,924

41,640

13,002

2,009

64,936

100

106

104

101

2012

Index

43,483

50,256

41,813

13,384

2,037

65,677

49,273

38,585

10,083

5,397

64,753

100

101

100

109

106

103

101

102

100

101

2013

Index

42,722

49,679

41,146

15,087

5,655

70,421

100

123

293

110

2014

Index

41,700

48,762

39,588

15,717

129

inkl. BH fra 2013

6,069

314

andre+ford.udv+rente

70,548

110

inkl. renter

53,829

110

inkl. SFO

38,728

100

8,300

inkl prioritetsrenter

5,268

adm+rente

67,397

105

0.66

114

248

31,024

125.1

14.5

131.0

110

111

101

107

48,479

38,432

10,142

102

5,329

63,950

0.62

107

222

28,181

126.9

15.0

125.2

101

103

102

52,162

107

37,377

8,260

5,167

65,589

102

0.68

119

248

31,101

125.4

15.0

129.7

110

111

101

102

106

0.58

100

226

27,949

123.7

14.6

122.3

100

0.65

112

233

29,492

126.6

15.3

128.2

103

106

102

105

OBS! 5-års oversigten omfatter kun skoler, som har været medlem af Dansk Friskoleforening i perioden.

Lilleskolernes Sammenslutning blev først en del af Dansk Friskoleforening i 2015, hvorfor disse medlemsskoler

eksempelvis ikke afspejles i ovenstående.

Stadigt flere skoler opretter børnehaver, og det begynder at fylde i skolernes økonomi, hvilket

er tydeligt i oversigten over skolernes regnskaber fra 2010 til 2014. Mest markant er stigningen

i ”øvrige indtægter” på hele 314 % fra 1.930 kr. pr. elev i 2010 til 6.069 kr. i gennemsnit pr. elev

i 2014. Dette dækker især over kommunale tilskud til børnehavebørn. Også stigningen i sko-

lepenge på 129 % er påvirket af, at forældrenes børnehavebetaling indgår i denne post fra og

med 2013-regnskaberne.

Kilde: Dansk Friskoleforeningens regnskabsanalyser 2010-2014

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Flere og større skoler i Dansk Friskoleforening

OBS! Lilleskolernes Sammenslutning blev en del af Dansk Friskoleforening i 2015.

Tendensen er klar, når man ser på det samlede antal skoler i Dansk Friskoleforening i perioden 2001

– 2015: Antallet af skoler er vokset med 23% fra i alt 269 skoler i 2001 til 332 skoler i 2015. Elevtallet

er steget med 51%, og der var i alt 46.981 elever pr. 5. september 2015 mod 31.022 elever i 2001. I

samme periode er skolerne blevet større, idet gennemsnitsstørrelsen er vokset fra 115 elever i 2001

til 141 elever i 2015.

Lilleskolernes indtræden i Dansk Friskoleforening i sommeren 2015 har sat sit præg på tallene, idet

de 60 lilleskoler pr. september 2014 havde et gennemsnitligt elevtal på 160 elever, mens de 270 fri-

skoler pr. september 2014 i gennemsnit havde 130 elever. Grafikken herover viser det samlede antal

skoler og elever i både Lilleskolerne og Dansk Friskoleforening for hvert enkelt år.

Kilde: Medlemsstatistikker fra Dansk Friskoleforening og Lilleskolernes Sammenslutning

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Beliggenhed og størrelse hænger sammen

skoler

Bykommuner

Mellemkommuner

Landkommuner

Yderkommuner

I alt

104

101

299

elever

19.101

5.482

11.209

4.017

39.809

lærere

1.558

472

986

386

3.402

øvrige

718

270

595

273

1.856

OBS! Ikke alle medlemsskoler er repræsenterede i oversigten, idet ikke alle data har været tilgængelige.

Tallene er fra 5. september 2015.

Der er forskel på at drive friskole i yderkommuner og i bykommuner. Og der er markante forskelle, når

det kommer til skolernes størrelse og antal elever pr. lærer. Mens der er 12,3 elever pr. lærer på fri-

skolerne i bykommunerne er der 10,4 elever pr. lærer på friskoler i yderkommunerne. Det hænger blandt

andet sammen med, at der er længere mellem eleverne i yderkommunerne, hvor den gennemsnitlige

skolestørrelse er på 77 elever, mens der er 184 elever i gennemsnit på skolerne i bykommunerne.

50% af eleverne på de 299 skoler går på en af de 104 friskoler beliggende i en bykommune, og 10 % af

eleverne går på en af de 52 skoler i yderkommunerne.

