Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 130
Offentligt
1609833_0001.png
Anbefalinger til en
gymnasiereform
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 130: Materiale fra Danske Gymnasier til brug ved foretræde for udvalget den 15. marts 2016
1609833_0002.png
2
Danske Gymnasier
Danske Gymnasiers
ønsker til en
gymnasiereform
De seneste år har været præget af en
heftig uddannelsespolitisk debat om
elevstrømme i ungdomsuddannelserne
og om, hvad eleverne skal kunne.
Det almene gymnasiums markante
succes har skabt et politisk fokus på
tilgangen til andre uddannelser. Det
almene gymnasium har
været under anklage for
at skævvride elevstrøm­
mene i uddannelsessy­
stemet. De unge er un­
der anklage for kun at
vælge gymnasiet, fordi
det udsætter valgene af
erhverv og profession,
og derved skaber omve­
je og spildtid. Det fag­
lige niveau hævdes at
være faldende som følge
af en større elevgruppe.
Dertil kommer en kri­
tik af en fagrække og et
dannelsesbegreb, der beskyldes for at
hænge fast i den historiske kontekst.
Danske Gymnasier anerkender ikke
præmissen, at det almene gymnasium
er problemet, og har gennem de sene­
ste år gang på gang påvist uddannelses­
successen.
forudsætning for at komme videre i
ungdomsuddannelserne. Danske Gym­
nasier er derfor åbne overfor at indgå
i drøftelser af karakterkrav som forud­
sætning for optagelse under forudsæt­
ning af, at karakterkravet udgør et gen­
nemsnit af alle folkeskolens fag, og at
der etableres mulighed for dispensati­
on. Et karakterkrav på hf skal desuden
tage hensyn til den særlige elevgruppe.
Danske Gymnasier
anerkender ikke
præmissen, at det
almene gymnasium
er problemet og har
gennem de seneste år
gang på gang påvist
uddannelsessuccessen
Faglig justering
Danske Gymnasier anerkender natur­
ligvis, at der også i det almene gym­
nasium er behov for løbende at have
fokus på at udvikle den høje faglighed
og ikke mindst den høje studieforbere­
dende faglighed. Det nuværende gym­
nasium er bygget op om en faglighed,
der har fokus på fagenes fælles ansvar
for at nå de faglige mål. Det enkelte
fag kan ikke agere uden sammenhæng
med de øvrige fag og uden sammen­
hæng med den dannelse, som er for­
målet med uddannelsen. Denne faglige
tilgang ønsker Danske Gymnasier fast­
holdt.
Lige såvel som det almene gymnasium
skal levere studenter, der er parate til
en voksende digital og global verden,
skal det levere studenter, der kan sam­
tænke teori og praksis på en innovativ
måde og kunne kombinere den faglige
viden med evner til at skifte perspektiv
og iagttage nye sammenhænge.
Vi ønsker samtidig den anvendelsesori­
enterede profil styrket både i forhold til
samfundsliv og i forhold til videregåen­
de uddannelse generelt. Vi har brug for
at nytænke samspillet mellem erhvervs­
kompetencer og almene kompetencer.
Karakterkrav
Den politiske debat samler sig om mu­
lige karakterkrav ved optagelse. Danske
Gymnasier mener, at den nuværende
uddannelsesparathedsvurdering, som
grundlag for optagelse, fungerer til­
fredsstillende. Foreningen anerkender
samtidig, at karakterkrav kan være et
tydeligt signal til unge i folkeskolen om
øget fokus på læring og faglighed som
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 130: Materiale fra Danske Gymnasier til brug ved foretræde for udvalget den 15. marts 2016
1609833_0003.png
Anbefalinger til en gymnasiereform
3
Øget tilgang til det almene gymnasium
Over de seneste ti år er tilgangen til det almene gymnasium øget. I dag har ca. 36
pct. af de 20­årige gennemført eller er i gang med en stx­uddannelse.
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Figur 1:
Uddannelses-
status for de
20-årige i 2014
Andelen af en ungdomsårgang,
der påbegynder en EUD er reelt
langt højere, fordi denne tages
i helt op til 15 år efter afsluttet
grundskole.
Kilde: Danmarks Statistik (STA-
TUS10)
I gang med eller har gennemført
Fortsat stærkt elevgrundlag på stx
Den øgede tilgang til det almene gymnasium betyder ikke, at kvaliteten er faldet
eller at en større andel af de unge der vælger stx, har en svag faglig baggrund eller
mangler motivation for videreuddannelse.
På stx er andelen af elever med de laveste karakterer fra grundskolen faldet en smule
siden 2008. Den største stigning i elevtilgangen består af elever fra de to øverste
kvartiler af grundskolekarakterer. Karaktergennemsnittet som stx­eleverne har med
sig fra grundskolen, er sågar steget med et halvt karakterpoint over de seneste 10 år.
20
04
20
05
20
06
20
07
20
08
20
09
20
10
20
11
20
12
20
13
20
14
I
un kke
EU
gd p
D
å
af om be
br su gy
ud d nd
t e da t e
lle nn n
r u els
op e,
ly
st
x
st
x
hf
hh
ht
x
Figur 2:
Stx
Hf
7,5
6,0
7,5
5,9
7,4
5,8
7,4
5,7
7,7
5,5
7,8
5,5
7,8
5,4
7,8
5,3
7,9
5,3
7,9
5,3
8,0
5,2
Karaktergen-
nemsnit fra
grundskolen ved
tilgang
Kilde: Databanken (EAK)
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 130: Materiale fra Danske Gymnasier til brug ved foretræde for udvalget den 15. marts 2016
1609833_0004.png
4
Danske Gymnasier
Indhold
Danske Gymnasiers ønsker til en gymnasiereform
Anbefalinger til en gymnasiereform
Høj faglighed og fordybelse
Målrettet matematik
Hf – en uddannelse der løfter de unge fra restgruppe til studerende
Kvalitetsudvikling er et lokalt ledelsesansvar
2
5
10
14
17
21
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 130: Materiale fra Danske Gymnasier til brug ved foretræde for udvalget den 15. marts 2016
1609833_0005.png
Anbefalinger til en gymnasiereform
5
Anbefalinger til en
gymnasiereform
Danske Gymnasier har formuleret en række ønsker
og anbefalinger til en kommende justering af
gymnasiet under følgende fire overskrifter:
1. Høj faglighed og fordybelse
2. Målrettet matematik
3. Hf – en uddannelse der løfter de unge fra
restgruppe til studerende
4. Kvalitetsudvikling er et lokalt ledelsesansvar
På de følgende sider fremgår anbefalingerne – først i punktform
under de fire overskrifter dernæst i mere udbygget form.
