Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 145
Offentligt
1616650_0001.png
www.gl.org
5. april 2016
Til Børne- og Undervisningsudvalget
Tak for foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget den 29. marts 2016 og for muligheden for at ud-
dybe og supplere på lukket møde den 6. april 2016.
Nedenstående er svar på Børne- og Undervisningsudvalgets spørgsmål i forbindelse med GL´s foretræde for
udvalget den 29. marts 2016.
Udvalget spurgte til:
Hvordan man sikrer inddragelse af lærere i implementeringen af reform
Hvordan man styrker vejledningen
Hvordan man nedbringer frafaldet på hf
Hvordan man bør forholde sig til antallet af studieretninger
Et skriftligt svar er vedhæftet her.
Vi ser frem til på det lukkede møde med udvalget den 6. april 2016 at uddybe og supplere med vores syn på
Hf´s rolle
Lærerkompetencer
Et inkluderende uddannelsessystem
Vejledningen
Med venlig hilsen
Annette Nordstrøm Hansen
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Opsamling på Gymnasieskolernes Lærerforenings foretræde for udvalget den 29. marts 2016
En succesfuld reform kræver inddragelse og myndiggørelse af lærerne
GL opfordrer derfor til, at man i forlængelse af OECD’s anbefalinger til reformimplementering skaber reelle
muligheder for, at lærerne får indflydelse på reformens endelige indhold samt redskaberne til at implemen-
tere den professionelt.
Det kan bl.a. ske ved at
- skabe et reelt og forpligtende rum for medbestemmelse – dvs. at reformens rammer er tilpas fleksible til,
at muligheden for indflydelse er reelt eksisterende.
- inddrage de gymnasiale fags faglige foreninger i arbejdet med eventuelle ændringer af læreplanerne.
- etablere et efteruddannelsesprogram for lærerne, så de får redskaberne til at kunne løse nye opgaver pro-
fessionelt.
- tilvejebringe de nødvendige ressourcer til implementeringen ved at tilbageføre sektorens omprioriterings-
bidrag til skolernes nye indsatser og efteruddannelse af lærere og ledere.
- anerkende behovet for udviklingsprogrammer i forbindelse med nye reformtiltag og væsentlige udfordrin-
ger for gymnasieuddannelserne; fx i forbindelse med nye og tilpassede prøveformer.
- etablere en gruppe med lærerdeltagelse, der gennem målrettede evalueringer kan følge reformimple-
menteringen og håndtere uhensigtsmæssigheder jf. de gode erfaringer med ”Monsterudvalget” efter refor-
men fra 2005. Gruppen bør have indflydelse på hvilke succeskriterier, der anvendes i evalueringen.
Der er behov for en ambitiøs vejledningspolitik
De unge er ikke klædt godt nok på til at vælge hverken ungdomsuddannelse eller studie efter gennemført
ungdomsuddannelse. Øget nærhed og støtte kan styrke de unge i overgangene i uddannelsessystemet.
Gymnasieelever skal have mere hjælp til at vælge den rette uddannelse fra vejledere, der kender de unge og
deres evner. (Se vedlagte debatindlæg bragt i Altinget 5. april 2016).
Fra folkeskole til ungdomsuddannelse
- Vejledningen i folkeskolen skal omlægges for at sikre, at eleverne kommer på den ungdomsuddannelse,
der passer bedst til den unge, og som giver den optimale mulighed for at gennemføre en videregående
uddannelse. Der er således behov for at styrke arbejdet omkring parathedsvurderingen. Som det er i
dag, er UU's ressourcer bundet til at vejlede de 27 % af eleverne i 8. klasse, der ikke erklæres uddannel-
sesparate. Resten er overladt til sig selv og forældrenes råd.
Fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse
- Vejledningen skal foregå tæt på eleverne på gymnasierne og af de studievejledere og lærere, der ken-
der eleverne, deres niveau og deres muligheder. I dag bliver gymnasierne målt på, hvor mange elever
de ’sender videre’ i uddannelsessystemet, men fordi vejledningen ikke varetages af lærere og vejledere
knyttet til skolen, har gymnasierne ikke mulighed for at udfordre elevernes uddannelsesvalg.
Således bør vejledningsaktiviteter også indgå i undervisningen, fx ved at styrke samarbejdet med er-
hvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter, hvor de unge danner sig et tydeligere indtryk
af, hvad de forskellige videregående uddannelser går ud på, og hvilke krav og forventninger de møder
de unge med.
- Uddannelseskravet til vejlederne skal bevares for at styrke og professionalisere vejledningen igennem
hele uddannelsessystemet.