Knap 3.000 lærere og øvrige ansatte – svarende til 57% - er ansat ved skoler udenfor bykommunerne,

mens 43% af lærere og øvrige ansatte er ansat på friskoler i bykommunerne.

Den store politiske opgave består i at sikre, at skolernes vilkår, herunder ikke mindst de økonomiske

rammer, er således, at der er reel mulighed for at oprette og drive en friskole i såvel bykommuner som i

yderkommuner og alt der imellem.

Kilde: Medlemsstatistikker fra Dansk Friskoleforening og Lilleskolernes Sammenslutning

Stigning i interessen for børnehave, vuggestue og før-sfo

Antallet af før-sfo-ordninger (pasningsordning i foråret før skolestart) fortsætter med at stige, således at

der nu er en før-sfo ved hver tredje medlemsskole i Dansk Friskoleforening. Væksten i antallet af etable-

rede børnehaver er gået i stå, men mange skoler har planer om at oprette en børnehave.

Siden det i august 2014 blev tilladt for friskoler at oprette vuggestuer er det gået stærkt, idet der nu er 27

vuggestuer og yderligere 21 friskoler angiver, at de har planer om at oprette en vuggestue.

Der er tale om forholdsvist små institutioner, idet det gennemsnitlige antal børn i før-sfo er 13, 6 i vug-

gestuerne og 27 i børnehaverne. Se næste side.

Kommunerne sparer fortsat på friskolernes før-sfo´er

Når det kommer til økonomien for før-sfo´erne halter det fortsat gevaldigt. Det er stadigvæk kun lidt over

en tredjedel af skolerne, der modtager kommunale tilskud til ordningerne. Tilskuddet er i gennemsnit på

4.528 kr. pr. barn pr. år, hvilket må siges at være billigt sluppet for kommunen. Dette område har Dansk

Friskoleforenings politiske bevågenhed, idet der arbejdes for et fast tilskud til disse ordninger.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Skoler med

"før-sfo"

Skoler med

vuggestuer

Skoler med

børnehaver

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Antal skoler

med planer om

at oprette

107

muligheden kom

først ind i loven

fra august 2014

Antal børn i institutionerne

"Før-sfo"

Gennemsnitligt

antal børn i

ordningen

vuggestue børnehave

Kommunerne sparer fortsat på friskolernes før-sfo'er

Når det kommer til økonomien for før-sfo ́erne halter det fortsat gevaldigt. Det er stadigvæk kun

lidt over en tredjedel af skolerne, der modtager kommunale tilskud til ordningerne. Tilskuddet er i

gennemsnit på 4.528 kr. pr. barn pr. år, hvilket må siges at være billigt sluppet for kommunen. Dette

område har Dansk Friskoleforenings politiske bevågenhed, idet der arbejdes for et fast tilskud til

disse ordninger.

Kilde: Dansk Friskoleforenings årsstatistik 2015.

Mange friskoler tilbyder lektiecafeer og kreative fag efter skoletid

Kilde: Dansk Friskoleforenings årsstatistik 2015.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Halvdelen af skolerne tilbyder lektiecafeer for en del af skolens elever, mens aktiviteten kun er

obligatorisk på lidt over en fjerdedel af skolerne.

De mange indkomne kommentarer viser, at begrebet "lektiecafé" langt fra er entydigt. Det dæk-

ker over en myriade af tiltag og løsninger, der går lige fra at være en systematisk del af skolens

inklusionsindsats til at være en konstruktion, der skal få skemaet til at gå op.

Når det kommer til andre tilbud, viser kommentarerne, at friskolerne netop er frie skoler. Skoler-

ne tilbyder alverdens spændende tilbud, som eksempelvis kor, yoga, ballet, moderne danse,

billedkunst, skak, it, madlavning, sløjd, naturundervisning m.v.

47% af skolerne tilbyder musikundervisning, 16% tilbyder idræt og 11% tilbyder dramaunder-

visning ud over den almindelige undervisning.

Udsmidning er en sjældenhed på friskolerne

Friskolerne smider ikke børnene ud for et godt ord, således som man nogle gange kan få indtryk

af i debatten om de frie grundskoler. Tværtimod viser tallene, at skolerne kun meget sjældent

træffer beslutning om at udmelde en elev. I 2015 skete det på 3 ud af 10 skoler, og det handlede

om 3 ud af hver 1.000 elever – i alt 134 elever eller 0,3% af Dansk Friskoleforenings samlede

elevgruppe.

Eleverne på friskolerne bliver hørt i sager om opsigelse af samarbejdet

I to tredjedel af alle tilfælde accepterede forældrene skolens beslutning og samarbejdede om

elevens skoleskift. Begrundelserne for skolens beslutning var meget forskellige, det er dog

tydeligt, at grænseoverskridende adfærd er den hyppigste begrundelse.

