BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Invitation til fremlæggelse af analyse af 210 folkeskolers læringsmiljø den 29. marts 2016, fra LSP

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 128
Offentligt

Laboratorium for

forskningsbaseret

skoleudvikling og

pædagogisk praksis,

Institut for Læring og Filosofi,

Aalborg Universitet

Skoler

Læringsrapport 2015

Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk,

Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og Vest-

himmerland kommuner

Lars Qvortrup

Niels Egelund

Thomas Nordahl

SAMMENFATNING

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Invitation til fremlæggelse af analyse af 210 folkeskolers læringsmiljø den 29. marts 2016, fra LSP

Skoler

Læringsrapport 2015

Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk,

Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og Vest-

himmerland kommuner

SAMMENFATNING

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Invitation til fremlæggelse af analyse af 210 folkeskolers læringsmiljø den 29. marts 2016, fra LSP

Resultater fra Kortlægningsundersøgelse for alle kommuner 2015

SAMMENFATNING

Lars Qvortrup, Niels Egelund og Thomas Nordahl

1. oplag, 1. udgave 2016

Forfatterne:



Professor og direktør Lars Qvortrup (Forskningsleder),

LSP, Aalborg Universitet



Professor Niels Egelund, Danmarks Institut for

Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet



Professor Thomas Nordahl, leder af Senter for

Praksisrettet Utdanningsforskning, SEPU, Høgskolen i Hamar

Redigering og korrektur:

Lars Qvortrup

Annemette Helligsø

Udgiver:

Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling

og pædagogisk praksis (LSP),

Institut for Læring og Filosofi,

Aalborg Universitet

Kroghstræde 3

DK 9220, Aalborg Ø

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Invitation til fremlæggelse af analyse af 210 folkeskolers læringsmiljø den 29. marts 2016, fra LSP

Indhold

Læringsrapport 2015 - sammenfatning ............................................. 5

Indledning ......................................................................................................... 5

Mål og principper .............................................................................................. 5

Dataindsamling i efteråret 2015 ....................................................................... 7

Metode.............................................................................................................. 7

Hvad skal data bruges til? ................................................................................. 8

Resultater af den første kortlægning ................................................................ 8

Præsentation af resultaterne .......................................................................... 10

Konklusion: Professionel dømmekraft ............................................................ 28

Referencer ..................................................................................... 30

Læringsrapport 2015

// Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og

Vesthimmerland kommuner

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Invitation til fremlæggelse af analyse af 210 folkeskolers læringsmiljø den 29. marts 2016, fra LSP

Læringsrapport 2015 -

sammenfatning

Indledning

Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsba-

seret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og Center for Offentlig Kompe-

tenceudvikling (COK) har i fællesskab skabt et skoleudviklingsprogram med titlen

”Program for læringsledelse – Forskningsinformeret, målstyret skole- og kompe-

tenceudvikling”. Partnerskabet bag programmet repræsenterer med de tretten

deltagende kommuner over 200 skoler (matrikler), knap 80.000 folkeskoleelever

og ca. 10.000 fagprofessionelle (lærere, pædagoger, skoleledelse), dvs. ca. ti

procent af det samlede antal folkeskoler, fagprofessionelle, forældre og elever i

Danmark. De tretten kommuner er: Billund, Fredericia, Frederikssund, Hader-

slev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thi-

sted og Vesthimmerland. Programmet støttes af A. P. Møller og Hustru Chastine

Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, i daglig tale A. P. Møller Fonden.

I september-oktober 2015 blev der gennemført en omfattende dataindsamling

blandt alle elever, lærere, pædagoger, ledere og forældre i de deltagende skoler.

I denne sammenfatning finder man en præsentation af programmet og et resu-

mé af resultaterne af den nævnte dataindsamling. For en mere udførlig præsen-

tation henvises der til hovedrapporten.

Mål og principper

Målet for programmet er, at de deltagende skoler efterlever skolereformens mål

om, at de skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan, at de skal

mindske betydningen af elevernes sociale baggrund i forhold til faglige resulta-

ter, og at de skal styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen gennem respekt for

professionel viden og praksis. Om målet nås, afgøres ved at sammenligne sko-

lernes resultater ved projektstart, efter to år og ved projektets afslutning efter

fire år i forhold til en operationalisering af de tre mål. Det vigtigste virkemiddel

er ”capacity building”, dvs. styrkelse af kommunernes, skolernes og medarbej-

dernes individuelle og sociale kompetence. Derfor er den centrale indsats, at

programmet gennem alle fire år gennemfører omfattende praksisbaserede

kompetenceudviklingsforløb for alle de professionelle deltagere med det formål

at kvalificere skolernes pædagogiske praksis.

Grundantagelsen i programmet er, at forudsætningerne for at nå dette mål er:



At de deltagende skoler og kommuner arbejder efter klare mål for læ-

ring, trivsel og udvikling

Læringsrapport 2015

// Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og

Vesthimmerland kommuner

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Invitation til fremlæggelse af analyse af 210 folkeskolers læringsmiljø den 29. marts 2016, fra LSP



At de pædagogiske indsatser er informeret af den bedst mulige viden

om eleverne, medarbejderne og forældrene, blandt andet i form af kva-

litetsprofiler og læringsrapporter og af forskningsbaseret viden om,

hvad der med stor sandsynlighed virker bedst

At den afgørende forudsætning for at styrke skolernes indsats er at styr-

ke medarbejdernes professionelle kapital, dvs. at gennemføre kompe-

tenceudvikling for lærere, pædagoger og ledelser

At grundprincippet for arbejdet i skoler og forvaltning er samarbejde på

alle niveauer baseret på læringsledelse organiseret som professionelle

læringsfællesskaber.

Grundlaget for at kunne sætte mål, vide om målene nås og identificere hen-

sigtsmæssige pædagogiske indsatser og kompetenceudvikling, der er tæt knyttet

til praksis, er den bedst mulige viden om, hvad situationen på skolerne er: Hvad

er elevernes læringsresultater? Trives de, og udvikler de sig? Hvordan arbejder

og samarbejder lærerne og pædagogerne? Hvordan prioriterer ledelserne deres

tid? Og hvordan vurderer forældrene deres egne muligheder for at medvirke i

børnenes udvikling? Derfor gennemfører programmet hvert andet år en stor da-

taindsamling, hvor alle elever, klasselærere, forældre, lærere, pædagoger og

skoleledere deltager. Resultaterne gøres tilgængelige i form af kvalitetsprofiler

for kommunerne, skolerne og de enkelte klasser. Ligeledes analyseres de mange

data, og resultatet præsenteres i form af læringsrapporter. Der publiceres en

rapport for hver enkelt kommune og en fællesrapport for alle tretten kommu-

ner. På basis af resultaterne kan man på skolerne i en dialog mellem ledelser og

medarbejdere vælge, hvilke pædagogiske indsatser man skal prioritere, og man

kan beslutte sig for, hvilke former for kompetenceudvikling der i særlig grad er

brug for. Når de pædagogiske indsatser og kompetenceudviklingen har virket

igennem et skoleår, gennemføres den næste dataindsamling. Derigennem kan

man se, om indsatserne virkede, og om kursen skal justeres.

Grundstrukturen i Program For Læringsledelse er:

Sept.-okt. 2015

1. februar 2016

Foråret 2016

Skoleåret 2016-

2017

Sept.-okt. 2017

1. februar 2018

Foråret 2018

Osv.

Første dataindsamling

Læringsrapporter offentliggøres

Identifikation af pædagogiske indsatser og kompetence-

udvikling

Gennemførelse af pædagogiske indsatser og kompeten-

ceudvikling

Anden dataindsamling

Læringsrapporter offentliggøres: Virkede indsatserne?

Skal kursen justeres?

