Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 101
Offentligt
1596555_0001.png
Foretræde  for  Børne-­‐‑  og  
Undervisningsudvalget  d.  
9.  februar  
 
 
 
Formand  for  IB-­‐‑foreningen  
Momme  Mailund
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Materiale og præsentationer fra IB-foreningen ved foretræde for udvalget tirsdag den 9. februar 2016
1596555_0002.png
Hvad  er  IB?
• 
IB-uddannelsen er et internationalt orienteret alternativ til de
almindelige danske gymnasiale uddannelser såsom STX, HF,
HHX og HTX.
• 
Ungdomsuddannelsen tilbydes 16 forskellige steder i Danmark
og på verdensplan findes der over 2500 skoler, der tilbyder IB
Diploma på gymnasieniveau.
• 
Uddannelsen er bredt anerkendt for dens solide faglige
ballast, krævende niveau og det globale udsyn.
• 
Et tegn på de høje krav, der stilles, er beståelsesprocenten,
som i 2013 lå på 79 % for et IB Diploma, imens den for en dansk
STX lå på 95 %.
• 
I Danmark søges en IB-uddannelse af udenlandske unge, hvis
forældre arbejder i Danmark og danske unge, som har gået i
skole i udlandet, samt danske unge, der ønsker IB-
uddannelsen frem for en dansk gymnasial uddannelse.
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Materiale og præsentationer fra IB-foreningen ved foretræde for udvalget tirsdag den 9. februar 2016
1596555_0003.png
Uddannelsens  opbygning
• 
IB-uddannelsen indeholder 6 faggrupper:
modersmålssprog, fremmedsprog,
samfundsorienterende fag, naturvidenskab, matematik
samt forskellige valgfag, herunder kreative fag.
• 
Elever skal vælge ét fag fra hver af grupperne.
• 
Tre til fire fag er undervist på Higher Level, og to til tre fag
er undervist på Standard Level, som svarer til henholdsvis
A- og B-niveau på danske uddannelser.
• 
Derudover skal eleverne deltage i et kursus i
videnskabsteori (Theory of Knowledge), og de skal
udarbejde en større skriftlig opgave (Extended Essay).
Endelig skal eleverne deltage i forskellige kreative og
sociale aktiviteter nogle timer hver uge (Creativity,
Action, Service).
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Materiale og præsentationer fra IB-foreningen ved foretræde for udvalget tirsdag den 9. februar 2016
1596555_0004.png
IB’s  karakterskala
• 
På IB gives karakterer som et antal
point fra 1 til 7, hvor 7 er højest.
• 
Dette gælder for de 6 fag, imens
Theory of Knowledge og Extended
Essay kan bidrage med op til 3
point.
• 
De forskellige point omregnes
enkeltstående til 7-trinsskalaen som
vist i tabellen.
• 
Som det ses, er der ingen pendant
til det danske 4-tal.
IB
1
2
3
4
5
6
7
7-­‐‑trinsskala
0
0
02
7
7
10
12
BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Materiale og præsentationer fra IB-foreningen ved foretræde for udvalget tirsdag den 9. februar 2016
1596555_0005.png
 