FNs Børnekonvention giver børn ret til at blive hørt i anliggende, der vedrører barnet selv. Børne-

konventionens krav om inddragelse betyder, at eleven skal inddrages, og dennes synspunkter

skal indgå i grundlaget for skoleledelsens beslutning om at udskrive eller bortvise eleven.

Dansk Friskoleforenings interne spørgeskemaundersøgelse viser, at skolerne er særdeles op-

mærksomme på FN´s Børnekonvention og gør en stor indsats for, at børnene bliver hørt i sager,

der vedrører dem selv. Dog har kun 29 % af skolerne været ude for en udskrivning af en elev, hvor

konventionen var højaktuel.

Der synes at være 3 tendenser: Hensynet til at inddrage eleven ligger i forvejen i skolens praksis

og holdninger, hensynet til barnets alder spiller en rolle, og endelig er der tilfælde hvor spørgs-

målet om barnets (manglende) inddragelse aftales med forældrene. Generelt rapporteres der

om gode erfaringer, men det er særligt vanskeligt, når problemstillingen angår konflikter med

forældrene.

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Engagement i foreningens fora

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Det er så svært at forklare skoleformen,

og så let at mærke den

Af Vibeke Helms,

næstformand i Kommunikationsforum

At kommunikation er vigtigt og stadig vigtige-

re, fik vi i den grad bekræftet i forbindelse med

finanslovsforhandlingerne i 2015. Der blev

løbet spidsrod for at fortælle om de frie skolers

økonomi op til finanslovsforhandlingerne i

efteråret 2015. Der var opbakning og hjælp fra

baglandet, improviserede møder med kommu-

nale politikere og friskoler, videoer på Face-

book og fantasien fik frit løb, når der skulle

skabes kontakt til alle de nyvalgte politikere på

Christiansborg. Nye kontakter skulle etableres

og dyrkes.

Det var ikke spildte kræfter! Statstilskuddet

fik to procent, takket være et stort arbejde,

kreative indslag og en vis portion politisk tæft.

Held var heller ingen hindring.

Kommunikationsforum er en sjov størrelse

med lige dele ansatte og styrelsesmedlemmer.

I vores forum sidder Peter Bendix Pedersen,

der er vores formand, Maren Skotte, der er

kommunikationsansvarlig i foreningen, Claudi

Clausen, der er redaktør på Friskolebladet,

Søren Brinck, der er leder af Friskolernes Hus,

og dertil fire medlemmer af styrelsen:

Henriette Mønsted, Ahmed Incikli, Per Svane-

borg og jeg selv Vibeke Helms. Vi er således

fire, der har kommunikation som en meget

stor del af arbejdshverdagen, og fire der kom-

mer fra en anden hverdag. I fællesskab er det

vores opgave at have overblik og ”fremtidsblik”

på det, der sker, og som vi ønsker skal ske.

Der er dagsordener, man selv kan sætte, og så er

der andres dagsordener

Vi ønsker at være med til at præge dagsordnen inden-

for vores område som frie skoler. Vi vil gerne være med

til at præge udviklingen af grundskolen og de rammer,

der definerer, hvordan vi kan gøre det. I virkelighedens

verden, består opgaven også i at møde den dagsorden,

andre sætter, og det har også vores store fokus.

Det kræver god kontakt til baglandet, og det sker

ved en masse personlige møder, kurser, dialogmøder,

landsmøde og i Friskolebladet. Det var godt at mærke

opbakningen til årets dialogmøder, hvor mere end 200

mødte op til de tre arrangementer. Så får vi mod på at

arrangere flere af den slags møder.

Når man vil være med til at sætte dagsordenen kræver

det også en masse kontakt til politikere, meningsdan-

nere og organisationer. I hverdagen er det sekretari-

atets faste hold sammen med formanden Peter Bendix

Pedersen. Det er her den opgave løses bedst og mest

professionelt. Det er i trygge og gode hænder i det

team.

Kommunikationen ud af foreningen er også afgørende

vigtig, når I rundt om i landet skriver i aviserne, holder

debataftner, åbner jeres skole i forbindelse med Åben

Skole, og når vi er godt repræsenteret på Folkemødet

på Bornholm osv. Det er her, vi viser skolen i virke-

ligheden.

Mange af os ved godt, at vi bedst kan kommunikere

vores skoleform, ved at invitere gæster indenfor. Det

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

er noget med stemningen, kulturen, sangen,

fortællingen… Det er så svært at fortælle, og

det er så let at mærke. Vi håber, I vil åbne jeres

skoler, også i det kommende år, så fortællingen

om den frie skole bliver nuanceret. Vi er så

mange forskellige skoler, og det er godt for os

alle, at mange kender til os, og til værdien af

det (sam)arbejde, der foregår på skolerne.

