BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 153
Offentligt

APRIL 2016

FRA

ELEV

TIL

STUDERENDE

KLÆDT PÅ TIL

VIDERE UDDANNELSE

FRA ELEV TIL STUDERENDE / 1

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

2 / FRA ELEV TIL STUDERENDE

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

FRA ELEV TIL STUDERENDE / 3

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

INDHOLD

Fra elev til studerende –

klædt på til videre uddannelse

Målrettet indgang

til de gymnasiale uddannelser

Fokuserede studieretninger med

fremtidsperspektiv

Styrket faglighed

og almendannelse

Moderne hf med en klar profil

Nationale mål og styrket kvalitets-

udvikling

Appendiks

4 / FRA ELEV TIL STUDERENDE

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

Fra elev til studerende

– klædt på til videre

uddannelse

De gymnasiale uddannelser har en central placering i det danske uddannelsessystem, da de

forbereder eleverne til at tage en videregående uddannelse. Uanset om fremtidens unge væl-

ger at tage en studentereksamen (stx, hhx, htx), en højere forberedelseseksamen (hf) eller et

eux-forløb, som kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen, skal uddan-

nelsen ruste den unge bedst muligt til at kunne påbegynde og gennemføre en videregående

uddannelse.

Derfor er det vigtigt at styrke de gymnasiale uddannelser – både for de mange unge stude-

rende og for Danmarks fremtid.

Langt de fleste unge tager i dag en ungdomsuddannelse. Men alt for mange falder fra uddan-

nelsen, og mange læser aldrig videre. Det er regeringens ambition, at flere unge skal vælge

den rigtige ungdomsuddannelse første gang.

De gymnasiale uddannelser er dét spor, som de unge skal vælge, hvis de vil læse videre. Der-

for skal alle de gymnasiale uddannelser have klare profiler og stille tydelige krav til de unge.

Det kræver klare adgangskrav, fokuserede studieretninger og stærkere faglighed, så frafaldet

reduceres, og flere unge læser videre og gennemfører deres videre uddannelse.

De unge, der vælger en gymnasial uddannelse, får i dag en ungdomsuddannelse af høj kvali-

tet. Men de gymnasiale uddannelser skal blive endnu bedre, så de unge, der har ambitioner

om at tage en videregående uddannelse, får de helt rigtige kompetencer til at læse videre.

Uddannelserne skal forme selvstændige unge mennesker og dygtige studerende, som kan bi-

drage til fællesskabet på studier, arbejdspladser og i det civile liv. Det kræver, at de unge får

bedre studiekompetencer og en bedre almendannelse.

FRA ELEV TIL STUDERENDE / 5

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

De gymnasiale uddannelser er grundlæggende af høj kvalitet, men der er

brug for en reform, der især kan styrke uddannelserne på følgende områ-

der:

•

Indgangen til de gymnasiale uddannelser

Et stigende antal unge bliver optaget på de gymnasiale uddannelser, selvom de har

en svag faglig baggrund og mangler perspektiv i forhold til at tage en videregående

uddannelse.

•

Studieretningernes fokus og fremtidsperspektiv

De mange forskellige studieretninger gør det svært for de unge at vælge den rette

studieretning, og mange studenter er nødt til at benytte gymnasial supplering efter

gymnasiet for at opnå de fag og niveauer, der giver adgang til bestemte videregående

uddannelser.

•

Fagligheden og almendannelsen i gymnasiet

Kravene til de unges almendannelse og til deres faglige og studiemæssige kompeten-

cer både ændres og stiger. Derfor er der behov for en opdatering af fagligheden og

almendannelsen. Det samme gælder prøveformerne og det faglige samspil.

•

Hf-uddannelsens identitet

Hf-uddannelsen spiller blandt andet en vigtig rolle for unge og voksne, der ikke er gået

den direkte vej gennem uddannelsessystemet. Men der er i dag et misforhold mellem

uddannelsens formål, varighed og målgruppe. Det resulterer i et større frafald, dårli-

gere eksamensresultater og en lavere videreuddannelsesfrekvens end på de treårige

gymnasiale uddannelser.

•

Målene og rammerne for kvalitetsudvikling

Mange skoler arbejder på lokalt plan med at udvikle uddannelsernes kvalitet, men det

er uklart, hvordan kvaliteten generelt har udviklet sig, og der er ikke fastlagt klare mål

for, hvilke resultater skolerne skal levere.

Den toårige hf-uddannelse har en særlig rolle blandt de gymnasiale uddannelser. Mange

unge med svage faglige forudsætninger får i dag en hf-uddannelse, men desværre falder

mange også fra uddannelsen, ligesom relativt mange hf’ere ikke læser videre. Derfor er det

nødvendigt at give uddannelsen en ny profil med et højere fagligt niveau og en tydelig mål-

retning mod erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne.

Med reformen sætter regeringen klare nationale mål for udviklingen af de gymnasiale uddan-

nelser. Med de klare mål i hånden ved bestyrelser og ledelser for de gymnasiale institutioner,

hvad de skal stå på mål for, og samtidig får de bedre redskaber til at følge og understøtte

udviklingen henimod realisering af målene.

Reformen understøtter regeringens overordnede vision om at skabe et friere, rigere og mere

rimeligt Danmark. Friere, fordi den handler om at give den enkelte unge de bedste kort på

hånden i tilværelsen og dermed frihed til at leve det liv, som han eller hun måtte ønske sig.

Rigere, fordi bedre uddannelser både giver de unge bedre muligheder senere i livet og er til

6 / FRA ELEV TIL STUDERENDE

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

gavn for os alle og vores velstand. Og rimeligere, fordi vi som samfund, der betaler de un-

ges uddannelse, kan tillade os at forlange, at de gør sig umage fagligt og i højere grad bruger

gymnasieuddannelsen til at læse videre.

Reformen indebærer en klar styrkelse af de gymnasiale uddannelser. Det sker primært

gennem en forbedring af uddannelsernes struktur og en bedre tilrettelæggelse af under-

visningen på uddannelserne. Reformen kan derfor gennemføres inden for de nuværende

bevillinger.

Regeringens reform af de gymnasiale uddannelser ”Fra elev til studerende – klædt på til vi-

dere uddannelse” vil styrke de gymnasiale uddannelser med disse initiativer:

•

Målrettet indgang til de gymnasiale uddannelser: Regeringen vil indføre adgangskrav til de

gymnasiale uddannelser, forkorte grundforløbet og skabe ligeværdige uddannelser med

tydelige profiler.

Fokuserede studieretninger med fremtidsperspektiv: Regeringen vil give de treårige ud-

dannelser et overskueligt studieretningsudbud og gøre flere af de fag, der giver adgang til

videregående uddannelser, obligatoriske. Der må ikke kunne spekuleres i at udskyde fag

til efter afsluttet eksamen. Derfor skal karakterer fra gymnasial supplering (GKS) indreg-

nes i eksamensgennemsnittet, dog så GSK-karakteren ikke kan hæve gennemsnittet, men

kun trække ned.

Styrket faglighed og almendannelse: Regeringen vil styrke undervisningen i matematik,

naturvidenskab, fremmedsprog og skriftlig dansk. Samtidig vil den forenkle samspillet

mellem fagene ved at nytænke Studieområdet på hhx og htx og ved at afskaffe Almen Stu-

dieforberedelse på stx. Regeringen vil også indføre nye prøveformer og forebygge snyd.

Moderne hf med en klar profil: Regeringen vil give den toårige hf-uddannelse en ny og

stærkere faglig profil målrettet erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne.

Adgang til universitetsuddannelser kan opnås gennem en overbygning på den toårige hf.

Nationale mål og styrket kvalitetsudvikling: Regeringen vil fastsætte tre nationale mål for

de gymnasiale uddannelser og målrette tilsynet med uddannelserne.

•

FIGUR 1.

Tilgang til de gymnasiale uddannelser i 2015

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

8.700

10.900

5.600

32.400

Kilde:

Danmarks Statistik

Stx

Hhx

Htx

FRA ELEV TIL STUDERENDE / 7

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

8 / FRA ELEV TIL STUDERENDE

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

Målrettet indgang

til de gymnasiale

uddannelser

De unge skal vælge den uddannelse, der passer bedst til dem og deres faglige

forudsætninger. En målrettet indgang til de gymnasiale uddannelser skal sikre, at

de unge, der starter på en gymnasial uddannelse, er klar til at leve op til de faglige

krav, der stilles. Det indebærer:

• Krav til elevernes faglige forudsætninger

• Kortere og bedre grundforløb

• Forskellige og ligeværdige uddannelsesprofiler

Krav til elevernes faglige

forudsætninger

Et stigende antal unge starter i dag på en

gymnasial uddannelse, selvom de har svage

faglige forudsætninger for at gennemføre. De

unge har vanskeligt ved at leve op til kravene

i undervisningen, og de vil ofte opleve neder-

lag, da uddannelserne kræver bestemte fag-

lige forudsætninger, for at de unge kan gen-

nemføre dem.

Regeringen ønsker, at de unge, der optages,

har et tilstrækkeligt fagligt grundlag for at

følge undervisningen.

FRA ELEV TIL STUDERENDE / 9

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

Regeringen foreslår derfor:

•

Adgangskrav på 4 til de gymnasiale uddannelser

For at blive optaget på én af de gymnasiale uddannelser (stx, hhx, htx eller hf), skal de

unge have opnået et karaktergennemsnit i prøverne fra 9. eller 10. klasse på mindst 4 i

både dansk og matematik. Adgangskravet indfases gradvist over en treårig periode.

•

Udvidet mulighed for optagelse på hf

Ansøgere kan fremover søge om optagelse på hf allerede efter 9. klasse. Ansøgere, der

ikke opfylder adgangskravet på 4, og som eventuelt heller ikke søger om optag i direkte

forlængelse af 9. eller 10. klasse, kan optages efter en standardiseret vurdering af deres

personlige og faglige forudsætninger for at bestå en hf-uddannelse.

Optagelse på eux-forløb, som er en gymna-

sial eksamen i forbindelse med en erhvervs-

uddannelse, kræver fortsat et karaktergen-

nemsnit på 02 i dansk og matematik.

Adgangskravet på 4 skal supplere det nuvæ-

rende retskrav på optagelse i de gymnasiale

uddannelser. Det betyder, at en ansøger, der

kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, frem-

over både skal være vurderet uddannelses-

parat, opfylde de objektive betingelser, der

gælder i dag, og have et prøvegennemsnit på

mindst 4 i både dansk og matematik.

Elever, der er tæt på at opfylde adgangskra-

vet, skal kunne undgå at bruge et helt år på

at opkvalificere sig. Elever, der ikke har 4 i

dansk og matematik, skal derfor kunne opta-

ges ved at bestå en centralt stillet faglig op-

tagelsesprøve i dansk og matematik. Prøven

skal være på niveau med 9. klasseprøven, og

den skal suppleres med en elevsamtale om

motivation og faglige krav i gymnasiet.

Det er vigtigt, at vejledningen af eleverne i

grundskolen får tid til at tilpasse sig det nye

adgangskrav, så alle elever får lige mulighe-

der for at kunne nå at leve op til kravet. Der-

for indfases kravet gradvist over en treårig

periode med et adgangskrav på 02 for skole-

årene 2017/2018 og 2018/2019 stigende til 4

for de elever, der starter på én af de gymna-

siale uddannelser i skoleåret 2019/20.

Kortere og bedre grundforløb

Undersøgelser viser, at det halvårlige grund-

forløb, som med gymnasiereformen 2005

blev indført i de treårige uddannelser, på

mange skoler ikke fungerer efter hensig-

ten. Grundforløbet kvalificerer ofte ikke

elevernes valg af studieretning godt nok,

og elevernes faglige resultater i grundfor-

løbet har i dag ikke betydning for deres

studentereksamen.

Regeringen ønsker, at grundforløbet skal

leve op til dets formål: At kvalificere elever-

nes endelige valg af studieretning og for-

bedre elevernes muligheder for at gennem-

føre den valgte studieretning.

10 / FRA ELEV TIL STUDERENDE

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

Regeringen foreslår derfor:

•

Grundforløbet skal tydeliggøre de faglige krav

Grundforløbet skal være et ca. tre måneder langt afklaringsforløb for elever på de treårige

gymnasiale uddannelser. Forløbet skal introducere eleven til studieretningernes fagområ-

der og til de typer af videregående uddannelser, som den enkelte retning er målrettet mod.

