Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 102
Offentligt
TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
Anledning
Titel
Målgruppe
Arrangør
Taletid
Tid og sted
Åbent samråd
Svar på spørgsmål P
Børne- og Undervisningsudvalget
Børne- og Undervisningsudvalget
Ca. 10 min.
Tirsdag den 2. februar 2016 i FT, lokale 2-080.
1
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Talepapir fra samråd den 2/2-16 om hvad ministeren holdning er til de frie grundskolers manglende deltagelse i arbejdet med at løse inklusionsopgaven, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1597081_0002.png
Disposition
1. Indledning
2. Svar på samrådsspørgsmål P
1. Indledning
Udvalget har stillet mig et spørgsmål, som jeg ikke vil læse op, fordi spørgeren
nu har motiveret det. Så skal vi ikke gå direkte til besvarelsen.
2. Svar på samrådsspørgsmål P
Jeg tænkte, at jeg egentlig indledningsvist ville slå fast, at regeringens mål er
overordnet, at sikre at elever med særlige behov også har et frit skolevalg.
Derfor har vi i regeringsgrundlaget indskrevet, at elever med særlige behov skal
have bedre mulighed for at vælge en fri grundskole.
Som det sikkert også er mange bekendt, så var der også i sidste folketingssamling
før valget et fælles beslutningsforslag fra de blå partier, som netop understregede
behovet for, at der også var fokus på at sikre, at elever med særlige behov kan ha-
ve det frie valg.
Hvis vi tager det konkrete spørgsmål og dermed også rapporten fra EVA, som der
henvises til, så er den udarbejdet for at belyse virkningerne af, at man fra skoleåret
2013/14 omlagde tilskuddene til elever med behov for støtte i under 9 timer ugent-
ligt på de frie grundskoler. Det skete som konsekvens af, at der blev indført et nyt
specialundervisningsbegreb, hvor specialundervisning alene omfatter elever med
behov for støtte i mindst 9 timer ugentligt.
Der blev med virkning fra skoleåret 2013/14 vedtaget en midlertidig støtteordning
til inklusion på de frie grundskoler, som skulle sikre, at skolerne fik tid til at til-
passe sig det nye specialundervisningsbegreb.
2
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Talepapir fra samråd den 2/2-16 om hvad ministeren holdning er til de frie grundskolers manglende deltagelse i arbejdet med at løse inklusionsopgaven, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
EVA’s rapport omhandler, hvordan de frie grundskoler har oplevet de nye til-
skudsregler, men også de frie grundskolers generelle arbejde med inklusion, her-
under de variationer, der eksisterer i omfang, tilgange mv. mellem skolerne.
EVA’s rapport fokuserer på elever med særlige behov med et støttebehov på un-
der 9 timer ugentligt, svarende til 12 lektioner som det omtales i EVA’s rapport.
Dvs. elever, som ikke er omfattet af reglerne om tilskudsordningen for specialun-
dervisning.
Rapporten viser, at flere frie grundskoler har en stor andel af elever med særlige
behov. F.eks. har knap halvdelen af skolerne mindst 10 pct. elever med særlige
behov.
Rapporten viser også, at andelen af elever, der modtager supplerende undervisning
eller anden faglig støtte, varierer med skolestørrelse. Jo større skolen er, jo mindre
er andelen af elever, der modtager supplerende undervisning eller anden faglig
støtte.
Det fremgår desuden af EVA’s rapport, at 2/3 af de frie grundskoler inden for de
seneste 2 år har sagt nej til at optage elever med særlige behov. Dette tal omfatter
både elever med behov for specialundervisning svarende til støtte i mindst 9
ugentlige timer samt elever med behov for støtte under 9 timer ugentligt.
Der kan i nogle tilfælde også være gode grunde til at sige nej til et barn med et
særligt behov, f.eks. hvis barnet har brug for et særligt specialundervisningstilbud
på en specialskole, som en fri grundskole ikke har mulighed for at tilbyde.
De frie grundskoler peger på økonomi og manglende kompetencer som årsag til,
at de har undladt at optage elever med særlige behov.
Derudover har 46 pct. af de frie grundskoler i samme periode opsagt samarbejdet
med elever med særlige behov.
Det er væsentligt for regeringen, at de frie grundskoler tager deres del af ansvaret i
forhold til at løse inklusionsopgaven.
Vi ser i den forbindelse gerne, at de frie grundskoler også økonomisk er i stand til
at løfte en større del af inklusionsansvaret, fordi rapporten jo peger på, at økonomi
3
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Talepapir fra samråd den 2/2-16 om hvad ministeren holdning er til de frie grundskolers manglende deltagelse i arbejdet med at løse inklusionsopgaven, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
er en af årsagerne til, at man nogle steder ikke har haft den økonomiske ballast,
der også skal til for at løfte en yderligere inklusionsopgave.
Som en del af løsningen har vi, som spørgeren også nævner, forhøjet tilskudspro-
centen til de frie grundskoler fra 71 til 73 procent fra 2016 og frem sammen med
finanslovsaftalepartierne.
Ved at styrke økonomien giver vi de frie grundskoler mulighed for at løfte en stør-
re del af inklusionsansvaret. Jeg tror ikke, at der kan være tvivl om, at det netop
også er det, som skolerne selv har peget på, at større økonomisk tilskud også vil
gøre dem i stand til at løfte nogle opgaver, som man ellers ikke vil være i stand til
at løfte.
Derudover har vi på finansloven for 2016 forhøjet puljen til specialundervisning,
som afsættes af driftstilskuddet til de frie grundskoler. Puljen er forhøjet med 60
mio. kr., eller godt 40 pct. sammenlignet med 2015. Det sikrer en væsentlig højere
dækningsgrad for skolernes udgift til specialundervisning.
For elever med støttebehov under 9 timer ugentligt vil vi se på, hvordan vi i højere
grad kan sikre, at de elever i højere grad får et friere skolevalg.
Det hænger naturligt sammen med, at den midlertidige støtteordning til inklusion
til de frie grundskoler ophører ved udgangen af 2016. Vi skal derfor også i år tage
stilling til en model for en støtteordning til inklusion fra 2017 og frem.
Vi har jo tradition for at drøfte ændringer i de frie grundskolers tilskudsvilkår med
skoleforeningerne for de frie grundskoler. Og det tænker jeg også skal være frem-
gangsmåden i den sag, der er i forhold til et nyt støttesystem.
Derfor vil ministeriet også snart indlede drøftelser med skoleforeninger om, hvor-
dan en støtteordning til inklusion kan se ud fra 2017 og frem, herunder hvordan en
sådan støtteordning kan sikre, at denne elevgruppe i højere grad får et friere sko-
levalg. Og sådan at man også kan imødekomme nogle af de bekymringer som sko-
lerne har, og som fremgår af EVA’s rapport.
4
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 102: Talepapir fra samråd den 2/2-16 om hvad ministeren holdning er til de frie grundskolers manglende deltagelse i arbejdet med at løse inklusionsopgaven, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
For at opsummere kan jeg sige kort, at regeringen er af den opfattelse, at de frie
grundskoler og de private skoler grundlæggende løfter en del af inklusionsansva-
ret. Nogen af dem også i et højere omfang end de nærliggende folkeskoler gør.
Der er, ligesom der er på folkeskoleområdet, en meget stor forskel på, hvordan og
i hvor stort omfang man løfter den fælles opgave, der også ligger i at sørge for at
børn med særlige behov har et godt skoletilbud.
5