Sigtekornet for 2016

I året der kommer, ønsker vi at knytte bånd

mellem endnu flere skoler. Vi vil opsøge samar-

bejdspartnere i organisationer og tænketanke,

så vi bliver endnu bedre til at kommunikere på

baggrund af viden og analyser.

I sigtekornet er også et brag af et landsmøde,

hvor vi håber på at få en masse konstruktive

tilbagemeldinger fra jer, så vi fortsat kan ud-

vikle dette vigtige mødested. Vi vil være til

stede ved Folkemødet på Bornholm, både for

at deltage i debatter, skabe netværk og for at

gå forrest, når der skal sættes en skolepolitisk

dagsorden.

Vi arbejder desuden på at udvikle Åben Skole,

så vi fortsat kan have et åbent hus arrange-

ment i efteråret. Det vil I høre meget mere om.

Vi håber på, at endnu flere kommuner – og

endnu flere skoler - vil bakke op om projektet.

Igennem de sidste år har vi arbejdet på at få

et stadig tættere samarbejde med Efterskole-

foreningen og Højskoleforeningen. Vi har

fælles interesser i mange sammenhænge, og

alle parter kan drage nytte af at indgå i pro-

jekter sammen.

24. november 2016 afvikler vi en internation-

al konference med overskriften ”Together-

ness as motivation – a 21 st. century skill?”.

Det sker i samarbejde med Efterskolefor-

eningen og Den frie lærerskole i Ollerup. Vi

har et ambitiøst program og håber på at til-

trække mange deltagere fra både ind- og

udland. Alle skoler vil naturligvis også blive

informeret direkte.

Vi glæder os til, at kommunikation igen kom-

mer højt på dagsordenen i det kommende

år. Vi skal styrke kommunikationen indad i

foreningen, have god fornemmelse af skole-

hverdagen rundt på de frie skoler, og vi skal

styrke kommunikationen ud mod resten af

samfundet, så vi fortsat kan være en vigtig del

af udviklingen i den danske grundskole.

Der er ikke langt fra tanke til handling. Man

bliver hørt, og der bliver set på det enkelte

barn på hver sin måde. Vores ældste er meget

kreativ. Hun får lov til at udvikle den kreative

side. Det bliver imødekommet.

Anne Bøcker, forælder ved Jelling Friskole

Friskolebladet nr. 4, 2015

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Jeg brænder for mangfoldighedens

sammenhængskraft

Af Annette Jellesen,

formand for Pædagogisk Forum

Det er vigtigt for foreningen at synliggøre,

at vi med 337 medlemsskoler får foræret en

mangfoldighed, der giver os en unik stemme,

der ikke kan undgå at blive hørt. I Pædagogisk

Forum brænder vi for at tydeliggøre mang-

foldighedens sammenhængskraft.

Vi vil være pædagogisk dagsordensættende

Pædagogisk Forum er over de senere år blevet

nyorganiseret både med hensyn til form og

indhold. I dag er arbejdet mere politisk orien-

teret og ikke udelukkende orienteret mod at

tilrettelægge kurser og efteruddannelsestil-

bud.

Det giver større sammenhængskraft med de

øvrige aktiviteter og tiltag i foreningen, og vi

får fuld valuta i form af et endnu stærkere sam-

arbejde med partnere udenfor foreningen.

Foreningens politiske arbejde næres af alle

de gode historier og al den viden, som vores

medlemsskoler repræsenterer. Vi er derfor

fokuserede på at målrette kurser og efterud-

dannelsestilbud og ikke mindst at kunne være

en stærk kommunikationskanal for vores med-

lemmer i ambitionen om at være pædagogisk

dagsordensættende.

På forkant med det udefrakommende

For vores medlemmer betyder et styrket Pæda-

gogisk Forum, at vi forsøger at være på forkant

med, hvad der rører sig i samfundet. Det gør vi

blandt andet, fordi vi har en forpligtelse til at

informere, efteruddanne og vejlede forening-

ens medlemmer, når de bliver pålagt nye op-

gaver og nye udfordringer udefra.

Pædagogisk Forum vil også fortsat arbejde på

at være undersøgende i forhold til, hvad der

rører sig ideologisk, ledelsesmæssigt, pæda-

gogisk, didaktisk og kulturelt på skoleområ-

det. Fordi friskoler og private grundskoler

har brug for at være en markant stemme i den

pædagogiske dagsorden.