•

Obligatoriske evalueringssamtaler

Elevens forhåndstilkendegivelse af studieretning ved ansøgning om optagelse erstattes af

en evalueringssamtale undervejs i grundforløbet. Samtalen skal afdække elevens faglige

niveau og elevens ønsker til videre uddannelse. På den måde får eleven et bedre grundlag

for at vælge den rigtige studieretning.

•

Karakterer fra grundforløbet skal på eksamensbeviset

På stx skal naturvidenskabeligt grundforløb og almen sprogforståelse afsluttes med in-

terne prøver, som tæller med på eksamensbeviset med en samlet vægt som et fag på C-ni-

veau. På hhx og htx skal der udvikles grundforløbsprøver, som er tilpasset uddannelsernes

profiler. Prøverne skal tælle med på eksamensbeviset.

Forskellige og ligeværdige

uddannelsesprofiler

Fordelingen af elever på hhx, htx og stx

har været nogenlunde konstant i de sidste

mange år.

Størstedelen af de unge vælger stx, selvom

hhx, htx og eux-forløb er ligeværdige og mål-

rettede uddannelsesalternativer. Det er et

problem, hvis stx bliver et automatvalg, der

træffes uden at skele til, om stx nu også er

det bedste match ud fra den unges egne fag-

lige interesser for videreuddannelse. Blandt

de treårige uddannelser er htx den mindst

søgte, selvom den giver direkte adgang til en

lang række tekniske og naturvidenskabelige

uddannelser med gode jobmuligheder.

Regeringen ønsker at tydeliggøre de gymna-

siale uddannelsers profiler, så både forskel-

lene og ligeværdigheden mellem uddannel-

serne bliver mere synlige.

Som led i regeringens ønske om at synlig-

gøre de gymnasiale uddannelsers ligevær-

dige profiler foreslås en række strukturelle

ændringer i fagrækken på hver af de treårige

gymnasiale uddannelser.

De strukturelle ændringer inden for hver af

de tre uddannelser stx, hhx og htx er illu-

streret i appendiks.

FRA ELEV TIL STUDERENDE / 11

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

12 / FRA ELEV TIL STUDERENDE

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

Regeringen foreslår derfor:

•

Mere enkle navne til uddannelserne

Fremover anvendes termen ”studentereksamen” om den afsluttende eksamen på både

stx, hhx, htx samt på eux-forløb. Kursisterne i den toårige hf-uddannelse kaldes fremover

”elever” ligesom på de treårige uddannelser.

•

Fælles lovgivning og tydelig profil for de erhvervsgymnasiale uddannelser

De tre uddannelseslove for stx, hhx og htx samt hf sammenskrives til én lov for at sikre

enklere regler. I lovens formålsparagraf uddybes det, at de fire uddannelser har hver sin

selvstændige profil.

•

Samarbejde på tværs af uddannelserne

Det skal være muligt for skoler, der udbyder flere uddannelser – eller skoler, der for

eksempel samarbejder i campus – at udnytte de åbenlyse muligheder for at samlæse på

tværs af uddannelserne i visse fag og på den måde give eleverne flere muligheder. Det

samme gælder for samlæsning internt i uddannelserne, for eksempel for at imødekomme

elevers ønske om bestemte studieretninger eller fag. I dag kan det især være vanskeligt på

mindre skoler.

•

Vurdering af geografisk tilgængelighed til de erhvervsgymnasiale uddannelser

For at sikre, at alle kommende gymnasieelever så vidt muligt har reel adgang til de forskel-

lige typer gymnasiale uddannelser, skal den geografiske fordeling af de nuværende gymna-

siale udbud vurderes. Det er målet, at især elever til htx ikke opgiver at søge uddannelsen

på grund af geografiske barrierer.

•

Bedre adgang for htx-studenter til relevante humanistiske bacheloruddannelser

Regeringen ønsker at gøre det lettere for htx-studenter at få adgang til humanistiske ud-

dannelser. Derfor skal det drøftes med de relevante institutioner, hvordan htx-studenter

med en relevant faglig profil – som for eksempel kommunikation og it A – kan få direkte

adgang til visse it-orienterede bacheloruddannelser ved de humanistiske fakulteter. I dag

er adgang typisk ikke muligt uden forudgående faglig supplering.

•

Mulighed for tilskud til gymnasial undervisning i udlandet

For at ligestille de gymnasiale uddannelser skal det efter et års studier i Danmark fremover

være muligt for alle elever på de gymnasiale uddannelser at søge om tilskud til at betale

for en international eksamen i udlandet. Eksamen skal være på niveau med den danske ud-

dannelse, og den skal give adgang til videregående uddannelser i Danmark. Denne mulig-

hed har tidligere været begrænset til stx-elever.

FRA ELEV TIL STUDERENDE / 13

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

14 / FRA ELEV TIL STUDERENDE

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

Fokuserede

studieretninger med

fremtidsperspektiv

De studieretninger, som de unge kan vælge mellem, skal alle sikre, at de unge

fordyber sig i centrale fagområder og bliver klar til videre uddannelse inden for det

område, som deres studieretning sigter mod. Der skal være færre og mere over-

skuelige studieretninger med et højt og ensartet fagligt niveau. Og der skal være

en tydelig indholdsmæssig sammenhæng mellem fagene i hver studieretning. Det

indebærer:

• Overskuelige studieretninger tilpasset de videregående uddannelser

• Fagligt og niveaumæssigt løft af naturvidenskab og matematik

• Karakterer fra gymnasial supplering skal indregnes i karaktergennemsnittet ved

optagelse på videregående uddannelser, dog så GSK-karakteren ikke kan hæve

gennemsnittet, men kun trække ned

Overskuelige studieretninger tilpas-

set de videregående uddannelser

I dag findes der omkring 300 mulige studie-

retningskombinationer i de gymnasiale ud-

dannelser. Det store antal kombinationer af

fag og niveauer gør det svært for den enkelte

elev at træffe et kvalificeret valg af studie-

retning. Og det gør det svært for vejlederne

at vejlede eleverne om valgets konsekvenser

for deres videregående uddannelsesmulig-

heder. Det har vist sig, at et forkert fagvalg,

der ikke matcher den unges ønsker til videre-

gående uddannelse, ofte medfører, at den

unge benytter sig af omveje i uddannelses-

systemet. Det kan for eksempel være gym-

nasiale suppleringskurser (GSK), som har

haft stigende tilgang.

Regeringen ønsker, at elevernes valg af stu-

dieretning skal være mere overskueligt, og at

studieretningerne skal give direkte adgang til

videregående uddannelser inden for beslæg-

tede fagområder.

FRA ELEV TIL STUDERENDE / 15

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

Regeringen foreslår derfor:

•

Færre studieretninger

For at skabe et mere ensartet og overskueligt studieretningsudbud på både store og små

gymnasier begrænses kombinationerne til en række centralt fastlagte studieretninger:

18 studieretninger i stx, 13 studieretninger i hhx og 18 studieretninger i htx.

•

To centralt fastlagte fag på AA- eller AB-niveau i hver studieretning

For at skabe et ensartet fagligt niveau på tværs af studieretninger skal der som udgangs-

punkt indgå to centralt fastlagte fag på A-niveau eller et fag på A-niveau og et fag på

B-niveau i hver studieretning.

•

Naturvidenskabelige og sproglige profiler med tre centralt fastlagte fag

Enkelte studieretninger har tre fastlagte fag. Dels naturvidenskabelige studieretninger,

hvor der i nogle tilfælde kræves tre centralt fastlagte fag, for at eleverne opnår adgang til

relevante videregående uddannelser. Dels sproglige studieretninger, der mindst skal inde-

holde tre sprog (to på A-niveau) for at sikre den faglige tyngde.

•

Naturvidenskabelig studieretning med matematik B

Matematik A indgår i de fleste naturvidenskabelige studieretninger, men for at skabe

motivation for fagområdet, oprettes en attraktiv naturvidenskabelig studieretning med

matematik B, som skal motivere og klæde eleverne godt på til for eksempel en professions-

uddannelse inden for sundhed eller naturvidenskab.

•

Profilfag på A-niveau skaber faglig sammenhæng

For at sikre almendannelsen og den faglige sammenhæng i bestemte studieretningsprofi-

ler har eksempelvis samfundsfag A i stx, virksomhedsøkonomi A i hhx og teknologi A i htx

fortsat status som studieretningsfag, selvom de ikke kræves på A-niveau for at give adgang

til videregående uddannelse.

•

Understøttelse på UddannelsesGuiden.dk

For at sikre, at den unge udfordres og understøttes i valg af gymnasial uddannelse og

studieretning, skal UddannelsesGuiden udbygges, så siden tydeligt oplyser den unge om,

hvad de forskellige valg af fag og studieretning betyder for adgangen til videregående ud-

dannelser og de eventuelle konsekvenser i forhold til gymnasial supplering.

16 / FRA ELEV TIL STUDERENDE

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

FIGUR 1.

Fremtidige studieretninger i stx, hhx og htx

Uddannelse

Hovedområde

Antal studieretninger

Naturvidenskab

6 studieretninger*

Samfundsvidenskab

stx

Sprog

4 studieretninger

4 studieretninger**

Kunst

4 studieretninger

Økonomi og marked

7 studieretninger

hhx

Globalt samfund

5 studieretninger

Sprog og kultur

1 studieretning**

Anvendt naturvidenskab

9 studieretninger

htx

Teknologi

3 studieretninger

Kommunikationsteknik

6 studieretninger

Noter:

Matematik A indgår i de fleste naturvidenskabelige studieretninger, men der oprettes en enkelt naturvidenskabelig

studieretning med matematik B.

En af studieretningerne muliggør en række kombinationsmuligheder mellem sprogene.

FRA ELEV TIL STUDERENDE / 17

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

Fagligt og niveaumæssigt løft af

naturvidenskab og matematik

For at få adgang til en lang naturvidenska-

belig, teknisk eller sundhedsvidenskabelig

videregående uddannelse skal ansøgeren

typisk have A- eller B-niveauer i matematik

og naturvidenskabelige fag med sig fra gym-

nasiet. Imidlertid vælger for få unge i dag

matematik eller naturvidenskab, og få væl-

ger htx-uddannelsen. Det betyder, at mange

bliver nødt til at supplere med ekstra fag og

niveauer efter gymnasiet.

Regeringen ønsker at øge elevernes mulig-

hed for og lyst til at tage en videregående

uddannelse inden for teknik, sundhed eller

naturvidenskab efter gymnasiet.

18 / FRA ELEV TIL STUDERENDE

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

Regeringen foreslår derfor:

•

Obligatorisk matematik B i hhx og stx for de fleste

For at styrke elevernes matematiske kompetencer og reducere deres suppleringsbehov

efter gymnasiet skal matematik B være obligatorisk i hhx og stx. Det skal gælde for langt

de fleste med undtagelse af elever med stærk sprogprofil.

•

Fire naturvidenskabelige C-niveauer for alle stx-elever

For at øge stx-elevernes naturvidenskabelige breddevidden skal alle elever fremover have

obligatorisk fysik, biologi, kemi og naturgeografi på C-niveau. Selvom biologi C og naturge-

ografi C ikke er specifikt adgangsgivende fag, så vækker disse fag ofte elevers interesse for

naturvidenskaben og er blandt andet derfor vigtige som obligatoriske fag.

•

Obligatorisk naturvidenskab B i stx

Det tidligere krav om, at alle elever skal have mindst ét af fagene biologi, fysik, kemi eller

naturgeografi på minimum B-niveau, genindføres. Elever med stærk sprogprofil undtages

fra kravet. Et af de naturvidenskabelige C-niveauer (dog ikke fysik) kan erstattes af et eks-

tra naturvidenskabeligt B-niveau, så elever for eksempel kan opnå kombinationen matema-

tik A, fysik B, kemi B og biologi B.

•

Nyt og tidssvarende it-fag

Informatik indføres som et moderne almendannende og studieforberedende it-fag, og det

afløser en række af de nuværende it-fag. I stx skal informatik C kunne erstatte enten bio-

logi C eller naturgeografi C. I htx skal informatik C kunne erstatte faget kommunikation og

it C og indgår desuden som studieretningsfag på B-niveau. I hhx indføres informatik C som

obligatorisk fag samt som studieretningsfag på B-niveau. Faget kan desuden udbydes som

valgfag på både C- og B- niveau.

•

Geovidenskab A og bioteknologi A gøres til permanente fag

De to fag geovidenskab A og bioteknologi A føjes til fagrækken i stx og htx i en variant til-

passet den enkelte uddannelses profil. Fagene har kørt som forsøgsfag i en række år med

gode resultater.

