BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 122: Talepapir fra samrådet den 23. februar 2016 om de nationale tests i folkeskolen, jf. BUU alm. del - samrådsspm. Æ, Ø og Å, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 122
Offentligt

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

Åbent samråd i BUU om de nationale test

Svar på samrådsspørgsmål Æ-Å om de nationale test

Børne- og Undervisningsudvalget

Ca. 10 minutter

Tirsdag den 23. februar 2016, ca. kl. 15.00, i FT, lokale 2-

080.

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 122: Talepapir fra samrådet den 23. februar 2016 om de nationale tests i folkeskolen, jf. BUU alm. del - samrådsspm. Æ, Ø og Å, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Disposition

Indledning

Svar på spørgsmål Æ

Svar på spørgsmål Ø

Svar på spørgsmål Å

1. Indledning



Udvalget har den 19. januar 2016 efter ønske fra Carolina Magdalene Maier

(ALT) stillet mig samrådsspørgsmålene Æ, Ø og Å om de nationale test i fol-

keskolen.



Jeg vil besvare de stillede spørgsmål enkeltvis, hvorefter vi kan tage en samlet

debat.

2. Svar på spørgsmål Æ



Spørgsmål Æ lyder:

”Vil ministeren kommentere kritikken af de nationale tests,

som fremgår af kronikken ’Nationale tests i skolen er ubrugelige’, der er bragt

på pol.dk den 18. januar 2016?”



De nationale test blev indført i 2006 sammen med en række andre initiativer og

med et bredt flertal i Folketinget med det formål at fremme evalueringskulturen

i folkeskolen, da flere undersøgelser viste, at Danmark sammenlignet med an-

dre lande havde en svag evalueringskultur. I foråret 2010 blev den første obli-

gatoriske testrunde gennemført med alle nuværende ti nationale test.



Jeg læser Jeppe Bundsgaards artikel sådan, at hans kritik går på en række over-

ordnede elementer, så som at testene måler det forkerte, der er risiko for, at un-

dervisningen målrettes testene (altså teaching to the test, som ordførerne også

nævner), det faglige indhold er forkert, og testene er udformet på en måde,

hvor resultaterne bliver for upræcise.



Hvis jeg skal tage de overordnede kritikpunkter hver for sig, og som jo også er

noget af det, som ordføreren uddyber i sin introduktion:



Så er det for det første spørgsmålet: Tester vi det rigtige?



De nationale test er jo adaptive, og dermed tilpasser de sig elevens niveau. Det

kan kun lade sig gøre, fordi testene er computerbaserede og ”selvrettende”.



Opgavebanken skal derfor både indeholde meget lette opgaver og meget svære

opgaver. Der er på nuværende tidspunkt over 7.000 opgaver i opgavebanken.



Det er ministeriets opgavekommissioner, det vil sige faglige eksperter – det

kan også være lærere og andre – og ikke embedsmændene, der udformer de

opgaver, som eleverne får. Opgaverne tager udgangspunkt i Fælles Mål.



Før opgaverne tages i brug, bliver de derudover afprøvet af ca. 700 elever for

at fastsætte sværhedsgraden. Sværhedsgraden er altså heller ikke noget, mini-

steriet vurderer.



Det er vigtigt at gøre sig klart, at en computerbaseret og selvrettende test ikke

er egnet til at teste alle områder af fagene. Det vil altid blive fokuseret. Og jeg

tror sådan set heller ikke, at der er nogen, der på noget tidspunkt har gjort sig

nogen tanker om, at de nationale tests skal kunne teste alt. Det kan de jo ikke.

Men det er et blandt andre evalueringsredskaber.



I Rambølls evaluering af testsystemet fra 2013 vurderede en række faglige ek-

sperter, at profilområderne (de tre dele, som hver test er delt op i) i store træk

var relevante for lærerne.



Evalueringen viste dog også, at matematiktesten kunne skrues anderledes

sammen, så der blev bedre sammenhæng til Fælles Mål. Og det var netop bag-

grunden for, at forligskredsen i 2014 blev enige om, at det ene profilområde i

matematik skulle udskiftes. Første del af den ændring er gennemført.



Og jeg kan jo høre, at noget af den kritik, som ordføreren fremfører, er kritik,

som bygger på evalueringsrapporten, og hvor der jo er taget konkrete initiativer

netop for at imødegå noget af den kritik, der blev rejst i evalueringsrapporten.



Og på den baggrund har jeg heller ikke grund til at tro, at testene ikke tester det

rigtige, som det er nu.



For det andet: Er der ikke en risiko for, at lærerne målretter undervisnin-

gen for meget mod testene?



Testene blev indført, fordi evalueringskulturen i folkeskolen skulle styrkes,

blandt andet ved at skabe refleksion og dialog om elevernes faglige niveau.