Mål og retning frem mod 2020

I løbet af 2015 år har vi i Pædagogisk Forum

været optagede af arbejdet med foreningens

overordnede arbejde med mission/vision, de

pædagogiske dagsordener i denne forbind-

else samt en højere grad af synergi mellem

foreningens to fora. Vi har stået i spidsen for

en intern debat om friskolernes muligheder

for indflydelse og påvirkning i den offent-

lige pædagogiske diskurs, hvor vi inviterede

Alexander von Oettingen og Jørgen Gleerup

til at komme med indlæg internt for styrelse

og medarbejdere.

I forbindelse med reorganiseringen har vi

udarbejdet en kursuspolitik som overordnet

ramme for foreningens anvendelse af tilskuds-

midler, og vi har revitaliseret en række kur-

ser, eksempelvis ’Fri skole anno 2015’ og ’Det

sammenhængende børneliv’, som en følge af

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

en ønsket opprioritering af flere ’kurser med

holdning’. Desuden har vi forestået et under-

søgende arbejde, der er udmøntet i tre kon-

ferencer om de Nye forenklede Fælles Mål.

2016 er godt i gang, og i Pædagogisk Forum

tripper vi for at komme i gang med det kon-

krete pædagogiske- og efteruddannelsesmæs-

sige arbejde. Det er årsagen til, at vi i 2016

tager initiativ til en strategi for Pædagogisk Fo-

rum frem mod 2020. Strategien vil have særligt

fokus på blandt andet: Inklusion, netværk,

kursus- og efteruddannelsestilbud, deltagelse

i den offentlige debat med kronikker/debat-

indlæg m.v., undervisning af flygtningebørn,

dagtilbud m.v.

Andre relevante indsatsområder er også under

luppen, så vi sikrer, at de kommende års arbej-

de i Pædagogisk Forum giver retning og mål for

arbejdet.

Medindflydelsen er rigtig stor. Hvis jeg synes, at

der er noget, der er unfair, så kan jeg tage det

op på et skolemøde. Hvis der f.eks. er en regel

om computerspil, så kan man tage det op og

stemme for eller imod.

Augusta på 14 år fra Boblerne, Næstved Fri Skole

Friskolebladet nr. 6, 2015

Jeg synes, det er sjovt at se, at der er så mange

børn, der brænder for det og hele tiden kommer

og spørger til, hvornår der er elevrådsmøde

næste gang.

Berna Deveci, elev i 9. klasse og formand for elevrådet

ved Salix Skole.

Friskolebladet nr. 6, 2015

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Dansk Friskoleforenings årsrapport 2015

Sammendrag

Indtægter

Kontingent skoler

Kontingent børnehaver

Kontingent enkeltmedl./serviceabn.

Renteindtægter mv.

Tilskud fra Understøttelsesfonden

Diverse indtægter

Resultat Forlagsvirksomheden

Resultat Friskolebladet

Resultat DF’s kursusvirksomhed

Indtægter i alt

Udgifter

Styrelsen

Forretningsudvalget

Internationalt arbejde

Øvrige udvalg under hovedstyrelsen

Partnerskaber og analyser

Netværkspulje

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Sydjylland

Region Fyn

Region Sjælland

Region Hovedstaden

Landsmøde

Regnskab

2014

7.064.895

61.890

29.130

86.656

109.463

49.156

536.397

225.962

8.163.549

136.456

11.035

4.183

7.792

6.950

10.324

224

234.758

Budget

2015

7.546.000

63.000

36.600

72.100

260.000

40.000

304.850

99.000

8.421.550

165.700

15.300

5.000

88.500

40.000

160.000

228.500

Regnskab

2015

8.609.659

65.775

39.410

55.855

2.816

162.169

980.845

108.251

10.024.780

250.576

16.616

2.518

47.799

80.813

72.347

228.334

Budget

2016

10.235.000

64.500

39.550

52.000

260.000

160.000

313.200

-222.200

10.902.050

193.000

18.000

40.000

48.000

100.000

160.000

278.500

Folkemøde

Aktiviteter og medlemsmøder

Diverse møder

Årsberetning

Medlemskab af DLO

Tilskud til fonde mv.

