Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
BUU Alm.del Bilag 100
Offentligt
1595842_0001.png
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2016
Uddannelse
Den 2. februar 2016
Punkt 1: Rådsresolution om fremme af socioøkonomisk udvikling og inkludering i EU gennem
uddannelse: uddannelsesområdets bidrag til det europæiske semester 2016
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 2)
Punkt 2: At forbinde uddannelse, arbejdsmarkedet og samfundet: På vej mod en dagsorden for
nye færdigheder i Europa
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 7)
Punkt 3: Fremme af medborgerskab og grundlæggende værdier gennem uddannelse
- KOM-dokument foreligger ikke
- udveksling af synspunkter
(s. 9)
1
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 100: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2016, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Punkt 1: Rådsresolution om fremme af socioøkonomisk udvikling og inkludering i EU
gennem uddannelse: uddannelsesområdets bidrag til det europæiske semester 2016.
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resumé:
Det nederlandske formandskab har fremlagt et udkast til rådsresolution, der skal fungere som
uddannelsesområdets bidrag til det europæiske semester 2016. Udkastet omhandler således, hvordan styrket
fokus på færdigheder, kompetencer og viden kan bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse i Europa, mindske
ubalancer og bidrage til social inkludering, og hvordan medlemsstaterne kan bidrage hertil. Endelig inviteres
Kommissionen til at præsentere en dagsorden for nye færdigheder i Europa i maj 2016.
2. Baggrund
Baggrunden for rådsresolutionen er uddannelsesområdets rolle i det europæiske semester og de
udfordringer, der eksisterer i forhold til at matche arbejdsstyrkens færdigheder og kompetencer
med arbejdsmarkedets behov, hvilket bidrager til at skabe ubalancer i EU. Udfordringerne er
blandt andet en for stor andel af borgere, der ikke lever op til et minimumsniveau af
uddannelse, både i forhold til tidligt uddannelsesfrafald og ringe grundlæggende færdigheder.
Ligeledes udgør den nuværende flygtningekrise en udfordring for de europæiske samfund og
deres uddannelsessystemer, ligesom truslerne fra stigende radikalisering skaber fokus på
uddannelsesområdets bidrag til social inkludering.
3. Formål og indhold
Det nederlandske formandskab har fremlagt et udkast til rådsresolution, der har til formål at
fremhæve uddannelsesområdets bidrag til det europæiske semester og dermed til vækst,
innovation og beskæftigelse, samt udgøre undervisningsministrenes bidrag til Det Europæiske
Råds møde i marts 2016.
Rådsresolutionens budskab til Det Europæiske Råd er, at der er brug for målrettede
uddannelsesreformer med henblik på at forbedre deres performance i forhold til læringsudbytte
som en del af den overordnede indsats for at genetablere job og bæredygtig vækst. Da dette er
vækstvenligt og understøtter både den kortsigtede genopretning og langsigtede økonomiske
vækst bør investeringer i uddannelse prioriteres både nationalt og på EU-plan. Dette er ikke
nødvendigvis et spørgsmål om at forøge budgetterne, men i stedet om at målrette midlerne
bedre og skabe de rette kvalitetsforbedrende incitamenter. Endvidere skal færdighedsmismatch
og færdighedskløfter adresseres som en prioritet af både uddannelses- og
beskæftigelsessektoren. Heri er udvikling af færdigheder, kompetencer og viden i et livslangt
læringsperspektiv centralt for et velfungerende arbejdsmarked, ligesom der bl.a. bør findes
måder til at forberede unge mennesker på arbejdsmarkedets skiftende krav og samtidig
opgradere færdighederne hos dem, der er på arbejdsmarkedet nu. Udvikling af færdigheder og
kompetencer rækker dog også ud over arbejdsmarkedet, da det er lige så vigtigt at udvikle
ansvarlige borgere, der kan tage del i et demokratisk samfund. Endelig skal
uddannelsessystemerne søge at styrke deres frigørende effekt og dermed sikre lige muligheder
for alle uden hensyn til socioøkonomisk status, indvandrerbaggrund eller køn.
2
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 100: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2016, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
I rådsresolutionen udtrykker medlemsstaterne deres hensigt til at:
Samarbejde for at fremme socioøkonomisk udvikling og inkludering i EU gennem
uddannelse via reformer og målrettede investeringer. Politikker, der har vist sig
succesfulde, bør spredes, så andre lande kan lade sig inspirere heraf.
