BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 133: Materiale fra Danmarks Lærerforening til brug ved foretræde for udvalget den 15. marts 2016

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 133
Offentligt

Folkeskolens

rekrutterings-

problemer

Opsamling af

ny og eksisterende viden

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 133: Materiale fra Danmarks Lærerforening til brug ved foretræde for udvalget den 15. marts 2016

Folkeskolens rekrutteringsproblemer

skal løses

Forskningen viser, at dygtige lærere er den væsentligste enkeltfak-

tor til at sikre elevers udbytte af undervisning. Kommunernes og

skolernes meldinger om, at de i stigende omfang har problemer

med at rekruttere lærere med de rette kvalifikationer, bør derfor

tages meget alvorligt.

Sporene fra Sverige skræmmer. Her blev der ikke grebet ind, da ten-

denserne til lærermangel viste sig. I dag mangler Sverige 60.000

lærere, og tallet vil stige markant de kommende år.

I Danmark arbejder 17.000 uddannede folkeskolelærere helt uden for

grundskolen. En oplagte politiske løsning er derfor igen at gøre det

attraktivt for dem at arbejde og undervise i den danske folkeskole.

Der er tre veje til at løse folkeskolens rekrutteringsproblemer, som

alle må tages i brug. For det første at gøre det attraktivt for de

lærere, der ikke arbejder i folkeskolen, at vende tilbage. For det

andet at fastholde de lærere, som arbejder i folkeskolen, og som

ovevejer at finde job andre steder. For det tredje at tiltrække flere

til læreruddannelsen.

Læs på de næste sider:

Lærermangel er en udfordring, som allerede nu skader

kvaliteten af undervisningen.

Alt for mange lærere vælger folkeskolen fra: Antallet af lærere,

der forlader folkeskolen, er steget med 31 pct. fra 2012/13

til 2014/15. For de 35-54 årige lærere er stigningen 60 pct.

17.000 læreruddannede har valgt grundskolen fra og arbejder i

andre brancher.

Læreruddannelsens evne til at rekruttere og fastholde stude-

rende er fortsat alt for ringe.

Meritlæreruddannelsen løser ikke rekrutteringsudfordringen.

Kun 15 pct. af alle merituddannede lærere arbejder i dag i

folkeskolen.

•

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 133: Materiale fra Danmarks Lærerforening til brug ved foretræde for udvalget den 15. marts 2016

Mangel på kvalificeret arbejdskraft

skader undervisningen

Som led i følgeforskningsprogrammet for folkeskolereformen udgav

SFI i november 2015 rapporten

Skoleledelse i Folkeskolereformens

første år

. Her fremgår det, at andelen af skoleledere, som melder,

at mangel på kvalificerede lærere hæmmer undervisningen, er

steget med 164 pct. fra 2013 til 2015. Det vidner om et stærkt

tiltagende problem.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 133: Materiale fra Danmarks Lærerforening til brug ved foretræde for udvalget den 15. marts 2016

Skolechefer og DLF-kredse

melder samstemmende om lærermangel

Undersøgelser foretaget af KL og Danmarks Lærerforening afdæk-

ker samstemmende, at det er blevet sværere at rekruttere lærere

det seneste år, og at der nu er problemer med rekruttering i langt

de fleste kommuner.

I en KL-rundspørge blandt skolecheferne i slutningen af 2015 svarer:

79 procent, at der i høj eller nogen grad er udfordringer med at

rekruttere medarbejdere til kommunens skoler.

•

I en rundspørge i januar 2016 fra Danmarks Lærerforening til fore-

ningens lokale kredse svarer kredsene:

I 75 procent af landets kommuner har der været problemer

med at rekruttere læreruddannede til ledige lærerstillinger

inden for det seneste år.

I 74 procent af kommunerne er mulighederne for rekruttering

af læreruddannede blevet dårligere sammenlignet med sidste år.

I 73 procent af kommunerne forventer kredsen, at det bliver

sværere at rekruttere læreruddannede til kommunens

folkeskoler i de kommende tre år.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 133: Materiale fra Danmarks Lærerforening til brug ved foretræde for udvalget den 15. marts 2016

Ledigheden er rekordlav

Et af de tydeligste tegn på de tiltagende rekrutteringsproblemer

er en stærkt faldende ledighed. På trods af at kommunerne gen-

nem de seneste år har nedlagt 13 pct. af lærerstillingerne, har

ledigheden blandt lærere været konstant faldende siden 2012, så

der i dag er en ledighed på 1,4 pct. Det betyder i praksis, at der i

flere kommuner ikke er nogen ledige folkeskolelærere.

Fuldtidsledige lærere i pct. i november måned

(lærernes A-kasse)

Kilde: Danmarks Statistik AUP03

Lærerne forlader den nye folkeskole

Folkeskolereformen blev vedtaget i slutningen af skoleåret

2012/13. To år senere, da loven var trådt i kraft, var antallet af

lærere, der forlader folkeskolen, steget med 31 procent. For de

35-54 årige lærere var stigningen på hele 60 procent. Det viser en

specialkørsel fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, KRL.

