BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 125: Talepapir fra samrådet den 2. marts 2016 om ansøgninger om dispensation vedr. skoledagens længde, understøttende undervisning og faglig fordybelse, jf. BUU alm. del - samrådsspm. AA og AB, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 125
Offentligt

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Samråd i BUU om afslag på Frederiksberg Kommunes

ansøgning om kortere skoledage

Svar på samrådsspørgsmål AA og AB om afslag på Fre-

deriksberg Kommunes ansøgning om kortere skoledage

Børne- og Undervisningsudvalget

Ca. 10 minutter

Onsdag den 2. marts 2016, kl. 13.30-14-30, i FT, lokale

2-080.

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 125: Talepapir fra samrådet den 2. marts 2016 om ansøgninger om dispensation vedr. skoledagens længde, understøttende undervisning og faglig fordybelse, jf. BUU alm. del - samrådsspm. AA og AB, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Disposition

Indledning

Svar på spørgsmål AA

Svar på spørgsmål AB

Afrunding

1. Indledning



Tak for spørgsmålene.



Jeg vil besvare de to spørgsmål enkeltvis. Herefter kan vi tage en samlet debat.

2. Svar på spørgsmål AA



I forhold til spørgsmål AA, der henviser til den artikel, som spørgeren også lige

har redegjort for, kan jeg sige, at jeg står fuldt ud ved mine udtalelser i artiklen

i Folkeskolen om, at jeg vil se positivt på ansøgninger om lov til at fravige fol-

keskoleloven, hvis det sker som led i et pædagogisk forsøg på at udvikle vores

folkeskole.



I artiklen er jeg så også citeret for at sige, at ikke alle ønsker vil blive opfyldt,

og at det ikke er julemandens gavebod. Det står jeg også stadig ved. Og jeg sy-

nes, det er lidt vigtigt at sige, at man jo er nødt til at se tingene, også i denne

her artikel, i den sammenhæng, som de er sagt i. Jeg synes grundlæggende, at

vi skal have friheden og muligheden for at udvikle vores folkeskole og sikre, at

man lokalt som led i pædagogiske forsøg kan tage initiativer, der kan være med

til at inspirere og udvikle vores fælles folkeskole. Men det er klart, at der også

er nødt til at være en ramme, som man skal stå på mål for, hvorfor jeg også

sagde, at alle ønsker ikke vil blive opfyldt, for det er ikke julemandens gave-

bod.



I midten af december 2015 modtog jeg en ansøgning fra Frederiksberg Kom-

mune, hvori kommunen ansøgte om lov til at afkorte skoledagen ved at undla-

de at give eleverne understøttende undervisning og lektiehjælp og faglig fordy-

belse.



Kommunen ønskede først og fremmest en generel dispensation fra loven, og

hvis det ikke kunne gives, ønskede kommunen at få ordningen godkendt som

forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde.



Det er vigtigt at holde sig for øje, at folkeskoleloven alene kan fraviges, hvis

det sker som led i forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde, eller

hvis det sker for at bevare små skoler. Det fremgår af lovens § 55.



Der er derfor slet ikke hjemmel i folkeskoleloven til at give en generel dispen-

sation, så en kommune kan blive fritaget fra at skulle følge dele af loven. Der-

for kan jeg ikke imødekomme sådan en ansøgning som den fra Frederiksberg

Kommune.



Frederiksberg Kommunes alternative ønske om at få ordningen godkendt som

forsøg kunne jeg heller ikke godkende.



Det kunne jeg ikke, fordi ansøgningen simpelthen ikke indeholdt oplysninger,

der gav grund til at tro, at der reelt var tale om et forsøg, som kunne godkendes

i henhold til folkeskolelovens forsøgsbestemmelse i § 55.



Ifølge ansøgningen ønsker kommunen blot at afkorte skoledagen, så de frigiv-

ne midler – som vil være til overs, når udgiften til længere åbningstid i

SFO’erne er afholdt – kan bruges på noget, som skolebestyrelsen skal beslutte.



I øvrigt kan flere af de ønsker, Frederiksberg Kommune gav udtryk for i deres

ansøgning, allerede lade sig gøre inden for de gældende regler og kræver derfor

ikke, at loven fraviges som led i et forsøg. Det gælder eksempelvis at lægge

faglig fordybelse ind i timerne eller med § 16 b at konvertere understøttende

undervisning til to-voksen tilstedeværelse i fagtimerne.



Kommunen har i ansøgningen bl.a. foreslået, at skolebestyrelserne fx kan be-

slutte, at de frigivne ressourcer kan bruges til særlige initiativer med henblik på

at styrke inklusion og turboforløb.



Skoler kan allerede i dag inden for lovens rammer igangsætte initiativer med

henblik på at styrke inklusion eller turboforløb. Det vil fx kunne indgå i den

understøttende undervisning, som nogle kommuner allerede gør, inden for lo-

vens gældende rammer herfor.



Jeg har sidste efterår svaret på et spørgsmål fra udvalget om, hvorvidt man

kunne klumpe den faglige fordybelse, så man i stedet havde talent- og turbofor-

løb i samlede blokke. Det kan man inden for lovens gældende rammer.



Hvis Frederiksberg Kommune ønsker at give skolebestyrelserne større frihed

til at råde over en del af skolernes ressourcer, kan det også lade sig gøre inden

for de gældende regler.