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 130: Materiale fra Danske Gymnasier til brug ved foretræde for udvalget den 15. marts 2016
1609833_0006.png
6
Danske Gymnasier
1
Høj faglighed og
fordybelse
• Studieretningsgymnasiet og det tværfaglige
cementeres som kernen i den danske gymna­
sieskole.
• Studieretningsudbuddet forenkles og målret­
tes de videregående uddannelser. Eksempelvis
gennem duale studieretninger.
• De tværfaglige forpligtelser i de obligatoriske
fag styrkes.
• Studieretningstoningen tydeliggøres i grund­
forløbet.
• Der indføres mundtlig prøve i studieretnings­
projektet.
• Almen studieforberedelse fastholder sit nu­
værende indhold og omfang, men eksamen
justeres.
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 130: Materiale fra Danske Gymnasier til brug ved foretræde for udvalget den 15. marts 2016
1609833_0007.png
Anbefalinger til en gymnasiereform
7
Målrettet matematik
2
• Matematik skal tones efter studieretningsfa­
gene. En sådan toning skal afspejle sig i ek­
samen. En samlet matematikvurdering skal
basere sig på delprøver, som tester i forskel­
lige matematiske kompetencer og varierer alt
efter studieretning.
• Der skal differentieres i identitet og formål
på matematik på A­, B­ og C­niveau. Særligt
gælder det at få nytænkt identitet, formål og
eksamen på matematik B.
• De matematiske kompetencer skal have et løft
på tværs af det almene gymnasium – ikke kun
i faget matematik. Matematiske kompetencer
skal opprioriteres i øvrige fags læreplaner.
• Vi har brug for at fremtidssikre matematik­
ken, så fremtidens arbejdskraft får de nødven­
dige matematiske kompetencer. Derfor skal
der iværksættes en national dialog om mate­
matik.
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 130: Materiale fra Danske Gymnasier til brug ved foretræde for udvalget den 15. marts 2016
1609833_0008.png
8
Danske Gymnasier
3
Hf – en uddannelse
der løfter de unge
fra restgruppe til
studerende
• Fasthold et hf med stabile rammer og relatio­
ner.
• Hf skal opbygges af spor, som er målrettet
områder inden for de korte og mellemlange
videregående uddannelser.
• Hf skal være adgangsgivende til alle videregå­
ende uddannelser, eventuelt med indførelse
af en hf+ model – en hf­eksamen med særlige
krav til ekstra fag eller særlige fagkombinatio­
ner, som leder direkte mod lange videregåen­
de uddannelser.
• Fremtidsperspektivet og praksisorienteringen
styrkes, f.eks. gennem forpligtelse til samar­
bejde med videregående uddannelser, karrie­
revejledning og samarbejde med virksomhe­
der.
• Adgangskravet til hf skal fortsat være baseret
på en uddannelsesparathedsvurdering
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 130: Materiale fra Danske Gymnasier til brug ved foretræde for udvalget den 15. marts 2016
1609833_0009.png
Anbefalinger til en gymnasiereform
9
Kvalitetsudvikling
er et lokalt
ledelsesansvar
4
• Bindinger i stx­ og tilskudsbekendtgørelser
fjernes. Det er den enkelte leders ansvar, at
arbejdet organiseres med bedst muligt kvali­
tetsoutput.
• Arbejdet med kvalitet skal tage afsæt i loka­
le prioriteringer og behov. Det er en naturlig
del af gymnasieledelsernes opgave at forankre
kvalitetsudvikling og kvalitetsarbejde på den
enkelte skole.
• Det skal være den enkelte skoles ansvar at pri­
oritere og dokumentere arbejdet med kvalitet.
Dette gøres med udgangspunkt i overordnede
og ministerielt definerede kvalitetskriterier.
• Den enkelte skoles kvalitetsarbejde skal tage
udgangspunkt i gymnasiets kerneopgave ­
dvs. den enkelte elevs udvikling og dennes
generelle studiekompetence.
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 130: Materiale fra Danske Gymnasier til brug ved foretræde for udvalget den 15. marts 2016
1609833_0010.png
10
Danske Gymnasier
1
Høj faglighed og
fordybelse
Tværfaglighed og
fordybelse skal
også fremover
sikre høj faglighed
i gymnasiet
Eleverne skal gennem deres gymnasie­
tid klædes bedst muligt på til at læse
videre ­ og på sigt til at træde ud på
arbejdsmarkedet som kompetente og
robuste medarbejdere. Med en justering
af gymnasiet er det centrale
spørgsmål derfor: Kan stu­
denterne det, de skal kunne?
Er de så dygtige som muligt,
og har de den rigtige faglig­
hed?
Danske Gymnasier ser op­
rettelsen af studieretnings­
gymnasiet i 2005 som helt
afgørende for at skabe en
tidssvarende gymnasial uddannelse,
der giver studenterne en høj faglighed
og de bedste forudsætninger for at gen­
nemføre en videregående uddannelse.
