Ver.2
Notat vedrørende Forslag til Finanslov 2016
Regeringen fremlagde Forslag til Finanslov 2016 den 24. august 2015.
På grund af valget kort før
sommerferien var forslaget
et teknisk finanslovsforslag, som
indeholder bevillingsmæssige ændringer af
aktivitetsbestemt og teknisk karakter, som ikke afspejler regeringens prioriteringer.
Den 29. september 2015 præsenterede regeringen det endelige Forslag til Finanslov for 2016 (FFL16), som
indeholder politiske prioriteringer.
Undervisningsministeriet har lagt orienteringsbreve på www.uvm.dk. Dette notat skal læses i sammenhæng
med disse.
Resume
Der er afsat i alt 31 mia. kr. i nettobevillinger i FFL16 på § 20 – Ministeriet for Børn, Undervisning og
Ligestilling. Bevillingerne er fordelt på erhvervsuddannelser (25 %), gymnasiale uddannelser (39 %), VEU
(13%), statens andel af grundskolens budget (8 %) og andet (15 %).
FFL16 indeholder en række ændringer i forhold til FL15, hvoraf de væsentligste er:
Der indføres et omprioriteringsbidrag. Omprioriteringsbidraget (som erstatter omstillingsreserven)
har som konsekvens, at skolerne bliver reduceret 2 % på alle taxametre i 2016
Omprioriteringsbidraget vil også ramme alle øvrige tilskud, dvs. grundtilskud, udkantstilskud, socialt
taxameter m.fl.
Der er indarbejdet ”effektiviseringer” (dvs. besparelser på taxametre) som konsekvens af de
statslige indkøbsfaser på i alt 11 mio. kr. Besparelsen er indregnet i taksterne
Indkøbsfase 10 er på vej, men den samlede besparelse kendes ikke endnu og er derfor ikke
indarbejdet i FFL16
Der er
ikke
gennemført en ligestilling af undervisningstaxametret på HHX og STX
Forsøgs- og udviklingsmidlerne er beskåret med 38,1 mio. kr. fra 2015 til 2016
Midlerne til partssamarbejde om kompetenceudvikling i forbindelse med Lov409 bortfalder i 2016
I finanslovsforslaget for 2016 er der lagt op til en markant forhøjelse af deltagerbetalingen og en
tilsvarende nedsættelse af taksterne for AMU-kurser inden for fælleskataloget
Det forventes på nuværende tidspunkt, at skolepraktikpladstaxametrene vil blive omlagt i
ændringsforslaget til finansloven for 2016, således at grundtilskuddet stiger, mens der vil ske en
tilsvarende reduktion af det aktivitetsafhængige taxameter.
Grundforudsætninger
Omprioriteringsbidraget
Regeringen har indført et omprioriteringsbidrag, som betyder en reduktion på 2 % af
alle
taxametre og
alle
tilskud. Erhvervsskolerne vil skulle spare ca. 220 mio. kr. i 2016 i forhold til 2015 alene som følge heraf. Det
fremgår af FFL16, at der vil være yderligere omprioriteringsbidrag på 2 % i 2017, 2018 og 2019, dvs.
henholdsvis ca. 4 %, ca. 6 % og ca. 8 % i de kommende år i forhold til niveauet i 2015.
1