Tilskud til kurser

Vikar og frikøb, formand og styrelse

Gaver

Friskolernes Hus

Udgifter i alt

Resultat før skat

Årets skat

Årets resultat

245.942

133.060

14.490

75.000

109.463

1.023.498

22.453

6.495.806

8.531.434

-367.885

228.000

140.500

12.600

75.000

260.000

908.980

14.000

6.043.000

8.385.080

36.470

85.504

228.155

85.312

125.890

15.659

90.000

242.322

921.961

18.325

7.348.358

9.860.489

164.291

-81.798

82.493

100.000

200.000

60.000

132.000

22.900

75.000

260.000

924.300

17.000

7.984.000

10.612.700

289.350

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Balance pr. 31. december

AKTIVER

Omsætningsaktiver

Kassebeholdning

Merkur Andelskasse

Forudbetalt løn

Debitorer

Indskud EDB-Brugsen

Mellemregninger Fonde

Mellemregninger Lillskolerne

Periodeomsætningsposter

Beholdning sangbøger

Omsætningsaktiver i alt

Anlægsaktiver

Depositum Kalundgaard

Udlån Friskolefonden

Beholdning obligationer/aktier

Kontormaskiner og inventar

Camp medlemssystem

Anlægsaktiver i alt

Aktiver i alt

PASSIVER

Egenkapital

Gældsforpligtelser

Kortfristede gældsforpligtelser

Skyldig A-skat mv.

Mellemregning FerieKonto

Feriepengeforpligtelse

Kreditorer

Skyldig lønsumsafgift.

Skyldig selskabsskat

Hensat til Vikarportionsmidler

Kortfristede gældsforpl. i alt

Gældsforpligtelser i alt

Passiver i alt

5.702.298

707

4.143.406

167.054

290.160

5.000

58.195

196.787

95.377

276.187

5.232.873

Formueforklaring pr. 31. december

Opsamlet overskud mv.:

Saldo f.f. år

Andel af årets resultat

4.997.357

82.493

5.079.880

-31.393

223.893

429.948

653.841

5.702.298

Kursregulering værdipapirer

Dispositionsfonden:

Saldo f.f. år

Årets tilskud fra skoler

Egenkapital pr. 31. dec. 2015

164.496

500.000

1.373.341

230.225

81.375

2.349.437

7.582.310

Peter Bendix Pedersen

formand

Søren Brinck

sekretariatsleder

Henriette H. Mønsted

kasserer

Anne Simonsen

bogholder

Revisionspåtegning

Vi har revideret årsregnskabet for Dansk Friskoleforening for

regnskabsåret 1. januar - 31. december 2015

Ledelsens ansvar for årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver

et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Revisors ansvar

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på

grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overens-

stemmelse med internationale standarder og dansk revisorlov-

givning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlæg-

ger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om

årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå

revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. Det er

vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og

egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede

af Dansk Friskoleforenings aktiver, passiver og finansielle stilling pr.

31. december 2015 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for

regnskabsåret 1. januar - 31. december 2015.

Asperup, den 2. marts 2016

ERNST & YOUNG

Godkendt Revisionspartnerselskab

Jens-Christian Nielsen

statsaut. revisor

227.419

5.937

827.178

511.176

130.418

79.703

98.181

1.880.012

7.582.310

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Friskolefonden under Dansk Friskoleforening

Sammendrag af årsregnskab 2015

Indtægter

Renter af bank, giro mv.

Renter og udbytte af værdipapirer

Renter af pantebreve

Renter af udlån

Andre indtægter

Udgifter

Revision

Styrelse og administration

Resultat før ekstraordinære poster

Tilskud fra medlemsskoler

Regulering af hensættelse til tab

Resultat før skat

Regulering skat tidligere år

Årets resultat

Overskudsfordeling

Tilskud til skoler

Konsolidering af bunden kapital

Regulering af hensættelse til tab

Overført til disponibel kapital

Overskudsfordeling i alt

Balance pr. 31. december

AKTIVER

Kapitalaktiver

Depotkapitalkonto

Andel af uddelingsaktiver

Beholdning af værdipapirer

Beholdning af pantebreve

Generel hensættelse tab pantebreve

Debitorer

Kapitalaktiver i alt

Uddelingsaktiver

Danske Bank 905-00-14239

vedr. kapitalaktiver

Merkur 8401-1285750

Giro 560-8422

Debitorer vedr. uddelingsaktiver

Udlån til skoler

Tilgodehavende skat

Uddelingsaktiver i alt

AKTIVER I ALT

PASSIVER

538

70.246

101.245

13.492

3.499

189.020

34.750

97.534

132.284

56.736

41.900

98.636

-618

98.018

41.900

56.118

98.018

Egenkapital

Kortfristede gældsforpligtelser

Kreditorer

Mellemregning Friskoleforeningen

Afkastkonto 3007669

Skyldig skat

Kortfristede gældsforpl. i alt

Langfristede gældsforpligtelser

Lån i Dansk Friskoleforening

Langfristede gældsforpl. i alt

PASSIVER I ALT

Formueforklaring pr. 31. december

Bunden kapital

Saldo f.f. år

Tilskud fra skoler

Kursregulering værdipapirer

Regulering af hensættelse til tab

Bunden kapital i alt

Disponibel kapital

Saldo f.f. år

Overført fra overskudsfordeling

Disponibel kapital i alt

Egenkapital

Kapitalaktiver

Uddelingsaktiver

Egenkapital pr. 31. dec. 2015

Revisionspåtegning: Se næste side.