Omregning  af  gennemsnit
• 
Et karaktergennemsnit på et IB Diploma er en pointsum af
point givet i alle fag samt Theory of Knowledge og Extended
Essay.
• 
Den maksimale sum er 45, og den nødvendige sum for at
bestå er 24 point.
• 
For at opnå mindst 24 point i 6 fag, skal man opnå mindst 4
point i hvert fag.
• 
4 point omregnes imidlertid 7 på 7-trinsskalaen, imens
omregningsskalaen som set nedenfor omregner 24 point til et
gennemsnit på 2,7 på 7-trinsskalaen.
IB
24
2,7
25
3,3
26
3,8
27
4,3
28
4,9
29
5,5
30
6,0
31
6,6
32
7,1
33
7,6
34
8
35
8,5
36
9,0
37
9,4
38
9,8
39
10,2
40
10,6
41
10,9
42
11,2
43
11,5
44
11,9
45
12,7
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Materiale og præsentationer fra IB-foreningen ved foretræde for udvalget tirsdag den 9. februar 2016
1596555_0006.png
Problemet
• 
Problemet er med andre ord, at omregningen ingenlunde svarer
til det reelle faglige niveau.
• 
Gennemsnittet for en IB-student er 29 point og gennemsnittet for
en dansk STX’er var i 2014 på 7,2. Men 29 point fra IB bliver kun
omregnet til et gennemsnit på 5,5 på ministeriets skala.
• 
15 % af alle STX-studenter i 2013 fik et gennemsnit på 10 eller
mere, imens kun 10,8 % af IB-studenter fik de 39 point eller flere,
som ministeriets skala kræver for at få det omregnet til et
gennemsnit på over 10.
IB
24
2,7
25
3,3
26
3,8
27
4,3
28
4,9
29
5,5
30
6,0
31
6,6
32
7,1
33
7,6
34
8
35
8,5
36
9,0
37
9,4
38
9,8
39
10,2
40
10,6
41
10,9
42
11,2
43
11,5
44
11,9
45
12,7
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Materiale og præsentationer fra IB-foreningen ved foretræde for udvalget tirsdag den 9. februar 2016
1596555_0007.png
Problemet
“Det er i Danmark, jeg gerne vil
være og give tilbage til det
samfund, der har givet mig så
meget, men
det er unægteligt lidt svært ikke at
se rødt, når barriererne for at komme
tilbage til Danmark er så store. Jeg
føler mig ikke helt velkommen."
IB-student, USA, 21 år.
“Jeg finder det bekymrende, at danske
familier, som drager udenlands for en
periode med deres børn og sørger for,
at de får en god, international
anerkendt uddannelse som IB
programmet risikerer, at deres børn
vender tilbage som
andenrangsstuderende med
svækkede muligheder p.g.a. et unfair
konverteringssystem samt mangelende
anerkendelse af det akademiske
niveau i IB-programmet.  Som eksempel
har PISA-tests på min søns
internationale skole med IB-program
endt på et væsentligt højere niveau
end det danske gennemsnit.”
 
Lars Kristensen, Singapore.
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Materiale og præsentationer fra IB-foreningen ved foretræde for udvalget tirsdag den 9. februar 2016
1596555_0008.png
Løsninger
Den norske model
• 
Det første forslag er inspireret af den norske omregningsmodel.
Den danske skala starter ved 24 point, da det er minimum for
at bestå, imens man i Norge starter ved 20 point. Dette gør
man i anerkendelse af det højere faglige niveau og den deraf
følgende lavere beståelsesprocent end den almene
ungdomsuddannelse. Det medfører også, at både 43, 44 og
45 point omregnes til det højest mulige gennemsnit i Norge –
som ikke opererer med karakterbonus på samme måde som i
Danmark.
• 
Konkret betyder det, at IB-point vil kunne omregnes til et
gennemsnit, der mere korrekt afspejler det faktiske niveau for
en IB-student.
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Materiale og præsentationer fra IB-foreningen ved foretræde for udvalget tirsdag den 9. februar 2016
1596555_0009.png
Løsninger
HF-modellen
• 
Løsningsforslag nummer to tager udgangspunkt i en sammenligning
med HF-uddannelsen, som i struktur minder mere om IB i forhold til
eks. STX. Begge uddannelser giver karakterer på baggrund af de
endelige eksamenspræstationer, og begge uddannelser består af få
fag. Den strukturelle lighed mellem de to ungdomsuddannelser er
altså betydelig.
• 
Et eksamensgennemsnit på 02 er kravet for at bestå HF, mens det
tilsvarende pointtal på 18 ikke er nok til at bestå IB. Det kræver en
total pointsum på 24 at bestå IB. Dette svarer til gennemsnitligt at
opnå 4 point i hvert fag. Som tidligere nævnt svarer 4 point til 7,
hvorfor 24 burde omregnes til et gennemsnit på 7.
• 
Et bestået IB Diploma med 24 point burde derfor efter denne model
omregnes til det, der svarer til et HF-gennemsnit på 7. Og de
følgende højere pointsum med tilsvarende progression som med HF-
gennemsnit.
 
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Materiale og præsentationer fra IB-foreningen ved foretræde for udvalget tirsdag den 9. februar 2016
1596555_0010.png
Løsninger
• 
Den norske model
har den fordel, at der ikke er behov for at
ændre andet end det numeriske udgangspunkt for den
nuværende måde at omregne gennemsnit på.
• 
HF-modellen
har den fordel, at omregningen via denne
metode vil være mere strukturelt sammenlignelig.
• 
Uanset hvilken af de to modeller, der vælges, er det et
afgørende skridt mod en eliminering af problemerne med
omregningen til 7-trinsskalaen. Mulighederne for at tiltrække
og fastholde ambitiøse unge i det danske system forbedres
markant, og globaliseringen bifaldes.
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 101: Materiale og præsentationer fra IB-foreningen ved foretræde for udvalget tirsdag den 9. februar 2016
1596555_0011.png
Spørgsmål