•

Omlægning af naturvidenskabeligt grundforløb i stx

Det naturvidenskabelige grundforløb (NV) skal gentænkes med vægt på naturvidenskabe-

lig dannelse. Forløbet skal fortsat fungere som introduktion til naturvidenskabelig tanke-

gang og metode. NV skal fremover bestå af 45 timer, der hentes fra de timer, der er afsat til

naturvidenskabelige fag og matematik. Som præsenteret i afsnit 1 skal NV afsluttes med en

intern prøve, hvor karakteren tæller med på eksamensbeviset.

•

National strategi for naturvidenskab

I samarbejde med interessenter skal der laves en naturvidenskabsstrategi, der sikrer bedre

sammenhæng mellem den naturvidenskabelige undervisning i folkeskolen, i gymnasiet og

på de videregående uddannelser, ligesom koblingen til og samarbejdet med erhvervslivet

skal styrkes.

Forslagene om fagligt og niveaumæssigt løft

i matematik og naturvidenskab skal ses i

sammenhæng med initiativet ’Særlig indsats

i matematik’ og resten af forslagene om styr-

ket faglighed og almendannelse i afsnit 3.

FRA ELEV TIL STUDERENDE / 19

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

Oversigt over ændringer i mate-

matik, naturvidenskab og it-fag

Regeringen foreslår følgende ændringer i ud-

dannelsernes fagrækker inden for matema-

tik, naturvidenskab og it. Ændringerne skal

ses i sammenhæng med en opdatering af

fagenes indhold og prøveformer.

Faget informatik indføres som permanent fag

på C- og B-niveau i de gymnasiale uddannel-

ser. Faget erstatter informationsteknologi

C og B, it B, datalogi C og multimedier C.

Informatik kan udbydes som valgfag og ind-

går desuden i de enkelte uddannelser.

MATEMATIK

STX

HHX

HTX

MATEMATIK INDFØRES PÅ B-NIVEAU

FOR DE FLESTE ELEVER. ELEVER MED

TRE FREMMEDSPROG PÅ A-NIVEAU

ELLER MED FLERE END TRE FREMMEDS-

PROG KAN DOG AFSLUTTE MATEMATIK

PÅ C-NIVEAU.

MATEMATIK INDFØRES PÅ B-NIVEAU

FOR DE FLESTE ELEVER. ELEVER MED

TRE ELLER FLERE FREMMEDSPROG

KAN DOG AFSLUTTE MATEMATIK PÅ

C-NIVEAU.

MATEMATIK ER FORTSAT OBLIGATORISK

PÅ B-NIVEAU.

NATURVIDENSKAB

STX

HTX

FYSIK ER FORTSAT OBLIGATORISK PÅ C-NIVEAU. DERUDOVER BLIVER BÅDE KEMI,

BIOLOGI OG NATURGEOGRAFI OBLIGATORISKE PÅ C-NIVEAU. DOG KAN ENTEN

BIOLOGI ELLER NATURGEOGRAFI ERSTATTES AF INFORMATIK C.

ELEVERNE SKAL HAVE MINDST ET AF DE NATURVIDENSKABELIGE FAG (ELLER

EVENTUELT INFORMATIK) PÅ MINDST B-NIVEAU, DOG MED UNDTAGELSE AF ELEVER

MED TRE ELLER FLERE FREMMEDSPROG. DESUDEN KAN ET AF DE NATURVIDENSKA-

BELIGE FAG PÅ C-NIVEAU, DOG IKKE FYSIK, ERSTATTES AF ET EKSTRA NATUR-

VIDENSKABELIGT FAG PÅ MINDST B-NIVEAU.

BIOTEKNOLOGI A OG GEOVIDENSKAB A INDFØRES SOM PERMANENTE FAG.

DEN SELVSTÆNDIGE TIMERAMME PÅ 60 TIMER TIL NATURVIDENSKABELIGT GRUN-

DFORLØB (NV) UDGÅR. I STEDET GENNEMFØRES NV I EN TIMERAMME PÅ 45 TIMER,

SOM KOMMER FRA DE NATURVIDENSKABELIGE FAG OG MATEMATIK.

SAMLET SET TILFØRES DER SOM UDGANGSPUNKT 15 TIMER TIL NATURVIDENSKAB

PÅ C-NIVEAU OG 125 TIMER PÅ B-NIVEAU.

FYSIK OG KEMI ER FORTSAT OBLIGA-

TORISKE PÅ B-NIVEAU OG BIOLOGI PÅ

C-NIVEAU.

BIOTEKNOLOGI A OG GEOVIDENSKAB A

INDFØRES SOM PERMANENTE FAG.

IT-FAG

STX

HHX

HTX

INFORMATIK C KAN ERSTATTE ENTEN

BIOLOGI ELLER NATURGEOGRAFI PÅ

BÅDE C- OG B-NIVEAU.

INFORMATIK INDFØRES SOM OBLIGATO-

RISK FAG PÅ C-NIVEAU, HVORVED DET

ERSTATTER DEN GÆLDENDE TIMERAMME

PÅ 25 TIMER TIL UNDERVISNING I IT.

INFORMATIK INDGÅR DESUDEN I UD-

DANNELSEN SOM STUDIERETNINGSFAG

PÅ B-NIVEAU. FAGET IT A JUSTERES, SÅ

DET KAN BYGGES OVEN PÅ INFORMA-

TIK B.

INFORMATIK C KAN ERSTATTE KOMMU-

NIKATION OG IT C.

INFORMATIK INDGÅR DESUDEN I UD-

DANNELSEN SOM STUDIERETNINGSFAG

PÅ B-NIVEAU.

FAGET PROGRAMMERING INDFØRES PÅ

B-NIVEAU OG INDGÅR I UDDANNELSEN

SOM STUDIERETNINGSFAG.

20 / FRA ELEV TIL STUDERENDE

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

Gymnasial supplering (GSK)

De gymnasiale suppleringskurser er et re-

levant tilbud til de studenter, der har behov

for et eller flere ekstra fag eller niveauer for

at komme ind på en bestemt videregående

uddannelse. Som det ser ud i dag giver GSK

dog et uheldigt incitament til at spekulere

i karakterer. Det skyldes, at GSK-karakte-

rerne ikke tæller med i det samlede gennem-

snit, som studenten skal bruge ved optag på

videregående uddannelse. Det er proble-

matisk, når gymnasieelever for eksempel

vælger lette fag i gymnasiet med henblik på

at udskyde de svære fag til efter studenter-

eksamen, så karaktererne ikke kommer på

studentereksamensbeviset.

Regeringen ønsker derfor at ændre GSK,

så tilbuddet om supplering opretholdes,

men mulighederne for karakterspekulation

forhindres.

Regeringen foreslår derfor:

•

Karakterer fra suppleringsfag skal tælle med i gennemsnittet

For at forhindre karakterspekulation skal karakterer i suppleringsfag tælle med i det ka-

raktergennemsnit, der benyttes ved optagelse på videregående uddannelse. Indregning af

karakterer fra suppleringsfag skal ske sådan, at de ikke kan hæve gennemsnittet, men kun

kan trække snittet ned.

Forslaget skal omfatte alle, der tager sup-

plerende fag med henblik på optag på vi-

deregående uddannelse. Det gælder derfor

både studenter, der tager kurser ved GSK, på

hf-enkeltfag eller på adgangskurser til inge-

niøruddannelserne, herunder kursister, der

er optaget på baggrund af eux. Den konkrete

beregning af det nye karaktergennemsnit til

brug ved optag på videregående uddannelse

vil ske ved hjælp af it-systemer, så ekstra ad-

ministrativt besvær undgås.

FRA ELEV TIL STUDERENDE / 21

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

22 / FRA ELEV TIL STUDERENDE

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

Styrket faglighed

og almendannelse

Fundamentet i de gymnasiale uddannelser er en stærk faglighed og en moderne

almendannelse. Uddannelserne skal ruste eleverne til at tage en videregående ud-

dannelse, og samtidig skal eleverne klædes på til at tage del i samfundet og lære at

forholde sig til deres egen personlige udvikling. Det indebærer:

•

Moderne almendannelse og studieforberedelse

Faglig fordybelse, forenkling af fagenes samspil og bedre talenttilbud

Styrket undervisning i matematik, fremmedsprog og skriftlig dansk

Bedre tilrettelæggelse af skolehverdagen

Løbende evaluering og feedback

Forebyggelse af snyd og nye prøveformer

Moderne almendannelse og

studieforberedelse

Nutidens gymnasieelever står over for en

verden og et arbejdsmarked i hastig udvik-

ling. Den traditionelle dannelsestænkning

er udfordret af samfundsudviklingen og den

enorme strøm af viden og information. Der er

derfor brug for en opdatering af gymnasiets

faglighed og kravene til elevernes almendan-

nelse i løbet af gymnasiet. Målet er, at mo-

derne almendannelse og studieforberedelse

skal sikre, at eleverne bliver robuste og

klædt på til at forstå og agere i fremtidens

samfund. I gymnasiet skal eleverne opnå en

personlig modning, der gør dem i stand til

bredt at træffe valg om egen livssituation. De

skal for eksempel opnå viden om egen øko-

nomi, de skal uddannes i entreprenørskab,

og de skal opnå kompetencer som digitale

borgere.

Regeringen ønsker at modernisere gymna-

siets tilgang til almendannelse og studie-

forberedelse, så den er i takt med samfunds-

udviklingen.

FRA ELEV TIL STUDERENDE / 23

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

Regeringen foreslår derfor:

•

Styrket fokus på elevernes innovative kompetencer

Eleverne skal lære at anvende deres fag til at undersøge og løse konkrete problemer. De

innovative kompetencer skal både prioriteres i de enkelte fag og i faglige samspil. Desuden

skal innovation tænkes ind i gymnasiets prøver.

•

Tydelige mål for elevernes digitale kompetencer

Eleverne skal lære at anlægge et kritisk og etisk blik på digitale medier. De skal lave selv-

stændige, digitale produktioner og lære at indgå i digitale fællesskaber. Målene skal indgå

i fagenes kernestof og i gymnasiets arbejds- og prøveformer. Udvikling af it-kompetencer

skal opprioriteres i pædagogikumuddannelsen.

•

Styrket fokus på elevernes globale kompetencer

Eleverne skal arbejde målrettet med sprog- og kulturforståelse i undervisningen. Det skal

gøre dem dygtigere til at anvende sprog og dygtigere til at forstå og bidrage til løsninger af

globale problemstillinger som for eksempel klimaforandringerne, ressourceproblemer og

regionale konflikter.

•

Styrket fokus på elevernes karrierekompetencer

Praktikophold og samarbejde med institutioner eller virksomheder skal give erfaringer, der

modner elevernes karriereønsker og uddannelsesvalg. I fagene skal eleverne arbejde med

karrierelæring for bedre at kunne vurdere og reflektere over kommende muligheder for

uddannelse og job.

Demokratisk medborgerskab

Gennem arbejdet med de fire almendan-

nende kompetencemål – innovation, det di-

gitale, det globale og karriere – bliver eleven

mere klar til at være studerende, arbejdsta-

ger, iværksætter og medborger – både i en

dansk, europæisk og global sammenhæng.

Regeringen ønsker, at de nye mål skal for-

ankres i uddannelsen som helhed og i de en-

kelte fag.

Regeringen foreslår derfor:

•

Opdatering af gymnasiets mål og indhold

For at understøtte skolerne i at omsætte de fire mål til konkret undervisning skal målene

indgå i kernestoffet i alle gymnasiale fag tilpasset den enkelte uddannelses profil.

24 / FRA ELEV TIL STUDERENDE

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

Faglig fordybelse, forenkling

af fagenes samspil og bedre

talenttilbud

I dag er der ikke altid tid nok til at træne de

grundlæggende, faglige færdigheder og sikre

den faglige fordybelse, der er en helt nød-

vendig forudsætning både for videre studier

og for at få tilstrækkeligt udbytte af de tvær-

faglige projekter i gymnasiet. I stx fungerer

Almen Studieforberedelse (AT) i dag som en

ramme for fagenes samspil, men forløbene

tager meget tid fra undervisningen i kernefa-

gene, og ikke alle fag samarbejder lige godt

i AT. Det betyder, at eleverne oplever mange

afbrydelser i den daglige undervisning, så

der ikke bliver tilstrækkelig tid til den faglige

fordybelse.