Identifikation af nye pædagogiske indsatser og kompe-

tenceudvikling

Læringsrapport 2015

// Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og

Vesthimmerland kommuner

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Invitation til fremlæggelse af analyse af 210 folkeskolers læringsmiljø den 29. marts 2016, fra LSP

Dataindsamling i efteråret 2015

I uge 38-41 (21. september-11. oktober) 2015 gennemførte de deltagende

kommuner den første store dataindsamling. Der er samlet data ind fra seks kil-

der: Elever, klasselærere, forældre, lærere, pædagoger og skoleledelse. For hver

af disse kilder er der afgivet svar på en række spørgsmål, der i de fleste tilfælde

har skullet gives på en fire- eller femtrins skala, hvor man erklærer sig mere eller

mindre enig i et udsagn. For elever fra 0. til 3. klassetrin har der været 29

spørgsmål, for elever fra 4. til 9. klasse har der været 86 spørgsmål. Elevernes

klasselærere har besvaret 66 spørgsmål, mens alle lærere har besvaret 73

spørgsmål. Pædagogerne på skolen har besvaret 32 spørgsmål. Forældrene har

afgivet svar på 44 spørgsmål, og skoleledelserne har svaret på 43 spørgsmål. De

enkelte spørgsmål indgår i næsten alle tilfælde i nogle grupper eller områder,

der har et overordnet tema, fx trivsel, adfærd, relationer til lærere, læringsud-

bytte, samarbejde osv. Svarprocenterne var som følger:

Elevbesvarelser

Klasse-/kontaktlærerbesvarelser

Forældrebesvarelser

Lærerbesvarelser

Pædagogbesvarelser

Skoleledelsesbesvarelser

91 procent

96 procent

54 procent

88 procent

82 procent

91 procent

Det betyder, at næsten 70.000 elever, over 40.000 forældre og godt 8.500 fag-

professionelle (lærere, pædagoger og medlemmer af skoleledelser) har besvaret

spørgeskemaet. Klasse- eller kontaktlærere har udfyldt over 74.000 spørgeske-

maer angående deres elever. Alt i alt omfatter datamaterialet ca. 10 procent af

den danske folkeskoles medarbejdere, elever og skoler, og med den høje svar-

procent og det omfattende antal spørgsmål og temaer er der tale om et enestå-

ende materiale.

Alle disse data er blevet omsat til kvalitetsprofiler for kommuner, skoler og klas-

ser, der er tilgængelige på Program For Læringsledelses portal. Samtidig har for-

skerne analyseret data. Resultatet af dette arbejde foreligger nu i form af læ-

ringsrapporter. Forskningen er med andre ord kommet ind i klasselokalerne, ikke

for at fortælle, hvad lærere og pædagoger skal gøre, men for at skabe grundlag

for velinformeret problemløsning.

Metode

Der gøres rede for analysemetoder i hovedrapporten, som vi derfor henviser til.

Her skal vi blot oplyse, at resultaterne præsenteres i en 500-pointskala. 500-

pointskalaens logik og oversigt svarer til den visning, der fx finder sted i PISA-

undersøgelserne. I skalaen er 500 point altid gennemsnittet for de resultater,

som præsenteres. En forskel på én standardafvigelse er det samme som 100 po-

int. Det er en generelt vedtaget norm, at for at man kan tale om statistisk sikker-

hed, skal der være mindre end 5 % risiko for, at forskellen skyldes statistisk til-

fældighed. Dette svarer på 500-skalaen til 5 point. Ved sammenligninger mellem

kommunale gennemsnit og samtlige kommuners gennemsnit skal der dermed

Læringsrapport 2015

// Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og

Vesthimmerland kommuner

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Invitation til fremlæggelse af analyse af 210 folkeskolers læringsmiljø den 29. marts 2016, fra LSP

være tale om en forskel på +/- 5 point, eller omsat til tal på skalaen resultater på

mindre end 495 eller mere end 505 point.

I vurderingen af om forskelle mellem resultater er store eller små, bruger vi i

denne rapport følgende tommelfingerregel, når vi sammenligner kommuner:

Variation i forhold til gennemsnittet:

•

0 til 5 point er en variation, der kan skyldes tilfældigheder

•

6 til 10 point er en lille variation

•

11 til 20 point er nogen variation

•

21 til 30 point er stor variation

•

31 og op er en meget stor variation

Hvad skal data bruges til?

Hensigten med dette materiale er at skabe det bedst mulige grundlag for at styr-

ke lærernes, pædagogernes, ledelsernes og forældrenes indsats for at forbedre

den danske folkeskole og at give eleverne stemme i denne indsats. Derfor er det

vigtigt at understrege, at data ikke skal bruges til kontrol, men til udvikling. Data,

som er omsat til kvalitetsprofiler og læringsrapporter, er de fagprofessionelles

redskab til at styrke indsatsen til gavn for elevernes læring, trivsel og udvikling.

Forudsætningen for at forbedre indsatsen er, at alle fagprofessionelle kan besva-

re følgende fire grundlæggende spørgsmål:

1. Hvad er det, vi ønsker, at vores elever skal vide og kunne som et re-

sultat af den pædagogiske indsats?

2. Hvordan kan vi se, om de har erhvervet sig de tilsigtede kundskaber

og færdigheder?

3. Hvordan vil vi gribe ind i forhold til de elever, der har det svært, og

berige læringen for de dygtige elever?

4. Hvordan kan vi forbedre vores professionelle praksis?

Forudsætningen for at kunne arbejde på denne måde er, at lærerne, pædago-

gerne og lederne har det bedst mulige kendskab til elevernes læring, udvikling

og trivsel, og at de ved så meget som muligt om sammenhængen mellem pæda-

gogiske indsatser og læring. Data – uanset om data findes som tal, kvalitative

observationer, videooptagelser med videre – giver ikke i sig selv svaret, men da-

ta er en forudsætning for, at de fagprofessionelle i forhold til eleverne og i deres

professionelle fællesskab kan vælge de rigtige svar, dvs. de mest hensigtsmæssi-

ge pædagogiske indsatser.

Resultater af den første kortlægning

Som sagt er data fra indsamlingen i september-oktober 2015 blevet bearbejdet,

og resultaterne er blevet gjort tilgængelige for alle skoler og kommuner i form af

kvalitetsprofiler og kommunale læringsrapporter. Men data er også bearbejdet

på tværs af kommunerne. Resultaterne af denne analyse præsenteres i den fæl-

Læringsrapport 2015

// Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og

Vesthimmerland kommuner

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Invitation til fremlæggelse af analyse af 210 folkeskolers læringsmiljø den 29. marts 2016, fra LSP

les læringsrapport og i kort form i nærværende sammenfatning. Hensigten er at

vise, hvordan situationen er på de over 200 deltagende skoler. Hvor går det

godt? Hvor er der udfordringer? Hvor kan der med fordel sættes ind?

Samtidig giver den fælles læringsrapport også et billede af situationen i den dan-

ske folkeskole i bred forstand. Det skal understreges, at de tretten deltagende

kommuner ikke er udvalgt med henblik på at være repræsentative. Alle kommu-

ner deltager, fordi de har tilmeldt sig, været aktive i ansøgningsarbejdet og fordi

de er overbevist om, at Program For Læringsledelse er til gavn for skolerne og

eleverne. Men samtidig skal det tilføjes, at der er både små og store kommuner,

kommuner fra både Jylland, Fyn og Sjælland og fra såvel landdistrikter som stør-

re byer. Der er en stor geografisk og demografisk spredning. På denne baggrund

og med dette forbehold er det derfor rimeligt at antage, at resultaterne fortæller

meget om, hvordan situationen er i den danske folkeskole i bred forstand. Og

igen er det vigtigt at tilføje: Hensigten er ikke at levere sensationer om folkesko-

len. Hensigten er at give et retvisende billede af folkeskolen, så alle dens aktører

– lærerne, pædagogerne, lederne, børnene og forældrene – kan vælge indsatser,

der virker, og foretage hensigtsmæssige prioriteringer.

De data, der er indsamlet, dokumenterer først og fremmest, at skolerne er på

rette spor: Eleverne trives godt og er glade for at gå i skole. Grundlæggende set

er folkeskolen et sted, hvor eleverne trives.



Vi har spurgt elever i 0.-3. klasse, om de godt kan lide at gå i skole.

28.084 (91 procent) har svaret. 18.940 (67 procent) er ”helt enige”, kun

894 (3 procent) er ”helt uenige”. 6894 er ”lidt enige”, 1356 ”lidt uenige”.

På en skala fra 1 til 4 er gennemsnittet 3,56.