5.400.295

34.750

19.518

313

54.581

500.000

5.954.876

4.932.503

-67.472

41.900

4.906.931

437.246

56.118

493.364

4.906.931

493.364

5.400.295

1.485.671

-17.477

2.106.837

1.370.000

-178.100

140.000

4.906.931

17.539

17.477

515.654

225.954

51.125

220.000

196

1.047.945

5.954.876

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Dansk Friskoleforenings Understøttelsesfond

Sammendrag af årsregnskab 2015

Indtægter

Rente depot

568

Rente mv. værdipapirer

262.891 263.459

Udgifter

Revision

22.350

Styrelse og administration 45.720

68.070

Resultat før skat

195.389

Skat

Årets resultat

195.389

Overskudsfordeling

Konsolidering af bunden kapital

Årets uddelinger

Overført til disponibel kapital

Balance pr. 31. december

AKTIVER

Indestående i Danske Forvaltning

Kapitalaktiver

Kapital

Bundne midler (andel)

Værdipapirbeholdning

Kapitalaktiver i alt

Uddelingsaktiver

Frie midler

Tilgodehavende skat

Uddelingsaktiver i alt

AKTIVER I ALT

PASSIVER:

Egenkapital

Kortfristede gældsforpligtelser

Kreditorer

Mellemregning DF

Hensat t/DF's fremtidige kursusv.

Kortfristede gældsforpligtelser ialt

PASSIVER I ALT

41.260

154.129

195.389

Søren Brinck

I bestyrelsen:

Ernst Kr. Larsen

formand

forretningsfører

Jens Chr. Møller

næstformand

Arne Skovmand Christensen

REVISIONSPÅTEGNING

Vi har revideret årsregnskabet for Friskolefonden under

Dansk Friskoleforening og Dansk Friskoleforenings

Understøttelsesfond for regnskabsåret 1. januar - 31.

december 2015.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for at udarbejdelsen af årsregnskabet,

der giver et retvisende billede.

Revisors ansvar og den udførte revision

1.857.203

-3.603

7.426.590

9.280.190

532.669

12.842

545.511

9.825.701

9.549.537

25.125

37.668

213.371

276.164

9.825.701

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet

på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i

overensstemmelse med internationale standarder og dansk

revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav

samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå

høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet er uden væsentlig

fejlinformation.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er

tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende

billede af fondenes aktiver, passiver og finansielle stilling pr.

31. december 2015 samt af resultatet af fondenes aktiviteter

for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2015.

Asperup, den 9. marts 2016

ERNST & YOUNG

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Formueforklaring pr. 31. december

Saldo f.f. år

9.423.300

Årets konsolidering

Kursregulering værdipapirer

-143.110

Disponibel kapital

269.347

Egenkapital i alt pr. 31. dec. 15

9.549.537

Jens-Christian Nielsen

statsaut. revisor

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Friskolernes Hus

Fyn

Sjælland

Søren Stein Brinck

Sekretariatsleder

Dženana Čaušević

Juridisk konsulent

Peter Højgaard

Specialkonsulent

Peter Mondrup

Souschef

Maren Skotte

Kommunikationsansvarlig

Sune Jon Hansen

Konsulent

Ole Carl Petersen

Konsulent

Mette Marie Møller

Kursuskoordinator

Bente Haugaard

Freelance konsulent

Ole Mikkelsen

Konsulent

Anne Simonsen

Bogholder

Tove Dohn

Konsulent

Birgitte Bahlke Gram

Sekretær

Bettina Andersen

Sekretær

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Man bliver uddannet meget socialt. Når vi skal til Berlin,

skal vi meget af tiden gå rundt selv. Man lærer at finde

sin plads her i verden, opføre sig ordentligt og få en

dømmekraft selv.

Ruben, 8. klasse, Børneuniversitetet på Vesterbro

Friskolebladet nr. 9, 2015

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Dansk Friskoleforenings styrelse 2015-16

Peter Bendix

Pedersen

Formand

Fåborgvej 36, 5620 Glamsbjerg

40 42 20 27

[email protected]

Skolekredsmedlem ved

Køng Idrætsfriskole

Medlem af forretningsudvalget

Medlem af Pædagogisk Forum

Medlem af Kommunikationsforum

Vibeke Helms

Solbakken 56, 8450 Hammel

87 52 21 20

[email protected]