Overvåge fremskridt hen mod de fælles mål på uddannelsesområdet og fortsætte med
at udveksle viden og erfaringer primært inden for den nyligt reviderede ET 2020-
ramme i overensstemmelse med rammerne for det europæiske semester i fuld respekt
for subsidiaritet og uddannelsesinstitutionernes autonomi og pædagogiske frihed.
Investere i passende grad i uddannelsessystemer, identificere og adressere
færdighedsmismatch og færdighedskløfter og styrke den frigørende effekt af
uddannelse. Til dette formål bør der gøres fuldt brug af mulighederne i de europæiske
instrumenter, herunder de europæiske struktur- og investeringsfonde, Ungegarantien
og Erasmus+.
Give lærerne via læreruddannelsen og efteruddannelse de rette og opdaterede
pædagogiske redskaber og metoder til at styrke udviklingen af færdigheder og
kompetencer samt opnåelse af viden. Åbning af uddannelsesinstitutionerne mod
omverdenen bør være et grundlæggende element på alle uddannelsesniveauer. For at
opnå dette bør nationale og lokale partnerskaber med relevante interessenter, herunder
de sociale parter, opmuntres.
Aktivt at række ud til unge med begrænset udsigt til uddannelse og beskæftigelse
baseret på deres socioøkonomiske status, indvandrerbaggrund eller køn for at undgå at
tabe nogen. Unges digitale og mediekundskaber og evne til at tænke kritisk bør styrkes
sammen med deres sociale færdigheder og medborgerskabskompetencer. Lærere og
skoleledere bør gøres i stand til at opdage tidlige tegn på manglende engagement med
henblik på at forebygge tidligt frafald, social eksklusion og voldelig radikalisering.
I rådsresolutionen inviteres Kommissionen til at:
Fortsætte med at fremme initiativer – inden for rammerne af Erasmus+-
arbejdsprogrammet for 2017 – der adresserer de udfordringer, der beskrives i
rådsresolutionen. Derudover giver midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle
ramme mulighed for at overveje, hvordan disse udfordringer kan støttes mest effektivt
gennem de forskellige eksisterende EU-instrumenter.
Bekræfte vigtigheden af uddannelse i alle europæiske post-2020-initiativer om vækst,
job og bæredygtighed.
Præsentere Kommissionens kommende forslag til en dagsorden for nye færdigheder i
Europa til støtte for medlemsstaterne ved rådsmødet for uddannelse i maj 2016, der
bl.a. skal fremme udviklingen af færdigheder og opnåelse af viden i et livslangt
læringsperspektiv. Dette skal ske med særlig henvisning til at øge uddannelsesniveauet,
idet en afsluttet ungdomsuddannelse synes at være minimumsfordring for en god
overgang til arbejdsmarkedet eller videre uddannelse, at fremme de nøglekompetencer,
der er afgørende for livslang læring, beskæftigelsesegnethed og aktiv deltagelse i
samfundets demokratiske liv, at styrke Europas kapacitet til at forudse fremtidige
behov for færdigheder og tackle mismatch og færdighedskløfter, idet dette er et fælles
3
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 100: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2016, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1595842_0004.png
ansvar for både beskæftigelses- og uddannelsesområdet, at fremme bedre
gennemsigtighed og brug af de til rådighed værende færdigheder og kvalifikationer, og
at forny processen for modernisering af videregående uddannelse i Europa.
Præsentere et politisk initiativ, der kan støtte medlemsstaterne i at styrke den rolle,
som uddannelse spiller for at fremme aktivt medborgerskab og grundlæggende værdier
som opfølgning på Paris-erklæringen, og herunder at sikre synergi og samarbejde med
Europarådet vedrørende demokratisk medborgerskab.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på
uddannelsesområdet jf. TEUF art. 165 og art.166 respekteres fuldt ud i rådsresolutionen.
6. Gældende dansk ret
Rådsresolutionen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Rådsresolutionen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og de forventes heller
ikke at lede til beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Rådsresolutionen blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom
den 22. januar 2016. Forslaget blev desuden drøftet på et møde i specialudvalget den 29. januar
2016. Følgende bemærkninger blev modtaget:
Danske Studerendes Fællesråd (DSF):
I DSF mener vi, at dette er et vigtigt fokus, og er overordnet godt tilfredse med resolutionen,
som kommer godt omkring uddannelses multiple formål i samfundet og for den enkelte. Vi har
dog et par forslag til ændringer, disse er beskrevet med tilhørende motivation nedenfor.
