Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 132
Offentligt
1609983_0001.png
Gymnasiet skal strømlines og målrettes
Danske Erhvervsskoler-Ledernes udspil
Flere unge skal tage en ungdomsuddannelse, som de bruger til enten at læse videre eller få et job.
Politikerne har foreløbig igangsat en erhvervsuddannelsesreform og sat mål om, at 30 pct. af en
ungdomsårgang efter folkeskolen vælger en erhvervsuddannelse i 2025. Næste skridt er en reform af de
gymnasiale uddannelser, hvor regeringen kommer med et forhandlingsudspil inden længe.
Formålet med en gymnasiereform er at øge fokus på det studieforberedende i de gymnasiale uddannelser.
Der skal stilles højere krav til at komme ind, og de gymnasiale uddannelsers kvalitet skal styrkes for de
færre elever, der skal have en studentereksamen fremover.
3 udfordringer
De videregående uddannelser skal have dygtigere og mere målrettede studenter
Arbejdsmarkedet efterspørger, at flere vælger hhx og htx
Flere fra folkeskolen skal vælge en erhvervsuddannelse
6 bud på, hvad der skal ske i gymnasiet
Grundforløbet på et halvt år styrkes
Studenternes faglige niveau hæves
Adgangskrav på 4 på alle gymnasieuddannelser – også ungdoms-hf
Uddannelserne skal have en skærpet profil
Klare mål skal sikre kvaliteten
Flere skal vælge hhx eller htx
1. Grundforløbet på et halvt år styrkes
Grundforløbet i de gymnasiale uddannelser skal både være fagligt og introducere eleverne til forskellige
studieretninger, så de kan træffe et kvalificeret valg ved afslutningen af grundforløbet. Hensigten med
grundforløbet er at udfordre eleverne på deres evner og interesser i forhold til deres planer om fortsat
uddannelse. Det giver høj faglighed i studieretningen.
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 132: Henvendelse af 11/3-16 fra Danske Erhvervsskoler-Lederne om foreningens gymnasieudspil som optakt til det forventede reformudspil fra regeringen og de efterfølgende politiske forhandlinger om en gymnasiereform
Grundforløbet skal på alle de gymnasiale uddannelser afsluttes med en grundforløbsprøve ligesom på
erhvervsuddannelserne. Der er ikke tale om en stopprøve, men prøven skal indgå i vejledningen af den
enkelte elev om det fortsatte uddannelsesforløb.
Elever, der viser sig at være fejlplaceret eller af anden grund ikke passer i et gymnasialt forløb, kan vejledes
til at skifte til en erhvervsuddannelse.
Derfor har det afgørende betydning, at man fastholder grundforløbets længde på et halvt år, så der er
skiftemuligheder mellem ungdomsuddannelserne i forlængelse af grundforløbet.
Før start i gymnasiet skal eleverne i dag tilkendegive valg af studieretning. Det betyder i praksis, at man
mange steder placerer eleverne i grundforløbsklasser, som blot videreføres som studieretningsklasser. Det
vanskeliggør elevernes mulighed for at vælge en anden og mere relevant studieretning.
Fremover bør forhåndstilkendegivelsen alene omfatte studieretningsområde som fx naturvidenskab, sprog
eller økonomi, så eleverne først vælger studieretning ved afslutningen af grundforløbet.
2. Studenternes faglige niveau hæves
Der skal øget fokus på formålet med gymnasiet som studieforberedende. En langt større andel af
studenterne skal bruge deres gymnasiale uddannelse til at tage en videregående uddannelse.
Alle studieretninger skal omfatte et krav om matematik på mindst B-niveau, medmindre studieretningen er
særlig stærk på fremmedsprog.
De gymnasiale studieretningers faglighed skal indrettes, så studieretningen peger mod bestemte
muligheder for videregående uddannelse. Det gælder både i forhold til uddannelsernes niveau og faglige
område.
De almene fag skal udvikles, så de hænger bedre sammen med uddannelsernes profilfag.
Dannelse er en del af alle gymnasiale uddannelser, og dannelsen er en integreret del af fagligheden. Der er
behov for, at dannelsesbegrebet defineres inden for rammen af uddannelsernes profil med vægt på den
faglighed og den virkelighed, eleverne befinder sig i.
Der skal være større progression i brug af undervisningsformer ligesom i det faglige niveau, så
undervisningen i den sidste del af gymnasiet gennemføres med brug af den faglighed og de studieformer,
der anvendes i de videregående uddannelser.
Eksamensformerne i de gymnasiale uddannelser skal udvikles, så de understøtter uddannelsernes profil og
de anvendte undervisningsformer.
3. Adgangskrav på 4 på alle gymnasiale uddannelser – også ungdoms-hf
Der skal være karakterkrav i alle ungdomsuddannelser og kravene skal tilpasses fagligheden i
uddannelserne.
