BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Invitation til fremlæggelse af analyse af 210 folkeskolers læringsmiljø den 29. marts 2016, fra LSP

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 128
Offentligt

Læringsledelse

Invitation til fremlæggelse af resultaterne af

kortlægningsundersøgelsen 2015

Program for Læringsledelse gennemførte i efteråret 2015 en omfattende kortlægning af 210 sko-

lers læringsmiljø. Den 29. marts 2016 fremlægger programmet resultatet af det første års arbejde,

blandt andet med et enestående nærbillede af den danske folkeskole netop nu. Hvor lykkes indsat-

sen? Hvor er udfordringerne? Hvordan takler vi dem og kommer videre? Med 13 kommuner, knap

80.000 elever og ca. 10.000 fagprofessionelle repræsenterer programmet ca. 10 procent af den

danske folkeskole.

Nøglen til succes for folkeskolen er gode lærere, pædagoger og ledere, dvs. medarbejdere der har

kompetencer og ressourcer til at udøve professionel dømmekraft. Netop dette er omdrejnings-

punktet for Program for Læringsledelse, hvis grundprincip er, at professionel dømmekraft udøves

på basis af den bedst mulige viden om eleverne og undervisningen og ved hjælp af de stærkest mu-

lige professionelle kompetencer.

Visioner for folkeskolen

Program for Læringsledelse er et bud på fremtidens folkeskole. Her får alle med tilknytning til sko-

len adgang til data på en fælles digital portal og i læringsrapporter for alle de deltagende kommu-

ner. Her gennemføres der omfattende kompetenceudvikling på basis af de data, der er indsamlet.

Her identificeres der pædagogiske indsatser på grundlag af en præcis viden om, hvor skoen trykker.

Her samarbejdes der på tværs af skoler og kommuner ud fra princippet om, at skoler, der lykkes,

kan videregive deres metoder og erfaringer til andre skoler.

Inviterede

Inviterede til seminaret er skoleledere, kommunale chefer, ledere og politikere fra programmets 13

kommuner samt alle udefra, der er interesseret i at få taget temperaturen på dagens folkeskole:

Politikere, praktikere og uddannelsesjournalister. Der bliver som sagt præsenteret et nærbillede af

den danske folkeskole netop nu.

Tid og sted

29. marts kl.10-12

med efterfølgende reception kl.12-13

Auditoriet, Aalborg Universitet

A.C. Meyers Vænge 15

2450 København V

Tilmelding

Senest d. 16. marts 2016

Ingen deltagerafgift

Deltagelse efter "først-til-mølle"-princip

Tilmelding er bindende:

http://goo.gl/forms/Ftp6VYR9jW

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Invitation til fremlæggelse af analyse af 210 folkeskolers læringsmiljø den 29. marts 2016, fra LSP

Læringsledelse

PROGRAM FOR LÆRINGSLEDELSE:

FREMTIDENS FOLKESKOLE

Nøglen til succes for folkeskolen er gode lærere, pædagoger og ledere, dvs. medarbejdere der

har kompetencer og ressourcer til at udøve professionel dømmekraft. Netop dette er om-

drejningspunktet for Program for Læringsledelse, hvis grundprincip er, at professionel døm-

mekraft udøves på basis af den bedst mulige viden om eleverne og undervisningen og ved

hjælp af de stærkest mulige professionelle kompetencer.

Program for Læringsledelse er et bud på fremtidens folkeskole. Her får alle med tilknytning til

skolen adgang til data på en fælles digital portal og i læringsrapporter for alle de deltagende

kommuner. Her gennemføres der omfattende kompetenceudvikling på basis af de data, der

er indsamlet. Her identificeres der pædagogiske indsatser på grundlag af en præcis viden om,

hvor skoen trykker. Her samarbejdes der på tværs af skoler og kommuner ud fra princippet

om, at skoler, der lykkes, kan videregive deres metoder og erfaringer til andre skoler. I pro-

grammet deltager tretten kommuner med over 200 skoler og ca. 80.000 elever svarende til

ca. 10 procent af alle skoler og elever. Derigennem tegner Program for Læringsledelse et bil-

lede af hele den danske folkeskole. Programmet støttes af A. P. Møller fonden.