Tværfaglighed og faglig fordybelse er
i dag en grundlæggende ballast for at
læse videre, uanset om det er på korte,
mellemlange eller lange videregående
uddannelser. Det anbefales derfor, at
den kommende justering entydigt ce­
menterer studieretningsgymnasiet og
dets tværfaglige fokus. Tværfaglighed og
fordybelse skal også fremover sikre høj
faglighed i gymnasiet. Samtidig skal en
justering af gymnasiet fremtidssikre fag­
ligheden. Et vigtigt skridt i den retning
er at styrke den anvendelsesorienterede
profil og at nytænke eksamensformerne,
så de afspejler kompetencekravene på
de videregående uddannelser.
For eleverne har studieretningerne væ­
ret med til at skabe en varieret og mo­
tiverende skolehverdag. Det er stærkt
Høj gennemførsel og høje karakterer på stx
Gennemførselsprocent og karaktergennemsnit på stx ligger på et stabilt højt niveau.
Gennemførselsprocenten er den højeste blandt ungdomsuddannelserne; højere end
på hhx og markant højere end på de erhvervsfaglige uddannelser.
Figur 3:
Fuldførelses-
procent ved
de gymnasiale
uddannelser i
2014
Kilde: Databanken (EAK)
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
x
x
EU
D
hf
hh
st
ht
x
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 130: Materiale fra Danske Gymnasier til brug ved foretræde for udvalget den 15. marts 2016
1609833_0011.png
Anbefalinger til en gymnasiereform
11
motiverende for eleverne, at de i gym­
nasiet får mulighed for at dygtiggøre
sig inden for de områder, der matcher
deres kompetencer og fremtidsperspek­
tiver. Ligeledes har studieretningsgym­
nasiet åbnet for en langt mere varieret
planlægning af både skoledagen, tvær­
fagligt samarbejde og skoleåret – til
gavn for både elevernes læring og deres
uddannelsesmotivation. Det er derfor
vigtigt, at de fleksible rammer for plan­
lægningen af tværfagligt arbejde samt
for at udbyde uddannelser, der matcher
elevernes kompetencer og fremtidsper­
spektiver understøttes af den kommen­
de justering.
en kommende justering skal fjerne.
Først og fremmest har for mange stu­
denter brug for at supplere deres eksa­
men på GSK. Justeringen af gymnasiet
skal derfor sikre et studieretningsud­
bud, der på én gang sætter den faglige
fordybelse og tværfagligheden i cen­
trum, og som samtidig ikke efterlader
studenterne med behov for at supplere
deres studentereksamen.
Danske Gymnasier er ikke afvisende
over for en nytænkning af studieretnin­
gerne som duale studieretninger med
kombinationerne A­A og A­B. For at
forhindre fagkombinationer uden frem­
tidsperspektiv kan det overvejes, at vis­
se A­B studieretninger suppleres med
bindinger på fag, der kan løftes. Herved
vil fagkombinationer uden fremtids­
Duale studieretninger
Trods den generelle succes har studie­
retningsgymnasiet nogle knaster, som
Få dobbeltuddanner sig efter stx
Stx­eleverne har den laveste grad af dobbeltuddannelse. Under seks pct. af stx­ele­
verne påbegynder en erhvervsuddannelse inden for to år efter studentereksamen,
mens det samme gælder for hele 18 pct. af hhx­eleverne.
18%
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
Figur 4:
Studenter der 27
måneder efter
endt gymna-
sial uddannelse
påbegynder en
EUD (2012)
Kilde: Databanken (EAK)
x
hh
ht
x
ib
x
st
hf
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 130: Materiale fra Danske Gymnasier til brug ved foretræde for udvalget den 15. marts 2016
1609833_0012.png
12
Danske Gymnasier
perspektiv forhindres. Duale studieret­
ninger vil samtidig gøre det lettere for
eleverne at træffe et godt valg med klare
fremtidsperspektiver og dermed sikre
at, de unge får en studentereksamen
med et klart match til de videregående
uddannelser.
Fokus og bredde
Studieretningsprojektet er først og
fremmest en succes. Eleverne får er­
faring med at skrive en selvstændig og
akademisk orienteret opgave, og gym­
nasiet har med studieretningsprojektet
sat en ny standard for fordybelse og
høj faglighed. Det er derfor afgørende,
at omfang og dybde i studieretnings­
projektet fastholdes. For at sikre, at
der ikke foregår snyd i studieretnings­
projektet – og samtidig øge elevernes
læring af opgaven – anbefales det, at
der knyttes en mundtlig prøve til stu­
dieretningsprojektet. En sådan prøve
kan eventuelt være en del af udtrækket.
Fra flere sider er det blevet foreslå­
et, at en mundtlig prøve i studieret­
ningsprojekt kan erstatte eksamen i
almen studieforberedelse (AT). Dan­
ske Gymnasier anbefaler ikke denne
model. Almen studieforberedelse har
ikke haft en let fødsel, og de første
år efter 2005­reformen oplevede vi et
AT, der havde svært ved at finde sin
retning og hvor videnskabsteori kom
til at spille en uhensigtsmæssig stor
rolle. Hen ad vejen er faget dog ble­
vet mere og mere velfungerende. Der­
for er vurderingen fortsat, at almen
studieforberedelse tilfører gymnasiet
et helt centralt tværfagligt perspektiv,
som udgør et væsentligt element i at
klæde eleverne bedst muligt på til de
videregående uddannelser. Således an­
befales det, at almen studieforberedel­
se bevares med samme vægt, som det
Fasthold tværfagligheden
Det er vigtigt, at en eventuel indførel­
se af duale studieretninger ikke udhuler
tværfagligheden og fordybelsen i stu­
dieretningsgymnasiet. Som
supplement til en eventuel
indførelse af duale studieret­
ninger anbefales derfor, at
de obligatoriske fag forplig­
tes til at indgå i det studie­
retningsorienterede tværfag­
lige samarbejde. I afsnittet
’Målrettet matematik’ indgår anbefale­
ringer til, hvordan en sådan øget toning
kan udformes i matematikfaget.
Danske Gymnasier anbefaler samtidig,
at gymnasierne kan binde fag til studie­
retningerne. Det vil styrke det tværfag­
lige samarbejde og hermed fordybelsen.