Vi har på samme måde spurgt elever i 4.-10. klasse, om de godt kan lide

at gå i skole. 41.307 har svaret (91 procent). 18.118 (44 procent) er ”helt

enige”, kun 1317 (3 procent) er ”helt uenige”. 17.830 er ”lidt enige”,

4042 ”lidt uenige”. På en skala fra 1 til 4 er gennemsnittet 3,28. Det

fremgår også at den sociale trivsel i skolen (3,67) er højere end den fag-

lige trivsel (3,12).



Men der er også en række udfordringer på tværs af de deltagende kommuner,

som Program for Læringsledelse har identificeret, og som vi vil arbejde på at tak-

le gennem målrettede pædagogiske indsatser og samarbejde mellem skoler og

kommuner i programmet:



Elevernes vurdering af trivsel, undervisning og adfærd, elevernes vurde-

ring af deres egen indsats og lærernes vurdering af eleverne afhænger

af forældrenes uddannelsesmæssige baggrund. Det er med andre ord

ikke lykkedes at bryde den sociale arv.

Forældrenes vurdering af egen indsats i forhold til børnenes skolegang

afhænger af deres uddannelsesmæssige baggrund. Heller ikke her er det

lykkedes at bryde den sociale arv.



Læringsrapport 2015

// Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og

Vesthimmerland kommuner

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Invitation til fremlæggelse af analyse af 210 folkeskolers læringsmiljø den 29. marts 2016, fra LSP



Elevernes vurdering af trivsel og undervisning og lærernes vurdering af

eleverne afhænger af elevernes køn. På de fleste områder klarer pigerne

sig bedre end drengene.

Elevernes trivsel og læring og lærernes vurdering af eleverne afhænger

af elevernes etniske baggrund. På mange områder klarer elever med

dansk etnisk baggrund sig bedre end elever med anden etnisk baggrund.

Men samtidig skal det tilføjes, at elever med anden etnisk baggrund er

glade for at gå i skole. De trives, især i undervisningen.

Ledelserne bruger mere tid på at opretholde en god atmosfære på sko-

len og på at varetage administrative opgaver end på at følge lærernes

implementering af skolens uddannelsesmålsætninger i undervisningen

og elevernes faglige fremgang. Tallene viser imidlertid også, at der er et

klart ønske om at prioritere de sidstnævnte opgaver – de opgaver der

handler om læringsledelse – højere.

Der er klare forskelle på de deltagende kommuner med hensyn til ele-

vernes trivsel, læring og vurdering af undervisningen, med hensyn til læ-

rernes og pædagogernes samarbejde og med hensyn til lærernes vurde-

ring af eleverne. Der er med andre ord klare geografiske forskelle i den

danske folkeskole. Forskellene bliver endnu større, når man indregner

forskellene mellem de enkelte skoler i en kommune.

Forskellene på de deltagende kommuner kan ikke forklares af forskellen

på kommunernes socioøkonomiske indeks. Det tyder på, at en del af

forklaringen skal findes i forskelle mellem kommunernes skolekultur.



Præsentation af resultaterne

Ovenfor er resultaterne af den første kortlægning blevet præsenteret i over-

skriftsform. I dette afsnit præsenterer vi resultaterne lidt mere udførligt. De læ-

sere, der er interesseret i detaljerne, kan som allerede nævnt gå på jagt i hoved-

rapporten. Her kan man også finde præcise definitioner på de forskellige

kategorier (trivsel, fagtrivsel, matematik osv.).

Eleverne i 0.-3. klasse kan godt lide at gå i skole. På en skala fra 1 til 4 er gennemsnittet

3,56. Kun tre procent er helt uenige i udsagnet, ”jeg kan godt lide at gå i skole”.

I undersøgelsen har eleverne i 0.-3. klasse svaret på fem spørgsmål vedrørende

trivsel:

Læringsrapport 2015

// Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og

Vesthimmerland kommuner

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Invitation til fremlæggelse af analyse af 210 folkeskolers læringsmiljø den 29. marts 2016, fra LSP

Trivsel 0.-3. klasse. Gennemsnit 3,39.

Uenig

Jeg kan godt lide at gå i

skole

Jeg synes tit, det er ke-

deligt i timerne

Jeg har det godt i klassen

Jeg kan godt lide frikvar-

tererne

Jeg bliver ikke drillet af

andre elever

894

11102

920

593

2490

Lidt

uenig

1356

6879

1718

1030

3619

Lidt

enig

6894

6267

5031

4025

8096

Enig

18940

3615

20164

22114

13606

Gennem-

snit

3,56

2,91

3,60

3,72

3,18

På en skala fra 1 til 4 er svaret på spørgsmålet ”Jeg kan godt lide at gå i skole” i

gennemsnit 3,56. Det fremgår også, at eleverne trives både i klassen og i frikvar-

tererne, mens de lidt oftere svarer ja til, at ”jeg synes tit, det er kedeligt i ti-

merne” (dette er et af de såkaldte ”inverterede” spørgsmål, hvilket betyder, at

et højt svargennemsnit er udtryk for at der kun er få, der keder sig i timerne,

mens et lavt svargennemsnit er udtryk for at mange keder sig i timerne). Med

gennemsnittet 2,91 ligger svaret på dette spørgsmål tæt på gennemsnittet mel-

lem 1 og 4.

Eleverne i 4.-10. klasse kan også godt lide at gå i skole. På en skala fra 1 til 4 er

gennemsnittet 3,28. Kun tre procent er helt uenige i udsagnet, ”jeg kan godt lide at gå i

skole”. Det fremgår også af undersøgelsen, at den sociale trivsel i skolen (3,67) er

højere end den faglige trivsel (3,12).

I undersøgelsen har eleverne i 4.-10. klasse svaret på syv spørgsmål vedrørende

faglig trivsel.

Faglig trivsel 4.-10. klasse. Gennemsnit 3,12

Helt

Lidt

uenig

Jeg kan godt lide at gå i

skole.

Jeg synes, det er vigtigt

at gå i skole for at lære

noget.

Jeg synes tit, det er ke-

deligt i timerne.

Det er vigtigt for mig at

få gode karakterer.

Jeg kan godt lide at læ-

Jeg kan godt lide at

skrive

Jeg kan godt lide at

regne

Lidt

enig

17830

7633

19730

9449

15590

17351

15814

Helt

enig

18118

31937

4800

28684

13359

12300

13040

Gennemsnit

3,28

3,73

2,37

3,62

2,94

2,95

2,92

1317

521

3375

823

3565

2829

3902

4042

1041

13129

1681

8586

8537

8365

Læringsrapport 2015

// Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og

Vesthimmerland kommuner

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Invitation til fremlæggelse af analyse af 210 folkeskolers læringsmiljø den 29. marts 2016, fra LSP

På en skala fra 1 til 4 er svaret på spørgsmålet ”Jeg kan godt lide at gå i skole” i

gennemsnit 3,28. Eleverne i 4.-10. klasse er med andre ord fortsat glade for at gå

i skole, men i lidt mindre grad end i 0.-3. klasse. Det fremgår også, at eleverne

med hensyn til faglig trivsel primært lægger vægt på at gå i skole for at lære no-

get og for at få gode karakterer. De scorer lavere med hensyn til vurderingen af

konkrete aktiviteter, og de synes relativt ofte, at det er kedeligt i timerne.

Eleverne i 4.-10. klasse blev også stillet tre spørgsmål vedrørende social trivsel.

Social trivsel 4.-10. klasse. Gennemsnit 3,67

Uenig

Jeg har det godt i min

klasse

Jeg har det godt i frikvar-

tererne

Jeg bliver tit mobbet af

andre elever

830

471

34756

Lidt

uenig

2908

1759

3692

Lidt

enig

9446

7677

1977

Enig

28115

31135

759

Gennem-

snit

3,57

3,69

3,76

Som man kan se, scorer eleverne højere med hensyn til social trivsel end faglig

trivsel, og med hensyn til trivslen i klassen og i frikvartererne ligger de lige så

højt som eleverne i 0.-3. klasse. Elever i alle aldersgrupper i folkeskolen er som

det fremgår ud fra sociale kriterier glade for at gå i skole. Spørgsmålet om mob-

ning er et inverteret spørgsmål, hvilket betyder at et højt gennemsnit (3,76) er

udtryk for en lav grad af mobning. Ud af det samlede antal respondenter på

41.184 elever erklærer 759 elever sig enige i, at de tit bliver mobbet af andre

elever. Det svarer til 1,8 procent.