D. 29. marts 2016 kl. 10-13 fremlægger Program for Læringsledelse på et seminar i Køben-

havn sine visioner for folkeskolen og resultaterne af den første kortlægning, blandt andet

med et enestående nærbillede af den danske folkeskole netop nu. Hvor lykkes indsatsen?

Hvor er udfordringerne? Hvordan takler vi udfordringerne og kommer videre?

Resultater af den første kortlægning

De data, der er indsamlet, dokumenterer, at vi er på rette spor: Eleverne trives godt og er gla-

de for at gå i skole.



Vi har spurgt elever i 0.-3. klasse, om de godt kan lide at gå i skole. 28.084 (91 pro-

cent) har svaret. 18.940 (67 procent) er helt enige, kun 894 (3 procent) er helt ueni-

ge. 6894 er ”lidt enige”, 1356 ”lidt uenige”. På en skala fra 1 til 4 er gennemsnittet

3,56.

Vi har på samme måde spurgt elever i 4.-10. klasse, om de godt kan lide at gå i skole.

41.307 har svaret (91 procent). 18.118 (44 procent) er helt enige, kun 1317 (3 pro-

cent) er helt uenige. 17.830 er ”lidt enige”, 4042 ”lidt uenige”. På en skala fra 1 til 4

er gennemsnittet 3,28.



Men der er også en række udfordringer, som Program for Læringsledelse har identificeret, og

som vi vil arbejde på at takle gennem målrettede pædagogiske indsatser, kompetenceudvik-

ling og samarbejde mellem skoler og kommuner i programmet:



Elevernes vurdering af trivsel, undervisning og adfærd, elevernes vurdering af deres

egen indsats og lærernes vurdering af eleverne afhænger af forældrenes uddannel-

sesmæssige baggrund. Det er med andre ord ikke lykkedes at bryde den sociale arv.

Forældrenes vurdering af egen indsats i forhold til børnenes skolegang afhænger af

deres uddannelsesmæssige baggrund. Heller ikke her er det lykkedes at bryde den

sociale arv.



BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Invitation til fremlæggelse af analyse af 210 folkeskolers læringsmiljø den 29. marts 2016, fra LSP

Læringsledelse



Elevernes vurdering af trivsel og undervisning og lærernes vurdering af eleverne af-

hænger af elevernes køn. På de fleste områder klarer pigerne sig bedre end drenge-

ne.

Elevernes trivsel og læring og lærernes vurdering af eleverne afhænger af elevernes

etniske baggrund. På mange områder klarer elever med dansk etnisk baggrund sig

bedre end elever med anden etnisk baggrund. Men samtidig skal det tilføjes, at ele-

ver med anden etnisk baggrund er glade for at gå i skole. De trives, især i undervis-

ningen.

Ledelserne bruger mere tid på at opretholde en god atmosfære på skolen og på at

varetage administrative opgaver end på at følge lærernes implementering af skolens

uddannelsesmålsætninger i undervisningen og elevernes faglige fremgang. Tallene

viser imidlertid også, at der er et klart ønske om at prioritere de sidstnævnte opgaver

– de opgaver der handler om læringsledelse – højere.

Der er klare forskelle på de deltagende kommuner med hensyn til elevernes trivsel,

læring og vurdering af undervisningen, med hensyn til lærernes og pædagogernes

samarbejde og med hensyn til lærernes vurdering af eleverne. Der er med andre ord

klare geografiske forskelle i den danske folkeskole.

Forskellene på de deltagende kommuner kan ikke forklares af forskellen på kommu-

nernes socioøkonomiske indeks. Det tyder på, at en del af forklaringen skal findes i

forskelle mellem kommunernes skolekultur.



Næste skridt

Nu kender vi udfordringerne, og rundt i kommuner og skoler analyseres tallene og de mange

kvalitetsprofiler. De næste skridt er:



I foråret 2016 identificerer alle skoler og kommuner målrettede pædagogiske indsat-

ser og kompetenceprogrammer

Samtidig udarbejder Program for Læringsledelse 5-7 e-læringsforløb for lærere og

pædagoger, der er klar til 1. august 2016

Fra 1. august 2016 til 1. juni 2017 gennemfører alle skoler og kommuner de pædago-

giske indsatser og kompetenceprogrammer, de har besluttet lokalt.

