BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Talepapir fra samrådet den 2. februar 2016 om stigningen i antallet af pædagoger i undervisningstimerne, jf. BUU alm. del - samrådsspm. Q, R og S, fra ministeren for børn, undervisningog ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 115
Offentligt

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Åbent samråd den 2. februar 2016

Svar på følgende spørgsmål:

Spørgsmål Q:

”Hvad er ministerens holdning til, at antallet af pædagoger

i almene folkeskoler er mere end fordoblet efter folkeskolereformens

ikrafttræden, mens antallet af lærere er faldet?”

Der henvises til BUU

alm del – svar på spørgsmål 44.

Spørgsmål R:”Hvilke

konsekvenser mener ministeren, at den markante

stigning i antallet af pædagoger i undervisningstimerne har for elevernes

faglige udvikling?”

Der henvises til BUU alm del – svar på spørgsmål 44.

Spørgsmål S: ”Har

ministeren intentioner om at iværksætte initiativer,

der ændrer sammensætningen af undervisere, således at flere timer vare-

tages af undervisere med lærerkompetence?”

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

Børne- og Undervisningsudvalget

Ca. 15 minutter

Tirsdag den 2. februar 2016, kl. 15.00-16.00, i FT, lokale

2-080

BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 115: Talepapir fra samrådet den 2. februar 2016 om stigningen i antallet af pædagoger i undervisningstimerne, jf. BUU alm. del - samrådsspm. Q, R og S, fra ministeren for børn, undervisningog ligestilling

Disposition

Indledning

Svar på spørgsmål Q

Svar på spørgsmål R

Svar på spørgsmål S

1. Indledning



Udvalget har den 11. december 2015 efter ønske fra Merete Riisager (LA) stil-

let mig samrådsspørgsmålene Q, R og S om antallet af pædagoger i folkesko-

len. Jeg agter at svare på dem enkeltvis, hvorefter vi kan tage en samlet debat.

2. Svar på spørgsmål Q



Spørgsmål Q lyder:

”Hvad er ministerens holdning til, at antallet af pædago-

ger i almene folkeskoler er mere end fordoblet efter folkeskolereformens ikraft-

træden, mens antallet af lærere er faldet?”



Det er forudsat i folkeskolereformen, at der skal være flere pædagoger i skolen.

Derfor er mit umiddelbare svar på dette spørgsmål, at det er forventeligt, at

skolens personale er blevet udvidet med flere pædagoger. Det var sådan set en

del af aftalen.



Indførelsen af understøttende undervisning var en central del af folkeskolere-

formen. Og det blev i folkeskoleloven præciseret, at den understøttende under-

visning kan varetages af både lærere, pædagoger og af personale med andre re-

levante kvalifikationer.



Der er ikke lovgivet om det konkrete personaleomfang eller den konkrete per-

sonalesammensætning i den understøttende undervisning. Det er op til den en-

kelte kommune og den enkelte skole at vurdere, hvem der varetager denne

funktion bedst.



Folkeskolereformen forudsætter dog, at de ressourcer – bl.a. i form af pædago-

ger – som blev frigjort fra SFO’er mv. som følge af den længere skoledag –

indgår i skolen. Det var en del af kommuneaftalen for 2014.



I store træk er den samlede personaleudvikling i folkeskolen ikke overrasken-

de. En del af det reducerede antal lærere hænger sammen med elevtalsudvik-

lingen. Elevtallet er faldet med ca. 0,5 pct. fra før reformen til efter. Hertil

kommer, at pædagoger har overtaget en del stillinger.



Af mit svar på af 4. december 2015 på spørgsmål 44 fremgår udviklingen i det

pædagogiske personale fra skoleåret 2010/2011 til skoleåret 2014/2015.



Så jeg tror ikke, det kan komme bag på nogen, at der er kommet flere pædago-

ger ind i skolen, da det var forudsat i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen.

Herunder også at pædagogerne skal have fokus på bedre trivsel, som er noget

af det, der lægges særlig vægt på – bl.a. med de nationale trivselsmålinger. Der

er efter folkeskolereformen et øget fokus på ikke kun at skabe lærende miljøer,

men også miljøer, hvor eleverne trives bedre, fordi det også er væsentligt for

den faglige indlæring, at der eksisterer gode omsorgsfulde miljøer, hvor ele-

verne trives. Der er ingen tvivl om, at pædagogerne her spiller en rolle – ikke

mindst i forhold til indskolingen.