Skoleleder ved Den fri Hestehaveskole

Medlem af Kommunikationsforum

Medlem af Forligsnævnet

Henrik Christensen

Næstformand

Oscar Pettifords Vej 11 4.th,

2450 København SV,

41 27 42 27

[email protected]

Viceskoleleder ved Bordings Friskole

Medlem af Pædagogisk Forum

Medlem af forretningsudvalget

Henriette Haar Mønsted

Kasserer

Sejersgade 11, Vium, 8620 Kjellerup

25 75 96 56

[email protected]

Enkeltmedlem

Medlem af Kommunikationsforum

Medlem af forretningsudvalget

Medlem af Forligsnævnet

Lis Eriksen Toelberg

Glænøvej 359

Glænø, 4230 Skælskør

58 19 56 95

[email protected]

Skolekredsmedlem ved Lille Egede

Friskole

Medlem af Pædagogisk Forum

Svend Arup

Enkeltmedlem

Langholmvej 5, Gjerrild, 8500 Grenå

21 45 57 38

[email protected]

Enkeltmedlem

Medlem af Pædagogisk Forum

Medlem af Forligsnævnet

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Cömert Kücukakin

Hedemarksvej 44, 2. tv.

2620 Albertslund

42 32 71 03

[email protected]

Skoleleder på Salix Skole

Medlem af Pædagogisk Forum

Annette Jellesen

Bækgårdsvej 3

8920 Randers NV

23 84 23 46

[email protected]

Forældre på Fussingøegnens Friskole

Medlem af Pædagogisk Forum

Ahmet Incikli

Ringdams Kobbel 1C

7100 Vejle

28 89 87 87

[email protected]

Skoleleder på Vejle Privatskole

Medlem af Kommunikationsforum

Gitte Baaring Hansen

Ellegårdspark 99

3620 Farum

49 21 02 03

[email protected]

Viceskoleleder ved Helsingør Lilleskole

Observatør fra Lilleskolernes Sammenslutning

Per Svaneborg

Løgstørvej 104

9600 Aars

29 85 67 90

[email protected]

Skoleleder på Skørbæk-Ejdrrup Friskole

Medlem af Kommunikationsforum

Inger Kvist

Sortedam Dossering 85 A, 1.-1

2100 København Ø

40 31 50 05

[email protected]

Skoleleder – Lilleskolen Odense

Observatør fra Lilleskolernes Sammenslutning

Matilde Lissau

Skanørvej 1

3700 Rønne

56 97 27 09

[email protected]

Skoleleder ved Sydbornholms Privatskole

Medlem af Pædagogisk Forum

Søren Hansen

Cementvej 22, Akselholm

4450 Jyderup

21 73 91 20

[email protected]

Skoleleder ved Roskilde Lille Skole

Observatør fra Lilleskolernes Sammenslutning

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Dansk Friskoleforenings udvalg 2015-16

FORRETNINGSUDVALG

FORLIGSNÆVNET

Peter Bendix Pedersen

Henriette Haar Mønsted

Svend Arup

Peter Bendix Pedersen,

formand

Chr

Henrik Christensen,

næstformand

Henriette Haar Mønsted,

kasserer

Søren Stein Brinck,

Friskolernes Hus

KOMMUNIKATIONSFORUM

PÆDAGOGISK FORUM

Frank Sørensen,

Annette Jellesen,

formand

Matilde Lissau

Henrik Christensen

Svend Arup

Cömert Kücukakin

Peter Mondrup,

Friskolerne Hus

Mette Marie Møller,

Friskolernes Hus

Peter Bendix Pedersen,

formand

Vibeke Helms

Henriette Haar Mønsted

Ahmet Incikli

Per Svaneborg

Claudi Clausen,

Friskolebladet

Maren Skotte,

Friskolernes Hus

ck,

Søren Stein Brinck,

Friskolernes Hus

FONDSBESTYRELSEN

Ernst Kristian Larsen,

formand

Jens Chr. Møller

Arne Skovmand Christensen

Søren Stein Brinck,

forretningsfører

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Danmarkskort 2016

Dansk Friskoleforenings

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 165: Publikation: Dansk Friskoleforening - Årsberetning 2015

Her er det fedt at skille sig ud. Man kan være lige den, man er.

Det kæmpe fællesskab, der er her på skolen, er meget vigtigt. Hvis

der kommer gamle elever, så har vi stadig et rigtig godt forhold til

dem. Det er en fest at være her. Jeg elsker at gå i skole

Augusta. Næstved Fri Skole, Friskolebladet nr. 6, 2015

Dansk Friskoleforening

Middelfartvej 77, Båring

5466 Asperup

[email protected]

www.friskoler.dk

62 61 30 13

Dansk Friskoleforenings årsberetning 2015

Grafisk design: Lee Storm design