Side 5, sidste linje. Vi foreslår en præcisering, hvor ordet ”only” skrives ind, således at ordlyden
bliver ”This need not in all cases only be a matter of increasing budgets.” Vi anerkender, at der
kan være andre relevante greb end blot at forøge budgetterne, men samtidig argumenteres der i
resten af resolutionen gentagne gange for værdien af at investere i uddannelse, og vi mener
derfor også, at dette bør være en anbefaling.
I forlængelse deraf foreslår vi også i samme sætning at slette formuleringen ”better targeting
expenditure and”. Hvis vi, som resolutionen argumenterer for, ønsker at investere i uddannelse
bredt, så kan dette ikke gøres, hvis pengene til enhver investering skal findes et andet sted i
uddannelsessystemet, et nulsumspil som den nuværende formulering lægger op til.
Side 6, første afsnit sidste linje. Vi foreslår at ændre ”university-business partnerships” til
”partnerships between universitites and the rest of society.” Der findes andre aktører end blot
4
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 100: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2016, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1595842_0005.png
virksomheder, som det kunne være interessant for universiteter at samarbejde med, og vi
ønsker derfor at brede definitionen ud frem for at fokusere den snævert på kun én form for
samarbejdsaktør.
Side 7, andet afsnit, slutningen af første linje. Vi foreslår en tilføjelse, således at den færdige
sætning lyder: ”...enhance the emancipatory effect of education among other things by
involving learners in democratic governance of the education institutions.” Vi mener at den
bedste måde at lære demokrati på er ved at praktisere det, og det er derfor vigtigt at sikre
organer hvorigennem elever og studerende har demokratisk medbestemmelse over deres
uddannelser.
Side 8, andet afsnit, første linje. Vi foreslår en tilføjelse, så den færdige sætning lyder: ”...post-
2020 European initiatives on growth, jobs, social inclusion and sustainability...” Inklusion er
nævnt som selvstændigt mål i resolutionens titel, og arbejdet mod social eksklusion er
selvstændigt nævnt som et post-2020 initiativ, så vi finder det meget nærliggende at koble de to
ting.
FTF
FTF kan støtte hovedlinien i resolutionen, som er at sætte yderligere fokus på medlemslandenes
og Kommissionens arbejde med at styrke færdigheder, kompetencer og viden. Det er vigtigt -
som resolutionen også gør - at se uddannelsesindsatsen med det brede formål, der sigter på at
understøtte såvel vækst og beskæftigelse som at bidrage til social inklusion og demokratisk
deltagelse i samfundet.
Desværre er udkastet til resolution ikke konsekvent når det gælder behovet for øget finansiering
af uddannelsesindsatsen. Det er naturligvis vigtigt løbende at vurdere om de afsatte midler
anvendes effektivt og efter formålet, herunder vurdere om midler kan anvendes yderligere
målrettet. Med de store udfordringer, som EU medlemslandene aktuelt står med, herunder
indsatsen overfor flygtninge sammenholdt med den øgede rolle uddannelsessystemerne er
tiltænkt, er det ikke tilstrækkeligt at tale om "passende investeringer" eller "målrettede
investeringer". En omfordeling af de allerede eksisterende midler vil være utilstrækkelig og
deciderede besparelser, som den danske regeringen, har gennemført og bebudet for de
kommende år, er den helt forkert vej at gå.
Resolutionen inviterer Kommissionen til at præsentere en ny dagsorden for færdigheder i
Europa - et initiativ der skal drøftes på Rådsmødet i maj 2016. FTF ser dette initiativ som
meget vigtigt. Der er et afgørende behov for et løft og for en videreudvikling af både unge og
voksnes færdigheder og kompetencer. FTF vil opfordre til at man fra dansk side på Rådsmødet
d. 24.2.2016 opfordre Kommissionen til at sikre, at "New Skills Agenda" - initiativet omfatter
hele uddannelsessystemet på alle niveauer, herunder behovet for en styrkelse af efter- og
videreuddannelsen indsatsen for voksne.