3. Svar på spørgsmål R



Spørgsmål R lyder:

”Hvilke konsekvenser mener ministeren, at den markante

stigning i antallet af pædagoger i undervisningstimerne har for elevernes fag-

lige udvikling?”



Det har som nævnt været et særskilt fokus i reformen, at andre personalegrup-

per end lærerne, herunder særligt pædagogerne, indgår i skolen.



Det er fortsat lærerne, der har ansvaret for undervisningen i folkeskolen, men

folkeskolereformen lægger op til øget samarbejde mellem lærere og pædago-

ger. Dette skyldes bl.a., at pædagogerne kan bidrage til at løfte en række cen-

trale opgaver i folkeskolen, såsom trivsel, styrkelse af inklusionsindsatsen, i

rollen som støttepersoner og for at bidrage til et bedre undervisningsmiljø i

form af eksempelvis øget ro og orden.



Det er altså ikke entydigt for at løfte elevernes faglige niveau, at pædagogerne

er inddraget i skolen. Det drejer sig også i høj grad om at bidrage til indfrielsen

af målet om at øge elevernes trivsel – og en række understøttende indsatser i

forhold til at øge elevernes læring.



Lærere og pædagoger har forskellige kernekompetencer, der supplerer hinan-

den. Lærerne er uddannet til at undervise og formidle et fag og ved, hvordan

forskellige elever lærer bedst. Pædagogerne er gode til at arbejde med fælles-

skaber og relationer og har et helhedsorienteret syn på barnet. Jeg er sikker på,

at blandingen af disse kompetencer er central, hvis vi skal skabe en stærk fol-

keskole.



Pædagogerne kan bl.a. bidrage til at styrke

trivslen

i skolen. Faktorer som gode

relationer til lærere og pædagoger og gode klasserelationer har betydning for

elevernes trivsel, og i mange tilfælde også for deres motivation og indlæring.

Det drejer sig bl.a. om, at de enkelte børn føler sig accepteret af lærerne, pæda-

gogerne og klassekammeraterne. Pædagoger har kompetencer til at arbejde

med disse relationer i skolen.



Der er vigtigt også at have fokus på elevernes

sociale kompetencer,

som bl.a.

er vigtige, hvis vi skal bryde negativ social arv. Her er elevernes selvkontrol,

deres tiltro til egne faglige evner, deres ihærdighed og vedholdenhed, deres ev-

ne til at søge og tilstræbe læring, indtil de behersker den, og de sociale kompe-

tencer vigtige egenskaber. Det er noget, som skolen skal være med til at danne

grundlag for, da folkeskolen ikke kun handler om faglig uddannelse, men også

om dannelse af eleverne. Skolen skal hjælpe eleverne med at blive bedre på en

række punkter, bl.a. på det at tilegne sig viden.



Pædagoger kan bidrage til og understøtte, at det enkelte barn kan komme ind i

læringsfællesskaberne og hjælpe eleverne med at skabe relationer til de øvrige

elever både i undervisningen og frikvarteret. Vi ved fra interview med elever,

der er skiftet fra et specialtilbud til den almindelige undervisning, at eleverne

oplever, at det har positiv betydning at have en voksen støtteperson, der er god

til at etablere en fast struktur eller sætte tydelige rammer for at facilitere, at

elever føler sig godt tilpas i det nye skolemiljø. Pædagoger kan også være

cen-

trale støttepersoner

som led i eksempelvis to-voksenordninger.



Som minister følger jeg pædagogernes rolle i skolen tæt gennem det samlede

evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen. På den bag-

grund må man sige, at det endnu ikke er muligt at drage sikre konklusioner om,

hvilken betydning pædagogernes nye rolle i folkeskolen har for elevernes fag-

lige udvikling og trivsel. KORA har dog – som led i følgeforskningsprogram-

met – udarbejdet en rapport om ”Pædagogiske medarbejderes oplevelser og er-

faringer i den nye folkeskole”. Resultaterne fra rapporter viser bl.a., at:



Pædagogerne oplever, at folkeskolereformen understøtter deres pædagogiske

kompetencer. De finder det motiverende at samarbejde med lærerne, ligesom

nogle pædagoger motiveres af muligheden for at indgå mere aktivt i børnenes

skoledag og hjælpe dem i den sammenhæng.



