INVITATION TIL
OFFENTLIG HØRING OM UNDERVISNING AF FLYGTNINGEBØRN
1. april 2016
Der afholdes høring om udkastet til
Lov om kommunale særlige tilbud om grundsko-
leundervisning til udenlandske børn og unge.
Høringen finder sted
fredag d. 8. april
kl 9:30-11:30 på Christiansborg
(indgang v. Proviantgården).
Lovudkastet er en udmøntning af den såkaldte to-partsaftale, hvori regeringen
og KL har aftalt at ændre regelgrundlaget for undervisningen af flygtningebørn.
Ændringerne er aftalt som led i forhandlingerne om kommunernes økonomi-
ske kompensation for at løfte opgaven med de nye flygtninge.
Ændringerne betyder:
at klasseloftet i de eksisterende modtagelsesklasser hæves fra 12 til op
til 18 elever, og at den tilladte aldersforskel på eleverne i klasserne hæ-
ves fra 3 til 5 år.
at kommunerne som alternativ til at oprette modtagelsesklasser får mu-
lighed for at oprette et ”nyt særligt tilbud til udenlandske børn”, som
ikke skal leve op til folkeskolelovens krav om klasseloft, timetal, lærer-
kvalifikationer mv.
Med høringen ønsker Danmarks Lærerforening at få belyst, hvordan ændrin-
gerne spiller sammen med grundloven og internationale konventioner. Ligele-
des ønskes det at få belyst ændringernes betydning for kvaliteten af flygtninge-
børnenes undervisning.
Til at belyse dette er der sammensat et ekspertpanel bestående af blandt andre:
Lektor og Ph.d. ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse
(DPU), Aarhus Universitet Bergthora Kristjansdottir:
Hvad skal der til
for at sikre den bedst mulige undervisning af flygtningebørn?
Lektor og udviklingskoordinator ved Professionshøjskolen UCC Mette
Ginman:
Overgang fra modtagelsestilbud til almentilbud: Hvordan sikres det, at
det enkelte barn kan følge med fagligt og socialt?
Tidligere lærer ved Nordgårdskolen, nu konsulent ved Integrationsnet
(en del af Dansk Flygtningehjælp) Jette Thulin:
Kvalitet i undervisningen af
flygtningebørn, hvad virker i praksis?
Ved høringen vil eksperterne blive udspurgt af medlemmerne af Folketingets
Børne- og Undervisningsudvalg, repræsentanter for Undervisningsministeriet,
KL, formand for Børnerådet, Per Larsen, og Danmarks Lærerforening. Der vil
også være mulighed for spørgsmål fra andre deltagere i høringen.
Tilmelding er ikke nødvendig. Spørgsmål kan rettes til politisk konsulent i
Danmarks Lærerforening Søren Sand Kirk på tlf. 2327 9443. Pressehenvendel-
ser kan rettes til presseansvarlig Sophie Havn Jensen på tlf. 6038 7216.