Og testene er jo kun ét redskab blandt flere i lærernes arbejde med deres elever.

Lærerne skal selvfølgelig bruge deres samlede viden i det pædagogiske arbejde

med eleverne. Og der er ingen tvivl om, at hvis et testresultat ikke passer med

lærerens øvrige viden om eleven, så skal læreren selvfølgelig tage udgangs-

punkt i sin samlede faglige vurdering og reflektere over resultatet. Men det er

helt naturligt, at der også undervises i de områder af fagene, der testes i. I og

med at de jo også bygger op til de generelle faglige mål.



Rambøll rapporten havde jo også en tilbagemelding fra lærerne i forhold til,

om de kunne anvende testene i deres arbejde, og der er der jo 58 % af lærerne,

der svarer, at de i temmelig høj grad eller i meget høj grad benytter testresulta-

terne til at få et overblik over klassens samlede niveau. Hvis man også tager

besvarelsen i nogen grad med, så er det 90 % af lærerne, der fra kategorien i

nogen grad over i temmelig høj grad til i meget høj grad siger, at de bruger te-

stene til at få et samlet overblik over klassens faglige niveau.



Og i forhold til den enkelte elev er der 87 procent af lærerne, som i nogen grad,

i temmelig høj grad og i meget høj grad føler, at testene kan være med til at gi-

ve dem et overblik over den enkelte elevs faglige niveau. Og jeg synes jo

egentlig også, at det siger noget om, hvad lærernes opfattelse er i forhold til de

nationale tests, om det er et redskab, man kan bruge i forhold til den samlede

evaluering af eleverne.



Er der denne her risiko for, at lærerne målretter undervisningen for meget mod

testene?



Altså, jeg synes jo, at både de besvarelser, som lærerne selv har givet i Ram-

bøll rapporten, men også det faktum, at vi har en meget stærk lærerstand i

Danmark, der sætter en ære i at give vores elever og vores børn den bedst mu-

lige undervisning, er et udgangspunkt, som netop gør, at jeg ikke har den opfat-

telse, at lærerne underviser i retning af, at man skal tage en test for testens

skyld, men at man bruger det som et evalueringsredskab blandt andre. Og der-

for mener jeg heller ikke, at man skal være så bange for, at lærerne planlægger

deres undervisning ud fra testene.



Jeg kan så høre, at det, ordføreren lidt siger, er, at det er skidt, hvis man får no-

get basal viden, og man som elev lærer noget udenad. Der tror jeg så grund-

læggende, at vi har en forskellig opfattelse af, hvad der også kan være relevan-

te kompetencer. Jeg tror fx at det er sundt, at man også fra elevernes side har

en forståelse for en basal viden, hvad end det er historisk viden, og at man kan

skelne mellem, hvornår middelalderen var i forhold til moderne tid, hvis man

skal tage en karikeret ting. Eller at man ved, hvad verberne er eller andre ting.

Altså der er jo basal viden, som i høj grad også gerne skal hænge ved. Og som

det vel heller ikke gør noget, at man på forskellig vis sikrer, at eleverne også

bliver fortrolige med.



Måler testene præcist nok?



Det gælder jo for de fleste typer af evaluering, at der altid vil være usikkerhed

forbundet med enhver form for pædagogisk testning. Lige præcis de nationale

test er lavet sådan, at vi faktisk er i stand til at måle den statistiske usikkerhed

meget præcist.



Da testsystemet blev udformet i sin tid, var ambitionen at etablere nogle test,

som var så præcise som muligt, og som kunne afvikles inden for en rimelig tid.

Resultaterne skulle meget gerne give så meget viden som muligt om elevernes

faglige niveau og fremdrift.



Jeg er enig i den afvejning, der blev foretaget. Altså at man højest skulle bruge

45 minutter pr. test. Noget af det, der fremgår af kronikken, er, at hvis man

brugte længere tid, så ville man måske kunne få et mere præcist resultat. Jeg

synes jo også, at der er en hensyntagen til, hvor lang tid man mener, at eleverne

skal bruge på en sådan test. Hvis man bliver testet i en lang række flere

spørgsmål, så er det klart, at den statistiske usikkerhed bliver minimeret, men

det vil jo altid være en afvejning af, om man synes, at elever også i indskolin-

gen skal sidde længere tid end 45 minutter med en sådan test, og om det nød-

vendigvis også vil være hensigtsmæssigt set i forhold til også at fastholde en

koncentration og en opmærksomhed omkring testen.



De højest 45 minutter per test er jo noget, vi har besluttet politisk – da de angår

én del af evalueringskulturen i folkeskolen og jo kun tester nogle områder i fa-

get.