I forbindelse hermed er det vigtigt –
ikke mindst for udkantsgymnasier – at
skolerne ikke tvinges til at oprette for
mange små – og dermed dyre – valg­
hold. Selv med disse bindinger kan ele­
vens frie valg af mindst et fag sikres. Et
sådant valg er væsentligt at tilgodese,
da en del elever bliver klogere på egne
kompetencer og interesser gennem de­
res gymnasietid.
Studieretningen
skal tones allerede
i grundforløbet
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 130: Materiale fra Danske Gymnasier til brug ved foretræde for udvalget den 15. marts 2016
1609833_0013.png
Anbefalinger til en gymnasiereform
13
har på nuværende tidspunkt og med
en selvstændig eksamen. Dog anbefaler
Danske Gymnasier, at eksamen gen­
nemgår et eftersyn og stiller sig lige­
ledes åbne over for, at faget fremover
indgår i udtrækket samt at der tilføjes
årskarakter i faget.
Grundforløbet skal øge
uddannelsesmotivation
En væsentlig motivationsfaktor for
gymnasieeleverne er, at de i gymnasiet
får lov til at fordybe sig i de fagområ­
der, som de interesserer sig for og som
matcher deres kompetencer. Studieret­
ningen skal tones allerede i grundforlø­
bet. Danske Gymnasier har desuden
tiltro til, at folkeskolereformen vil føre
til, at flere træffer et godt og kvalificeret
valg af ungdomsuddannelse, herunder
at flere fremover vil fortsætte direkte
på en erhvervsskole. Således advares
der mod at skabe et grundforløb, der
så at sige trækker valgprocessen ud og
derved risikerer at mindske uddan­
nelsesmotivationen for de elever, hvis
kompetencer og interesser matcher det
almene gymnasium.
DANSKE GYMNASIER ANBEFALER
•
•
•
•
•
•
Studieretningsgymnasiet og det tværfaglige cementeres som kernen i den
danske gymnasieskole.
Studieretningsudbuddet forenkles og målrettes de videregående uddannelser.
Eksempelvis gennem duale studieretninger.
De tværfaglige forpligtelser i de obligatoriske fag styrkes.
Studieretningstoningen tydeliggøres i grundforløbet.
Der indføres mundtlig prøve i studieretningsprojektet.
Almen studieforberedelse fastholder sit nuværende indhold og omfang, men
eksamen justeres.
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 130: Materiale fra Danske Gymnasier til brug ved foretræde for udvalget den 15. marts 2016
1609833_0014.png
14
Danske Gymnasier
2
Målrettet matematik
Vi ved, at elevernes
matematiske kom-
petencer opbygges,
når matematikken
bringes i anvendelse
Fremtidens arbejdsmarked har brug for
medarbejdere med solide matematiske
kompetencer. Det almene gymnasi­
um spiller en central rolle i at sikre et
godt match mellem arbejdsmarkedets
behov og de unges ma­
tematiske kompetencer.
Imidlertid ser vi i dag en
række markante proble­
mer knyttet til matema­
tik: For mange studenter
består ikke den skriftlige
eksamen i matematik B.
For mange elever har
allerede i folkeskolen
mistet motivationen for
matematik og troen på, at faget kan
bringe dem andet end nederlag. Sam­
tidig står vi med et fag, som kalder på
modernisering. Eksamensformen i sær­
ligt matematik B udgør et benspænd for
elevernes læring og giver gymnasierne
vanskelige betingelser for at nå i mål
med deres opgave: At give studenterne
de matematiske kompetencer som skal
til for at få en god naturvidenskabelig og
samfundsfaglig videregående uddannel­
se, hvad enten det er som fysiklærer i fol­
keskolen, ingeniør eller finansøkonom.
det tværfaglige samspil samt forståelsen
af almendannelse og studieforberedelse.
Det er helt afgørende for Danske Gym­
nasier, at vi ikke får et matematikfag,
hvor niveauet sænkes. At nytænke og
målrette faget vil tværtimod lede til en
højnelse af niveauet.
Matematikfaget skal tones
af studieretningen
Vi ved, at elevernes matematiske kom­
petencer opbygges, når matematikken
bringes i anvendelse. Derfor anbefaler
Danske Gymnasier, at der med den
kommende gymnasiereform sikres en
tydeligere kobling af matematikfaget til
studieretningerne. I de samfundsfaglige
studieretninger kan emnerne i matema­
tik eksempelvis hentes fra økonomien,
mens matematikken i studieretninger
med fysik knyttes til bevægelseslære og
forsøgsarbejde. Elevernes faglige niveau
vil blive styrket. Deres motivation vil
også øges, når man kobler matematik­
ken til områder, som flugter med ele­
vernes interesser, og som er en del af
deres fortsatte uddannelsesforløb efter
studentereksamen. Danske Gymnasier
anbefaler derfor, at kernestof såvel som
eksamen bliver tilpasset studieretnings­
områderne.
Kvalitetsløft af matematik
Det er Danske Gymnasiers vurdering,
at vi ikke løser udfordringerne med
matematik ved at tvinge flere til at have
matematik. I stedet skal indsatsen foku­
seres på at give matematikfaget et kvali­
tetsløft. Et sådant kvalitetsløft kræver en
modernisering af matematikfaget og af
Matematik er almendannelse
Ved gymnasiereformen i 2005 blev det
en gang for alle slået fast, at hele gym­
nasiets fagrække skal være med til at
sikre elevernes skriftlige kompetencer.
Gymnasierne har siden 2005 arbejdet
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 130: Materiale fra Danske Gymnasier til brug ved foretræde for udvalget den 15. marts 2016
1609833_0015.png
Anbefalinger til en gymnasiereform
15
målrettet med at integrere den skriftlige
formidling i hele fagrækken. Nu er tiden
kommet til at give de matematiske og
logiske kompetencer et tilsvarende løft.