Regeringen vil målrette fagligheden i gymna-

siet gennem bedre tid til faglig fordybelse og

træning i de grundlæggende færdigheder.

De eksisterende muligheder for forlængede

tilrettelæggelser for MGK-elever og Team

Danmark-elever bevares. Derudover skal ta-

lentfulde elevers muligheder øges.

FRA ELEV TIL STUDERENDE / 25

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

Regeringen foreslår derfor:

•

Afskaffelse af almen studieforberedelse på stx

Almen studieforberedelse (AT) afskaffes som ramme for de flerfaglige forløb på stx, og den

obligatoriske mundtlige prøve afskaffes også. Det betyder, at der bliver 200 timer mere til

de enkelte fag. Kravene til fagligt samspil indgår fremover i de enkelte fags mål. Desuden

indføres målrettede projektforløb med fokus på faglig fordybelse og skriftlige kompeten-

cer, hvor eleverne gradvist i løbet af gymnasietiden forberedes til arbejdet med studieret-

ningsprojektet på uddannelsens 3. år.

•

Nytænkning af studieområdet på hhx og htx

På hhx og htx nytænkes studieområdet, så det i højere grad understøtter uddannelsernes

erhvervsrettede profiler. Studieområdets indhold og struktur forenkles, så det bliver let-

tere for skolerne at omsætte målene til konkret undervisning.

•

Styrkelse af studieretningsprojektet

Fagligt samspil og træning af elevernes skriftlige kompetencer prioriteres ved at styrke

studieretningsprojektet (SRP). Eleverne skal fremover til mundtlig prøve på baggrund af

SRP’en. Rammerne for vejledning forbedres. Ud af et samlet timetal på 50 timer øremærkes

de 20 til vejledning og SRP-aktiviteter med tilstedeværelse af en lærer. I hhx og htx afskaf-

fes SRP, og i stedet indføres et studieområdeprojekt som led i en nytænkning af studieom-

rådet. I htx tilføres 20 ekstra timer til de 30 timer, der i dag er afsat til SRP, så der er lige

vilkår for elever på de tre treårige uddannelser.

•

Historie, religion og oldtidskundskab samles i én faggruppe i stx

For at mindske antallet af de små C-niveaufag i stx og for at styrke den humanistiske al-

mendannelse oprettes en historisk-humanistisk faggruppe, der udnytter synergien mellem

historie, religion og oldtidskundskab. Faggruppen har fælles faglige mål, og der afholdes

én mundtlig prøve. Det samlede timetal for de tre fag ændres ikke.

•

Bedre tilbud til talentfulde elever

Talentindsatsen på skolerne skal styrkes, så talentfulde elever for eksempel kan gennem-

føre dele af uddannelsen hurtigere, så de får tid til flere fag på højt niveau. Samtidig skal

de nuværende talentindsatser gennemgås for at finde de initiativer, der virker bedst.

•

Forsøg og udvikling

Skolerne skal inden for visse rammer kunne afprøve nye veje til styrket faglighed og almen-

dannelse. Derfor vil der blive mulighed for, at ministeren for børn, undervisning og ligestil-

ling kan godkende fravigelser af reglerne som led i forsøgs- og udviklingsarbejdet. Forsøg

skal evalueres, så der kan tages stilling til, om de ideer, der er afprøvet, bør indarbejdes i

reglerne.

Styrket undervisning i matematik,

fremmedsprog og dansk

Matematik og sprog er centrale fag i gym-

nasiet. Fagene er centrale for de færdighe-

der, eleverne skal tilegne sig, mens de går i

gymnasiet, og når de senere hen skal tage en

videregående uddannelse og ud på arbejds-

markedet. Mange elever er i dag ikke moti-

verede for at vælge matematik og sprog, og

nogle unge har et lavt fagligt niveau. Som led

i regeringens fokus på at styrke faglighed og

almendannelse i gymnasiet startes en ind-

sats, der skal styrke elevernes færdigheder

inden for begge fagområder.

26 / FRA ELEV TIL STUDERENDE

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

Særlig indsats i matematik

Der er stor forskel på elevernes faglige ni-

veau i matematik, og mange består ikke de

skriftlige prøver ved eksamen – især de ele-

ver, der har matematik på B-niveau. Derud-

over har mange elever svært ved at anvende

deres matematikfærdigheder i praksis. De

oplever problemer, når de skal bruge mate-

matikken på videregående uddannelse eller

på jobbet.

Regeringen ønsker derfor at styrke elever-

nes matematiske faglighed og øge fokus

på den praktiske matematiske dannelse i

gymnasiet.

Regeringen foreslår derfor:

•

Nedsættelse af en matematikkommission

En hurtigtarbejdende matematikkommission skal give input til ændringer i fagets lære-

planer og til initiativer, der kan styrke matematiske kompetencer bredt i uddannelses-

systemet.

•

Obligatorisk matematik B for de fleste elever i stx og hhx

Hovedparten af eleverne i det almene gymnasium og på handelsgymnasiet skal have

matematik på mindst B-niveau. Der er ikke kun tale om mere matematik, men også bedre

matematik, idet indholdet i matematikfaget, især på B-niveau, skal gøres langt mere virke-

lighedsnært og relevant, også i samarbejdet med andre fag. Elever med en stærk sproglig

profil vil kunne afslutte faget på C-niveau for at få mulighed for fordybelse i sprogene.

•

Skriftlig matematikprøve i grundforløbet

•

Obligatoriske årsprøver i matematik

For at sikre, at eleverne har det faglige fundament på plads, indføres en skriftlig, intern

prøve ved afslutningen af grundforløbet. Prøven afdækker elevens matematikniveau.

For at styrke den faglige evaluering og feedback i matematik, indføres der obligatoriske

årsprøver efter 1.g for elever med matematik på B- og A-niveau. Elever med A-niveau skal

desuden til årsprøve efter 2.g.

•

Stærkere kobling af matematik til centrale fag

For at øge motivationen for matematikfaget og træningen i praktisk matematikanvendelse

skal eleven præsenteres for emner i matematik, der direkte handler om elevens studieret-

ningsfag på A-niveau. I hhx skal matematikfaget anvendes i et tæt samspil med de økono-

miske fag, og i htx med både teknologiske og naturvidenskabelige fag. Eleven skal desuden

lære at læse matematiske tekster og tekster, hvor matematik anvendes i andre faglige

sammenhænge.

For at den særlige indsats i matematik kan

virke efter hensigten, er det vigtigt, at fagets

prøveformer bliver tilpasset de nye tiltag.

Det er også vigtigt, at matematiklærernes

pædagogiske kompetencer opjusteres, så

de har de bedste forudsætninger for at opti-

mere udbyttet af den særlige indsats.

Regeringen ønsker derfor, at styrkelsen af

matematisk faglighed og anvendt matema-

tik afspejles i matematikfagets prøver og i

matematiklærernes uddannelse.

FRA ELEV TIL STUDERENDE / 27

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

Regeringen foreslår derfor:

•

Nye prøveformer i matematik

For både at kunne vurdere elevens matematiske færdigheder og evner for praktisk mate-

matisk anvendelse indføres der nye prøveformer i mundtlig og skriftlig matematik.

•

Forbedring af matematiklærernes pædagogiske kompetencer

De nye gymnasielærere skal klædes på til at håndtere matematikfagets særlige udfordrin-

ger. Pædagogikum tilpasses derfor med fokus på understøttelse af den særlige indsats i

matematik. Faglig udvikling i praksis (FIP), som er et aktuelt udviklingsprojekt i gymnasiet,

tilpasses, så det støtter op om de nye initiativer på området.

28 / FRA ELEV TIL STUDERENDE

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

Særlig indsats i fremmedsprog

og skriftlig dansk

Andelen af studenter med tre fremmedsprog

er faldet fra 33 procent i 2007 til 4 procent

i 2015, og i 2015 havde kun 8 procent af stu-

denterne tysk fortsætter A. Fravalget af

sprogfagene går ud over elevernes almen-

dannelse og samfundets behov for sproglige

kompetencer i en globaliseret verden, hvor

fremmedsprog spiller en vigtig rolle. Samti-

dig er en del elever udfordret på deres gene-

relle skriftlige kompetencer. Det betyder, at

de har svært ved at leve op til de skriftlige

krav, som de møder i gymnasiet, på videre-

gående uddannelser og i et fremtidigt job.

Der er behov for at forbedre elevernes kom-

petencer inden for både forståelse, tale og

skrivning, så eleverne kan bruge fremmed-

sprogene i praksis på studier, i arbejdssitua-

tioner og i andre sammenhænge.

Regeringen ønsker derfor, at flere elever

vælger flere sprog – og gerne på et højere

niveau. Derfor er der brug for en særlig ind-

sats, der skal styrke tyskfaget, fremmed-

sprogene generelt og elevernes generelle

skriftlige kompetencer, så de sproglige kom-

petencer kommer mere i spil som del af ele-

vernes almendannelse.

FRA ELEV TIL STUDERENDE / 29

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

Regeringen foreslår derfor:

•

Bedre rammer for elever med stærk sprogprofil

For at gøre det attraktivt for eleverne at vælge sprog, prioriteres den sproglige fordybelse

for elever med en stærk sproglig profil. Det betyder, at stx-elever med tre fremmedsprog

ikke behøver at have et naturvidenskabeligt fag på B-niveau, mens elever med fire frem-

medsprog hverken behøver at have et naturvidenskabeligt fag eller matematik på B-ni-

veau. Tilsvarende kan hhx-elever med tre eller fire fremmedsprog afslutte matematik på

C-niveau.

•

Obligatoriske skriftlighedsforløb med sprogfokus i dansk

I stx, hhx og htx skal der være obligatoriske forløb i dansk med fokus på skriftlighed

gennem hele gymnasieforløbet. På den måde rustes eleverne også bedre til at skrive

studieretningsprojektet/studieområdeprojektet.

Eleverne på stx skal desuden i højere grad bruge den viden om sprog, de opnår i almen

sprogforståelse i grundforløbet. Derfor skal der i hele gymnasieforløbet følges op på de

sproglige kompetencer fra grundforløbet.

•

Fremmedsprog prioriteres i alle studieretningsfag

For at styrke eleverne i engelsk, tysk og andre fremmedsprog indføres der et krav om, at

der skal indgå læsning af tekster på engelsk og – når det er muligt – også på andre frem-

medsprog i alle studieretningsfag. Forsøg og erfaringer viser, at det er en effektiv vej til at

styrke elevernes kompetencer og motivation for sprog.

•

Bedre kommunikative evner

Sprogfagene skal have mere vægt på elevernes kommunikative kompetencer fremfor ek-

sempelvis litteraturanalyse. Derfor justeres læreplanerne i fremmedsprogene, så elevernes

kommunikative evner styrkes.

•

Udvikling af en national sprogstrategi

Regeringen vil udarbejde en national sprogstrategi med henblik på at skabe bedre sam-

menhæng mellem uddannelsesudbud og efterspørgsel efter sprogkompetencer i Danmark.

Som led i arbejdet nedsættes en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til, hvordan

skolerne bedst løser de udfordringer med fremmedsprog, som findes i overgangen fra

folkeskole og mellem gymnasiet og de videregående uddannelser. Den skal blandt andet se

på, hvordan man kan øge folkeskoleelevernes interesse for at vælge sprog i gymnasiet og

på, hvordan tosprogede elevers første sprog kan anvendes som ressource. Der er ligeledes

igangsat en afdækning af udfordringerne for fremmedsprog på de videregående uddannel-

ser med henblik på en fælles indsats i hele uddannelsessystemet.

•

Kinesisk som fremmedsprog

For at sikre fremmedsproget mangfoldighed indføres faget kinesisk som 2. fremmedsprog.

Det betyder, at kinesisk kan indgå som studieretningsfag helt på linje med gymnasiets

øvrige 2. fremmedsprog.

30 / FRA ELEV TIL STUDERENDE

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

Bedre tilrettelæggelse af

skolehverdagen

Mange gymnasieelever oplever, at arbejds-

byrden på deres uddannelse er ujævnt for-

delt hen over skoleåret. Faglige test og

skriftlige afleveringer placeres i perioden op

til afgivelsen af standpunktskarakter, og det

er utilfredsstillende for både elever og læ-

rere. I den daglige undervisning er der sta-

dig mange steder en traditionel opdeling

mellem daglig undervisning og skriftligt ar-

bejde, selvom grænsen mellem mundtlighed

og skriftlighed i dag er under forandring på

grund af nye digitale arbejdsformer. Samlet

betyder det, at den daglige undervisning og

det skriftlige arbejde ikke i tilstrækkelig grad

understøtter elevernes mulighed for faglig

fordybelse og styrket faglighed.