Antal lærere, der forlod folkeskolen på et år

Kilde: KRL særkørsel 13.11.2015

Stigningen i antallet af lærere, der forlader folkeskolen, bidrager i

stort omfang til de nuværende rekrutteringsproblemer.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 133: Materiale fra Danmarks Lærerforening til brug ved foretræde for udvalget den 15. marts 2016

Meritlæreruddannelsen kan ikke

løse folkeskolens rekrutteringsproblemer

Fra meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og frem til 30.

september 2013 blev der uddannet 6.502 meritlærere. I 2013

havde kun 15 pct. af dem hovedbeskæftigelse i folkeskolen. Det

viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Danmarks

Statistik. Tallene stiller alvorligt spørgsmål ved meritlæreruddan-

nelsens potentiale til at bidrage til løsning af folkeskolens rekrut-

teringsproblemer.

En dårligere læreruddannelse er ikke svaret på rekrutteringsud-

fordringen, tværtimod.

Antal meritlærere i folkeskolen og antal uddannede me-

ritlærere fra 2002 til 2013

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks Statistik særkørsel 06.01.2016

Lavt optag og stort frafald

på læreruddannelsen

I 2015 steg optaget på læreruddannelsen med 6 pct. i forhold til

året før. Det skal dog ses i forhold til, at optaget fra 2012 til 2014

faldt med 798 personer, svarende til 22 pct.

Læreruddannelsen er præget af et meget højt frafald. I 2014 var

gennemførselsprocenten på 63 pct., hvilket svarer til et frafald på

37 pct. På trods af nye karakterkrav og ændret uddannelsesstruktur

tyder intet på, at det vil lykkes at reducere frafaldet nævneværdigt.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 133: Materiale fra Danmarks Lærerforening til brug ved foretræde for udvalget den 15. marts 2016

Antal optagne og frafaldsprocent på læreruddannelsen

Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings databank

17.000 lærere arbejder ikke i skolen

AE-rådet har på baggrund af tal fra Danmarks Statistik undersøgt,

hvor mange uddannede lærere, der er ansat uden for grundskolen.

Formålet med analysen er, at vi bliver klogere på den gruppe af ud-

dannede lærere, som potentielt kunne rekrutteres til folkeskolen.

AE-rådet har påvist, at mere end 17.000 uddannede lærere har

valgt at arbejde uden for grundskolen. Det svarer til 23 procent af

alle lønmodtagere med en læreruddannelse.

Brancher

Godt 6.000 læreruddannede arbejder med undervisning

uden for grundskolen. Eksempelvis i VUC, på tekniske skoler

og i gymnasierne.

Godt 10.000 læreruddannede arbejder i andre brancher, hvor

de ikke bruger deres læreruddannelse direkte.

•

Alder og uddannelse

For personer med en læreruddannelse, som er under et år

gammel, vælger 15 pct. at søge ansættelse uden for grund-

skolen umiddelbart efter endt uddannelse.

Ud af de i alt 10.500 personer, som har taget en læreruddan-

nelse inden for de seneste 5 år, arbejder 1.786 personer i dag

uden for grundskolen, hvilket svarer til 17 pct. af samtlige ny-

uddannede.

En stor del af fravalget af grundskolen sker umiddelbart efter

endt uddannelse.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 133: Materiale fra Danmarks Lærerforening til brug ved foretræde for udvalget den 15. marts 2016

Skolen skal kunne rekruttere lærere

Folkeskolens manglende evne til at rekruttere og fastholde

lærere er nu den største udfordring for skolens fremtid. Mange

lærere finder det ikke længere attraktivt at arbejde i den danske

folkeskole. 17.000 læreruddannede arbejder helt uden for grund-

skolen. Hvis et arbejde i folkeskolen bliver en attraktiv mulighed

for dem, vil mange problemer være løst. En række kommuner har

lokalt taget ansvar for at møde udfordringen. Kommuner, hvor lær-

erne oplever, at de har et reelt professionelt råderum, står stærkere

i rekrutteringskampen, men der er helt generelt behov for at sikre,

at lærerne har mulighed for at lykkes med deres vigtige opgave.

Behov for en samlet national indsats

Alle undersøgelser og erfaringer tyder på, at det er lærernes

mulighed for at lykkes med undervisningen, som gør lærerfaget

attraktivt. Derfor er der er behov for tiltag, som gør det attraktivt at

undervise i folkeskolen.Den politiske opgave er at sikre, at grund-

laget for at levere undervisning af høj kvalitet er tilstede på alle

skoler og i alle kommuner.

Rekrutteringsproblemerne er akutte, og de kræver handling, som

har effekt på den korte bane. Det har ændringer i læreruddan-

nelsen ikke, og når under 15 pct. af de personer, der gennemfører

uddannelsen til meritlærer, arbejder i folkeskolen, er den mulighed

heller ikke en effektiv løsning på skolens problemer.

På langt sigt kan ændringer i læreruddannelsen modvirke folkesko-

lens rekrutteringsproblemer, hvis vi med Finland som forbillede sk-

aber en attraktiv læreruddannelse, der styrker kommende læreres

kompetencer markant. Men nu og her skal vi have løsninger, som

kan afhjælpe folkeskolens akutte rekrutteringsproblem.

Danmarks Lærerforening

Vandkunsten 12

1467 København K