Elevernes matematiske kompetencer
skal ikke kun dyrkes i matematikunder­
visningen. De skal også trænes i eksem­
pelvis samfundsfag, kemi og idræt. Med
andre ord: Matematik skal endegyldigt
defineres som en del af almendannelsen.
Matematik skal løftes ud af rollen som
isoleret redskabsfag. I stedet skal mate­
matisk forståelse indgå som et kompe­
tenceområde, der dels opdyrkes i selve
matematikfaget, dels bliver understøttet
af matematisk træning og tænkning i de
øvrige fag. Danske Gymnasier anbefa­
ler, at matematiske kompetencer bliver
inddraget i en bred vifte af fag og disses
læreplaner, som det allerede nu er tilfæl­
det med de skriftlige kompetencer.
at differentiere i en eller flere delprøver
ved den skriftlige eksamen.
Alle studenter skal ikke
kunne samme matematik
Danske Gymnasier anbefaler, at mate­
matikfagets identitet og formål justeres,
sådan at der indføres en større forskel
på de tre niveauer. Årsagen er simpel:
En kommende ingeniør, sygeplejerske
eller finansøkonom skal ikke bruge den
samme type matematik.
Hvor A­niveauet har
den klassiske abstrakte
matematik som mål, bør
B­ og C­niveauet mål­
rettes hhv. matematik
i praksis og matematik
som medborgerfag. Af
samme grund mener
Danske Gymnasier ikke,
at løsningen på mate­
matikudfordringen er at
tvinge flere elever til at
have matematik A. Om­
vendt er Danske Gym­
nasier åbne over for, at
et opdateret matematik
B gøres obligatorisk med undtagelser i
særlige tilfælde (f.eks. sproglige studie­
retninger).
Øget læring kræver
en ny eksamen
I sommeren 2015 pegede en større ma­
tematikudredning, bestilt af Undervis­
ningsministeriet, på, at eksamensformen
i matematik udgør en barriere for elever­
nes læring. Danske Gymnasier anbefaler
i overensstemmelse hermed en revision
af eksamensformen i matematik. For at
muliggøre studieretningstoningen anbe­
faler Danske Gymnasier, at den samlede
matematikvurdering bliver baseret på
delprøver, der tester i forskellige aspek­
ter af de matematiske kompetencer og
som varierer i forhold til de forskellige
studieretningsområder. Eksempelvis ved
Danske Gymnasier
anbefaler, at mate-
matiske kompeten-
cer bliver inddraget
i en bred vifte af fag
og disses læreplaner,
som det allerede nu er
tilfældet med de skrif-
telige kompetencer
National dialog om
matematik
Danske Gymnasier vil arbejde mål­
rettet for at løse udfordringerne med
matematik i gymnasiet. Samtidig må vi
understrege, at dette hverken er en let
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 130: Materiale fra Danske Gymnasier til brug ved foretræde for udvalget den 15. marts 2016
1609833_0016.png
16
Danske Gymnasier
opgave eller en opgave, som vi kan løse
alene. Udfordringerne med matematik
kan ikke isoleres til gymnasiet, men må
ses som en tværgående udfordring fra
folkeskolen til de videregående uddan­
nelser. Vi anbefaler derfor, at der iværk­
sættes en national dialog om matematik,
der har som målsætning at definere læ­
ringsmål og sammenhængende progres­
sion i matematikfaget fra folkeskole til
universitet såvel som fra folkeskole til
faglært. Vi har brug for i fællesskab at
fremtidssikre matematikken, så frem­
tidens arbejdskraft får de nødvendige
– og ikke mindst rigtige ­ matematiske
kompetencer.
DANSKE GYMNASIER ANBEFALER
•
Matematik skal tones efter studieretningsfagene. En sådan toning skal afspejle
sig i eksamen. En samlet matematikvurdering skal basere sig på delprøver,
som tester i forskellige matematiske kompetencer og varierer alt efter studie­
retning.
Der skal differentieres i identitet og formål på matematik på A­, B­ og
C­niveau. Særligt gælder det at få nytænkt identitet, formål og eksamen på
matematik B.
De matematiske kompetencer skal have et løft på tværs af det almene gymna­
sium – ikke kun i faget matematik. Matematiske kompetencer skal oppriorite­
res i øvrige fags læreplaner.
Vi har brug for at fremtidssikre matematikken, så fremtidens arbejdskraft
får de nødvendige matematiske kompetencer. Derfor skal der iværksættes en
national dialog om matematik.
•
•
•
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 130: Materiale fra Danske Gymnasier til brug ved foretræde for udvalget den 15. marts 2016
1609833_0017.png
Anbefalinger til en gymnasiereform
17
Hf – en uddannelse
der løfter de unge
fra restgruppe til
studerende
Hf­uddannelsens styrke er dens brede
elevsammensætning. Her går ressour­
cestærke og målrettede unge sammen
med unge, som er frafaldne fra andre
uddannelser, omgængere eller tvivlere.
Hf formår i eminent grad at opfange
unge fra miljøer, hvor uddannelse ikke
er almindeligt, og hf er den uddannelse,
der rummer den suverænt største andel
af mønsterbrydere blandt de gymnasia­
le ungdomsuddannelser. Men hf formår
også at fastholde unge, hvor sociale, per­
sonlige eller familiemæssige problemer
presser dem ud, hvor det er svært at følge
med i en uddannelse.
På trods af at en stor andel af elevgrup­
pen er i farezonen for at blive en perma­
nent del af restgruppen, formår hf at give
dem ballasten og motivationen til at tage
en erhvervskompetencegivende uddan­
nelse. Hf ’erne klarer sig – set i forhold
til deres baggrund – bedre end på andre
ungdomsuddannelser – både erhvervs­
faglige og øvrige gymnasiale uddannel­
ser. Hf er en god investering ikke blot for
den enkelte, der løftes fra restgruppen til
studerende på en videregående uddan­
nelse, men også for samfundet.
Imidlertid må det erkendes, at hf har
udfordringer, som kalder på løsninger.