BUPL:
I forhold til punkt 1 om socialøkonomisk konvergens vil BUPL henlede ministeriet på, at den
uddannelsesmæssige indsats skal samtænkes med betydningen af en tværfaglig indsats. Her
5
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 100: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2016, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1595842_0006.png
tænker BUPL på vigtigheden af at medtænke tværfaglige indsatser, fx ungdomstilbud a la det vi
i Danmark kender som klubtilbud for større børn og unge.
Danske Lærerorganisationer international (DLi):
DLi anser, at uddannelsesområdets bidrag til Det Europæiske Semester 2016 er væsentligt
bredere end det fokus udkastet til rådsresolution angiver. Europa og EU’s medlemslande står
rigtig nok over for store udfordringer både hvad angår beskæftigelsessituation og den sociale
sammenhængskraft i samfundene, herunder konsekvenser af migrationsstrømme og
radikaliseringstendenser i Europa. Men uddannelses fulde potentiale og mulighed for at ruste
borgerne til en aktiv deltagelse i samfund og arbejdsmarked fremmes ikke ved et fokus på
”målrettede uddannelsesreformer…(der skal) forbedre performance i forhold til læringsudbytte
som en del af den overordnede indsats for at genetablere job og bæredygtig vækst”, som det
angives i den kommenterede dagsorden. EU’s otte nøglekompetencer omfatter et
sammenhængende kompetencesæt bestående af kommunikative kompetencer på modersmål og
fremmedsprog, matematisk kompetence og naturvidenskabelig og teknologisk
basiskompetence, digital kompetence, læringskompetencen ’at lære at lære’, sociale
kompetencer og medborgerkompetencer samt initiativ og iværksætterånd. DLi anser, at disse
otte nøglekompetencer til livslang læring angiver en ramme inden for hvilken de i
rådskonklusionens opsatte udfordringer for vækst, beskæftigelse og samfundet sociale
sammenhængskraft kan søges løst. Derfor er det beklageligt at hovedfokus ikke ligger på
hvorledes uddannelsesreformer støtter denne ramme, men i stedet fokuserer på strukturelle
dimensioner som finansieringsmodeller for uddannelse samt læringsudbytte reduceret til enkelte
arbejdsmarkedsrettede færdigheder.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådsresolutionen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådsresolutionen. Det er positivt, at der er fokus på at sikre
udviklingen af de rette færdigheder og kompetencer, hvilket styrker genopretningen af de
europæiske økonomier og kan bidrage til at skabe demokratisk aktive medborgere.
11. Tidligere fremlæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 100: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2016, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Punkt 2: At forbinde uddannelse, arbejdsmarkedet og samfundet: På vej mod en
dagsorden for nye færdigheder i Europa.
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Baggrund
På baggrund af Det Europæiske Råds strategiske dagsorden fra juni 2014, i hvilken det at
hjælpe med at udvikle færdigheder og frigøre talenter og livsmuligheder for alle nævnes som
prioritet for EU, indgår fremlæggelsen af meddelelse om en dagsorden for nye færdigheder som
et prioriteret initiativ i Kommissionens arbejdsprogram for 2016.
2. Formål og indhold
Formålet med den politiske debat er at give undervisningsministrene mulighed for at give input
til Kommissionens kommende meddelelse om en dagsorden for nye færdigheder i Europa, der
forventes at blive offentliggjort i maj 2016.
Af formandskabets diskussionsoplæg fremgår det, at Kommissionens kommende dagsorden
for nye færdigheder i Europa vil adressere udviklingen af færdigheder og færdighedskløften
med fokus på beskæftigelsesegnethed, mobilitet, konkurrenceevne og fair og balanceret vækst.