2
/
4
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Opsamling på Gymnasieskolernes Lærerforenings foretræde for udvalget den 29. marts 2016
-
GL støtter anbefalingen fra Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning om, at
vejledning i fremtiden bør forstås som ’karrierelæring’. Karrierelæring betyder, at de unge lærer at
håndtere og forstå deres uddannelsesforløb og overgange i uddannelsessystemet ved hjælp af viden
om sig selv, fag, uddannelser, arbejdsmarked og samfundet. På den måde er karrierelæring koblet tæt
til skolens almendannende formål, og vejledningen retter således fokus på, at den unge over tid skal
udvikle kompetencer og viden til at håndtere valg og overgange gennem hele sit uddannelsesforløb.
Hf-kursisternes læring og gennemførsel skal styrkes
Hf løfter sin særlige målgruppe bedre end andre gymnasiale uddannelser og er en vigtig brik i et inklude-
rende uddannelsessystem. Den rolle skal styrkes, så kursisternes læring, motivation og gennemførsel øges.
-
Sandsynligheden for at gennemføre hf er større end sandsynligheden for at gennemføre andre gymna-
siale uddannelser (DEA 2015). På hf er andelen af kursister med uddannelsesfremmed baggrund og/el-
ler afbrudte uddannelsesforsøg bag sig højere, og det gør kursistgruppen mere frafaldstruet. Den sær-
lige målgruppe kalder på, at man på hf fortsat arbejder målrettet for at styrke gennemførslen.
Et klart anvendelsessigte med fagene skal styrke kursisternes motivation og forståelse for videreuddan-
nelsesmuligheder for at øge fastholdelse og læring. Derfor skal den anvendelsesorienterede tilgang
skrives ind i læreplanerne. Samarbejde med videregående uddannelser og andre eksterne aktører skal
styrkes, bl.a. via spor tonet mod brede uddannelsesområder.
Blindgyder skal undgås og Hf’-studenter, der kan og vil, skal fortsat kunne tage en lang videregående
uddannelse. Det er yderligere meningsløst at forbyde hf-studenter adgang på lange videregående ud-
dannelser, da unge på eux merkantil direkte efter 9. klasse kan få generel studiekompetence ved at
tage et 2-årigt forløb med timetal og fagniveauer, svarende til eller mindre end timetal og fagniveauer
på hf. Dertil kommer, at hf-piger klarer sig lige så godt som stx-drenge på alle de videregående uddan-
nelser.
Hf skal møde kursisterne med tilpasset, differentieret undervisning. Derfor skal kursisterne screenes i
indgangen, og skolerne skal følge op med støtte til kursister med svage faglige eller studiemæssige for-
udsætninger og med udfordringer til de fagligt stærkeste. Kursisterne skal tilbydes vejledning, der både
støtter og udfordrer uddannelses- og videreuddannelsesvalg.
Tydelige kriterier for hvad der skal læres, og en tæt, formativ feedback er væsentligt for kursisternes
læring og følelse af at mestre skolen. Derfor skal der være gode og klare rammer for formativ feedback,
også i læreplanerne. Lærerne skal tilbydes efteruddannelse, så de kan udmønte nye mål om anvendel-
sesorientering, differentiering og øget feedback i den daglige undervisning.
-
-
-
-
Overblik skabes ikke kun med reduktion i antal studieretninger; se også på studiespecifikke afgangskrav
Princippet i studieretningsgymnasiet er godt, da der er en faglig synergi ved, at alle klassens elever har fæl-
les fag. Men blandede studieretninger kan være en nødvendighed i udkantsområder. Begrænser man antal-
let af studieretninger øges behovet for, at elever har frie valgblokke for at sikre, at eleverne kan tilvælge
sproglige, kreative og innovative fag.
-
Der er over 100 fagspecifikke forskellige studiekrav til de videregående studier, så selv om studieret-
ningsantallet reduceres til under 100, vil der være behov for GSK. Det gælder fx når en elev har valgt
den rette studieretning til sit 1. prioritets studie, men mangler fx 0,1 i karakter for at komme ind og i
stedet tilbydes plads på 2. valg, hvor der så kan være behov for faglig supplering.
Det giver økonomisk god mening, at hf’ere udgør en større andel af GSK-kursister; det er stadig langt
billigere at læse 2 år suppleret med relevant GSK end de øvrige gymnasieelever, der læser i tre år.
-
3
/
4
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Opsamling på Gymnasieskolernes Lærerforenings foretræde for udvalget den 29. marts 2016
-
-
-
Det er vigtigt, at der også fremover er naturvidenskabelige studieretninger uden krav til matematik A af
hensyn til søgning til A-niveauer i de egentlige naturvidenskabelige fag.
Der bør ikke stilles højere niveaukrav til studieretningerne, end der er behov for ved optag på de vide-
regående studier.
Når vi skal sikre sproglig mangfoldighed og det kreative innovative element, skal der være frie valg-
blokke, så elever kan lave tilvalg ud over studieretningsbindinger. Skolerne bør pålægges at koordinere
udbud og oprettelse af hold i mindre sprog og sprog på højt niveau for at sikre, at holdene bliver opret-
tet.
4
/
4