Frafaldet er for højt, og der er stadig for
mange elever, der ikke fortsætter i vide­
regående uddannelse efter, de har taget
en hf­eksamen. Der er behov for at finde
måder, hvor vi på den ene side bevarer
hf som et uddannelsestilbud, der løfter
unge ud af restgruppen, og på den anden
side skaber et nyt hf, der gør eleverne
dygtigere og får flere af dem direkte ind
på en videregående uddannelse.
3
Høj faglighed og målrettet
fremtidsperspektiv
Hf er først og fremmest defineret ved at
være en studieforberedende uddannelse.
Uddannelsens primære funktion er at
klæde eleverne bedst muligt på til at tage
en videregående uddannelse – både per­
sonligt og fagligt. Langt de fleste hf’ere
skal videre på kortere og
mellemlange videregå­
ende uddannelser. Det
er derfor naturligt, at
fagligheden på hf mål­
rettes disse i højere grad.
At hf­uddannelsens fag­
lighed rettes mod de
korte og mellemlange
videregående uddannel­
ser betyder imidlertid
ikke, at det faglige niveau
skal sænkes. Vi skal også
i fremtiden have dygtige
folkeskolelærere, sygeplejersker og poli­
tibetjente. Den kommende justering af
hf må derfor fastholde en national stan­
dard for det faglige niveau, og de kom­
mende hf ’ere skal fortsat have udvalgte
fag på de højeste niveauer. Det gælder
eksempelvis dansk på A­niveau. Men vi
skal i højere grad have fokus på, at an­
vendelsesorientering spiller en central
rolle på hf – ligesom den gør det på de
korte og mellemlange videregående ud­
dannelser, som vi først og fremmest ud­
danner hf’erne til.
Hf er en god investe-
ring ikke blot for den
enkelte, der løftes fra
restgruppen til stude-
rende på en videregå-
ende uddannelse, men
også for samfundet
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 130: Materiale fra Danske Gymnasier til brug ved foretræde for udvalget den 15. marts 2016
1609833_0018.png
18
Danske Gymnasier
Målrettede spor
Målrettede spor på hf, som leder frem
mod områder inden for erhvervsakade­
miuddannelserne og professionsuddan­
nelserne vil kunne sikre, at fagligheden
styrkes samtidig med, at det vil blive let­
tere for hf’erne at træffe gode fagvalg,
som letter overgangen til
de videregående uddan­
nelser. Sporene bør have
en vis bredde og kun i
særlige tilfælde ende ud
i direkte professionsspor
for at undgå at skabe et
uhensigtsmæssigt behov
for supplering efterføl­
gende. Unge har ikke
nok indsigt i hverken sig
selv eller arbejdsmarkedet til at træffe et
specifikt valg af videregående uddannel­
se forud for deres ungdomsuddannelse.
kan være at åbne muligheden for, at de
dygtigste hf’ere tager en hf+, altså en
hf­eksamen med særlige krav til ekstra
fag eller at muliggøre særlige fagkombi­
nationer, som leder direkte mod lange
videregående uddannelser.
Justeringen af hf
skal sikre, at flere
hf ’ere fortsætter
direkte på en videre-
gående uddannelse
Tydeligere
fremtidsperspektiv og
fokus på mulighederne
Justeringen af hf skal sikre, at flere hf’ere
fortsætter direkte på en videregående
uddannelse. Derfor er det også nød­
vendigt at styrke fremtidsperspektivet
på hf. Det bør fremover være en del af
hf­uddannelsen, at eleverne bliver klædt
bedre på til at træffe et godt uddannel­
sesvalg efter den afsluttede hf – og ikke
mindst, at de er motiverede for at fort­
sætte i uddannelse. Karrierevejledning,
brobygning med videregående uddan­
nelser samt arbejdsmarkedskendskab
bør indgår i et kommende hf for heri­
gennem at forbedre såvel frafaldspro­
cent som overgangsfrekvens.
Hf er også en ny chance
for de dygtigste
Omvendt må vi ikke glemme, at en vig­
tig funktion ved hf­uddannelse er, at
den er en ’second chance’ for de bogligt
dygtige unge og voksne, som af den ene
eller anden grund – graviditet, foræl­
drebaggrund, misbrug eller andet – har
måtte tage et par omveje, inden de er
klar til at tage en ungdomsuddannelse.
Nogle af disse – selvom det ikke er man­
ge – skal videre på en lang videregående
uddannelse. En justering af hf må der­
for ikke transformere uddannelsen til en
blindgyde for de dygtigste hf­elever, der
skal videre på en universitetsuddannel­
se. En mulig løsning på den udfordring
Motivation og evaluering
Succes på hf afhænger i høj grad af, at
der bliver skabt læringsmiljøer, som ikke
blot motiverer de unge, men også giver
dem den nødvendige struktur og stabili­
tet til at gennemføre en uddannelse. To
parametre er her vigtige at medtænke i
den kommende justering: Hf­eleverne
skal fra starten opleve en uddannelse,
der er tonet efter deres interesser. Gen­
nem et match mellem fag og elevernes
interesser og kompetencer øges mulig­
heden for fastholdelse betragteligt.
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 130: Materiale fra Danske Gymnasier til brug ved foretræde for udvalget den 15. marts 2016
1609833_0019.png
Anbefalinger til en gymnasiereform
19
Hf optager elever med udfordringer
Siden 2008 er andelen af elever med laveste grundskolekarakterer steget betydeligt,
og karaktergennemsnittet fra grundskolen er faldet med 0,3. Hf formår altså at
opsamle de unge, der har det svært i uddannelsessystemet. Over tid er gennemsnit­
salderen steget og flere optages efter afbrudte uddannelsesforløb.