Adgangskravet til de gymnasiale uddannelser skal være 4 i dansk og matematik, hvor adgangskrav til
erhvervsuddannelserne er 02. Alle gymnasiale uddannelser berettiger dette adgangskrav for at kunne
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 132: Henvendelse af 11/3-16 fra Danske Erhvervsskoler-Lederne om foreningens gymnasieudspil som optakt til det forventede reformudspil fra regeringen og de efterfølgende politiske forhandlinger om en gymnasiereform
gennemføre en studieforberedende uddannelse, mens kravene på de enkelte erhvervsuddannelser er mere
differentierede. Det afspejler sig derfor i de overgangskrav, der ligger mellem grundforløb og hovedforløb i
erhvervsuddannelserne.
4. Uddannelserne skal have en skærpet profil
De tre gymnasieuddannelsers særlige profiler skærpes, så det er tydeligt for eleverne, at de vælger mellem
tre ligeværdige uddannelser med hver sin profil: hhx-merkantilt/sprogligt gymnasium, htx-
teknisk/naturvidenskabeligt gymnasium og stx-humanistisk/samfundsfagligt gymnasium.
De unge skal fortsat kunne vælge mellem gymnasiale uddannelser med forskellige profiler, som matcher
deres interesser. Det styrker de unges motivation og engagement og dermed også fagligheden.
Hf skal målrettes voksne elever, som har brug for en ny mulighed for uddannelse eller at bygge videre på
allerede erhvervede kompetencer og erfaringer. Fastholdes hf for unge direkte fra 10. klasse, skal den have
en profil, der retter sig bredt mod velfærdsuddannelser på professionsbachelor- og
erhvervsakademiniveau.
Der er samtidig behov for at skærpe hhx’ studieforberedende formål. Sammenlignet med htx og stx har hhx
en noget mindre overgang til videregående uddannelse. Derfor skal flere fag profileres yderligere i forhold
til videregående uddannelser. Det gælder fx matematik, som i højere grad skal hænge sammen med bl.a.
økonomifagene, så det bliver mere anvendelsesorienteret i forhold til fagligheden i hhx.
Gymnasierne skal have bedre mulighed for at ansætte lærere, der understøtter de enkelte uddannelsers
profil.
5. Klare mål skal sikre kvaliteten
De gymnasiale uddannelser skal ligesom erhvervsuddannelserne have centralt fastsatte klare mål. Målene
skal dreje sig om overgang til videreuddannelse, løfteevne, elevernes trivsel og at sikre, at eleverne bliver
udfordret, så de bliver så dygtige, som de kan.
De klare mål udfoldes i en række kvalitetsindikatorer, som skal kunne it-understøttes, og resultaterne skal
kunne bruges som lokalt ledelsesværktøj. Det giver gymnasierne bedre mulighed for selv at tilrettelægge
uddannelsesforløb, så uddannelserne tilpasses lokale muligheder og behov.
Samtidig er der behov for en revision af læreplanerne, så de også er baseret på målstyring frem for
detailstyring og afspejler den enkelte uddannelses profil. Eksamen skal også tilpasses, så der er mulighed
for rationel lokal forvaltning.
6. Flere skal vælge hhx eller htx
Hhx- og htx-elever er målrettede, bruger relativt lidt GSK, kommer hurtigt videre og uddannelserne fører
typisk til videregående uddannelser, som ligger i forlængelse af deres erhvervsrettede profil. Samtidig er
medarbejdere med hhx- eller htx-baggrund efterspurgte af virksomhederne i den private sektor.
Hhx og htx bør derfor udbydes flere steder i landet, så transport til uddannelsesstedet ikke er en barriere.
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 132: Henvendelse af 11/3-16 fra Danske Erhvervsskoler-Lederne om foreningens gymnasieudspil som optakt til det forventede reformudspil fra regeringen og de efterfølgende politiske forhandlinger om en gymnasiereform
Den bedste løsning vil derfor være at udlægge htx og hhx fra de nuværende udbydere, erhvervsskolerne, til
steder, hvor disse uddannelser efterspørges. Det skal ske på grundlag af et samfundsøkonomisk,
demografisk og transportmæssigt behov. Udlægningen kan både ske til andre erhvervsskoler, almene
gymnasier eller andre uddannelsesinstitutioner, ligesom en erhvervsskole kan pålægges at udbyde hhx eller
htx til en anden skole.
Den udlæggende skole har fortsat det fulde økonomiske og pædagogiske ansvar for uddannelsens kvalitet.
Derfor skal det nye udbudssted kunne leve op til en række kriterier baseret på hhx og htx’ erhvervsrettede
profiler, kultur, pædagogik og undervisningsformer.
De involverede uddannelsesinstitutioner indgår en samarbejdsaftale og skolen, der påtager sig et nyt
udbud, skal have et lokalt uddannelsesudvalg tilknyttet skolens bestyrelse med repræsentanter fra den
udlæggende skole, arbejdsmarkedets parter og lokale videreuddannelsesinstitutioner.
Flere erhvervsskoler bør også få mulighed for at oprette kostgymnasier på linje med en række almene
gymnasier.