Men som allerede nævnt er der også i undersøgelsen blevet identificeret en

række udfordringer på tværs af de deltagende kommuner. Disse udfordringer vil

vi nu gennemgå lidt mere detaljeret.

Elevernes vurdering af trivsel, undervisning og adfærd, elevernes vurdering af

deres egen indsats og lærernes vurdering af eleverne afhænger af forældrenes

uddannelsesmæssige baggrund. Det er med andre ord ikke lykkedes at bryde

den sociale arv.

Resultaterne under dette tema er fremkommet ved, at vi har sammenholdt ele-

vernes udsagn om trivsel, undervisning, mestringsforventninger og relation til

lærerne samt lærernes vurdering af eleverne med forskelle i forældrenes ud-

dannelsesmæssige baggrund.

Hvis man sammenligner trivsel for elever i 0.-3. klasse med forældrenes uddan-

nelsesbaggrund, fremgår det at elever, hvis forældres uddannelse stoppede ef-

ter folkeskolen, vurderer deres trivsel til 488-492

, mens elever, hvis forældre

har mere end fire års videregående uddannelse, vurderer deres trivsel til 506-

Når der fx står ”488-492” menes der, over alt i rapporten, 488-492 point på 500-skalaen

Læringsrapport 2015

// Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og

Vesthimmerland kommuner

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Invitation til fremlæggelse af analyse af 210 folkeskolers læringsmiljø den 29. marts 2016, fra LSP

507. Allerede i 0.-3. klasse afhænger elevernes oplevelse af trivsel med andre

ord af forældrenes uddannelsesmæssige baggrund.

Endnu større bliver forskellene i de ældre klasser. Elevernes vurdering af deres

faglige trivsel, som bygger på syv elevsvar som fx:

”Jeg synes, det er vigtigt at gå i

skole for at lære noget”

”Jeg kan godt lide at læse”,

går fra 482-490 for elever

hvis forældres uddannelse stoppede efter folkeskolen, til 515-519 for elever hvis

forældre har mere end fire års videregående uddannelse, dvs. en forskel på ca.

30. Lige så stor er forskellen, hvis man spørger eleverne om, hvorvidt de udviser

undervisnings- og læringshæmmende adfærd, dvs. om de forstyrrer sig selv og

andre med deres adfærd, og om de er mentalt fraværende og dermed hindrer

muligheden for egen læring.

Også lærerne vurderer eleverne forskelligt afhængigt af elevernes sociale bag-

grund. Disse tal er fremkommet ved, at klasselæreren vurderer hver enkelt elev

ud fra en lang række spørgsmål. Disse vurderinger kan vi efterfølgende sætte i

relation til forældrenes baggrund. Som det fremgår af tabellen, er der en meget

stor forskel (ca. 80 point) med hensyn til lærerens vurdering af elevernes faglige

præstationer i 0.-9. klasse. Men også vurderingen af elevernes tilpasning til un-

dervisningen er forskellig, afhængig af elevernes sociale baggrund. Elever, hvis

forældres uddannelse stoppede efter folkeskolen, vurderes til 463-467, mens

elever hvis forældre har mere end fire års videregående uddannelse, vurderes til

519-523, dvs. en forskel på ca. 55 point. Dette er en meget betydelig forskel. Om

disse forskelle i vurdering skyldes reelle forskelle i elevernes faglige præstationer

og adfærd, eller om de skyldes lærernes vurdering af disse fænomener, kan ikke

afgøres. Men under alle omstændigheder er det bemærkelsesværdigt, at der

også med hensyn til vurderingen af elevernes adfærd er så stor forskel.

Vi har sammenfattet disse resultater i følgende tabel:

Læringsrapport 2015

// Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og

Vesthimmerland kommuner

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Invitation til fremlæggelse af analyse af 210 folkeskolers læringsmiljø den 29. marts 2016, fra LSP

Elevers trivsel m.v. i forhold til forældres uddannelsesniveau (tallet for mode-

ren står først)

Elevens

vurde-

ring af

trivsel

0-3

klasse

Elevens

vurde-

ring af

faglig

trivsel

4-9

klasse

515-519

Elevens

vurdering

af læ-

rings-

hæm-

mende

adfærd

4-9 klasse

509-514

Elevens

oplevelse

af struk-

tur i un-

dervisn.

4-9 klasse

Elevens

forvent-

ning om

mestring

4-9 klas-

Lære-

rens

vurde-

ring af

tilpas-

ning 4-9

klasse

519-523

Lære-

rens

vurde-

ring af

faglige

præst.

0-9

klasse

531-535

Mere end 4

års videre-

gående

uddannelse

1-4 års vide-

re-gående

uddannelse

Gymnasium

Erhvervs-

uddannelse

Folkeskole

506-507

500-501

516-519

500-502

502-506

504-507

500-502

503-507

505-508

509-513

501-506

498-497

488-492

503-512

490-492

490-482

506-514

493-495

474-473

504-503

498-498

505-501

505-510

490-492

478-479

503-507

488-492

463-467

500-508

479-486

446-457

Som det fremgår af tabellen, synes bruddet på kurven at ligge mellem erhvervs-

uddannelse og gymnasium. Børn, hvis forældre har en erhvervsuddannelse eller

hvis uddannelse stoppede med folkeskolen, ligger lavere end børn, hvis forældre

har studentereksamen og eventuelt en kort eller lang videregående uddannelse.

Dette kan tyde på, at forældrenes kulturelle kapital spiller en rolle for børnenes

skolegang.

Forældrenes vurdering af egen indsats i forhold til børnenes skolegang afhæn-

ger af deres uddannelsesmæssige baggrund. Heller ikke her er det lykkedes at

bryde den sociale arv.

Til brug i kortlægningen er der stillet spørgsmål til forældrene om støtte i skole-

arbejdet. Der er i alt stillet 12 spørgsmål, der går på forældrenes optagethed af

deres børns faglige og trivselsmæssige funktion i skolen, deres syn på vigtighe-

den af uddannelse, deres samtaler med barnet om de daglige ting i skolen og

endelig er der fem spørgsmål om lektier. Eksempler på spørgsmål er:

”Jeg/vi er

optaget af, at vores barn skal klare sig fagligt godt i skolen.”. ”Jeg/vi er optaget

af, at vores barn skal forstå, at skolegang og uddannelse er vigtig”. ”Jeg/vi spør-

ger ofte vores barn om, hvilke lektier det har for”. ”Jeg/vi har ofte konflikt med

vores barn i forbindelse med lektiesituationen herhjemme”.

Som det fremgår af tabellen, er der en meget stor forskel på forældrenes vurde-

ring af deres indsats i forhold til og støtte til børnenes skolegang afhængig af

deres sociale baggrund. De forældre, hvis uddannelse stoppede efter folkesko-

len, vurderer deres støtte til skolearbejdet til 453-471, mens de forældre, der

har mere end fire års videregående uddannelse, vurderer deres støtte til skole-

Læringsrapport 2015

// Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og

Vesthimmerland kommuner

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Invitation til fremlæggelse af analyse af 210 folkeskolers læringsmiljø den 29. marts 2016, fra LSP

arbejdet til 514-518. Det vil sige, at forskellen er på over 60 point, hvilket er en

meget betydelig forskel. Disse tal siger ikke noget om, hvorvidt lektiecafeer eller

fordybelsestid på skolen er en god idé, men de taler et tydeligt sprog om, at der

er brug for at støtte de elever, hvis forældre vurderer, at de ikke selv kan bidrage

tilstrækkeligt til børnenes skolegang.

Forældrenes vurdering af deres støtte til skolearbejde m.v. i relation til uddan-

nelsesniveau (tallet for moderen står først)

Støtte til skolearbejde m.v.