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
20
Tabel 5:
04
05
06
07
08
09
10
11
12
13
14
Hf
18,8 18,8 18,8 18,8 18,7 18,9 19,1 19,3 19,4 19,4 19,5
Gennemsnits-
alder ved tilgang
Kilde: Databanken (EAK)
Hf løfter de udfordrede elevers karakterer mest
Eleverne på hf får bedre eksamensresultater end studenter fra de øvrige gymnasiale
uddannelser, når deres faglige forudsætninger (i form af grundskole­karakterer) ta­
ges i betragtning. Tendensen er særligt udtalt for gruppen af elever med de laveste
grundskole­karakterer.
9
Eksamensresultat, 2015
8
7
6
5
4
3
Gymnasial uddanelse
Figur 6:
Hf-elever løftes
mest
Kilde: Databanken
ag
x
rs
us
hf
x
hh
ht
ke
ltf
en
4,00 og lavere
4,01 - 7,00
st
ud
en
t
hf
er
7,01 og højere
ku
st
x
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 130: Materiale fra Danske Gymnasier til brug ved foretræde for udvalget den 15. marts 2016
1609833_0020.png
20
Danske Gymnasier
Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at
operere med et grundforløb, der er do­
mineret af obligatoriske fag. En justering
skal desuden medtænke, at hf­elever
ofte har brug for stabile rammer, gode
læringsfællesskaber og nære lærerrelati­
oner. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt
at sigte mod en mere modulopbygget
hf­uddannelse, hvor både læringsfæl­
lesskaber og lærerrelationer udskiftes
hyppigt. En stor del af elevgruppen på
hf kommer fra udsatte hjem eller er selv
i fare for at ende i restgruppen. For så­
danne elevgrupper er stabile rammer og
relationer af afgørende betydning.
Adgangskrav til hf
Danske Gymnasier anbefaler, at ud­
dannelsesparathedsvurderingen fortsat
danner grundlag for optagelse på hf. Li­
geledes henstiller Danske Gymnasier til,
af hf­uddannelsen og eux­uddannelsen
fortsat har sammenlignelige optagelses­
betingelser, da disse to uddannelser kan
sidestilles for så vidt angår det samlede
studieforberedende niveau og omfang.
DANSKE GYMNASIER ANBEFALER
•
•
•
Fasthold et hf med stabile rammer og relationer.
Hf skal opbygges af spor, som er målrettet områder inden for de korte og
mellemlange videregående uddannelser.
Hf skal være adgangsgivende til alle videregående uddannelser, eventuelt med
indførelse af en hf+ model ­ en hf­eksamen med særlige krav til ekstra fag eller
særlige fagkombinationer, som leder direkte mod lange videregående uddan­
nelser.
Fremtidsperspektivet og praksisorienteringen styrkes, f.eks. gennem forplig­
telse til samarbejde med videregående uddannelser, karrierevejledning og
samarbejde med virksomheder.
Adgangskravet til hf skal fortsat være baseret på en uddannelsesparathedsvur­
dering.
•
•
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 130: Materiale fra Danske Gymnasier til brug ved foretræde for udvalget den 15. marts 2016
1609833_0021.png
Anbefalinger til en gymnasiereform
21
Kvalitetsudvikling
er et lokalt
ledelsesansvar
Et stærkt ledelsesrum er en naturlig
følge af det institutionelle selveje. Selv­
ejet og den lokale ledelses manøvre­
rum er afgørende for, at man kan sikre
høj kvalitet på den enkelte uddannelse
til gavn for den enkelte student, uan­
set regionale og lokale udfordringer.
Selvejende institutioners kendetegn er
ansvaret og friheden til at skabe insti­
tutioner, som bærer præg af lokal for­
ankring og kultur.
høj kvalitet på landets gymnasier er det
afgørende, at de enkelte ledelsers ledel­
sesrum bliver styrket og ikke indskræn­
kes ved øget ministeriel detailstyring.
Der er et generelt behov for, at gymna­
sierne får større frihed til at organisere
arbejdet på den enkelte skole. Det er
derfor nødvendigt at løsne nogle af de
bindinger, som skolerne er pålagt i hen­
hold til stx­bekendtgørelsen og tilskuds­
bekendtgørelsen. Et stærkt ledelsesrum
er også en frihed til at drive gymnasi­
erne ud fra det enkelte gymnasiums
forudsætninger – særligt i en tid, hvor
besparelser ellers risikerer at få negativ
indflydelse på den generelle uddannel­
seskvalitet. Derfor anbefaler Danske
Gymnasier følgende justeringer.
4
Færre centrale bindinger
Det løft, selvejet har givet ungdomsud­
dannelserne, skal fortsat afspejles i et
centralt og bredt kvalitetsbegreb, således
at få nationale mål bliver suppleret af
kvalitetsmål fastlagt af den enkelte skole
og dennes bestyrelse. For at sikre fortsat
Langt de fleste studenter læser videre
På trods af, at en stigende andel af de unge i dag vælger gymnasiet, er der langt
færre, der ikke videreuddanner sig efterfølgende. Hele 94 pct. af studenterne fra
det almene gymnasie opnår således senere hen en erhvervskompetencegivende ud­
dannelse. Det er en meget stærk indikator for, at motivationen ikke mangler, og at
gymnasiet i høj grad løfter opgaven om at være studieforberedende.
Figur 7:
94 %
Studenternes
videre uddan-
nelse
Universitets
bachelor 45%
Professions
bachelor 33%
94 pct. af studenterne fra de
almene gymnasier gennemfører
sidenhen en erhvervskompeten-
cegivende uddannelse.
Kilde: DREAMs Uddannelses-
fremskrivning 2014.
Erhvervs-
faglig 10%
Kort videre-
gående 9%
Øvrige
2%
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 130: Materiale fra Danske Gymnasier til brug ved foretræde for udvalget den 15. marts 2016
1609833_0022.png
22
Danske Gymnasier
Kortere overgang til videre uddannelse
Overgangstiden fra stx og hf til de videregående uddannelser er reduceret over en
længere årrække. To år efter endt stx­eksamen er 82 pct. af stx­studenterne påbe­
gyndt en erhvervskompetencegivende uddannelse.
