December
2015
Fejlagtig omregning af karakterer
skaber problemer for studerende
International Baccalaureate,
bedre kendt blot som IB, er verden
over anerkendt som én af de bedste og mest krævende
ungdomsuddannelser med et højt fagligt niveau.
Dette er desværre ikke tilfældet i Danmark, hvor IB-studenter må
acceptere en fejlagtig omregning af deres gennemsnit, når de
søger ind på en dansk videregående uddannelse.
Foreningen af IB-skoler i Danmark anbefaler derfor en reform af
denne omregning og ønsker at fremlægge to modeller til, hvordan
problemerne kan løses.
IB Diploma
er et internationalt orienteret alternativ til de almindelige
danske gymnasiale uddannelser såsom STX, HF, HHX og HTX.
Ungdomsuddannelsen tilbydes 16 forskellige steder i Danmark og på
verdensplan findes der over 2500 skoler, der tilbyder IB Diploma på
gymnasieniveau.
Uddannelsen er bredt anerkendt for dens solide faglige ballast, krævende
niveau og det globale udsyn. Generelt hersker der stor respekt om et IB
Diploma. Et tegn på de høje krav, der stilles, er beståelsesprocenten, som
i 2013 lå på 79 %, imens den for en dansk STX lå på 95 %.
Et IB Diploma er adgangsgivende til de mest prestigefyldte
uddannelsessteder i verden. Men hvis man ønsker at læse en
videregående uddannelse i Danmark, står man i den ulogiske situation, at
man er dårligere stillet end en typisk dansk studentereksamen.
Selvom uddannelsen formelt set er ligestillet med en dansk
studentereksamen, findes en række hindringer i det danske system, der
1/5