518-514

509-511

494-497

487-494

453-471

Mere end 4 års videregående

uddannelse

1-4 års videregående uddan-

nelse

Gymnasium

Erhvervsuddannelse

Folkeskole

Elevernes vurdering af trivsel og undervisning og lærernes vurdering af elever-

ne afhænger af elevernes køn. På de fleste områder klarer pigerne sig bedre

end drengene.

Det er kendt fra anden forskning, at forskelle på elevernes trivsel, læring og an-

erkendelse er betinget af deres køn. Piger klarer sig gennemgående bedre end

drenge, og de møder også en større grad af anerkendelse fra lærerne. Dette

mønster bekræftes af nærværende undersøgelse. Der foreligger mange fund i

undersøgelsen, men i dette resumé præsenterer vi kun nogle få. Flere kan man

finde i hovedrapporten.

Som det fremgår af den følgende tabel, har pigerne en højere faglig trivsel end

drengene. Forskellen er på 34 point, hvilket er en klar forskel.

Elevernes vurdering af faglig trivsel i 4.-9. klasse i relation til køn

Faglig trivsel 4-9

Pige

517

Dreng

440

460

480

483

500

520

540

Læringsrapport 2015

// Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og

Vesthimmerland kommuner

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Invitation til fremlæggelse af analyse af 210 folkeskolers læringsmiljø den 29. marts 2016, fra LSP

De øvrige kønsrelatede resultater er sammenfattet i følgende tabel:

Elevernes vurdering af en række skolerelaterede faktorer samt klasselærerens

vurdering af en række elevfaktorer i relation til køn

Pige

512

494

532

513

526

Dreng

487

506

469

487

475

Elevens vurdering af støtte og interesse fra læreren 4-9

klasse

Elevens vurdering af social trivsel

Elevens vurdering af feedback fra læreren

Lærerens vurdering af elevens tilpasning

Lærerens vurdering af skolefaglige præstationer 0-9

klasse

Lærerens vurdering af motivation og arbejdsindsats 4-9

klasse

De fleste af variablerne forklarer sig selv (definitioner kan findes i hovedrappor-

ten), men to variabler bør uddybes: Lærerens vurdering af tilpasning går på en

bred række af adfærdstræk, herunder om eleven er opmærksom i timerne, føl-

ger instruktioner, bruger tiden fornuftigt, ignorerer forstyrrelser fra andre, fuld-

fører opgaver til tiden, skifter aktiviteter uden at protestere og rydder op efter

sig. Eksempler på spørgsmål er:

”Er opmærksom, når du underviser eller giver

besked”. ”Laver skolearbejdet korrekt”.

Med hensyn til elevernes skolefaglige

præstationer er grundlaget for resultatet, at klasselærerne har vurderet hver

enkelt elevs skolefaglige præstationer på en fem-trinsskala, som går fra ”meget

høj”, ”høj”, ”middel”, ”lav” til ”meget lav”. Spørgsmålene til lærerne er indledt

med: ”Elevens

faglige præstation i”

fulgt af henholdsvis

”dansk er”,” matematik

er”,” engelsk er”, ”naturfag er”, ”læsning er”

”praktisk/musiske fag er”.

Til

brug i denne kortlægningsrapport er der anvendt et gennemsnit af vurderingen

af seks faglige områder.

Som det fremgår af tabellen, ligger pigerne højere end drengene med hensyn til

vurderingen af støtte og interesse fra læreren. Forskellen svarer til vurderingen

af faglig trivsel. Der er også meget store forskelle i lærerens vurdering af pigers

og drenges tilpasning til skolen, deres skolefaglige præstationer og deres motiva-

tion og arbejdsindsats i pigernes favør. Som før nævnt kan man ikke vide, om

dette skyldes reelle forskelle i pigers og drenges adfærd og præstationer, men

det kan falder i øjnene, at der er så stor forskel i lærernes vurdering af pigers og

drenges motivation og arbejdsindsats i 4.-9. klasse, fordi det jo er en didaktisk

opgave, at alle elever er motiveret og yder en god arbejdsindsats.

Elevernes trivsel og læring og lærernes vurdering af eleverne afhænger af ele-

vernes etniske baggrund. På mange områder klarer elever med dansk etnisk

baggrund sig bedre end elever med anden etnisk baggrund. Men samtidig skal

det tilføjes, at elever med anden etnisk baggrund er glade for at gå i skole. De

trives, især i undervisningen.

Læringsrapport 2015

// Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og

Vesthimmerland kommuner

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Invitation til fremlæggelse af analyse af 210 folkeskolers læringsmiljø den 29. marts 2016, fra LSP

Alle de resultater, som er blevet præsenteret ovenfor, kan også sættes i relation

til den baggrundsvariabel, om eleverne har en dansksproglig eller en minoritets-

sproglig baggrund. I denne præsentation viser vi kun fire resultater, som til

sammen illustrerer vilkårene for de minoritetssproglige elever. Først præsente-

rer vi to resultater baseret på klasselærerens vurdering af eleverne, nemlig deres

sociale tilpasning og deres faglige præstationer. Derefter præsenterer vi to resul-

tater baseret på elevernes egne vurderinger af deres sociale og faglige trivsel.

Klasselærerens vurdering af elevernes sociale tilpasning og faglige præstatio-

ner i relation til elevernes minoritets- eller dansksproglige baggrund

Socialt og fagligt

Tilpasning 0-9

476

500

Minoritetssproglig

Faglige prestationer 0-9

457

500

350

400

450

500

550

600

Dansksproglig

Som det fremgår af tabellen, er der en meget klar forskel i klasselærerens vurde-

ring af elevernes sociale tilpasning og faglige præstationer i forhold til om ele-

verne har en dansksproglig eller minoritetssproglig baggrund. Hvad angår vurde-

ring af social tilpasning, ligger de minoritetssproglige elever 24 point under de

dansksproglige. Hvad angår de faglige præstationer, ligger de minoritetssprogli-

ge elever hele 43 point under de dansksproglige. Man kan ikke ud fra besvarel-

serne sige, om dette er udtryk for at de minoritetssproglige elever er dårligere

socialt tilpasset og har dårligere faglige præstationer end de dansksproglige, el-

ler om det skyldes lærernes forskellige vurderinger af de to grupper.

Læringsrapport 2015

// Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og

Vesthimmerland kommuner

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Invitation til fremlæggelse af analyse af 210 folkeskolers læringsmiljø den 29. marts 2016, fra LSP

Elevernes vurdering af deres sociale og faglige trivsel i relation til deres minori-

tets- eller dansksproglige baggrund

Trivsel

Social trivsel 4-9

492

500

Minoritetssproglig

Dansksproglig

Faglig trivsel 4-9

500

536

350

400

450

500

550

600

Som det fremgår, er der kun en beskeden forskel på otte point på elevernes vur-

dering af deres egen sociale trivsel. De dansksproglige elever trives en smule

bedre end de minoritetssproglige. Derimod er der en meget klar forskel på 36

point med hensyn til elevernes vurdering af deres faglige trivsel, dvs. om de kan

lide skolearbejdet i klassen, og det forholder sig – måske overraskende – sådan,

at eleverne med minoritetssproglig baggrund trives bedre fagligt end eleverne

med en dansksproglig baggrund.

Ledelserne bruger mere tid på at opretholde en god atmosfære på skolen og på

at varetage administrative opgaver end på at følge lærernes implementering af

skolens uddannelsesmålsætninger i undervisningen og elevernes faglige frem-

gang. Tallene viser imidlertid også, at der er et klart ønske om at prioritere de

sidstnævnte opgaver – de opgaver der handler om læringsledelse – højere.

I 2012 blev resultatet af den store, internationale undersøgelse af elevernes læ-

sefærdigheder, PIRLS, offentliggjort. Data var blevet indsamlet i 2011. Et af

spørgsmålene handlede om, hvad lederne brugte deres tid på, fordi man derud-

fra kunne få et billede af, hvordan ledelsesopgaverne prioriteres. Resultatet var,

at danske skoleledere brugte betydeligt mindre tid end gennemsnittet af uden-

landske kolleger på at fremme skolens uddannelsesvisioner eller målsætninger,

udvikle skolens faglige og uddannelsesmæssige målsætninger, følge lærernes

implementering af skolens uddannelsesmålsætninger i undervisningen og følge

elevernes faglige fremgang. Til gengæld brugte de danske skoleledere meget tid

på at opretholde en god atmosfære på skolen. Desuden kan man formode (det

var imidlertid ikke med i den internationale undersøgelse), at de brugte meget

tid på administration m.v.