I diskussionsoplægget nævnes en række udfordringer, der bør adresseres, for at imødegå
fremtidens forandrede arbejdsmarked. Blandt disse nævnes dels manglen på et tilstrækkeligt
niveau af grundlæggende færdigheder og dels kløfter og mismatch i forhold til færdigheder og
herunder særligt digitale færdigheder. En væsentlig måde til at forbedre
arbejdsmarkedsrelevansen af færdigheder er erhvervslivets og andre relevante aktørers aktive
involvering, herunder i forhold til arbejdsbaseret læring. Ligeledes understreges behovet for
arbejdsmarkedets parters engagement i at sikre en større grad af efter- og videreuddannelse af
de ansatte. Samtidig er der ikke altid en tilstrækkelig grad af identifikation, forståelse og tillid til
færdigheder og kvalifikationer mellem landene, mellem økonomiske sektorer eller i forhold til
færdigheder opnået uden for det formelle uddannelsessystem. Der bør derfor også ses på
validering af ikke-formel og uformel læring. Dette gør sig også gældende for inklusionen af
migranter på arbejdsmarkedet. Endvidere erkendes det, at ikke kun viden og kognitive
færdigheder er relevante i samfundet, men også de såkaldte tværgående, ”21. århundrede”
færdigheder og socio-emotionelle færdigheder er afgørende økonomisk og social succes. Disse
udviklingstendenser har særlige implikationer for nationale læreplaner og undervisningsmetoder
på alle uddannelsesniveauer, dog særligt i forhold til erhvervsuddannelserne og de videregående
uddannelser.
På den baggrund anmodes ministrene om at forholde sig til ét af de følgende tre udsagn:
1. udsagn: uddannelsessystemernes lydhørhed
Uddannelsessystemer og curricula må omdannes til at fokusere på udviklingen af
samlingen af nye færdigheder, der er brug for i fremtidens job og i samfundet i det hele
taget.
7
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 100: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2016, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2. udsagn: partnerskaber
For at støtte nationale indsatser til at adressere kløfter og mismatch af færdigheder er det
afgørende at åbne uddannelsessystemerne op ved at stimulere lokale, regionale og
grænseoverskridende partnerskaber med andre sektorer og institutioner herunder
repræsentanter for erhvervslivet
3. udsagn: identifikation og brug af færdigheder
For at aktivere og fuldt udnytte de nuværende og fremtidige generationers færdigheder
er en ny tilgang nødvendig for at fremtidssikre EU’s instrumenter til identifikation og
validering af færdigheder.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Debatoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
6. Konsekvenser
Debatoplægget medfører i sig selv ingen konsekvenser og forventes heller ikke at lede til
beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.
7. Høring
Debatoplægget har ikke været i høring.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre medlemsstater forventes at deltage i debatten.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil deltage aktivt i debatten.
10. Tidligere fremlæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
8
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 100: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2016, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Punkt 3: Fremme af medborgerskab og grundlæggende værdier gennem uddannelse.
- KOM-dokument foreligger ikke
- udveksling af synspunkter
- nyt notat
1. Baggrund
Baggrunden for udvekslingen af synspunkter er Paris-erklæringen af 17. marts 2015 om fremme
af medborgerskab og grundlæggende værdier gennem uddannelse, som var resultatet af det
uformelle ministermøde i Paris, der blev afholdt som reaktion på terrorangrebene i Paris og
København i starten af 2015. Opfølgning herpå blev drøftet som evt.-punkt på rådsmøderne
den 18. maj og den 23. november 2015.
2. Formål og indhold
Knap et år efter Paris-erklæringens vedtagelse ønsker det nederlandske formandskab at gøre
status for den opfølgning på erklæringen, der har fundet sted på nationalt, regionalt og lokalt
niveau. Dette skal ske ved at invitere tre landes ministre til kort i hver sin runde at præsentere et
konkret eksempel på et politisk initiativ eller projekt, der knytter sig til et element i Paris-
erklæringen, som andre ministre så kan reagere på. Formålet er at sikre, at Paris-erklæringen
forbliver et levende og dynamisk dokument, og at fremme peer-læring inden for erklæringens
elementer på et mere strategisk politisk niveau.
Emnerne for de tre runder forventes at være følgende:
Undervisning i medborgerskab – ud fra uddannelsesinstitutionernes perspektiv.
Styrkelse af lærerne til at skabe inklusive klassemiljøer og skabe tilhørsforhold baseret på
fælles grundlæggende værdier og medborgerlige og sociale kompetencer – ud fra lærernes
perspektiv.
Fokus på mediekundskab og kritisk tænkning – ud fra elevernes og de studerendes
perspektiv.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Debatoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
6. Konsekvenser
Debatoplægget medfører i sig selv ingen konsekvenser og forventes heller ikke at lede til
beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.
7. Høring
9
 BUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 100: Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2016, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Debatoplægget har ikke været i høring.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre medlemsstater forventes at deltage i udvekslingen af synspunkter.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil deltage aktivt i udvekslingen af synspunkter.
10. Tidligere fremlæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
10