Regeringen ønsker, at uddannelserne tilret-

telægges, så de bedst muligt støtter elevens

udvikling fra elev til studerende.

Regeringen foreslår derfor:

•

Bedre udnyttelse af skoleåret

Den enkelte skole skal beskrive i sine studie- og ordensregler, hvordan skolen vil udnytte

aflyst undervisning til faglige aktiviteter, og hvordan man vil sikre en mere jævn fordeling af

læringsaktiviteterne hen over skoleåret. Skolerne kan her blandt andet vælge at planlægge

korte, koncentrerede forløb. Det kan for eksempel være halvårsforløb for C-niveaufag og

brug af vintereksaminer.

•

Bedre udnyttelse af eksamensperioden

For at skabe en mere jævn fordeling af arbejdsbyrden i løbet af skoleåret skal skolerne

lægge skemalagte studieaktiviteter ind i eksamensperioden i 1.g. og 2.g. Aktiviteterne

kan for eksempel være særlige kurser for elever, der skal indhente fagligt stof, almindelig

undervisning i fortsætterfag eller fællesfaglige, skriftlige opgaver.

•

Fordybelsestid: Bedre integration af uddannelsestid og elevtid

Uddannelsen opdeles i undervisningstid og fordybelsestid. I undervisningstiden medvirker

en lærer, mens eleverne som udgangspunkt arbejder på egen hånd hjemme eller på skolen

i fordybelsestiden. I stx og hhx vil fordybelsestiden udgøre ca. 500 timer, som fordeles på

fagene. I htx vil fordybelsestiden udgøre ca. 630 timer.

• Timepulje til særlige faglige aktiviteter

Den samlede undervisningstid for hver elev øges med ca. 130 timer i stx og hhx, og med

ca. 150 timer i htx. Den ekstra undervisningstid samles i en timepulje, som skolerne selv

fordeler til fag eller faglige aktiviteter, hvor de vurderer, at eleverne har behov for en særlig

indsats sammen med en lærer. Foruden skriftlig træning kan puljen for eksempel bruges til

intensive kurser i bestemte fag, faglige praktikophold eller særlige talentaktiviteter.

FRA ELEV TIL STUDERENDE / 31

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

FIGUR 2.

Uddannelsestid på stx og hhx

Nuværende timefordeling

I alt ca. 3.100 timer

Elevtid

Ca. 630 timer

(fordeles på fag)

Fordybelsestid

(Kan afvikles med og

uden tilstedeværelse

af en lærer)

Undervisningstid

(Skal afvikles med

tilstedeværelse af en

lærer)

Timefordeling fremadrettet

I alt ca. 3.100 timer

Ca. 500 timer

(fordeles på fag)

Ca. 130 timer

(skolerne fordeler)

Ca. 2.470 timer

(fordeles på fag)

Undervisningstid

Ca. 2.470 timer

(fordeles på fag)

(Uddannelsestiden i htx

tilrettelægges efter samme

principper. Her er timetallene

lidt anderledes).

Løbende evaluering og feedback

Forskningen viser, at elevernes faglige ud-

bytte og motivation bliver markant større,

når læringsmål og personlige fremskridt er

tydelige, og på mange skoler er man kommet

langt med at udvikle en lokal evalueringskul-

tur. Der foretages dog ikke altid systematiske

opsamlinger af elevernes faglige udbytte.

Eleverne kan derfor opleve, at skolens evalu-

eringer ikke altid er tilstrækkeligt målrettet

deres egne, faglige udfordringer. Det ram-

mer især elever fra uddannelsesfremmede

hjem, der kan have svært ved at afkode de

forventninger, som de møder i uddannelsen.

Regeringen ønsker at skabe en effektfuld

og systematisk evalueringspraksis på alle

gymnasier.

Regeringen foreslår derfor:

•

Studieplanen som målrettet værktøj

Studieplanen skal anvendes som et dynamisk planlægningsværktøj i samarbejdet mellem

lærerne. Samtidig skal elevernes refleksioner over deres egen udvikling inddrages mere i

uddannelsen.

•

Synliggørelse af elevernes fremskridt

Den enkelte skole skal anvende evalueringsformer og feedback, der ubureaukratisk og

retvisende kan understøtte elevernes faglige udvikling. Det skal blandt andet ske gennem

en tilpasning af fagenes eksisterende evalueringsmetoder og med hjælp fra målrettede

it-løsninger.

32 / FRA ELEV TIL STUDERENDE

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

Forebyggelse af snyd og nye

prøveformer

Omfanget af elevernes snyd ved prøverne

på de gymnasiale uddannelser er stigende.

Det skyldes især de nye muligheder for snyd,

som internettet også bringer med sig. Sam-

tidig er prøverne ikke i tilstrækkelig grad op-

daterede til at afprøve de faglige kompeten-

cer, som eleverne i fremtiden skal mestre for

at tage en videregående uddannelse.

Regeringen ønsker at beholde det nuvæ-

rende antal prøver, men forebyggelsen mod

snyd skal styrkes, og prøverne skal forenkles

og fornys.

Regeringen foreslår derfor:

•

Mundtlig prøve i Studieretningsprojektet (SRP)

For at sikre at prøven i studieretningsprojektet (SRP) dokumenterer elevens egen selvstæn-

dige præstation, afsluttes SRP med en obligatorisk prøve, der både rummer vurdering af

den skriftlige besvarelse og en tilhørende mundtlig eksamination. Tilsvarende afsluttes

studieområdeprojektet (SOP) i hhx og htx med både en skriftlig besvarelse og en tilhørende

mundtlig eksamination.

•

Konsekvenser ved snyd

Eleverne skal vide, at snyd har konsekvenser, så derfor skærpes sanktionerne for snyd, og

oplysningen til eleverne om konsekvenserne af snyd øges. Snyd ved eksamen skal desuden

kunne resultere i tildelingen af den laveste karakter (-3). Tekniske løsninger skal i større

omfang anvendes som hjælpemiddel i skolernes kontrol med elevernes opgavebesvarelser.

•

Forenkling af prøverne

For at skabe et mere gennemskueligt prøvesystem i gymnasiet skal prøverne ændres på

tværs af de gymnasiale fag og uddannelser. Målet er færre detaljerede krav, mere ensar-

tede prøveformer og en opprioritering af de digitale skriftlige prøveformer.

•

Bedre sammenhæng mellem prøve, undervisning og samfund

Prøverne i gymnasiet skal opdateres, så de afspejler den virkelighed, som eleverne møder.

I forsøgs- og prøveudviklingen skal der være vægt på afprøvning af elevernes digitale og

innovative kompetencer i fagene. Det gælder for eksempel i et fag som matematik.

•

Digitalisering af de skriftlige prøver

Eleverne skal opleve, at prøverne i større omfang end i dag inddrager den teknologiske

udvikling fra hverdagens undervisning. Derfor udfases prøver på papir, og nye digitale

skriftlige prøveformer udvikles i stedet. Det kan for eksempel være brug af større datasæt,

filmklip eller lyd i prøverne.

FRA ELEV TIL STUDERENDE / 33

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

34 / FRA ELEV TIL STUDERENDE

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

Moderne hf med en

klar profil

Den højere forberedelseseksamen (hf) på to år skal være en uddannelse direkte

målrettet de unge, der vil videre på en professionsbacheloruddannelse eller er-

hvervsakademiuddannelse. En moderne hf skal have en ny og stærk faglig iden-

titet, der sikrer, at de unge bliver bedre rustede til at tage en af de videregående

uddannelser, som en toårig hf forbereder til. Det indebærer:

•

En hf målrettet professionshøjskoler og erhvervsakademier

Optag fra 9. klasse

Faglig ballast og afklaring gennem fag- og praktikforløb samt fagpakker

Semesteropdeling af uddannelsen og tæt evaluering af den enkelte elev

Adgang til universitetet via overbygning

En hf målrettet professionshøjsko-

ler og erhvervsakademier

Hf var oprindeligt blandt andet et tilbud til

voksne, som nogle år efter grundskolen fik

brug for en gymnasial uddannelse. I dag

vælger denne gruppe ofte hf-enkeltfag. Den

toårige hf er i stedet blevet et populært valg

for de unge og voksne, der ønsker en kortere

vej til en gymnasial uddannelse. Hf spiller en

vigtig rolle ved at uddanne en elevgruppe,

der ellers har svære kår i uddannelsessyste-

met, men hf har samtidig en utydelig iden-

titet og en række udfordringer, som skal

håndteres.

Der er tre store udfordringer ved den toårige

hf, som den ser ud i dag:

1) Det er den gymnasiale uddannelse, hvor

flest falder fra.

2) Det er den ungdomsuddannelse, hvor

færrest læser videre bagefter.

3) De, der læser videre, gennemfører i min-

dre grad deres studie.

Regeringen ønsker derfor en helt ny toårig hf

med en klar identitet. Særlige fagpakker skal

sikre en ny fagligt fokuseret hf, der målret-

tet klæder eleven på til at tage en profes-

sionsbachelor eller en erhvervsakademiud-

dannelse. Det skal blandt andet ske ved, at

eleven på den nye hf har projekt- og praktik-

perioder orienteret mod disse uddannelser.

Det faglige indhold for 1. og 2. år af hf-

uddannelsen er illustreret i figur 3 og

appendiks.

FRA ELEV TIL STUDERENDE / 35

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

Regeringen foreslår derfor:

• Målretning af uddannelsen

I den nye hf sikres den faglige dannelse med flere timer i kernefagene dansk og matematik.

Samtidig får alle fag en praksisorienteret toning. Historie i kultur- og samfundsfagsgruppen

ændres fra B til C-niveau, og idræt og praktisk/musiske fag bliver fjernet som obligatoriske

fag for at sikre bedre plads til målretningen.

• Fagpakker rettet mod videre uddannelse

Eleverne skal kunne vælge mellem fagpakker målrettet professionsbachelorer inden for

områder som for eksempel sundhed og undervisning/pædagogik og erhvervsakademi-

uddannelser inden for områder som for eksempel it, teknik og erhvervsøkonomi.

• Nye vilkår for optagelse og videreuddannelse

En mere målrettet hf betyder også, at ansøgere allerede skal kunne optages på hf efter

9. klasse. Ansøgere skal opfylde adgangskravet på 4, som omtales i afsnit 1. En eksamen

fra den toårige hf skal give adgang til videreuddannelse på et erhvervsakademi eller en

professionshøjskole – men ikke til universiteterne, medmindre der bygges flere fag ovenpå

via hf-enkeltfag.

• Skærpet faglighed

I den nye hf er undervisningen koncentreret på færre fag. I hverdagen giver det mulighed

for at prioritere elevernes faglige fordybelse og øvelse i grundlæggende færdigheder.

Det sikres samtidig, at det faglige niveau i de enkelte hf-fag og til prøverne reelt svarer til

det faglige niveau i de tre andre gymnasiale uddannelser.

• Perioder med praktik og projekter

Fagene skal orienteres mere direkte mod de videre studier og jobs, som hf-uddannelsen

forbereder til. Det skal ske i projekter og praktikforløb, der knytter sig til den fagpakke,

eleven har valgt.

• Ny struktur for skoleåret

Elevens faglige udvikling støttes ved at opdele skoleåret i to semestre. Eleven vælger sine

fag gradvist efter et afklaringsforløb med projekter eller praktik. Eleven får flere B-niveau-

fag end tidligere, og dansk A er obligatorisk. For at give plads til et fagligt løft rettet mod

de uddannelser, som hf giver adgang til, er det ikke muligt at tage yderligere fag på

A-niveau.

• Klare rammer for eleverne

Der bliver indført skærpede krav til studieaktiviteten i form af flere skriftlige opgaver og

regelmæssig feedback. Der indføres en tæt evaluering af eleven, som blandt andet be-

står i en faglig prøve et halvt år inde i uddannelsen, og obligatorisk afrapportering efter

praktikophold.

36 / FRA ELEV TIL STUDERENDE

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

Adgang til universitetsuddannelser

via overbygning til toårig hf

En mindre andel af eleverne i den nye hf

vil fortsat have et ønske om at tage en

universitetsuddannelse.

Regeringen ønsker derfor at oprette en faglig

overbygning på hf-enkeltfag for de hf-ele-

ver, der klarer sig særligt godt. Hf-enkeltfag,

enten som en overbygning på toårig hf eller

som en fuld hf-eksamen vil således – med de

rette fag og niveauer – kunne give adgang til

universitetet.

