BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Talepapir fra samrådet den 23. februar 2016 om besparelserne på de almene gymnasier (STX), jf. BUU alm. del - samrådsspm. T og U, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 121
Offentligt

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Åbent samråd om omprioriteringsbidraget på de almene

gymnasier (stx)

Svar på samrådsspørgsmål T og U

Børne- og Undervisningsudvalget

Ca. 5-7 minutter

Tirsdag den 23. februar 2016, kl. 14.00, i FT, vær. 2-080

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 121: Talepapir fra samrådet den 23. februar 2016 om besparelserne på de almene gymnasier (STX), jf. BUU alm. del - samrådsspm. T og U, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Disposition

1. En økonomisk nødvendighed

2. Tidligere regerings analyse af effektiviseringsmuligheder

3. Lokalt kendskab

1. En økonomisk nødvendighed



Udvalget har den 17. december 2015 efter ønske fra Pernille Schnoor (S) stillet

mig to spørgsmål – spørgsmål T og U – om omprioriteringsbidraget på de al-

mene gymnasier. Jeg vil tillade mig at besvare de to spørgsmål samlet.



Som det sikkert er spørgeren bekendt, så er det nu tredje gang, vi mødes for at

drøfte effektiviseringer på uddannelserne. Derfor vil meget af det diskuterede i

dag være en gentagelse af det, der er diskuteret i samråd tidligere.



Det er værd at bemærke, at Socialdemokraterne tidligere har været med til at

lave en politiaftale, som spørgeren også selv siger, hvor der findes penge, og

hvor der indføres et omprioriteringsbidrag på 2 pct. på gymnasierne og på ung-

domsuddannelserne helt generelt.



Det er også værd at bemærke, at Socialdemokraterne, da de var i regering, ikke

finansierede erhvervsuddannelsesreformen. Efterfølgende har vi i fællesskab

løftet den regning op og fundet finansieringen til den, inden for uddannelses-

området.



Socialdemokraterne har selv været med til at træffe nogle beslutninger, som alt

andet lige har nogle økonomiske konsekvenser for de institutioner, der så skal

være med til at finansiere den erhvervsuddannelsesreform, som den tidligere

regering ikke havde finansieret.



Selv om baggrunden for effektiviseringerne er velkendt for udvalget, vil jeg

kort ridse den op.



Regeringens kasseeftersyn viste et begrænset økonomisk råderum i statens fi-

nanser. Det skyldes i høj grad, at den tidligere regering har kørt økonomien til

kanten. Derfor er der behov for at prioritere og effektivisere.



Siden 2008 er udgifterne til ungdomsuddannelser samlet set steget med 4,5

mia. kr. fordi vi politisk har prioriteret uddannelse. Det vil vi fortsat gøre.



Store dele af den offentlige sektor har gennem en årrække holdt for med et år-

ligt bidrag til omprioritering på 2 procent. Andre kernevelfærdsområder har

dermed bidraget til det markante løft af uddannelsesområdet.



Med finansloven for 2016 udvides omprioriteringsbidraget til uddannelsesom-

rådet og de gymnasiale uddannelser.



Omprioriteringsbidraget er en del af

Aftalen om Politiet og Anklagemyndighe-

dens økonomi i 2016-1019,

som bl.a. Socialdemokraterne har været med til at

indgå sammen med regeringen og øvrige partier i blå blok.



Det er velkendt, at denne regering insisterer på, at vi både kan og skal blive

bedre til at løse opgaverne smartere og billigere i den offentlige sektor.



For når man får offentlige midler, er det altid en sund øvelse at vende dem en

ekstra gang og se, om de kan strækkes længere eller bruges mere hensigtsmæs-

sigt.



Det er på den baggrund, at vi skal se regeringens effektiviseringskrav. Det er

nemt at forfalde til rygmarvsreaktionen og forudse store forringelser af under-

visningskvaliteten – men det er også

for

nemt, for det handler jo i høj grad også

om, hvordan den enkelte ledelse og bestyrelse på institutionerne vælger at tage

hånd om de effektiviseringer, man skal igennem.

2. Tidligere regerings analyse af effektiviseringsmuligheder



Udover det begrænsede råderum i statens finanser så efterlod den tidligere re-

gering også en regning for reformen af erhvervsuddannelserne. Det er spørge-

ren formentlig bekendt med. De penge har vi skullet finde på de øvrige uddan-

nelser for at sikre finansiering af reformen



For at understøtte det arbejde gennemførte den tidligere regering en række ana-

lyser af mulighederne for effektivisering på institutionerne.



Analyserne af gymnasierne, VUC og erhvervsskolerne ser på indkøb, byg-

ningsdrift, administration og ledelse.



Analyserne viser, at der kan hentes betydelige besparelser på fx indkøb af

computere og telefoniabonnementer gennem tilgængelige indkøbsaftaler, mere

samarbejde om it- og administrationsopgaver og bedre bygningsdrift.



Den tidligere regerings analyse opgør det samlede potentiale for ungdomsud-

dannelserne til i størrelsesordenen 0,9 til 1,2 mia. kr. Heraf udgør effektivise-

ringspotentialet alene for de almene gymnasier ca. 300-400 mio. kr.



Alle forslag baserer sig på konkrete observationer af, hvad der allerede gøres

på de mest effektive institutioner. Der er altså ikke tale om forslag, der alene er

udtænkt bag et skrivebord.



De færdige rapporter, som den tidligere regering gennemførte, blev offentlig-

gjort i november sidste år. Tanken er, at de kan tjene som inspiration, når ledel-

serne lokalt skal indfri effektiviseringskravet.

3. Lokalt kendskab



Jeg har tidligere fremsendt lister til udvalget, hvoraf det fremgår, hvor store ef-

fektiviseringer hver enkelt institution skal realisere fra 2016-2019.



Jeg vil ikke angive, hvilke af forslagene der skal sættes i værk på den enkelte

skole. Den beslutning skal tages lokalt. Derfor vil jeg heller ikke opstille et

konkret eksempel, som der spørges til.



Ansvaret for at gennemføre effektiviseringerne ligger hos ledelserne på de en-

kelte institutioner. Det er dem, der med deres lokale kendskab skal organisere

arbejdet mest hensigtsmæssigt.



Ledelserne på gymnasierne kan blandt andet se på administrative arbejdsgange,

tilrettelæggelsen af arbejdet, undervisningens tilrettelæggelse, kapacitetsudnyt-

telser af bygninger, indkøb, digitalisering og meget mere.



Hvordan effektiviseringerne kommer til at virke, er endnu for tidligt at sige.

Det afhænger af, hvordan ledelserne lokalt udmønter det.



Jeg ved godt, at det ikke er nogen let øvelse, men jeg er sikker på, at vores dyg-

tige ledelser og vores stærke institutioner kan gøre det – også uden at forringe

uddannelsernes kvalitet for eleverne.



Derfor har jeg også fuld tiltro til, at man kan omprioritere og effektivisere,

uden at det går ud over kvaliteten.