Resultatet af PIRLS-undersøgelsens spørgsmål om skoleledelse var som følger

(lederne havde tre svarmuligheder: Lidt tid, nogen tid og meget tid). Resultatet

Læringsrapport 2015

// Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og

Vesthimmerland kommuner

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Invitation til fremlæggelse af analyse af 210 folkeskolers læringsmiljø den 29. marts 2016, fra LSP

blev opgjort på den måde, at man opgav andelen af elever, hvis ledere havde

sagt at de brugte ”meget tid” på den pågældende opgave:

Ledernes vurdering af tidsforbrug, PIRLS 2011

Andel elever i procent hvis skoleledere i det forgange år har

brugt ”meget tid” på at

Fremme skolens uddannelsesvisioner eller målsætninger

Udvikle skolens faglige og uddannelsesmæssige målsætninger

Følge lærernes implementering af skolens uddannelsesmål-

sætninger i undervisningen

Følge elevernes faglige fremgang

Opretholde en god atmosfære på skolen

(Mejding og Rønberg 2012)

Danmark

I dataindsamlingen i september-oktober 2015 gentog vi spørgsmålene fra PIRLS

2011. Svarene kan ikke direkte sammenlignes med PIRLS-undersøgelsen, fordi vi

i den danske undersøgelse ikke udtrykker resultatet i form af andelen af elever,

hvis ledere havde sagt at de brugte ”meget tid” på en given opgave. Derimod

sammentalte vi ledernes svar direkte og udtrykte det som gennemsnittet af de

tre svarmuligheder ”lidt tid”, ”nogen tid” og ”meget tid”. Til gengæld kan man

godt aflæse, hvordan ledelsesopgaverne prioriteres indbyrdes.

I undersøgelsen blev ledelserne både spurgt om, hvor meget tid de havde brugt i

det forgangne år, og hvor meget tid de ønskede at bruge i det indeværende sko-

leår.

Læringsrapport 2015

// Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og

Vesthimmerland kommuner

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Invitation til fremlæggelse af analyse af 210 folkeskolers læringsmiljø den 29. marts 2016, fra LSP

Ledernes vurdering af tidsforbrug på en række opgaver

Hvor meget tid

har

jeg i det forløbne år brugt på følgende opgaver

Hvor meget tid

vil

jeg i dette skoleår bruge på følgende opgaver

Som det fremgår, prioriteres opgaven med at opretholde en god atmosfære på

skolen stadigvæk højest, både hvis man refererer den gældende praksis, og hvis

man ser fremad. Det er også tydeligt at varetagelsen af administrative opgaver

fylder meget i skoleledelsens hverdag. Men man kan også bemærke at de øvrige

opgaver – de der kan betegnes som kerneopgaver for moderne læringsledelse –

blev prioriteret højere i efteråret 2015 end de blev i 2011. Der er med andre ord

klare tegn på, at der faktisk sker en gradvis omprioritering af ledelsesopgaverne i

den danske folkeskole, selv om opgaverne med at følge lærernes implemente-

ring af skolens uddannelsesmålsætninger i undervisningen og at følge elevernes

faglige fremgang stadigvæk ligger relativt lavt. Interessant er det også, at hvis

lederne kigger fremad, er der et klart ønske om at reducere varetagelsen af ad-

ministrative opgaver, ligesom der sker en opprioritering af opgaverne med at

følge lærernes implementering af skolens uddannelsesmålsætninger i undervis-

ningen og elevernes faglige fremgang. Meget tyder med andre ord på, at de an-

befalinger, som kan læses i den internationale forskningslitteratur, og som man-

ge har hørt om eller selv set fx ved studiebesøg i Ontario i Canada, også har haft

en afsmittende effekt både på den tid, lederne faktisk bruger på de forskellige

opgaver og – især – på ønsker om at prioritere indsatserne fremadrettet.

Læringsrapport 2015

// Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og

Vesthimmerland kommuner

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Invitation til fremlæggelse af analyse af 210 folkeskolers læringsmiljø den 29. marts 2016, fra LSP

Der er klare forskelle på de deltagende kommuner med hensyn til elevernes

trivsel, læring og vurdering af undervisningen, med hensyn til lærernes og pæ-

dagogernes samarbejde og med hensyn til lærernes vurdering af eleverne. Der

er med andre ord klare geografiske forskelle i den danske folkeskole. Forskel-

lene bliver endnu større, når man indregner forskellene mellem de enkelte

skoler i en kommune.

Som allerede nævnt er der ved siden af den fælles læringsrapport for de tretten

kommuner i Program For Læringsledelse udarbejdet en læringsrapport til hver af

de tretten kommuner, hvor der især er fokus på de enkelte skoler i forhold til det

kommunale gennemsnit.

Dette betyder, at der er mulighed for at sammenligne kommunerne indbyrdes i

forhold til et meget stort antal variable. Nogle af disse resultater præsenteres i

dette afsnit.

Indledningsvist er det imidlertid vigtigt at understrege, at variationen mellem

kommunerne altid er en variation mellem et gennemsnit for de tretten kommu-

ner, og at dette gennemsnit godt kan være relativt højt. For eksempel ligger den

lavest placerede kommune hvad angår trivsel i 0.-3. klasse på 487, mens den hø-

jest placerede kommune ligger på 508. Gennemsnittet på 500 svarer til det

ovenfor nævnte absolutte trivselsniveau på 3,39 i forhold til en skala fra 1 til 4

(hvor det matematiske gennemsnit er 2,5). Gennemsnittet er derfor udtryk for

en ganske høj grad af trivsel. Desuden skal det fremhæves at tallet 487 svarer til

trivselstallet 3,31, mens tallet 508 svarer til trivselstallet 3,45. Udtrykt i absolutte

tal er udsvinget således ikke så stort.

Først vil vi gengive to tabeller, så man kan se, hvordan resultaterne præsenterer

sig grafisk, og så man kan få to eksempler på, hvordan tabellerne fortolkes. Det

skal nævnes, at kommunerne er anonyme og repræsenteres ved tallene 1 til 14.

Når der er 14 tal, skyldes det, at der blev gennemført en prøvekørsel af spørge-

skema med videre på en skole, der ikke er med i Program For Læringsledelse.

Den havde nummer 13. Derfor er kommune 13 (benævnt som ”13” eller ”K13”)

ikke med i tabellerne.

Den første tabel præsenterer gennemsnitstallene for kommunerne med hensyn

til elevernes svar på, om de udviser undervisnings- og læringshæmmende ad-

færd.

Læringsrapport 2015

// Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og

Vesthimmerland kommuner

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Invitation til fremlæggelse af analyse af 210 folkeskolers læringsmiljø den 29. marts 2016, fra LSP

Elevernes vurdering af om de udviser undervisnings- og læringshæmmende

adfærd (4.-9. klasse)

Undervisnings- og

læringshæmmende adfærd 4-9

470

483

498

502

492

494

506

492

496

502

516

507

490

510

530

Undervisnings- og

læringshæmmende

adfærd 4-9

Gennemsnit

Grafen viser, at 5 kommuner ligger inden for +/- 5 point fra 500 og derfor ikke

kan antages at være forskellige fra gennemsnittet. 2 kommuner ligger 6-10 point

over 500 og dermed lidt over gennemsnittet, mens 4 kommuner ligger 6-10

point under 500 og dermed lidt under gennemsnittet. En kommuner ligger 16

point over gennemsnittet og dermed noget over, mens en kommuner ligger 17

point under gennemsnittet og dermed noget under. Forskellen mellem den

højest og den lavest placerede kommune er på 33 point, hvilket repræsenterer

en klar variation.

Teamsamarbejde blev introduceret systematisk efter folkeskoleloven af 1993.