Regeringen foreslår derfor:

• Adgang til universitetet via overbygning

Der oprettes et tilbud om en faglig overbygning, der erstatter de gymnasiale supple-

ringskurser (GSK). Tilbuddet varer højst seks måneder og består af hf-enkeltfag. For at få

adgang til overbygningen skal eleven have et eksamenssnit fra en toårig hf på mindst 4.

FRA ELEV TIL STUDERENDE / 37

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

FIGUR 3.

Oversigt over fag og opbygning af toårig hf

1. hf

1. Semester (ca. 400 timer)

Fag

Prøve

2. Semester (ca. 400 timer)

Fag

Dansk A

Engelsk B

Kultur- og samfundsfaggruppe

Naturvidenskabelig faggruppe

Matematik C

Projekt/praktikforløb

(knyttet til mindst to af fagene, ca. 45 t)

Prøve

Dansk A

(280 t)

Engelsk B

(210 t)

Kultur- og samfundsfaggruppe 3 x C-niveau

(225 t)

Naturvidenskabelig faggruppe 3 x C-niveau

(225 t)

Matematik C

(145 t)

Projekt/praktikforløb

(knyttet til mindst to af

fagene, ca. 45 t)

Undervisningstimetallet på

toårig hf er som i dag i alt

mindst 1625 timer. Hertil

kommer elevtid, hvoraf en del

skal integreres i undervisnin-

gen, jf. afsnit 3. Skolerne afgør

selv den præcise fordeling

af timetal i semestrene,

men 1. hf må højst rumme

påbegyndelsen af ét 0 til B

niveau som fagpakkefag eller

som valgfag, for eksempel 2.

fremmedsprog.

Note:

* Intern prøve

2. hf

1. Semester (ca. 400 timer)

Fag

Dansk A

Engelsk B

Fag

Kultur- og samfundsfaggruppe

Fagpakke, fag 1, m. projekt og praktik

Fagpakke, fag 2, m. projekt og praktik

Fagpakke, fag 3 eller evt. valgfag

Valgfag

Prøve

2. Semester (ca. 400 timer)

Fag

Dansk A

Prøve

Stor skriftlig opgave

(25 t)

Fagpakke, fag 1, m. projekt og praktik

Fagpakke, fag 2, m. projekt og praktik

Fagpakke, fag 3 eller evt. valgfag

Valgfag

Prøve

38 / FRA ELEV TIL STUDERENDE

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

FIGUR 4.

Overbygning til toårig hf via hf-enkeltfag

Målgruppe og adgangskrav

For elever, der har gennemført toårig

hf, opfylder adgangsforudsætningerne

(mindst 4 i gennemsnit) og som ønsker

at søge en universitetsuddannelse.

Varighed

Max ét semester, primært specifikt

adgangsgivende fag og niveauer, se-

kundært andre A- og B-niveauer.

Fag og niveauer

Valgfag A

Valgfag A eller B

Valgfag A, B eller C

Prøve

FORKLARING

Obligatorisk fag, 1225 timer samt projekt/praktik i 1. hf, ca. 45 timer

Fagpakkefag, to eller tre fag, BB + evt. C, dvs. mindst 250 timer, højst 325 timer samt projekt/praktik, ca. 70 timer

Valgfag 1 eller 2 fag, 75 timer, 150 timer eller mere, hvis kurset giver mulighed for det.

FRA ELEV TIL STUDERENDE / 39

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

40 / FRA ELEV TIL STUDERENDE

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

Nationale mål og

styrket kvalitets-

udvikling

De gymnasiale uddannelser har generelt en høj kvalitet, og på langt de fleste sko-

ler bliver der løbende arbejdet på at gøre uddannelserne endnu bedre. Arbejdet

med kvalitetssikring og udvikling skal følge klare mål, og arbejdet skal understøt-

tes med målrettet vejledning, så der opnås en ensartet, høj uddannelseskvalitet og

en effektiv implementering af gymnasiereformen. Det indebærer:

•

Klare nationale mål

Understøttelse af nationale mål

Implementering af gymnasiereformen

Det digitale gymnasium

Klare nationale mål

Der er ikke fastsat nationale mål for de gym-

nasiale uddannelser på samme måde, som

der er for folkeskolen og erhvervsuddan-

nelserne. Derfor er der ikke tydelige mål

for kvalitetsudviklingen i de gymnasiale

uddannelser.

Ledelserne og bestyrelserne træffer løbende

beslutninger om udviklingen i kvaliteten på

den enkelte skole. Men manglen på fælles

pejlemærker betyder, at skolerne ikke altid

arbejder frem mod samme mål.

Regeringen ønsker derfor at indføre natio-

nale mål for de gymnasiale uddannelser. De

centrale mål skal understøtte kvalitetsud-

viklingen på skolerne, så ledelserne og be-

styrelserne bliver forpligtede til at arbejde

frem mod samme mål. Målene skal være

retningsgivende for skolernes initiativer til

styrkelse af kvaliteten og må ikke medføre et

øget bureaukrati.

FRA ELEV TIL STUDERENDE / 41

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

Regeringen foreslår derfor:

•

Tre klare nationale mål

Med tre klare nationale mål for de gymnasiale uddannelser stilles der klare krav til kva-

litetsudviklingen på alle skoler. De nye nationale mål tager afsæt i formålene med de

gymnasiale uddannelser. Målene afspejler derfor, at de gymnasiale uddannelser er vejen til

videregående uddannelse.

Gymnasieskolerne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan.

En større andel af eleverne skal påbegynde en videregående uddannelse.

Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal styrkes.

Målene skal være ubureaukratiske og retningsgivende for kvalitetsudvikling.

•

Løbende opfølgning via konkrete resultatmål

De nationale mål skal sikre, at ledelser, bestyrelser, regeringen og Folketinget kan følge

udviklingen i de gymnasiale uddannelser. Dermed bliver der sat politisk retning for den

lokale kvalitetsudvikling. Til hvert af de tre nationale mål knyttes konkrete og målbare

resultatmål. Det gør det muligt at følge udviklingen på nationalt plan og på den enkelte

skole, så det bliver tydeligt, om udviklingen i de gymnasiale uddannelser følger de politiske

intentioner.

•

Fastsættelse af resultatmål

De konkrete resultatmål skal afspejle de nationale mål. Resultatmålene for nationalt mål

nr. 1 og 3 bliver fastsat, når to ekspertudvalg har redegjort for, hvordan udviklingen i det

faglige niveau og elevernes trivsel kan måles. For nationalt mål nr. 2, elevernes overgang

til videregående uddannelse, måles det ved at se på andelen af elever, som er i gang med

eller har fuldført en videregående uddannelse senest 27 måneder efter, at de er gået ud af

gymnasiet. Denne andel er i øjeblikket på ca. 70 procent, og det foreslås, at de konkrete

resultatmål fastsættes til 80 procent i 2025 og 85 procent i 2030.

42 / FRA ELEV TIL STUDERENDE

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

Understøttelse af nationale mål

De nationale mål kan ikke stå alene. Hvis

målene skal realiseres, er det nødvendigt,

at skolerne løbende udvikler kvaliteten i de

gymnasiale uddannelser. Det skal sikre, at

eleverne bliver så dygtige, som de kan, at en

større andel går videre på videregående ud-

dannelser, og at eleverne trives bedre.

Skolerne skal have frihed til at udvikle selve

uddannelserne og faste rammer for de re-

sultater, som de skal levere. Derfor skal det

statslige tilsyn med skolerne målrettes og

styrkes.

Det skal være med til at sikre, at ledelserne

og bestyrelserne bliver i stand til at realisere

de nationale mål.

Regeringen foreslår derfor:

•

Frihed og faste rammer

Det er vigtigt, at den enkelte skole tager ejerskab over de nye, klare mål. Derfor vil der

blive stillet krav om, at den enkelte skole hvert år evaluerer skolens resultater og kvalitets-

arbejdet. Evalueringen skal forelægges bestyrelsen. Hvis det er nødvendigt, skal skolen

sætte initiativer i gang, der kan forbedre resultaterne.

•

Tilsyn

Det statslige kvalitetstilsyn med de gymnasiale uddannelser skal afspejle de nationale

mål. Derfor udvides tilsynet til at omfatte skolernes resultater på de nationale mål. Som

i folkeskolen vil der også blive gennemført et årligt kvalitetstilsyn på alle fire gymnasiale

uddannelser.

•

Læringskonsulenter

Det gymnasiale læringskonsulentkorps har allerede i dag fokus på skolernes kvalitetsud-

vikling. Læringskonsulenterne vil frem til 2021 bidrage til, at den enkelte skole kan leve op

til de nye mål for de gymnasiale uddannelser.

•

Åbenhed om data

Skolerne skal have nem adgang til centrale data, der kan bidrage til den løbende kvalitets-

udvikling. Det eksisterende datavarehus på det gymnasiale område skal derfor videreud-

vikles. Der skal i øvrigt være nem adgang til data for de nationale mål samt andre indikato-

rer, som indgår i det statslige kvalitetstilsyn med skolerne.

Forældre, elever og offentligheden skal have lettere adgang til centrale data om skolerne.

Data for den enkelte skole vil derfor blive præsenteret på en lettilgængelig måde på en

fælles hjemmeside.

FRA ELEV TIL STUDERENDE / 43

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

Implementering af

gymnasiereformen

Det er planen, at gymnasiereformen imple-

menteres, så de første elever starter i 1. g

eller 1. hf i skoleåret 2017/18. Det betyder, at

den første årgang reformstudenter fra stx,

hhx og htx søger ind på de videregående ud-

dannelser i 2020, mens det allerede sker i

2019 for de elever, der færdiggør den toårige

hf. Som beskrevet i afsnit 1 indfases det nye

karakterkrav over en treårig periode.

Gymnasiereformen kræver omstilling på sko-

lerne og udvikling af den pædagogiske prak-

sis. Det er den enkelte skole, bestyrelse,

ledelse og lærer, der skal realisere intenti-

onerne i gymnasiereformen. Og den lokale

indsats skal understøttes, så skolerne kan

nå reformens mål.

Regeringen foreslår derfor:

•

Årlig statusredegørelse

•

Evaluering af reformen

Regeringen vil udarbejde en årlig statusredegørelse om gymnasiereformen til Folketinget

for at kunne følge op på, om reformen lever op til de politiske intentioner.

I 2021 vil gymnasiereformen blive evalueret. Som ved andre uddannelsesreformer vil der

blive etableret et følgeforsknings- og evalueringsprogram, som kan følge op på reformens

fremdrift og resultater. Gymnasiereformen vil blive fulgt af en følgegruppe med de centrale

parter på gymnasieområdet.

•

Lokal implementering

Det er vigtigt, at alle skoler har den nødvendige viden og kapacitet til at gennemføre gym-

nasiereformen. Der vil derfor blive gennemført kurser for skolerne inden for ”Skoleudvik-

ling i praksis” og ”Faglig udvikling i praksis”, og skolerne vil blive samlet i netværk, hvor de

kan udveksle erfaringer.

44 / FRA ELEV TIL STUDERENDE

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

Det digitale gymnasium

It er et grundvilkår i samfundet. Den teknolo-

giske udvikling betyder, at alle skal være ru-

stede til, at det digitale samfund hele tiden

ændrer sig. Det gælder både ledelser, besty-

relser, lærere og elever.

De gymnasiale uddannelser skal sikre, at

danske unge kan begå sig i et demokratisk,

digitaliseret samfund. Derfor er det digitale

gymnasium blandt andet tænkt ind i føl-

gende initiativer:

• Tydelige mål for elevernes digitale kompe-

tencer (afsnit 3)

• Digital dannelse som tværgående element

i alle fag (afsnit 3)

• Udvikling af nye digitale prøveformer (af-

snit 3)

• Informatik som valgfag og som obligatorisk

fag på hhx (afsnit 2)

Det digitale gymnasium handler om, hvordan

it kan spille en aktiv rolle i udviklingen af un-

dervisning og læring, men det handler også

om, at it skal spille en større rolle i skolernes

løbende kvalitetsudvikling.

Regeringen foreslår derfor:

•

Erfaringer med it udbredes

Alle skoler skal nyde godt af erfaringer med it og digitale læremidler. Erfaringer fra skoler,

som i dag anvender it innovativt og effektivt, vil derfor blive indsamlet, så de kan spredes

til alle skoler.