Samarbejdet mellem lærere og pædagoger kan også være svært. Det er også

noget af det, de første rapporter har peget på. Eksempelvis kan tid til sparring

og koordinering med lærerkollegerne være en udfordring. Det er uden tvivl no-

get af det, der kan forbedres, så vi sikrer, at samarbejdet netop bliver et sup-

plement af hinandens kompetencer, som kan være med til at styrke skolen.



Dog viser resultaterne også, at samarbejdet på de skoler, hvor ledelsen har ved-

taget principper for samarbejdet og afsat tid hertil, fungerer bedre.



Pædagogerne har særligt været udfordret af nye opgaver og manglende kompe-

tencer i forhold til disse opgaver.



Der er som bekendt afsat 1 mia. kr. til efteruddannelse af lærere og pædagoger

frem mod 2020. Samtidig har A.P. Møller Fonden også netop meldt ud, at den

vil støtte yderligere i forhold til pædagogernes efteruddannelse, fordi det er en

anden opgave, der skal løftes, når man befinder sig i skolesammenhæng, end

når man er i et fritids- eller dagtilbud.

4. Svar på spørgsmål S



Spørgsmål S lyder: ”Har

ministeren intentioner om at iværksætte initiativer,

der ændrer sammensætningen af undervisere, således at flere timer varetages

af undervisere med lærerkompetence?”



Jeg har ikke intentioner om at iværksætte initiativer, der ændrer sammensæt-

ningen af undervisere, så flere timer varetages af lærere. Det er de lokale for-

hold, der skal afgøre, hvem der skal ansættes, og hvem der skal varetage hvilke

opgaver.



Vi har allerede som et led i folkeskolereformen iværksat et omfattende initiativ

i form af målsætningen om fuld kompetencedækning. Det betyder bl.a. en om-

fattende efter- og videreuddannelsesindsats, som har til hensigt at sikre, at vo-

res elever faktisk undervises af uddannede lærere i de forskellige fag for netop

at styrke fagligheden i de enkelte fag og hos eleverne. Samtidig er der fokus

på, at pædagogerne kompetenceudvikles i forhold til deres nye rolle i folkesko-

len.



Pædagogerne er tiltænkt en anden rolle i skolen end lærerne. Jeg tror, det er

vigtigt at holde sig for øje, at det netop er forskellige roller. Der, hvor samar-

bejdet fungerer bedst, er også der, hvor man faktisk drager nytte af, at de for-

skellige kompetencer kan løfte forskellige opgaver.



Jeg vil gerne understrege, at antallet af pædagoger i folkeskolen ikke siger no-

get om, hvilke funktioner disse pædagoger varetager. Vi ved ikke, hvor mange

af pædagogerne der fungerer som ekstra voksne i timerne, hvor mange der er

knyttet til en elev med særlige behov, og hvor mange der er specialiserede i in-

klusionsindsatser eller arbejder målrettet med trivsel.



Det gør man til gengæld på den enkelte skole. Jeg har derfor tillid til, at man

her finder de rigtige voksne med de rigtige kompetencer til at løse de proble-

mer, man står overfor. Der er og bliver på den enkelte skole i den enkelte

kommune, at løsningerne skal findes. Denne lokale frihed er essentiel. Man

skal selvfølgelig ikke sætte en pædagog til at undervise i fransk eller fy-

sisk/kemi i 9. klasse. Men skal man sætte ind over for mobning eller have en

elev med særlige behov til at fungere i den samme 9. klasse, kan pædagogen

være et oplagt bud.



Det handler i høj grad om, at man lokalt sørger for, at de forskellige medarbej-

dere løfter de opgaver, som lige netop de er gode til. Det har jeg tiltro til, at

man gør bedre lokalt end gennem firkantede regler fra Christiansborg.