Lærersamarbejde om undervisningen har en central placering i skolereformen af

2014. I den internationale litteratur er der stort fokus på betydningen af et godt

samarbejde mellem lærerne, ofte udtrykt med begrebet ”professionelle lærings-

fællesskaber”. Der findes allerede resultater fra en omfattende dansk undersø-

gelse (Winter og Nielsen, 2014), som viser, at jo hyppigere lærerne deltager i

klasseteams, desto bedre faglige præstationer har eleverne. Derfor er det vigtigt

at se, hvordan lærerne vurderer deres samarbejde om undervisningen.

Lærernes samarbejde om undervisningen afbilleder svar på fire spørgsmål, hvor

af følgende to er eksempler:

”Lærerne samarbejder i høj grad om mål, indhold og

metoder i undervisningen”. ”Den enkelte lærer skal tage hensyn til andre læreres

undervisning i sin egen undervisning”.

Spredningen mellem kommunerne er som

følger:

Læringsrapport 2015

// Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og

Vesthimmerland kommuner

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Invitation til fremlæggelse af analyse af 210 folkeskolers læringsmiljø den 29. marts 2016, fra LSP

Samarbejde om undervisningen

470

494

511

513

492

505

493

512

487

515

478

490

485

503

480

490

500

510

520

530

Samarbejde om

undervisningen

Gennemsnit

Grafen viser, at kun to kommuner ligger inden for +/- 5 point fra 500 og derfor

ikke kan antages at være forskellige fra gennemsnittet. Fire kommuner ligger 11-

15 point over 500 og dermed noget over gennemsnittet, mens 4 kommuner

ligger 6-10 point under 500 og dermed lidt under gennemsnittet, og tre

kommuner ligger 13-22 point under gennemsnittet og dermed noget eller meget

under. Forskellen mellem den højest og den lavest placerede kommune er på 37

point, hvilket repræsenterer en klar variation, og hertil kommer, at det samlede

billede viser, at der er en tydelig spredning mellem kommunerne med hensyn til

lærernes vurdering af samarbejde om undervisningen.

Læringsrapport 2015

// Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og

Vesthimmerland kommuner

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Invitation til fremlæggelse af analyse af 210 folkeskolers læringsmiljø den 29. marts 2016, fra LSP

En række elev- lærer- og pædagogsvar fordelt på kommuner

Varia-

bel/Kommune

Elevernes vur-

dering af:

Trivsel 0-3

Faglig trivsel 4-

Læringshæm-

mende adfærd

4-9

Læringskultur

Støtte og inte-

resse fra lære-

ren

Matematik

Lærernes vur-

dering af:

Egenkompe-

tence

Samarbejde

om undervis-

ningen

Feedback til

eleverne

Pædagogernes

vurdering af:

Egenkompe-

tence

491

539

509

491

520

503

477

537

473

498

506

492

502

490

494

499

511

508

513

489

492

495

505

483

493

517

512

492

487

506

515

495

478

499

490

512

485

490

503

487

482

483

502

499

498

493

503

502

505

495

502

506

487

492

494

498

494

502

508

506

493

497

492

504

496

505

497

502

506

508

516

508

505

507

500

498

490

K10

K11

K12

K14

483

480

496

499

496

493

507

510

494

493

496

490

501

504

497

490

499

500

504

507

517

512

504

506

491

505

485

495

498

499

494

490

507

499

503

504

515

502

494

525

506

483

494

501

503

509

488

510

496

507

493

Nogle af de variabler, der vises i tabellen, er allerede defineret ovenfor. Nogle af

de øvrige præsenteres kort som følger (udførlige definitioner finder man i ho-

vedrapporten):



Variablen ”trivsel” er beregnet ud fra elevsvar på fem spørgsmål om for-

skellige aspekter af trivsel. Eksempler på spørgsmål er:

”Jeg kan godt li-

de at gå i skole”. ”Jeg har det godt i klassen”.

”Faglig trivsel” bygger på syv elevsvar inden for området, eksempelvis:

”Jeg synes, det er vigtigt at gå i skole for at lære noget”

”Jeg kan godt

lide at læse”.

Ved læringskultur ses på, hvorledes eleverne samarbejder med hinan-

den i klassen, og det bedømmes gennem fire elevsvar, eksempelvis:

”Vi

kan godt lide at hjælpe hinanden med opgaver og lektier i min klasse”,

samt gennem den ihærdighed, eleverne lægger i det, eksemplificeret

med spørgsmålet:

”Vi får som regel gjort det, vi skal, i timerne”.

Læringsrapport 2015

// Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og

Vesthimmerland kommuner

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Invitation til fremlæggelse af analyse af 210 folkeskolers læringsmiljø den 29. marts 2016, fra LSP



Støtte og interesse fra lærere på 4.-9. klassetrin bedømmes ved ni

spørgsmål, hvoraf følgende er eksempler:

”Jeg har god kontakt med min

klasselærer (kontaktlærer)”. ”Min klasselærer (kontaktlærer) opmuntrer

mig, når det, jeg er i gang med, ikke vil lykkes”.

Når lærerne udtaler sig om deres egne kompetencer, fortæller det ikke

nødvendigvis noget om deres faktiske præstationer, men også om deres

selvvurdering, både af deres præstationer og af vilkårene for deres ar-

bejde. Svarene fortæller derfor også noget om skolekulturen og om læ-

rernes “self-efficacy”, dvs. deres forventninger til at kunne mestre un-

dervisningen på en god måde under de givne omstændigheder.

Eksempler på spørgsmål er:

”Jeg er i stand til at opretholde ro og orden i

klasseværelset”. ”For det meste synes jeg, det er meget tilfredsstillende

at være lærer på denne skole”.

I variablen ”feedback til eleverne” indgår der fire bredt dækkende

spørgsmål, hvoraf følgende er eksempler:

”Jeg giver mundtlig evaluering

undervejs i timerne”. ”Jeg giver eleverne tydelige anvisninger på, hvor-

dan de kan forbedre deres læring fremadrettet”.

Pædagogernes kompetence beskrives med fire spørgsmål, der i høj grad

er parallelle med de spørgsmål, der er stillet til lærerne. Det drejer sig

om tillid til egen kompetence, entusiasme og engagement, tilfredshed

med jobbet og mulighederne for at udvikle sig fagligt.

Som det fremgår af tabellen, er der en klar spredning mellem kommunerne for

alle de variabler, der præsenteres i tabellen. Ofte er forskellen mellem den la-

vest og den højest placerede kommune på 25-30 point, dvs. godt en kvart stan-

dardafvigelse. Dette er et ganske højt tal, når man tænker på, at vi er oppe i et

stort antal respondenter. Der er med andre ord tale om en klar geografisk

spredning mellem danske kommuner. Hertil kommer, at nogle kommuner ligger

lavt på mange variable, mens andre omvendt ligger højt på mange variable. Som

det fremgår af næste afsnit, kan dette ikke sættes direkte i relation til kommu-

nernes socioøkonomiske niveau. Derfor er der noget, der tyder på, at der er tale

om forskelle mellem det, der med et bredt begreb kan betegnes som kommu-

nernes skole- og uddannelseskultur. Dette giver anledning til den antagelse, at

skole- og uddannelseskultur kan påvirkes. Den optimistiske konklusion på dette

emne er derfor, at man, fx på basis af samarbejde mellem kommunerne med

brug af ”best practice” eksempler vil kunne inspirere og støtte hinanden til bedre

resultater og til en indsnævring af de forskelle, som fremgår af nærværende

rapport.

Det er relevant at tilføje, at spredningen er endnu større, hvis man ser på for-

skellene mellem skolerne i den enkelte kommune. Disse forskelle er ofte større

end forskellene mellem kommunerne indbyrdes. Dette emne behandles imidler-

tid ikke i nærværende fælles læringsrapport for de tretten kommuner.

Læringsrapport 2015

// Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og

Vesthimmerland kommuner

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Invitation til fremlæggelse af analyse af 210 folkeskolers læringsmiljø den 29. marts 2016, fra LSP

Forskellene på de deltagende kommuner kan ikke forklares af forskellen på

kommunernes socioøkonomiske indeks. Det tyder på, at en del af forklaringen

skal findes i forskelle mellem kommunernes skolekultur.