En række andre forhold end den enkelte elevs faglighed kan påvirke testresul-

tatet. Det kan være elevens motivation, lærerens instruktion og tidspunktet på

dagen for testafviklingen. Men der kan ikke sættes tal på på samme måde som

for den statistiske usikkerhed vedr. det faglige. Og det er jo også et forhold,

man er nødt til at tage med, og som vi jo kender fra alle typer af evalueringer –

at der kan være udsving. Nogle dage er man mere motiveret end på andre dage

– det kan have en effekt i forhold til resultater.



Folkeskoleforligskredsen er løbende vendt tilbage til spørgsmålet om statistisk

usikkerhed. Senest i 2014, hvor der var enighed om at gennemføre initiativer til

at styrke den statistiske sikkerhed. De aftalte initiativer er gennemført.



Der har også været stillet § 20-spørgsmål til testresultaternes pålidelighed – se-

nest med spørgsmål S 111. Resultatet af det analysearbejde, som er omtalt i

svaret på spørgsmål S111, foreligger meget snart.



Derudover har jeg bedt ministeriet om at styrke dialogen med eksperterne om

de forskellige synspunkter og holdninger, der har været.

3. Svar på spørgsmål Ø



Spørgsmål Ø lyder:

”Planlægger ministeren på baggrund af kritikken at

igangsætte tiltag vedrørende de nationale tests, og vil ministeren i den forbin-

delse redegøre for, om ministeren planlægger at afskaffe eller revidere de na-

tionale tests?”



Testresultaterne kan åbne for en god dialog mellem lærere og forældre, mellem

lærere i deres team, mellem lærere og deres ledere, mellem skoleledere og for-

valtninger og mellem skoleledere, forvaltninger og staten om, hvordan vi kan

få en bedre folkeskole.



Jeg er tilhænger af, at vi har en stærk og god evalueringskultur i folkeskolen,

og jeg oplever også, at der bredt i forligskredsen er opbakning til, at vi har en

stærk evalueringskultur, herunder at de nationale test er en del af det.



Jeg har derfor ingen planer om at afskaffe de nationale test.



Men ministeriet er i øjeblikket blandt andet i gang med at se på, om vi kan gøre

det nemmere for lærerne at bruge resultaterne i testsystemet. Ministeriet ser på,

om information og vejledning om testene kan styrkes – selvfølgelig med re-

spekt for den lokale tilrettelæggelse af undervisningen.



Det samlede testsystem skal i øvrigt evalueres igen senest i 2018.

4. Svar på spørgsmål Å



Spørgsmål Å lyder:

”De nationale tests tilsigter at måle på kundskaber og

færdigheder i en række boglige fag. Hvordan vil ministeren sikre, at folkesko-

len lever op til de øvrige formål, som er angivet i folkeskolens formålspara-

graf, særligt at folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar,

rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre?”



Folkeskolen skal jo ikke bare uddanne fagligt stærke og dygtige elever. Skolen

skal også danne mennesker, der kan indgå og deltage aktivt i et demokratisk

samfund og leve et godt liv og få både den viden og de erfaringer og den dan-

nelse med, som sætter dem i stand til at leve det liv, som de har lyst til og øn-

sker.



De to formål hænger uløseligt sammen. Altså uddannelse og dannelse. Den vi-

den, eleverne får, skal spille sammen med deres personlighed, og de skal kunne

bruge den viden, de får i deres liv, i deres videre uddannelse og på et fremtidigt

arbejdsmarked.



Den danske folkeskole er, synes jeg, rigtig god til at forberede eleverne til del-

tagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og styre. Og

det synes jeg egentlig også, vi bliver bekræftet i, når vi ser vores sammenlig-

ninger i forhold til internationale undersøgelser, at vi er rigtig gode til også at

sikre, at eleverne bliver stærke på en række andre kompetencer end det, der

isoleret set handler om det faglige. Den danske folkeskole har en styrke på det

område. En styrke, som jeg synes, vi skal værne om. Samtidig er det en styrke,

som vi hverken kan eller må se adskilt fra skolens opgave med at uddanne fag-

ligt stærke og dygtige elever.



Derfor har vi brug for løbende at evaluere elevernes faglige udvikling, så der

kan sættes ind efter behov, fordi vi jo gerne skal have en skole, hvor de elever,

der i dag ikke får et tiltrækkeligt stærkt fagligt niveau, også kommer til at stå

fagligt bedre rustet.



Jeg ser ikke umiddelbart for mig, at testene vil være egnede til at dække alle

elementer i fagene eller i folkeskolens formålsparagraf. Det har jo heller aldrig

været meningen, at de nationale test skulle give et billede på den del



Folkeskolerne gør en kæmpe indsats for at leve op til formålet i folkeskolelo-

ven – både i fagene og samlet set. Det hverken kan eller skal reduceres til et

spørgsmål om kvaliteten af de nationale test.