Lige før eller efter julen 2016 mødes alle skoler til en ”best practice børs”. Kortlæg-

ningen viser, at der i alle kommuner er en eller flere skoler, som har haft succes med

særlige indsatser. Disse succeser deler vi på ”best practice børsen”

I september-oktober 2017 gentager vi kortlægningen. Herigennem kan vi dokumen-

tere, hvor indsatserne har båret frugt, og hvor vi skal sætte ind i løbet af det næste

skoleår.



BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 128: Invitation til fremlæggelse af analyse af 210 folkeskolers læringsmiljø den 29. marts 2016, fra LSP

Læringsledelse

BAGGRUND

Program for Læringsledelse

Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleud-

vikling (LSP) ved Aalborg Universitet og Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) har i

fællesskab skabt et skoleudviklingsprogram med titlen ”Program for læringsledelse – Forsk-

ningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling”. Partnerskabet bag programmet

repræsenterer med de tretten deltagende kommuner over 200 skoler (matrikler), knap

80.000 folkeskoleelever og ca. 10.000 fagprofessionelle (lærere, pædagoger, skoleledelse),

dvs. ca. ti procent af det samlede antal folkeskoler, fagprofessionelle, forældre og elever i

Danmark. De tretten kommuner er: Billund, Fredericia, Frederikssund, Haderslev, Hedensted,

Holbæk, Horsens, Kolding, Nordfyn, Roskilde, Svendborg, Thisted og Vesthimmerland. Pro-

grammet støttes af A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene For-

maal, i daglig tale A. P. Møller Fonden.

Mål og principper

Målet for programmet er, at de deltagende skoler efterlever skolereformens mål om, at de

skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan, at de skal mindske betydningen

af elevernes sociale baggrund i forhold til faglige resultater, og at de skal styrke tilliden til og

trivslen i folkeskolen gennem respekt for professionel viden og praksis. Om målet nås, afgøres

ved at sammenligne skolernes resultater ved projektstart, efter to år og ved projektets afslut-

ning efter fire år i forhold til en operationalisering af de tre mål. Det vigtigste virkemiddel er

”capacity building”, dvs. styrkelse af kommunernes, skolernes og medarbejdernes individuelle

og sociale kompetence. Derfor er den centrale indsats, at programmet gennem de fire år

gennemfører omfattende praksisbaserede kompetenceudviklingsforløb for alle de professio-

nelle deltagere med det formål at kvalificere skolernes pædagogiske praksis.

Grundlaget for at kunne sætte mål, vide om målene nås og identificere hensigtsmæssige pæ-

dagogiske indsatser og kompetenceudvikling, der er tæt knyttet til praksis, er den bedst muli-

ge viden om, hvad situationen på skolerne er: Hvad er elevernes læringsresultater? Trives de,

og udvikler de sig? Hvordan arbejder og samarbejder lærerne og pædagogerne? Hvordan pri-

oriterer ledelserne deres tid? Og hvordan vurderer forældrene deres egne muligheder for at

medvirke i børnenes udvikling? Derfor gennemfører programmet hvert andet år en stor data-

indsamling, hvor alle elever, klasselærere, forældre, lærere, pædagoger og skoleledere delta-

ger. Resultaterne gøres tilgængelige i form af kvalitetsprofiler for kommunerne, skolerne og

de enkelte klasser. Ligeledes analyseres de mange data, og resultatet præsenteres i form af

læringsrapporter. Der publiceres en rapport for hver enkelt kommune og en fællesrapport for

alle tretten kommuner. På basis af resultaterne kan man på skolerne i en dialog mellem ledel-

ser og medarbejdere vælge, hvilke pædagogiske indsatser man skal prioritere, og man kan

beslutte sig for, hvilke former for kompetenceudvikling der i særlig grad er brug for.

Læs mere

En mere detaljeret præsentation af Program for Læringsledelse og af den første kortlægning

finder man i Lars Qvortrup, Niels Egelund og Thomas Nordahl:

Læringsrapport 2015 – sam-

menfatning.

LSP, Aalborg Universitet 2016. Rapporten er vedhæftet denne invitation. Resulta-

ter fra rapporten må først offentliggøres d. 29. marts.