Man hører ofte det udsagn, at skolen og skolesystemet er et produkt af de bag-

vedliggende socioøkonomiske forhold, således at en skole eller et skolesystem i

et relativt fattigt område alt andet lige har dårligere resultater end en skole eller

et skolesystem i et relativt velhavende område. Vi har ikke i læringsrapporten

gennemført nogen systematisk analyse af korrelationer mellem socioøkonomi-

ske baggrundsvariable og pædagogiske resultater i skolerne og kommunerne,

men hvis man sammenligner den socioøkonomiske profil for de tretten kommu-

ner med de mange resultater angående elevernes læring, trivsel med videre,

fremgår det umiddelbart, at der ikke er nogen sammenhæng. Nogle af de kom-

muner, der scorer lavt med hensyn til trivsel og læring, ligger højt på det socio-

økonomiske indeks, mens omvendt nogle af de kommuner, der scorer højt med

hensyn til trivsel og læring, ligger lavt på det socioøkonomiske indeks. For andre

kommuner er tendensen sammenfaldende, når man sammenligner vurdering af

pædagogisk kvalitet og læringsudbytte med det socioøkonomiske indeks. Dette

tyder på, at der ikke er nogen entydig eller systematisk sammenhæng mellem på

den ene side uddannelses- og læringsresultater og på den anden side kommu-

nernes socioøkonomiske situation. Dette peger på, at forskellene mellem ele-

vernes trivsel og læring fra kommune til kommune i lige så høj grad skal forklares

af forskelle mellem kommunernes skole- og uddannelseskultur.

Kommunernes socioøkonomiske indeks: kommunespredning

Socioøkonomisk index

K 10

K 11

K 12

K 14

350

400

450

500

550

600

650

Socioøkonomisk index

Tekst til graf: Det socioøkonomiske indeks er et nøgletal, der måler kommunens

relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række socio-

Læringsrapport 2015

// Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og

Vesthimmerland kommuner

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Invitation til fremlæggelse af analyse af 210 folkeskolers læringsmiljø den 29. marts 2016, fra LSP

økonomiske kriterier, der indgår med forskellig vægt i beregningen. Det er krite-

rier som f.eks. ”Antal 20-59-årige uden beskæftigelse” og ”Antal psykiatriske pa-

tienter”. Den præcise definition kan findes i Social- og Indenrigsministeriets pub-

likation ”Kommunal Udligning og Generelle Tilskud 2008”. Vi har her omregnet

tallet til 500 point skalaen og spejlvendt den, således at kommuner med et rela-

tivt højt socioøkonomisk udgiftsbehov ligger lavt og omvendt.

Det socioøkonomiske indeks kan sammenlignes med mange resultater, hvor

kommunerne sammenlignes, men her er kun valgt to, nemlig elevernes trivsel i

0.-3. klasse og elevernes fagtrivsel i 4.-9. klasse.

Trivsel 0-3 kommunespredning

Trivsel 0-3

494

493

470

480

490

500

510

520

530

504

505

506

508

502

Trivsel 0-3

Gennemsnit

487

502

493

505

506

Tekst til graf: Variablen ”trivsel” er beregnet ud fra elevsvar på fem spørgsmål

om forskellige aspekter af trivsel. Eksempler på spørgsmål er:

”Jeg kan godt lide

at gå i skole”. ”Jeg har det godt i klassen”.

Læringsrapport 2015

// Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og

Vesthimmerland kommuner

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Invitation til fremlæggelse af analyse af 210 folkeskolers læringsmiljø den 29. marts 2016, fra LSP

Faglig trivsel 4.-9. klasse

Faglig trivsel 4-9

470

480

482

499

503

495

487

498

508

497

504

497

508

505

498

490

500

510

520

530

Faglig trivsel 4-9

Gennemsnit

Tekst til graf: ”Faglig trivsel” bygger på syv elevsvar inden for området, eksem-

pelvis:

”Jeg synes, det er vigtigt at gå i skole for at lære noget”

”Jeg kan godt

lide at læse”.

Vi har som sagt ikke gennemført en systematisk analyse af forholdet mellem so-

cioøkonomisk indeks og fx trivsel i 0.-3. klasse og fagtrivsel i 4.-9. klasse, men en

umiddelbar sammenligning mellem tabellerne viser som allerede nævnt, at nog-

le kommuner, der ligger højt i det socioøkonomiske indeks, scorer lavt med hen-

syn til trivsel og faglig trivsel (fx kommune 1 og kommune 8), mens omvendt

nogle kommuner, der ligger lavt i det socioøkonomiske indeks, scorer højt med

hensyn til trivsel og fagtrivsel (fx kommune 9). Andre kommuner ligger højt i det

socioøkonomiske indeks og også højt med hensyn til trivsel og faglig trivsel (fx

kommune 7).

Konklusion: Professionel dømmekraft

En af de vigtigste, men også en af de vanskeligste opgaver i samfundet, er den

som lærere, pædagoger og skoleledere varetager: I kraft af pædagogiske indsat-

ser at stimulere alle børn til at udvikle sig så godt som muligt fagligt, socialt og

personligt. I klassen og i andre sammenhænge skal der hele tiden træffes beslut-

ninger om, hvad det er mest hensigtsmæssigt at gøre. Her spiller den konkrete

situation og den enkelte lærers og pædagogs uddannelse, erfaringer og engage-

ment en stor rolle. Men indsatsen kan styrkes, hvis der er relevante data til rå-

dighed, for ved hjælp af disse data kan man skabe et endnu bedre grundlag for

intelligent problemløsning, for samarbejde mellem fagprofessionelle og for pro-

blembaseret og praksisnær kompetenceudvikling. Med adgang til valide og rele-

Læringsrapport 2015

// Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og

Vesthimmerland kommuner

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Invitation til fremlæggelse af analyse af 210 folkeskolers læringsmiljø den 29. marts 2016, fra LSP

vante data kan man styrke lærernes, pædagogernes og ledernes professionelle

dømmekraft (Qvortrup 2015).

Hensigten med datamaterialet og kvalitetsprofilerne, som er tilgængelige for alle

skoler og kommuner på Program For Læringsledelses portal, og med læringsrap-

porterne er at give alle, der har interesse for og indflydelse på den danske folke-

skole – forældre, politikere, lærere, pædagoger og skoleledere – det bedst muli-

ge grundlag for at styrke den pædagogiske og faglige indsats, blandt andet ved at

pege på de udfordringer, der findes. Som professor Thomas Nordahl fra Norge

har peget på, har vi brug for lærere, pædagoger og skoleledere, som ser den en-

kelte elev, etablerer en god relation til ham eller hende, og som har et moralsk

mål med og en emotionel tilknytning til deres arbejde. Brug af data betyder ikke,

at disse vigtige kvaliteter skal fjernes. Men data i form af kvalitetsprofiler og læ-

ringsrapporter kan bidrage til, at lærernes, pædagogernes og skoleledernes vur-

deringer opnår en højere grad af gyldighed, og at pædagogiske indsatser vælges

på et sikrere grundlag. Herigennem kan brugen af data øge sandsynligheden for,

at den enkelte elev udvikler sig godt fagligt, socialt og personligt og derigennem

realiserer sine muligheder (Nordahl 2015).

Læringsrapport 2015

// Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og

Vesthimmerland kommuner

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Invitation til fremlæggelse af analyse af 210 folkeskolers læringsmiljø den 29. marts 2016, fra LSP

Referencer

Mejding, J. og Rønberg, L. (2012):

PIRLS 2011. En international undersøgelse

om læsekompetencer i 4. klasse.

Aarhus: Aarhus Universitet, Institut for

uddannelse og pædagogik (DPU).

Nordahl, T. (2015):

Det ved vi om Datainformeret forbedringsarbejde i skolen.

Frederikshavn: Dafolo.

Qvortrup, L. (2012):

Den myndige lærer.

Dafolo, Frederikshavn.

Winter, S.C. og Nielsen, V.L.(red.)(2014):

Lærere, undervisning og elevpræsta-

tioner i folkeskolen.

SFI. 13:09.

Læringsrapport 2015

// Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted, Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og

Vesthimmerland kommuner

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Invitation til fremlæggelse af analyse af 210 folkeskolers læringsmiljø den 29. marts 2016, fra LSP

Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for læring og Filosofi,

Aalborg Universitet