1
Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.
Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.
Link:
https://vimeo.com/channels/999409/148341642
Hvad er dannelse.
I Den store danske encyklopædi står der, at dannelse er et af de
vanskeligste begreber at få hold på, og rigtigt er det, at dannelsesbegrebet er
omfattende. Men så svært er det nu heller ikke. Forestillingen om dannelse er en
græsk opfindelse, der dækker over den revolutionerende opdagelse, at mennesket
kan forbedre sig selv og sit liv gennem at uddanne sig.
Dannelse betyder både selve processen, selve uddannelsen, og så det mål, som
processen eller uddannelsen skal føre frem til. Dannelse er både en pædagogik og
en etik, hvor etik skal forstås i den brede, græske forstand, nemlig i betydningen det
harmoniske menneske og det gode liv, dvs. godhed i det hele taget og ikke kun i
forhold til det andet menneske som i dag.
Det er min opfattelse, at skal man tale om dannelse, bør man starte med at tale om
dannelse som mål og først dernæst om pædagogikken, om vejen derhen.
Processen, pædagogikken, dækkes af det græske ord paideia; men målet, etikken, er
i stedet indeholdt i det græske ord areté. Areté oversættes ofte med ordet dyd,
hvilket skal forstås som ”duelighed” eller dygtighed. Hvad skal et menneske du til,
dvs. være god til, hvordan skal mennesket være for at leve det gode liv, det er det
centrale spørgsmål i den græske etik. Sådan opstår den først med Sokrates og
fortsætter videre hos Platon, hos Aristoteles, hos epikuræerne og hos stoikerne, en
mere end 600–700 år sammenhængende tradition.
Spørgsmålet i den græske tænkning om mennesket er altså, hvilke dyder, hvilke
”dygtigheder”, bør mennesket være i besiddelse af for at blive dét menneske, det
ideelt kan og bør være, og for at leve dét liv, det ideelt kan og bør leve. Kort sagt,
hvilken dannelse bør et menneske være i besiddelse af for at leve op til den bedste
udgave af mennesket. Den græske etik benævnes oftest som en dydsetik, men
burde med en bedre betegnelse kaldes for en dannelsesetik. Dannelse forstået som
mål svarer altså til den græske forestilling om dyden eller rettere dyderne.
Som man kan se, er der tale om, hvordan mennesket og dets liv bør være, altså om
værdier og idealer. Når nyhumanisten, Wilhelm von Humboldt, mange århundreder