•

Fælles it-standarder

For at understøtte bedre administration og udveksling af data vil der blive udformet fælles

it-standarder. Dette muliggør, at skolernes digitale platforme, læremidler og administra-

tive systemer kan arbejde sammen.

•

Dataunderstøttelse

Dataunderstøttelse af elevernes faglige progression har ikke tidligere været et fokusom-

råde på de gymnasiale uddannelser. Der sættes derfor et nyt projekt i gang, som skal

kortlægge mulighederne og barriererne for dataunderstøttet læring og løbende feedback

til eleverne.

FRA ELEV TIL STUDERENDE / 45

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

46 / FRA ELEV TIL STUDERENDE

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

Appendiks

Oversigt over den nye opbygning af det almene gymnasium/stx

Uddannelsen til almen studentereksamen er almendannende og studieforberedende. Faglig-

heden er nært forbundet med sider af videnskabsfagene, og eleverne skal opnå evne til faglig

fordybelse inden for humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab. I undervisningen er

der endvidere fokus på fagenes samspil til analyse af komplekse problemstillinger.

GRUNDFORLØB PÅ 1/4 ÅR FOR ALLE ELEVER

FAGLIG UNDERVISNING OG INTRODUKTION TIL UDDANNELSENS ARBEJDSFORMER

INTRODUCERENDE UNDERVISNING TIL DE UDBUDTE STUDIERETNINGER

OBLIGATORISK EVALUERINGSSAMTALE

NATURVIDENSKABELIGT GRUNDFORLØB MED MEDTÆLLENDE KARAKTER

ALMEN SPROGFORSTÅELSE MED MEDTÆLLENDE KARAKTER

SKRIFTLIG INTERN PRØVE I MATEMATIK

STUDIERETNINGSFORLØB PÅ 2 ¾ ÅR – STUDIERETNING VÆLGES VED GRUNDFORLØBETS AFSLUTNING

FAG 1

FAG 2

FAG 3

NATURVIDENSKAB

MATEMATIK A

FYSIK B

KEMI B

SKOLEN KAN HÆVE ENTEN FYSIK ELLER KEMI TIL A-NIVEAU

BIOTEKNOLOGI A

GEOVIDENSKAB A

KEMI B

MATEMATIK A

ENGELSK A

ELLER TYSK/FRANSK FORTSÆTTER A

GRÆSK A

FORTSÆTTER- ELLER

BEGYNDERSPROG A

TYSK/FRANSK FORTSÆTTER A

MATEMATIK A

ENGELSK A ELLER

TYSK/FRANSK FORTSÆTTER A

FORTSÆTTER- ELLER

BEGYNDERSPROG MINDST C

SAMFUNDSFAG B

FYSIK B

KEMI B

MATEMATIK A

BIOLOGI A (*)

SAMFUNDSVIDENSKAB

SAMFUNDSFAG A

SAMFUNDSFAG A (*)

SPROG

LATIN A (***)

ENGELSK A (**)

ENGELSK A (*)

KUNST

MUSIK A

MUSIK A (*)

FRA ELEV TIL STUDERENDE / 47

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

OBLIGATORISKE FAG – ALLE ELEVER UANSET STUDIERETNING

DANSK A

HISTORISK-HUMANISTISK FAGGRUPPE

(OMFATTER HISTORIE A, RELIGION C OG OLDTIDSKUNDSKAB C)

ENGELSK B

2. FREMMEDSPROG A ELLER B

SAMFUNDSFAG C

KUNSTNERISK FAG C

IDRÆT C

FYSIK C

KEMI C

TO AF FAGENE BIOLOGI C, NATURGEOGRAFI C, INFORMATIK C

ET AF DE NATURVIDENSKABELIGE FAG ELLER INFORMATIK PÅ

B-NIVEAU (MED UNDTAGELSER)

MATEMATIK B (MED UNDTAGELSER)

STUDIERETNINGSPROJEKTET

ELEVERNE FORBEREDES TIL STUDIERETNINGSPROJEKTET PÅ UDDANNELSENS 3. ÅR GENNEM EN RÆKKE FLERFAGLIGE PROJEKT-

FORLØB MED PRODUKTKRAV. DET UDVIDEDE STUDIERETNINGSPROJEKT ERSTATTER ALMEN STUDIEFORBEREDELSE.

STUDIERETNINGSPROJEKTET OMFATTER EN SKRIFTLIG BESVARELSE OG EN MUNDTLIG PRØVE.

VALGFAG – HVER ELEV HAR MINDST ÉT FRIT VALGFAG

SKOLEN KAN UDBYDE EN LANG RÆKKE VALGFAG, FOR EKSEMPEL PSYKOLOGI, FILOSOFI, MEDIEFAG ELLER ERHVERVSØKONOMI.

VALGFAG KAN OGSÅ VÆRE ET HØJERE NIVEAU I ET OBLIGATORISK FAG, FOR EKSEMPEL IDRÆT B, KEMI B ELLER ENGELSK A.

Noter:

(*) Elever i disse studieretninger skal desuden have matematik på mindst B-niveau.

(**) Denne studieretning muliggør en række kombinationsmuligheder mellem sprogene. Eleverne skal desuden have matematik

på mindst B-niveau, men kan afslutte naturvidenskab på C-niveau. Hvis alle tre sprog er på A-niveau, kan eleverne afslutte

både matematik og naturvidenskab på C-niveau.

(***) Elever i denne studieretning har desuden både engelsk og 2. fremmedsprog og er derfor firesprogede. De kan afslutte både

matematik og naturvidenskab på C-niveau.

48 / FRA ELEV TIL STUDERENDE

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

Oversigt over den nye opbygning af handelsgymnasiet/hhx

Uddannelsen til merkantil studentereksamen er en erhvervsgymnasial uddannelse med sær-

lig vægt på erhvervsrelaterede og anvendelsesorienterede perspektiver. Eleverne skal opnå

evne til faglig fordybelse og forståelse af teoretisk viden som redskab for problemløsning. I

undervisningen er der blandt andet fokus på internationale forhold, entreprenørskab, inno-

vation og på virkelighedsnære cases.

GRUNDFORLØB PÅ 1/4 ÅR FOR ALLE ELEVER

FAGLIG UNDERVISNING OG INTRODUKTION TIL UDDANNELSENS ARBEJDSFORMER

INTRODUCERENDE UNDERVISNING TIL DE UDBUDTE STUDIERETNINGER

OBLIGATORISK EVALUERINGSSAMTALE

GRUNDFORLØBSPRØVE MED MEDTÆLLENDE KARAKTER

SKRIFTLIG INTERN PRØVE I MATEMATIK

STUDIERETNINGSFORLØB PÅ 2 ¾ ÅR – STUDIERETNING VÆLGES VED GRUNDFORLØBETS AFSLUTNING

FAG 1

FAG 2

ØKONOMI OG MARKED

MATEMATIK A

VIRKSOMHEDSØKONOMI A (*)

VIRKSOMHEDSØKONOMI A ELLER INTERNATIONAL ØKONOMI A

INTERNATIONAL ØKONOMI A ELLER INFORMATIK B

SKOLEN KAN VÆLGE AT HÆVE INFORMATIK TIL IT A

VIRKSOMHEDSØKONOMI A ELLER INNOVATION B

AFSÆTNING A (*)

GLOBALT SAMFUND

INTERNATIONAL ØKONOMI A (*) AFSÆTNING A

INTERNATIONAL ØKONOMI A

ELLER AFSÆTNING A (*)

TYSK/FRANSK FORTSÆTTER A

SPROG OG KULTUR

FORSÆTTER- ELLER

BEGYNDERSPROG A (**)

BEGYNDERSPROG A ELLER B

ELLER FORTSÆTTERSPROG MINDST C

OBLIGATORISKE FAG – ALLE ELEVER UANSET STUDIERETNING

DANSK A

ENGELSK A

2. FREMMEDSPROG A ELLER B

VIRKSOMHEDSØKONOMI B

AFSÆTNING B

INTERNATIONAL ØKONOMI B

MATEMATIK B (MED UNDTAGELSER)

SAMTIDSHISTORIE B

INFORMATIK C

ERHVERVSJURA C

SAMFUNDSFAG C

ERHVERVSCASE

FYSISK UDFOLDELSE OG SUNDHED

STUDIEOMRÅDET

STUDIEOMRÅDET TILRETTELÆGGES SOM EN RÆKKE FLERFAGLIGE PROJEKTFORLØB MED PRODUKTKRAV, SOM FORBEREDER

ELEVERNE TIL ET AFSLUTTENDE STUDIEOMRÅDEPROJEKT PÅ UDDANNELSENS 3. ÅR.

STUDIEOMRÅDEPROJEKTET ERSTATTER DET NUVÆRENDE STUDIERETNINGSPROJEKT, OG DET OMFATTER EN SKRIFTLIG BESVARELSE

OG EN MUNDTLIG PRØVE.

FRA ELEV TIL STUDERENDE / 49

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

VALGFAG – HVER ELEV HAR MINDST ÉT FRIT VALGFAG

SKOLEN KAN UDBYDE EN LANG RÆKKE VALGFAG, FOR EKSEMPEL FINANSIERING, KULTURFORSTÅELSE ELLER MARKEDSKOMMUNI-

KATION.

VALGFAG KAN OGSÅ VÆRE ET HØJERE NIVEAU I ET OBLIGATORISK FAG, FOR EKSEMPEL ERHVERVSJURA B ELLER MATEMATIK A.

Noter:

(*) Elever i disse studieretninger skal desuden have matematik på mindst B-niveau.

(**) Denne studieretning muliggør en række kombinationsmuligheder mellem sprogene. Eleverne har desuden engelsk A

og er derfor tresprogede. De kan afslutte matematik på C-niveau.

50 / FRA ELEV TIL STUDERENDE

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

Oversigt over den nye opbygning af det tekniske gymnasium/htx

Uddannelsen til teknisk studentereksamen er en erhvervsgymnasial uddannelse med sær-

lig vægt på erhvervsrelaterede og anvendelsesorienterede perspektiver. Eleverne skal opnå

evne til faglig fordybelse og forståelse af teoretisk viden som redskab for problemløsning. I

undervisningen er der blandt andet fokus på produktudvikling og på kombination af teori og

praktik i værksteder og laboratorier.

GRUNDFORLØB PÅ 1/4 ÅR FOR ALLE ELEVER

FAGLIG UNDERVISNING OG INTRODUKTION TIL UDDANNELSENS ARBEJDSFORMER

INTRODUCERENDE UNDERVISNING TIL DE UDBUDTE STUDIERETNINGER

OBLIGATORISK EVALUERINGSSAMTALE

GRUNDFORLØBSPRØVE MED MEDTÆLLENDE KARAKTER

SKRIFTLIG INTERN PRØVE I MATEMATIK

STUDIERETNINGSFORLØB PÅ 2 ¾ ÅR – STUDIERETNING VÆLGES VED GRUNDFORLØBETS AFSLUTNING

FAG 1

FAG 2

ANVENDT NATURVIDENSKAB BIOTEKNOLOGI A

MATEMATIK A

SAMFUNDSFAG B ELLER IDÉHISTORIE B

FYSIK A, KEMI A, BIOTEKNOLOGI A, GEOVIDENSKAB A,

BIOLOGI B, INFORMATIK B ELLER PROGRAMMERING B

MATEMATIK A

SAMFUNDSFAG B ELLER IDÉHISTORIE B

MATEMATIK A

PROGRAMMERING B, TYSK/FRANSK FORTSÆTTER B,

SAMFUNDSFAG B ELLER IDÉHISTORIE B

TEKNOLOGI

TEKNOLOGI A

KOMMUNIKATIONSTEKNIK

KOMMUNIKATION OG IT A

OBLIGATORISKE FAG – ALLE ELEVER UANSET STUDIERETNING

DANSK A

TEKNIKFAG A

TEKNOLOGI B

ENGELSK B

MATEMATIK B

FYSIK B

KEMI B

TEKNOLOGIHISTORIE C

SAMFUNDSFAG C

BIOLOGI C

INFORMATIK ELLER KOMMUNIKATION OG IT C

FYSISK UDFOLDELSE OG SUNDHED

STUDIEOMRÅDET

STUDIEOMRÅDET TILRETTELÆGGES SOM EN RÆKKE FLERFAGLIGE PROJEKTFORLØB MED PRODUKTKRAV, SOM FORBEREDER

ELEVERNE TIL ET AFSLUTTENDE STUDIEOMRÅDEPROJEKT PÅ UDDANNELSENS 3. ÅR.

