Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 11
Offentligt
1556285_0001.png
Kære medlemmer at folketingets uddannelsesudvalg
Som en af landet største social- og sundhedsskoler har SOSU Nord en meget stor interesse i at være en del
af at uddanne en velkvalificeret og efterspurgt arbejdskraft til brancheområderne inden for hele
velfærdssektoren.
Denne opgave har vi altid taget meget seriøst og gør det fortsat. Derfor tog vi allerede i 2009 en vigtig
beslutning da vi fik til opgave at implementere erhvervsuddannelsen ”pædagogisk assistent”. Fra start af
var der åbenbart nogle interessekonflikter omkring denne uddannelse og vi havde en oplevelse af, at den
blev ”skældt ud” og rygtet blev hurtigt, at ”de uddannes til ledighed og kan ikke bruges på
arbejdsmarkedet”. Beslutningen på SOSU Nord var derfor dengang, at vi skal levere en god vare til det
samfund vi servicere og det kan vi kun gøre ved at følge alle færdiguddannede pædagogiske assistenter og
på den måde være med til at kvalificere hvorvidt de får faglig relevant arbejde eller videreuddanner sig og
dette samtidig med den historiske og forskningsmæssige rammeforståelse, at det tager tid for en ny
uddannelse at etablere sig på et arbejdsmarked. For hvis eleverne ikke gør det skal vi være de første til at
råbe vagt i gevær.
Skolen har derfor siden de første dimittender blev færdige i 2011 løbende fulgt de udlærte pædagogiske
assistenter vedrørende deres beskæftigelses- og videreuddannelsessituation samt deres generelle
erfaringer med uddannelsen. Resultatet af dette kan I bl.a. finde i den vedhæftede dokument ”SOSU Nord
årgangsanalyse – status 2015”.
Som det fremgår af denne årgangsanalyse stiger beskæftigelsesfrekvensen hvert år og pt. er den på
74
%.
I 2014 lavede vi en éngangsanalyse af alle udlærte pædagogiske assistenter, hvor den samlede
beskæftigelsesfrekvens var på 48 %, 19 % var i gang med videreuddannelse og 13 % var arbejdssøgende.
Disse resultater blev til en flot folder, som ovenikøbet viser, at arbejdsmarkedet abosult ikke er udtømt for
denne faggruppe. Som det fremgår har flere af de pædagogiske assistenter fået job i andre ikke på forhånd
tænkte kategorier fx som aktivitetsmedhjælper på et hotel, støttepædagog på et asylcenter, vikar i et
autismecenter, hjemmevejleder i et bofællesskab og medarbejder i en forebyggelsesafdeling i en
kommune.
Derudover kan der ses en tydelig tendens til at man på social- og sundhedsområdet har en bevægelse hen
imod et behov for pædagogiske kompetencer fx at man har brug for at ansætte personale med
pædagogiske kompetencer på ældrecentre. Folderen kan læses her:
http://ipaper.ipapercms.dk/SOSUNORD/PAUfolder2014/
Derudover har alle 16 SOSU Skoler i DK netop gennemført en analyse af alle færdiguddannede pædagogisk
assistenter fra januar 2015 og denne analyse viser en beskæftigelsesfrekvens på
53
videreuddannelsesfrekvens på
17%
.
Yderligere kan jeg oplyse, at udover vores egne samt den landsdækkende undersøgelse er der lavet to
andre undersøgelser om PA’ernes beskæftigelse:
-
-
Professionshøjskolen UCC KBH lavede i 2013 en dimittendanalyse, som viste at
56 %
brugte
uddannelsen aktivt enten i beskæftigelse eller til videreuddannelse og 28 % var ledige
VIA lavede i 2014 også en dimittendanalyse, som viste at
69
videreuddannelse
%
og en
%
var i beskæftigelse og 14 % var i
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 11: Henvendelse af 14/10-15 fra Anja Jørgensen, direktør SOSU Nord om den pædagogiske assistentuddannelse
1556285_0002.png
Med alt beskedenhed er min vurdering, at disse elever klare sig utrolig flot. Og lad mig understrege at disse
tal ikke indeholder de mange pædagogiske assistenter, som er blevet udlært via GVU-vejen
(Grundlæggende Voksenuddannelse). Konkret har ikke færre end 192 ufaglærte gennemført uddannelsen
på SOSU Nord som et GVU-forløb, og her er beskæftigelsesgraden naturligvis endnu højere end på det
ordinære uddannelsesforløb som pædagogisk assistent.
De pædagogiske assistenter spiller en vigtig rolle i at sikre et kompetenceløft på det pædagogiske område
fx for dagplejere og pædagogmedhjælpere. Opgaverne i de pædagogiske institutioner er efterhånden så
komplekse, at personalet må have en faglig uddannelse. Og ser man på hele den digitale udvikling er
kravene også stigende og det gælder særligt ift. velfærdteknologi som i stor grad er i spil inden for
handicapområdet.
På trods af disse flotte beskæftigelses- og videreuddannelsestal oplever jeg desværre fortsat falske rygter
om uddannelsen og som det fremgår af de vedhæftede artikler har vi i det Nordjyske landskab netop haft
en debat i pressen, hvor der politisk pludselig bliver sået tvivl om vores undersøgelsesresultater.
Jeg ønsker med denne mail at sikre, at samtlige medlemmer i folketingets uddannelsesudvalg får flere
vinkler på uddannelsen som pædagogisk assistent.
Ønskes der nærmere redegørelse for enten undersøgelsesmetoden eller resultaterne er man meget
velkommen til at kontakte mig.
Med venlig hilsen
Anja Jørgensen
Direktør, Ph.d.
Telefon: +45 31647111
E-Mail:
[email protected]
På Sporet 8A, 9000 Aalborg | Tlf. +45 72 21 81 00
EAN: 57 98 000 55 80 38 | CVR: 29 55 31 65
www.sosunord.dk |
[email protected]
| www.sosunord.dk/futurelab |
[email protected]