100%
Figur 8:
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
stx
22
6
6
18
49
13
30
33
14
8
17
18
28
11
10
19
hhx
12
htx
19
27
39
Universitetsbachelorer
Professionsbachelorer
Korte videregående
Erhvervsfaglige
Gymnasiale
Ikke påbegyndt
uddannelse
Overgang til
uddannelse 27
måneder efter
endt gymnasial
uddannelse i
2012
Figuren viser overgang 27
måneder efter endt uddannelse.
På sigt gennemfører hele 94 pct.
af studenterne fra de almene
gymnasier en erhvervskompe-
tencegivende uddannelse.
Kilde: Danmarks Statistik
(AFGANG03)
hf
Succes på arbejdsmarkedet
De studenter fra det almene gymnasie der efterfølgende gennemfører en erhvervs­
uddannelse, klarer sig bedre, end de der gennemfører en erhvervsuddannelse direk­
te målt på blandt andet løn og beskæftigelse.
Timeløn i kroner
Figur 8:
20
10
0
-10
-20
-30
-40
-50
Afkastet af en
gymnasial udda-
nelse i forhold til
en erhvervsud-
danelse
Efter ca. 7 år er timelønnen for
en person med højst en gym-
nasial uddannelse højere end
for en tilsvarende person med
erhvervsuddannelse.
Kilde: De Økonomiske Råd,
Dansk Økonomi Forår 2014.
år
år
år
år
år
1.
3.
5.
7.
9.
Den mindre gruppe af hf­studenter, der ikke sidenhen gennemfører en erhvervs­
kompetencegivende uddannelse klarer sig på sigt bedre end både faglærte og
stx­studenter målt på løn og erhvervsindkomst.
11
.å
r
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 130: Materiale fra Danske Gymnasier til brug ved foretræde for udvalget den 15. marts 2016
1609833_0023.png
Anbefalinger til en gymnasiereform
23
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Ændring af 28­klasseloftet til et
gennemsnitligt klasseloft på hele
institutionen, over alle år og på
tværs af uddannelsestyper.
Opblødning af bindingerne for
oprettelse af ”papegøjeklasser”.
Afskaffelse af krav om frivillig un­
dervisning, talentarbejde m.m.
Muliggør undervisning på tværs af
niveauer.
Afskaffelse af skolernes forplig­
telse til at oprette valgfag, hvis et
bestemt antal studerende ønsker
det.
Afskaffelse af skolernes forpligtel­
se til at udbyde særlige studieret­
ninger.
Afskaffelse af skolernes forpligtel­
se til særlige udbud i de forplig­
tende samarbejder.
Opblødning af tidsrammerne for
elevtid og uddannelsestid.
arbejde med kvalitet. Dermed undgår
man, at ministerielle styrings­ og til­
synstiltag udvikler sig til bureaukrati­
ske kontrolsystemer, som modarbejder
skolernes ledelser i at prioritere lokale
indsatsområder ud fra lokale behov.
Danske Gymnasier ser ikke noget be­
hov for at udvide rækken af de natio­
nale kvalitetsindikatorer, som allerede
findes ift. overgangsfrekvens, løfteevne,
trivsel og timetal. Der er behov for, at
skolerne kan fastsætte lokale mål for,
hvordan uddannelseskvaliteten hæves i
deres områder.
Kvalitetsudvikling med
fokus på individet
Danske Gymnasier ser et potentiale
såvel som et behov for, at kvalitetsar­
bejdet rykker tættere på den enkelte
elevs udvikling gennem systematisk
brug af data, dokumentation, feed­
back og selvevaluering. Organiseringen
af det almene gymnasium – både hf
og stx – er kendetegnet ved en stor
grad af kontinuitet i arbejdet med den
enkelte elevs udvikling. Både i klas­
sefællesskabet, det faglige arbejde og
lærer­elevrelationen. Det giver gym­
nasierne unikke muligheder for at lave
en målrettet og koordineret indsats for
at understøtte den enkelte elevs udvik­
ling. Ikke mindst eftersom der er rig
tradition for, at dette arbejde bliver
koordineret i de tværgående indsatser.
Gymnasierne har en stærk tradition
for at kvalitetsudvikle med udgangs­
punkt i den enkelte elev og dennes
studiekompetence.
Nationale kvalitetskriterier
og lokal frihed
Danske Gymnasier anerkender, at Mi­
nisteriet for Børn, Undervisning og
Ligestilling som ansvarlig myndighed
har behov for at opsætte nationale kri­
terier for uddannelseskvalitet. Men det
må fortsat være gymnasieledelsernes
opgave at fastsætte rammerne for op­
fyldelsen af sådanne overordnede kva­
litetskriterier.
Dokumentation af kvalitet
Et oplagt kvalitetskriterie er, at gymna­
sierne kan dokumentere et systematisk
DANSKE GYMNASIER ANBEFALER
•
•
Bindinger i stx­ og tilskudsbekendtgørelser fjernes. Det er den enkelte leders
ansvar, at arbejdet organiseres med bedst muligt kvalitetsoutput.
Arbejdet med kvalitet skal tage afsæt i lokale prioriteringer og behov. Det er
en naturlig del af gymnasieledelsernes opgave at forankre kvalitetsudvikling og
kvalitetsarbejde på den enkelte skole.
Det skal være den enkelte skoles ansvar at prioritere og dokumentere arbejdet
med kvalitet. Dette gøres med udgangspunkt i overordnede og ministerielt
definerede kvalitetskriterier.
Den enkelte skoles kvalitetsarbejde skal tage udgangspunkt i gymnasiets
kerneopgave ­ dvs. den enkelte elevs udvikling og dennes generelle studiekom­
petence.
•
•
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 130: Materiale fra Danske Gymnasier til brug ved foretræde for udvalget den 15. marts 2016
1609833_0024.png
Ny Vestergade 13, st.
1471 København K
danskegymnasier.dk
[email protected]
+45 3318 8260
@danskegymnasier