STUDIEOMRÅDEPROJEKTET ERSTATTER DET NUVÆRENDE STUDIERETNINGSPROJEKT, OG DET OMFATTER EN SKRIFTLIG BESVARELSE

OG EN MUNDTLIG PRØVE.

Note:

Matematik B er allerede i dag obligatorisk for alle elever i htx.

FRA ELEV TIL STUDERENDE / 51

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

Oversigt over den nye opbygning af den toårige hf-uddannelse

Den toårige uddannelse til højere forberedelseseksamen (hf) er en almengymnasial uddan-

nelse, der forbereder til studier på erhvervsakademier, professionshøjskoler og lignende.

Uddannelsen har derfor særlig vægt på at motivere, afklare og kvalificere eleverne til videre

studier inden for disse uddannelser. Eleverne skal opnå evne til faglig fordybelse, forståelse

af sammenhæng mellem fagene samt indsigt i fagenes anvendelighed i relation til videre stu-

dier og job.

1. OG 2. SEMESTER

PÅ 1. ÅR AF HF-UDDANNELSEN HAR ELEVERNE DE OBLIGATORISKE FAG OG FAGGRUPPER, HVORAF NOGLE AFSLUTTES I LØBET AF

1. HF. MATEMATIK C KAN EVT. AFSLUTTES MED PRØVE EFTER 1. SEMESTER.

1. SEMESTER AFSLUTTES MED INTERNE PRØVER I DANSK, ENGELSK OG MATEMATIK (HVIS FAGET FØRST AFSLUTTES EFTER 2. SEME-

STER). I 1. SEMESTER INDGÅR MINDST ET KORT PROJEKTFORLØB KNYTTET TIL ET ELLER FLERE FAG. FORLØBET SKAL BIDRAGE TIL AT

AFKLARE ELEVERNES FORELØBIGE FAGLIGE HOVEDINTERESSER, SÅ ELEVERNE EVT. KAN VÆLGE FOR EKSEMPEL 2. FREMMEDSPROG

FRA 2. SEMESTER.

2. SEMESTER AFSLUTTES MED PRØVER I MATEMATIK C (HVIS FAGET IKKE ER AFSLUTTET ELLER FORTSÆTTES PÅ B-NIVEAU) OG I DEN

NATURVIDENSKABELIGE FAGGRUPPE. I 2. SEMESTER INDGÅR MINDST ET PROJEKTFORLØB ELLER PRAKTIKFORLØB KNYTTET TIL ET

ELLER FLERE FAG. FORLØBET SKAL UNDERSTØTTE ELEVERNES VALG AF FAGPAKKE OG VALGFAG TIL 2. HF.

3. OG 4. SEMESTER

PÅ 2. ÅR AF HF-UDDANNELSEN HAR ELEVERNE FORTSAT TIMER I DANSK, ENGELSK OG KULTUR- OG SAMFUNDSFAGSGRUPPEN.

DERUDOVER HAR ELEVERNE DERES VALGTE FAGPAKKE, SOM RUMMER 2-3 FAG MÅLRETTET ET BREDT VIDEREUDDANNELSESOMRÅDE

INDEN FOR ERHVERVSAKADEMIER, PROFESSIONSHØJSKOLER OG TILSVARENDE VIDEREUDDANNELSESOMRÅDER. I 3. OG 4. SEMES-

TER INDGÅR PROJEKTFORLØB OG PRAKTIKFORLØB I FAGPAKKENS FAG. FORLØBENE SKAL BIDRAGE TIL AT AFKLARE OG KVALIFICERE

ELEVERNE I FORHOLD TIL DERES VALG AF VIDEREGÅENDE UDDANNELSE. ENDVIDERE HAR ELEVERNE MINDST ÉT VALGFAG.

ALLE FAG AFSLUTTES MED PRØVE, HERAF MINDST TO FAG VED AFSLUTNINGEN AF 3. SEMESTER.

SKOLERNE BESLUTTER SELV DEN PRÆCISE PLACERING AF FAG OG TIMER INDEN FOR VISSE RAMMER.

OBLIGATORISKE FAG

DANSK A

ENGELSK B

KULTUR-SAMFUNDSFAGSGRUPPEN (HISTORIE C, RELIGION C OG SAMFUNDSFAG C)

NATURVIDENSKABELIG FAGGRUPPE (BIOLOGI C, KEMI C OG GEOGRAFI C)

MATEMATIK C

FAGPAKKER

FAGPAKKER BESTÅR AF TO ELLER TRE FAG, SOM HAR ET NATURLIGT FAGLIGT SAMSPIL, OG SOM TILSAMMEN GIVER EN SOLID FAGLIG

FORBEREDELSE TIL ET BREDT VIDEREUDDANNELSESOMRÅDE INDEN FOR ERHVERVSAKADEMI- OG PROFESSIONSBACHELORUDDAN-

NELSERNE MV. GENNEM FAGPAKKEN SKAL ELEVEN OPNÅ MINDST TO B-NIVEAUER OG HØJST BBC.

VALGFAG – HVER ELEV HAR MINDST ÉT FRIT VALGFAG

SKOLEN KAN UDBYDE EN LANG RÆKKE VALGFAG, DELS B-NIVEAUER AF DE OBLIGATORISKE FAG, SAMT EKSEMPELVIS IDRÆT,

KUNSTNERISKE FAG, INNOVATION, INFORMATIK, ERHVERVSØKONOMI, FYSIK OG PSYKOLOGI PÅ C- OG B-NIVEAU. DEN ENKELTE

ELEV VIL TYPISK HAVE ÉT ELLER TO C-NIVEAUVALG, EVT. ÉT VALG AF ÉT FAG FRA 0 TIL B-NIVEAU, EKSEMPELVIS 2. FREMMEDSPROG

FORTSÆTTER.

52 / FRA ELEV TIL STUDERENDE

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

EKSEMPLER PÅ FAGPAKKER OG VALGFAG

FAGPAKKE TIL NATURVIDENSKABELIGE OG TEKNISKE ERHVERVSAKADEMI- OG PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER:

MATEMATIK C TIL B, KEMI C TIL B OG INFORMATIK C. FRIT VALG FOR ELEVEN, FOR EKSEMPEL INNOVATION C

FAGPAKKE TIL SUNDHEDSUDDANNELSER:

BIOLOGI C TIL B, KEMI (ELLER EVT. MATEMATIK) C TIL B OG PSYKOLOGI C. FRIT VALG FOR ELEVEN FOR EKSEMPEL IDRÆT C.

FAGPAKKER TIL LÆRERUDDANNELSEN:

2. FREMMEDSPROG B, SAMFUNDSFAG C TIL B. FRIT VALG FOR ELEVEN, FOR EKSEMPEL MUSIK C.

ELLER

HISTORIE C TIL B, MATEMATIK C TIL B. FRIE VALG FOR ELEVEN, FOR EKSEMPEL FYSIK C OG BIOLOGI C TIL B.

STOR SKRIFTLIG OPGAVE

ELEVERNE UDARBEJDER I 4. SEMESTER EN STOR SKRIFTLIG OPGAVE I 1-3 FAG, HERAF MINDST ÉT FAG PÅ B-NIVEAU.

FRA ELEV TIL STUDERENDE / 53

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

Ændringer i uddannelsernes fagrækker

ÆNDRINGER

hhx

• Faget informatik indføres som obligatorisk fag på C-niveau i stedet for den nuværende timeramme på 25 timer til

undervisning i it.

• Matematik indføres på B-niveau for alle elever, dog med undtagelse af de elever, der har en stærk sproglig profil.

Matematik B er vigtigt for elevernes adgang til de relevante videregående uddannelser, og matematiske kompe-

tencer er desuden et vigtigt redskab for de økonomiske fag i uddannelsen.

• Indholdet i det obligatoriske fag erhvervsret C ændres, så faget i højere grad understøtter den erhvervsrettede

profil i uddannelsen, og så eleverne kan anvende metoder fra faget i andre fag og i flerfaglige forløb. Faget skifter

navn til erhvervsjura og indføres tillige som valgfag på B-niveau for at understøtte den faglige fordybelse.

• Erhvervscase, som i dag er en del af studieområdet, fastsættes som et selvstændigt obligatorisk fagligt samspil i

fagene virksomhedsøkonomi og afsætning og med den nuværende prøveform. Dvs. at erhvervscase bevares men

ikke længere som en del af studieområdet.

• De obligatoriske fag international økonomi B og samtidshistorie B tilføres flere timer med henblik på, at disse

fag i højere grad skal støtte op om elevernes skriftlige kompetencer og andre almene studiekompetencer. Dette

afspejles desuden i fornyede prøveformer.

• Kinesisk A permanentgøres og får status som muligt 2. fremmedsprog og muligt studieretningsfag.

htx

• Alle elever skal fortsat have teknologi på mindst B-niveau samt et teknikfag på A-niveau. For at styrke den faglige

fordybelse og fagenes centrale placering i uddannelsen indføres en bindende progression mellem teknologi B og

teknikfag A, så teknikfaget eksplicit bygger videre på de kompetencer og metoder, eleverne opnår i teknologi B.

• De tre teknikfag byggeri og energi, design og produktion samt proces, levnedsmiddel og sundhed opdateres

indholdsmæssigt i forhold til udviklingen i blandt andet erhvervslivet. Behovet for udvikling af nye teknikfag

undersøges, så det sikres, at htx-uddannelsens teknisk-naturvidenskabelige genstandsfelt afspejler udviklingen i

disse fagområder i videregående uddannelser og erhvervsliv.

• Faget programmering indføres på B-niveau som studieretningsfag (og som valgfag i alle uddannelser).

• Programmering indføres som genstandsfelt i det obligatoriske fag teknologi B.

• Faget informatik indføres som studieretningsfag på B-niveau, ligesom skolen kan vælge at lade faget indgå i

stedet for det obligatoriske kommunikation og it på C-niveau.

• Forsøgsfagene bioteknologi A og geovidenskab A permanentgøres og indgår som studieretningsfag.

• Valgfaget musik og lydproduktion C permanentgøres.

stx

•

For at reducere den obligatoriske fagrække på C-niveau og skærpe den faglige fordybelse samles historie,

religion og oldtidskundskab i én faggruppe, der skal rumme de indgående fags faglige mål og indhold. Historisk-

humanistisk faggruppe skal udnytte den synergi, der er mellem de indgående fag. Der afholdes én mundtlig

prøve.

• Eleverne skal fremover have fire naturvidenskabelige fag på C-niveau: Fysik, kemi, biologi og naturgeografi. Faget

informatik C kan dog indgå i stedet for enten naturgeografi C eller biologi C.

• Eleverne skal have mindst ét naturvidenskabeligt fag på mindst B-niveau, dog med undtagelse af elever med

stærk sproglig profil. Et af de naturvidenskabelige C-niveauer (dog ikke fysik) kan erstattes af et ekstra natur-

videnskabeligt B-niveau, så elever for eksempel kan opnå kombinationen matematik A, fysik B, kemi B og

biologi B.

• Forsøgsfagene bioteknologi A og geovidenskab A permanentgøres og indgår som studieretningsfag.

• Matematik indføres på B-niveau for alle elever, dog med undtagelse af elever med stærk sproglig profil. Matema-

tik B er vigtigt for elevernes adgang til de relevante videregående uddannelser, og matematiske kompetencer er

desuden et vigtigt redskab for en række fag i uddannelsen.

• Kinesisk A permanentgøres og får status som muligt 2. fremmedsprog og muligt studieretningsfag

54 / FRA ELEV TIL STUDERENDE

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

FRA ELEV TIL

STUDERENDE

2015/16:8

Henvendelse om udgivelsen

kan i øvrigt ske til

Ministeriet for Børn,

Undervisning og Ligestilling

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. 3392 5000

mail: [email protected]

ISBN

978-87-93214-86-6

ISBN Elektronisk publikation

978-87-93214-87-3

Design af omslag

Kontrapunkt

Layout af indhold

Rumfang, part of IDna Group

Foto

Ulrik Jantzen / Büro Jantzen

Tryk

PRinfoTrekroner & Jessen A/S, Ole Nielsen

Oplag

700

Web

Publikationen kan hentes på

uvm.dk/fraelevtilstuderende

Rosendahls

FRA ELEV TIL STUDERENDE / 55

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 153: Regeringens udspil til en ny gymnasiereform, april 2016: "Fra Elev til studerende - klædt på til videre uddannelse"

56 / FRA ELEV TIL STUDERENDE