Vejledningen skal tilbage til gymnasieuddannelserne
Af Annette Nordstrøm Hansen, fmd. for Gymnasieskolernes Lærerforening, og Peter Amstrup, fmd. for
Danske Erhvervsskoler-Lederne
Studievejledningen skal tilbage til gymnasieuddannelserne, og den skal leveres af vejlederuddannede
gymnasielærere.
De seneste ugers medieomtale har udråbt utilstrækkelig vejledning i gymnasierne som en af
hovedårsagerne til frafaldet på de videregående uddannelser. Et af problemerne består i, at
gymnasieuddannelserne i dag ikke er forpligtet til at tilbyde eleverne vejledning. Den opgave er overladt til
Studievalg med centre syv steder i landet. Og lad os med det samme slå fast, at vi ikke beklikker kvaliteten i
Studievalgs vejledning, for flere steder har de gymnasiale uddannelser også et rigtig godt samarbejde med
Studievalg. Det, vi er ude efter, er strukturen i vejledningssystemet.
Når gymnasieelever efterspørger vejledning, er der for det første behov for, at de kan få den hurtigt og tæt
på deres hverdag. Det går ikke, at de skal vente op til to uger på, at en vejleder udefra har træffetid på
skolen. Dernæst er det afgørende, at de unge kender vejlederen og ved, at vedkommende fra sit virke som
lærer - og med sin professionelle baggrund som vejleder - har et indgående indblik i
gymnasieuddannelsernes indhold og et godt samlet overblik over uddannelsessystemet.
Ofte har de vejledningssøgende unge brug for hjælp til at blive personligt afklarede og træffe
valg om bl.a. studieretning og fag, så de på et oplyst grundlag får overblik over de konsekvenser, valgene
får for mulighederne i uddannelsessystemet efter studentereksamen. Derudover ønsker de unge hjælp fra
vejlederne til at løse op for en række af de udfordringer, de støder ind i undervejs i livet, og som influerer
på deres studieindsats og aktivitet. Det kan være opstået sygdom, problemer i familien, med kæresten,
vennerne og med tilværelsen i øvrigt.
Ser vi på undersøgelser af unges behov for vejledning, tegner der sig et entydigt billede. De unge
efterspørger samstemmende vejledning på skolen, som de kan opsøge umiddelbart, når behovet
opstår. Den manglende nærhed og tilgængelighed i vejledningen resulterer i, at langt hovedparten af de
unge ikke får talt med en vejleder og derfor mangler viden om uddannelsesvalg efter gymnasiet.
Det er et alvorligt problem, som politikerne bør løse i forhandlingerne om en ny gymnasiereform. Vi
opfordrer til, at gymnasieuddannelserne igen ved lov forpligtes til at tilbyde studievejledning, som skal
leveres af lærere med en vejledningsfaglig baggrund.
En revideret vejledningsindsats skal samtidig lægge vægt på karrierelæring, så de unge lærer at håndtere og
forstå deres uddannelsesforløb og overgange i uddannelsessystemet ved hjælp af viden om sig selv, fag,
uddannelser, arbejdsmarked og samfundet.
Desuden er det vigtigt, at vejledningsaktiviteter indgår i undervisningen. Det kan fx ske ved at styrke
samarbejdet med erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter, hvor de unge danner sig et
tydeligere indtryk af, hvad de forskellige videregående uddannelser går ud på, og hvilke krav og
forventninger de møder de unge med.
Behovet for at styrke vejledningen i gymnasieuddannelserne er stort. Det er nu, politikerne har chancen for
at imødekomme det.