Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 119
Offentligt
1607356_0001.png
Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.stukuvm.dk
CVR nr.: 29634750
Undersøgelse af udsving i testresultater på Ørum Skole i Nord-
djurs Kommune
I oktober beskrev lærerforeningens fagblad Folkeskolen (nr. 18, 22. ok-
tober 2015), hvordan Ørum Skole i Norddjurs Kommune havde oplevet
betydelige udsving i resultaterne fra nationale test gennemført to gange
med kort tids mellemrum. Norddjurs Kommune har henvendt sig til
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. På den baggrund har ministeriet
undersøgt forløbet nærmere.
Der er tale om i alt 29 elever, som i efteråret 2014 gennemførte to frivil-
lige test i dansk, læsning målrettet 6. klasse med syv dages mellemrum.
Undersøgelsen viser, at udsvingene på Ørum Skole er større end på
landsplan og peger samtidig på forhold vedrørende elevernes testafvik-
ling, som kan have medført de store udsving.
For de 29 elever på Ørum Skole er forskellen mellem resultaterne for det
første og andet frivillige testforsøg i gennemsnit langt større, end de kan
forventes at være. Der kan være forskel i resultaterne for to test taget
med kort tids mellemrum, uanset om testen er it-baseret eller ej, og uan-
set om testen er adaptiv eller ej. I de fleste tilfælde vil en forskel kunne
tilskrives den almindelige statistiske usikkerhed, som er forbundet med
måling af elevers dygtighed. Resultaterne for ca. en tredjedel af de 29
elever på Ørum Skole varierer dog så meget, at forskellen må tilskrives
andre forhold end den statistiske usikkerhed. På landsplan var det kun
tilfældet for ca. 10 pct. af eleverne i efteråret 2014.
Forskellen i resultaterne fra første til andet forsøg kan til dels også opstå
ved, at eleven får forskelligartede opgaver i de to forsøg. Læreren kan se
elevens opgaveforløb i test- og prøvesystemet og afdække disse eventuel-
le forskelle.
26. februar 2016
Sags nr.:16/01803
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Orientering om analyse af pålideligheden i de nationale test i folkeskolen, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
I modsætning til eleverne på landsplan klarer de 29 elever på skolen sig
samlet set dårligere i det andet testforsøg end i det første. I gennemsnit
er deres samlede resultat 5 point lavere ved andet testforsøg, mens ele-
verne på landsplan bliver 5 point bedre.
Elevernes adfærd ændrer sig også en del mellem de to test. Gennemgan-
gen af elevernes testforløb viser, at en stor del af eleverne i andet forsøg
besvarer langt flere opgaver uden samtidig at anvende længere tid. I ele-
vernes andet forsøg besvares næsten 50 procent flere opgaver, end elever
på landsplan gør. For at opnå et sikkert testresultat i enhver form for test
er det vigtigt, at eleverne er koncentrerede og gør sig umage. Et så stort
merforbrug af opgaver indikerer, at elevernes testadfærd ikke har været
optimal.
Undersøgelsen indikerer, at en del af de elever, der har oplevet udsving i
resultaterne, udviser så forskellig testadfærd i de to test gennemført med
syv dages mellemrum, at deres resultater vanskeligt kan sammenlignes.
2