Og så er der jo, som jeg nævnte før, mulighederne i § 16 b til at gøre skoleda-

gen kortere ved at konvertere noget af den understøttende undervisning til

yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser,

når det er pædagogisk begrundet.



Endelig fandt jeg det væsentligt, at der ikke var opbakning til ansøgningen

blandt skolebestyrelserne i kommunen.



Flere af skolebestyrelserne tilkendegav, at de var godt i gang med at implemen-

tere de nye elementer med understøttende undervisning og lektiehjælp og fag-

lig fordybelse, og skolebestyrelserne bad om ro til at fortsætte arbejdet.



Heller ikke den lokale lærerforening og det lokale medarbejderudvalg bakkede

op om ansøgningen.



Så man kan jo stille sig selv det spørgsmål, for hvis skyld Frederiksberg Kom-

mune ønskede de her ændringer?



Jeg ser fortsat – som jeg har gjort hele vejen igennem – positivt på de ansøg-

ninger om forsøg, som jeg har modtaget, eller som jeg måtte modtage. Men jeg

kan ikke godkende ansøgninger, som ikke indeholder et reelt ønske om at af-

prøve nye måder at gøre tingene på som led i et pædagogisk forsøg på at udvik-

le vores folkeskole til gavn for eleverne.



Ansøgninger, der har karakter af en spareøvelse, eller som afspejler et ønske

om at rulle folkeskolereformen tilbage, fordi man grundlæggende er IMOD re-

formen, dem ønsker jeg ikke at bakke op om. Jeg synes egentlig også, at jeg

har tilkendegivet i udvalget ad flere omgange, at jeg ikke opfatter de her så-

kaldte forsøg, som egentlig handler om, at man vil spare penge på folkeskole-

området, som noget, der grundlæggende har karakter af et pædagogisk udvik-

lingsarbejde

3. Svar på spørgsmål AB



Spørgsmål AB handler om, hvorvidt Viborg kan forvente at få en anden afgø-

relse end den, Frederiksberg har fået.



Som jeg sagde før, så vil jeg generelt se positivt på de ansøgninger om forsøg,

jeg måtte modtage.



Alle ansøgninger bliver vurderet individuelt på baggrund af indholdet i den en-

kelte ansøgning.



Hvis der skulle komme en ansøgning fra Viborg, vil den selvfølgelig også blive

behandlet og vurderet på baggrund af indholdet i den pågældende ansøgning.



Hvis Viborg Kommune skulle finde på at indsende en ansøgning, der er helt

identisk med den, som Frederiksberg Kommune har indsendt, så er det meget

svært at forestille sig, at vurderingen af ansøgningen vil kunne få et andet ud-

fald end det svar, der er givet til Frederiksberg Kommune. Det ville jo fore-

komme temmelig underligt, hvis to identiske ansøgninger blev behandlet for-

skelligt.



Det må være det, som den i spørgsmålet citerede unavngivne kilde i ministeriet

har givet udtryk for.



Jeg er i øvrigt som minister, og dermed øverste politiske ansvarlige på områ-

det, i min gode ret til også at inddrage ideologi i min vurdering af, hvilke for-

søg jeg ønsker at godkende på folkeskoleområdet. Naturligvis inden for lovens

rammer.



Forsøgsbestemmelsen er jo netop til for, at ministeren kan give kommunerne

mulighed for at afprøve nye områder og nye måder at gøre tingene på, så der

kan indhentes erfaringer med et særligt initiativ, inden man tager politisk stil-

ling til, om reglerne skal ændres til gavn for alle skolerne. Det har vi tidligere

set omkring modersmålsundervisning. Jeg har også taget initiativ til et ramme-

forsøg omkring konfirmationsforberedelse, hvor vi har oplevet, at en række

kommuner har haft svært ved at organisere tingene.



Jeg har indtil videre imødekommet 5 ansøgninger om enkeltstående forsøg, si-

den jeg tiltrådte som minister.



Der er tale om ansøgninger fra henholdsvis Lolland Kommune og Næstved

Kommune, som begge ønskede at gøre forsøg med at give standpunktskarakte-

rer i 7. klasse, en ansøgning fra Slagelse Kommune, som ønskede at gøre for-

søg med optagelseskrav til kunsttalentklasser i udskolingen, Odense Kommu-

ne, som fik forlænget et forsøg med fravigelse af reglerne om fælles ledelse,

samt Lyngby-Taarbæk Kommune, som ønskede at gøre forsøg med ét stort

skoledistrikt, alternativt op til tre distrikter, til kommunens i alt 9 skoler.



Jeg har blandt andet også givet afslag på en ansøgning fra Skive Kommune,

hvor man ønskede at indføre forældrebetaling for et måltid.

4. Afrunding



Afslutningsvist kan jeg egentlig bare gentage mine udtalelser fra artiklen fra

Folkeskolen.dk: Jeg vil se positivt på ansøgninger om at få lov til at fravige

folkeskoleloven, hvis det sker som led i et pædagogisk forsøg på at udvikle vo-

res folkeskole. Jeg ser ikke positivt på forslag, der egentlig handler om at spare

penge på vores folkeskoleområde, uden at det handler om egentlig udvikling af

området.



Men det er, som jeg også sagde i artiklen, ikke alle ønsker, der vil blive op-

fyldt, for det er ikke julemandens gavebod.



Der skal være tale om et reelt ønske om at udvikle folkeskolen, og ikke et øn-

ske om at skrue den udvikling tilbage, der er i god gænge ude på vores folke-

skoler.